Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 til juni 2018 Institution Htx Gastro-science Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Studieområdet A Trine Pipi Kræmer / SO-koordinator Gitte Krogh Frederiksen Hold 1A 2015 / 1xy 2015 / 2xy Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 SO1 Studiemetoder Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Titel 10 Titel 10,1 Titel 11 Titel 12 SO2 Kvalitativt / kvantitativt samarbejde SO3 Innovativ visualisering SO4 Diskurs og kohærens SO5 Sammenhængende udvikling SO6 Naturvidenskabelig metode SO7 Motiveret læring SO8 Planlagt samarbejde SO9 Modeller og erkendelse SO10 Tværfaglig skrivning SO10,1 2x Studieretning Design og Teknologi, Bænkeprojekt, efterår SO-relevant SO11 Vinnovation, Note by note SO12 Modig præsentation Side 1 af 92

2 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel på SO-forløb SO1: Studiemetoder Grundforløb 2015 Deltagende lærere Deltagende fag Indhold tpk, ruv, gkf, Dansk, Samfundsfag, Teknologi Beskrivelse af forløbet Forløbets ene hovedformål er at hjælpe eleverne med at tilegne sig fagligt relevante studiemetoder, -teknikker og arbejdsmetoder med henblik på at opnå et større udbytte af undervisning og forberedelse. Herunder er formålet, at eleverne gøres bevidste om egne læsekompetencer og opnår en øget læsehastighed (eller i hvert fald præsenteres for redskaber, der kan hjælpe med at opnå dette). Præsentationsteknik i forbindelse med den mundtlige præsentation. Ved teori og øvelser, bibringes eleverne redskaber som kan anvendes ved elevernes første møde med eksamenssituationen, nemlig den internt afholdte prøve i SO-faget i december, 2014 hvor elevernes uddannelsesparathed afprøves. Forløbets andet hovedformål er at bibringe eleverne kendskab til plagiering og konsekvenserne ved plagiering, samt at tilegne sig hensigtsmæssige arbejdsmetoder med henblik på at undgå plagiering. Omverdenselement: Dag 1: Besøg af ekspert og advokat i ophavsret: Peter Schønning. Dag 5: Rektor Mie Heinfelt Hansen Dag 1: Introduktion til Studieområdet som fag ved fagets bekendtgørelse. Introduktion til faglige mål, kernestof, elevarbejder, SO-struktur i Lectio og eksamensform. Eleverne introduceres til begrebet plagiering og skal have forståelse for, hvorfor plagiering er i strid med ophavsretten og derfor er forbudt. Omverdenelement ved oplæg af landets førende ekspert og advokat i ophavsret Peter Schønning. Eleverne introduceres desuden til korrekt kildeangivelse i forhold til fodnote-metoden. Dette underbygges ved øvelser. Efterfølgende introduceres eleverne til vurderingsmetoder i forhold til valg af kilder, troværdighed og validitet og introduceres desuden til forskellige søgestrategier så som: usystematisk søgestrategi, spørg en ekspert, systematisk søgestrategi fx ved præsentation af bibliotek.dk. Dagen afsluttes med besøg på Hovedbiblioteket, hvor øvelse i informationssøgning gennemføres. Side 2 af 92

3 Forløbet honorerer derved Htx-bekendtgørelsen af juni 2013, Bilag 4, om arbejdet med elevernes studieforberedende skrivekompetencer, hvor eleverne skal under anvendelse af faglig viden, grundlæggende metoder i faget/fagene og relevant dokumentation kunne give en klar, sammenhængende og nuanceret skriftlig fremstilling. Forløbet lægger i denne sammenhæng vægt på følgende studieforberedende skrivekompetencer: anvendelse af citater, figurer, illustrationer m.v. relevante henvisninger, noteapparat og litteraturliste. Faglige mål Dag 1: Metoder: vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer søge, vurdere og anvende kilder i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene Kernestof Dag 1: Informationssøgning søgestrategier vurderingsmetoder anvendelse af kilder. For Dag 1, omsættes de faglige mål og kernestof til følgende konkrete mål: Skal have kendskab til: Hvad ophavsret er Plagiering set i en lovmæssig kontekst => det er forbudt Korrekt kildeangivelse hvordan lånt tekst og kilder angives i fodnotesystemet Skal have forståelse for: hvorfor plagiering er forbudt at korrekt kildeangivelse gør sig gældende i alle fag hvilke kriterier der gør sig gældende for kilders validitet og troværdighed at forholde sig kritisk og vurderende til kilder forskelle i søgestrategier: usystematisk, spørg en ekspert, systematisk Skal kunne anvende: Forskellige strategier til at søge på internettet / biblioteket Fodnoter og citater, ved simple øvelser, bibliotek.dk til at søge information om emner Triangulering til øgning af troværdighed Statistik materiale til konklusioner på hensigtsmæssig måde Litteratur Dag 1: Obligatorisk læsestof: Kulturministeriet (2006), God citatskik og plagiat i tekster vejledende retningslinjer. Via internettet (18. august 2014) Bangsholm,Claus, (2009), Det kommunikerende menneske Copyright og Side 3 af 92

4 ophavsret. Erhvervs-skolernes Forlag. S Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. S Eget materiale: Pdf: Litteraturliste Kildeangivelser Opgave: Kildeangivelse, kildevurdering og brug DR Gymnasium (2015a) Metode: Cherry Picking. Detektor til DR Gymnasium. Via Internnettet. 92a11f9f026023aedd (Adgang august 2015) DR Gymnasium (2015b) Metode: Sammenligninger. Detektor til DR Gymnasium. Via Internnettet. d7a11f9f026023ae30 (Adgang august 2015) Supplerende læsestof: AC (UBVA), Dansk forfatterforening et al (xxxx), Derfor har vi brug for ophavsretten. Murray, Katherine (2011) Indsæt en kildehenvisning i Office Hurtigt og nemt. Valby: Libris. Siderne Arendt, Jacob Nielsen. Samfundsøkonomiske analyser af indsatser for de mest udsatte. /endelig-rapport-10836_indsatser-for-de-mest-udsatte.pdf, København: KORA, Ekholm, Ola, Louise Kristiansen, Morten Grønbæk, og Janne Schurmann Tolstrup. Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. København: Center for Alkoholforskning, Statens Institut for folkesundhed og Syddansk Universitet for Sundhedstyrelsen., Dag 2: Introduktion til individuelle og kollektive arbejdsformer som: Individuel opgaveløsning i timerne, at tage egne notater i timerne, føre individuel logbog med egne refleksioner over undervisning og læring, individuelle oplæg for klassen, taleundervisning, eleven har selv ansvar for aktiv deltagelse og aktivitetsniveauet har betydning for egen læring. Og: Forelæsning, Klassediskussion, Pararbejde, Rollespil, Gruppearbejde, Casearbejde, Projektarbejde, Elevens aktive deltagelse har betydning, ikke kun for egen læring, men også for klassekammeraters/gruppemedlemmers udbytte af arbejdet. Eleverne introduceres til team-udvikling som: forming, storming, norming og performing, for at skabe forståelse for at gruppearbejde naturligt skaber frustration. For at denne frustration ikke skal skabe uløselige konflikter, introduceres eleverne til Adizes fire ledelsesroller som bærende kompetencer i en gruppe og der diskuteres hvorledes en gruppes manglende ledelseskompetencer betyder at gruppemed- Side 4 af 92

5 lemmer aktivt må påtage sig uvante roller og opgaver. Eleverne tager iværksættertest på for at afdække egne ledelseskompetencer. Eleverne introduceres til forskellige planlægningsværktøjer, således at der skabes diskussion om og forståelse for nødvendigheden af tidsplanlægning i forbindelse med opgaver og projektforløb. Ikke nok at brugen af planlægningsværktøjer kan hjælpe til at disponere, strukturere og skabe overblik ved større opgaver og projekter, men ligeledes kan planlægning af tid forhindre mange konflikter i forbindelse med gruppearbejde når arbejdsopgaver skal prioriteres og problemområder skal analyseres. Eleverne bliver i arbejdet og den efterfølgende refleksion bekendt med, hvorfor en tidsplan er dynamisk og må opdateres løbende for at være relevant og anvendelig. Desuden introduceres eleverne til begreberne milepælsplaner og aktivitetsplaner og får forståelse for arbejdsopgavers forskellighed i forskellige stadier af en opgave eller et projekt. Relevante værktøjer der introduceres og arbejdes med i dette forløb er: enkle tidslinjer, flow-diagram, handlingsplaner, logbog. Faglige mål Dag 2: Metoder: vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer Samspil mellem fag: kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem Kernestof Dag 2: Læringsteori og læreprocesser planlægningsværktøjer. Arbejdsformer kollektive og individuelle arbejdsformer For Dag 2, omsættes de faglige mål og kernestof til følgende konkrete mål: Skal have kendskab til: Forskellen mellem individuelle og kollektive arbejdsformer Forskellige former for individuelle og kollektive arbejdsformer Forskellige tidsplanlægningsværktøjer så som: kalender, handlingsplan, flow-diagram Skal have forståelse for: Betydningen af egen aktiv deltagelse i forbindelse med såvel individuelle som kollektive arbejdsformer Hvordan et gruppearbejde/et team udvikler sig og at frustration i teamudvikling er normalt Betydningen af forskellen mellem arbejds- og vidensdeling i et gruppearbejde At det succesfulde gruppearbejde er baseret på: at være en fylder ikke en tapper, tillid, samarbejdsevne, retfærdighed, forståelse for frustration, evne til tilgivelse og ordentlig kommunikation Side 5 af 92

6 At man i grupper kan indtage forskellige roller og at disse er baseret på forskellige ledelseskompetencer At manglende ledelseskompetencer i grupper betyder, at opgaver kan blive overset og føre til frustration og konflikter. Man må derfor være bevidst om gruppers kompetencer og aktivt påtage sig manglende roller og opgaver for at undgå konflikter. Tidsplanlægning som opdelt i milepæle og aktiviteter At tidsplanlægning er dynamisk og derfor skal rettes til undervejs. At tidsplanlægning er nødvendig for at sikre ansvar for såvel egen som gruppemedlemmers udbytte, læring og karakter At tidsplanlægning sikrer overblik, struktur og minimerer stress Skal kunne anvende: Iværksættertesten på til at afdække egne ledelseskompetencer Ledelseskompetencer til at undgå konflikter om arbejdsdeling i gruppearbejde Litteratur Dag 2: Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. S Philipsen, Kristian et al (2012), Innovation C, København, Ny teknisk forlag, s Arbejdsmiljørådet, Guide til undersøgelse af virksomhedens sociale kapital. København: Arbejdsmiljørådet. S. 5-6 Startvækst (2013) Iværksættertest. Via internettet Heimbürger, Hanne (2009), Knæk studiekoden, planlægning og stresshåndtering (2. udgave). København: Nordisk Forlag. S Dag 3: Med afsæt i selvlavet materiale og korte præsentationsfilm fra internettet vedr. læsestrategier og notatteknik præsenteres eleverne for og arbejder med: orienteringslæsning, efterbehandling af tekst, udformning af noter, mindmap, begrebskort. Desuden introduceres og anvendes hurtigskrivning, refleksionsskrivning, logbog og mindmap som redskab til forståelse af læring og refleksion af skrivning. Eleverne gennemfører ydermere en læsetest. Læsetest gentages i forløbets Dag 4, hvor. I den mellemliggende periode har eleverne læsetrænet hjemme. Læsetræningen og læsetestens formål er, såvel at øge elevernes individuelle læsehastighed som at øge udbytte mht. tekstforståelse. Faglige mål Dag 3: Metoder: vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer Samspil mellem fag: kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem Kernestof Dag 3: Side 6 af 92

7 Læringsteori og læreprocesser læsestrategier, notatteknik skrivning som redskab til læring og refleksion For Dag 3, omsættes de faglige mål og kernestof til følgende konkrete mål: Skal have kendskab til: Notatteknik og læsestrategier, herunder orienteringslæsning, efterbehandling af tekst, udformning af noter, OneNote, ZigZag-netoden, mindmap. Skal have forståelse for: Hvordan notatteknik og læsestrategier kan underbygge læring og refleksion. Skal kunne anvende: Forskellige metoder og teknikker til notattagning og læsestrategier ( se under kendskab) Litteratur Dag 3: Eget materiale: Kompendium om læsestrategier Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. S Dag 4: Indledes med repetition af formålet med den forudgående, individuelle læsetræning og første læsetest. Ny læsetest gennemføres og resultaterne diskuteres: er der sket ændringer i elevernes læsehastighed? Har eleverne fået et øget udbytte i forhold til tekstforståelse? Desuden repeteres kernestof i forhold til læsestrategier og notatteknik. Det faglige mål: at dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer, imødegås ved repetition af den simple kommunikationsmodel, appel-former og introduktion til den mundtlige præsentationsform. I denne forbindelse gennemgås den seksede præsentation en skabelon til forberedelse af præsentationer i seks faser: præsentationens formål, præsentationens indhold, præsentationens struktur, præsentationens jeg/vi, præsentationens hjælpemidler og præsentationens fremførelse. Forståelse for den mundtlige præsentationsform underbygges ved to øvelser. Øvelse 1: Eleverne er inden undervisning blevet inddelt i grupper af tre og hver gruppe får udleveret et stykke klassisk musik. I grupper, skal eleverne nu fremføre deres fortolkning af musikstykket. Øvelsen styrker eleverne i at være modige i forbindelse med præsentationer og lægger fokus på kropssproget, som i en præsentation udgør 55% af tilhøreres oplevelse. Øvelse 2: Ved hjælp af de seks faser i den seksede præsentation skal grupperne forberede en fremlæggelse af deres musikstykke. Dog må musikken ikke indgå i fremlæggelsen. Eleverne skal udfylde en præsentationsplan for fremlæggelsen. Side 7 af 92

8 Øvelsen skal styrke elevernes forståelse af nødvendigheden for, at forberede en præsentation og træne eleverne i anvendelsen af den seksede præsentations seks faser. Fremlæggelserne må vare 3 minutter og alle gruppemedlemmer skal deltage. De tre appel-former anvendes i fremlæggelsen. Øvelserne filmes og afleveres som forløbets elevarbejde. Faglige mål Dag 4: Metoder: vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer Samspil mellem fag: kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem Kernestof Dag 4: Læringsteori og læreprocesser læsestrategier, notatteknik skrivning som redskab til læring og refleksion Formidling og formidlingsteori mundtlige præsentationsformer kommunikationsanalyse. For Dag 4, omsættes de faglige mål og kernestof til følgende konkrete mål: Skal have kendskab til: Den simple kommunikationsmodel og appel-former. Skal have forstået: At den mundtlige præsentations succes er afhængig af forståelsen af afsender budskab modtager og den støj som kan opstå i formidlingen af et budskab, som kan betyde at budskabet misforstås. At præsentationens succes er afhængig af et grundigt forarbejde og forberedelse At oplevelsen af den mundtlige formidling fordeler sig således: 7% sprog, 38% stemmeføring, 55% kropssprog. At god præsentationsteknik er afgørende i forbindelse med mundtlige eksamner. Skal kunne anvende: Den seksede præsentation i forberedelse af præsentationer Kunne anvende præsentationsplan til at skabe overblik over præsentationens fremførelse Litteratur Dag 4: Heimbürger, Hanne (2009), Knæk Studiekoden. København: Gyldendal. Side 8 af 92

9 S & Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. S Dag 5 + vejledningsdag (Tirsdag, uge 49, 4 lektioner): Dag 5 indledes med gennemgang af kernestof i forbindelse portolien. Portfoliens betydning for den obligatoriske SO-eksamen i 3g understreges, herunder også elevernes eget ansvar for at samle, gemme og reflektere over elevarbejder i portfolien. Logbogen og portfoliens vigtighed som redskab til at dokumentere overvejelser, diskussioner, valg, deltagelse i forløb (at være studieaktiv) og refleksion over egen udvikling /progression i forhold til fagligt udbytte og personlige og sociale kompetencer understreges. Eleverne bør opnå forståelse for logbogen og portfolien som pædagogisk redskab til at reflektere over egen læring og betydningen af selvevaluering som redskab for dokumentation for egen udvikling. Herefter informerer Rektor Mie Heinfelt om portfolieprøvens formalia og betydning, hvis prøven ikke bestås. Efterfølgende gennemgås udformning og afleveringstidspunk for portfolio, inden portfolieprøve i december. Desuden gennemgås hvordan den interne eksamen forløber og hvilke krav der stilles til elevernes præsentation og præstation ved eksamen. Eleverne påbegynder udarbejdelsen af deres portfolie. Afslutningsvis evalueres forløbet og eleverne reflekterer over forløbets såvel faglige som konkrete mål. Refleksionen beskrives i forløbets elevarbejde; den individuelle logbog. Som afslutning gør eleverne sig tanker om; deres udvikling/progression i forhold til grundighed, flid og anstrengelse, kritisk tænkning, problemløsning, tidsplanlægning, studiestil og studievaner. Vejledning, tirsdag, uge 49: Der indlægges fire lektioner til afsluttende vejledning i udarbejdelsen af portfolien. Eleverne får forinden at vide, at de skal have forberedt følgende: valg af faglige mål, tilhørende kernestof og relevante, eksemplificerende elevarbejder. Eleverne skal have reflekteret over hvorfor faglige mål er valgt og hvordan deres udvikling har været ift de faglige mål. Som en del af skriftlige ET i Dansk, afleverer eleverne ved afslutning af disse fire lektioner, deres portfolieresuméer, hvorefter dansklærer giver sproglig feedback. Denne feedback gives i så god tid, at eleverne kan redigere deres resuméer inden den endelige aflevering af portfolien. Faglige mål Dag 5: Metoder vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper (portfolie) Kernestof for Dag 5: Evalueringsteori og evalueringsværktøjer portfolio For Dag 5, omsættes de faglige mål og kernestof til følgende konkrete mål: Skal have kendskab til: Side 9 af 92

10 Portfolien som en mappe hvor du samler alt materiale fra Studieområdet (SO) over tre år. Skal have forstået: At du selv har ansvar for at samle alle dine dokumenter/logbøger/ opgaver/ refleksionsark/ undervisningsmateriale/litteratur osv. osv i enten en fysisk mappe eller en mappe på din computer. At logbøger og portfolien er vigtig som redskab til at dokumentere overvejelser, diskussioner, valg, deltagelse i forløb (at være studieaktiv) og refleksion over egen udvikling /progression i forhold til fagligt udbytte og personlige og sociale kompetencer. At Logbøger og portfolien er praktiske og pædagogiske redskaber, som hjælper dig med at reflektere/tænke over din egen læring. At egen progression/udvikling fra folkeskoleelev til gymnasieelev, betyder forståelse for grundighed, flid og anstrengelse, kritisk tænkning, problemløsning, tidsplanlægning, studiestil og studievaner. Skal kunne anvende: Portfolien til den interne SO-prøve efter grundforløbet. Portfolien til at samle og beskrive udvalgte forløb fra grundforløbet, som danner grundlag for aflevering inden den interne SO-prøve efter grundforløbet. Litteratur Dag 5: Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. S (portfolien) Eget udviklet materiale: SO-katalog Forløbets elevarbejder: Individuel mindmap - hvad er SO fra dag1 og dag5 Individuel logbog for hele forløbet med løbende notattagning og refleksionsskrivning inkl. afsluttende refleksion over egen udvikling ift. grundighed, flid og anstrengelse, kritisk tænkning, problemløsning, tidsplanlægning, studiestil og studievaner. Adizes-test afdækker elevernes individuelle ledelsesroller Kildeangivelsesopgave Læsetest 1 Læsetest 2 2x film i forbindelse med præsentationsteknik Periode og omfang SO mål og kernestof Uge 35, 36, 38, 46 x 2, 49 i alt 36 lektioner Faglige mål: Metoder: vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer søge, vurdere og anvende kilder i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper (portfolie) Samspil mellem fag: kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det Side 10 af 92

11 enkelte fag og fagene imellem Kernestof: Læringsteori og læreprocesser læsestrategier, notatteknik skrivning som redskab til læring og refleksion planlægningsværktøjer. Arbejdsformer kollektive og individuelle arbejdsformer Informationssøgning søgestrategier vurderingsmetoder anvendelse af kilder. Formidling og formidlingsteori mundtlige præsentationsformer kommunikationsanalyse. Evalueringsteori og evalueringsværktøjer portfolio. Undervisningsformer Klasseundervisning /Individuelt arbejde/pararbejde/øvelser/skriftligt arbejde Retur til forside Side 11 af 92

12 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel på SO-forløb SO2: Kvalitativt/kvantitativt samarbejde Grundforløb 2015 Deltagende lærere Deltagende fag Indhold kms, ruv, mio, tpk, gkf Teknologi, Samfundsfag, Kommunikation-it, Matematik Forløbets formål / beskrivelse: Med udgangspunkt i et emneorienteret projektarbejde under overskriften: madspild, er formålet, at eleverne skal opnå forståelse for og praktisk anvende kvalitativ /kvantitativ metode herunder forberedelse, indsamling, bearbejdning og vurdering af empiri. Eleverne introduceres til problemtræ som metode til at skabe overblik over emnets årsager og konsekvenser. Eleverne introduceres ligeledes til aktøranalyse som metode til at skabe forståelse for hvordan samfundsmæssige strukturer og forskellige aktører/interessenter kan have indflydelse på den emneorienterede problemstilling. Identifikationen af aktører/interessenter skal danne grundlag for efterfølgende spørgeskemaundersøgelse, interview og observationer. I afdækningen af den overordnede problemstilling kommer kernestoffet omkring informationssøgning i spil nærmere betegnet overvejelser om vurdering af kilders troværdighed og relevans og anvendelsen af disse kilder i sammenhængen. (Eleverne undervises teoretisk i søgestrategier, vurderingsmetoder, anvendelse af kilder i forbindelse med SO1: Studiemetoder i uge 35 progressionen i denne sammenhæng - fra teori til anvendelsesorienteret undervisning) Forløbet baserer sig desuden på at arbejde praktisk med kollektive arbejds- / samarbejdsformer. (Eleverne er teoretisk blevet præsenteret for disse i forbindelse med SO-forløbet Studiemetoder i uge 36 dette sikrer forståelse/progression fra teori til praksis). Kollektive arbejds- og samarbejdsformer: Udarbejdelse af spørgeskema => Spørgeskemaundersøgelse => bearbejdning af empiri Udarbejdelse af interview => gennemføre interview => bearbejdning af empiri Forberedelse af observationer => udførelse af observationer => bearbejdning af empiri At eleverne skal bestemme sig for hvem der skal udføre spørgeskemaundersøgelser, interview og observationer betyder, at kernestofområdet om planlægningsværktøjer og tidsplanlægning implicit kommer i spil, uden at kernestoffet gennemgås. (Eleverne er blevet teoretisk / praktisk blevet introduceret til planlæg- Side 12 af 92

13 ningsværktøjer i forbindelse med SO-forløbet Studiemetoder, i uge 36). Hypotesen hvorpå den kvalitative / kvantitative undersøgelse baseres lyder: På baggrund af HRS strategi om sundhed, økologi og bæredygtighed, samt det store arbejde med madspild på skolen, forventer vi at ansatte og elever på skolen har en mere viden om madspild end den danske befolkning generelt. Matematik inddrages i forløbet i forbindelse med bearbejdning af den indsamlede empiri. Herved understøttes de faglige mål om samspil mellem fag. Matematik bidrager ved styrkelse af elevernes forståelse for hvilke resultater det reelt er de har fået ud af deres undersøgelser giver resultaterne overhovedet mening i forbindelse med problemstillingen eller skulle man have tænkt sig grundigere om da man udarbejdede spørgsmålene og hvilke resultater kan bearbejdes statistisk? Diskussion om hvilke konklusioner man kan drage baseret på den indsamlede empiri er af vital betydning for eleverne videre arbejde med kvalitativ/kvantitativ metode. Kommunikation-it bidrager med undervisning i forskellige metoder til grafisk præsentation og visualisering af empiri. Dette underbygger ligeledes de faglige mål om samspil mellem fagene. Kommunikation-it bidrager med undervisning i forskellige metoder til visuel præsentation og visualisering af empiri. Dette underbygger de faglige mål om samspil mellem fagene. Eleverne bliver introduceret til infographics (information graphics). Infographics er en måde hvorpå man visuelt kan formidle større mængder af data på en nem og overskuelig måde. Data visualiseres igennem brugen og sammensætningen af farver, ikoner, billeder, tekst, video og andre visuelle elementer. Eleverne stifter derfor både bekendtskab til hvordan man visuelt formidler kompleks data, men også i hvordan man formidler ved hjælp af form, farver og objekter, og samtidig har fokus på budskab, målgruppe og brugervenlighed. Til udarbejdelse af infographics introduceres eleverne til programmet Pictochart : et kreativt program med det formål at udvikle kreative og visuelle kommunikationsprodukter. Forløbet afsluttes med en diskussion af Hrs SØB strategi i forhold til virkeligheden og overvejelser om madspild i fremtiden. Evaluering: Det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde, er ofte kompliceret at skabe forståelse for hos eleverne. Dette faglige mål kræver udvikling af personlig indsigt, i særdeleshed en proces hvor arbejdet med elevernes progression er påkrævet. Dette forsøges igangsat ved følgende evalueringsform, som fortsættes i forbindelse med evaluering af SO3 Innovativ visualisering, SO1, Dag5 Studiemetoder (elevarbejde) og SO8 Planlagt samarbejde (elevarbejde). 1. Inspireret af Sofie Holm Strøms bog: Synlig læring i gymnasiet og på HF, s , udarbejdes skema for læringsmål og succeskriterier, baseret på forløbets konkrete mål. Desuden tilføjes en skala fra 1-10 for hvert succeskri- Side 13 af 92

14 terium, således at eleven reflekterer over i hvilken grad han/hun har opnået succeskriteriet og kan afgøre sit niveau i læringsprocessen. Dette muliggør elevens selvstændige arbejde med bedømmelse af eget arbejde og sætter eleven i stand til, at fastsætte nye faglige og personlige udviklingsmål. 2. Læring er et abstrakt begreb for eleverne og det kan derfor mange gange været svært for dem, at italesætte. Ved hjælp af feedbackboldene tvinges eleverne derfor til at sætte ord på deres læring og lytte til den læring andre gruppemedlemmer italesætter. Feedbackboldene anvendes i denne sammenhæng i forhold til forløbets konkrete mål og ikke mindst i forhold til det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. Nøgle: "Et vigtigt resultat for mig var..." Hjerte: "Jeg har set / følt..." Åben hånd: "Jeg har fået støtte fra... / XX har hjulpet med at..." Tommelfinger: "Jeg kunne godt lide..." Fod: "Min næste konkrete skridt vil være..." Kamera: "De nye perspektiver for mig..." Hjerne: "Jeg har lært / forstået, at..." Tematisering i forhold til HRS-profil: Forløbet tematiseres i forhold til HRS-profil og SØB-strategi ved arbejde med temaet: madspild. Omverdenselement: Besøg af Mette Toftegaard Rasmussen Specialkonsulent for SØB på Hrs Litteratur : Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. S. 45. Larsen, Peter og Grove, Morten H. (2005) Problemer og teknologi problemtræ, kausalitetstræ. Århus: Systime. S Lundsgaard, Søren (xxx), Teknologi og samfundsudvikling, aktøranalyse. Århus: Systime. Kapitel 1. Frederiksen, Claus Lasse; Kureer, Henrik (2008) Samfundsfag C - en letlæst og grundig indføring i samfundsfag på C-niveau. Aarhus: System. Siderne Heimbürger, Hanne (2009), Knæk studiekoden - Informationssøgning. København: Nordisk Forlag. S Nielsen, Karin Dam (2005), Guide til opgaveskrivning Informationssøgning og kildekritik. København: Nordisk forlag. S Side 14 af 92

15 Mølgaard, Milla (2014), Her kasserer de mad hver 3. time. Politiken, tirsdag d. 19. august 2014, s. 4. Saietz, Dorrit (2014), Overforbrug af jordens ressourcer. Politiken, tirsdag d. 19. august 2014 Nielsen, Jørgen Steen (2015), Kan kloden klare 11,2 milliarder? Information, 30. juli Matematikcenter.dk (2015) CHI^2 (χ 2)-test. Via internettet (3. september 2015) 2-chi-2-test Viby gymnasium og HF, Christina Blach Hansen (2015) Chi i anden test. Via internettet (3. september 2015) anden_test_kursus.pdf Brug af gratisversionen af programmet Pictochart til udarbejdelse af Infographic. Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. S Elevarbejde 1: Klasselogbog som føres på Facebook igennem hele forløbet (Facebook-profil er oprettet til formålet). Dette vil betyde, at elever (skiftende i løbet af forløb og lektioner) udpeges til at føre notat i logbogen og eleverne får derfor på skift ansvar for at notater er grundige og fyldestgørende, da den endelige logbog bliver klassens fælles elevarbejde. På denne måde kommer kernestofområdet om skrivning som redskab til læring og refleksion implicit med i forløbet. Elevarbejde 2: Visualisering af kausalitetstræ dvs årsager og konsekvenser af madspild. Efterfølgende aktøranalyse som identificerer interessenter / aktøres forskellige synspunkter tilføjes. Problemtræ + aktøranalyse udarbejdes gruppevis. Elevarbejde 3: Statistisk bearbejdning af empiri. Elevarbejde som eksemplificerer forløbet arbejde med kvalitativ/kvantitativ metode. Periode og omfang SO mål og kernestof Elevarbejde 4: Visualisering af empiri - Infographic Uge 37, 2014 I alt: 32 lektioner Faglige mål: Metoder: dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. Samspil mellem fag: kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem Side 15 af 92

16 producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag Kernestof: Videnskab og vidensformer videnskabelig metode inden for samfundsvidenskab kvalitativ og kvantitativ metode analyser (Problemtræ, aktøranalyse, undersøgelser og observationer, statistisk bearbejdning af empiri) Arbejdsformer kollektive og individuelle arbejdsformer projektarbejde (i form af emneorienteret projektarbejde) Informationssøgning vurderingsmetoder anvendelse af kilder. Evalueringsteori og evalueringsværktøjer formativ og summativ evaluering med hovedvægt på formativ evaluering De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb: Have kendskab til (kunne redegøre for): - emneorienteret projektarbejde - bearbejdning af empiri, resultaters redelighed og validitet - til forskellige modeller som anvendes på empiri ved forudsigelse af resultater - til nødvendige overvejelser ved konklusion på bearbejdet empiri - formativ og summativ evaluering - formativ evaluering som middel til at evaluerer kvaliteten af eget arbejde og læring og sætte sig nye faglige og personlige mål, for at opnå et højere niveau i læringsprocessen. Have forståelse for (forstå): - Kvalitativ / kvantitativ metode som værktøj til at foretage undersøgelser og indsamle empiri, herunder: forberedelse, indsamling, bearbejdning og vurdering - Kvalitativ / kvantitativ metodes begrænsning. - at forskellige samarbejdsformer er i spil når man: har fælles ansvar for logbog, når brugerundersøgelser skal planlægges, gennemføres og resultaterne kunne anvendes i fællesskab efterfølgende. Kunne anvende: - Kollektiv arbejdsform gruppearbejde til at gennemføre kvalitativ/kvantitativ undersøgelse og dele undersøgelsernes resultater - Kollektiv arbejdsform i udførelse af forløbets elevarbejde: fælles logbog, ført på Facebook og med skiftende forfattere. Side 16 af 92

17 - Kunne anvende informationssøgning til at afdække en problemstilling - Vurderingsværktøjer til at vurdere kilders troværdighed og validitet - Problemtræ til at klarlægge årsager og virkninger af en given problemstilling - Aktøranalyse til at finde interessenters / aktørers synspunkter på en problemstilling - Kvalitativ / kvantitativ metode til at forberede, foretage og evaluere spørgeskemaundersøgelser, interview og observationer. - Kunne anvende planlægningsværktøjer i forbindelse med udarbejdelse og gennemførelse af brugerundersøgelser. - Pictochart til illustration af empiri. - Skema over succeskriterier og læringsmål for forløb, som middel til beskrivelse af egen læringsproces, samt feedbackbolde til italesættelse af egen læringsproces. Undervisningsformer Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/øvelser/visualisering/ Side 17 af 92

18 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel på SO-forløb SO3: Innovativ visualisering Grundforløb 2015 Deltagende lærere Deltagende fag Indhold gkf, lih, kms, tpk Teknologi, Design og Kommunikation/It Forløbets formål / beskrivelse: Forløbet starter med introduktion til faglige mål og kernestof samt forløbet ramme og indhold. Eleverne inddeles i grupper á tre og i dette forløb skal der føres gruppe-logbog for hele forløbet. Gruppe-logbogen skal indeholde beskrivelse af aktiviteter og fotodokumentation. Gruppe-logbog er elevarbejde for forløbet og skal derfor, inden aflevering, godkendes af SO-lærer. Eleverne introduceres til designprocessen i både teori og praksis, den innovative proces og metoder til idégenerering. Forløbets omdrejningspunkt er det faglige mål: At demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering på trods af at innovative processer og metoder til idégenerering har ikke selvstændigt kernestof i SObekendtgørelsen. Det giver dog en vis mening, at indplacere såvel innovative processer og metoder til idégenerering i forbindelse med kernestof: læringsmetoder. Innovation defineres i forløbet som værdigjort kreativitet i et handleperspektiv og den innovative proces eksemplificeres vha. KIE-modellen. KIE-modellens tre faser tydeliggør adskillelsen mellem idégenerering (herunder diverse metoder), sortering og vurdering af ideer og handlings-perspektivet hvor ideen føres ud i livet. Er dette handlingsperspektiv ikke med, fastholdes ideen som en invention uden nytteværdi. I forbindelse med KIE-modellens kreative læringsrum introduceres til brugen af forskellige metoder til idegenerering. Torsdag og fredag, uge 39, 2015 opholder eleverne sig på træværksted på Kts, Rebslagervej. Formålet er dels en introduktion til værksted samt at arbejde med den innovative og entreprenante del af KIE-modellen. Eleverne fremstiller derfor individuelt et produkt efter standard (fastsat af Rebslagervej). Efterfølgende skal eleverne i grupper arbejde med KIE-modellen, designproces og metoder til idegenerering for at re-designe og gen-fremstille produktet. Side 18 af 92

19 Mandag, uge 40, 2015: Logbogens detaljeringsgrad bliver af vital betydning for afslutningen forløbet, da eleverne, hjemvendt fra værksted, i faget Kommunikation skal introduceres til kernestoffet: kommunikationsanalyse (light enkel kommunikationsmodel: afsender budskab - modtager), appel-former og visuel præsentation. Ved brug af it-programmer introduceret i faget Kom/it (enten In-design eller Pictochart), fremstiller eleverne i grupper en visualiseringsplakat som illustrerer deres innovative proces i under forløbets tre foregående dage (baseret på KIEmodellens tre faser fra ideer, sortering og vurdering til udførelse/handling.) Plakaterne printes og gemmes til eksamen i 3g, men afleveres også som elevarbejde i Lectio, for at kunne anvendes i SO-portfolie til Grundforløbets afsluttende portfolieprøve. Evaluering: Det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde, er ofte kompliceret at skabe forståelse for hos eleverne. Dette faglige mål kræver udvikling af personlig indsigt, i særdeleshed en proces hvor arbejdet med elevernes progression er påkrævet. Dette forsøges igangsat ved følgende evalueringsform, som fortsættes i forbindelse med evaluering af SO3 Innovativ visualisering, SO1, Dag5 Studiemetoder (elevarbejde) og SO8 Planlagt samarbejde (elevarbejde). 3. Inspireret af Sofie Holm Strøms bog: Synlig læring i gymnasiet og på HF, s , udarbejdes skema for læringsmål og succeskriterier, baseret på forløbets konkrete mål. Desuden tilføjes en skala fra 1-10 for hvert succeskriterium, således at eleven reflekterer over i hvilken grad han/hun har opnået succeskriteriet og kan afgøre sit niveau i læringsprocessen. Dette muliggør elevens selvstændige arbejde med bedømmelse af eget arbejde og sætter eleven i stand til, at fastsætte nye faglige og personlige udviklingsmål. 4. Læring er et abstrakt begreb for eleverne og det kan derfor mange gange været svært for dem, at italesætte. Ved hjælp af feedbackboldene tvinges eleverne derfor til at sætte ord på deres læring og lytte til den læring an- Side 19 af 92

20 dre gruppemedlemmer italesætter. Feedbackboldene anvendes i denne sammenhæng i forhold til forløbets konkrete mål og ikke mindst i forhold til det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. Nøgle: "Et vigtigt resultat for mig var..." Hjerte: "Jeg har set / følt..." Åben hånd: "Jeg har fået støtte fra... / XX har hjulpet med at..." Tommelfinger: "Jeg kunne godt lide..." Fod: "Min næste konkrete skridt vil være..." Kamera: "De nye perspektiver for mig..." Hjerne: "Jeg har lært / forstået, at..." Tematisering i forhold til HRS-profil: Forløbet tematiseres i forhold til HRS-profil ved arbejdet med innovative processer og design. Omverdenselement: Træværksted på KTS/Rebslagervej. Litteratur: Teknologi: Kromann-Andersen, Ebbe og Funch Jensen, Irmelin (2009), KIE-modellen innovativ undervisning i videregående uddannelser, Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Siderne og Design: Engholm, Ida (2001); Design gennem 200 år, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S. s Kommunikation/it: Holmboe, Ellen (2006), Kort og Godt - at argumentere for en holdning - appelformer, Dansklærerforeningens Forlag. S. 4-9 & Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. S Elevarbejde 1: Detaljeret gruppelogbog med notater fra såvel undervisning, træværksted og idégenererings- og designproces, samt fælles refleksion i forbindelse med evaluering af forløb. Elevarbejde 2: Visualiseringsplakat visuel præsentation af forløbets innovative proces. Periode og omfang Uge 39: 18 lektioner Uge 40: 12 lektioner Side 20 af 92

21 SO mål og kernestof I alt: 30 lektioner Faglige mål: Metoder: dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer (visuel præsentationsform) sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. Samspil mellem fag: demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering Kernestof: Formidling og formidlingsteori visuelle præsentationsformer kommunikationsanalyse (light kommunikationsmodel) Læringsteori og læreprocesser læringsmetoder, herunder innovative processer og metoder til idégenerering De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb: Have kendskab til (kunne redegøre for): - Formidlingsteori baseret på simple kommunikationsanalyse - Den innovative proces som base for udvikling af værdigjorte ideer Have forståelse for (forstå): - At visuel præsentationsform kan være: plancher, modeller, forsøgsopstillinger, simulationer, film, animationer, principskitser og grafik - At effekten af den visuelle præsentation influeres af anvendelsen af appelformer. - At den innovative proces baseres på definitionen: værdigjort kreativitet i et handleperspektiv og kan eksemplificeres vha. KIE-modellen - Designprocessen som en ikke-linær, iterativ proces - God og sikker opførsel i forbindelse med arbejde i træværksted Kunne anvende: - KIE-modellen til at styre en innovativ proces, samt anvende diverse metoder til idégenerering i forbindelse med KIE-modellens kreative læringsrum Side 21 af 92

22 - Designprocessen ved re-design af produkt - Logbog til at dokumentere det gennemførte arbejde i forløbet - Det tre appelformer korrekt og overbevisende i forbindelse med visuel præsentationsform - Evalueringsskema med opstillede succeskriterier som baggrund for at placere sit niveau i læringsprocessen og opstille mål for udvikling af nye faglige og personlige mål. - Italesætte / sætte ord på sin egen læring ved brug af Feedbackbolde. Undervisningsformer Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/øvelser/værksted Retur til forside Side 22 af 92

23 Titel på SO-forløb SO4: Diskurs og kohærens Grundforløb 2015 Deltagende lærere Deltagende fag Indhold gkf, lih, tpk Teknologi, Dansk Forløbets formål / beskrivelse: Forløbet indledes med introduktion til skema, faglige mål, kernestof og forløbets elevarbejder. Med udgangspunkt i indledning og konklusion som en del af skriveprocessens faser, introduceres eleverne i dette forløb til diskursbegrebet som del af videnskabelig dokumentation med det formål at kunne skelne mellem fagenes forskellighed og identitet. Forløbet honorerer desuden Htx-bekendtgørelsen af juni 2013, Bilag 4, om arbejdet med elevernes studieforberedende skrivekompetencer, hvor eleverne skal, under anvendelse af faglig viden, grundlæggende metoder i faget/fagene og relevant dokumentation kunne give en klar, sammenhængende og nuanceret skriftlig fremstilling. Forløbet lægger i denne sammenhæng vægt på følgende studieforberedende skrivekompetencer: genrebevidsthed sproglig korrekthed Formålet er, at eleverne skal lære at skelne den diskursive forskel mellem indledning og konklusion i fagene Dansk og Teknologi. 2 lektioner om indledning Med udgangspunkt i to små tekster om indledninger (henholdsvis s i Skrivebogen (1994) af Ellen Krogh m.fl. samt en sides egenproduktion) præsenteres eleverne for indledningens genre og funktion. Præsentationen tager afsæt i en PowerPoint, som lægger op til plenum diskussion. Vi taler blandt andet om før- og efterfasen som dele af skriveprocessen og eleverne får udleveret eksempler på indledninger, som de i grupper skal diskutere og vurdere. Vi ser følgende klip fra youtube; Særligt vil der være fokus på, hvilke ord og formuleringer der kendetegner en indledning samt hvilken funktion de og indledningen har. Dette forsøges også diskuteret i fht. definitionerne angivet i modellen over Blooms taksonomi. Derudover introduceres eleverne også for begrebet kohærens og der gives en forklaring på, hvad begrebet indebærer og hvilken funktion det har i en opgave. Undervisningen tager dernæst udgangspunkt i en øvelse som induktivt italesætter og identificerer træk/karakteristika som skaber personlig identitet, for at sikre Side 23 af 92

24 induktive forståelse af diskurs som faglig identitet. Målet er at skabe syntese og korrelation mellem de karakteristika som skaber personlig identitet og de karakteristika som skaber fagenes identitet. Dernæst arbejder eleverne med den faglig identitet i skriveprocessens fase; indledning og konklusion, først i faget Teknologi og siden i faget Dansk. Her arbejdes der med sproglig bevidsthed og skrivning som redskab til læring og refleksion og udvikling af kommunikative, skriftlige færdigheder for korrekt at kunne vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper. Øvelsen fortsættes med et gruppearbejde, hvor eleverne informationssøger på karakteristika for videnskabernes identitet. Øvelsen afsluttes i plenum. Målet er at skabe syntese og korrelation mellem karakteristika for personlig identitet, faglig identitet og videnskabernes identitet. Øvelsen udgør elevarbejde1. I faget Teknologi introduceres eleverne til HTX-bekendtgørelsens Bilag 4 om elevernes studieforberedende skrivekompetence, hvor der i dette forløb er lagt vægt på genrekendskab og sproglig korrekthed. Eleverne introduceres dernæst for strukturen for henholdsvis indledning og konklusion, med gennemgang af diskursive karakteristika. For at skabe forståelse for disse karakteristika, arbejder eleverne med såvel gode som dårlige elev-eksempler og vurderer disse i forhold til karakteristika / struktur. Med udgangspunkt i elevernes danske stil; Analyse af Willy Sørensens Det to tvillinger, afleveret d , omskrives indledning og konklusion efter Teknologifagets struktur og diskurs. Eleverne bytter derefter indledning/konklusion med klassekammerat og giver feedback ift. hvorvidt indledninger/konklusioner lever op til den fastsatte struktur, sproglig korrekthed og dennes indflydelse på meningsforståelse og læseoplevelse. Eleverne giver desuden forslag til hvordan indledning/konklusion kan forbedres. Indledning/konklusion med kommentarer udgør elevarbejde. Afslutningsvis diskuteres hvordan elevarbejdet kan anvendes i forbindelse med portfolie/eksamen. I faget Dansk fortsætter eleverne med at arbejde processuelt med deres danske stil. Øvelsen går ud på, at de i løbet af de 5 lektioner skal omskrive deres indledning og konklusion, give feedback på andres opgaver og reflekterer over, hvilken funktion deres indledning har, hvorfor og om der er kohærens i opgaven og særdeles mellem indledningen og konklusionen. Forløbet afsluttes med gennemgang og identifikation af karakteristika/ forskelle/ ligheder for indledninger og konklusioner og dermed den faglige identitet (diskurs) - i de medgående fag. Afslutningen forestås af Dansk- og Teknologilærer i fællesskab. Klassen fremstiller en planche som visualiserer disse karakteristika/forskelle/ligheder. Planchen udgør elevarbejde for forløbet og eleverne har individuelt ansvar for, at tage billede af planche og aflevere dette i afleveringsmappe i Lectio. Evaluering: Det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde, er ofte kompliceret at skabe forståelse for hos eleverne. Dette fagli- Side 24 af 92

25 ge mål kræver udvikling af personlig indsigt, i særdeleshed en proces hvor arbejdet med elevernes progression er påkrævet. Arbejdet med dette faglige mål fortsættes i forløbet ved følgende evalueringsform, (Evalueringsformen indgår i følgende SO-forløb: SO2 Kvalitativt/kvantitativt samarbejde, SO3 Innovativ visualisering samt SO8 Planlagt samarbejde) 1. Inspireret af Sofie Holm Strøms bog: Synlig læring i gymnasiet og på HF, s , udarbejdes skema for læringsmål og succeskriterier, baseret på forløbets konkrete mål, hvor eleven på en skala 1-10 for hvert succeskriterium, afgør i hvilken grad hun/han har opnået succeskriteriet og afgøre sit niveau i læringsprocessen som værende kompetent, øvet eller nybegynder. Dette muliggør elevens selvstændige arbejde med bedømmelse af eget arbejde og sætter eleven i stand til, at fastsætte nye faglige og personlige udviklingsmål. De nye faglige og personlige mål beskrives af eleven. Skema for læringsmål og nye personlige/faglige mål udgør elevarbejde. 2. Læring er et abstrakt begreb for eleverne og det kan derfor mange gange været svært for dem, at italesætte. Ved hjælp af feedbackboldene tvinges eleverne derfor til at sætte ord på deres læring og lytte til den læring andre gruppemedlemmer italesætter. Feedbackboldene anvendes i denne sammenhæng i forhold til forløbets konkrete mål og ikke mindst i forhold til det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. Nøgle: "Et vigtigt resultat for mig var..." Hjerte: "Jeg har set / følt..." Åben hånd: "Jeg har fået støtte fra... / XX har hjulpet med at..." Tommelfinger: "Jeg kunne godt lide..." Fod: "Min næste konkrete skridt vil være..." Kamera: "De nye perspektiver for mig..." Hjerne: "Jeg har lært / forstået, at..." Litteratur: Identitet og formålsparagraffer for fagene Kemi B, Mat B, Samf C, Eng B fra HTXbekendtgørelsen af juni (pdf) Teknologi: Kræmer, Trine Pipi (2015) Problemobservation, undervisningsnote, efterår 2015.(pdf) Dansk: Side 25 af 92

26 Krogh, Ellen m.fl. (1994); Skrivebogen, s , Dansklærerforeningen Høyer, Line (2015); Hvad er en indledning?, efterår 2015 Elevarbejde 1: Videnskaberne og faglig identitet Elevarbejde 2: Indledning og konklusion i Teknologi-diskurs, - på baggrund af dansk stil: Analyse af Willy Sørensens De to tvillinger, afleveret d Elevarbejde 3: Indledning og konklusion i Dansk-diskurs - på baggrund af dansk stil: Analyse af Willy Sørensens De to tvillinger, afleveret d Elevarbejde 4: Faglig identitet for indledning/konklusion i Dansk og Teknologi. Afleveres som foto af tavle. Elevarbejde 5 Evalueringsskema for læringsmål med nye personlige/faglige mål Periode og omfang SO mål og kernestof Onsdag, torsdag, fredag, Uge 40, 2015 I alt: 19 lektioner Faglige mål: Metoder: vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. Samspil mellem fag: udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt, især ved formidling af videnskab og teknik. Kernestof: Læringsteori og læreprocesser skrivning som redskab til læring og refleksion Formidling og formidlingsteori sproglig bevidsthed skriveprocessens faser Videnskab og vidensformer videnskabelig dokumentation. Diskurs som faglig identitet De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Side 26 af 92

27 Eleverne skal efterfølgende forløb: Have kendskab til (kunne redegøre for): -Indledninger og konklusioners karakteristika i fagene Dansk og Teknologi herunder kendskab til forskellighed i faglig diskurs. - Diskurs forstået som faglig identitet. - Sproglig korrekthed og indledning / konklusion som en del af skriveprocessens faser. - Hvordan diskurs/ faglig identitet har betydning for formidling af teknik og videnskab Have forståelse for (forstå): - De forskellige formål og anvendelser indledning /konklusion kan have i fagene Dansk og Teknologi. - Formelle krav og struktur for arbejdet med indledning/konklusion i Dansk og Teknologi. -Diskursbegrebet som det forstås i Dansk og Teknologi dvs. forskelle og ligheder i arbejdet med indledning/konklusion. -Hvordan lærerens kommentarer og feedback kan hjælpe til at synliggøre elevens fremtidige fokusområder i forhold til skriftligt arbejde (Dansk). - Hvordan klassekammeraters kommentarer og feedback kan hjælpe til at synliggøre elevens fremtidige fokusområder i forhold til skriftligt arbejde (Teknologi) -Kohærens som styringværktøj til at skabe sammenhæng i: tekst, afsnit, stil, rapport. Kunne anvende: - Relevante begreber der knytter sig til diskurs/faglig identitet og analyse generelt - Skema over succeskriterier og læringsmål for forløb, som middel til beskrivelse af niveau i egen læringsproces. - Niveau i egen læringsproces til individuel refleksion og beskrivelse af nye personlige og faglige mål. - Indledningsmarkører til sproglig differentiering Undervisningsformer Klasseundervisning / Individuelt arbejde/gruppearbejde/pararbejde/øvelser/visualisering/ Side 27 af 92

28 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel på SO-forløb SO5: Sammenhængende udvikling Grundforløb 2015 Deltagende lærere Deltagende fag Indhold tpk, gkf, ruv, del, mio Teknologi, Biologi, Samfundsfag, Forløbets formål / beskrivelse: Forløbets primære formål er, at fortsætte arbejdet med elevernes studieforberedende skrivekompetencer, som fastlagt i Htx-bekendtgørelsens bilag 4, og skabe forståelse for sammenhængen mellem evnen til at vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper og fagenes forskellige skriftlige identitet. Arbejdet med elevernes studieforberedende skrivekompetencer underbygger desuden det faglige mål om at udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik. Forløbet bygger dermed videre på forståelsen af diskurs som faglig identitet, som eleverne blev introduceret for i SO4 Diskurs og kohærens og retter et anvendelsesorienteret fokus på biologi-rapporten således at eleverne gennem praktisk anvendelse af faglig viden, grundlæggende metoder i faget/fagene og relevant dokumentation kan give en klar, sammenhængende og nuanceret skriftlig fremstilling i forhold til forløbets lærerformulerede selvstændige gruppebaserede projektarbejde. Elevernes kompetencer i forløbets faglige mål: at vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper og at udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt, især ved formidling af videnskab og teknik udvikles ved, at skriveværksted indlægges som en del af forløbet. Herved sikres, at elevarbejdet biologirapporten skrives og afsluttes inden for forløbets tidsramme. Vejledningen i skriveværkstedet varetages af både biologi- og dansklærer. Forløbets sekundære formål er at introducere eleverne til det faglige mål omhandlende sammenhængen mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling vha. en praktisk-teoretisk problemstilling og et eller flere relevante, praksisnære eksempler. Side 28 af 92

29 Dag 1: Eleverne introduceres indledningsvis til teknologiudvikling som linær og interaktiv udvikling. Der tages udgangspunkt i SO-vejledningens ordlyd: Den lineære udviklingsmodel Den teknologiske udvikling opfattes ofte som en lineær proces, hvor teknologien udelukkende ses som udsprunget af videnskabelig (grund-)forskning. Det kan bl.a. føre til den fejlslutning, at teknologisk innovation er ligefrem proportional med de ressourcer, virksomheden eller samfundet afsætter til (grund)forskning. Men teknologiudvikling betragtes ikke længere kun som teknologidreven innovation, derfor introduceres eleverne både til push- (teknologidreven innovation)og pull-strategi (Markedsdreven innovation) for udvikling af teknologi/innovationer. Begge modeller er at betragte som linære innovationsmodeller. Derfor er det nødvendigt at anskue teknologiske udvikling som en interaktiv proces. Den interaktive opfattelse anskuer teknologiske udvikling som en interaktion mellem virksomheden eller forskningsinstitutionen, hvor udviklingen foregår, og de forskellige strukturer og aktører i samfundet, der har interesse i den konkrete udvikling, og dermed agerer og forsøger at påvirke den ofte har gensidig interesse. Aktørerne kan være virksomhedens kunder og interessenter, eksempelvis aktionærer, politikere eller interesseorganisationer. Eksempler herpå er den almindelige teknologiske udvikling eller produktudvikling i forskellige virksomheder eller forskningsinstitutioner. De to opfattelser af teknologiskudviklingen diskuteres i klassen - fordele og ulemper ved de to modeller - med henblik på at eleverne forstår nødvendigheden af at inddrage forskellige aktører i teknologiudvik- lingen for at tage hensyn til og vurdere teknologiens samfundsmæssige konsekvenser. Herved opnås progression og udvidet forståelse for sammenhængen mellem aktøranalysen som blev introduceret i SO2 Kvalita- Side 29 af 92

30 tivt/kvantitativt samarbejde. Efterfølgende præsenteres og diskuteres sammenhængen mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling, herunder hvordan udviklingen af teknologi kan have konsekvenser for såvel individet som samfundet. Eleverne arbejder med øvelse baseret på interaktiv teknologiudvikling øvelsen er elevarbejde for forløbet. Konsekvenser af teknologiudvikling kan fx være miljøeffekter. Eleverne har forudgående lektioner læst om forskellige miljøeffekter. De inddeles i grupper, tildeles en miljøeffekt og forbereder en præsentation for klassen. At teknologi har konsekvenser sættes i en nærværende kontekst og eksemplificeres ved case-arbejde med Bophal-katastrofen, herunder diskuteres placering af aktøres ansvar og der drages paralleller til den interaktive teknologiudvikling. Afslutningsvis introduceres eleverne til begrebet CSR corporate social responsability eller virksomheders sociale ansvar som diskuteres og indsættes i kontekst med case og interaktiv teknologiudvikling. Dag 2: Som grundlag for opfyldelse af det faglige mål: at producere viden om praktiskteoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag, udvælges miljøeffekten toksicitet som særligt behandles i en biologisk kontekst. I denne sammenhæng gennemgås stofkredsløb for vand. Dette for at danne grundlag for forløbets ene elevarbejde: udarbejdelse af Biologirapport. De biologiske og tekniske aspekter af spilde- og grundvandsrensning præsenteres og diskuteres. Udvalgte forureninger (kvælstof, phosphor, organisk stof og pesticider) gennemgås med fokus på deres effekter på vandmiljøet og kilder til udledning. Side 30 af 92

31 Biologirapporten som videnskabelig dokumentation gennemgås. Herved skabes progression fra SO4 Diskurs og analyse, idet biologirapportens italesættes som diskurs = faglig identitet. Biologirapportens særlig faglige og sproglige kendetegn gennemgås. Det førnævnte faglige mål underbygges yderligere ved gennemgang af kernestoffet omhandlende analyse og eksperimenter. Herefter præsenteres eleverne for den faktiske opgavetekst for biologirapporten og informeres om det forestående feltarbejde med indsamling af vandprøver. I den sammenhæng understreges vigtigheden af fotodokumentation til logbog, som baggrund for feltarbejdets videnskabelige redelighed. Biologirapporten som videnskabelig dokumentation gennemgås. Herved skabes progression fra SO4 Diskurs og kohærens, idet biologirapportens italesættes som diskurs = faglig identitet. Biologirapportens særlig faglige og sproglige kendetegn gennemgås. Det førnævnte faglige mål underbygges yderligere ved gennemgang af kernestoffet omhandlende analyse og eksperimenter. Herefter præsenteres eleverne for den faktiske opgavetekst for biologirapporten og informeres om det forestående feltarbejde med indsamling af vandprøver. I den sammenhæng understreges vigtigheden af fotodokumentation til logbog, som baggrund for feltarbejdets videnskabelige redelighed. Opfyldelsen af det faglige mål: sammenhængen mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling, underbygges yderligere gennem elevernes introduktion til virksomheders arbejde miljøsikring, herunder miljøbeskyttelse. Dette er optakt til forløbets omverdenskontakt: besøg i Københavns Zoologiske Have. Eleverne foretager informationssøgning i forhold til CSR- og miljøpolitik på Zoos hjemmeside. Herved skabes progression for informationssøgning, som eleverne blev introduceret til i SO1 Studiemetoder. Det faglige mål: at producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag indsættes i en praksis- og virkelighedsnær kontekst på følgende måde: Dels foretager eleverne feltarbejde hvor biologisk kildemateriale (vandprøver fra forskellige søer i København og på Frederiksberg) indsamles, Side 31 af 92

32 bearbejdes (laboratoriearbejde) og vurderes i forhold til den givne problemstilling som fastsættes af biologirapportens opgavetekst. Eleverne dokumenterer deres feltarbejde i en logbog Dels besøger eleverne Zoologisk Have i København, hvor Miljøkoordinator Rikke Bydam forklarer hvordan Zoo arbejder med bæredygtighed, miljøbeskyttelse, miljøsikring og bevidst miljøpolitik. Eleverne får lov til at se vandrensningsanlæg under flodhestehuset. Elevernes kompetencer i forløbets faglige mål: at vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper og at udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt, især ved formidling af videnskab og teknik udvikles ved, at skriveværksted indlægges som en del af forløbet. Herved sikres, at elevarbejdet biologirapporten skrives og afsluttes inden for forløbets tidsramme. Vejledningen i skriveværkstedet varetages af både biologi- og dansklærer. Forløbet afsluttes med evaluering ift. faglige mål inkl. individuelle refleksioner over udbytte af forløb (elevarbejde). Med denne individuelle refleksion har eleverne mulighed for at medtage to forskellige formative evalueringer i portfolien til den interne eksamen som afslutter grundforløbet. Formativ evaluering fra forløbet SO4 er baseret på læringsmål afgrænset af lærer, denne evaluering er elevens egen refleksion over opnået læring. Tematisering i forhold til HRS-profil: Forløbet tematiseres i forhold til HRS-profil ved arbejde med temaet: bæredygtighed, miljø og teknologiudvikling Omverdenselement: Besøg i Zoologisk Have, København. Foredrag ved Miljøkoordinator Rikke Bydam. Litteratur: Interaktiv teknologiudvikling: Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller, Dorte (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. Siderne Larsen, Peter og Grove, Morten (2014), Problemer og Teknologi. Kap. 1.5 Teknologiudvikling. Aarhus: Systime. (ebog) Via internettet (1. oktober 2014) Kristian Philipsen et al (2012) Innovation. København: Nyt teknisk forlag. Siderne Concito/Klimaambassaden og Grøn Vision/DTU (2012), 5. Forbrugersamfundets klimapåvirkning. Via internettet (25. oktober 2014). Miljøeffekter: Side 32 af 92

33 Madsen, Preben et al (2002), Teknologi Htx-grundbog (2. udgave). Odense: Erhvervsskolernes forlag. Siderne Bhopal-case: One night in Bhopal. BBC. 1. december min 29 sek. (Farve). Via internettet (1. oktober 2014) Interaktiv teknologiudvikling, etik og CSR: Mortensen, Irene Quist og Thomasen, Thue Quist (2010), Globale udfordringer. Hvad er CSR? Aarhus: Systime. Fabricius, Sidsel (2011), Er CSR godt eller dårligt?. Via internettet (1. oktober 2014). Krull, Per (2012) 3 nye CSR tendenser. Via internettet (1. oktober 2014) Biologi, spildevandsrensning: Esbjerg Forsyning A/S mf. (2014) Vandets vej film om hele vandets vej. Via internettet (25. oktober 2014) Videnskab.dk (3. juni 2014), Iltsvind; Endelig lysner det for danske farvande. Via internettet (23. oktober 2015) Ministeriet naturstyrelsen (2014), Spørgsmål og svar om iltsvind. Via internettet (25. oktober 2014) Kernestof: Videnskabelig dokumentation, Analyse og eksperimenter: Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller, Dorte (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. Siderne Thomas Skadhede (2015), Yubio. - Om primær og sekundær forurening, s (til tungmetaller) - om pesticider og andre gifte og hormonforstyrrende stoffer s (til Forurening af søer) - om forurening af søer s (til forurening af vandløb) - om vandrensning s (til Luftforurening) - om kvælstofkredsløbet s (til svovlekredsløb) Biologirapport: Eget udarbejdet materiale: Vejledning til Biologirapport + Logbog til dokumentation af feltarbejde og besøg i Zoo. Side 33 af 92

34 Miljøstyring: Miljøstyrelsen (1996) Miljøstyring i små og mellemstore virksomheder. Via internettet (1. oktober 2014) Siderne Laboratoriearbejde: Eget udarbejdet materiale: Kort vejledning til test af vandkvalitet + Detaljeret vejledning til test af vandkvalitet Evaluering: Eget udarbejdet materiale: Individuelle refleksioner i forhold til forløbet konkrete mål. Elevarbejde 1: Case om interaktiv teknologiudvikling Elevarbejde 2: Biologirapport indeholdende logbog med fotodokumentation for feltarbejde og besøg i Zoologisk have Elevarbejde 3: Individuelle refleksioner i forhold til forløbet konkrete mål Periode og omfang SO mål og kernestof Uge 45, 2015 I alt: 32 lektioner Faglige mål: Metoder vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper Samspil mellem fag redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i udvalgte eksempler producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik Kernestof: Videnskab og vidensformer - teknologiudvikling som interaktiv udvikling - analyser og eksperimenter - videnskabelig dokumentation. (Diskurs: Biologi) Særfaglige mål og kernestof: SO-Forløbet kan fungere som supplerende stof i faget Biologi B til at uddybe og Side 34 af 92

35 perspektivere kernestoffet: Faglige mål, Biologi: gøre rede for eksempler på praktisk anvendelse af biologisk viden, biologiske processer og teknologi i produktion, miljøbeskyttelse samt sygdomsforebyggelse og -behandling formulere og analysere biologiske problemstillinger med anvendelse af biologiske fagudtryk og modeller planlægge, udføre og efterbehandle biologiske eksperimenter og undersøgelser og foretage fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved omgang med biologisk materiale, apparatur og kemikalier analysere og forklare resultater fra eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation og i denne forbindelse diskutere forskelle mellem kontrollerede eksperimenter og undersøgelser i felten dokumentere og præsentere eksperimenter og resultater samt diskutere forskellige gengivelsers styrker og svagheder formidle biologisk viden såvel mundtligt som skriftligt indsamle, bearbejde og vurdere biologisk kildemateriale i forhold til en given problemstilling Kernestof, Biologi: eksempler på stofkredsløb og betydningen af menneskets indgreb i disse et eksempel på anvendelse af biologisk viden med henblik på miljøbeskyttelse SO-Forløbet kan fungere som supplerende stof i faget Samfundsfag C til at uddybe og perspektivere kernestoffet: Faglige mål, samfundsfag: undersøge samspillet mellem teknologiske forandringer og samfundsmæssige forandringer Kernestof, samf: Samfund og teknologi sammenhænge mellem teknologisk og samfundsmæssig udvikling. SO-Forløbet kan fungere som supplerende stof i faget Teknologi B til at uddybe og perspektivere kernestoffet: Faglige mål, Teknologi: redegøre for de væsentligste miljøeffekters årsag og virkning. Kernestof, Teknologi: globale, regionale og lokale miljøeffekters årsager og virkninger miljøvurdering, vurdering af materialer og produkters påvirkning af miljøet. Side 35 af 92

36 De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb: Have kendskab til (kunne redegøre for): - Den faglige diskurs i faget Biologi Have forståelse for (forstå): - Linær teknologiudvikling forstået som teknologidreven og markedsdreven innovation og interaktiv teknologiudvikling. - at interaktiv teknologianalyse kan forklare sammenhængen mellem aktøres indflydelse på teknologien og teknologiens indflydelse på aktørerne. - at forurening i vandprøver har sammenhæng med globale, regionale og lokale miljøeffekter - Feltarbejdets funktion i vidensproduktion ved praktisk-teoretiske problemstillinger - Sproglig korrekthed i forbindelse med biologi-rapporten Kunne anvende: - Logbog som dokumentation for videnskabelig redelighed - Anvende metoder til bestemmelse af udvalgte forureninger i vandprøver Undervisningsformer Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/øvelser/virksomhedsbesøg Retur til forside Side 36 af 92

37 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel på SO-forløb SO6: Naturvidenskabelig metode Grundforløb 2015 Deltagende lærere Deltagende fag Indhold Tpk, cap, thv, mio, ruv Kemi, Fysik, Biologi, Dansk, Teknologi, Forløbets formål / beskrivelse: Forløbets primære faglige mål er at introducere eleverne til videnskabelig metode og arbejde med god formidling af naturvidenskab. I forløbet arbejdes med hovedtræk ved den naturvidenskabelige metode i forhold til fagene Kemi, Fysik og Biologi og der udføres eksperimentelt arbejde i laboratorier med efterfølgende behandling af eksperimenternes data. Et bærende element i forløbet er således arbejdet med elevernes forståelse af centrale træk ved den naturvidenskabelige metode med fokus på begreber som: hypotese, kvalitative og kvantitative undersøgelser, analyse og eksperimenter, hypotetisk-deduktiv metode og empirisk-induktiv metode. Endvidere arbejdes der med fokus på formidling af naturvidenskab i forbindelse med journal- og rapportskrivning. Forløbet lægger desuden vægt på forståelse af den diskurs, dvs. faglige identitet, der knytter sig til naturvidenskaben og opbygningen af den naturvidenskabelige rapport, herunder sproglige kendetegn og krav. Herved sikres progression fra forløbene SO4 Diskurs og kohærens og SO5 Sammenhængende udvikling, hvor diskursbegrebet er blev introduceret i forbindelse med fagene Dansk, Teknologi og Biologi. Desuden fortsættes arbejdet med elevernes studieforberedende skrivekompetencer, som fastlagt i Htx-bekendtgørelsens bilag 4, og skaber forståelse for sammenhængen mellem evnen til at vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper og fagenes forskellige skriftlige identitet. Arbejdet med elevernes studieforberedende skrivekompetencer underbygger desuden det faglige mål om at udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik. Forløbet bygger dermed videre på forståelsen af diskurs som faglig identitet, som eleverne blev introduceret for i SO4 Diskurs og kohærens og SO5 Sammenhængende udvikling og retter et anvendelsesorienteret fokus på den naturvidenskabelige rapport, således at eleverne gennem praktisk anvendelse af faglig viden, grundlæggende metoder i faget/fagene og relevant dokumentation kan give en klar, sammenhængende og nuanceret skriftlig fremstilling i forhold til forløbets problemorienterede og gruppebaserede projektarbejde. Elevernes kompetencer i forløbets faglige mål: at udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt, især ved formidling af videnskab og teknik udvikles ved, at skrive- Side 37 af 92

38 værksted indlægges som en del af forløbet. Herved sikres, at elevarbejdet, den naturvidenskabelige rapport, skrives og afsluttes inden for forløbets tidsramme. Vejledningen i skriveværkstedet varetages af både naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige lærerkræfter. Dag 1: Forløbet indledes med en introduktion, herunder gennemgang af forløbets faglige mål, kernestof og elevarbejde. Som inspirerende indfaldsvinkel til forløbet, starter forløbet med at eleverne ser filmen om Galathea 3 ekspeditionen, som bestod af 50 forskningsprojekter og en jordomrejse fra den 11. august 2006 til den 24. april Arbejdet med det faglige mål: at redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse indenfor naturvidenskabelige fagområder, tilgås indledningsvis med en introduktion af videnskabelig metode i et historisk perspektiv. Herefter introduceres eleverne teoretisk til kernestof i forbindelse med: hypoteser (hvordan en hypotese, med udgangspunkt i en undren, opstilles og efterprøves), kvalitativ/kvantitativ metode (at oplysninger kan indsamles kvantitativt: statistik, spørgeskemaundersøgelser, gentagne forsøgsrækker, eller kvalitativt: cases, eksempler, interviews, forsøg. (Herved sikres progression fra forløbet SO2 Kvalitativt/kvantitativt samarbejde hvor kvalitativ/kvantitativ metode blev tilgået ud fra en samfundsvidenskabelig tilgang), analyser og eksperimenter ( hvordan egne måle- og forsøgsresultater traditionelt analyseres og struktureres i de naturvidenskabelige fag og hvordan eksperimenter forberedes, opstilles og udføres), hypotetisk-deduktiv metode (som metode hvor undersøgelser fortages med afsæt i allerede kendt teori), empirisk-induktiv metode (som metode hvor undersøgelser foretages uden afsæt i teori, men baseres på erfaringsbaseret empiri). Eleverne introduceres tillige for kravene til videnskabelig redelighed: objektivitet, reproducerbarhed, pålidelighed og gyldighed. Sammenhæng mellem disse grundlæggende videnskabsteoretiske tankegange og teorier og det faglige mål: at redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i udvalgte eksempler, skabes ved gennemgang af praktiske eksempler på teknologiske innovationer og produkter som eksemplificerer nyttiggørelsen af naturvidenskabelige teorier og erkendelser. Afslutningsvis diskuteres naturvidenskabelig metode, herunder grundforskningens vilkår, i et fremtidsperspektiv, med udgangspunkt i den nye regerings foreslåede besparelser for finansloven 2016 på forsknings- og uddannelsesområdet. Erhvervslivets perspektiv repræsenteres ved Novo Nordisk kritik af de forestående besparelser og de konsekvenser som forudses på baggrund heraf. Forløbets omverdenselement imødegås i denne sammenhæng ved oplæg fra Novo Nordisk ambassadørordning, hvor Jacob Russel, Phd Student, Molecular Microbial Ecology Group, Section for Microbiology, University of Copenhagen, kommer og fortæller specifikt om cellers sociale egenskaber og generelt om forskning, krea- Side 38 af 92

39 tivitet og hverdag. Dag 2: Det faglige mål: at redegøre for forskellige metoders mulighed for at bidrage til konkret problemløsning, tilgås i dagens introduktion til og diskussion af, hvordan kreativitet er en nødvendighed i forbindelse med både den undren som går forud for opstillingen af en hypotese. På den måde kan den naturvidenskabelige metode anses som en innovativ proces, hvor kreativitet værdigøres og handles på. I praksis anvender eleverne KIE-modellens forskellige læringsrum i arbejdet med den naturvidenskabelige metode, hvilket skaber forståelse for de faglige mål: at redegøre for forskellige metoders mulighed for at bidrage til konkret problemløsning og at demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering (Dette skaber progression fra SO3 Innovativ visualisering, hvor eleverne blev introduceret for og arbejdede med innovativ tilgang til produkt- og designudvikling, eksemplificeret ved KIE-modellen) Det faglige mål: at redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for naturvidenskabelige fagområder, tilgås i praksis på følgende måde: I grupper indleder eleverne et problembaseret projektarbejde (herved sikres progression fra forløbet SO2 Kvalitativt/kvantitativt samarbejde hvor eleverne arbejdede med projektarbejde med en given problemstilling og SO5 Sammenhængende udvikling hvor eleverne arbejdede med et lærerformuleret gruppebaserede projektarbejde), hvor de, ud fra en undren omkring emnerne; sundhed, mad, krop, skal identificere, kvalificere, formulere og begrunde en problemstilling, der kan opstilles som hypotese og efterprøves ved eksperimenter i kemi- eller fysik-laboratorier. Inden eksperimenterne kan gennemføres, skal eleverne udarbejde en forsøgsbeskrivelse. Forløbet imødegår desuden HTX-bekendtgørelsens af 12. juni 2013, Bilag 4 om elevernes studieforberedende skrivekompetencer ved, at der i undervisningen indlægges skriveøvelser i forbindelse med opstilling af hypoteser. Herved øver eleverne sig i hvordan man eksperimentelt kan dokumentere en hypotese samt hvordan man kan redegøre for udførelsen af et eksperiment. De forskellige skriveøvelser vedlægges den naturvidenskabelige rapport som bilag. På denne måde dokumenteres arbejdet med udvikling af hypotesen og samtidig demonstrerer eleverne praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idegenerering. Dag 3: Forsøgsdag i kemi- og fysik-laboratorier. Hele dagen afsættes til gennemførelse af eksperimenter og indsamling af empiri. Dag 4: For at sikre, at eleverne opnår almen fagforståelse i kendskabet til forudsætninger, normer og metoder der hører til det naturvidenskabelige fagområde, arbejdes der med at skabe forståelse for faglig identitet som en del af videnskabelig dokumentation / diskurs, igennem elevernes introduktion til opbygningen af den naturvidenskabelige rapport som: introduktion, materialer og metoder, resultater, diskussion og konklusion. Der sikres desuden øvelse og praktisk læring i forbindelse med det faglige mål: at udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt, især ved Side 39 af 92

40 formidling af videnskab og teknik, ved gennemgang af og arbejde med sproglig bevidsthed og korrekthed, herunder; facilitering af det naturvidenskabelige sprog, generaliserende sætningsindledninger, undgåelse af udtryk som vi syntes, vi mener, forsøget gik godt ved gennemgang af kernestoffet: sproglig bevidsthed. For at understøtte HTX-bekendtgørelsens af 12. juni 2013, Bilag 4 om elevernes studieforberedende skrivekompetencer, arbejdes der med skriftlige øvelser omhandlende den naturvidenskabelige diskurs. I skriveværksted arbejder eleverne efterfølgende med at dokumentere, beskrive og diskutere egne hypoteser og tilhørende forsøg i en naturvidenskabelig rapport. Denne rapport udgør elevarbejde for forløbet. Dag 5: Forløbet afsluttes dels med en klassediskussion om naturvidenskabelig metodes fordele og ulemper og en repetitions- og refleksionsopgave, hvor eleverne individuelt reflekterer over naturvidenskabelig diskurs, hypotetisk-deduktiv metode, empirisk-induktiv metode, krav til videnskabelig redelighed og fordele/ulemper ved naturvidenskabelig metode. Herved tydeligøres de centrale elementer som skal give elevene kompetence i forløbet faglige mål. Desuden genoptages den diskursive cirkel fra SO4 Diskurs og kohærens, hvor karakteristika for naturvidenskab diskuteres og indsættes. Repetition og Refleksionsopgaven + foto af den diskursive cirkel, udgør elevarbejde for forløbet. Afslutningsvis evaluerer eleverne dels forløbet som helhed, således at denne evaluering kan ligge til grund for fremtidig forbedring af forløbet, dels diskuterer eleverne forløbets konkrete mål. Tematisering i forhold til HRS-profil: Forløbet tematiseres i forhold til HRS-profil ved arbejde med; sundhed, mad, krop. Omverdenselement: Novo Nordisk ambassadør-ordning v/ Jacob Russel, Phd Student, Molecular Microbial Ecology Group, Section for Microbiology, University of Copenhagen Litteratur: Galathea august 2006 til den 24. april ,20 min (Farve). Via internettet (28. oktober 2015) Beck, Steen og Beck, Hanne Richardt (2008), Gyldendals studiebog, Fag- og samspil mellem fag. København: Nordisk forlag. Siderne Videnskab.dk (20. september 2014), Hvorfor skal vi stole på videnskaben? Via internettet (12. nov. 2014). Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller, Dorte (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. Siderne Side 40 af 92

41 Føge, Peter og Hegner, Bonnie (2010), Primus grundbog til almen studieforberedelse; Den naturvidenskabelige metode. Aarhus: Systime. Information.dk (14. oktober 2015), Kritik; Regeringens besparelser på forskning er en katastrofe. Via internettet (28. oktober 2015) Berlingske.dk (27. oktober 2015), Novo Nordisk advarer regeringen om forskningsbesparelser. Via internettet (28. oktober 2015) Dr.dk (7. oktober 2014), Se listen: De skal udføre skelsættende grundforskning. Via internettet (25. oktober 2015) Ingeniøren (21. oktober 2015), Lav en grundforskningsskat. Via internettet (25. oktober 2015) Ossola, Alexandre (2014), Scientists are more creative than you might imagine. The Atlantic, d. 12. november. Anbefalet supplerende litteratur: Anstead, Alicia (2011), Inner sparks. Scientific American, p Eksemplariske eksempler på hypoteser Eksemplariske eksempler på forsøgsvejledninger Hansen, Ole Schou og Jørgensen, Mette (2012), Den ny skriftlighed skriv i alle fag. Systime. Siderne 58, 59, Skriveøvelse kreativitet og videnskab Skriveøvelse kvalitativ og kvantitativ undersøgelse PP om Rapportopbygning Aarhus Universitet (2014) God videnskabelig praksis. Via internettet (13. nov. 2014) Heimbürger, Hanne (2009), Knæk studiekoden. Gyldendals boghandel, Nordisk Forlag. Siderne Rienecker, Lotte & Jørgensen, Peter Stray (2010), Den gode opgave. (3. udgave, 4. oplag). København: Samfundslitteratur Side 41 af 92

42 Elevarbejde 1: Naturvidenskabelig rapport. Vedlagt som bilag: skriveøvelser fra dag Periode og omfang Uge 47, 2015 I alt: 34 lektioner Elevarbejde 2: Repetition og refleksion; naturvidenskabelig metode + foto af diskursiv cirkel med karakteristika for naturvidenskab SO mål og kernestof Faglige mål: Samspil mellem fag - Udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt, især ved formidling af videnskab og teknik (naturvidenskabelig rapport) - Redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i udvalgte eksempler demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering Videnskab og vidensformer redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for naturvidenskabelige fagområder. redegøre for forskellige videnskabelige metoders mulighed for at bidrage til en konkret problemløsning Kernestof: Videnskab og vidensformer videnskabelig metode inden for naturvidenskab hypoteser kvalitativ og kvantitativ metode analyser og eksperimenter videnskabelig dokumentation (opbygning af og formalia for naturvidenskabelige rapporter) - Innovative processer eksemplificeret ved KIE-modellen (er ikke kernestof, men relevant for forløbet) Formidling og formidlingsteori - sproglig bevidsthed Særfaglige mål for faget Biologi B Faglige mål: opstille enkle hypoteser som udgangspunkt for biologiske eksperimenter og forklare betydningen af kontrolforsøg udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratorier, i værksteder og i felten Side 42 af 92

43 under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed opsamle og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser under vejledning analysere og forklare resultater fra eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til fejlkilder og usikkerhed dokumentere og præsentere eksperimenter og resultater fra eksperimentelt arbejde Særfaglige mål for faget Fysik B: kunne anvende fagets sprog og terminologi mundtligt og skriftligt til dokumentation og formidling og kunne veksle mellem fagsprog og hverdagssprog kunne anvende fysikkens grundlæggende love i forbindelse med det eksperimentelle arbejde og til løsning af enkle teoretiske problemer kunne planlægge og gennemføre enkle fysiske eksperimenter og analysere simple fysiske problemstillinger, kunne redegøre for naturvidenskabelige arbejdsmetoders anvendelsesområder. Særfaglige mål for faget Kemi B: tilrettelægge og udføre enkle kemiske eksperimenter og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere eksperimentelt arbejde sammenknytte teori og eksperimenter formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog De faglige SO-mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb: Have kendskab til (kunne redegøre for): Udvalgte eksempler på teknologi og opfindelser hvor naturvidenskabelig metode tydeligt har indgået i udviklingsprocessen. At kernestoffet: Videnskabelig dokumentation, hænger sammen med forståelsen af faglig diskurs = opbygning af rapport i naturvidenskab, herunder sproglig bevidsthed. Videnskabelig redelighed, forstået som objektivitet, reproducerbarhed, pålidelighed og gyldighed Have forståelse for (forstå): Naturvidenskabelig diskurs. Hypotetisk-deduktiv metode. Empirisk-induktiv metode. Krav til videnskabelig redelighed som; objektivitet, reproducerbarhed, pålidelighed og gyldighed. Fordele/ulemper ved naturvidenskabelig metode Side 43 af 92

44 Vigtigheden af kommunikative færdigheder i formidling af videnskab, herunder korrekt sprogbrug, generaliserende sætningsindledninger, undgåelse af udtryk som vi syntes, vi mener, forsøget gik godt. Sproglig bevidsthed ved udarbejdelse af naturvidenskabelig rapport At kreativitet og den kreative proces har sammenhæng med den undren, som går forud for arbejdet med den naturvidenskabelige metode. At den naturvidenskabelige metode er en innovativ proces og at KIE-modellens læringsrum kan anvendes i den naturvidenskabelige metodes forskellige faser. Kunne anvende: Hypotetisk-deduktiv metode. Empirisk-induktiv metode. Hypoteser. Kvalitativ/kvantitativ metode i en naturvidenskabelig sammenhæng. Analyser og eksperimenter Opbygning af den naturvidenskabelige rapport som; introduktion, materialer og metoder, resultater, diskussion og konklusion. Undervisningsformer Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/øvelser/refleksion Retur til forside Side 44 af 92

45 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel på SO-forløb Deltagende lærere Deltagende fag Indhold SO7 Motiveret læring Studieretningsforløb 2016 Tpk, kms, del, gkf Alle, dog primært: Samfundsfag, Dansk, Teknologi, Biologi, Engelsk Forløbets formål / beskrivelse: Forløbet formål er tredelt: - at give eleverne kendskab til forskellige læringsteorier; Blooms taksonomi, Kolbs læringscirkel, Gardners intelligenser og Vygotskys nærmeste udviklingszoner. - at give eleverne indsigt i, at læring er en del af den personlige dannelsesproces herunder forståelse for nødvendigheden af, at blive klog på egen læringsproces. - at give eleverne indsigt i, at læring er en del af den fælles dannelsesproces i et samfundsperspektiv, herunder forståelse for nødvendigheden af den dynamiske læringsproces og læring for livet som grundlag for demokratisk udvikling. Tematisering i forhold til HRS-profil: Forløbet tager udgangspunkt i HRS grundlæggende dannelsesopgave og baseres på en teoretisk tilgang til læringsteori. Desuden indbefatter forløbet oplæg om kost og motions betydning for motivation, energi og lyst i forbindelse med skolegang og læring, i tråd med HRS SØB-profil Forløbet indledes med introduktion til forløb, skema, faglige mål, konkrete mål og kernestof samt elevarbejder. Dag 1, Blooms taksonomi Erkendelse, produktion af viden, tilegnelse af viden De faglige mål: at kunne redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for teknologiske, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagområder og redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområder, tilgås ved introduktion til forskellige læringsteorier. Eleverne introduceres og diskuterer indledningsvis til/om: Betydningen af begreberne erkendelse, produktion af viden og tilegnelse af viden, for at tydeliggøre forløbets faglige mål: at redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for teknologiske, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagområder samt redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområder. Side 45 af 92

46 Blooms taksonomi Derefter introduktion til Blooms taksonomi her tages udgangspunkt i kendskab til taksonomiske niveauer, kendskab til hvilke læringsmål der er vigtige at udvikle for at opnå kognitive processer på et højt niveau og hvordan disse læringsmål har af betydning for elevens forståelse af sit eget niveau i forskellige fag. Der tages desuden udgangspunkt i David Krathwohls reviderede udgave af Blooms taksonomi fra 2001 Blooms Revised Taxonomy - idet der i denne udgave arbejdes med det skabende niveau som højeste taksonomiske niveau. For denne udgave af Blooms taksonomi, gør det sig gældende at kreativitet som kompetence er båret af og står på skulderne af de lavere niveauer. Dette falder fint i tråd med forståelsen af kreativitets-teori som Præperation, Inkubation, Illumination og Verifikation, idet forberedelsen og fordybelsen i et emne/område er nødvendigt for kreative og ikke mindst brugbare løsninger/innovationer ikke bare inventioner. Kreativitet i frit fald er ikke muligt og heller ikke ønskværdigt. Ord-øvelse For en praktisk tilgang i arbejdet med Blooms taksonomi, øver eleverne sig individuelt med at kunne knytte de korrekte ord/verber (fra ovenstående model ord/verber klippes ud) til de forskellige taksonomiske niveauer. Herefter sammenligner og diskuterer eleverne, i par, øvelsens resultat og retter fejlplacerede ord. Evt. afslutningsvis gennemgås placeringen af ord/verber i plenum er der stadig fejlplacerede ord? Eleverne tager foto af individuel og par-øvelse foto udgør elevarbejde. Faglige mål, konkrete mål og taksonomi Efterfølgende introduceres eleverne til sammenhængen mellem taksonomiske niveauer og fagenes her Studieområdet faglige mål. Klassesamtalen omhandler desuden Htx Gastro-science beslutning om, at i alle SO-forløb, at omsætte fagets faglige mål til konkrete mål, tonet i forhold til forløbenes formål og målsætning. For de konkrete mål er der tale om en taksonomisk tre-deling: kendskab til, forståelse for og anvendelse af. Eleverne gennemgår, i par, de faglige mål fra Studieområdets bekendtgørelse og klassificerer disse i forhold til Blooms taksonomiske niveauer. Efterfølgende gennemgås og diskuteres elevernes klassificeringer i plenum. Side 46 af 92

47 Bloom i praksis For praktisk indsigt og brug af Blooms taksonomi, afslutter eleverne, i par, med følgende øvelse: Eleverne trække et fag, som skal beskrives i forhold til tre taksonomiske niveauer kendskab til, forståelse for og anvendelse af - og i forhold til samspil mellem fag. Opsamling i plenum. Øvelsen knytter an til de faglige mål: at vælge og anvende relevante studiemetoder og arbejdsformer med formål at undersøge hvordan du lærer bedst og at redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområder. (Forstået i forløbet som: ikke nødvendigvis tale om en eksplicitering af de forskellige fagområder men snarer som hvordan læring kan være forskellig for forskellige elever og derfor forskellig også i forskellige fag) Dag 2, Kolbs læringscirkel og Dixons organisatoriske læring Kolb og mig Forløbet fortsættes med introduktion til Kolbs læringscirkel. Her understreges at Kolbs udgangspunkt er erfaringen af fænomener med ny praktisk anvendelse som resultat af forbindelsen mellem tænkning og handling, i modsætning til Blooms taksonomi, hvor anvendelse rangerer lavt i taksonomien. Lighedspunkterne mellem Blooms taksonomi og Kolbs læringscirkel understreges idet begge læringsteorier opererer med erkendelsesfasen som strækker sig fra det konkrete til det abstrakte. Dog bør det understreges, at erkendelse/tænkning sandsynligvis ikke er så entydigt logisk fremadskridende som modellerne lægger op til, men at man snarere bevæger sig frem og tilbage mellem modellernes faser. (Dette lægger op til progression i forhold til forståelse af modellers begrænsninger, som indgår i forløb SO11 Modeller og erkendelse i 4. semester, 2g). Eleverne gennemfører herefter test, som skal afgøre deres primære læringsstil ift. Kolbs læringscirkel; den aktivistiske, den reflekterende, den teoretiske eller den pragmatiske læringsstil. Eleverne skal efterfølgende reflektere over testresultatet: Giver testens resultat mening for eleverne? Refleksionen skal indeholde praktiske eksempler fra elevernes arbejde med/i forskellige fag og give eleverne forståelse for sammenhængen mellem deres læringsstil og hvordan de lærer i de forskellige fag er der nogen fag, hvor undervisningen understøtter elevernes læringsstil bedre end andre? Kan der være sammenhæng mellem de fag eleverne foretrækker og tilgangen til læring/undervisning i netop disse fag? Øvelsen knytter an til det faglige mål: at vælge og anvende relevante studiemetoder og arbejdsformer med formål at undersøge hvordan du lærer bedst. Test og refleksion udgør elevarbejde for forløbet. Kolb og dig For forløbet gør det sig gældende, at eleverne ikke kun skal blive klogere på deres egen læringsstil og dermed læringsproces det er også meningen, at eleverne skal forstå, at læring er en del af deres personlige dannelsesproces, herunder hører forståelse for andres læringsstil og proces (progression: at have forståelse for andres læringsstil og proces, skaber forståelse i en samarbejdsproces. Dette arbejdes der videre med i forløbet: SO8 Planlagt Samarbejde). Side 47 af 92

48 For at fremme denne forståelse mellem eleverne, arbejdes der i forløbet videre med at eleverne præsenterer deres læringsstil for en makker. Forskelle i læringsstile diskuteres baseret på en række arbejdsspørgsmål; Hvorfor er det vigtigt, at forstå andres læringsstile? Hvilke fordele er der ved de af Kolb definerede forskellige læringsstile? Hvilke ulemper er der ved de af Kolb definerede forskellige læringsstile? Har din makker en læringsstil og dermed læringskompetencer som jeg gerne vil blive bedre til? Hvordan kan jeg arbejde på, at blive bedre til nogle af dine læringskompetencer? Hvilken betydning har forskellige læringsstile i gruppearbejde? Er det vigtigt at kende andre gruppemedlemmers læringsstile ved gruppearbejde hvorfor? Øvelsen knytter an til det faglige mål: at vælge og anvende relevante studiemetoder og arbejdsformer med formål at undersøge hvordan du lærer bedst. Dixon og læring Da eleverne allerede har reflekteret over læring som en del af den personlige dannelsesproces og derfor italesat nødvendigheden af forståelse for andres læringsstile, især i forbindelse med gruppearbejde, forstærkes denne forståelse ved introduktion til Nancy Dixons teori (1994) om organisatorisk læring, i kombination med Kolbs læringscirkel. Udgangspunktet for Kolbs læringsteori handler om forståelse for individuel læring og med introduktionen til Dixon, pointeres det at individuel læring og forståelse /opfattelse kan komme i vejen for klar og meningsfuld vidensdeling i grupper, hvis ikke gruppen får sat ord på den fælles forståelse og kollektive fortolkning af den viden som skal deles. Hvis ikke der er opmærksomhed på fælles forståelse og kollektiv fortolkning, risikerer gruppen, at der opstår misforståelser/fejlfortolkning af den viden som videregives og dette kan have indflydelse på de handlinger som gruppen foretager efterfølgende. Essentielt er det derfor, at man i grupper er opmærksomme på nødvendigheden af at afholde fællesmøder for at opnå fælles forståelse. Side 48 af 92

49 Introduktionen tager afsæt i Fagkonsulent Trine Pipi Kræmers fortolkning af de to teorier, som gennemgået på Fagdidaktisk kursus i Teknologi, (Progression forståelsen for forskellige læringsstile og deres indflydelse på vidensdeling i fællesskaber/gruppearbejde fortsættes i forløbet SO8 Planlagt samarbejde, hvor eleverne arbejder med praktisk anvendelse at Dixon) Dixon i praksis For at skabe fokus på, hvor let det er at videregive viden som kan fejlfortolkes og hvor vigtigt det er, at være præcis i sin formidling af viden, gennemføres følgende øvelse: Eleverne skal, i par, skrive en manual for hvordan man lægger/ monterer et dynebetræk. Læreren udfører elevernes beskrivelser i bogstavelig forstand eleverne opdager, hvad den manglende præcision i formidlingen har af betydning for gennemførelsesgraden lige så har formidling af viden betydning, når den overleveres i gruppesammenhæng. Denne del af forløbet afsluttes med Cooperative Learning-øvelsen; 3-trinsinterview: I grupper af 4 elever, interviewer eleverne hinanden om den af Dixon udvidede læringscirkle omhandlende organisatorisk læring, som understøtter elevernes læring i forhold til vidensdeling. Første elev skal redegøre for ord/begreber tilknyttet teorien, formidle dette i interview og elev nummer to skal derefter genfortælle det formidlede. Er der diskrepans mellem det opfattede og det formidlede? Øvelserne knytter an til det faglige mål: at vælge og anvende relevante studiemetoder og arbejdsformer med formål at undersøge hvordan vi lærer bedst. Dag 3, Gardners intelligenser: Gardners intelligenser Forløbet fortsættes med introduktion til Gardners intelligenser. Eleverne introduceres til Gardners teori om forskellige intelligenser og deres betydning for, hvad forskellige mennesker interesser sig for, hvordan de løser opgaver og lærer. Gardners udvidede intelligens-begreb, giver eleverne forståelse for hvorfor nogle fag kan være nemmere at tilgå end andre. Gardners teori giver desuden plads til en mere rummelig tilgang måske endda demokratisk - til forståelse af intelligens, tænkning og læring. Ifølge Gardner kan vi ofte identificere os med en eller to af intelligenserne men pointen er, at vi alle rent faktisk besidder alle intelligenser og at alle intelligenser kan udvikles. Alle har krav på betegnelsen at være intelligent og vidt forskellige egenskaber anses for at være ligeværdige. Pointen med de mange intelligenser er, at de giver plads til at alle kan brillerer. De mange intelligenser giver os et fingerpeg om hvor vores kreativitet stamme fra og hvilke kompetencer vi kan tage i brug, når vi skal være kreative få gode ideer. Ifølge Gardner, er intelligenser dynamiske og kan udvikles ved at: 1. Fjerne de forhindringer der blokerer for din udvikling vaner, uproduktivt miljø, være modige, turde 2. Udsætte dig selv for /opsøge oplevelser, der fremmer dine primære intel- Side 49 af 92

50 ligenser eller de intelligenser du gerne vil udvikle 3. Selv gøre den nødvendige indsats for at udvikle dine primære intelligenser eller de intelligenser du gerne vil udvikle. Gardners påstand er, at hvis man villig til at yde denne indsats, er det muligt at udvikle sine intelligenser og dermed sine kreative og innovative evner. Hvis Gardners har ret i sin teori om, at vi bevidst kan udvikle vores intelligenser og dermed vores kreativitet, betyder det at: Jo flere oplevelser vi får / selv opsøger, som kan være med til at fjerne blokeringerne for vores udvikling jo flere skuffer får vi at trække ud, når vi skal være kreative - jo flere inspirationskilder får vores kreativitet adgang til. Gardner i praksis Forløbet fortsættes ved en praktisk og induktiv tilgang til elevernes oplevelse af egne intelligenser. De syv intelligenser omsættes til en række øvelser, hvor eleverne efterfølgende evaluerer hvorvidt de er intelligente på netop dette område evalueringen indføres på et score-card. Efter øvelserne tager eleverne Gardners intelligenstest på htm. Resultaterne fra øvelser og test sammenlignes. Eleverne reflekterer efterfølgende over: Hvilke faktorer tror du spiller ind på et menneskes intelligens? Hvad betyder det for dig, at du er blevet introduceret til Gardners intelligenser? Hvilken betydning har det for dig, at du er blevet klogere på mine primære intelligenser? Giv eksempler på, hvordan du kan anvende dine primære intelligenser? Giv eksempler på, hvordan du vil arbejde med at udvikle dine intelligenser. Øvelsen knytter an til det faglige mål: at vælge og anvende relevante studiemetoder og arbejdsformer med formål at undersøge hvordan du lærer bedst. Gardners intelligens-test + refleksioner udgør elevarbejde for forløbet. Dag 4: Vygotskys nærmeste udviklingszone, motivations og læringsstrategi, kost og motions indflydelse på læring Vygotsky Lev S. Vygotskys teori om nærmest udviklingszone præsenteres kort for eleverne mundligt, der ikke læsestof tilknyttet. Pointen med oplægget er, at det at lære noget kræver, at eleven kommer ud i noget af det, han elle hun ikke helt ved, hvordan skal gøre og at dette udløser frustration. Den sorte gryde er der læringen sker, ikke i kopieringen af hvad læreren har gennemgået. Vygotsky i praksis Der arbejdes med en elevøvelsen der illustrerer den nærmeste udviklingszone. Vi starter med en meget svær tekst på engelsk, som skal skrives om så næste års 1.g er forstår indholdet. Det startes uden hjælp, dernæst hjælpes med glose-ark og kontekstualisering af teksten. Endelig skal eleverne beskrive delopgaver i gruppe for at få resuméet færdigt. Elevarbejde består af en refleksion i forhold til ud- Side 50 af 92

51 viklingszonerne i forhold til opgaven, illustreret med tekststykker samt forklaring på læringsstrategier i de forskellige udviklingszoner. Øvelsen knytter an til det faglige mål: at vælge og anvende relevante studiemetoder og arbejdsformer med formål at undersøge hvordan du lærer bedst. Øvelsen; Vygotsky og udviklingszoner, udgør elevarbejde for forløbet Motivation og læringsstrategi Forløbet fortsættes med en introduktion til og diskussion af hvordan eleverne opfatter og prioriterer de faktorer, der i deres øjne, skal til for at få succes i gymnasieskolen. I par, får eleverne udleveret en række ord som skal inddeles i prioriteret rækkefølge og som beskriver elevernes umiddelbare forståelse af de drivende faktorer for deres tilgang til læring og skolegang. I plenum forsøges det at blive enige om klassens prioriterede liste ud fra ordene: vilje, lyst, engagement, arbejdsindsats, gode evner, interesse i at lære noget nyt, gode studievaner, lyst til at gå i gang. For elever i USA har gode evner størst betydning, for elever i Asien har arbejdsindsats størst betydning klassediskussion om hvad dette fortæller os om elever motivation forskellige steder i verden og om hvad det fortæller os om vores motivation for læring. Der fortsættes med en introduktion til fire motivationsfelter som anvendes i pædagogisk sammenhæng: ydre, indre, social og præstationsmotivation motivation. Ydre motivation: hvor forhold uden for opgaven betinger motivationen, fx belønning eller straf. Indre motivation: hvor man lærer, fordi man er interesseret i stoffet eller i selve aktiviteten. Social motivation: hvor man lærer noget bl.a. for at glæde andre og/eller for at opnå en positiv identifikation ved at beskæftige sig med opgaven. Præstationsmotivation: hvor det at sejre i konkurrence med andre med et godt produkt, der fx giver en god karakter, i princippet er vigtigere en at beskæftige sig med det stofområde, opgaven handler om. Der arbejdes derfor videre med forsøget på, at besvare hvilke motivationsfaktorer der har betydning for den enkelte elev, ved følgende spørgsmål: Hvorfor tager du netop denne uddannelse? Giv eksempler på, hvordan din motivation kan være forskellig i forskellige sammenhænge. Det at erkende samspillet mellem ydre og indre motivationsfaktorer, kan give eleven et metakognitivt forhold til sine læreprocesser og give forståelse for hvordan forskellige egne læringsstrategier kan hjælpe læreprocessen på vej. Mange elever giver udtryk for, at det er lærerens skyld når eleven ikke føler, at han/hun lærer noget. Dette italesættes ved klassediskussion, med udgangspunkt i tankpasser -tankegangen hvor opfattelsen er, at læreren hælder viden på eleven og at læring derved opstår. Hvis læring ikke kan opnås sådan, hvilke læringsstrategier kan eleven så anvende for at tage ansvar for egen læring? Gennemgangen knytter an til det faglige mål: at vælge og anvende relevante studiemetoder og arbejdsformer med formål at undersøge hvordan du lærer bedst. Side 51 af 92

52 God elev-adfærd og egen praksis i timerne: Øvelse i par, som sætter fokus på sammenhængen mellem egen praksis i timerne, udbytte af undervisningen og karakterer (især mundtlige). Hvad betyder det, at være den gode elev når man går i gymnasiet? I fællesskab fremstiller klassen en planche med alle de overvejelser som betinger den gode elev i klassens øjne. (kan være forberedelse, komme til tiden, ikke spille eller være på Facebook i timerne, deltagelse i diskussioner, notattagning, forstyrrende adfærd, vurdering af egen præstation i timerne osv) Italesættelsen af det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde, er vigtigt i denne sammenhæng, idet eleverne skal gøres klar over at dette faglige mål kræver en egen indsats i forhold til bevidst og målbar målsætning. Ofte kan eleverne ikke forholde sig til karakterer givet i forskellige fag, da de mener, at deres arbejdsindsats har været stor men har den nu også det? Og har arbejdsindsatsen været rette mod de mål som faget sætter for opnåelse af bestemte karakterer? I forhold til det faglige mål om: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde, understreges det, at formativ evaluering er ikke kun handler om feedback fra lærer, men i høj grad også er koblet til elevens egen refleksion over praksis og hvordan praksis tilrettes for at opnå bedre læring og resultat. Kost og motion: En del af hjælpen til større udbytte og læring kan ligge i planlægning, stresshåndtering, vilje, lyst, engagement, arbejdsindsats osv., men også kost og motion har indflydelse på elevens motivation til læring. I denne kontekst inddrages biologifaget i forløbet og knytter an til det faglige mål: at vælge og anvende relevante studiemetoder og arbejdsformer med formål at undersøge hvordan du lærer bedst. Med udgangspunkt i de 3 artikler Kan morgenmad påvirke børns eksamenskarakterer?, Bevægelse gjorde børn 35% bedre til matematik og Hvordan bliver jeg verdens bedste til noget? - som belyser hvordan henholdsvis kost og motion, samt kombinationen af begge biologiske faktorer, vises det hvordan kost og motion har en indflydelse på den kognitive læring. Som optakt til denne del af forløbet startes med udførsel af brainbreaks/energizere, samt en klassediskussion af effekten af disse. Der vises indledningsvist Ted Talken med læge og psykiatri professor John Ratey ( om motions/bevægelses indflydelse på læring. Dernæst opdeles klassen i 6 grupper hvor 2 grupper parallelt arbejder med en af de ovenstående artikler, osv. Eleverne får udleveret forskellige fokuspunkter som de skal adressere ifht. hvilken artikel gruppen har. Fokuspunkter/hovedkonklusioner fremlægges for klassen af den ene gruppe, mens den anden gruppe fungerer som opponentgruppe. Lektionerne afrundes fælles i klassen med en gennemgang af den neurobiologiske effekt af især motion på molekylært niveau. Herunder frigivelsen af endorfiner og andre transmitterstoffer, dannelse af øget antal af synapsekløfter mellem neuroner. Side 52 af 92

53 Dag 5: Meta-dag Forløbet formål er tredelt: - at give eleverne kendskab til forskellige læringsteorier; Blooms taksonomi, Kolbs læringscirkel, Gardners intelligenser og Vygotskys nærmeste udviklingszone. - at give eleverne indsigt i, at læring er en del af den personlige dannelsesproces herunder forståelse for nødvendigheden af, at blive klog på egen læringsproces. - at give eleverne indsigt i, at læring er den del af den fælles dannelsesproces i et samfundsperspektiv, herunder forståelse for nødvendigheden af den dynamiske læringsproces og læring for livet som grundlag for demokratisk udvikling. Denne tredeling danne udgangspunkt for forløbes femte meta-dag: teori, teori og mig, teori, mig og samfundet. Repetition og Sammenligning af læringsteorier Som opsamling og repetition af de i forløbet fem gennemgåede læringsteorier, anvendes et såkaldt ord-genkendelses-kort, hvor eleverne repeterer Blooms taksonomi, Kolbs læringscirkel, Dixons organisatoriske læring, Gardners intelligenser og Vygotskys nærmeste udviklingszone, på baggrund af teoriernes kendetegn og karakteristika. Klassens fem fælles ord-genkendelses-kort udgør elevarbejde for forløbet Hvad skal der til for at opnå læring? Eleverne skal reflektere over forløbets følgende pointer: 1. Flid-pointe: Hvilken betydning har arbejdsindsats og arbejdsmoral for dit udbytte af undervisningen i gymnasiet? Hvordan har din arbejdsmoral og arbejdsindsats været indtil nu? Hvordan vil du forbedre eller fastholde din arbejdsindsats og arbejdsmoral? 2. Evne-pointe: Hvad er du blevet klog på, om dig selv, i dette forløb? Hvad er du blevet klog på, om dine klassekammerater, i dette forløb? 3. Dynamisk-pointe Prøv at sæt ord på hvordan du har fået forståelse for dit eget potentiale i dette forløb? Hvordan vil du forbedre og udnytte dit potentiale fremadrettet? 4. Dannelses-pointe: Undersøg hvad begrebet åndeligt armod betyder. Åndeligt armod betyder Overvej og beskriv hvilke faktorer der kunne have betydning for, at Danmark ville komme til at lide af åndeligt armod i fremtiden. Formålet med refleksionen og gennemgang af samme i plenum er, at få eleverne til at forholde sig til forløbets forskellige taksonomiske niveauer og sætte disse i perspektiv til deres egen læring og den læring som er opnået gennem forløbets Side 53 af 92

54 fem dage. Desuden har elevernes refleksion betydning for fastholdelse af forløbets formål om læring som en fortløbende dannelsesproces, med vidtrækkende samfundsmæssige konsekvenser ikke mindst hvad angår grundlaget for demokratisk udvikling. Jagten på karaktererne lærer vi af det? For forløbet gør det sig gældende, at eleverne opnår forståelse for, at læring ikke nødvendigvis er det samme som gode karakterer. Forløbet afsluttes derfor med en diskussion af, om jagten på 12-tallerne forringer muligheden for egentlig læring ved at ofre refleksion for reproduktion. Pointen synliggøres ved at eleverne læser og diskuterer tre artikler med forskellige synspunkter og holdninger. Evaluering Afslutningsvis evalueres forløbet i forhold til elevernes oplevelse af forløbet og i forhold til forløbets faglige og konkrete mål. Litteratur: Beck, Steen og Beck, Hanne R. (2008) Gyldendals studiebog, Erkendelse. (5. udgave) København: Nordisk Forlag. Siderne Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller, Dorte (2011), SOhtx Studieområdet, Benjamin Bloom. Aarhus: Systime. Siderne Laeringsteknologi.dk (2012) Blooms taksonomi Via internettet (10. januar 2015) Undervisningsministeriet (2013) Bekendtgørelse til højere teknisk eksamen, bilag 2, Studieområdet htx, juni Via Internettet (10. januar 2015) Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller, Dorte (2011), SOhtx Studieområdet, David Kolb. Aarhus: Systime. Siderne 12 (nederst)-14. Beck, Steen og Beck, Hanne R. (2008) Gyldendals studiebog, Kolbs læringscirkel (5. udgave) København: Nordisk Forlag. Siderne Beck, Steen og Beck, Hanne R. (2008) Gyldendals studiebog, Kolbs læringscirkel, test. (5. udgave) København: Nordisk Forlag. Siderne PP-slide fra Trine Pipi Kræmers gennemgang af individuel læring vha. Kolbs læringscirkel sammenholdt med Dixons teori om organisatorisk læring. Fagdidaktisk Kursus i Teknologi, Beck, Steen og Beck, Hanne R. (2008) Gyldendals studiebog, Howard Gardner og forskellige intelligenser (5. udgave) København: Nordisk Forlag. Siderne Side 54 af 92

55 Armstrong, Thomas (2005) Mange intelligenser i klasserummet (11. oplag). Gylling: Narayana Press. Siderne 9-11 Evt: Heimbürger, Hanne og Wielandt, Benny (2005), Studiekompetencer, Intelligensområder (2. udgave). Frederiksberg: Frydenlund. Siderne Dr.dk, Viden om (2015), Test: Hvordan er du intelligent. Via internettet (13. januar 2015) Haraway, Donna J, (1991), Simians, Cyborgs and Women The Reinvention of Nature.Introduction. London; Free Associations Books Ltd. Siderne 1-4 Rendrup Johansen, Stine (2015), Bevægelse gjorde børn 35% bedre til matematik. Videnskab. dk, 8. juni. Rendrup Johansen, Stine (2015), Hvordan bliver jeg verdens bedste til noget? Videnskab. dk, 23. november. Graham, Pamela (2015), Kan morgenmad påvirke børns eksamenskarakterer? Videnskab.dk, 23. april. Lund, Kenneth (2015), Danmark har ikke kun brug for 12-tals piger og drenge. Politiken, Debat, 29. august. Løntoft, Signe (2015), Jagten på det høje gennemsnit, modarbejder læring. DPU, Aarhus Universitet, Asterisk, Nr. 76, december, side Tonsberg, Signe (2015), 12-talspiger; Da det blev et problem at klare sig godt i skolen. DPU, Aarhus Universitet, Asterisk, Nr. 76, december, side Elevarbejde 1: Blooms taksonomi Foto af ord-øvelse x 2 Elevarbejde 2: Kolbs læringsstil-test + refleksioner Elevarbejde 3: Gardners intelligens-test + refleksioner Elevarbejde 4: Vygotsky og udviklingszoner Elevarbejde 5: Klassens fælles ord-genkendelseskort for læringsteorier + foto af sammenligninger af teorier Periode og omfang SO mål og kernestof Uge 8, 2016 I alt: 28 lektioner Faglige mål: Metoder - At vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer (Formål i forløbet: at undersøge hvordan lærer du bedst) sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. Videnskab og vidensformer Side 55 af 92

56 redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for teknologiske, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagområder. (Forstået i forløbet som; Tanker og teorier, der ligger bag erkendelse: hvordan tilgår jeg læring, hvordan lærer jeg) redegøre for, hvordan viden produceres og tilegnes inden for forskellige fagområder. (Forstået i forløbet som: ikke nødvendigvis tale om en eksplicitering af de forskellige fagområder men snarer som hvordan læring kan være forskellig for forskellige elever og derfor forskellig også i forskellige fag) Kernestof: Læringsteori og læreprocesser læringsmetoder Evalueringsteori og evalueringsværktøjer formativ og summativ evaluering (I forhold til fagligt mål om at sætte sig faglige og personlige mål formativ evaluering er ikke kun feedback fra lærer, men i høj grad også koblet til elevens egen refleksion over praksis og hvordan praksis tilrettes for at opnå bedre læring). De faglige SO-mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb: Have kendskab til (kunne redegøre for): - Blooms taksonomi - Kolbs læringscirkel - Dixons organisatoriske læring - Gardners intelligenser - Vygotskys nærmeste udviklingszone - Forskellige motivationsfaktorer (herunder kost og motion) som har indflydelse på den enkelte elevs udbytte af gymnasiet og som kan være afgørende for forløsning af elevens potentiale Have forståelse for (forstå): - hvilke tanker og teorier der ligger til grund for erkendelse for forskellige elever i forskellige fag, med udgangspunkt i Blooms taksonomi, Kolbs læringscirkel, Dixons organisatoriske læring, Gardners intelligenser og Vygotskys nærmeste udviklingszone. - hvilke læringsmål der er vigtige for at opnå et højere taksonomiske niveau: huske, forstå, anvende, analysere, vurdere, skabe. - hvordan taksonomiske læringsmål har af betydning for elevens forståelse af sit eget niveau i forskellige fag. - at kreativ kompetence, ifølge David Kratwohls reviderede taksonomi, forudsætter forberedelse, fordybelse og arbejde med lavere taksonomiske niveauer. Med kreativitet i frit fald opnås ikke værdigjort kreativitet. - at Kolbs læringscirkel tager udgangspunkt i erfaring af nye fænomener som resulterer i ny praktisk anvendelse. - at læringsstil, ifølge Kolb, kan være; aktivistisk, reflekterende, teoretisk, pragma- Side 56 af 92

57 tisk. - at viden om egen og andres læringsstile har betydning for elevens forståelse af hvordan viden produceres og tilegnes i forskellige fag og betydning for hvordan viden produceres, udvikles og tilegnes i fællesskaber /gruppearbejde. - at Gardners forskellige intelligenser har betydning for elevens erkendelse af egne styrker; Sproglig, musikalsk, logisk-matematisk, spartiel, krops-kinæstetisk intelligens. - at intelligens, ifølge Gardner, er dynamisk og kan udvikles ved at fjerne de forhindringer der blokerer for udvikling at være modig, at udsætte sig selv for/opsøge nye oplevelser og ved at gøre den nødvendige indsats. - at, hvis man er villig til at yde denne indsats, kan man udvikle sine kreative evner og kompetencer. - at Vygotskys nærmeste udviklingszone giver eleven den nødvendige udfordring for ny læring, men at være for langt fra sin nærmeste udviklingszone skaber frustration, så ny læring ikke opnås - at motivation har betydning for hvordan den enkelte elevs potentiale udmøntes. - at Biologi som fag giver mening i forståelsen af hvordan eleven selv kan arbejde med motivation og læring. Kunne anvende: - Blooms taksonomi til at skabe overblik over eget og andres niveau i forskellige fag. - Blooms taksonomi til at forholde sig til niveau på karakterskala - Kolbs læringscirkel til forståelse af egen læring - Dixon til forståelse af læring og vidensdeling i grupper. - Gardners intelligenser til at skabe overblik over egne styrker og anvende de tre råd ( at fjerne forhindringer der blokerer for egen udvikling, at udsætte sig selv for/opsøge oplevelser, at selv gøre den nødvendige indsats) til at udvikle sine intelligenser, styrker, kompetencer og potentiale - og til at være modig. Undervisningsformer Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/øvelser/refleksion Retur til forside Side 57 af 92

58 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel på SO-forløb SO8: Planlagt samarbejde Studieretningsforløb, Forår 2016 Deltagende lærere Deltagende fag Indhold Tpk, kms, gkf Alle fag - her er ikke så meget tale om hvilke fag der rent praktisk er deltagende, men hvilke fag der byder sig til med metoder og mål-opfyldelse Forløbets formål / beskrivelse: I forlængelse af SO7 Læringsteori og læringsprocesser, hvor eleverne blev introduceret til forskellige teoretiske tilgange til læring og erkendelse samt arbejdede med forståelse af egen og andres læringsmetoder og processer, fortsætter SO8 Arbejds- og samarbejdsformer med at koble elevernes opnåede forståelse for egen læring og læring/vidensdeling i grupper med individuelle og kollektive arbejdsformer. Forløbet: SO8 Planlagt samarbejde repeterer, introducerer, arbejder med og reflekterer over forskellige arbejds- og samarbejdsformer på følgende niveauer: individ, gruppe, klasse, skole/institution, samfund. Tematisering i forhold til HRS-profil: Tematisering i forhold til HRS-profil opfyldes/tilnærmes i de cases eleverne arbejder med i forløbet som tilrettelægges med udgangspunkt i øvelser udviklet af Professor Tina Seelig, Stanford University og som har et udpræget innovativt og designmæssigt sigte. Omverdenselement: For oplæg om individ, fællesskab og samarbejde på den videregående uddannelse: Theresa Ebling Lauritsen. Studerende på Bæredygtigt design v/ AAU. Oplæg v/ Michael Kjær, Dansk Erhverv. Michael arbejder med talentudvikling og fortæller om hvilke kompetencer erhvervslivet efterspørger. Introduktion: SO8 indledes med en introduktion til forløbets skemamæssige afvikling, faglige mål, kernestof, konkrete mål samt repetition af overordnede pointer fra elevernes første møde med kollektive og individuelle arbejdsformer fra SO1 Studiemetoder (Grundforløbet). Eleverne introduceres desuden for forløbets elevarbejde: Fortløbende logbog med individuelle og personlige refleksioner. Logbogen opdateres ved dagens afslutning. Eleverne introduceres desuden til det de kan forvente i forløbets tre dage, hvor der arbejdes med forskellige arbejds- og samarbejdsformer dog uden at det afsløres hvilke opgaver eleverne skal arbejde med. Eleverne opfordres til at betragte Side 58 af 92

59 de tre dage som et eksperiment og bedes tilgå dagenes opgaver med et åbent og reflekterende sind. Forklaring og diskussion af de tre arbejdsformer: diktatur, laissez-faire, demokrati (konsensus). Gruppe-inddeling for tirs, ons, tors: 2 grupper á 4 elever og 2 grupper á 5 elever. Dag 1 Planlægningsværktøjer, arbejds- og samarbejdsformer. Forløbets første dag tager udgangspunkt i følgende faglige mål: dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb. Hvor eleverne - med baggrund i formuleringen fra Hovedbekendtgørelsens for HTX, Bilag 2, Studieområdet htx, juni 2013 i forbindelse med studieområdet skal have erfaringer med forskellige metoder og arbejdsformer, og de skal have erfaring med metodevalgets betydning for arbejdets resultat. Det betyder at de skal præsenteres for et bredt spektrum af metoder, teknikker og arbejdsformer, så der opbygges et grundlag for at vælge og anvende disse. Forløbet indledes derfor med italesættelse af tidsplanlægning som det nødvendige fundament, ikke kun for et velfungerende gruppearbejde, men også for at opnå faglige og personlige mål og undgå stress. Planlægningsværktøjer I forbindelse med såvel individuelle arbejdsformer som i samarbejde, især gruppearbejde, er planlægning af lektielæsning og selvstændigt arbejde med opgaver gennem arbejde med struktur og disponering essentielt for eleverne. Eleverne præsenteres for tre forskellige planlægningsværktøjer, der tjener til at skabe struktur og overblik, når man skal prioritere arbejdsopgaver og analysere et problemområde. Logbogen som planlægnings-værktøj, især til brug i gruppesammenhæng i forbindelse med vidensdeling. Logbogen udgør nyttig dokumentation af beslutninger taget i gruppen og gennemførelse af fælles beslutninger. Det konkrete arbejde med den metodiske færdighed imødegås, da eleverne anvender logbog til individuel dokumentation af forløbet og logbogen udgør elevarbejde for forløbet SO8 Planlagt samarbejde. Prio-plade (prioritets-plade) udviklet med inspiration fra The Eisenhower Decision Matrix, er et værktøj til aktiv og visuel prioritering af opgaver. Opgaver inddeles efter deres vigtighed og hvor meget de haster. Prio-pladen er blevet printet i A0-størrelse og opgaver tilføjes som post-it, på den måde er det nemt at flytte opgaver alt efter deres prioritet og hast. Eleverne får stillet opgaven, at planlægge deres skole- såvel som privatliv for uge 10, Efterfølgende skal eleverne, i par, argumentere for deres prioriteringer. Filosofien bag prio-plader er; de fleste vigtige opgaver haster sjældent og de opgaver der haster, er sjældent vigtige. Opgaver i A kan fx være: personlige relationer, planlægning, rekreation. Opgaver i B kan fx Side 59 af 92

60 være: kriser, deadlines, problemer. Opgaver i C kan fx være: Afbrydelser, møder, aktiviteter. Opgaver i D kan fx være: Overspringshandlinger, tidsrøvere, trivia og hygge. Det opfordres til, at man bruger så lidt tid på opgaver i B, C og D som muligt, for at koncentrere sig om det der virkelig betyder noget i A. Gantt-diagrammer i Windows-programmet Visio, som et muligt planlægningsredskab for såvel individuel planlægning som for planlægning af større projektarbejder i gruppesammenhæng. Det konkrete arbejde med den metodiske færdighed imødegås, da eleverne introduceres til Microsoft Visio og, i par, arbejder med og øver sig i anvendelsen af Gantt-diagram baseret på opgave. Forløbet fortsættes med repetition af kernestof om kollektive og individuelle arbejdsformer, som præsenteret i SO1 Studiemetoder. Herefter gennemgås uddybende litteratur om samme. Arbejdsformer - Kollektive og individuelle arbejdsformer Elevens ansvar for deltagelse i klasseundervisning. Gennemgang af forskellige arbejdsformer fx forelæsning, klassediskussion og tavleundervisning. Klassediskussion på baggrund af gruppearbejdsformer, herunder hvordan grupper sammensættes, samt roller og kommunikation i gruppen. Desuden diskuteres formålet med gruppearbejdet er det arbejdsdeling eller vidensdeling? I denne sammenhæng repeteres det i SO7 Motiveret læring gennemgåede kernestof om vidensdeling i grupper, baseret på Dixons teori om organisatorisk læring. Det gennemgås desuden hvordan kollektive arbejdsformer kan være pararbejder med forskellige og tydelige formål, rollespil, hvor eleverne skal reflektere over holdninger og sammenhænge, de normalt ikke ville overveje samt casearbejde hvor bearbejdning af problemstillinger kan tage udgangspunkt i virkelige eksempler. Det italesættes desuden, at samarbejde i grupper kan lettes ved forskellige praktiske og håndgribelige tiltag, så som: samarbejdsaftaler, gruppedagbog/logbog, planlagte diskussioner, SWOT-analyse, tidsplanlægning og retfærdig opdeling af arbejdsopgaver. Dokumentere viden om og anvende indeholder to niveauer, som kan udmøntes i praksis ved først at lade eleverne anvende bestemte metodiske færdigheder i Side 60 af 92

61 konkrete arbejder, og herefter lade dem reflektere over fx metodevalg / arbejdsform og eventuelt formulere alternativer. For at imødegå det konkrete arbejde med metodiske færdigheder i forbindelse med bevidstgørelse af elevernes forståelse af samarbejde/arbejde/vidensdeling i grupper, repeteres visualiseringen af udvikling i grupper fra SO1 Studiemetoder ved: Forming, storming, norming og performing og i denne sammenhæng stilles der spørgsmål til hvad det vil sige at arbejde godt sammen og om dét at arbejde godt sammen, på samme tid, sikrer god vidensdeling i gruppen? Eleverne øver sig i Tal-lyt-forstå-tal -øvelse og reflekterer efterfølgende over hvad det vil sige at forstå, hvad en anden person siger og hvilke problemer der kan opstå i kommunikationen. Øvelsen bakker op om det i SO7 Motiveret læring gennemgåede kernestof om læring i grupper/organisationer af Nancy Dixon. Individuelt arbejder eleverne med SWOT-analyse, for at afdække personlige styrker, svagheder, muligheder og trusler i forhold til personlige kompetencer i forbindelse med samarbejde i grupper. Hukommelsespaladset og samarbejdsøvelse Copy-paste Som indledning til samarbejdsøvelsen Copy-paste, introduceres eleverne til en læringsstrategi som kan hjælpe og forbedre deres forberedelse til undervisning. Med udgangspunkt i oplevelsen af, at det kan være svært at huske det man har læst til forskellige fag og at man derfor kan have svært ved aktivt at deltage klassediskussioner og gennemgang af stof, introduceres eleverne til mnemoteknikken: hukommelsespaladset. Her placeres essentielle ord og begreber i et visualiseret rum. De ord/begreber som man ønsker at huske, kobles visuelt og sanseligt til et sted, hvorved genkaldelsen gøres nemmere. Mnemoteknikken anvendes efterfølgende i samarbejdsøvelsen Copy-paste. Øvelsen: Eleverne inddeles i grupper og skal i fællesskab genskabe en kopi af en særdeles detaljeret tegning, som udleveres til alle grupper. Grupperne har max. 20 minutter til at mnemorisere og planlægge genskabelsen af tegningen. I forbindelse med afkodningen af tegningen, er eleverne underlagt følgende regler: Man må kun tale det er forbudt at tegne, fotografere modellen og skrive noter Gruppen bestemmer selv, hvor mange af de 20 minutter, de vil bruge på at kigge på modellen men når gruppen er færdig med at kigge, så fjernes modellen og man får IKKE lov til at se den igen. Herefter tegnes kopien. Eleverne er underlagt følgende regler i forbindelse med kopieringen: Man må kun tegne én ad gangen. Alle I gruppen skal hjælpe med at udarbejde den nye model dvs. at alle skal have tegne på den nye model. Efterfølgende reflekteres over øvelsen: Hvordan oplevede I samarbejdsøvelsen? Har alle i gruppen den samme oplevelse? Hvordan gik det med samarbejdet? Hvad var nemt? // Hvad var svært? // Hvad observerede I? Hvilke intelligenser kommer (måske) særligt i spil i denne øvelse? Hvis I skulle lave øvelsen igen, hvilke aftaler ville I så lave i gruppen for at sikre, at I opnåede succes? Hvis tiden tillader det, kan andre samarbejdsøvelser gennemføres: Side 61 af 92

62 Hold ballon i luften uden ord. Alle mand på række med bind for øjnene. Dagen afsluttes med personlige refleksioner i logbog. Dag 2+3+4: Konkret arbejde med forskellige, kollektive arbejdsformer. For de tre efterfølgende dage i forløbet gør fokus på kollektive arbejdsformer sig gældende. Formålet er, at give eleverne konkret erfaring med hensyn til forskellige styringsformer i gruppearbejde, forskellige former for beslutningstagning og betydningen af inddragelse af gruppemedlemmer i forbindelse med udførelse af en opgave. Det hensigtsmæssige i de forskellige styringsformer evalueres gennem elevrefleksioner, idet eleverne efter hver gennemført opgave udfylder en SWOT-analyse, hvor de argumenterer for formernes styrker, svagheder, muligheder og trusler. Efterfølgende diskuteres gruppernes individuelle overvejelser i plenum, således det tydeliggøres at alle styringsformer har fordele og ulemper, alt efter formål. Der er ingen tvivl om, at disse tre forskellige tilgange og elevernes evaluering af samme, er at betragte som et eksperiment men et spændende sådant. Et sikkert udkomme af de tre dages eksperiment kan derfor ikke forudsiges og elevernes refleksioner vil være afgørende for om vores tilgang til samarbejde lykkes. De tre dages praktiske opgaver er baseret på udfordringer som Professor Tina Seelig, Standford University, anvender i sin undervisning på kurset Kreativitet og Innovation på Stanford's Hasso Plattner Institute of Design. Tina Seelig siger selv om sin undervisning: "In my classes, in person and online, the No. 1 thing I focus on is identifying and framing the problem. I love a quote attributed to Einstein: 'If I had an hour to solve a problem and my life depended on the solution, I would spend the first 55 minutes determining the proper question to ask, and five minutes thinking about solutions." Dag 2. Diktatur-dag Opgave til Diktatur-dag; at opfinde en ny sport baseret på to husholdningsartikler, handler om kombination og krydsanvendelse af forforståelse og nye ideer. Eleverne har som lektie fået besked på, at medbringe to husholdningsartikler. Fortolkningen af husholdningsartikel ligger frit. Dagens arbejdsform er diktatur hvilket betyder, at reglerne for løsning af dagens opgave ligger fast: a. Diktatoren har ansvar for at alle tidsmæssige milepæle overholdes. b. Diktator bestemmer hvem der skal udføre hvilke opgaver. c. I forbindelse med løsning af dagens opgave, vælger diktator hvilke ideer der skal arbejdes videre med. d. Opstår der tvivl om noget, er det diktatoren der beslutter og bestemmer. Dagens bedste løsning bestemmes diktatorisk af lærer. Side 62 af 92

63 Dag. 3 Lassiz-faire-dag Opgave til Laissez-faire-dag; Re-design af navneskilt, handler om en vigtig pointe; nemlig, at alt er modent for videreudvikling og innovation. Hvis eleverne løser opgaven med stykker af papir med navn i skrift, som skal hæftes på tøjet, kigger læreren på løsningen med beundring og smider den derefter i skraldespanden. Opfordringen er; Think harder hvilket problem er det egentlig vi gerne vil have løst med et navneskilt. Interessante løsninger fra Tina Seeligs klasser: en specialiseret t-shirt fyldt med ord og billeder om personen fx yndlings feriemål, steder de har boet, faglige interesser osv. eller farvede armbånd som signalerer tilhørsforhold eller speciel faglighed. Dagens arbejdsform er laissez-faire, hvilket er en svær arbejdsform for eleverne. Det er derfor vigtigt, at laissez-faire repeteres indledningsvis og at eleverne bestemmer sig for en række regler for gruppens arbejde. Ikke just rigtig laissez-fair, men pointen er, at forsøge at arbejde uden fastlagte roller, ansvar eller tidsplanlægning. På et tidspunkt lærer bestemmer, ca. 5 lektion oplyses det, at grupperne skal forberede en præsentation. Det angives ikke hvor lang tid grupperne har til forberedelsen eller hvor lang præsentationen skal være. Hvor lang tid har vi? det ved jeg ikke. Hvor længe skal præsentationen vare? ja, det må I finde ud af Skal vi vælge den bedste løsning? nej, det er lige meget Dag 4. Demokrati-dag Opgave til Demokrati-dag: Hvad vil I gøre for at skabe værdi, hvis I kun har 3 tomme plastikflasker og 3 lektioner? Opgavens formål er at udvikle elevernes entreprenante evner. Opgavens pointer handler om at muligheder er mangfoldige og at, ligegyldigt hvor stort eller komplekst en problem man står over for, findes der oftest kreative løsninger i de ressourcer man allerede har til sin rådighed. Dagens arbejdsform er demokratisk men demokratisk sat på spidsen, idet eleverne skal tage konsensus-beslutninger og til enhver tid optræde i samlet flok. Der er også tale om konsensus i forbindelse med præsentation af løsninger i dagens 5. lektion; klassen bestemmer hvor lang tid der afsættes til forberedelse af præsentation, præsentationernes varighed og rækkefølge. Dagens bedste løsning besluttes også i konsensus. For alle tre dage gør det sig gældende, at eleverne afslutningsvis først i grupper og derefter i plenum, reflekterer over dagens arbejdsform og udfylder nedenstående SWOT-analyse. Denne indsættes i elevens logbog sammen med elevens individuelle og personlige refleksioner. Side 63 af 92

64 Dag 5. Meta-dag og evaluering. Formålet med forløbets femte dag er, at bevidstgøre eleverne om samarbejde og fællesskab i forhold til individ, gruppe, klasse, skole/institution og samfund. Forløbets femte dag indledes med, at samarbejde italesættes i forhold til individ, gruppe, klasse, skole/institution og samfund. Individet rolle og evne til samarbejde er ikke afgrænset til gruppearbejde på HTX. Også i forbindelse med klasserumskultur kan man være en fylder eller tapper og klassens omgangstone og kultur har stor betydning for hvordan man opfører sig i gruppesamarbejde. Der arbejdes med klassens omgangstone og kultur ved introduktion til idégenereringsmetoden den omvendte brainstorm: Hvordan kan vi skabe så forfærdelig en omgangstone og kultur i klassen som muligt, hvorefter klassens udsagn vendes til positive udsagn som udtryk for klassens ideelle klasserumskultur. Forløbet fortsættes med udgangspunkt i gennemgået undervisning (SO7 Motiveret læring +SO8 Planlagt samarbejde); herunder Bloom, Kolb, Gardner, Vygotsky samt individuel og kollektive arbejdsformer, hvor der reflekteres over disse i en overordnet individuel og kollektiv skolemæssig kontekst, hvilket afsluttes med en individuel refleksion over samme dog med eleven selv som genstandsfelt. Samarbejdsbegrebet på metadagen løftes op på et mere overordnet niveau ved oplæg af Theresa Ebling Lauritsen. Studerende på Bæredygtigt design v/ AAU konsulent for talentudvikling Michael Kjær, Dansk Erhverv. Evaluering: Forløbet afsluttes med en evaluering i forhold til faglige og konkrete mål. Desuden italesættes elevernes egen læring ved brug af Feedback-bolde. Feedbackboldene anvendes i denne sammenhæng i forhold til forløbets konkrete mål og ikke mindst i forhold til det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. Side 64 af 92

65 Nøgle: "Et vigtigt resultat for mig var..." Hjerte: "Jeg har set / følt..." Åben hånd: "Jeg har fået støtte fra... / XX har hjulpet med at..." Tommelfinger: "Jeg kunne godt lide..." Fod: "Min næste konkrete skridt vil være..." Kamera: "De nye perspektiver for mig..." Hjerne: "Jeg har lært / forstået, at..." Eleverne færdiggør afslutningsvis deres logbog. Litteratur: Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller, Dorte (2011) SOhtx Studieområdet. Aarhus C: Systime. Siderne Heimbürger, Hanne og Wielandt, Benny (2012) Studiekompetence fra elev til studerende (2. udgave). Frederiksberg: Forlaget Frydenholm. Siderne Beck, Steen og Beck, Hanne R. (2005) Gyldendals studiebog. København: Nordisk Forlag. Siderne Philipsen, Kristian et al (2012), Innovation C, København, Ny teknisk forlag, s Frandsen, Kirsten og Ravn Østergaard, Birte (2011) Heureka en teori- og værktøjsbog om Innovation (2. udgave). Odense: Nyt teknisk Forlag. Siderne Buhl, Elisabeth og Lindegård Pedersen, Mia (2014) KFUM-spejderne i Danmark Personligt lederskab, Prioplade. Findes som pdf i Lectio. The art of manliness (2013) The Eisenhower Decision Matrix. Via internettet (15. Februar 2015) Findes som pdf i Lectio. Heimbürger, Hanne (2009) Knæk studiekoden. København: Nordisk Forlag. Siderne Foer, Joshua (2011) Moonwalk med Einstein. København: Forlaget Hr. Ferdinand. Siderne Elevarbejde 1: SO8 Planlagt samarbejde; individuel logbog med individuelle og personlige reflek- Side 65 af 92

66 sioner fra forløbet. Periode og omfang SO mål og kernestof Uge 8, 2016 I alt: 28 lektioner, svarende til 21 timer Faglige mål: Metoder vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. (ift meta-forståelse af forløbet og evaluering af samme i denne sammenhæng handler evaluering af kvaliteten af eget arbejde især om hvordan man fungerer som gruppemedlem og hvilken indflydelse dette har for de omtalte niveauer ift fællesskabet : individ, gruppe, klasse, skole/institution, samfund) Kernestof: Læringsteori og læreprocesser planlægningsværktøjer. Arbejdsformer kollektive og individuelle arbejdsformer De faglige SO-mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb: Have kendskab til (kunne redegøre for): - Forskellige arbejdsformer fx forelæsning, klassediskussion og tavleundervisning. - Forskellige kollektive arbejdsformer fx gruppearbejde, pararbejde, rollespil og casearbejde. Have forståelse for (forstå): - Elevens ansvar for deltagelse i klasseundervisning. - Gruppearbejdsformer, herunder hvordan grupper sammensættes, samt roller, kommunikation i gruppen og gruppearbejdets formål - er det arbejdsdeling eller vidensdeling? - Forming, storming, norming og performing som udvikling af gruppesamarbejde. - Kollektive arbejdsformer i en uddannelses- og erhvervsmæssig sammenhæng. Kunne anvende: - Logbog, Gantt-diagram og Prio-plade til både personlig, individuel og fælles tidsplanlægning. - Forskellige værktøjer som letter samarbejde i grupper fx samarbejdsaftaler, Side 66 af 92

67 gruppedagbog/logbog, planlagte diskussioner, SWOT-analyse, tidsplanlægning og retfærdig opdeling af arbejdsopgaver. - Tal-lyt-forstå-tal -øvelse for at afdække mulig diskrepans i kommunikation. - SWOT-analyse, til at afdække personlige styrker, svagheder, muligheder og trusler i forhold til personlige kompetencer i forbindelse med samarbejde i grupper. - Logbogen som planlægnings-værktøj, især til brug i gruppesammenhæng i forbindelse med vidensdeling. Logbogen udgør nyttig dokumentation af beslutninger taget i gruppen og gennemførelse af fælles beslutninger. - Gantt-diagrammer i Windows-programmet Visio, som et muligt planlægningsredskab for såvel individuel planlægning som for planlægning af større projektarbejder i gruppesammenhæng. - Prio-plade (prioritets-plade) som værktøj til aktiv og visuel prioritering af opgaver. - forskellige beslutningsformer med mere eller mindre inddragelse af andre gruppemedlemmer (Diktatur (Autoritær), demokratisk og laissez-faire). - mnemoteknikken Hukommelsespaladset til at gøre genkaldelsen af materiale lettere og derved sandsynliggøre aktiv deltagelse i undervisning og klassediskussion. Undervisningsformer Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/øvelser/refleksion Retur til forside Side 67 af 92

68 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel på SO-forløb SO10: Tværfaglig skrivning 2g, 2016/17 Deltagende lærere Deltagende fag Indhold Tpk, lih, mwi, gkf, mio, trs Teknologihistorie, Matematik, Dansk, Engelsk, Teknologi Forløbets formål / beskrivelse: Bekendtgørelsen for Studieområdet, juni 2013, fastslår i Punkt 3.4. Samspil mellem fagene at: I løbet af 2. år stilles en opgave i skriftlig formidling af en faglig problemstilling, der inddrager to af de deltagende fag i studieområdet, med det formål at kvalificere arbejdet med studieretningsprojektet på 3. år. Opgavens skrivedage afvikles fredag d. 9.12, mandag d og tirsdag 13.12, 2016 med aflevering af opgave tirsdag d , kl Forløbet tager sit udgangspunkt i det omtalte formål: at kvalificere arbejdet med studieretnings-projektet på 3. år. I formålsparagraffen for Studieretningsprojektet angives det, at arbejdet med studieretningsprojektet skal styrke eleverne studiekompetence ved, at de gennem skriftlig fremstilling skal dokumentere, at de er i stand til at overskue, bearbejde, disponere, sammenfatte og formidle en faglig og kompleks problemstilling. Og at de ved at kombinere forskellige faglige tilgange og discipliner, som forstærker den faglige fordybelse, skal demonstrer, at de er i stand til selvstændigt at udvælge, inddrage og anvende relevant baggrundsstof, og at de er i stand til at gennemføre en kritisk vurdering på et fagligt og metodisk grundlag. Forløbet tilrettelægges derfor som en kvalificerende proces med progression og med vægt på skriveprocessens forskellige faser, hvor eleverne gennem læreroplæg, gruppearbejde og individuelt arbejde træner deres evne til at overskue, udvælge, inddrage, bearbejde, kritisk vurdere og anvende relevant baggrundsstof samt disponere, sammenfatte og formidle en faglig og kompleks problemstilling. Forløbet øver desuden elevernes evne til at forstå og forholde sig til: En opgaves formalia og bedømmelseskriterier, til at skrive et engelsk abstract og til vejledning som del af skriveprocessen. Forløbet afsluttes i uge 4, 2017 med en feedback-dag. Dagen tilrettelægges således, at eleverne øver sig i at give hinanden feedback gennem forskellige matrix-øvelser. Desuden gives en generel og individuel feedback til eleverne fra de lærere som har rettet de skriftlige opgaver. Karakter for opgaven gives først på feedback-dag i forbindelse med den individuelle feedback. Den stillede opgave inddrager følgende to deltagende fag i studieområdet: Matematik og Teknologihistorie. Side 68 af 92

69 Med den stillede opgave dækkes følgende faglige mål: at redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i udvalgte eksempler, at kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem, at udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik og at udvælge, behandle og formidle centrale flerfaglige emner i en skriftlig opgavebesvarelse. At opgaven skal udarbejdes individuelt og færdiggøres på skrivedagene (se afsnit om Periode og Omfang) understøtter det faglige mål: at dokumentere viden om forskellige arbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb. Opgavens problemformulering lyder: 1. Beskriv hvad der forstås ved industrialisering. Identificer indikatorer, der gør det muligt at beskrive industrialiseringen. 2. Beskriv industrialiseringen i tre udvalgte af byerne Ebeltoft, Esbjerg, København, Køge, Skælskør, Vordingborg og Aalborg. Vælg maksimalt to indikatorer til beskrivelsen af industrialiseringen og opstil relevante matematiske modeller for udviklingen af de tre byer. Brug fx data fra eller 3. Diskuter og vurder årsager til den specifikke udvikling for de tre byer. 4. Vurder hvorvidt Lolland kommune kan komme ud af rollen som marginaliseret yderområde ved hjælp af Femern Bælt forbindelsen. Du kan fx bruge nogle af de matematiske sammenhænge du har belyst i de tidligere spørgsmål i din argumentation. Inddrag følgende artikel _Dynamisk_v-kstregion_med_Femern_.PDF i din argumentation. Formalia: 10 normalsider 2100 anslag inkl. mellemrum. Opgaven udgør 5 ET. Martin og Trine retter opgaverne. For opgaven gør det sig gældende, at bedømmelseskriterier er samstemmende med Studieretningsprojektet i 3g.: - demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte sig ind i nye faglige områder - demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse Side 69 af 92

70 - beherske relevante faglige mål i de indgående fag - udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale - demonstrere evne til faglig formidling - besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overens-stemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen - beherske fremstillingsformen i en faglig opgavebesvarelse (f.eks. citatteknik, noter, kilde- og litteraturfortegnelse). Dag 1: - Forløbet igangsættes med: - En introduktion til skema, - Forløbets mål/formål (UVB) - Forløbets faglige mål, kernestof samt konkrete mål - Elevarbejde, herunder skrivedage og afleveringstidspunkt (opgaven afleveres både elektronisk i Lectio og i to printede udgaver hos Jannie i Elevadministrationen) samt individuelle refleksionsark nr. 1 + nr. 2 - Gennemgang af SO-bekendtgørelse jf. SRP i 3g - Information om Feedback-dag, tirsdag i uge 4, 2016, hvor eleverne giver hinanden feedback baseret på matrix-øvelser og modtager individuel feedback fra lærer. Karakter for opgaven gives på feedback-dag i forbindelse med den individuelle feedback. - Eleverne gøres opmærksom på, at de skal gå på biblioteket fredag og/eller lørdag (uge 46), for at finde relevant litteratur til forløbet Efterfølgende præsenteres eleverne for opgavens problemformulering. Eleverne foretager derefter en internetsøgning om opgavens emne. - A: Eleverne skal finde ti ting om emnet. - B: For at kvalificere det indsamlede og undersøgte materiale, skal eleverne finde tre kilder til relevante spørgsmål om emnet, finde kildernes hovedpåstande og uddrage en konklusion heraf. Øvelsens formål er, at skabe overblik om emnet. Øvelsen understøtter de faglige mål: at søge, vurdere og anvende kilder i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene og at vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer. På baggrund af den foretagne internetsøgning / kvalificering af relevante kilder, hovedsynspunkter og konklusioner, arbejder eleverne med at omsætte disse til overskrifter for opgavens emne. Formålet med øvelsen er elevens individuelle refleksion. Øvelsens mål er at generere mulige overskrifter til opgaven. Undervisningen fortsættes med et læreroplæg om struktur og disposition for den gode opgave Det eksemplariske eksempel. I denne forbindelse gennemgås krav og formalia samt bedømmelseskriterier for opgaven. Arbejdet med at omsætte emner til overskrifter fortsættes som plenumdiskussion, hvor alle elever bidrager. På denne måde arbejder eleverne med en induktiv tilgang til at påbegynde Side 70 af 92

71 strukturering af den skriftlige opgave. Forløbet fortsættes med, at eleverne påbegynder disposition for deres opgave. Med udgangspunkt i Blooms taksonomi, er det er vigtigt, at eleverne forstår at opgaven, så at sige, læses bagfra med vægt på de højeste taksonomiske niveauer. (sammenhæng til kogebogen på dag 2. Desuden opnås progression fra SO7 Motiveret læring, hvor eleverne blev introduceret til samme) Dag 2: Dagen påbegyndes med et gruppearbejde, hvor eleverne, ved hjælp af en matrix skal identificere indikatorer for industrialiseringen i Danmark, og kategorisere kilder og litteratur i forhold til disse indikatorer. Øvelsens mål er et fælles klasse-skema med identificerede indikatorer og litteraturhenvisninger. Dagen fortsættes med gennemgang af teori, centrale begreber, undersøgelsesspørgsmål og empiri, som har betydning for elevernes forståelse og arbejde med analyse-afsnittet i den skriftlige opgave. Gennemgangen udmønter sig i en kogebog, som hjælper eleverne til at stiladsere og kvalificere netop dette afsnit et afsnit som typisk volder eleverne besvær. Arbejdet med opgavens analyseafsnit understøtter det faglige mål: at vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper. I forbindelse med arbejdet med kogebogen lægges der vægt på elevernes forståelse af opgavens taksonomiske opbygning, med udgangspunkt i Blooms taksonomi (herved opnås progression fra SO7 Motiveret læring, hvor eleverne blev introduceret til samme). Det er vigtigt, at eleverne forstår at opgave, så at sige læses bagfra med vægt på de højeste taksonomiske niveauer. Formålet med kogebogen bliver derfor også, at eleverne kvalificerer deres påbegyndte disposition, hvorved eleverne afklarer fortsatte undersøgelser/research, valg af kilder og valg af argumenter. Dag 3: Matematisk modellering og statistik repeteres fra SO9. Der udvides til den eksponentielle regression og eleverne sidder og arbejder selvstændigt med forståelsen af modellen. Herefter følger et læreroplæg som berører de diskursive karakteristika der er gældende for et afsnit med matematisk udgangspunkt i denne hybrid-opgave og hvorfor det derfor er vigtigt, at eleverne er opmærksomme på brug af faglige begreber, faglige metoder og relevant sprogbrug. Dette for, at eleverne får forståelse for de faglige mål: at udvælge, behandle og formidle centrale flerfaglige emner i en skriftlig opgavebesvarelse og at vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper I denne sammenhæng er det vigtigt, at eleverne forstår at flerfaglighed i en skriftlig opgavebesvarelse også kan betyde skift mellem faglighedernes og fakulteternes diskurs. Dette underbygger desuden det faglige mål: at kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem. Eleverne opstiller en eller flere modeller for udviklingen af befolkningstallet i deres valgte byer og ser om der er steder hvor der sker drastiske ændringer. Dette bruges som mulig indikation for at en ændring i den nærliggende infrastruktur har ændret sig og kan give anledning Side 71 af 92

72 til at søge mere specifikt. Der repeteres i denne sammenhæng forskellen på begreberne korrelation og kausalitet. Efterfølgende introduceres eleverne til kernestoffet om argumentation og argumentationsanalyse, efterfulgt af arbejde med hvordan argumentation i praksis anvendes til dels overordnet i opgaven og til dels hvordan argumentation placeres og disponeres i opgavens enkelte afsnit: Hvilke pointer skal medtages og hvor skal de placeres? Dagens endelige output er, at eleverne har produceret en individuel, foreløbig disposition med overskrifter og stikord og muligvis påbegyndt indledende skrivning af afsnit. Arbejdet med argumentation og argumentationsanalyse understøtter det faglige mål: at vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper. Efterfølgende skal eleverne individuelt foretage en prioritering af deres udvalgte kildemateriale og kritisk vurderede baggrundsstof i forhold til: Must know, Need to know og Nice to know, for at kunne udvælge, disponere og sammenfatte det, for deres opgave, relevante materiale, Anvendelsen af ovenstående model gør, at eleverne får forståelse for forskellen mellem emotionelle, faktuelle, positive og negative argumenter, og dels kan fravælge argumenter som ikke er vigtige eller relevante for opgaven, dels forstå nødvendigheden af saglighed i udvælgelsen af argumenter. Afslutningsvis deltager alle elever i plenumdiskussion om udbyttet af dagens arbejde. Dag 4: Indledningsvis repeteres opgavens formelle krav og formalia og bedømmelseskriterier diskuteres. Dernæst gennemgås tre tidligere SRP-projekter på baggrund af bedømmelseskriterier, hvor projekterne karaktergives på baggrund af elevernes argumentation. Dette for at give eleverne forståelse for hvordan en flerfaglig, skriftlig opgave evalueres, på hvilken baggrund Side 72 af 92

73 deres opgave evalueres og hvordan eleverne skal forstå den generelle og individuelle feedback som eleverne vil modtage tirsdag, uge 4, Dette understøtter det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. Forløbet afsluttes med en skriftlig formativ evaluering og refleksion nr. 1, hvor det er forventes at eleverne kan give udtryk for deres egen læringsproces som følge af ugens introduktion til skriveprocessens faser i forbindelse med en skriftlig opgavebesvarelse med centrale, flerfaglige emner. Den evaluerende refleksion nr. 1, er elevarbejde for forløbet. Dag 5, Fredag, uge 48 For såvel opgaven i forbindelse med SO10 Tværfaglig skrivning (mini-srp) som for Studieretningsprojektet (SRP) i 3g gør det sig gældende, at opgaven skal indeholde et engelsk abstract. Dagens SO-faglige undervisning indledes derfor med et læreroplæg om hvordan et engelsk abstract udformes hvorefter eleverne påbegynder arbejdet med abstract for deres individuelle opgave I en SO-faglig sammenhæng understøtter undervisningen det faglige mål; at vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper, at kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem samt at udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik. Dagens to sidste lektioner er afsat til vejledning. Formålet er, at eleverne opnår forståelse for vejledningens rolle i forbindelse med såvel denne opgave i skriftlig formidling af en faglig problemstilling, som ved Studieretningsprojektet i 3g. I den sammenhæng tages udgangspunkt i ordlyden fra bekendtgørelsen for Studieretningsprojektet, juni 2013: 4.1. Skolens leder udpeger blandt skolens lærere i de indgående fag vejledere for den enkelte elev. Ved vejledning forstås gode råd og vink til elevens valg og videre arbejde med projektet. Skolens leder tilrettelægger vejledningen således, at der sikres en klar adskillelse mellem lærerens rolle som vejleder og bedømmer, og vejledningen må derfor ikke omfatte en bedømmelse af væsentlige dele af elevens besvarelse. Vejledningen forestås denne gang af underviser i matematik. Uge 4, tirsdag, 2017 Feedback-dag (i alt fire lektioner) Feedback-dagen tilrettelægges som følger: Baseret på matrix-øvelser arbejder eleverne med at give hinanden feedback på deres opgaver. Generel individuel feedback give til hver elev af de undervisere som har stået for at rette opgaverne. Dette underbygger det faglige mål: at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. Efterfølgende gentages den individuelt skriftlige, formative evaluering og refleksion (nr. 2), hvor det forventes at eleverne kan give udtryk for deres egen læringsproces som følge af den individuelle skriveproces og feedback Den evaluerende refleksion nr. 2, er elevarbejde for forløbet. Side 73 af 92

74 Litteratur: Dansk center for byhistorie / den gamle by i Aarhus (uden dato) Danmarks købstæder. Via internettet (oktober 2015) Granov, Kristoffer (2015) Industrialiseringen. Faktalink via Internettet (12. november 2016) Busk-Jensen, Lise (2016) Industrialisering og urbanisering Den store danske. KBH: Gyldendal. Via internettet: (adgang nov. 2016) BBC (2016) The Industrial Revolution. Via Internettet på (adgang august 2016). Spil om industrialiseringen i Storbritannien. Dansk: Eget materiale vedr. struktur og opsætning af større skriftlig opgave samt tilhørende PP til gennemgang i undervisningen. Nielsen, Tønnes Bekker et al (2004), Gads historieleksikon. København: Gads Forlag. Greve, Linda (2011), Den gode præsentation. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Siderne x Studieretningsprojekter, anonymiseret Larsen, Marianne og Buhl, Ole (2011), English in Danish Sprogiagttagelse og sproglig bevidsthed i engelsk. Forlaget Systime (side 12-14). Engelsk abstract. Tekst lokaliseret via www d. 19.oktober 2015 på: Elevarbejde 1: SO10 Evaluerende refleksionsskrivning nr. 1 Elevarbejde 2: SO10 Tværfaglig skrivning, skriftlig opgave Side 74 af 92

75 Elevarbejde 3: SO10 Evaluerende refleksionsskrivning nr. 2 Periode og omfang SO mål og kernestof Uge 46, torsdag: 8 lektioner Uge 47, mandag-onsdag: 18 lektioner Uge 48, fredag: 4 lektioner Skrivedage: Fredag d. 9.12, mandag d og tirsdag 13.12, 2015 med aflevering af opgave tirsdag d kl : 21 lektioner Uge 4, tirsdag: 4 lektioner i alt: 55 lektioner, svarende til 41,25 timer Faglige mål: Metoder - vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer - vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper - søge, vurdere og anvende kilder i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene - dokumentere viden om forskellige arbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb (arbejdsform: individuel skriftlig opgave) - dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer - sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. Samspil mellem fag - redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i udvalgte eksempler - kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem - udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik - udvælge, behandle og formidle centrale flerfaglige emner i en skriftlig opgavebesvarelse. Kernestof: Informationssøgning søgestrategier vurderingsmetoder anvendelse af kilder. Formidling og formidlingsteori sproglig bevidsthed skriveprocessens faser mundtlige, skriftlige og visuelle præsentationsformer kommunikationsanalyse Videnskab og vidensformer - analyser og eksperimenter - argumentation og argumentationsanalyse Side 75 af 92

76 De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb: Have kendskab til (kunne redegøre for): Den flerfaglige skriftlige opgave med en faglig problemstilling Have forståelse for (forstå): - hvordan man overskuer, udvælger, inddrager, bearbejder, kritisk vurderer og anvender relevant baggrundsstof. - hvordan man disponerer, sammenfatter og formidler en faglig og kompleks problemstilling. - en opgaves formalia og bedømmelseskriterier. - hvordan bedømmelseskriteriers for en tværfaglig opgave kvalificerer arbejdet med Studieretningsprojektet i 3g. - Bedømmelseskriteriers betydning for karaktergivning i en flerfaglig, skriftlig opgave. - vejledning som en del af skriveprocessen ved den flerfaglige, skriftlige opgave. - argumentationsanalysens formål med at kvalificere saglige argumenter. - at flerfaglighed i en skriftlig opgavebesvarelse kan betyde skift mellem faglighedernes og fakulteternes diskurs, især mht. brug af faglige begreber, metoder og sprog. - betydningen af regressionskoefficienter Kunne anvende: - en kvalificerende progressiv proces som grundlag for skriveprocessen. - at skrive et abstract. - redskaber til at kvalificere og kritisk vurdere baggrundsmateriale på baggrund af internetog litteratursøgning - struktur og disposition - bibliotek / bibliotekar til litteratursøgning - teori, centrale begreber, undersøgelsesspørgsmål og empiri til at stiladsere og kvalificere opgavens analyse - redskaber til at kvalificere saglige argumenter - feedback og refleksion som led i egen læringsproces. Undervisningsformer Klasseundervisning Individuelt arbejde/gruppearbejde/pararbejde/øvelser/visualisering/ Retur til forside Side 76 af 92

77 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel på SOforløb Deltagende lærer Deltagende fag Indhold SO-relevant 2x Bænkeprojekt, Teknologi, Efterår Studieretning Design og Teknologi Gkf, mmm Teknologi A, Design B I efteråret 2016 udarbejder 2x, i et tværfagligt samarbejde mellem fagene Teknologi A og Design B, et projekt som bringer dem innovativt fra idé til prototype i udviklingen af en bænk til det nye københavnske bykvarter: Carlsberg Byen. Projektet og den dertilhørende rapport omfatter blandt andet følgende elementer: Idegenerering og vurdering Research Skitsering af produkt og afprøvning i værksted Planlægning og procesbeskrivelse Materialeforståelse Optegning og fremstilling Dokumentation i rapport Projektet dækker en hel række af faglige mål med tilhørende kernestof for Studieområdet (se nedenstående afsnit om faglige mål og kernestof) og projektet gøres derfor SO-relevant, således at den udarbejdede rapport udgør SOelevarbejde som kan vælges til elevernes portfolio. Projektet skal udarbejdes i grupper. Studieretningens 10 elever beslutter ved projektets opstart, at udfordre deres egen læring ved at vælge at udarbejde projektet som én samlet gruppe. Indledningsvis opstiller eleverne såvel personlige/individuelle som fælles læringsmål for projektet. Projektet dækker derfor i særlig grad følgende faglige mål: at dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb og at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde - læringsmål som kan være svære at dokumentere i SO-sammenhæng. Konkretiseringen af de faglige mål er derfor, i særlig grad, rettet mod netop disse læringsmål på baggrund af kernestoffet om formativ og summativ evaluering. Litteratur: PP-slide fra Trine Pipi Kræmers gennemgang af individuel læring vha. Kolbs læringscirkel sammenholdt med Dixons teori om organisatorisk læring. Fagdidaktisk Kursus i Teknologi, Elevarbejde: 2x, Bænkeprojekt, 2016 Omfang Uge Særlige fokuspunkter faglige I forhold til læreplanen for Teknologi A tager dette forløb udgangspunkt i følgende mål: Side 77 af 92

78 - arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet - dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt - formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtlig form. (Kilde: læreplanen for Teknologi A, HTX- bekendtgørelsen 2013, bilag 28) Kernestof: - Projektplanlægning - Samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem elev og eksterne samarbejdspartnere. I forhold til lærerplanen for Studieområdet dækker dette forløb følgende faglige mål og kernestof: Metoder vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper søge, vurdere og anvende kilder i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. Samspil mellem fag demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik Kernestof: Læringsteori og læreprocesser læringsmetoder skrivning som redskab til læring og refleksion planlægningsværktøjer. Arbejdsformer kollektive og individuelle arbejdsformer projektarbejde. Informationssøgning søgestrategier vurderingsmetoder anvendelse af kilder. Videnskab og vidensformer kvalitativ og kvantitativ metode analyser og eksperimenter argumentation og argumentationsanalyse videnskabelig dokumentation - forstået som Teknologifagets diskurs Formidling og formidlingsteori sproglig bevidsthed skriveprocessens faser skriftlig præsentationsform Side 78 af 92

79 kommunikationsanalyse. Evalueringsteori og evalueringsværktøjer formativ og summativ evaluering De faglige SO-mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb: Have kendskab til: - forskellige ledelsesteorier om projektledelse og ledelse af grupper, herunder Chris Argyris teori on single og duble loop læring og Scheins teori om kulturisbjerget og betydningen af artefakter og symboler for antagelser i organisationer. Have forståelse for og kunne anvende: - tidsplanlægning som relevant og effektiv studiemetode til at disponere, strukturer og skabe sig overblik ved store såvel som mindre opgaver i gymnasiet - især i forbindelse med udarbejdelse af opgaver/projekter i grupper - at tidsplanlægning udgøres at aktiviteter og milepæle og er dynamisk, hvilket kræver vedvarende opdatering. - Dixons teori om organisatorisk læring, som styringsredskab til vidensdeling i forbindelse med projektarbejde i store grupper. - Dynamisk vidensdeling som styringsredskab for udvikling af såvel faglige som personlige læringsmål. - Løbende formativ evaluering som styringsredskab til evaluering af kvaliteten af eget arbejde. Væsentligste arbejdsformer virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde/ grupperabejde/ mundtlig fremlæggelse Retur til forside Side 79 af 92

80 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel på SO-forløb SO11: Vinnovation & Note by Note 2g, 2016/117 Deltagende lærere Deltagende fag Indhold Tpk, del, cap, mio, gkf Kemi, biologi, teknologi, innovation Forløbets formål / beskrivelse: Forløbet SO11 Vinnovation og Note by Note, tager udgangspunkt i bekendtgørelsen for Studieområdet (juni, 2013), hvor det i formålsparagraffen fremgår; at innovation og iværksætteri indgår i ét eller flere temaer med det formål at udvikle elevernes kreative evner og give dem indsigt i iværksætterkulturen. Forløbets samlende tema er vin som anskues fra flere forskellige vinkler: besøg af ønolog (navn), forståelse for druens genetik, oplæg ved sommelier som via vinsmagning sætter fokus på vinens tørstoffer og sensorisk mapping, laboratorieforsøg med produktion/fremstilling af vin baseret på Note by Note-tilgang og laboratorieforsøg med alkoholbestemmelse i vin med GC. Elevernes kreative evner og evne til abstraktion forsøges udviklet ved en udvidet forståelse af kreativitets- og innovationsbegrebet og i forløbets elevarbejde, som er en dokumenterende visualisering af forløbets faglige mål: at demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering, at producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag og at kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem. Forløbet forsøges desuden opbygget, således at dels studieretningsfag indgår med særlig vægt og målopfyldelse og dels at den overordnede profil for Det Naturvidenskabelige Gymnasium tilgodeses. Dag 1: Forløbet introduceres kort ved gennemgang af skema for ugen. Herefter tager undervisningen udgangspunkt i følgende: Det fremgår ikke tydeligt af hverken Bekendtgørelsen for Studieområdet (juni, 2013) eller Vejledning for Studieområdet (juni, 2013) hvilken betydning man tillægger begrebet Innovation. Begrebet indgår i det faglige mål: at demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering og i bedømmelseskriteriet: at anvende faglig viden og metoder i forbindelse med innovative processer og konkret problemløsning. Her er altså tale om, at eleverne skal introduceres til faglig viden og metoder ift. innovative processer, men hvori denne faglige viden eller disse metoder består, beskrives ikke og indgår ej heller som kernestof for Studieområdet. Det fremgår Side 80 af 92

81 heller ikke hvordan progression ift. faglig viden, metoder og innovative processer skal forstås, udfoldes eller fortolkes. For Det Naturvidenskabelige Gymnasium er det derfor valgt, at faglig viden om innovative processer indledningsvis tilgås i SO3 Innovativ visualisering i form af introduktion til den kreative proces: præperation, inkubation, illumination og verifikation, som beskrevet af Poincaré (1908) og at den innovative proces eksemplificeres ved hjælp af KIE-modellen (Funch Jensen og Kromann-Andersen, 2009), baseret på definitionen: Innovation er værdigjort kreativitet i et handleperspektiv. I forbindelse med SO3 Innovativ visualisering præsenteres eleverne desuden for en række forskellige idégenereringsmetoder. Progressionen ift forståelse for iværksætteri og innovative processer imødegås i SO11 Vinnovation og Note by Note på følgende måde: Eleverne introduceres til begrebet iværksætter/entreprenør og iværksætteri. Hvordan udvikles og/eller fastholdes innovation i organisationer - fx læringsmiljøer og virksomheder? - introduceres på baggrund af Mihaly Csikszentmihalyis (1996) hypotese om, at de organisationer, hvor viden er bedst organiseret, mest tilgængelig og nemmest udveksles, vil være de mest kreative og innovative organisationer. Denne tilgang til kreativitet og innovationsledelse ses ofte hos succesfulde iværksættere. Dette kan opnås ved følgende grundregler for innovationsledelse: - At flere inden for det samme domæne har mulighed for at arbejde tæt sammen (styrke praksisfællesskaberne), idet dette vil øge tilgængeligheden af viden og give grobund for fælles inspiration til nye tanker/ideer. - At der oparbejdes en kultur for vidensdeling. - At der proaktivt arbejdes på at fremme nytænkning. - At kreativitet belønnes som en fælles indsats, og ikke som individuelle bidrag. - At organisationen arbejder med grænsekrydsning mellem praksisfællesskaber, hvor fx kunder, interessenter eller samarbejdspartnere inddrages. - At der i innovations-strategiens organisering indtænkes medarbejdere der kan omsætte gode ideer til realiserbare, kommercielle produkter dvs. at opfindsomhed og udnyttelse af ideer balancerer. - At innovation ikke betragtes som noget rart at have, der ligger ved siden af det egentlige arbejde, men indpasses som en del af organisationens strategi og ledelsens fokus. - At man neutraliserer folk der altid skyder gode ideer ned, fordi de ikke passer ind i eksisterende former. Det diskuteres med eleverne, hvorledes disse grundregler kan få/have betydning for et gymnasium, en klasse eller en gruppe. Forløbets elevarbejde præsenteres: Elevarbejdets formål er, at dokumentere hvor og hvordan de faglige mål når målopfyldelse i forbindelse med forløbets tematik. Side 81 af 92

82 Elevarbejdet udarbejdes i grupper og mediet for elevarbejdet, bestemmes af i gruppen. Der kan fx være tale om en fim, en tegneserie, en logbog, en Powerpoint eller andet, der dels tidsmæssigt dokumenterer forløbet og dets tema og dels præcisere hvor og hvordan forløbets faglige mål når målopfyldelse. Beslutning om valg af medie for elevarbejdet, har betydning for planlægning og fordeling af opgaver i forbindelse med ugens aktiviteter. Forløbets faglige mål er: - at demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering, - at producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag - at kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem. Elevarbejdet er udformet således, at der arbejdes med elevernes forståelse af de faglige mål betydning i forløbet og i SO-sammenhæng. Dette betyder en betydelig udfordring af elevernes abstraktionsevne. Elevarbejdet præsenteres på forløbets sidste dag. I den forbindelse begrundes valg af medie /præsentationsform. For uddybelse og diskussion af det faglige mål: at producere viden om praktiskteoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag, tages udgangspunkt i tekst fra Ib Andersens bog, Den Skinbarlige Virkelighed, om af producere og tilegne sig viden. I forbindelse med forløbets afsluttende meta-refleksion og evaluering, samles der op på tekstens pointer og disse sættes i sammenhæng med elevernes oplevelse af og læring i forløbet. Opstart gæring: Der opstartes 4 forskellige gærringer på substraterne druemost, succrose-, fructose-, glucose opløsninger, idet druemost indeholder de tre sukkerarter succrose, fructose og glucose. Gærringerne laves i koniske kolber med hulprop og gærrør ved stuetemperatur uden omrøring. Efter gærringerne er sat over, gennemgås biokemien i glycolysen og alkoholgærring, med udgangspunkt i den læste lektie og en powerpoint præsentation. Der måles massefylde som et udtryk for sukkermængde før forsøgsstart. Processer i fremstillingen af vin sommelierforedrag mandag Formålet med de to lektioner er at give eleverne indsigt i vitikultur, dvs. dyrkningen af vinplanter, og vinifikation, dvs. de mikrobiologiske og kemiske processer som druemosten undergår for at blive til vin. Sommelieren redegør for vinplantens vækstforhold, herunder betydningen af terroir, dvs. de særlige kendetegn som geografi, geologi og klima tilfører druemosten. Udvalgte druetyper beskrives i forhold til geologiske og klimatiske præferencer samt karakteristika for de færdige vine. De væsentligste processer i vinifikationen beskrives, herunder maceration (ud- Side 82 af 92

83 trækning af farvestoffer, tanniner og smagsstoffer fra drueskaller til most), primærfermentering (forgæring af sukkerarter til ethanol), sekundær fermentering (malolaktisk bakteriel gæring, hvor æblesyre decarboxyleres til mælkesyre) og fadlagring. Dag 2: Progressionen ift. forståelse af kreativitet og innovative processer fortsættes på dag 2 med repetition af den kreative proces og der skabes sammenhæng mellem denne og Kolbs læringscirkel. Baseret på Lars Geer Hammershøj (2012) og Lene Tanggard (2009), introduceres eleverne for antagelsen om at kreativitet ikke opstår ud af ingenting. Hvis kreativitet falder ned fra himlen, er resultat af guddommelig indgriben eller kan skabes ud af ingenting, så er det at være kreativ ikke noget man kan lære af andre så kan kreativitet ikke læres. Kreativitet er altså ikke en isoleret mental kapacitet (en evne), som mennesker bærer rundt på, men kreativitet udfolder sig altid i forhold til noget. Kreativitet er det som anerkendes som et værdifuldt bidrag for praksisfællesskaber (forstået som et sæt relationer mellem personer, aktivitet og deres omverden over tid og i relation til andre overlappende praksisfællesskaber, hvor man arbejder på et fælles projekt) i et bestemt domæne - hvilket dermed gør, at kreativitet skal forstås som en social proces. Dette betyder også, at bemestring af diverse forskellige kreativitets-teknikker eller metoder til idégenerering, ikke i sig selv udvikler eller sikrer kreativitet. Eleverne opfordres til at bemærke diskrepansen i forløbets formål, som beskrevet i såvel formålsparagraffen for Studieområdet (juni, 2013): med det formål at udvikle elevernes kreative evner og i HTX-bekendtgørelsens formålsparagraf 1, stk 4: uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner. Herefter skabes sammenhæng mellem KIE-modellen, den innovative proces og Dixons teori om organisatorisk læring. I såvel formålsparagraffen for HTX-bekendtgørelsen som for Studieområdet fastholdes det, at elevernes kreative og innovative evner skal udvikles. Dette er også det overordnede formål for dette forløb. Spørgsmålet melder sig således: Er dette noget som elever i gymnasiet i fremtiden bør måles på? Til afdækning af denne problematik tages udgangspunkt i artiklen: Skal gymnasielever have karakter for deres kreative/innovative evner? Og de i artiklen foreslåede fem delkompetencer som burde kunne afdække elevers udvikling i forbindelse med kreativitet og innovation diskuteres. Side 83 af 92

84 Herefter gennemgås og diskuteres beskrivelsen af forløbets elevarbejde yderligere, således eleverne føler sig godt klædt på og kan planlægge og fordele arbejdsopgaver for resten af forløbet. Gæring: Der måles massefylde på sukkerindholdet i de 4 igangværende gærringer, og glykolysen og alkoholgæring repeteres. Druens biologi og genetik: Eleverne præsenteres for de 4 forhold, som alle bidrager til at vinen kan sælges som et færdigt nydelses produkt: 1. Jordbundsforhold 2. Vinplanten og druerne 3. Klimaforhold 4. Håndværket/Vinifikation Samt ikke mindst hvordan der er vekselvirkninger mellem de 4 områder altså at en smagsfuld og produktiv drue, ikke nødvendigvis munder ud i et godt produkt hvis der ikke har været de rigtige klimatiske- og jordbundsforhold. Der dykkes ned i vinens biologi hvor omdrejningspunktet er vinplantens biologi, herunder jordbunds- og klimatiske forhold, samt biotiske og abiotiske faktorer som influerer på vinproduktionen. Herunder ph i jordbunden, binding af næringsioner til jordkolloider, temperatur, fugtighed, nedbør (abiotiske) og skadevoldere (nematoder, pathogener, vinskimmel.), eventuel brug af biologisk kontrol på vinmarken(biotiske faktorer). Dagen afsluttes med opsamling på dagens undervisning i grupper - udvælgelse fra de individuelle logbøger til elevarbejdet Side 84 af 92

85 Dag 3: Onsdagens program præsenterer eleverne for Note by Note-konceptet som gastronomisk innovation og lader dem afprøve teknikken ved fremstilling af Note by Note-hvidvin (eftermiddag). Note by Note blev lanceret som koncept af den franske fysisk-kemiker Hervé This i 1994, med inspiration fra den molekylære gastronomi (som reelt ikke er udpræget molekylær ) og essensen i konceptet er madlavning udelukkende ved brug af rene stoffer (kemiske forbindelser). For at give eleverne viden om produktet, som er genstand for deres innovative udfoldelser, bruges formiddagen på sensorik og vinsmagning, med fokus på tørstoffer i hvide vine, samt på vinkemi på introducerende niveau (organisk kemi: Alkoholer, carboxylsyrer, estre, sukkerarter og terpenoider). Eftermiddagens Note by Note-forsøg struktureres som følger: 1: Blanding af ethanol og vand iht. volumen-% for referencevinen, en ung riesling kabinett (ca. 11 % ethanol pr. volumen) 2: Måling af ph i referencevinen og indstilling af ph for NbN-vinen med vinsyre og æblesyre (i masseforholdet 2:1) 3: Justering af sødmegrad til samme niveau som referencevinen (baseret på smag) med en blanding af fructose og glucose (masseforhold 1:1) 4: Tilsætning af tannin til forsøgsvinen opnår en struktur som er omtrentligt tilsvarende referencevinen 5: Herfra må forsøgsvinen IKKE INDTAGES. Der tilsættes nu aromastoffer (estre og monoterpener i tekniske kvaliteter) for at indstille bouqueten til samme aromaprofil som referencevinen (hvis muligt) Dagen afsluttes med status på dagens undervisning, logbog og elevarbejdet. Dag 4: Dag 4 starter med at eleverne skal bestemme ethanolindholdet i deres fremstillede vin (eller nærmere eftervise den, da de har afmålt ethanolen volumetrisk), samt på tre andre prøver fra deres gæringsforsøg. Metoden vi anvender er en gas chromatograf(gc) som virker på den måde at når der kommer en væske ind i den, opvarmes denne gradvist til den fordamper og man kan herefter aflæse hvor lang tid det tager at komme igennem kolonnen. Hver væske har et polaritet der sammenholdes med den fødegas der driver GCen. I vores GC er fødegassen atmosfærisk luft. Da fødegassen er konstant og temperaturprofilen ligeledes er konstant, vil ethanol give et udslag til samme tid ved hver prøve. Størrelsen på udslaget indikerer hvor meget ethanol der er i prøven, og man kan derfor sammenholde sit udslag med en standardrække og derved finde prøvens indhold af ethanol. Metoden er valgt da andre gængse metoder, f.eks redox titrering med dichromat, er sundhedsskadelige, og samtidig giver metoden eleverne en forsmag på en metode man arbejder med i teknikfaget PLS. Forløbets tematik er hermed afsluttet og eleverne får nu tid til det praktiske ar- Side 85 af 92

86 bejde med forløbets elevarbejde. Dag 5: Dagen indledes med færdiggørelse af elevarbejde, hvorefter eleverne præsenterer/fremviser dokumentationen af forløbets faglige mål. I denne sammenhæng begrunder eleverne valg af medie/præsentationsform. Efterfølgende udfordres elevernes abstraktionsniveau. Med udgangspunkt i elevarbejde igangsættes en diskussion af forløbets faglige mål. For uddybelse og diskussion af det faglige mål: at producere viden om praktiskteoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag, vender eleverne tilbage til fra Ib Andersens tekst om at producere og tilegne sig viden og diskutere relevansen af denne i sammenhæng med elevernes oplevelse og læring i forløbet. Desuden bedes eleverne forsøge at redegøre for, om vinfremstilling ved Note by Note kan betegnes som innovativt? Er vinfremstilling ved Note by Note en innovativ proces? Hvordan forstås kreativitet som en social proces, baseret på samarbejdet i grupperne og herunder: Mihaly Csikszentmihalyis hypotese om, at de organisationer, hvor viden er bedst organiseret, mest tilgængelig og nemmest udveksles, vil være de mest kreative og innovative organisationer - er det sandt ift. elevarbejderne? Har de 7 grundregler for innovationsledelse haft betydning for gruppernes samarbejde og elevarbejde? Forløbet afsluttes med generel evaluering. Evalueringen er dels en opsamling på læring og sammenhængen med forløbets faglige og konkrete mål og dels elevernes oplevelse af forløbet og eventuelle forslag til forbedring. Tematisering i forhold til HRS/ Det Naturvidenskabelige Gymnasiums profil Forløbets tematisering er vinfremstilling, -smagning og produktion, med den innovative proces og iværksætteri som baggrund. Side 86 af 92

87 Omverdenselement Oplæg ved Somalier fra HRS Litteratur: Andersen, Ib (2014), Om at producere og tilegne dig viden i Den skinbarlige virkelighed. København: Samfundslitteratur. Siderne Afsnit Gæring s i Yubio Aagård Poulsen, Peter Andreas (2013), Skal gymnasieelever have karakterer for at være innovative? Videnskab.dk 14. august 2013 Mønster, Jørgen & Ronold, Arne (2001), Planter og druer, Jordbundsforhold, Klima, i Politikens håndbog om vin. Siderne 14-18, og Broadbent, Michael (1999), Sådan smager man en praktisk sammenfatning I Vinsmagning. København: Gyldendal. Siderne ) Schuster, Michael (2000), Vindyrkning og fremstilling, i Alt om vinsmagning. København: Lademann. Siderne Schuster, Michael (2000), Riesling, i Alt om vinsmagning. København: Lademann. Siderne Mygind, Helge (2014), Alkoholers opbygning og navngivning, Carboxylsyrer og estere, i Basiskemi B. Siderne og Film: The art og winemaking Elevarbejde 1: SO12 Vinnovation og Note by Note: Dokumentation af faglige mål Periode og omfang SO mål og kernestof SO-forløb: Uge 6, lektioner = 25 timer Faglige mål: Samspil mellem fag: demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem Side 87 af 92

88 Kernestof: Videnskab og vidensformer kvalitativ og kvantitativ metode analyser og eksperimenter Da der ikke foreskrives kernestof for kreativitet eller innovative processer tilføjes: - Den kreative proces og sammenhæng med Kolbs læringscirkel - Kreativitet som en social proces og sammenhængen med den innovative proces - Den innovative proces og sammenhæng med Dixons teori om organisatorisk læring De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb: Have kendskab til (kunne redegøre for): - Forskellen mellem iværksætter, entreprenør og intraprenør - Den molekylære opbygning af alkoholer, sukkerarter, carboxylsyrer, estre og terpenoider - Vinifikation af hvide vine. - Den kemiske opbygning af sukkerarterne succrose, glucose og fructose. - Den biokemiske proces glycolyse og den videre omdannelse fra pyrovat til alkohol. - Forædling af vinstokke med selektion for egenskaber som øget sukkerindhold, pigmentering i druens skal, kloner, podning. - Jordbundens fysiske egenskaber og nærringsioner og binding af disse til jordkolloider, samt klimaet indvirkning på vindyrkning. Have forståelse for (forstå): - Sammenhængen mellem den personlige kreative proces og Kolbs læringscirkel. - At kreativitet er det som anerkendes som et værdifuldt bidrag for praksisfællesskaber i et bestemt domæne hvilket betyder at kreativitet skal forstås som en social proces og at metoder til idegenerering derfor, ikke i sig selv, udvikler eller sikrer kreativitet. - Sammenhængen mellem kreativitet som en social proces, den innovative proces og Dixons teori om organisatorisk læring. - Mihaly Csikszentmihalyis hypotese om, at de organisationer, hvor viden er bedst organiseret, mest tilgængelig og nemmest udveksles, vil være de mest kreative og innovative organisationer og deraf følgende grundregler for innovationsledelse. - Ovenstående stofklassers indflydelse på vinens struktur, smag og aroma (bouquet). - Note by Note-konceptet som eksempel på en gastronomisk innovation - at forskellige faktorer som klima, jordbundsforhold, vinplanten og druer og håndværket i forbindelse med vinifikationen fungerer i samspil og har indflydelse på den færdige vin. Kunne anvende: - Note by Note-metode til fremstilling af hvidvin med riesling kabinett som refe- Side 88 af 92

89 rencevin. - Grundlæggende vinsmagningsteknik med fokus på hvide vine Følgende faglige mål for henholdsvis Innovation, Kemi og Biologi søges opfyldt i forløbet: Innovation: analysere og diskutere faserne i innovationsprocessen i forhold til opstart af egen virksomhed og i eksisterende virksomheder og organisationer samt vurdere de strategiske tilgange til entreprenørskab og produktudvikling Kemi: anvende kemiske modeller og kemisk systematik til at beskrive kemiske fænomener tilrettelægge og udføre kemiske eksperimenter, og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser omgås og redegøre for forsvarlig brug af kemikalier anvende faglig viden til at identificere, redegøre for og diskutere kemiske problemstillinger fra teknologi, produktion, hverdag og den aktuelle debat. Biologi: planlægge, udføre og efterbehandle biologiske eksperimenter og undersøgelser og foretage fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved omgang med biologisk materiale, apparatur og kemikalier Undervisningsformer Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/visualisering/ virksomhedsbesøg /foredrag/oplæg Retur til forside Side 89 af 92

90 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Retur til forside Side 90 af 92

91 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Retur til forside Side 91 af 92

92 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel x Indhold En overordnet titel for undervisningsforløbet Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Omfang Særlige fokuspunkter Anvendt uddannelsestid Kompetencer, læreplanens mål, progression Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Retur til forside Side 92 af 92