FGU notat, januar 2018

Transkript

1 1 FGU notat, januar 2018 Fra august 2019 samles 7 nuværende uddannelser og undervisningstilbud i én 2 årig Forberedende ungdomsuddannelse, FGU. Nuværende tilbud Fra august 2019 Almen voksenuddannelse, AVU, klasse, på VUC Forberedende voksenundervisning, FVU, klasses niveau, på VUC Ordblindeundervisning, OBU Produktionsskole Kombineret Ungdomsuddannelse, KUU Produktionsskolebaseret lærlingeuddannelse, PBE Erhvervsgrunduddannelse, EGU Forberedende ungdomsuddannelse, 2 årig, med 3 spor: Almen spor, AGU Produktionsspor, PGU Erhvervsspor, EGU Kommunen skal godkende skift mellem spor, hvis det medfører et ændret uddannelsesmål eller forlængelse ud over 2 år. FGU har primært til formål at kvalificere unge til en efterfølgende erhvervsuddannelse, i mindre omfang til gymnasial uddannelse eller ufaglært beskæftigelse. Målgruppen for FGU forventes at blive tilsvarende produktionsskole i dag, dvs, et frit optag på baggrund af en målgruppevurdering for unge under 25 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. FGU bliver en uddannelsesmulighed efter undervisningspligtens ophør både til ikke-uddannelsesparate unge og til uddannelsesparate unge, der selv ønsker en yderligere modning/afklaring/break inden de forsætter på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. FGU bliver også et tilbud til unge, der afbryder en uddannelse og gerne vil forberede sig til en ny uddannelsesstart på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Endvidere kan unge på uddannelsesydelse gives et uddannelsespålæg til FGU, hvis de vurderes parate til uddannelse. FGU skal dermed aldersmæssigt både kunne favne en elevgruppe, der kommer lige fra 9. eller 10. klasse samt en voksen elevgruppe op til 25 år, der fx kommer fra ledighed. Det er uafklaret om unge, der har gennemført en STU vil få adgang til FGU. For nuværende kan unge med en gennemført STU blive optaget på KUU, VUC, EGU men ikke på produktionsskole. En FGU vil i udgangspunktet have en max uddannelsestid på 2 år, dog med mulighed for forlængelse inden for en 10-procents ramme som det kendes fra produktionsskole fx ift. manglende målopfyldelse eller for at lukke hullet frem til opstart på næste aktivitet. Der vil blive mulighed for en forlængelse ud over 10- procentsrammen via kommunal aktivering dvs. med kommunal ydelse og Betalingslovens anvendelse. FGU-elever vil få en skoleydelse på niveau med SU (uden låneadgang), og der er også en skoleydelse til elever under 18 år:

2 2 Drift, styring og tidsplan for etableringsproces En firårig aftale mellem forligspartierne FGU skal indrettes efter de unge ikke omvendt. Centrale statslige takster og tilskud til FGU Udligningsmodel mellem stat og kommuner, 35% stat og 65% kommuner Ca. 90 skoler og ca. 1/3 moderinstitutioner, dækningen må ikke være dårligere end det er tilfældet med produktionsskoler i dag Styret af en bestyrelse med medlemmer, afhængig af antal årselever Statslig tilsyn Undervisningsministeriet iværksætter lokale etableringsprocesser i perioden januar-april 2018, med opmand, tilsvarende ved kommunalreformen De lokale forslag til placering skal tage udgangspunkt i brug af eksisterende bygninger fra produktionsskoler, VUC m.fl. og det tillades i en overgangsperiode, at en skole kan afvikle aktiviteter på flere forskellige matrikler. Senest efter en overgangsperiode på 4 år skal en skole kunne opleves som et sammenhængende fagligt/pædagogisk miljø, hvor eleverne kan deltage i fællesaktiviteter sammen. 2 mulige scenarier Et 3-kommune-samarbejde eller et 4-kommune-samarbejde? Scenarier Scenarie 1 Holstebro, Lemvig, Struer Scenarie 2 Holstebro, Lemvig, Struer, Skive Elevgrundlag årselever årselever Mulig struktur 1 Institution & 2 skoler 1 Institution & 3 skoler Elevgrundlag nødvendig for finansiering 15/85 Manglende antal årselever for fuld finansiering 15/ årselever 574 årselever ,5/78,5 18,4/81,6 Mulig placering Skoler i Holstebro, Lemvig og Struer, hvoraf en skole får institutionsansvar Skoler i Holstebro, Lemvig, Struer og Skive, hvoraf en skole får institutionsansvar

3 3 Konklusion: Set fra et bruger- og afstandsperspektiv vurderes det at være ønskeligt med skole i hver kommune, hvoraf en ene skole får status af institution, enten alene som en 3-kommune model eller sammen med Skive som en 4-kommune model. Begge scenarier har en grundtilskudsandel på mere end de 15%, der er anført i aftaleteksten som et forventeligt gennemsnit, nemlig henholdsvis 21,5% og 18,4%. Set fra et unge-perspektiv gør det ingen forskel, om det er en 3-kommune eller 4-kommune model, hvis det følger erfaringerne fra konsortiesamarbejdet om den kombinerede ungdomsuddannelse, KUU. Der er stort set ingen elevudvekslinger mellem Skive og Nordvestjylland på det forberedende område. I forhold til aftaletekstens udmelding om, at en gennemsnitligt institution har årselever, vil det være mest sandsynligt at opnå godkendelse af en 4-kommunemodel. 11. januar 2018: Camilla Lindberg Andersen, Holstebro Kommune, Jacob Nørmølle, Lemvig Kommune, Casper Sand, Struer Kommune og Hanne Paustian Tind, UU Nordvestjylland

4 4 Bilag 1: Aftale om bedre veje til uddannelse og job Udgangspunkt Realiseringen af den enkelte unges uddannelsesplan skal være styrende for indsatsen. Der ønskes en tidlig indsats i forlængelse af udskolingen, og forligspartierne vil efterfølgende drøfte initiativer til en styrket udskoling. Alle unge under 25 år uden en gennemført ungdomsuddannelse eller tilsvarende har ret til en uddannelsesplan og skal have opsøgende vejledning, også selv om de er i selvforsørgelse. (Denne opsøgende vejledning blev reduceret ved vejledningsreformen i 2014, men bliver nu genindført som en pligt-opgave) Ny national uddannelsesmålsætning Der indføres et nutids-målsætning om, at 85% af en ungdomsårgang skal have en gennemført i ungdomsuddannelse i En ungdomsuddannelse er erhvervsuddannelse (EUD), gymnasial uddannelse (GYM), forberedende grunduddannelse (FGU) samt den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse (STU). Unge, der er optaget direkte på en videregående uddannelse fx via enkeltfag uden af have afsluttet en fuld ungdomsuddannelse medregnes også i de 85% Andelen af unge under 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked skal i 2025 være reduceret fra til , svarende til et fald på 20%. Selv om der indføres en nutids-målsætning fastholdes profilmodellen, så det fortsat er muligt at foretage fremskriver af uddannelsesadfærden. FGU forberedende grunduddannelse Har primært til formål at kvalificere unge til en efterfølgende erhvervsuddannelse, i mindre omfang til gymnasial uddannelse eller ufaglært beskæftigelse. Målgruppen for FGU forventes at blive tilsvarende produktionsskole i dag, dvs, et frit optag for unge under 25 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. FGU bliver en uddannelsesmulighed efter undervisningspligtens ophør både til ikkeuddannelsesparate unge og til uddannelsesparate unge, der selv ønsker en yderligere modning/afklaring/break inden de forsætter på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. FGU bliver også et tilbud til unge, der afbryder en uddannelse og gerne vil forberede sig til en ny uddannelsesstart på en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Endvidere kan unge på uddannelsesydelse gives et uddannelsespålæg til FGU, hvis de vurderes parate til uddannelse. FGU skal dermed aldersmæssigt både kunne favne en elevgruppe, der kommer lige fra 9. eller 10. klasse samt en voksen elevgruppe op til 25 år, der fx kommer fra ledighed.

5 5 Det er uafklaret om unge, der har gennemført en STU vil få adgang til FGU. For nuværende kan unge med en gennemført STU blive optaget på KUU, VUC, EGU men ikke på produktionsskole. Organiseres i 3 spor: Almenlinjen, boglig undervisning, der forbereder til erhvervsuddannelse, sekundært for de få til gymnasial uddannelse (VUC-sporet) Produktionslinjen, værkstedsbaseret, der forbereder til erhvervsuddannelse via praksislæring, sekundært for de få til ufaglært arbejde (Produktionsskolesporet) Erhvervsgrundslinjen, der forbereder til ufaglært arbejde med dimitendrettigheder via lærlingelønnede praktikker iht. Overenskomst (EGU-sporet) Der vil blive udarbejdet centrale læringsmål for uddannelsen. Der kan indlægges motion, temadage, kreative fag & arrangementer, foredrag, virksomhedsbesøg mv. i FGU baseret på en tæt tilknytning til det lokale erhvervsliv og foreningsliv, som det kendes fra produktionsskole. Max uddannelsestid på 2 år, dog mulighed for forlængelse inden for den kendte 10- procents ramme fra produktionsskole fx ift. mangelende målopfyldelse eller for at lukke hullet frem til opstart på næste aktivitet. Mulighed for forlængelse ud over 10-procentsrammen via kommunal aktivering dvs. kommunal ydelse & Betalingsloven anvendelse. Mulighed for forlængelse på erhvervslinjen via lærlingelønnet praktik for at sikre fuld arbejdsevne og rådighedspligt til arbejdsmarkedet. Mulighed for kombinationsundervisning holdbaseret og individuelt (fx certifikater og AMU-elementer) i produktions- og erhvervssporet. Mulighed for højskoleforløb på erhvervssporet. Kommunen skal stille en virksomhedsmentorordning til rådighed for erhvervssporet, som det kendes i dag. Mulighed for PBE, produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, på produktionssporet via (med brug af forlængelse). Max 4 ugers erhvervstræning pr. semester, 2 uger ad gangen, som det kendes fra produktionsskole i dag. FGU skal også være et tilbud til elever med særlige behov, fx ordblindhed, som har fået en meget centralt placering. Undervisningsmiljøet skal være ordblindevenligt. Unge med kronisk sygdom, funktionsnedsættelse eller i misbrugsbehandling skal også have mulighed for at gå på FGU. Undervisningsmiljøet skal tage hensyn hertil. Disse unge skal have mulighed for at gå på nedsat tid ved at kommunerne betaler merudgifter til støtte samt forsørgelse. (Der mangler en nærmere specificering af deltids-ordningen).

6 Mulighed for at søge om SPS-støtte på FGU og ret til at beholde hjælpemidler fx programpakker i overgangen fra folkeskole, fri- og efterskole. Mulighed for at søge om hjælpemidler fra LAB-loven ved overgange til beskæftigelse, som det kendes i dag. 6 Struktur i FGU Opdelt i 4 semestre af 20 uger: Første semester er et basissemester med løbende optag og mulighed for forlængelse ud over de 20 uger ud fra en faglig/pædagogisk begrundelse behov. På almensporet vil basissemestret primært indeholde FVU dansk og matematik, hvor undervisningen kan begynde på 5./6. klasses niveau og efter behov. Hvis eleven består FVU dansk 4 og FVU matematik 2, har eleven opnået kvalifikationer til optag på en erhvervsuddannelse og kan herefter afbryde FGU en. Der kan opnås kompetencebevis fra FGU efter min 12 ugers undervisning. På produktionssporet og erhvervsgrundsporet vil basissemestret primært bestå af faglig introduktion. Basissemestret har løbende optag, øvrige semestre starter aug & januar. Der er mulighed for afstigning undervejs i FGU en, fx for at påbegynde en erhvervsuddannelse eller overgå til ordinær beskæftigelse. Endvidere skal FGU-elever have madordning, ungdomskort til offentlig transport og max 4 ugers sommerferie med institutionslukning. Opstart på FGU, målgruppevurdering + uddannelsesplan + 2 ugers afklaringsforløb Den unge skal have afsluttet undervisningspligten. Optagelse sker på baggrund af en målgruppevurdering, der tager afsæt i uddannelsesparathedsvurderingen fra grundskolen. Den kommunale ungeindsats skal sikre en overdragelse af relevante oplysninger, herunder tests og prøver samt vurderinger og indsatser fra grundskolens elevplan. Alle elever, der er vurderet i målgruppen, skal have ret til at blive optaget. Den kommunal ungeindsats skal i samarbejde med elev & forældre udarbejde en uddannelsesplan, der indeholder forventet mål fx tømrer-uddannelse samt udviklings- og læringsbehov. På baggrund af målgruppevurderingen & uddannelsesplanen, skal FGU-skolen udarbejde en individuel forløbsplan. Eleven starter med et to ugers afklaringsforløb, hvor FGU-skolen vurderer, om eleven kan profitere af undervisningen og fungere inden for de sociale rammer, og hvor et endeligt linjevalg foretages. Nogle unge vil blive vurderet til ikke umiddelbart at høre i målgruppen for FGU, fx fordi den unge har sociale eller personlige vanskeligheder i en sådan grad, at den unge i højere grad vil kunne profitere af et specialiseret behandlingstilbud. Andre

7 unge vil blive vurderet til ikke at tilhøre målgruppen til FGU, fordi de vurderes at tilhøre målgruppen for STU. Der vil også være unge, hvis langsigtede interesser varetages bedst ved et skoleophold på frie fagskoler, højskoler, daghøjskoler, ungdomsskoler, TAMU eller fx brobygning til en erhvervsuddannelse. 7 Forsørgelse FGU-elever vil få en skoleydelse på niveau med SU, og der er også en skoleydelse til elever under 18 år: kr/mdr til elever under 18 år kr/mdr til hjemmeboende elever over 18 år kr/mdr til udeboende elever over 18 år Der indarbejdes et forsørgertillæg som et supplement til skoleydelsen svarende til niveauet i SU-systemet. Der er mulighed for at trække i ydelsen ved ikke godkendt fravær tilsvarende produktionsskolernes praksis i dag. Der er ikke låneadgang som i SU-systemet. Løbende justering af uddannelsesplan Eleven og FGU skolen kan løbende justere planen fx skift af linje, når der ikke ændres på mål og en forlænget varighed med økonomisk betydning. Den kommunale ungeindsats orienteres om ændringen. Den kommunale ungeindsats skal godkende en ændret uddannelsesplan, når det vedrører ændringer af uddannelsesmål eller forlænget varighed med økonomisk betydning. FGU har tre retningsgivende mål Andelen af de unge, der opnår uddannelse eller overgår direkte til ordinær uddannelse eller beskæftigelse efter FGU, skal løbende forbedres. Trivslen på FGU skal løbende styrkes. Institutionerne registreres og arbejder målrettet med de unges fravær, herunder ved at afdække og afhjælpe årsagerne hertil. Tildeling af kontaktperson Unge, der af personlige eller sociale årsager har behov for støtte fra flere instanser, kan tildeles en kontaktperson fra 8. klasse fx en vejleder eller en anden resurseperson ansat i kommunen eller i den kommunale ungeindsats. Hvis en ung har en velfungerende mentorfunktion hjemlet ved anden lovgivning, skal det nøje overvejes om denne mentor kan fungere som kontaktperson (i relation til realisering af uddannelsesplanen). Der kan også være tale om kontaktpersoner fra FGU-skolen eller civilsamfundet med forankring i den kommunale ungeindsats. Kontaktpersonens opgave kan være at:

8 8 Følge den unge i overgangen fra grundskole til FGU eller andre overgange og støtte den unge i at gennemføre uddannelsesplanen Være bindeled/koordinere kontakten til andre kommunale instanser Hjælpe med at få struktur og få en hverdag til at fungere Møde til tiden på skolen eller arbejdspladsen Være tilgængelig for en snak/indsats på skæve tidspunkter En sammenhængende kommunal ungeindsats Kommunerne skal sørge for, at der sker en samlet koordineret indsats på tværs af skole-, uddannelse-, familie-, social -og beskæftigelsessektorerne med et entydigt opgaveansvar. Som led heri skal kommunerne have ansvaret for den unges uddannelsesplan, nødvendige støtteforanstaltninger i hjemme/bolig/fritidsdelen og evt. uddannelsespålæg ved afbrud. Den unge og forældre skal opleve, at der arbejdes med samme målsætninger på kort og lang sigt på tværs af kommunale enheder, og at baggrundsoplysninger og historik om den unge ikke skal genfortælles i forbindelse med iværksættelse af nye initiativer og tilbud efter andre lovgivninger. Kommunerne skal tilrettelægge indsatsen på en sådan måde, at den unge ikke klientgøres. Det er den enkelte kommune, der beslutter, hvordan den kommunale ungeindsats skal organiseres, herunder om det skal ske i et tværkommunalt regi. Kravet om at vejledningsindsatsen skal ske i regi af navnet Ungdommens Uddannelsesvejledning fjernes. Kommunen har pligt til at opretholde en fagprofessionel uddannelses- og erhvervsvejledning, der er uafhængig af sektor- og institutionsinteresser. Uddannelses- og erhvervsvejledning skal fortsat ske af personer, der har en vejlederuddannelse, som er godkendt af Undervisningsministeriet, uanset om kommunen vælger at bibeholde, oprette eller nedlægge et fungerende UU-center. Den kommunale ungeindsats er forpligtet til at have et samlet kendskab til og overblik over tilbud på tværs af beskæftigelsesområdet og uddannelsesområdet, så de unge langsigtede interesser varetages bedst muligt. Drift og styring En firårig aftale mellem forligspartierne FGU skal indrettes efter de unge ikke omvendt. Centrale statslige takster og tilskud til FGU Udligningsmodel mellem stat og kommuner, 35% stat og 65% kommuner Opstart august 2019 Ca. 90 skoler og ca. 1/3 moderinstitutioner, dækningen må ikke være dårligere end det er tilfældet med produktionsskoler i dag Styret af en bestyrelse med medlemmer, afhængig af antal årselever Statslig tilsyn Undervisningsministeriet iværksætter lokale etableringsprocesser med opmand, tilsvarende ved kommunalreformen

9 9 De lokale forslag til placering skal tage udgangspunkt i brug af eksisterende bygninger fra produktionsskoler, VUC m.fl. og det tillades i en overgangsperiode, at en skole kan afvikle aktiviteter på flere forskellige matrikler. Senest efter en overgangsperiode på 4 år skal en skole kunne opleves som et sammenhængende fagligt/pædagogisk miljø, hvor eleverne kan deltage i fællesaktiviteter sammen.

10 10 Bilag 2: Beregningsgrundlag Grundtilskuddet for de kommende FGU-undervisningsstedet vil være på 1,7 mio kr. pr. skole og 4,0 mio kr. pr. institution. Af aftalen fremgår det på side 26 i 3. linje, at grundtilskuddene samlet set forventes at udgøre ca 15% af institutionernes samlede tilskud, hvor institutionerne i denne sammenhæng formodes at være alle enheder, der modtager grundtilskud, dvs. både skoler og institutioner. På side 24 i 3. linje er anført, at en gennemsnitlig institution har årselever. Taksametertilskuddet pr. elev vil være på kr. Hertil kommer et udslusningstaksameter på kr. pr. elev, der har været i forsat uddannelse eller job i 12 uger, opgjort 4 måneder efter forløbsafslutning, som det kendes fra produktionsskolerne i dag. Produktionsskolen Nordvestjylland har de seneste år har positive udslusningsprocenter mellem 65-70%. Det antages, at der kan forventes minimum tilsvarende og muligvis lidt højere udslusningsprocenter fra FGU på grund af en mere målrettet forløbsprogression frem mod erhvervsuddannelse eller job. Tages der udgangspunkt i en fordeling på 15/85 mellem grundtilskud og taksametertilskud, og regnes der med en udslusningsprocent på 75% kan det beregnes, hvor mange elever der skal til for at udgøre forskellige institutionskonstellationer: 1 institution m/ 1 skole Grundtilskud (15%) = = kr. Taksametertilskud (85%) = 85 x /15 = kr. Med en positiv udslusning på 75% vil en årselev gennemsnitligt giver et taksametertilskud = ,75 x = kr. Skal man kunne løfte et samlet taksamentertilskud på 85% svarende til kr., skal man have følgende antal årselever = / = 360 årselever 1 institution m/ 2 skoler Grundtilskud (15%) = = kr. Taksametertilskud (85%) = 85 x /15 = kr. Med en positiv udslusning på 75% vil en årselev gennemsnitligt giver et taksametertilskud = ,75 x = kr. Skal man kunne løfte et samlet taksamentertilskud på 85% svarende til kr., skal man have følgende antal årselever = / = 466 årselever

11 11 1 institution m/ 3 skoler Grundtilskud (15%) = x = kr. Taksametertilskud (85%) = 85 x /15 = kr. Med en positiv udslusning på 75% vil en årselev gennemsnitligt giver et taksametertilskud = ,75 x = kr. Skal man kunne løfte et samlet taksamentertilskud på 85% svarende til kr., skal man have følgende antal årselever = / = 573 årselever Antal årselever lokalt I regeringsudspillet op til aftalen og i regeringens ekspertudvalg har der været nævnt forskellige udmeldinger om, hvor stor målgruppen for FGU forventes at være, enten eller unge. Tages der afsæt i disse måltal, kan følgende lokale elevtal forventes: Nordvestjylland, indbyggere, hvilket svarer til en befolkningsgrad i procent på 100% x / = 1,75%. Det vil svare til et elevgrundlag i intervallet [1,75x15.000/100;1,75x16.500/100] = Et interval fra 262 til 288 årselever. En aktuel opgørelse pr. 14/ viste et faktisk elevtal på 290 i de uddannelser, der skal samles i den kommende FGU. Den nyeste aktuelle opgørelse pr. 31/ viser et faktisk elevtal i Nordvestjylland på = 317 AVU på VUC = 155 unge under 25 år fordelt med 91 fra Holstebro kommune, 48 fra Struer kommune og 16 fra Lemvig kommune. Ca. 80% er kursister med tosproget baggrund. I 2017 fuldførte 86% af AVU kursisterne med en eksamen. EGU = 52 forløb i gang fordelt med 29 i Holstebro, 13 i Lemvig og 10 i Struer Produktionsskole 60 og KUU 50, i alt 110 årselever (Til sammenligning var det samlede årselevtal 140 i 2016 før produktionsskoleydelsen blev væsentlig reduceret) Det er UU Nordvestjyllands s vurdering, at der kan forventes et FGU-elevtal på i Nordvestjylland. Laves samme beregning for Skive Kommune fås følgende forventede elevinterval: Skive Kommune, indbyggere, hvilket svarer til en befolkningsgrad på 100% x / = 0.82%

12 12 Det vil svare til et elevgrundlag i intervallet [0,81x15.000/100;0,81x16.500/100] = Et interval fra 121 til 135 årselever. Den aktuelle opgørelse pr. 10/ viser et faktisk elevtal i Skive Kommune på = 132 AVU på VUC = 52 unge under 25 år EGU = 14 forløb i gang KUU = 31 Produktionsskole = 35 Det er UU Skive s vurdering, at der kan forventes et FGU-elevtal på i Skive Kommune. 2 mulige scenarier: 3-kommune-samarbejde eller 4-kommune-samarbejde For at sikre en optimal befordringsmæssig og lokal adgang til uddannelse for elever i både Lemvig, Struer og Holstebro samt evt. Skive, må der naturligt tages udgangspunkt i et ønske om at få en skole i hver kommune, hvoraf en af skolerne så vil status som institution. Dette ønske vil medføre en forskydning i forhold til 15/85-fordelingen. A) 3-kommune-samarbejde med 300 årselever: 1 institution og 2 skoler giver et grundtilskud på kr. Samlet taksametertilskud = 300 x ( ,75 x ) = kr. Samlet tilskud = grundtilskud + taksametertilskud = = Grundtilskuddet vil udgøre i % = 100 x / = 21,5% B) 4-kommune-samarbejde med 450 årselever: De 3 nordvestkommuner + Skive forventes at ville få 450 årselever 1 institution og 3 skoler giver et grundtilskud på kr. Samlet taksametertilskud = 450 x ( ,75 x ) = kr. Samlet tilskud = grundtilskud + taksametertilskud = = Grundtilskuddet vil udgøre i % = 100 x / = 18,4%