Analyse af velfærdsteknologi og digitalisering i Sundhed og Omsorg. Ringkøbing-Skjern Kommune December 2017

Transkript

1 Analyse af velfærdsteknologi og digitalisering i Sundhed og Omsorg Ringkøbing-Skjern Kommune December 2017

2 Indhold 1. Indledning 2. Status 3. Samlet potentiale 4. Anbefalinger pr. teknologi 1. Badestol (ældrecentre) 2. Forflytningsplatform (ældrecentre) 3. Digital medicinhusker (hjemmeplejen) 4. Fjernbesøg videokald (hjemmeplejen) 5. Kompressionstrømpe på- og aftager (hjemmeplejen) 6. Bidettoilet (ældrecentre) 7. Selvbetjening på aktivitetscentre 8. Digitalt understøttet tidlig opsporing (hjemmepleje og ældrecentre) 9. Selvtræning med Exorlive (træningscentret) 10. Nødkald (hjemmeplejen) 2

3 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har på Sundhed og Omsorgsområdet lagt en række besparelse ind i budgettet i årene Kommunen ser en mulighed for at disse besparelser kan realiseres ved anvendelse af velfærdsteknologi og digitalisering. Der i budgettet indarbejdet en besparelse på 0,5 mio. kr. i 2017, stigende til 2,2 mio. kr. fra For at komme i mål med besparelserne er der gennemført en analyse, der afdækker mulighederne for bedre anvendelse af nuværende og implementering af nye velfærdsteknologiske- og digitale løsninger. Projektforløbet har haft fokus på både muligheder for bedre udnyttelse af eksisterende teknologi om muligheder med implementering af ny teknologi. Da de gevinster (besparelser) teknologierne kan give skal kunne realiseres på kort sigt er der foretaget en nøje udvælgelse af indsatser og teknologier, da der er teknologier og indsatser, der er ikke er så modne, at de kan levere resultater i det tidsperspektiv Ringkøbing-Skjern kommune ønsker det. Projektforløbet Der er analyseret på mulighederne med teknologier der er velafprøvede, modne og som passer ind i Sundhed og Omsorgs øvrige indsatser. Der er med afsæt i de teknologiske muligheder foretaget en konkret analyse af om forudsætningerne er tilstede i kommunen for at realisere de gevinster der er opnået med teknologierne andre steder. I den sammenhæng er der indsamlet lokale data vedr. blandt målgruppestørrelse, omkostninger, eksisterende praksis mv. i Ringkøbing ligesom der for udvalgte teknologier er foretaget tidsmålinger i Ringkøbing og foretaget registreringer af aktivitetsomfang mv. Data er anvendt til at udarbejde businesscases der står på et solidt grundlag der tager højde for de specifikke forhold i Ringkøbing. De identificerede gevinster er desuden gennemgået og valideret med fagpersoner og ledere for at sikre at vurderes at stå mål med virkeligheden. Samtidig er det drøftet og kvalificeret hvorvidt gevinsterne forventeligt vil kunne realiseres i praksis fx i form af reduceret fremmøde i valgtplaner. 2

4 Overblik over teknologier 1 Teknologi Illustration Beskrivelse Badestol m. af- og påklædningsfunktion Bade- bækkenstol med påklædningsfunktion der understøtter af og påklædning i stolen samt bleskift. Forflytningsplatform Forflytningsplatform der giver en hurtigere, nemmere og mere værdig forflytning og muliggør påklædning af benklæder og bleskift stående. Digital medicinhusker Fjernbesøg i hjemmeplejen (videobesøg) DoseCan indeholder en alarmfunktion, der indstilles af personalet ift. medicinplanen. Alarmen minder borgeren om, at det er tid til at tage medicinen. Borgeren trykker på en knap når medicinen er taget. Trykker borgeren ikke på knappen går der besked til personalet, der kan tage kontakt til borgeren og afklarer om medicinen er taget eller glemt. Dosecan kan indeholde dosisdispenseret medicin eller medicin doseringsæsker. Løsning til videopkald der muliggør video/fjernbesøg hos borgere visiteret til hjemmeplejeydelser. 4

5 Overblik over teknologier 2 Teknologi Illustration Beskrivelse Kompressionsstrømpe på og aftaler i hjemmeplejen (selvhjulpen) Hjælpemidler til på og aftagning af kompressionsstrømpe. Anvendes som velfærdsteknologi i sammenhæng med træning til at understøtte borgere i at være selvhjulpne Bidettoilet på plejecentre Toilet med vaske og tørrefunktion. Anvendes til at understøtte nedre hygiejne efter toiletbesøg. En målgruppe af borgere på plejehjem kan selv betjene toilettet og blive helt eller delvist selvhjulpne. Aktivitetscentre selvbetjening Selvbetjeningsløsninger til : Tilmelding på hold Booking af lokaler Betaling Digitalt understøttet tidlig opsporing hjemmeplejen og ældrecentre Selvtræning med Exorlive Digital løsning der understøtter: Oprettelse af habituel tilstand (også på mobil devise) Registrering af ændringer (også på mobil devise) Visning på digitale overblikstavler (også på mobil devise) Software med prædefinerede træningsøvelser der anvendes til at komponere individuelle træningsplaner, der kan printes eller sendes til borger pr. mail. Nødkald SMS løsning til at give borgere besked om tidspunkt for kommende besøg og medarbejder der kommer på besøg for at reducere nødkald herom 5

6 Centrale forudsætninger Der er en række centrale forudsætninger, der påvirker resultaterne af de valgte cases og i al væsentlig reducerer casenes potentialer. 1. Strukturen for Ældrecentrene RKSK har en stor andel ældrecentre (andel boliger) fordelt på mange små enheder. Det betyder, at det generelt set er vanskeligere at realisere potentielle gevinster, ved de analyserede teknologier/løsninger ift. ældrecentrene. 2. Realistiske/konservative cases Der er indhentet lokale RKSK-data til de udarbejdede cases. De beregnede gevinster og forudsætninger herfor er valideret med fagpersoner fra RKSK og gevinsterne er reduceret med afsæt i valideringen. 3. Casene er baseret på, at initiativerne allerede skal kunne give gevinst i 2018 og frem Dette betyder, at der ikke indgår initiativer med meget omfattende investerings- og implementeringsbehov 4. Der er valgt teknologier med lav risikoprofil, der er kendetegnet ved at være: Velafprøvede Modne Simple Egnet til implementering i Sundhed og Omsorg i RKSK Det betyder, at der i screeningsfasen hvor 31 teknologier/initiativer er vurderet er udsondret 10 til nærmere analyse. 6

7 Status Siden screeningsworkshopsene i september, hvor der blev udvalgt 10 teknologier til nærmer analyse er der gennemført følgende aktiviteter: 1. Dataindsamling vedr. de 10 teknologier Tidsmåling vedr. anvendelse af badestol og forflytningsplatform 2. Workshops d til kvalificering af datagrundlag og specifikation af yderligere dataindsamling: Støttestrømpe påtager Medicin påmindelse Videobesøg i hjemmeplejen Nødkald Tidlig opsporing 3. Yderligere dataindsamling vedr. bl.a.: Alternativomkostninger til badestole Mobildækning Etableringsomkostninger i boliger til bidettoiletter Ressourceforbrug mv. på aktivitetscentrene 1. Analyse 2. Valideringsworkshops d Teknologi Aktiviteter Resultat/status Badestol m. af- og påklædningsfunktion Forflytningsplatform Digital medicinhusker Fjernbesøg i hjemmeplejen (videobesøg) Kompressionsstrømpe på og aftaler i hjemmeplejen (selvhjulpen) Bidettoilet på plejecentre Aktivitetscentre selvbetjening Digitalt understøttet tidlig opsporing hjemmeplejen og ældrecentre Selvtræning med Exorlive Nødkald Tidsmåling; Spjald og Fjordparken Omkostningsdata indhentet Tidsmåling Enghaven Omkostningsdata indhentet Målgruppe opgjort Tidsforbrug opgjort (visiteret tid) Omkostningsdata indhentet Målgruppe og ydelser analyseret og vurderet Målgruppe afklaret og optalt Eksisterende praksis afdækket Drøftet og kvalificeret fagligt Aktuel målgruppe vurderet ved overordnet gennemgang af borgere Data indhentet om ressourceforbrug og opgaver Data om forebyggelige indlæggelser for RKSK indhentet Data om nuværende og muligt fremtidigt træningskoncept indhentet samt priser Dataindsamling vedr. nødkaldsmængder og typer fordelt over døgnet Businesscase udarbejdet Businesscase udarbejdet Businesscase udarbejdet Anbefaling om pilotforsøg udarbejdet Potentiale eksisterer ikke da det i vidt omfang er realiseret Anbefaling om pilotforsøg udarbejdet Potentiale er meget lille og kan ikke realiseres Businesscase udarbejdet Potentialet er så lille at det ikke er relevant at iværksætte Analysen viser at der ikke er et tilstrækkeligt omfang af de typer nødkald der kan reduceres via SMS

8 Samlet potentiale Teknologi Akkumuleret resultat over 6 år (netto) Investeringsbehov år 1 Gns. årlig potentiel besparelse Gevinstrealisering Badestol m. af- og påklædningsfunktion 1,7 mio. kr. 1,8 mio. kr. 0,28 mio. kr. Kan realiseres som selvstændig gevinst Forflytningsplatform 1,5 mio. kr. 0,25 mio. kr. 0,25 mio. kr. Kan alene realiseres i sammenhæng med andre tidsgevinster Digital medicinhusker 1,2 mio. kr. 0,27 mio. 0,2 mio. kr. Kan realiseres som selvstændig gevinst Fjernbesøg i hjemmeplejen 0 kr (videobesøg) Kompressionsstrømpe på og 0 kr aftaler i hjemmeplejen (selvhjulpen) Bidettoilet på plejecentre 0 kr Aktivitetscentre selvbetjening 0 kr. - Digitalt understøttet tidlig opsporing hjemmeplejen og ældrecentre 0,31 mio. kr. 1,1 mio. kr. 0,05 mio. kr. Fordrer at det er de kvalitative gevinster der er i fokus, da den økonomiske gevinst er beskeden Selvtræning med Exorlive 0 kr Nødkald 0 kr I alt 4,71 mio. kr. 3,4 mio. kr. 0,78 mio. kr. 8

9 Anbefalinger - Badestol til ældrecentre (Carendo) Opsummering Badestolen er en rimelig dyr teknologi og den kræver en betydelig indsats at implementere. Men den kan udover de økonomiske gevinster også give gevinster for borgere og medarbejdere. I forhold til borgerne, så er der følgende gevinster: Mere komfort og værdighed i plejesituationen For medarbejderne, så kan følgende gevinster forventeligt opnås: Færre sundhedsskadelige arbejdsstillinger og dermed en forbedring af arbejdsmiljøet. Det kan måske på sigt giver et reduceret sygefravær det indgår ikke i business casen. Større arbejdstilfredshed Business Case/økonomi Teknologien giver i et middelscenariet et akkumuleret resultat på 1,4 mio. kr. over 8 år. Andre forhold: Der er ikke aktuelt konkurrerende produkter, men der burde ved større indkøb kunne opnås en væsentlige rabat. Dette er ikke indregnet i casen. Anbefaling De tidsmæssige gevinster ved anvendelse af stolen mistes hvis stolen deles på tværs af borgere Det anbefales kun at teknologien udrulles til Ældrecentre med +20 beboere og hvor badeværelserne har en tilstrækkelig størrelse, hvis de øvrige gevinster ift. borgeroplevet kvalitet og arbejdsmiljø vurderes at være væsentlige og relevante. Det kan overvejes om størrelsen på den gns. Årlige gevinst på ca. 0,5 mio. kr. står mål med den relativ store investering og implementeringsindsats der kræves. Udrulningsanbefaling: Det anbefales, at der anvendes en faseopdelt udrulning, der muliggør løbende erfaringsopsamling af i hvilket omfang businesscasens forudsætninger indfries, således at disse kan tilpasses og udrulningens omfang kan justeres efter behov. Det anbefales at der løbende for hver fase og hvert plejehjem opsamles data om: Endelig målgruppe, tidsgevinst og implementeringserfaringer herunder uddannelsesbehov. 9

10 Business Case - Badestol (Carendo) Business Case/økonomi Centrale forudsætninger: Der er gennemført tidsmåling med efterfølgende faglig validering af resultater Omkostningen og gevinsten er beregnet som merudgiften og gevinsten i forhold til brug af almindelige badestole og den proces, der hænger sammen med brugen af disse. Til afklaring af målgruppestørrelse er der foretaget gennemgang af beboere på flere ældrecentre og dette er valideret med en gruppe af ledere og medarbejdere Business case er baseret på, at hver borger har sin egen stol. Gevinsten er beregnet for Ældrecentre, hvor der plads til Carendo-stolen og derudover følgende forhold (1): Store ældrecentre (+30 beboere), hvor målgruppen er 22% og der er et fuldt potentiale. Mellem store ældrecentre (+20 beboere), hvor målgruppen er vurderet til at være sværere at realisere, hvorfor der indgår en mindre målgruppe på 14,5%. Små centre (under 20 beboere) ingen gevinst. Økonomi baseret på middel scenariet tal i kr priser Antal boliger i alt (Ældrecentre med mere end 20 beboere og tallet i parentes på centre, hvor der er plads til stolen på toiletterne) Antal borgere m. teknologien Gevinster over 6 år Anskaffelse og implementering Driftsomkostninger over 6 år. Akkumuleret resultat over 6 år. Alle relevante ældrecentre 387 (194) 37 (inkl. 1 til demonstrationsbrug) 3,9 mio. 1,8 mio.(2) 0,39 mio. 1,66 mio. Noter 1. Pladsmangel på Ældrecentre har medført at casen er reduceret med 50 pct. 2. Omkostningen til nyanskaffelse af batterier efter 3 år indgår i driftsomkostningerne. Udgiften er ca kr. pr. batteri. I anskaffelsesomkostningen er modregnet et potentielt køb af andre badestole til ca kr. pr. stk. Tid i min. Tid i min. Gennemsnitligt tidsforbrug til at bade en borger. Opdelt på hjælper 1 og hjælper RKSK - valideret bud Aarhus - før Aarhus m. Carendo Gennemsnitligt tidsforbrug til morgenhygiejne hos en borger. Opdelt på hjælper 1 og hjælper 2. 46, , RKSK Aarhus Aarhus - m. Carendo Gevinstrealisering Det er vurderingen, at disse betydelige tidsgevinster kan realiseres budgetmæssigt og i vagtplanerne ved at ændre på den tid, der disponeres til henholdsvis bad- og morgenhygiejne særligt vedr. tid til 2. hjælper. Vurderingen er, at det vil være nemmere for de store end de små plejehjem at hente gevinsterne. NB. Det bør dog som nævnt overvejes om gevinsterne står mål med investerings- og implementeringsbehovet min. 10 min. 10

11 Effekter ved plejehjemsstruktur på business cases Eksempel med udgangspunkt i business casen for Carendo badestolen Status på hvordan de indgår i Carendo business casen? Målgruppen for Carendo: - Stor: 22% - Mellem 14,5% - lille 0% Ældrecenter: Pladser i alt Område Nord Fjordglimt Ældrecenter 30 Mellem 4 Holmbohjemmet 18 Lille - Plejehjemmet H. Eskesensminde 16 Lille - Fjordparken Ældrecenter 38 Stor 8 Rosenlunden 20 Mellem 3 Centerparken Ældrecenter 23 Mellem 3 Vorgod Ældrecenter 20 Mellem 3 Selvejende/Friplejehjem Plejehjemmet Bakkely 38 Stor 8 Ringkøbing Plejehjem 66 Stor 15 Spjald Pleje- og Aktivitetscenter 43 Stor 9 Friplejehjemmet Stauning 13 Ikke med i casen - Område Syd Enghaven Ældrecenter 34 Stor 7 Egvad Plejehjem 54 Mellem 8 Åstedparken Ældrecenter 18 Lille - Hemmet Plejehjem 21 Mellem 3 Selvejende/Friplejehjem Plejehjemmet Klokkebjerg (fri) 65 Ikke med i casen - Pladser i alt Antal kommunale pladser 452 Kommentar: Business casen for Carendo badestolen er udregnet med udgangspunkt i at målgruppen, hvor gevinsten kan realiseres mindskes i mellemstore enheder og ikke kan realiseres i de små enheder. Der er derudover yderligere taget hensyn til pladsen på toiletterne, der yderligere har reduceret målgruppen med 50 pct. Havde RKSK en struktur på ældrecentre, hvor der kunne opnås effekt ift. alle beboere på ældrecentre (der ikke er friplejehjem), ville der være ca. 100 borgere i målgruppen mod det reducerede antal på 36. Derudover falder der 78 borgere ud af casen, fordi de bor på friplejehjem, hvor kommunen ikke kan realisere gevinster. Strukturen for ældrecentrene har derfor stor betydning for muligheden for at realiseres potentialerne ved velfærdsteknologi, da små enheder har følgende udfordringer: Gevinsterne er svære at realisere pga. af små normeringer Behov for investering til mange adresser - hvilket kan give overkapacitet af teknologi Svært at opretholde kompetencer og viden ved stor bredde af teknologier og udstyr. 11

12 Anbefaling - Forflytningsplatform (Sara Stedy) Opsummering Der er talte om en rimelige billig teknologi og derfor skal gevinsterne ikke være særligt store for at gevinsterne kan hentes hjem. Teknologien kan bruges i forskellige sammenhængen og gevinsterne kan forventeligt blive større, når kendskabet og anvendelsen udbredes. I denne case er der kun regnet på de gevinster, der kan opnås i forhold til forflytninger af borgere fra sengen, hvor der indgår påklædning, da denne gevinst også er påvist i andre kommuner. I forhold til borgerne, er der følgende gevinster: Værdighed og bevarelse af funktionsniveau Understøtter en rehabiliterende tilgang I forhold til medarbejderne, er der følgende gevinster: Giver større tryghed i forflytninger, da medarbejderne får mindre risiko for at lave uhensigtsmæssige forflytninger og dermed et bedre arbejdsmiljø. Større arbejdstilfredshed Business Case/økonomi Businesscasen går i plus. Middelscenariet giver et akkumuleret resultater over 6 år på 1,5 mio. kr. på tværs af alle ældrecentre med over 20 beboere. Andre forhold: Der er andre delvist alternative produkter som dog ikke matcher funktionaliteten i det afprøvede produkt 100% Anbefaling En teknologi med funktionalitet som den foreslåede udrulles til ældrecentre med +20 beboere. Udrulningen sker afgrænset til en målgruppe på 7% af beboerne på de større ældrecentre. Der foreslås en faseopdelt udrulning med erfaringsopsamling og løbende tæt vurdering af forudsætningerne i businesscasen ift. om gevinsterne realiseres. Der vil gøre det muligt at følge implementeringen og effekterne tæt, så målgruppen løbende vurderes ift. businesscase forudsætningerne. 12

13 Business Case - Forflytningsplatform (Sara Stedy) Business Case/økonomi Centrale forudsætninger Der er gennemført tidsmåling på Enghaven af eksisternede processer uden teknologi. Dette er sammenholdt med tidsmålinger fra Aarhus kommune med anvendelse af teknologien. Tidsmålingerne er efterfølgende validering med fagpersoner i RKSK. Til afklaring af målgruppestørrelse er der foretaget gennemgang af beboere på Enghaven og sket en validering af dette med fagpersoner i RKSK. Gevinsten er beregnet ud fra: Store ældrecentre (+30 beboere), hvor målgruppen er 7 % og der er et fuldt potentiale. Mellem ældrecentre (+20 beboere), hvor målgruppen er vurderet til at være svære at realiseres, derfor indgår gevinsten kun med 50%. Små centre (under 20 beboere) ingen gevinst. Gevinster i tid i min. pr. forflytningstype og antal forflytninger pr. dag gns. af typen Tid i min. 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0-5,5 min. 5,7 Aarhus data Fra seng 11,2 Forflytning - Enghaven Tabel: Overblik business case middel scenariet priser. Opgjort i 1000 kr. over en 6- årige periode (1) Alle relevante ældrecentre Antal boliger i alt (Ældrecentre med mere end 20 beboere) 387 Antal af teknologien 23 Gevinster over 6 år Anskaffelse og implementering 254 Driftsomkostninger over 6 år. 68 Akkumuleret resultat over 6 år Gevinstrealisering Det er vurderingen at gevinsten på 5,5 minutter pr. forflytning i gns. i et vist omfang kan realiseres. Det skal imidlertid understreges at gevinsten isoleret set må anskues som en produktivitetsgevinst, der ikke som selvstændig gevinst kan udmøntes i vagtplanen og dermed budgettet. Gevinsten knytter sig til forflytninger, der starter i sengen, hvor påklædning og evt. hygiejne indgår som led i forflytningen. Det er den samlede vurderingen, at det er muligt at hente gevinster, hvis de ses i sammenhæng med andre tidsgevinster, således at den samlede gevinstvolumen får en størrelse der kan udmøntes i vagtplanen (fx gevinsten ved Carendo badestolen). 13

14 Anbefaling Medicinhusker (Dosecan) Opsummering Der er identificeret 34 borgere, der alene modtager hjælp til medicingivning og er stabilt medicinerede (det vil sige at dosisdispensering kan anvendes). Casen er baseret på medicinhuskeren DoseCan fra DoseSystem, der er et af de simplere produkter. DoseCan indeholder en alarmfunktion, der indstilles af personalet ift. medicinplanen. Alarmen minder borgeren om, at det er tid til at tage medicinen. Borgeren trykker på en knap når medicinen er taget. Trykker borgeren ikke på knappen går der besked til personalet, der kan tage kontakt til borgeren og afklarer om medicinen er taget eller glemt. Dosecan kan indeholde dosisdispenseret medicin eller medicin doseringsæsker. DoseCan Business Case/økonomi Der er en positiv case på ca. 1,2 mio. over 6 år. Svarende til en gevinst på ca. 0,3 mio. kr. årligt minus drift og investering (jf. næste slide) Andre forhold Mobil-dækningsproblematikken er søgt afklaret da medicinhuskerne anvender mobil nettet (3G og 4G) til at sende og modtage data og remindere. De tilgængelige dækningskort viser at dækningsgraden som udgangspunkt er tilstrækkelig til at anvende et produkt som fx DoseCan. Der vil dog kunne forekomme problemer specifikke steder, hvor dækningen er særligt svag. Dækningsgraden er afdækket via dialog med IT afdelingen samt gennemgang af dækningskort på Tjekdit net.dk der drives af Energistyrelsen. Dækningskortene viser, at signaler for mobil-tale er svag omkring Torsted. Mobilt bredbånd har fin dækning i hele kommunen Anbefaling Det anbefales at indkøbe 5 stk. Dosecans og gennemføre pilotforsøg med disse ift. af afklare om omfanget af målgruppen på ca. 10% af borgerne, der modtager medicinydelserne holder, samt hvordan eventuelle problemer med mobil-dækningen spiller ind på anvendelse af DoseCan i dagligdagen. Yderligere afklarings- og analysebehov DoseCan giver mulighed for integration til Nexus. Aktuelt afprøves snitfladen alene i Gribskov kommune og afprøvningen er ikke afsluttet. Det anbefales derfor at der ikke anvnedes snitflade til Nexus i pilotforsøget og at erfaringerne med snitfladen undersøges, såfremt pilotforsøget giver grundlag for en fuld udrulning af DoseCans/medicinhuskere til ca. 10% af borgerne (det vil aktuelt sige ca. 34 borgere). 14

15 Business Case - Medicinhusker Business Case/økonomi Centrale forudsætninger: Der er foretaget analyse af antallet af borgere der modtager ydelsen Medicingivning dag og/eller aften. Data er opgjort for to uger (38 og 43). Casen er baseret på at de 34 borgere der svarer til ca. 10% af borgere, der modtager de omtalte ydelser kan blive selvhjulpne ift. at tage egen medicin vha. en digital medicinhusker som eksempelvis Dosecan. Der vil fortsat være tidsanvendelse til at besøge borgeren og fylde ny medicin op i form af dosisdispenseret medicin derfor er tidsgevinsten reduceret til 75% i casen (fra 49,6 minutter pr. borger pr uge til 37,2 minutter pr. borger pr. uge) Casen er beregnet med afsæt i oplysninger om produktet Dosecan. Leverandørens priser på undervisning og teknisk bistand er anvendt. Økonomi baseret på middel scenariet tal i kr priser Gevinster og omkostninger Antal borgere i alt (pr oktober 2017) 349 Antal borgere m. teknologien 34 Gevinster over 6 år Anskaffelse og implementering Driftsomkostninger over 6 år. 1,7 mio. kr. 0,27 mio. kr. 0,172 mio. kr. Aktivitet Tid Visiteret tid pr borger pr uge - minutter 42,7 Kørsel pr. borger - minutter 6,9 Samlet tid pr uge pr borger - minutter 49,6 Samlet tidsgevinst pr. borger pr uge reduceret til 75% - minutter 37,2 Gevinst i alt for 34 borgere pr. uge - TIMER 21,1 Pilotafprøvning Til pilotafprøvningen med 5 dosecans skal der forventeligt anvendes ca kr: til 5 dosecans med 1 årig licens til uddannelse til frikøb af én superbruger til teknisk bistand fra leverandøren Det er vurderingen at disse udgifter i al væsentlighed ikke skal afholdes igen ved en videre udrulning, og således fragår omkostningssiden af casen vist til venstre på siden ved videre udrulning. Akkumuleret resultat over 6 år.* Noter: 1. Inkl. genanskaffelse af 34 stk. medicinhuskere (DoseCan) i år 5 1,2 mio. kr. Gevinstrealisering Det er vurderingen, at denne tidsgevinster kan realiseres budgetmæssigt og i vagtplanerne ved at ændre på den tid, der disponeres til ydelserne 15

16 Anbefaling Videobesøg i hjemmeplejen Opsummering Der er gennemført en screening af borgere i 2 områder ift. at finde besøg og borgere egnet til at få besøg via video fra hjemmeplejen Gennemgangen koncentrerede sig om at se på borgere, der modtager hjælpe til at tilberede eller anrette mad I områderne er 85 borgere, der modtager ydelsen vurdere. Af dem det vurderet at der for 3-4 borgere kunne være et perspektiv i at hjælpe dem via video. Medarbejdere nævner det har været svært for dem at identificere og vurdere om borgerne og besøgene har være egnet til gennemførelse via video. Det nævnes også at måske om nogle år, så vil flere borgere være klar til at få hjælp på denne måde. Anbefaling: Med det omfang i to områder, så er det vurderingen at der på nuværende tidspunkt ikke vil være et økonomisk potentiale ved udrulning af videobesøg i hjemmeplejen. Anbefalingen er derfor følgende: Der sker ikke en udrulning i hjemmeplejen Da der er store potentialer at opnår, hvis videobesøg kan implementere. Derfor foreslås det at der igangsættes et afprøvningsprojekt omkring videobesøg i hjemmeplejen. Projektet kan have fokus på følgende: Afprøvning af videobesøg til de identificerede 3-4 borger Læring og opsamling af viden i forhold til: Hvad kendetegner ydelser og besøg, der kan gennemføres via video? Hvilket borgere kan deltage i videobesøg? Hvordan kan det fungere i hverdagen blandt medarbejderne? Perspektiverende beregning og data Hjemmeplejen bruger pct. af den visiterede tid til transport. Ved overgang til videobesøg vil der derfor være store potentialer ift. at få omlagt vejtid til borgertid. Ringkøbing-Skjern Kommune har en videoløsning, der kan bruges til et afprøvningsprojekt. Estimerede omkostninger v. afprøvning hos 4 borgere er følgende: Anskaffelse af udstyr (Ipad s til udlån til borgerne): Licenser til videoløsning Årlig driftsomkostninger til løsning og dataforbrug på Ipads Anslået budget: kr. Derudover er projektomkostninger til projektledelse, uddannelse og den egentlige afprøvning. Det skal bemærkes, at der i søsterforvaltningen Handicap og psykiatri er gennemført forsøg med videobesøg. Det anbefales at inddrage erfaringer fra denne afprøvning.

17 Opsamling - Støttestrømpe påtager i et rehabiliterende sigte Der er foretaget opgørelse af borgere med hjælp til støttestrømpe i Videbæk, Holmsland-Tim, Tarm, Skjern og Ringkøbing Blandt de 60 borgere, der alene modtager hjælp til støttestrømpe er der blot 7 der vurderes at have træningspotentiale Det skyldes primært at borgere med støttestrømpe allerede er forsøgt trænet Sammenholdt med casen fra Gentofte hvor der var knapt 30 borgere ud af 45 der vurderes at have et træningspotentiale, er det samlede potentiale umiddelbart så begrænset, at det ikke vurderes egnet til at indgå som led i besparelsen RKSK s praksis i dag: Der er stærkt fokus på at understøtte borgere med kompressionsstrømpe i selvhjulpenhed Opmåling til strømper foretages af få specialuddannede medarbejdere der derfor ser alle borgere og vurderer om de kan anvende hjælpemidler selv eller skal have besøg af terapeut til udredning af træningsbehov. Støttestrømper Antal borgere der KUN modtager hjælp til kompressionsstrømpe Heraf antal med Træningspotentiale Heraf måske træningspotentiale Heraf antal uden træningspotentiale Videbæk Holmsland-Tim Tarm Skjern Ringkøbing I alt Kommentar Den ene borger er allerede bevilget træning Det er én ny borger der vurderes at have træningspotentiale. De øvrige borgere er allerede (forsægt) trænet eller "udredt" 17

18 Anbefaling - Bidettoiletter på plejecentre Der foreligger en case fra Aarhus kommune, der indikerer at der kan være et potentiale ved anvendelse af bidettoiletter på plejecentrene. Ud over en mulig økonomisk gevinst viser evalueringen fra Aarhus kommune, at toiletterne forbedre den brugeroplevede kvalitet når borgerne selv kan styre nedre hygiejne efter toiletbesøg. Toiletterne giver også gevinster for arbejdsmiljøet da de kan medvirke til færre uhensigtsmæssige arbejdsstillinger ved nedre hygiejne på toilet. Data fra Aarhus: 22% af borgerne er i målgruppen for toiletterne 8% af de borger (dvs. af de 22%), der tildeles et bidettoilet bliver 100% selvhjulpne. Det svarer til at ca. hver 10 borger, der får et bidettoilet, bliver helt selvhjulpen. Casen bygger på at én 100% selvhjulpen borger, der tidligere fik assistance til toiletbesøg kan finansierer bidettoiletter til ca. 14 borgere Forudsætter at tidsbesparelsen kan frigøres og omsættes til kr. der kan finansiere toiletter til en bredere borgergruppe, der ikke alle bliver selvhjulpne Anbefaling: Der er på både screenings- og valideringsworkshoppene fra ledere og personale givet udtryk for at bidettoiletterne ses som en interessant velfærdsteknologi, der kan øge kvaliteten og værdigheden i plejen. Det er imidlertid ved en overordnet screening af beboerne vurderingen fra ledere og personale, at der ikke umiddelbart er borgere, der kan forventes at blive helt selvhjulpne. Det anbefales derfor, at der eventuelt gennemføres et mindre pilotforsøg på et plejecenter med 3-5 bidettoiletter (priserne ligger på omkring kr. pr stk.). Forsøget skal fokusere på: Borgeroplevet kvalitet, arbejdsmiljømæssige gevinster og afklaring af om målgruppestørrelsen fra Aarhus også eksisterer i RKSK Prisestimat på klargøring i bolig til bidettoilet (fremføring af el samt tilslutning af vand til bidettoiletsædet) er søgt afklaret med RKSK Ejendomme. Vurderingen er at prisen vil ligge på mellem og kr. Til sammenligning har Aarhus estimeret en udgift på under kr. til klargøring i bolig pr. toilet. Dette estimat bør derfor kvalificeres i sammenhæng med et eventuelt forsøg med bidettoiletterne. Perspektiverende beregning og data 517 borgere på plejecentre i kommunen 22% svarer til 100 borger - 8% af disse svarer til 8 borgere der bliver helt selvhjulpne Casen fra Aarhus har et spænd, fordi der er usikkerhed omkring antallet af borgere, der kan blive selvhjulpne og der er lagt an til, at der skydes med spred hagl hvor toiletter tildeles en relativt stor målgruppe for at ramme de borgere der kan blive helt selvhjulpne. Er der ikke borgere der bliver helt selvhjulpne forsvinder casen. Omkostninger: ca kr. pr toilet Mellem og kr. til klargøring i bolig Vedligehold/rengøring og skift af filtre i toiletter 18

19 Anbefaling - Selvbetjening på aktivitetscentrene Selvbetjeningsmuligheder er vurderet ift. fire opgaver Betaling og håndtering af kontanter Betaling af medlemskaber Booking af lokaler Tilmelding til hold Booking af lokaler er en opgaven der primært forekommer én gang pr. år med et mindre volumen. Derfor er en digital understøttelse ikke oplagt. Tilmelding til hold varetages af frivillige, og der vil derfor ikke være økonomiske gevinster ved en selvbetjeningsløsning. Betaling af medlemskaber sker både ved kontantbetaling og via PBS. Ved kontantbetaling sker modtagelse af frivillige. En overgang til PBS for flere brugere kunne måske give en gevinst. Men gevinsten består primært i en mere sikker og effektiv håndtering end kontanter. Håndtering af kontant betaling på de fem aktivitetscentre Opgaven håndteres delvis af frivillige og fleksjobbere. Opgaven med at optælle kontanter og aflevering af disse til banken varetages af lønnede medarbejdere. På tværs af de fem centre er der følgende opgørelse af kontantmodtagelse : Modtagelse af kontanter for forplejning og materialer: ca kr. årligt Modtagelse af kontantbetaling for medlemskaber: ca kr. årligt På tværs af de 5 centre er det estimeret, at der bruges ca. 110 timer årligt på disse opgaver. Svarende til en omkostning på ca årligt. Priser på automater til modtagelse af kontanter varierer en del. Nogle af de billigere er prissat til en årlig lejepris på ca kr. og der vil være behov for en pr. center, så i alt ca årligt. Hertil kommer, at der stadig vil være arbejde forbundet med fx aflevering af kontanter til banken. På grund af brugen af frivillige og en del digitale betalinger, er det vurderingen, at der ikke vil være en gevinst ved at indføre automater til håndtering af betalinger. Et alternativ kan være helt at fjerne kontanter, men det vurderes at være urealistisk set i forhold til målgruppen for aktivitetscentrene. Eksempler på automater til modtagelse og håndtering af kontanter og sedler. Note: Andre kommuner har indført digitale betalingssystemer af forskellig art fx på plejecentre mv. Men der har motivationen ofte være at mindske muligheden for snyd og gøre adgangen til kontanter mindre for at mindske fristelsen for svagere sjæle. 19

20 Anbefaling - Digitalt understøttet tidlig opsporing (hjemmeplejen og ældrecentre) Opsummering Både hjemmeplejen og ældrecentrene der har været dialog med tilkendegiver, at de gerne vil arbejde med tidlig opsporing I forhold til borgerne, kan tidlig opsporing bidrage til at reducere funktionstab og unødvendige indlæggelser I forhold til medarbejderne, kan arbejdet med tidlig opsporing give faglig udvikling og et stærkere fagligt fokus i arbejdet omkring opsporing af sygdomstegn. Business Case/økonomi Teknologien giver et akkumuleret resultat på 0,3 mio. kr. over 6 år. Det er ved en forudsætning om et fald på 7% i forebyggelige indlæggelser. Kan der opnås et større fald, vil gevinsten også øges. Andre forhold: Business casen er udarbejdet på baggrund af at tilkøbt funktionalitet til Nexus udnyttes til at understøtte arbejdet. Viser det sig på sigt, at der er behov for at anskaffe en dedikeret digital løsning, vil gevinsten blive reduceret svarende til omkostningen til løsningen inkl. driftsomkostninger. Gevinsterne realiseres i kommunens medfinansiering af indlæggelser på sygehuse. Erfaringer viser at en påvirkning af denne omkostning kan være vanskelig at spore, da den samlede omkostning til medfinansiering påvirkes af flere faktorer. Evalueringen af digital understøttet tidlig opsporing foretaget i 5 kommuner (2016) viser, at den systematiske anvendelse af den faglige metode, der skal til for at opnå effekt på de forebyggelige indlæggelser ikke er mulig uden en digital understøttelse. Det skyldes blandt andet, at den løbende ændringsregistrering bliver for tidskrævende, at opdatering af tavle-overblik ikke sker systematisk og at grundlaget for triagering og gennemgang af borgere i risiko for funktionstab, sygdom og indlæggelse derved ikke sikres i tilstrækkeligt omfang. Anbefaling Forudsat at de øvrige gevinster, der kan opnås med redskaberne vægtes, anbefales det, at faglige redskaber til tidlig opsporing med digital understøttelse via Nexus udrulles til Ældrecentre og Hjemmeplejen. Det anbefales at der løbende for hver enhed opsamles erfaringer med, hvordan metoden, redskaberne og løsningen kan anvendes mest optimalt, samt at det fastlægges, hvad der skal være fælles praksis på tværs af Sundhed og Omsorg. 20

21 Business case - Digitalt understøttet tidlig opsporing (hjemmeplejen og plejecentre) Business Case/økonomi Centrale forudsætninger: Der er indhentet data om nuværende niveauer for forebyggelige indlæggelser i hjemmeplejen og ældrecentre i RKSK. Der er i casen regnet på et scenarie, hvor der arbejdes med en understøttelse via funktionalitet tilkøbt til Nexus i forbindelse med FS3-implmenteringen. I business casen er medregnet omkostninger til: Undervisning af medarbejdere i redskaber og løsning. Inkl. frikøb af medarbejdere Projektledelse Storskærme til hjemmeplejen og ældrecentre Økonomi baseret på middel scenariet tal i kr priser Hjemmeplejen og Ældrecentrene Antal borgere i alt Gevinster over 6 år Anskaffelse og implementering Driftsomkostninger over 6 år. 0 Akkumuleret resultat over 6 år. 305 Hjemmeplejen Ældrecentre Antal borgere Antal indlæggelser af forebyggelige typer pr. år Antal forebyggelige indlæggelser pr. borger 0,16 0,11 Effekter og forventninger til dem: Hjemmeplejens nuværende niveau for forebyggelige indlæggelser er på højde med andre kommuner, der ikke har implementeret redskaber og en digital understøttelse. Ældrecentrene ligger ca. 30% lavere end udvalgte sammenligningskommuner I en evaluering gennemført at Spitze & Co. i 2016 er det påvist, at plejecentrene kan opnå en reduktion på forebyggelige indlæggelser og at udvalgte kommuner også kan opnå et fald i hjemmeplejen. Nye data indsamlet i november 2017 har kvalificeret resultaterne fra den omtalte evaluering. Med afsæt i de nye data er effekten sat til en reduktion på 7%. Reduktionen vil herudfra være på ca. 30 indlæggelser på tværs af de to typer af enheder. Hertil kommer en ikke indberegnet mulig gevinst i plejen i kraft af at funktionstab og sygdom forebygges og giver et mindre behov for pleje end uden anvendelse af tidlig opsporing. Samtidig anvendes der dog også ressourcer på at foretage tidlig opsporing (registrering og tavlemøder mv.). Gevinstrealisering Gevinsterne realiseres i kommunens medfinansiering af indlæggelser på sygehuse. En påvirkning af denne omkostning kan være vanskelig at spore, da de samlede omkostninger påvirkes af flere faktorer. 21

22 Anbefaling Exorlive/træning Opsummering Casen er baseret på reduktion af antal holdtræninger på KOL og Diabetes hold ved anvendelse af Exorlive (træningsprogram bygger) til at understøtte selvtræning i hjemmet. Der er foretaget analyse af KOL og Diabetes hold. Der gennemføres ikke træning på diabetesholdene og derfor indgår disse ikke i casen. Der er tale om en forholdsvist begrænset aktivitet hvor der er ca. 34 borgere fordelt på 4 KOL-hold pr. år Business Case/økonomi Eftersom Exorlive allerede anvendes af personalet og der er tale om en lille case med et beskedent potentiale er der ikke medtaget implementerings og fælles projektomkostninger. Anbefaling Såfremt træningsområdet er interesserede i at afprøve Exorlive til at understøtte hjemmetræning anbefales det at afprøve dette på et hold og evaluere erfaringerne. Dette vil give erfaring specifik ift. KOL hold, men vil også kunne give generelle erfaringer med at understøtte borger i selvtræning vha. et værktøj som Exorlive. Yderligere afklarings- og analysebehov Såfremt evaluering efter forsøg med et hold er positiv bør markedet for lignende produkter genbesøges, og det bør vurderes om der er andre og billigere eller bedre løsninger. 22

23 Business Case - Hjemmetræning vha. Exorlive software Business Case/økonomi Centrale forudsætninger: Softwaren til udarbejdelse af træningsplaner og vejledninger anvendes i dag af personalet. Det forudsættes, at der ikke skal anvendes yderligere ressourcer til kompetenceudvikling af personalet i anvendelse af Exorlive Det forudsættes at de nuværende licenser kan omfatte 12 yderligere medarbejdere, der skal anvende løsningen 1 Der er ikke udgifter til kørsel for borgere på KOL hold da træningen foregår efter Sundhedslovens 119. Da der er tale om en meget simpel teknologi der allerede anvendes er der som udgangspunkt ikke behov for en implementeringsindsats. Derfor er der udarbejdet en simpel case der ikke medtager fælles projekt og implementeringsomkostninger Der er regnet med en timepris på 230 kr. pr. terapeuttime Økonomi tal i kr priser (se tabel til højre) Med afsæt i ovenstående forudsætninger er der en positiv case. Den samlede gevinst er dog så beskeden at den ikke kan realiseres. Den årlige gevinst er på kr. Gevinster Kommentar Fremmødegange reduceres med; antal gange 8 Svarer til 8 timers fremmøde Besparelse i terapeut-timer pr. hold 16 2 terapeuter i 8 timer pr. hold (ATA tid) Antal hold 4 I alt antal timer sparet 64 Gevinst brutto i kr. pr. år Omkostninger Tid (timer) til at udarbejde planer i Exorlive 1 Antal borgere pr. år 34 Antal timer til at udarbejde planer pr. år. 34 Udgift i kr. til at udarbejde planer Kommentar ½ time til at udarbejde planen og 2*15 min. til justering pr. borger Gevinst netto i kr pr. år Gevinstrealisering Det er vurderingen, at denne ret beskedne gevinst ikke kan realiseres. Noter: 1. Ved flerbrugerlicens kan et ubegrænset antal brugere anvende løsningen (dog kun én samtidig bruger pr. flerbrugerlicens). Udgift til flerbrugerlicens er 279 kr. pr. md. = kr. årligt. 23

24 Anbefaling - Nødkald Opsummering På baggrund af statistik om omfanget af nødkald, der viser, at en stor andel af kaldene ligger på spidsbelastningstidspunkter ift. morgen og aftenplejen er der gennemført dataindsamling vedr. indholdet af nødkaldene. Der er foretaget registrering over 4 dage i et distrikt (Tarm-Hemmet). Formålet har været at skabe grundlag for en vurdering af, om en SMS-løsning med remindere til borgerne med nødkald om tidspunkt for det planlagte besøg fra hjemmeplejen pågældende dag samt information om hvilken medarbejder borgeren kunne forvente på besøg, kunne forventes at reducere omfanget af nødkald. Dataindsamlingen viser, at der ikke i tilstrækkeligt omfang er nødkald der indholdsmæssigt kan reduceres vha. SMS remindere. Dette betyder samtidig, at der som udgangspunkt ikke et økonomisk potentiale at hente. Business Case/økonomi Da der ikke vurderes at være et økonomisk potentiale at hente er der ikke udarbejdet Businesscase vedr. nødkald. Anbefaling Eftersom der i flere af hjemmeplejeområderne er en oplevelse af, at nødkaldene er vanskelige at håndtere særligt i morgenplejen, bør det overvejes om organiseringen af håndteringen af nødkaldene skal revideres. Der er aktuelt forskel på organiseringen af opgavevaretagelsen på tværs af områderne og i nogle områder har man valgt at alle nødkald går til én/få konkrete personer i aftenvagten, der håndterer, vurderer og visiterer kaldene. Derved forstyrres den samlede organisation mindst muligt. En sådan model kan således overvejes anvendt i alle områder. Det anbefales endvidere at der med afsæt i de indsamlede data foretages en vurdering af om kommunikationen til borgerne om anvendelse af nødkaldene kan forbedres. Der er ca. 10% af kaldene der er fejl kald (svarer til ca. 14 daglige nødkald). Desuden er ca. 12% af kaldene (svarer til ca. 16 daglige kald) tryghedskald, der evt. kan håndteres på anden vis end via nødkalds-kanalen. Der er herudover ca. 3% af kaldene der vedrører spørgsmål til hvornår plejen kommer og 3% der vedrører ønske om at komme op om morgenen. Det er disse typer kald der hvis omfanget var tilstrækkeligt potentielt kunne reduceres vha SMS reminder. Eftersom volumen er meget begrænset bør det overvejes om der skal laves en kommunikationsindsats ift. de få konkrete borgere der (forventeligt) foretager opkaldene Det anbefales slutteligt at registreringen af nødkald foretages på ny om fx 6 måneder for at afklare om den aktuelle måling er repræsentativ mhp at genvurdere muligheden for SMS remindere 24

25 Analysen af registreringer vedrørende nødkald Analysen viser at: 1. Kun 3% af kaldene svarende til ca. 5 kald dagligt vedrører spørgsmål til hvornår plejen kommer og hvem der kommer. Heraf ligger der 2 kald dagligt i tidspunktet for morgenplejen. Det kan derfor konkluderes, at der ikke er et volumen af denne type kald, der giver grundlag for etablering af en SMS løsning 2. At hele 56% af kaldene vedrører behov for hjælp på adressen. Der køres ud til 91% af disse. Denne type kald kan ikke reduceres vha. SMS. 3. At Rigtige nødkald kun udgør ca. 2% af kaldene. Dog kan kald vedr. behov for hjælp på adressen i stort omfang sidestilles med rigtige nødkald. De to kategorier udgør tilsammen 58% af kaldene. 4. Knapt ¼ af kaldene ligger om morgenen mellem mens 46% ligger i nattetimerne fra midnat og frem. Af morgenkaldene vedrører 41% behov for hjælp på adressen og 22% tryghedssamtale. De fleste kald om morgenen er således kald der ikke kan reduceres vha SMS. 5. Kald vedr. tryghedssamtale og vil op om morgenen fylder tilsammen ca. 15% af kaldene (i alt ca. 21 kald dagligt) disse kald kan det overvejes om kan reduceres vha. en målrettet kommunikationsindsats rettet mod de konkrete borgere. Pct. Fordeling af kald fra dataindsamlingen 6:00-9:00 9:01-14:00 14:01-16:00 Tidsrum 16:01-20:00 20:01-24:00 24:01-05:59 I alt Blev der kørt ud til borgeren I alt Ikke kørt til borgeren i alt Spørgsmål til: Tidspunkt der aflægges 1 besøg eller hvilken medarbejder der kommer på besøg? 5% 5% 30% 0% 0% 0% 3% 33% 67% Rigtig nødkald, hvor borger har akut behov for hjælp (fx ved fald) 0% 10% 0% 8% 0% 0% 3 2% 100% 0% Behov for hjælp på adressen (fx til toiletbesøg) 41% 40% 30% 75% 62% 66% 2 56% 91% 9% Tryghedssamtale. 22% 15% 0% 17% 38% 2% 12% 48% 52% Behov for at tale med en sundhedsfaglig person (fx om indtagelse af medicin, forståelse af målinger mv.) 0% 0% 0% 0% 0% 7% 3% 83% 17% Andre emner: Demente som ikke kan huske de har kaldt. 5% 0% 40% 0% 0% 14% 10% 22% 78% Andre emner: Vil op (morgen) 15% 0% 0% 0% 0% 0% 3% 5 17% 83% Andre emner: Vil ikke noget. (fejl kald) 12% 30% 0% 0% 0% 8% 10% 6% 94% Andre emner: Glemt borger 0% 0% 0% 0% 0% 1% 1% 0% 100% 4 4 I alt 23% 11% 6% 7% 7% 46% 100% 65% 35% Note: Det faktiske antal nødkald fremgår af tabellen på næste side 25

26 Nødkald faktisk antal fordelt hen over døgnet Det faktiske antal nødkald er beregnet ud fra statistik om antal nødkald for 5 uger Fordelingen af antal nødkald for de 5 uger på tidspunkter er foretaget ud fra den registrering af nødkald der er gennemført i et distrikt (Tarm Hemmet) i forbindelse med nærværende projekt Antal nødkald pr dag - beregnet 6:00-9:00 9:01-14:00 14:01-16:00 Tidsrum 16:01-20:00 20:01-24:00 24:01-05:59 I alt Spørgsmål til: Tidspunkt der aflægges besøg eller hvilken medarbejder der kommer på besøg? Rigtig nødkald, hvor borger har akut behov for hjælp (fx ved fald) Behov for hjælp på adressen (fx til toiletbesøg) Tryghedssamtale Behov for at tale med en sundhedsfaglig person (fx om indtagelse af medicin, forståelse af målinger mv.) Andre emner: Demente som ikke kan huske de har kaldt Andre emner: Vil op (morgen) Andre emner: Vil ikke noget. (fejl kald) Andre emner: Glemt borger I alt pr dag

27 Projektforløbet (det er det udvidede projektforslag der er gennemført) Fase 1 Afdækning September Oktober November/december Fase 2 Screening af initiativer og tiltag Fase 3 Dialog med området og kvalificering af data Fase 4 Analyse og anbefalinger Opstartsmøde Indsamling af data og oplysninger i kommunen Opsamling på erfaringer i DK Opsamling på internationale erfaringer Screening af initiativer m. udgangspunkt i fastlagte kriterier 1-2 Screeningsworkshops 3-4 Screeningsworkshops Møde om prioritering ift. fase 3 Dataindsamling til kvalificering af business- case. Kvalificering kan bestå i intern kvalificering eller egen dataindsamling i kommunen. I grundpakken afdækkes det for 5 teknologier/indsatser. I det udvidede projektforslag afdækkes for 10 teknologier/indsatser. Centrale milepæle og leverancer Valideringsmøder/ Workshops til validering og kvalificering af opstillede businesscases Præsentation af anbefalinger og forslag til tiltag Udarbejdelse af handlingsplan Overblik over igangværende initiativer i kommunen Input til screeningen i fase 2 Fastlæggelse af screeningskriterier Screeningsoplæg for relevante teknologiunderstøttede initiativer Liste over udvalgte initiativer/teknologier, der indgår i fase 3 Indsamling af relevant materiale til kvalificering af business cases, forudsætninger mv. Business cases på udvalgte indsatser/teknologier Samlet afrapportering Handleplan ved udvidet projektforslag. Særlige elementer ved det udvidede projektforslag 27

28 Tak for i dag 28