Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Gastro-science Htx Teknologi B Gitte Krogh Frederiksen 2uy Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Titel 10 Dødende Teknologier SO1 Studiemetode - Studieområdet SO2 Kvalitativt og kvantitativt samarbejde Studieområdet SO3 Innovativ visualisering Studieområdet Teknologirapporten som genre- optakt til SO4 Diskurs og analyse SO4 Diskurs og analyse Studieområdet Systematisk produktudvikling emneorienteret projektarbejde: madspild SO5 Sammenhængende udvikling Studieområdet SO6 Naturvidenskabelig metode Studieområdet Teknisk tegning Titel 11 Teknologiprojekt Olieprojekt, Forår 2015 Titel 12 Titel 13 Titel 14 Titel 15 Titel 16 SO-relateret 1g, Tidsplan Olieprojekt Teknologi, Forår2015 SO-relateret 1g, Proces-planche Olieprojekt Teknologi, Forår2015 SO-relateret 1g, Fremlæggelse Olieprojekt Teknologi, Forår2015 SO-relateret 1g, Procesbeskrivelse Olieprojekt Teknologi, Forår2015 Ny skriftlighed: Diskurs, indledning, konklusion og kohærens. Tværfagligt forløb med Dansk Side 1 af 59

2 Titel 17 Titel 18 Miljøvurdering Teknologivurdering Side 2 af 59

3 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 1 Indhold Dødende teknologier Forløbets formål / beskrivelse: Forløbet tager udgangspunkt i introduktion til faget Teknologi, teknologibegrebet som teknik, viden, organisation og produkt. Eleverne arbejder gruppevis med teknologianalyse for fremstillingen af papir. Gruppearbejdet afleveres. Klassen introduceres til begreberne invention, innovation og kreativ destruktion. I grupper vælges en døende teknologi og den afløser der udarbejdes en teknologianalyse for den døende teknologi. Klassen introduceres til KIE-modellen som innovativ proces og gennemfører en idegenereringsproces for at få ideer hvilken teknologi der kan afløse den døende teknologi i fremtiden. Klassen udarbejder en planche for døende teknologi, nuværende teknologi og fremtidig teknologi. Klassen fremlægger deres planche på baggrund af en elevatortale. Forløbet afsluttes med en opsamling og prøve. Anvendt litteratur: Larsen, Peter ( ) Problemer og Teknologi (2. udgave). Århus: Systime. Siderne Kromann-Andersen, Ebbe & Funch, Irmelin (2009), KIE-modellen innovativ undervisning i videregående uddannelser. Odense: Erhvervsskolernes forlag. Siderne og Supplerende litteratur: Kirkegård, Karl Åge (2005), Teknologifilosofi. Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Siderne 7-9 Youtube (2010) How its made paper. Via internettet (12. Aug. 2013) Omfang Uge 33, 34, 35, 36, 39 5 lektioner pr. uge Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Ad bekendtgørelsen juni, 2013, bilag 29 dækker forløbet følgende faglige mål: redegøre for den historiske udvikling af udvalgte teknologier anvende metoder til idéudvikling i forbindelse med udvikling af produkter arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtlig form. Herunder behandles følgende kernestof: Teknologi- og miljøvurdering teknologi som teknik, viden, organisation og produkt Side 3 af 59

4 Produktudvikling metoder til idéudvikling Projektarbejdsform samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem elev og eksterne samarbejdspartnere. Dokumentation og præsentation visuelle værktøjer til præsentation af et projekt Forløbets faglige mål omsættes til følgende konkrete mål: Eleven skal have kendskab til: - Formål, mål samt indhold i faget Teknologi B med udgangspunkt i bekendtgørelsen - Definition af teknologi som teknik, viden, organisation, produkt - Viden om forskellige præsentationsformer - Produktudvikling som en tværfaglig proces - Begreberne innovation og invention/opfindelse (definitioner) Eleven skal have forståelse for: - Teknologi som projekt- og problembaseret fag - Idégenereringsprocssen som en kreativ og meget åben proces før produktet vælges, en proces hvor formålet er at kvantiteten af idéer frem for kvaliteten (KIE-modellen - det kreative rum) - Idéudvælgelsen som en systematisk og analyserende proces, hvor kvaliteten af ideerne vurderes (KIE-modellen - det innovative rum) - Idérealisering som en pragmatisk praktisk og konkret proces, hvor ideen realiseres og tilpasses i forhold til det praktisk mulige (KIE-modellen - det entreprenante rum) - Forskellighed bidrager til det bedre projekt og produkt - Roller i projektarbejdet Eleven skal kunne anvende: - Tale til publikum ved præsentationer - KIE-modellen i forbindelse med idégenerering, idéudvælgelse og idérealisering - Forskellige metoder til idégenerering Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/virksomhedsbesøg Retur til forside Side 4 af 59

5 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 2 SO1 Studiemetoder Indhold Forløbets ene hovedformål er at hjælpe eleverne med at tilegne sig fagligt relevante studiemetoder, -teknikker og arbejdsmetoder med henblik på at opnå et større udbytte af undervisning og forberedelse. Herunder er formålet, at eleverne gøres bevidste om egne læsekompetencer og opnår en øget læsehastighed (eller i hvert fald præsenteres for redskaber, der kan hjælpe med at opnå dette). Præsentationsteknik i forbindelse med den mundtlige præsentation. Ved teori og øvelser, bibringes eleverne redskaber som kan anvendes ved elevernes første møde med eksamenssituationen, nemlig den internt afholdte prøve i SO-faget i december, 2014 hvor elevernes uddannelsesparathed afprøves. Forløbets andet hovedformål er at bibringe eleverne kendskab til plagiering og konsekvenserne ved plagiering, samt at tilegne sig hensigtsmæssige arbejdsmetoder med henblik på at undgå plagiering. Omverdenselement: Dag 2: Besøg af ekspert og advokat i ophavsret: Peter Schønning. Dag 5: Rektor Mie Heinfelt Hansen Dag 1: Introduktion til Studieområdet som fag ved fagets bekendtgørelse. Introduktion til faglige mål, kernestof, elevarbejder, SO-struktur i Lectio og eksamensform. Introduktion til individuelle og kollektive arbejdsformer som: Individuel opgaveløsning i timerne, at tage egne notater i timerne, føre individuel logbog med egne refleksioner over undervisning og læring, individuelle oplæg for klassen, taleundervisning, eleven har selv ansvar for aktiv deltagelse og aktivitetsniveauet har betydning for egen læring. Og: Forelæsning, Klassediskussion, Pararbejde, Rollespil, Gruppearbejde, Casearbejde, Projektarbejde, Elevens aktive deltagelse har betydning, ikke kun for egen læring, men også for klassekammeraters/gruppemedlemmers udbytte af arbejdet. Eleverne introduceres til team-udvikling som: forming, storming, norming og performing, for at skabe forståelse for at gruppearbejde naturligt skaber frustration. For at denne frustration ikke skal skabe uløselige konflikter, introduceres eleverne til Adizes fire ledelsesroller som bærende kompetencer i en gruppe og der diskuteres hvorledes en gruppes manglende ledelseskompetencer betyder at gruppemedlemmer aktivt må påtage sig uvante roller og opgaver. Eleverne tager iværksættertest på for at afdække egne ledelseskompetencer. Eleverne introduceres til forskellige planlægningsværktøjer, således at der skabes diskussion om og forståelse for nødvendigheden af tidsplanlægning i forbindelse med opgaver og projektforløb. Side 5 af 59

6 Ikke nok at brugen af planlægningsværktøjer kan hjælpe til at disponere, strukturere og skabe overblik ved større opgaver og projekter, men ligeledes kan planlægning af tid forhindre mange konflikter i forbindelse med gruppearbejde når arbejdsopgaver skal prioriteres og problemområder skal analyseres. Eleverne bliver i arbejdet og den efterfølgende refleksion bekendt med, hvorfor en tidsplan er dynamisk og må opdateres løbende for at være relevant og anvendelig. Desuden introduceres eleverne til begreberne milepælsplaner og aktivitetsplaner og får forståelse for arbejdsopgavers forskellighed i forskellige stadier af en opgave eller et projekt. Relevante værktøjer der introduceres og arbejdes med i dette forløb er: enkle tidslinjer, Gantt-diagrammer, flow-diagram, handlingsplaner, Google Calender, logbog. Faglige mål Dag 1: Metoder: vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer Samspil mellem fag: kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem Kernestof Dag 1: Læringsteori og læreprocesser planlægningsværktøjer. Arbejdsformer kollektive og individuelle arbejdsformer For Dag 1, omsættes de faglige mål og kernestof til følgende konkrete mål: Skal have kendskab til: Forskellen mellem individuelle og kollektive arbejdsformer Forskellige former for individuelle og kollektive arbejdsformer Forskellige tidsplanlægningsværktøjer så som: Gantt-diagram, kalender, handlingsplan, flow-diagram, Google Calender Skal have forståelse for: Betydningen af egen aktiv deltagelse i forbindelse med såvel individuelle som kollektive arbejdsformer Hvordan et gruppearbejde/et team udvikler sig og at frustration i team-udvikling er normalt Betydningen af forskellen mellem arbejds- og vidensdeling i et gruppearbejde At det succesfulde gruppearbejde er baseret på: at være en fylder ikke en tapper, tillid, samarbejdsevne, retfærdighed, forståelse for frustration, evne til tilgivelse og ordentlig kommunikation At man i grupper kan indtage forskellige roller og at disse er baseret på forskellige ledelseskompetencer At manglende ledelseskompetencer i grupper betyder, at opgaver kan blive overset og føre til frustration og konflikter. Man må derfor være bevidst om gruppers kompetencer og aktivt påtage sig manglende roller og opgaver for at undgå konflikter. Tidsplanlægning som opdelt i milepæle og aktiviteter Side 6 af 59

7 At tidsplanlægning er dynamisk og derfor skal rettes til undervejs. At tidsplanlægning er nødvendig for at sikre ansvar for såvel egen som gruppemedlemmers udbytte, læring og karakter At tidsplanlægning sikrer overblik, struktur og minimerer stress Skal kunne anvende: Iværksættertesten på til at afdække egne ledelseskompetencer Ledelseskompetencer til at undgå konflikter om arbejdsdeling i gruppearbejde Google Calender som værktøj til tidsplanlægning Litteratur Dag 1: Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. S Philipsen, Kristian et al (2012), Innovation C, København, Ny teknisk forlag, s Arbejdsmiljørådet, Guide til undersøgelse af virksomhedens sociale kapital. København: Arbejdsmiljørådet. S. 5-6 Startvækst (2013) Iværksættertest. Via internettet Heimbürger, Hanne (2009), Knæk studiekoden (2. udgave). København: Nordisk Forlag. S Dag 2: Eleverne introduceres til begrebet plagiering og skal have forståelse for, hvorfor plagiering er i strid med ophavsretten og derfor er forbudt. Omverdenelement ved oplæg af landets førende ekspert og advokat i ophavsret Peter Schønning. Eleverne introduceres desuden til korrekt kildeangivelse i forhold til fodnote-metoden. Dette underbygges ved øvelser. Efterfølgende introduceres eleverne til vurderingsmetoder i forhold til valg af kilder, troværdighed og validitet og introduceres desuden til forskellige søgestrategier så som: usystematisk søgestrategi, spørg en ekspert, systematisk søgestrategi fx ved præsentation af bibliotek.dk. Dagen afsluttes med besøg på Hovedbiblioteket, hvor øvelse i informationssøgning gennemføres. Faglige mål Dag 2: Metoder: vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer søge, vurdere og anvende kilder i de enkelte fag og i samspillet mellem fagene Samspil mellem fag: kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem Kernestof Dag 2: Informationssøgning søgestrategier vurderingsmetoder anvendelse af kilder. Side 7 af 59

8 For Dag 2, omsættes de faglige mål og kernestof til følgende konkrete mål: Skal have kendskab til: Hvad ophavsret er Plagiering set i en lovmæssig kontekst => det er forbudt Korrekt kildeangivelse hvordan lånt tekst og kilder angives i fodnotesystemet Skal have forståelse for: hvorfor plagiering er forbudt at korrekt kildeangivelse gør sig gældende i alle fag hvilke kriterier der gør sig gældende for kilders validitet og troværdighed at forholde sig kritisk og vurderende til kilder forskelle i søgestrategier: usystematisk, spørg en ekspert, systematisk Skal kunne anvende: forskellige strategier til at søge på internettet / biblioteket fodnoter og citater, ved simple øvelser, Kunne anvende bibliotek.dk til at søge information om emner Litteratur Dag 2: Kulturministeriet ( 2006), God citatskik og plagiat i tekster vejledende retningslinjer. Via internettet (18. august 2014) Bangsholm,Claus, (2009), Det kommunikerende menneske Copyright og ophavsret. Erhvervs-skolernes Forlag. S Eget materiale: Pdf: Litteraturliste Kildeangivelser Litteratur til øvelse til korrekt kildeangivelse: Gombrich, E. H. (2007), Kunstens historie. København: Nordisk Forlag A/S Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. S Dag 3: Med afsæt i selvlavet materiale og korte præsentationsfilm fra internettet vedr. læsestrategier og notatteknik præsenteres eleverne for og arbejder med: orienteringslæsning, efterbehandling af tekst, udformning af noter, mindmap, begrebskort. Desuden introduceres og anvendes hurtigskrivning, refleksionsskrivning, logbog og mindmap som redskab til forståelse af læring og refleksion af skrivning. Eleverne gennemfører ydermere en læsetest. Læsetest gentages i forløbets Dag 4, hvor. I den mellemliggende periode har eleverne læsetrænet hjemme. Læsetræningen og læsetestens formål er, såvel at øge elevernes individuelle læsehastighed som at øge udbytte mht. tekstforståelse. Faglige mål Dag 3: Metoder: vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer Samspil mellem fag: kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte Side 8 af 59

9 fag og fagene imellem Kernestof Dag 3: Læringsteori og læreprocesser læsestrategier, notatteknik skrivning som redskab til læring og refleksion For Dag 3, omsættes de faglige mål og kernestof til følgende konkrete mål: Skal have kendskab til: Notatteknik og læsestrategier, herunder orienteringslæsning, efterbehandling af tekst, udformning af noter, OneNote, ZigZag-netoden, mindmap. Skal have forståelse for: Hvordan notatteknik og læsestrategier kan underbygge læring og refleksion. Skal kunne anvende: Forskellige metoder og teknikker til notattagning og læsestrategier ( se under kendskab) Litteratur Dag 3: Eget materiale: Kompendium om læsestrategier Dag 4: Indledes med repetition af formålet med den forudgående, individuelle læsetræning og første læsetest. Ny læsetest gennemføres og resultaterne diskuteres: er der sket ændringer i elevernes læsehastighed? Har eleverne fået et øget udbytte i forhold til tekstforståelse? Desuden repeteres kernestof i forhold til læsestrategier og notatteknik. Det faglige mål: at dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer, imødegås ved repetition af den simple kommunikationsmodel, appelformer og introduktion til den mundtlige præsentationsform. I denne forbindelse gennemgås den seksede præsentation en skabelon til forberedelse af præsentationer i seks faser: præsentationens formål, præsentationens indhold, præsentationens struktur, præsentationens jeg/vi, præsentationens hjælpemidler og præsentationens fremførelse. Forståelse for den mundtlige præsentationsform underbygges ved to øvelser. Øvelse 1: Eleverne er inden undervisning blevet inddelt i grupper af tre og hver gruppe får udleveret et stykke klassisk musik. I grupper, skal eleverne nu fremføre deres fortolkning af musikstykket. Øvelsen styrker eleverne i at være modige i forbindelse med præsentationer og lægger fokus på kropssproget, som i en præsentation udgør 55% af tilhøreres oplevelse. Øvelse 2: Ved hjælp af de seks faser i den seksede præsentation skal grupperne forberede en fremlæggelse af deres musikstykke. Dog må musikken ikke indgå i fremlæggelsen. Eleverne skal udfylde en præsentationsplan for fremlæggelsen. Øvelsen skal styrke elevernes forståelse af nødvendigheden for, at forberede en præsentation og træne eleverne i anvendelsen af den seksede præsentations seks faser. Fremlæggelserne må Side 9 af 59

10 vare 3 minutter og alle gruppemedlemmer skal deltage. De tre appel-former anvendes i fremlæggelsen. Øvelserne filmes og afleveres som forløbets elevarbejde. Faglige mål Dag 4: Metoder: vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer Samspil mellem fag: kombinere fagenes metoder og skabe sammenhæng i faglig viden inden for det enkelte fag og fagene imellem Kernestof Dag 4: Læringsteori og læreprocesser læsestrategier, notatteknik skrivning som redskab til læring og refleksion Formidling og formidlingsteori mundtlige præsentationsformer kommunikationsanalyse. For Dag 4, omsættes de faglige mål og kernestof til følgende konkrete mål: Skal have kendskab til: Den simple kommunikationsmodel og appel-former. Skal have forstået: At den mundtlige præsentations succes er afhængig af forståelsen af afsender budskab modtager og den støj som kan opstå i formidlingen af et budskab, som kan betyde at budskabet misforstås. At præsentationens succes er afhængig af et grundigt forarbejde og forberedelse At oplevelsen af den mundtlige formidling fordeler sig således: 7% sprog, 38% stemmeføring, 55% kropssprog. At god præsentationsteknik er afgørende i forbindelse med mundtlige eksamner. Skal kunne anvende: Den seksede præsentation i forberedelse af præsentationer Kunne anvende præsentationsplan til at skabe overblik over præsentationens fremførelse Litteratur Dag 4: Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. S Heimbürger, Hanne (2009), Knæk Studiekoden. København: Gyldendal. S & Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. S Dag 5 + vejledningsdag (Tirsdag, uge 49, 4 lektioner): Dag 5 indledes med gennemgang af kernestof i forbindelse portolien. Portfoliens betyd- Side 10 af 59

11 ning for den obligatoriske SO-eksamen i 3g understreges, herunder også elevernes eget ansvar for at samle, gemme og reflektere over elevarbejder i portfolien. Logbogen og portfoliens vigtighed som redskab til at dokumentere overvejelser, diskussioner, valg, deltagelse i forløb (at være studieaktiv) og refleksion over egen udvikling /progression i forhold til fagligt udbytte og personlige og sociale kompetencer understreges. Eleverne bør opnå forståelse for logbogen og portfolien som pædagogisk redskab til at reflektere over egen læring og betydningen af selvevaluering som redskab for dokumentation for egen udvikling. Herefter informerer Rektor Mie Heinfelt om portfolieprøvens formalia og betydning, hvis prøven ikke bestås. Efterfølgende gennemgås udformning og afleveringstidspunk for portfolio, inden portfolieprøve i december. Desuden gennemgås hvordan den interne eksamen forløber og hvilke krav der stilles til elevernes præsentation og præstation ved eksamen. Eleverne påbegynder udarbejdelsen af deres portfolie. Afslutningsvis evalueres forløbet og eleverne reflekterer over forløbets såvel faglige som konkrete mål. Refleksionen beskrives i forløbets elevarbejde; den individuelle logbog. Som afslutning gør eleverne sig tanker om; deres udvikling/progression i forhold til grundighed, flid og anstrengelse, kritisk tænkning, problemløsning, tidsplanlægning, studiestil og studievaner. Vejledning, tirsdag, uge 49: Der indlægges fire lektioner til afsluttende vejledning i udarbejdelsen af portfolien. Eleverne får forinden at vide, at de skal have forberedt følgende: valg af faglige mål, tilhørende kernestof og relevante, eksemplificerende elevarbejder. Eleverne skal have reflekteret over hvorfor faglige mål er valgt og hvordan deres udvikling har været ift de faglige mål. Som en del af skriftlige ET i Dansk, afleverer eleverne ved afslutning af disse fire lektioner, deres portfolie-resuméer, hvorefter dansklærer giver sproglig feedback. Denne feedback gives i så god tid, at eleverne kan redigere deres resuméer inden den endelige aflevering af portfolien. Elevernes studieparathed evalueres, som foreskrives i Htx-bekendtgørelsen, ved intern portfolieprøve i december Udover intern eksaminator og censor, deltager dansklærer/klasselærer som observatør ved eksamen. Observatørs opgave er, efterfølgende eksamen, at give eleverne en formativ, skriftlig feedback på elevens præstation i forbindelse med præsentationen med tips til fremtidige fokuspunkter for mundtlige eksaminationer. Elevens præsentation og den formative feedback gøres til elevarbejde. Faglige mål Dag 5: Metoder vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer Kernestof for Dag 5: Evalueringsteori og evalueringsværktøjer portfolio For Dag 5, omsættes de faglige mål og kernestof til følgende konkrete mål: Skal have kendskab til: Portfolien som en mappe hvor du samler alt materiale fra Studieområdet (SO) over tre år. Skal have forstået: Side 11 af 59

12 At du selv har ansvar for at samle alle dine dokumenter/logbøger/ opgaver/ refleksionsark/ undervisningsmateriale/litteratur osv. osv i enten en fysisk mappe eller en mappe på din computer. At logbøger og portfolien er vigtig som redskab til at dokumentere overvejelser, diskussioner, valg, deltagelse i forløb (at være studieaktiv) og refleksion over egen udvikling /progression i forhold til fagligt udbytte og personlige og sociale kompetencer. At Logbøger og portfolien er praktiske og pædagogiske redskaber, som hjælper dig med at reflektere/tænke over din egen læring. At egen progression/udvikling fra folkeskoleelev til gymnasieelev, betyder forståelse for grundighed, flid og anstrengelse, kritisk tænkning, problemløsning, tidsplanlægning, studiestil og studievaner. Skal kunne anvende: Portfolien til den interne SO-prøve efter grundforløbet. Portfolien til at samle og beskrive udvalgte forløb fra grundforløbet, som danner grundlag for aflevering inden den interne SO-prøve efter grundforløbet. Litteratur Dag 5: Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. S (portfolien) Forløbets elevarbejder: Individuel logbog for hele forløbet med løbende notattagning og refleksionsskrivning inkl. afsluttende refleksion over egen udvikling ift. grundighed, flid og anstrengelse, kritisk tænkning, problemløsning, tidsplanlægning, studiestil og studievaner. Adizes-test afdækker elevernes individuelle ledelsesroller Kildeangivelsesopgave 2x film i forbindelse med præsentationsteknik 2x læsetest Præsentation til intern portfolieprøve efter Grundforløb + formativ, skriftlig feedback Omfang Uge 36, 37, 38, 46 x 2 I alt 32 lektioner Særlige fokuspunkter Særfagligt for faget Teknologi B dækker forløbet følgende faglige mål ad bekendtgørelsen juni, 2013, bilag 29. arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet - dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt Herunder behandles følgende kernestof: Projektarbejdsform projektplanlægning samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem elev og eksterne samarbejdspartnere. Dokumentation og præsentation Side 12 af 59

13 anvendelse og angivelse af kilder. Forløbets faglige mål omsættes til følgende konkrete mål: Eleven skal have kendskab til: - Projektplanlægning som en central kompetence for projekter i virkeligheden Eleven skal have forståelse for: - Forskellen på fremadrettet tidsplaner (milepælsplaner og/eller aktivitetsdiagrammer) og bagudrettet registreringer (del af logbogen) - Tidsplaner som dynamiske der løbende revideres (kobling mellem fremadrettet og bagudrettet planlægning) - forskellighed bidrager til det bedre projekt og produkt - roller i projektarbejdet Eleven skal kunne anvende: - Google Calender til planlægning af egen og gruppers tid i forbindelse med opgaver og projekter - Kilder i både tekst og i litteraturliste - Elektronisk deling af dokumenter - Refleksioner over egen læringsproces med hensyn til planlægning, vidensdeling, arbejdsindsats og beslutningsprocesser til at forbedre det fremtidige gruppearbejde Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/par- og gruppearbejde/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde Side 13 af 59

14 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 3 SO2 Kvalitativt og kvantitativt samarbejde Indhold Forløbets formål / beskrivelse: Med udgangspunkt i et emneorienteret projektarbejde under overskriften: madspild, er formålet, at eleverne skal opnå forståelse for og praktisk anvende kvalitativ /kvantitativ metode herunder forberedelse, indsamling, bearbejdning og vurdering af empiri. Eleverne introduceres problemtræ som metode til at skabe overblik over emnets årsager og konsekvenser. Eleverne introduceres ligeledes til aktøranalyse som metode til at skabe forståelse for hvordan samfundsmæssige strukturer og forskellige aktører/interessenter kan have indflydelse på den emneorienterede problemstilling. Identifikationen af aktører/interessenter skal danne grundlag for efterfølgende spørgeskemaundersøgelse, interview og observationer. I afdækningen af den overordnede problemstilling kommer kernestoffet omkring informationssøgning i spil nærmere betegnet overvejelser om vurdering af kilders troværdighed og relevans og anvendelsen af disse kilder i sammenhængen. (Eleverne undervises teoretisk i søgestrategier, vurderingsmetoder, anvendelse af kilder i forbindelse med SO1: Studiemetoder i uge 36 progressionen i denne sammenhæng - fra teori til anvendelsesorienteret undervisning) Forløbet baserer sig desuden på at arbejde praktisk med kollektive arbejds- / samarbejdsformer. (Eleverne er teoretisk blevet præsenteret for disse i forbindelse med SOforløbet Studiemetoder i uge 35 dette sikrer progression fra teori til praksis). Kollektive arbejds- og samarbejdsformer: Udarbejdelse af spørgeskema => Spørgeskemaundersøgelse => bearbejdning af empiri Udarbejdelse af interview => gennemføre interview => bearbejdning af empiri Forberedelse af observationer => udførelse af observationer => bearbejdning af empiri At eleverne skal bestemme sig for hvem der skal udføre spørgeskemaundersøgelser, interview og observationer betyder, at kernestofområdet om planlægningsværktøjer og tidsplanlægning implicit kommer i spil, uden at kernestoffet gennemgås. (Eleverne er teoretisk / praktisk blevet introduceret til planlægningsværktøjer i forbindelse med SOforløbet Studiemetoder, i uge 36) Matematik inddrages i forløbet i forbindelse med bearbejdning af den indsamlede empiri. Herved understøttes de faglige mål om samspil mellem fag. Matematik bidrager ved styrkelse af elevernes forståelse for hvilke resultater det reelt er de har fået ud af deres undersøgelser giver resultaterne overhovedet mening i forbindelse med problemstillingen eller skulle man have tænkt sig grundigere om da man udarbejdede spørgsmålene? Diskussion om hvilke konklusioner man kan drage baseret på den indsamlede empiri er af vital betydning for eleverne videre arbejde med kvalitativ/kvantitativ metode. Kommunikation-it bidrager med undervisning i forskellige metoder til grafisk præsenta- Side 14 af 59

15 tion og visualisering af empiri. Dette underbygger ligeledes de faglige mål om samspil mellem fagene. Forløbet afsluttes med en diskussion af Hrs SØB strategi i forhold til virkeligheden og overvejelser om madspild i fremtiden. Tematisering i forhold til HRS-profil: Forløbet tematiseres i forhold til HRS-profil og SØB-strategi ved arbejde med temaet: madspild. Omverdenselement: Besøg af Mette Toftegaard Rasmussen Specialkonsulent for SØB på Hrs Besøg af fagperson fra analyseinstitut? Samarbejde med Praktikpladscenter i forbindelse med gennemførelse af kvalitativ/kvantitativ undersøgelse Litteratur : Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. S. 45. Larsen, Peter og Grove, Morten H. (2005) Problemer og teknologi. Århus: Systime. S Breumlund, Anne Sofie et al, (2011) SamfNU Grundbog til samfundsfag. (2. udgave). Aarhus: Systime. S Breumlund, Anne Sofie et al, (20xx) SamfNU Grundbog til samfundsfag. (1. udgave). Aarhus: Systime. S Nielsen, Karin Dam (2005) Guide til opgaveskrivning. København: Nordisk Forlag. S Heimbürger, Hanne (2009), Knæk studiekoden. København: Nordisk Forlag. S Mølgaard, Milla (2014), Her kasserer de mad hver 3. time. Politiken, tirsdag d. 19. august 2014, s. 4. Saietz, Dorrit (2014), Overforbrug af jordens ressourcer. Politiken, tirsdag d. 19. august 2014 Jensen, Michael og Marthinus, Claus (2007), htx Mat B2. Aarhus: Systime. I-bog s. p126, p130, p305, p129, p304, p308 Elevarbejde 1: Klasselogbog som føres på Facebook igennem hele forløbet (Facebook-profil er oprettet til formålet). Dette vil betyde, at én eller flere elever (skiftende i løbet af forløb og lektioner) udpeges til at føre notat i logbogen og eleverne får derfor på skift ansvar for at notater er grundige og fyldestgørende, da den endelige logbog bliver klassens fælles elevarbejde. Logbogen skal blandt andet dokumentere udarbejdelse af: Spørgeguide => spørgeskema => statistisk bearbejdning af empiri Forberedelse af interview => dokumentere gennemførelse af interview => Bearbejdning af interview Forberedelse af observationer => dokumentation af gennemførte observationer => bearbejdning af empiri Side 15 af 59

16 Dokumentation af samarbejdsformer. Eleverne bliver i denne sammenhæng nødt til at overveje og planlægge hvem der skriver hvad, hvornår, for at logbogen forbliver overskuelig ved endelig print. På denne måde kommer kernestofområdet om skrivning som redskab til læring og refleksion implicit med i forløbet. Elevarbejde 2: Visualisering af problemtræ dvs årsager og konsekvenser af madspild. Efterfølgende aktøranalyse som identificerer interessenter / aktøres forskellige synspunkter tilføjes. Problemtræ + aktøranalyse tegnes/skrives på klassens kridtvæg. Foto tages og afleveres som fælles elevarbejde og kan derved nemmere medtages i portfolie. Elevarbejde 3: individuel evaluering og refleksion i forhold til forløbets konkrete mål Omfang Uge 37, 2014 I alt 29 lektioner Særlige fokuspunkter Særfagligt for faget Teknologi B dækker forløbet følgende faglige mål ad bekendtgørelsen juni, 2013, bilag 29. analysere og dokumentere en samfundsmæssig problemstilling og anvende metode til systematisk produktudvikling til udvikling af et produkt, der bidrager til problemets løsning gennemføre mindre empiriske undersøgelser, der dokumenterer en problemstilling redegøre for, hvordan teknologisk viden produceres, herunder tanker og teorier, der ligger bag teknologiens udvikling, og for teknologiens samspil med det omgivende samfund arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt Herunder behandles følgende kernestof: Projektarbejdsform problemanalyse og dokumentation af problemstilling ved indsamling, udvælgelse og bearbejdning af information kvalitativ og kvantitativ metode til indsamling af oplysninger projektplanlægning samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem elev og eksterne samarbejdspartnere. Forløbets faglige mål omsættes til følgende konkrete mål: Eleven skal have kendskab til: - Teknologi som projekt- og problembaseret fag - Projektplanlægning som en central kompetence for projekter i virkeligheden - Aktøres holdninger til et problem som inspirationskilde til problemanalyse Side 16 af 59

17 Eleven skal have forståelse for: - Forskellen på kvalitative og kvantitative dataindsamlingsmetoder - Kildekritik af særligt internet-kilder - forskellighed bidrager til det bedre projekt og produkt - roller i projektarbejdet Eleven skal kunne anvende: - Problemtræet som opsamling på problemanalysen - Interviewmetoder - Spørgeskemametoder - Aktøranalyse - Systematisk internetsøgning - Refleksioner over egen læringsproces med hensyn til planlægning, vidensdeling, arbejdsindsats og beslutningsprocesser til at forbedre det fremtidige gruppearbejde Væsentligste arbejdsformer Retur til forside Klasseundervisning/gruppearbejde/ virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Side 17 af 59

18 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 4 SO4 Innovativ visualisering Indhold Forløbets formål / beskrivelse: Forløbet starter med introduktion til faglige mål og kernestof samt forløbet ramme og indhold. Eleverne inddeles i grupper á tre og i dette forløb skal der føres logbog for hele forløbet. Logbogen skal indeholde beskrivelse af aktiviteter og fotodokumentation Innovative processer og metoder til idégenerering har ikke selvstændigt kernestof i SObekendtgørelsen. Det giver dog en vis mening, at indplacere såvel innovative processer og metoder til idégenerering i forbindelse med kernestof: læringsmetoder. En innovativ proces defineres om værdigjort kreativitet i et handleperspektiv og eksemplificeres vha. KIE-modellen. KIE-modellens tre faser tydeliggør adskillelsen mellem idégenerering (herunder diverse metoder), sortering og vurdering af ideer og handlingsperspektivet hvor ideen føres ud i livet. Er dette handlingsperspektiv ikke med, fastholdes ideen som en invention uden nytteværdi. I forbindelse med KIE-modellens kreative læringsrum introduceres til brugen af forskellige metoder til idegenerering. Eleverne introduceres derefter til designprocessen i både teori og praksis. Mandag og tirsdag, uge 39, 2014 opholder eleverne sig på træværksted på Rebslagervej. Formålet er dels en introduktion til værksted samt at arbejde med den innovative og entreprenante del af KIE-modellen. Eleverne fremstiller derfor individuelt et produkt efter standard (fastsat af Rebslagervej): beholder til bestik. Efterfølgende skal eleverne i grupper arbejde med KIE-modellen, designproces og metoder til idegenerering for at re-designe produktets låg. Låg fremstilles efterfølgende som gruppe-opgave. Onsdag: Logbogens detaljeringsgrad bliver af vital betydning for afslutningen forløbet, da eleverne, hjemvendt fra værksted, i faget Kommunikation skal introduceres til kernestoffet: kommunikationsanalyse (light enkel kommunikationsmodel: afsender budskab - modtager), appel-former og visuel præsentation. Derefter fremstiller eleverne i grupper en visualiseringsplakat som illustrerer deres inno- Side 18 af 59

19 vative proces i løbet af forløbets fire dage (baseret på KIE-modellens tre faser fra ideer, sortering og vurdering til udførelse/handling.) Plakaterne gemmes til eksamen i 3g, men afleveres også som foto som elevarbejde i Lectio, for at kunne anvendes i portfolie. Tematisering i forhold til HRS-profil: Forløbet tematiseres i forhold til HRS-profil ved arbejdet med innovative processer og design. Omverdenselement: Besøg af fagperson med speciale i visuelt design/kommunikation: Jeanette Koustrup. Relokering af undervisning til træværksted på Rebslagervej. Litteratur: Kromann-Andersen, Ebbe og Funch Jensen, Irmelin (2009), KIE-modellen innovativ undervisning i videregående uddannelser, Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Siderne og Engholm, Ida (2001); Design gennem 200 år, Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S. s Eget materiale: PP om re-design Holmboe, Ellen (2006), Kort og Godt - at argumentere for en holdning, Dansklærerforeningens Forlag. S. 4-9 & Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller Dorthe (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. S Elevarbejde 1: Detaljeret gruppelogbog med notater fra såvel undervisning, træværksted og idégenererings- og designproces, samt fælles refleksion i forbindelse med evaluering af forløb. Elevarbejde 2: Visualiseringsplakat visuel præsentation af forløbets innovative proces Omfang Særlige fokuspunkter Uge 38: 6 lektioner Uge 39: 18 lektioner I alt: 23 lektioner Særfagligt for faget Teknologi B dækker forløbet følgende faglige mål ad bekendtgørelsen juni, 2013, bilag anvende metoder til idéudvikling i forbindelse med udvikling af produkter - anvende professionelle værktøjer og metoder, arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ved fremstilling af produkter i skolens værksteder og laboratorier, fremstille produkter af god kvalitet og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet - arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet - dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt Herunder behandles følgende kernestof: Materialer og bearbejdningsprocesser Side 19 af 59

20 - udvalgte materialer, deres egenskaber, opbygning og egnethed i forskellige sammenhænge - sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde i værksteder og laboratorier. Produktudvikling - metoder til idéudvikling - form og funktion i forbindelse med design af udvalgte produkter Projektarbejdsform - projektplanlægning - samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem elev og eksterne samarbejdspartnere. Dokumentation og præsentation - visuelle værktøjer til præsentation af et projekt - skriftlig formidling Forløbets faglige mål omsættes til følgende konkrete mål: Eleven skal have kendskab til: - Projektplanlægning som en central kompetence for projekter i virkeligheden - Værkstedets formåen indenfor træbearbejdning - Flugtveje og informationsgange ved brand og ulykker - Kendskab til beskyttelsesudstyr og sikkerhedsregler i værkstedet - Træmatrialer - Regler for brug af elektriske værktøjer herunder fastspændning af materialer Eleven skal have forståelse for: - Produktudvikling som en tværfaglig proces - Idégenereringsprocssen som en kreativ og meget åben proces før produktet vælges, en proces hvor formålet er at kvantiteten af idéer frem for kvaliteten (KIE-modellen - det kreative rum) - Idéudvælgelsen som en systematisk og analyserende proces, hvor kvaliteten af ideerne vurderes (KIE-modellen - det innovative rum) - Idérealisering som en pragmatisk praktisk og konkret proces, hvor ideen realiseres og tilpasses i forhold til det praktisk mulige (KIE-modellen - det entreprenante rum) - Træ som materiale (fleksibelt, let) - Forskellighed bidrager til det bedre projekt og produkt - Roller i projektarbejdet Væsentligste arbejdsformer Eleven skal kunne anvende: - Metoder til idégenerering - Sammenføjningsmetoder som lim, søm og skuer ved lettere træ-modeller - Refleksioner over egen læringsproces med hensyn til planlægning, vidensdeling, arbejdsindsats og beslutningsprocesser til at forbedre det fremtidige gruppearbejde Klasseundervisning/gruppearbejde/ værkstedsarbejde/projektarbejdsform/visuelt arbejde/eksperimentelt arbejde Side 20 af 59

21 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 5 Teknologirapporten som genre - Optakt til SO4 Diskurs og analyse-forløb i uge 40. Indhold Forløbets formål / beskrivelse: Omfang Særlige fokuspunkter Optakt til Grundforløbets fjerde SO-forløb; SO4 Diskurs og analyse. SO-forløbets formål er at arbejde med problemanalysen i en teknologirapport og skal sikre eleverne forståelse for fagets skriftlige diskurs, herunder korrekt kildeangivelse og udarbejdelse af litteraturliste. I disse tre lektioner introduceres eleverne som optakt til SO-forløbet til Teknologirapporten som genre, struktur og disposition for Teknologirapport samt problemobservation. Desuden introduceres eleverne til Systematisk produktudvikling som omdrejningspunkt for undervisningen i faget Teknologi for resten af Grundforløbet Forløbet tager i desuden udgangspunkt i elevernes forforståelse og bearbejdning af emnet madspild fra SO2 Kvalitativt/kvantitativt samarbejde. Eleverne repeterer viden om Kausalitetstræ (problemtræ) som grundlæggende for forståelse af en problemstilling og som værktøj til udarbejdelse af problemanalyse. Forløbet tilfredsstiller krav om udvikling af elevernes studieforberedende skrivekompetencer jf. HTX-bekendtgørelsens Bilag 4. Litteratur: Larsen, Peter ( ) Problemer og Teknologi (2. udgave). Århus: Systime. Siderne Uge 39: 3 lektioner Særfagligt for faget Teknologi B dækker forløbet følgende faglige mål ad bekendtgørelsen juni, 2013, bilag dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt - formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtlig form. Herunder behandles følgende kernestof: Dokumentation og præsentation - opbygning af en teknisk rapport - skriftlig og mundtlig formidling - anvendelse og angivelse af kilder. Forløbets faglige mål omsættes til følgende konkrete mål: Eleven skal have kendskab til: - Genren teknologirapporten i relation til andre typer af genrer, specifikt sproglig stil, dokumentation, brug af modeller/figurer Eleven skal have forståelse for: Kvalitetskriterier for teknologirapporten: - sammenhæng (den røde tråd indledning og opsamling) - gennemsigtighed i benyttede metoder og dokumentation af kilder - Skabelonen for teknologirapporten som en måde at komme rundt om det væsentlige (kort form : problemet, valg af løsninger, produktet samt evaluering) Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/gruppearbejde Side 21 af 59

22 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 6 SO4: Diskurs og analyse Grundforløb 2014 Deltagende lærere Deltagende fag Indhold gkf, lih Teknologi, Dansk Forløbets formål / beskrivelse: Forløbet indledes med introduktion til skema, faglige mål, kernestof og forløbets elevarbejder. Med udgangspunkt i analysen som en del af skriveprocessens faser, introduceres eleverne i dette forløb til diskursbegrebet som del af videnskabelig dokumentation. Formålet er, at eleverne skal lære at skelne mellem analyse i fagene Dansk og Teknologi. Netop denne del af skriveprocessen syntes det svært for eleverne forstå og arbejde med, da de især har svært ved at forholde sig neutrale og objektive i forhold til tekst / problemstilling. Introduktionen foregår med dansk- og teknologilærer i fællesskab. Undervisningen tager udgangspunkt i en øvelse som italesætter og identificerer træk/karakteristika som skaber personlig identitet, for at sikre induktive forståelse af diskurs som faglig identitet. Målet er at skabe syntese og korrelation mellem de karakteristika som skaber personlig identitet og de karakteristika som skaber fagenes identitet. Dernæst arbejder eleverne med den faglig identitet i skriveprocessens fase; analyse, først i faget Dansk og efterfølgende i faget Teknologi. Her arbejdes der med sproglig bevidsthed og skrivning som redskab til læring og refleksion og udvikling af kommunikative, skriftlige færdigheder for korrekt at kunne vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper. I faget Dansk arbejdes der blandt andet med: hvad er analyse i Dansk? Hvordan citeres korrekt? Hvordan undgås der at citeres for meget? Fodnoter korrekt angivelse af side- og linjetal. Formalia det subjektive versus det objektive. Gode sætningsindledninger. Eleverne introduceres og arbejder parvis med gode og dårlige eksempler på analyse i Dansk. Undervisningen fortsættes med elevernes bearbejdning af den danske stil som ugen forinden SO-forløbets start er blevet afleveret og derefter rettet og kommenteret af dansklæreren. Eleverne arbejder individuelt med: Summe med sig selv forståelse af lærers kommentarer. Individuel refleksionsskrivning over feedback: henholdsvis subjektivt (følelsesmæssigt) og objektivt (hvad er det egentlig jeg har fået kommentarer på?). Derefter arbejdes der i par hvor eleverne bytter analyser, identificerer problematikker og giver kritisk/konstruktiv feedback. Dernæst samles parrene i grupper á fire, bytter analyser Side 22 af 59

23 og debatterer de identificerede problematikker og den kritiske feedback. I plenum identificeres generelle fejl for analyserne. Afslutningsvis får eleven sin egen analyse retur og summer med sig selv over klassekammeraternes feedback. Dette udmønter sig en beskrivelse af fremtidige fokusområder: hvad skal jeg gøre bedre? Disse individuelle fokusområder udgør elevarbejde og skal styrke eleverne i at sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. I faget Teknologi tages der udgangspunkt i indsamlet empiri fra SO-forløbet Kvalitativt/kvantitativt samarbejde (uge 37). Eleverne introduceres for de træk som gør sig gældende for analysen i faget Teknologi og i Teknologirapporten som genre, idet analysen baseres på: hvorfor er det et problem? Hvem er det et problem for? Hvad er årsager og konsekvenser af problemet? Hvad findes der af eksisterende løsninger til problemet og hvordan kan vi medvirke til at løse problemet? Eleverne skriver problemanalyse over temaet madspild, i grupper á tre. Eleverne introduceres til fagets terminologi, arbejder videre med gode sætningsindledninger, introduceres til gode og dårlige eksempler på problemanalyser. Progression: der arbejdes desuden videre med hvordan man kildeangivelse korrekt og hvordan man forholder sig kritisk i vurderingen af kilder (hvilket eleverne er blevet introduceret til i SO1 Studiemetoder, Dag 2). Desuden introduceres eleverne, som en del af diskursbegrebet, til hvordan en litteraturliste opsættes korrekt. Eleverne skriver problemanalyse over temaet madspild, i grupper á tre. Problemanalyse udgør elevarbejde for forløbet. Forløbet afsluttes med gennemgang og identifikation af karakteristika/ forskelle/ ligheder for analysen og dermed den faglige identitet (diskurs) - i de medgående fag. Afslutningen forestås af Dansk- og Teknologilærer i fællesskab. Klassen fremstiller en planche som visualiserer disse karakteristika/forskelle/ligheder. Planchen udgør elevarbejde for forløbet og eleverne har individuelt ansvar for, at tage billede af planche og aflevere dette i afleveringsmappe i Lectio. Forløbet tilfredsstiller desuden krav om udvikling af elevernes studieforberedende skrivekompetencer jf. HTX-bekendtgørelsens Bilag 4, ny skriftlighed. I forløbet behandles disposition, analyse, genrebevidsthed og sproglig korrekthed. Tematisering i forhold til HRS-profil: Forløbet tager i faget Teknologi udgangspunkt i elevernes forforståelse og bearbejdning af emnet madspild fra SO-forløbet Kvalitativt/kvantitativt samarbejde (uge 37) Litteratur : Teknologi: Madsen, Preben et al (2002), Teknologi HTX-Grundbog (2. udgave). Odense: Erhvervsskolernes Forlag. S Elevarbejde 1: Side 23 af 59

24 Dansk: Individuelle fokusområder for analyse i Dansk Elevarbejde 2: Teknologi: Problemanalyse for emnet madspild Elevarbejde 3: Faglig identitet for analyse i Dansk og Teknologi planche Periode og omfang SO mål og kernestof Mandag, tirsdag, onsdag, Uge 40, 2014 I alt: 18 lektioner Faglige mål: Metoder: vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. Samspil mellem fag: udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt, især ved formidling af videnskab og teknik. Kernestof: Læringsteori og læreprocesser skrivning som redskab til læring og refleksion Formidling og formidlingsteori sproglig bevidsthed skriveprocessens faser Videnskab og vidensformer videnskabelig dokumentation. - Diskurs De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb: Have kendskab til (kunne redegøre for): - Den danske stil og teknologirapporten som genre samt indsigt i den eksemplariske analyse. - Diskurs som faglig identitet. - Gennem den eksemplariske analyse, at kunne forholde sig til lærerens kommentarer/feedback - Sproglig bevidsthed og skriveprocessens faser: analyse - Hvordan diskurs faglig identitet har betydning for formidling af teknik og videnskab Have forståelse for (forstå): -Hvordan man arbejder med analyse i den danske stil, herunder korrekt citering, formelle krav mv. Side 24 af 59

25 -Diskursbegrebet som det forstås i Dansk og Teknologi dvs. forskelle vs. Ligheder i arbejdet med analysen. -Hvordan lærerens kommentarer og feedback kan hjælpe til at synliggøre elevens fremtidige fokusområder i forhold til skriftligt arbejde. Kunne anvende: - Relevante begreber der knytter sig til diskurs/faglig identitet og analyse generelt - Kildeangivelser og litteraturliste - Refleksion til individuelt at sætte sig nye faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. Undervisningsformer Klasseundervisning / Individuelt arbejde/gruppearbejde/pararbejde/øvelser/visualisering/ Side 25 af 59

26 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 7 Systematisk produktudvikling emneorienteret projektarbejde: madspild Indhold Forløbets formål / beskrivelse: Med udgangspunkt i elevernes forforståelse, indsamlede information ved hjælp af kvalitativ og kvantitativ metode samt bearbejdning af samme fra SO2 Kvalitativt/kvantitativt samarbejde, arbejdes der videre med emnet: madspild. Ved hjælp af Systematisk produktudvikling skal eleverne afdække brugernes behov og hvordan vi ud fra disse behov kan udvikle produkter som kan afhjælpe problemstillingen. I uge 40 arbejdes der med: Opsamling på problemanalyse fra SO4. Gruppearbejde: bytte problemanalyser. Hvad skal vi have fokus på: Analyse giver argumenterne mening? Kildeangivelser. Litteraturliste. I uge 41 arbejdes der med: Projektafgrænsning: Kausalitetstræ afgrænses til det man vil fokusere på. Kausalitetstræ fra madspild opsættes som til rapport vha. Visio og klasse foretager fælles afgrænsning. Projektafgrænsning begrundes og beskrives. Problemformulering: Hvad og hvordan? Klassen udarbejder fælles problemformulering. I uge 43 arbejdes der med: Teori: Kriterier: Opstilling af kriterier for løsning af problemstilling Repetition af KIE-modellen. Metode til idégenerering: Repetition af kendte metoder + Osbournes tjekliste. Få ideer til løsning af problemstilling produkt Løsninger skal passe til kriterier. Gruppearbejde: Tre løsningsforslag I uge 44 arbejdes der med: Teori: Kravsmatrix. Gruppearbejde: Opstille kravsmatrix for tre løsningsforslag Færdiggørelse af kravsmatrix. Begrundelse og beskrivelse /skitse af valgte løsning I uge 50 arbejdes der med: Vurdering af løsning / produkt i forhold til kriterier. Forståelse af brugerundersøgelser / kvalitativ, kvantitativ metodes nødvendighed til vurdering af løsning i forhold til problemstilling. I uge 51 arbejdes der med: Evaluering af Grundforløb i forhold til faglige mål. Hvad har vi nået? Hvad har vi lært? Litteratur: Frandsen, Kirsten og Østergaard, Birte Ravn (2009), Kap. 4 Planlægning i Heureka, en teori og værktøjsbog om Innovation (2. udgave). Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Siderne Harbroe, Thomas (2001) Indføring i samfundsvidenskabelig metode. København: Samfundslitteratur. Siderne Side 26 af 59

27 Harbroe, Thomas (2001) Indføring i samfundsvidenskabelig metode. København: Samfundslitteratur. Siderne Larsen, Peter ( ) Systematisk produktudvikling i Problemer og Teknologi. Aarhus: Systime. Siderne Supplerende litteratur: Godske, Bjørn (2012), Videoklip, rollespil og skuespillere gav Novo ideer til ny insulinpen, Ingeniøren 31. august 2012 Omfang Uge 40, 41, 43, 44, fredag uge 50, tirsdag uge 51, 2014 I alt 23 lektioner Særlige fokuspunkter Særfagligt for faget Teknologi B dækker forløbet følgende faglige mål ad bekendtgørelsen juni, 2013, bilag analysere og dokumentere en samfundsmæssig problemstilling og anvende metode til systematisk produktudvikling til udvikling af et produkt, der bidrager til problemets løsning. - gennemføre mindre empiriske undersøgelser, der dokumenterer en problemstilling - anvende metoder til idéudvikling i forbindelse med udvikling af produkter - arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet - dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt - formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtlig form. Herunder behandles følgende kernestof: Produktudvikling - metoder til idéudvikling - systematisk produktudvikling med faserne behovserkendelse, behovsundersøgelse, produktprincip, produktudformning og produktionsforberedelse - form og funktion i forbindelse med design af udvalgte produkter Projektarbejdsform - problemformulering - problemanalyse og dokumentation af problemstilling ved indsamling, udvælgelse og bearbejdning af information - kvalitativ og kvantitativ metode til indsamling af oplysninger - projektplanlægning - samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem elev og eksterne samarbejdspartnere. Dokumentation og præsentation - opbygning af en teknisk rapport - skriftlig og mundtlig formidling - anvendelse og angivelse af kilder. Forløbets faglige mål omsættes til følgende konkrete mål: Eleven skal have kendskab til: Side 27 af 59

28 - Genren teknologirapporten i relation til andre typer af genrer, specifikt sproglig stil (egne holdninger beskrivelser), dokumentation, brug af modeller/figurer - Produktudvikling som en tværfaglig proces - Systematisk produktudvikling (definition) Eleven skal have forståelse for: - Kvalitetskriterier for teknologirapporten herunder: sammenhæng (den røde tråd indledning og opsamling) og gennemsigtighed i benyttede metoder og dokumentation af kilder - Skabelonen for teknologirapporten som en måde at komme rundt om det væsentlige (kort form : problemet, valg af løsninger, produktet samt evaluering) - Idégenereringsprocssen som en kreativ og meget åben proces før produktet vælges, en proces hvor formålet er at kvantiteten af idéer frem for kvaliteten (KIE-modellen - det kreative rum) - Idéudvælgelsen som en systematisk og analyserende proces, hvor kvaliteten af ideerne vurderes (KIE-modellen - det innovative rum) - Idérealisering som en pragmatisk praktisk og konkret proces, hvor ideen realiseres og tilpasses i forhold til det praktisk mulige (KIE-modellen - det entreprenante rum) - forskellighed bidrager til det bedre projekt og produkt - forskellen på lærer og vejleder - roller i projektarbejdet - forskellen mellem arbejdsdeling og vidensdeling i forbindelse med projektarbejde Eleven skal kunne anvende: Modeller til strukturering af viden. Kilder i både tekst og i litteraturliste - Metoder til idégenerering herunder Brainstorm, Silent brainstorm, Omvendt brainstorm, Associationslister (Billedkort, Osbornes checkliste), 3 for, 3 imod, Værdihjul, Elefant i snevejr. - Refleksioner over egen læringsproces med hensyn til planlægning, vidensdeling, arbejdsindsats og beslutningsprocesser til at forbedre det fremtidige gruppearbejde Væsentligste arbejdsformer Retur til forside Klasseundervisning/gruppearbejde/ værkstedsarbejde/projektarbejdsform/visuelt arbejde/eksperimentelt arbejde Side 28 af 59

29 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 8 SO5: Sammenhængende udvikling Grundforløb 2014 Deltagende lærere Deltagende fag Indhold gkf, ruv, cap, mio, lih Teknologi, Biologi, Samfundsfag, (Kemi?) Forløbets formål / beskrivelse: Forløbets formål er at introducere eleverne til det faglige mål omhandlende sammenhængen mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling vha. en praktiskteoretisk problemstilling og et eller flere relevante, praksisnære eksempler. Forløbet skal skabe forståelse hos eleverne for bæredygtighed forstået som behovet for: vedvarende forsyning, begrænset forurening, minimering af ændringer og forandringer i landskaber og økosystemer, tilfredsstillelse af basale behov og trivsel for mennesker. For at forståelsen for begrebet bæredygtighed skal forankre sig hos eleverne, arbejdes der i forløbet med følgende: Eleverne introduceres indledningsvis til teknologiudvikling som interaktiv udvikling. Der tages udgangspunkt i SO-vejledningens ordlyd: Den lineære udviklingsmodel Den teknologiske udvikling opfattes ofte som en lineær proces, hvor teknologien udelukkende ses som udsprunget af videnskabelig (grund-)forskning. Det kan bl.a. føre til den fejslutning, at teknologisk innovation er ligefrem proportional med de ressourcer, virksomheden eller samfundet afsætter til (grund)forskning. Derfor er det nødvendigt at anskue teknologiske udvikling som en interaktiv proces. Den interaktive opfattelse anskuer teknologiske udvikling som en interaktion mellem virksomheden eller forskningsinstitutionen, hvor udviklingen foregår, og de forskellige strukturer og aktører i samfundet, der har interesse i den konkrete udvikling, og dermed agerer og forsøger at påvirke den ofte har gensidig interesse. Aktørerne kan være virksomhedens kunder og interessenter, eksempelvis aktionærer, politikere eller interesseorganisationer. Eksempler herpå er den almindelige teknologiske udvikling eller produktudvikling i forskellige virksomheder eller forskningsinstitutioner. De to opfattelser af teknologiskudviklingen diskuteres i klassen - fordele og ulemper ved de to modeller - med henblik på at eleverne forstår nødvendigheden af at Side 29 af 59

30 inddrage de forskellige aktører i teknologiudviklingen for at tage hensyn til og vurdere teknologiens samfundsmæssige konsekvenser. Herved opnås progression og udvidet forståelse for sammenhængen mellem aktøranalysen som blev introduceret i SO2 Kvalitativt/kvantitativt samarbejde. Efterfølgende præsenteres og diskuteres sammenhængen mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling, herunder hvordan udviklingen af teknologi kan have konsekvenser for såvel individet som samfundet. Her introduceres og diskuteres begrebet bæredygtighed, forstået som: vedvarende forsyning, begrænset forurening, minimering af ændringer og forandringer i landskaber og økosystemer, tilfredsstillelse af basale behov og trivsel for mennesker. At teknologi har konsekvenser sættes i en nærværende kontekst og eksemplificeres ved case-arbejde med Bophal-katastrofen, herunder diskuteres placering af aktøres ansvar og der drages paralleller til den interaktive teknologiudvikling. Afslutningsvis introduceres eleverne til begrebet CSR corporate social responsability eller virksomheders sociale ansvar som diskuteres og indsættes i kontekst med case, interaktiv teknologiudvikling og bæredygtighed. Forståelse for bæredygtighed underbygges yderligere ved elevernes introduktion til miljømæssig livscyklus, herunder vugge-til-grav -, vugge-til-vugge -koncept og forskellige miljøeffekter så som: Som grundlag for opfyldelse af det faglige mål: at producere viden om praktiskteoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag, udvælges miljøeffekten toksicitet som særligt behandles i en biologisk kontekst. I denne sammenhæng gennemgås stofkredsløb for vand. Dette for at danne grundlag for forløbets ene elevarbejde: udarbejdelse af Biologirapport. De biologiske og tekniske aspekter af spilde- og grundvandsrensning præsenteres og diskuteres. Udvalgte forureninger (kvælstof, phosphor, organisk stof og pesticider) gennemgås med fokus på deres effekter på vandmiljøet og kilder til udledning. Biologirapporten som videnskabelig dokumentation gennemgås. Herved skabes progression fra SO4 Diskurs og analyse, idet biologirapportens italesættes som diskurs = faglig identitet. Biologirapportens særlig faglige og sproglige kendetegn Side 30 af 59

31 gennemgås. Det førnævnte faglige mål underbygges yderligere ved gennemgang af kernestoffet omhandlende analyse og eksperimenter. Herefter præsenteres eleverne for den faktiske opgavetekst for biologirapporten og informeres om det forestående feltarbejde med indsamling af vandprøver. I den sammenhæng understreges vigtigheden af fotodokumentation til logbog, som baggrund for feltarbejdets videnskabelige redelighed. Biologirapporten som videnskabelig dokumentation gennemgås. Herved skabes progression fra SO4 Diskurs og analyse, idet biologirapportens italesættes som diskurs = faglig identitet. Biologirapportens særlig faglige og sproglige kendetegn gennemgås. Det førnævnte faglige mål underbygges yderligere ved gennemgang af kernestoffet omhandlende analyse og eksperimenter. Herefter præsenteres eleverne for den faktiske opgavetekst for biologirapporten og informeres om det forestående feltarbejde med indsamling af vandprøver. I den sammenhæng understreges vigtigheden af fotodokumentation til logbog, som baggrund for feltarbejdets videnskabelige redelighed. Opfyldelsen af det føromtalte faglige mål underbygges yderligere af elevernes introduktion til begrebet miljøsikring herunder virksomheders arbejde med bæredygtighed og miljøbeskyttelse. Dette er optakt til forløbets omverdenskontakt: besøg i Københavns Zoologiske Have. Eleverne foretager informationssøgning i forhold til CSR- og miljøpolitik på Zoos hjemmeside. Herved skabes progression for informationssøgning, som eleverne blev introduceret til i SO1 Studiemetoder. Som led i undervisningen om vandmiljø og spildevandsrensning forbereder eleverne præsentationer gruppevis om emnerne: - Spildevandsrensning - Forureninger (excl. pesticider) - Pesticider før og nu Den enkelte gruppe skal enten præsentere deres emne for klassen eller være re- Side 31 af 59

32 spondenter for en gruppe med samme emne. Det faglige mål: at producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag indsættes i en praksis- og virkelighedsnær kontekst på følgende måde: Dels foretager eleverne feltarbejde hvor biologisk kildemateriale (vandprøver fra forskellige søer i København og på Frederiksberg) indsamles, bearbejdes (laboratoriearbejde) og vurderes i forhold til den givne problemstilling som fastsættes af biologirapportens opgavetekst. Eleverne dokumenterer deres feltarbejde i en logbog Dels besøger eleverne Zoologisk Have i København, hvor Miljøkoordinator Rikke Bydam forklarer hvordan Zoo arbejder med bæredygtighed, miljøbeskyttelse, miljøsikring og bevidst miljøpolitik. Eleverne får lov til at se vandrensningsanlæg under flodhestehuset. Elevernes kompetencer i forløbets faglige mål: at vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper og at udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt, især ved formidling af videnskab og teknik udvikles ved, at skriveværksted indlægges som en del af forløbet. Herved sikres, at elevarbejdet biologirapporten skrives og afsluttes inden for forløbets tidsramme. Vejledningen i skriveværkstedet varetages af både biologi- og dansklærer. Forløbet afsluttes med evaluering ift. faglige mål inkl. individuelle refleksioner over udbytte af forløb (elevarbejde) Tematisering i forhold til HRS-profil: Forløbet tematiseres i forhold til HRS-profil ved arbejde med temaet: bæredygtighed Omverdenselement: Besøg i Zoologisk Have, København. Foredrag ved Miljøkoordinator Rikke Bydam. Litteratur: Interaktiv teknologiudvikling: Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller, Dorte (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. Siderne Larsen, Peter og Grove, Morten (2014), Problemer og Teknologi. Kap. 1.5 Teknologiudvikling. Aarhus: Systime. (ebog) Via internettet (1. oktober 2014) Bæredygtighed: Larsen, Peter og Grove, Morten (2014), Problemer og Teknologi. Kap. 3,1 En bære- Side 32 af 59

33 dygtig udvikling? Aarhus: Systime. (ebog) Via internettet (1. oktober 2014) Concito/Klimaambassaden og Grøn Vision/DTU (2012), 5. Forbrugersamfundets klimapåvirkning. Via internettet (25. oktober 2014). Bhopal-case: Vilby, Knud (2014) katastrofen der fortsætter med at skabe ofre. Via internettet (1. oktober 2014) One night in Bhopal. BBC. 1. december min 29 sek. (Farve). Via internettet (1. oktober 2014) Etik og CSR: Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller, Dorte (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. Siderne Mortensen, Irene Quist og Thomasen, Thue Quist (2010), Globale udfordringer. Hvad er CSR? Arhus: Systime. Fabricius, Sidsel (2011), Er CSR godt eller dårligt?. Via internettet (1. oktober 2014). Krull, Per (2012) 3 nye CSR tendenser. Via internettet (1. oktober 2014) Livcyklusvurdering: Madsen, Preben et al (2002), Teknologi Htx-grundbog (2. udgave). Odense: Erhvervsskolernes forlag. Siderne The story of stuff. Instr. og manus: Annie Leonard. Med Annie Leonard Los Angeles: Free Range Studios. 21,25 min. Farver. Via internettet (17. ok. 2014) Miljøeffekter: Madsen, Preben et al (2002), Teknologi Htx-grundbog (2. udgave). Odense: Erhvervsskolernes forlag. Siderne Biologi, spildevandsrensning: Esbjerg Forsyning A/S mf. (2014) Vandets vej film om hele vandets vej. Via internettet (25. oktober 2014) Side 33 af 59

34 DR.DK (19. dec. 2013), Dansk vandmiljø er i bedring men ikke i mål. Via internettet (25. oktober 2014) Ministeriet naturstyrelsen (2014), Spørgsmål og svar om iltsvind. Via internettet (25. oktober 2014) Kernestof: Videnskabelig dokumentation, Analyse og eksperimenter: Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller, Dorte (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. Siderne Hansen, Niels Søren et al (2012), Biologibogen Biologisk metode. Aarhus: Systime Biologirapport: Eget udarbejdet materiale: Vejledning til Biologirapport + Logbog til dokumentation af feltarbejde og besøg i Zoo. Miljøstyring: Miljøstyrelsen (1996) Miljøstyring i små og mellemstore virksomheder. Via internettet (1. oktober 2014) Siderne Biologi: Falkenberg, Henrik et al (2014), Bioaktivator. Aarhus: Systime. Afsnit 68: Vandmiljø og miljøbeskyttelse og afsnit 69: Spildevandsrensning Laboratoriearbejde: Eget udarbejdet materiale: Kort vejledning til test af vandkvalitet + Detaljeret vejledning til test af vandkvalitet Evaluering: Eget udarbejdet materiale: Individuelle refleksioner i forhold til forløbet konkrete mål. Elevarbejde 1: Biologirapport indeholdende logbog med fotodokumentation for feltarbejde og besøg i Zoologisk have Elevarbejde 2: Individuelle refleksioner i forhold til forløbet konkrete mål Periode og omfang SO mål og kernestof Uge 45, 2014 I alt: 35 lektioner Faglige mål: Metoder Side 34 af 59

35 vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper Samspil mellem fag redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i udvalgte eksempler producere viden om praktisk-teoretiske problemstillinger i samspillet mellem fag udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik Kernestof: Videnskab og vidensformer - teknologiudvikling som interaktiv udvikling - analyser og eksperimenter - videnskabelig dokumentation. (Diskurs: Biologi) Særfaglige mål og kernestof: SO-Forløbet kan fungere som supplerende stof i faget Biologi B til at uddybe og perspektivere kernestoffet: Faglige mål, Biologi: gøre rede for eksempler på praktisk anvendelse af biologisk viden, biologiske processer og teknologi i produktion, miljøbeskyttelse samt sygdomsforebyggelse og -behandling formulere og analysere biologiske problemstillinger med anvendelse af biologiske fagudtryk og modeller planlægge, udføre og efterbehandle biologiske eksperimenter og undersøgelser og foretage fornødne sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved omgang med biologisk materiale, apparatur og kemikalier analysere og forklare resultater fra eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til fejlkilder, usikkerhed og biologisk variation og i denne forbindelse diskutere forskelle mellem kontrollerede eksperimenter og undersøgelser i felten dokumentere og præsentere eksperimenter og resultater samt diskutere forskellige gengivelsers styrker og svagheder formidle biologisk viden såvel mundtligt som skriftligt indsamle, bearbejde og vurdere biologisk kildemateriale i forhold til en given problemstilling Kernestof, Biologi: eksempler på stofkredsløb og betydningen af menneskets indgreb i disse et eksempel på anvendelse af biologisk viden med henblik på miljøbeskyttelse SO-Forløbet kan fungere som supplerende stof i faget Samfundsfag C til at uddybe og perspektivere kernestoffet: Faglige mål, samfundsfag: undersøge samspillet mellem teknologiske forandringer og samfundsmæssige Side 35 af 59

36 forandringer Kernestof, samf: Samfund og teknologi sammenhænge mellem teknologisk og samfundsmæssig udvikling. SO-Forløbet kan fungere som supplerende stof i faget Teknologi B til at uddybe og perspektivere kernestoffet: Faglige mål, Teknologi: redegøre for de væsentligste miljøeffekters årsag og virkning. Kernestof, Teknologi: globale, regionale og lokale miljøeffekters årsager og virkninger miljøvurdering, vurdering af materialer og produkters påvirkning af miljøet. De faglige mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb: Have kendskab til (kunne redegøre for): - Den faglige diskurs i faget Biologi Have forståelse for (forstå): - at interaktiv teknologiudvikling har sammenhæng med aktøranalyse - at interaktiv teknologianalyse kan forklare sammenhængen mellem aktøres indflydelse på teknologien og teknologiens indflydelse på aktørerne. - at forurening i vandprøver har sammenhæng med globale, regionale og lokale miljøeffekter - Feltarbejdets funktion i vidensproduktion ved praktisk-teoretiske problemstillinger - Sproglig korrekthed i forbindelse med biologi-rapporten Kunne anvende: - Logbog som dokumentation for videnskabelig redelighed - Anvende metoder til bestemmelse af udvalgte forureninger i vandprøver Undervisningsformer Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/øvelser/virksomhedsbesøg Retur til forside Side 36 af 59

37 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 9 SO6: Naturvidenskabelig metode Grundforløb 2014 Deltagende lærere Deltagende fag Indhold gkf, cap, mio, lih Kemi, Fysik, Biologi, Dansk Forløbets formål / beskrivelse: Forløbets primære faglige mål er at introducere eleverne til videnskabelig metode og arbejde med god formidling af naturvidenskab. I forløbet arbejdes med hovedtræk ved den naturvidenskabelige metode i forhold til fagene Kemi, Fysik og Biologi og der udføres eksperimentelt arbejde i laboratorier med efterfølgende behandling af eksperimenternes data. Et bærende element i forløbet er således arbejdet med elevernes forståelse af centrale træk ved den naturvidenskabelige metode med fokus på begreber som: hypotese, kvalitative og kvantitative undersøgelser, analyse og eksperimenter, hypotetisk-deduktiv metode og empirisk-induktiv metode. Endvidere arbejdes der med fokus på formidling af naturvidenskab i forbindelse med journal- og rapportskrivning. Forløbet lægger desuden vægt på forståelse af den diskurs, dvs. faglige identitet, der knytter sig til naturvidenskaben og opbygningen af den naturvidenskabelige rapport, herunder sproglige kendetegn og krav. Herved sikres progression fra forløbene SO4 Diskurs og analyse og SO5 Sammenhængende udvikling, hvor diskursbegrebet er blev introduceret i forbindelse med fagene Dansk, Teknologi og Biologi. Forløbet indledes med en introduktion, herunder gennemgang af forløbets faglige mål, kernestof og elevarbejde. Arbejdet med det faglige mål: at redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse indenfor naturvidenskabelige fagområder, tilgås indledningsvis med en introduktion af videnskabelig metode i et historisk perspektiv. Herefter introduceres eleverne teoretisk til kernestof i forbindelse med: hypoteser (hvordan en hypotese, med udgangspunkt i en undren, opstilles og efterprøves), kvalitativ/kvantitativ metode (at oplysninger kan indsamles kvantitativt: statistik, spørgeskemaundersøgelser, gentagne forsøgsrækker, eller kvalitativt: cases, eksempler, interviews, forsøg. (Herved sikres progression fra forløbet SO2 Kvalitativt/kvantitativt samarbejde hvor kvalitativ/kvantitativ metode blev tilgået udfra en samfundsvidenskabelig tilgang), analyser og eksperimenter ( hvordan egne måle- og forsøgsresultater traditionelt analyseres og struktureres i de naturvidenskabelige fag og hvordan eksperimenter forberedes, opstilles og udføres), hypotetisk-deduktiv metode (som metode hvor undersøgelser fortages med afsæt i allerede kendt teori), empirisk-induktiv metode (som metode hvor Side 37 af 59

38 undersøgelser foretages uden afsæt i teori, men baseres på erfaringsbaseret empiri). Eleverne introduceres tillige for kravene til videnskabelig redelighed: objektivitet, reproducerbarhed, pålidelighed og gyldighed. Sammenhæng mellem disse grundlæggende videnskabsteoretiske tankegange og teorier og det faglige mål: at redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i udvalgte eksempler, skabes ved gennemgang af praktiske eksempler på teknologiske innovationer og produkter som eksemplificerer nyttiggørelsen af naturvidenskabelige teorier og erkendelser. Afslutningsvis diskuteres naturvidenskabelig metode i et fremtidsperspektiv. Forløbets omverdenselement imødegås i denne sammenhæng ved oplæg ved Anders Hviid. Foredrag ved Anders Hviid, entreprenør, forfatter til bogen Forstå Fremtiden, foredragsholder og ambassadør for Singularity University i Danmark. Foredraget omhandler fremtidsperspektiver for teknologiudvikling. Det faglige mål: at redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for naturvidenskabelige fagområder, tilgås i praksis på følgende måde: I grupper indleder eleverne et problembaseret projektarbejde (herved sikres progression fra forløbet SO2 Kvalitativt/kvantitativt samarbejde hvor eleverne arbejdede med projektarbejde med en given problemstilling), hvor de, udfra en undren omkring emnerne; sundhed, mad, krop, skal identificere, kvalificere, formulere og begrunde en problemstilling, der kan opstilles som hypotese og efterprøves ved eksperimenter i kemi- eller fysik-laboratorier. Inden eksperimenterne kan gennemføres, skal eleverne udarbejde en forsøgsbeskrivelse. Forløbet imødegår desuden HTXbekendtgørelsens af 12. juni 2013, Bilag 4 om elevernes studieforberedende skrivekompetencer ved, at der i undervisningen indlægges skriveøvelser i forbindelse med opstilling af hypoteser. Herved øver eleverne sig i hvordan man eksperimentelt kan dokumentere en hypotese samt hvordan man kan redegøre for udførelsen af et eksperiment. For at sikre, at eleverne opnår almen fagforståelse i kendskabet til forudsætninger, normer og metoder der hører til det naturvidenskabelige fagområde, arbejdes der med at skabe forståelse for faglig identitet som en del af videnskabelig dokumentation / diskurs, igennem elevernes introduktion til opbygningen af den naturvidenskabelige rapport som: introduktion, materialer og metoder, resultater, diskussion og konklusion. Der sikres desuden øvelse og praktisk læring i forbindelse med det faglige mål: at udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt, især ved formidling af videnskab og teknik, ved gennemgang af og arbejde med sproglig bevidsthed og korrekthed, herunder; facilitering af det naturvidenskabelige sprog, generaliserende sætningsindledninger, undgåelse af udtryk som vi syntes, vi mener, forsøget gik godt ved gennemgang af kernestoffet: sproglig bevidsthed. For at understøtte HTX-bekendtgørelsens af 12. juni 2013, Bilag 4 om elevernes studieforberedende skrivekompetencer, arbejdet der med skriftlige øvelser omhandlende den naturvidenskabelige diskurs.den almene fagforståelse understøttes af, at såvel naturvidenskabeliglærer som dansklærer forestår undervisningen i fællesskab. I skriveværksted arbejder eleverne efterfølgende med at dokumentere, beskrive og diskutere egne hypoteser og tilhørende forsøg i en naturvidenskabelig rapport. Side 38 af 59

39 Denne rapport udgør elevarbejde for forløbet. Forløbet afsluttes dels med en klassediskussion om naturvidenskabelig metodes fordele og ulemper og en refleksionsopgave, hvor eleverne individuelt reflekterer over naturvidenskabelig diskurs, hypotetisk-deduktiv metode, empirisk-induktiv metode, krav til videnskabelig redelighed og fordele/ulemper ved naturvidenskabelig metode. Herved tydeligøres de centrale elementer som skal give elevene kompetence i forløbet faglige mål. Refleksionsopgaven udgør elevarbejde for forløbet. Afslutningsvis evaluerer eleverne dels forløbet som helhed, således at denne evaluering kan ligge til grund for fremtidig forbedring af forløbet, dels foretager eleverne individuel refleksion i forhold til forløbets konkrete mål. Den individuelle refleksion udgør elevarbejde for forløbet. Tematisering i forhold til HRS-profil: Forløbet tematiseres i forhold til HRS-profil ved arbejde med; sundhed, mad, krop. Omverdenselement: Foredrag ved Anders Hviid, entreprenør, forfatter til bogen Forstå Fremtiden, foredragsholder og ambassadør for Singularity University i Danmark. Foredraget omhandler fremtidsperspektiver for teknologiudvikling. Litteratur: Videnskab.dk (20. september 2014), Hvorfor skal vi stole på videnskaben? Via internettet (12. nov. 2014). Merci Lund, Birgitte og Blicher Møller, Dorte (2011), SOhtx Studieområdet. Aarhus: Systime. Siderne Føge, Peter og Hegner, Bonnie (2010), Primus grundbog til almen studieforberedelse; Den naturvidenskabelige metode. Aarhus: Systime. Politiken, Magasinet (9. okt. 2014), Er du klar til fremtiden? Via internettet (12. nov. 2014). Eksemplariske eksempler på hypoteser Eksemplariske eksempler på forsøgsvejledninger Hansen, Ole Schou og Jørgensen, Mette (2012), Den ny skriftlighed skriv i alle fag. Systime. Siderne 58, 59, Heimbürger, Hanne (2009), Knæk studiekoden. Gyldendals boghandel, Nordisk Forlag. Siderne Side 39 af 59

40 Aarhus Universitet (2014) God videnskabelig praksis. Via internettet (13. nov. 2014) Elevarbejde 1: Naturvidenskabelig rapport Elevarbejde 2: Individuel refleksionsopgave i forbindelse med (natur)videnskabelig metode Periode og omfang SO mål og kernestof Uge 47, 2014 I alt: 34 lektioner Faglige mål: Samspil mellem fag - Udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt, især ved formidling af videnskab og teknik (naturvidenskabelig rapport) - Redegøre for sammenhænge mellem den teknologiske udvikling og samfundsudviklingen i udvalgte eksempler Videnskab og vidensformer redegøre for tanker og teorier, der ligger bag erkendelse inden for naturvidenskabelige fagområder. Kernestof: Videnskab og vidensformer videnskabelig metode inden for naturvidenskab hypoteser kvalitativ og kvantitativ metode analyser og eksperimenter videnskabelig dokumentation (opbygning af og formalia for naturvidenskabelige rapporter) Formidling og formidlingsteori - sproglig bevidsthed Særfaglige mål for faget Biologi B Faglige mål: opstille enkle hypoteser som udgangspunkt for biologiske eksperimenter og forklare betydningen af kontrolforsøg udføre eksperimenter og undersøgelser i laboratorier, i værksteder og i felten under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed opsamle og bearbejde resultater fra kvalitative og kvantitative eksperimenter og undersøgelser under vejledning analysere og forklare resultater fra eksperimenter og undersøgelser under hensyntagen til fejlkilder og usikkerhed Side 40 af 59

41 dokumentere og præsentere eksperimenter og resultater fra eksperimentelt arbejde Særfaglige mål for faget Fysik B: kunne anvende fagets sprog og terminologi mundtligt og skriftligt til dokumentation og formidling og kunne veksle mellem fagsprog og hverdagssprog kunne anvende fysikkens grundlæggende love i forbindelse med det eksperimentelle arbejde og til løsning af enkle teoretiske problemer kunne planlægge og gennemføre enkle fysiske eksperimenter og analysere simple fysiske problemstillinger, kunne redegøre for naturvidenskabelige arbejdsmetoders anvendelsesområder. Særfaglige mål for faget Kemi B: tilrettelægge og udføre enkle kemiske eksperimenter og i tilknytning hertil opstille og afprøve hypoteser opsamle, efterbehandle og vurdere eksperimentelle data og dokumentere eksperimentelt arbejde sammenknytte teori og eksperimenter formidle kemisk viden såvel skriftligt som mundtligt i både fagsprog og dagligsprog De faglige SO-mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb: Have kendskab til (kunne redegøre for): Udvalgte eksempler på teknologi og opfindelser hvor naturvidenskabelig metode tydeligt har indgået i udviklingsprocessen. At kernestoffet: Videnskabelig dokumentation, hænger sammen med forståelsen af faglig diskurs = opbygning af rapport i naturvidenskab, herunder sproglig bevidsthed. Videnskabelig redelighed, forstået som objektivitet, reproducerbarhed, pålidelighed og gyldighed Have forståelse for (forstå): Naturvidenskabelig diskurs. Hypotetisk-deduktiv metode. Empirisk-induktiv metode. Krav til videnskabelig redelighed som; objektivitet, reproducerbarhed, pålidelighed og gyldighed. Fordele/ulemper ved naturvidenskabelig metode Vigtigheden af kommunikative færdigheder i formidling af videnskab, herunder korrekt sprogbrug, generaliserende sætningsindledninger, undgåelse af udtryk som vi syntes, vi mener, forsøget gik godt. Sproglig bevidsthed ved udarbejdelse af naturvidenskabelig rapport Side 41 af 59

42 Kunne anvende: Hypotetisk-deduktiv metode. Empirisk-induktiv metode. Hypoteser. Kvalitativ/kvantitativ metode i en naturvidenskabelig sammenhæng. Analyser og eksperimenter Opbygning af den naturvidenskabelige rapport som; introduktion, materialer og metoder, resultater, diskussion og konklusion. Undervisningsformer Klasseundervisning /gruppearbejde/eksperimentelt arbejde/øvelser/refleksion Retur til forside Side 42 af 59

43 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 10 Teknisk tegning Indhold Forløbets formål / beskrivelse: I forløbet introduceres eleverne til : Introduktion til teknisk tegning Tegningsformater efter DS 101 Målforhold efter DS/ISO 5455 Målsætning efter DS/ISO 129 Teknisk tegning efter DS/ISO 129 Stregarter, stregtykkelser, skravering af snit Afbildningsmetoder og projektion Eksempler og øvelse i at udføre tekniske tegninger Eleverne lærer at udføre teknisk tegning som dobbelt retvinklet projektion. Forløbet indbefatter læring i forhold til skriftlig formidling, teknisk dokumentation, teknisk tegning i faget Teknologi. Omfang Mandag uge 46, 48, 49, tirsdag uge 50, 2014 I alt 14 lektioner Særlige fokuspunkter Særfagligt for faget Teknologi B dækker forløbet følgende faglige mål ad bekendtgørelsen juni, 2013, bilag dokumentere og præsentere projektforløb, visuelt Herunder behandles følgende kernestof: Dokumentation og præsentation - teknisk tegning - visuelle værktøjer til præsentation af et projekt Forløbets faglige mål omsættes til følgende konkrete mål: Eleven skal have kendskab til: - Forskellige standarder og deres betydning for korrekt fremstilling/produktion af produkter Eleven skal have forståelse for: - Perspektivtegning i forhold til projektionstegning Eleven skal kunne anvende: - Håndtegning af dobbeltretvinklet projektionstegninger Væsentligste arbejdsformer Retur til forside Klasseundervisning/individuelt arbejde /visuelt arbejde Side 43 af 59

44 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 11 Teknologiprojekt Olieprojekt, forår 2015 Indhold Forløbets formål / beskrivelse: Opgavens formål: At produktudvikle en spiseolie som kan forbedre danskernes sundhed. Opgaven skal indeholde: Forside med illustration Udfyldt titelblad (ligger i Lectio) Indholdsfortegnelse, hvor forfattere til afsnit tydeligt fremgår Indledning Problemobservation Problemanalyse med problemtræ og afgrænsning Problemformulering Afklaring af løsning vha. markedsanalyse Er der et marked for vores produkt? Hvem er vores målgruppe? Hvem er vore konkurrenter? Idegenerering for product Valg af løsning vha. kravmatrix Produkt og produktion Produkt-idé og funktion Baggrund for første idé til opskrift produktionsovervejelser Produktionsinstruks Konklusion Litteraturliste Bilagsfortegnelse Bilag Formalia: Rapporten skal udarbejdes i grupper. Grupperne skal udarbejde opskrifter med mængde, og budget over indkøb af råvarer. Olien skal være ny; det vil sige, I må ikke følge en allerede eksisterende opskrift. Grupperne skal fremstille en produktionsforskrift (Procedure/instruks), for olien. Der skal afleveres mellem normalsider svarende til 2400 tegn pr. side med mellemrum (uden forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, billeder, illustrationer, grafer og bilag) Rapporten skal indeholde et titelblad (ligger i Lectio) med underskrevet tro og love erklæring. Titelblad placeres før indholdsfortegnelse. Rapporten skal indeholde bilagsfortegnelse og bilag Der må ikke afleveres noget, som alle i gruppe ikke har læst igennem og kommenteret. Overholdes dette ikke, vil det medføre en reduktion i karakteren for projektet. Der gives en samlet karakter for projektet du har altså ansvar for den karakter gruppen ender Side 44 af 59

45 med at få. Hver gruppe har 150,- kr. til indkøb af ingredienser til produktion af olie. I lægger ud for indkøbene af ingredienser og aflevere kvitteringer - samlet til Gitte, som sørger for afregning med skolens kasse. Dokumenteret viden Rapporten skal være en sammenhængende tekst og ikke skrevet i punktform. Der skal være kildehenvisninger ved alle ideer og omformuleret tekst taget fra fx bøger, Internet, billeder, film eller interview. Der skal også være en samlet litteraturliste bagest i rapporten. Citater skal være i kursiv og have kildehenvisning med angivelse af sidetal fra kilde. Der må MAX. være 10% af rapporten der er direkte citater; ellers risikere I plagiatanklage. Indhold Der skal være korte del-indledninger og del-konklusioner til alle større kapitler. Den endelige konklusion SKAL svare på problemformuleringen. Aflevering af projekt Projektet afleveres i Lectio, uge 19 fredag d. 8. maj kl Printet kopi afleveres samme dag til Gitte - ligeledes inden kl Billede af Proces-planche afleveres samme dag kl Fremlæggelse af projekt Gruppe-fremlæggelsen af rapport (med benspænd) afholdes uge 21, tirsdag d. 19. ma. Fremlæggelsen skal repræsentere rapporten vigtigste resultater, pointer eller budskaber. Litteratur: Madsen, Preben et al (2002) Teknologi HTX-grundbog (2. udgave). Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Side Frandsen, Kirsten og Østergaard, Birte Ravn (2008) Heureka (2. udgave). Odense: Erhverveskolernes Forlag. Side Madsen, Preben et al (2002) Teknologi HTX-grundbog (2. udgave). Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Side Frandsen, Kirsten og Østergaard, Birte Ravn (2008) Heureka (2. udgave). Odense: Erhverveskolernes Forlag. Side Søndersted-Olsen, Hans-Henrik (2007) Marketinghåndbogen (2. udgave). Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Side Note om Markedsbeskrivelse Side 45 af 59

46 Harboe, Thomas (2001) Indføring i samfundsvidenskabelig metode. København: Forlaget Samfundslitteratur. Kap Side 31-9 Harbor, Thomas (2001) Indføring i samfundsvidenskabelig metode. København: Forlaget Samfundslitteratur. Side Note om kemiske enhedsoperationer Larsen, Peter og Grave, Morten H. (2010) Problemer og Teknologi. Aarhus: Systime. Omfang Uge 2, 5, 6, 10, 11, 12, 13, 15, 16, 17, 18, 19 i alt 60 lektioner Særlige fokuspunkter Særfagligt for faget Teknologi B dækker forløbet følgende faglige mål ad bekendtgørelsen juni, 2013, bilag 29. analysere og dokumentere en samfundsmæssig problemstilling og anvende metode til systematisk produktudvikling, hvor samspillet mellem konstruktion, produktion og markedsføring integreres til udvikling af et produkt, der bidrager til problemets løsning gennemføre mindre empiriske undersøgelser, der dokumenterer en problemstilling anvende naturvidenskabelig metode til opstilling af forsøgsserier anvende metoder til idéudvikling i forbindelse med udvikling af produkter anvende professionelle værktøjer og metoder, arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt ved fremstilling af produkter i skolens værksteder og laboratorier, fremstille produkter af god kvalitet og vurdere og dokumentere kvaliteten af produktet arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtlig form. De faglige mål opnås ved forståelse af følgende kernestof: Materialer og bearbejdningsprocesser enhedsoperationer, processer, bearbejdnings- og sammenføjningsmetoder i tilknytning til de udvalgte materialer og komponenter sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde i værksteder og laboratorier Produktudvikling metoder til idéudvikling Projektarbejdsform problemformulering problemanalyse og dokumentation af problemstilling ved indsamling, udvælgelse og bearbejdning af information kvalitativ og kvantitativ metode til indsamling af oplysninger projektplanlægning samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem elev og Side 46 af 59

47 eksterne samarbejdspartnere. Dokumentation og præsentation arbejdstegninger, diagrammer, flow-diagrammer, samlingstegninger og stykliste opbygning af en teknisk rapport visuelle værktøjer til præsentation af et projekt skriftlig og mundtlig formidling anvendelse og angivelse af kilder. (Kilde: læreplanen for teknologi A, HTX- bekendtgørelsen bilag 28, 2013) De overordnede mål omsættes til følgende konkrete mål. Efter endt forløb og opgavebesvarelse skal eleven: have kendskab til: Sikkerhed- og sundhedsforskrifter i forbindelse med arbejde i værksteder og laboratorier, med specifik fokus på S og R sætninger Udvalgte enhedsoperationer, specielt ekstraktion og filtrering have forståelse for: systematisk produktudvikling med faserne behovserkendelse, behovsundersøgelse, produkt-princip, produktudformning, produktionsforberedelse Konkurrenceforhold (Porters model om generiske strategier) kunne anvende: Udvalgte enhedsoperationer specielt extraktion Sproglig præcision i skriftligt arbejde (Skrivekompetencer) Metode til idéudvikling Flow diagrammer Kvalitative eller kvantitative dataindsamlingsmetoder til belysning af brugergruppen Tidsplanlægning Skriftlighed i projektarbejde (vejledermøder og gruppemøder) Samarbejdsaftale og refleksion over samarbejdet Udlede målgruppe baseret på markedsundersøgelser Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/gruppearbejde/ værkstedsarbejde/projektarbejdsform/visuelt arbejde/eksperimentelt arbejde Side 47 af 59

48 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 12 SO-relateret 1g, Tidsplan Olieprojekt Teknologi, Forår 2015 Deltagende lærer Deltagende fag Indhold gkf Teknologi I opstart og arbejde med det første teknologiprojekt, introduceres til eleverne til forskellige planlægningsværktøjer, således at der skabes diskussion om og forståelse for nødvendigheden af tidsplanlægning i forbindelse med projektforløb. Ikke nok at brugen af planlægningsværktøjer kan hjælpe til at disponere, strukturere og skabe overblik ved større opgaver og projekter, men ligeledes kan planlægning af tid forhindre mange konflikter i forbindelse med gruppearbejde når arbejdsopgaver skal prioriteres og problemområder skal analyseres. Eleverne bliver i arbejdet og den efterfølgende refleksion bekendt med hvorfor en tidsplan er dynamisk og må opdateres løbende for at være relevant og anvendelig. Desuden introduceres eleverne til begreberne milepælsplaner og aktivitetsplaner og får forståelse arbejdsopgavers forskellighed i forskellige stadier af et projekt. Forståelsen for tidsplanlægningens nødvendighed understreges yderligere ved projektets afslutning, hvor eleverne i grupper reflekterer over hvad der gik godt og hvordan man i fællesskab kan optimere planlægning ved fremtidige opgaver og projekter. Relevante værktøjer der arbejdes med i dette forløb er: enkle tidslinjer, Ganttdiagrammer, prio-plade, kalender, logbog og kausalitatstræ (problemtræ). Litteratur: Frandsen, Kirsten og Østergaard, Birte Ravn (2011), Heureka! En teori- og værktøjsbog om innovation. (3. udgave). Valby: Nyt Teknisk Forlag. Siderne Madsen, Preben et al (2002) Teknologi HTX-grundbog (2. udgave). Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Side Omfang Særlige fokuspunkter Elevarbejde: Indledende tidsplan for Olieprojekt, forår Uge , 5 lektioner I forhold til læreplanen for teknologi B tager dette forløb udgangspunkt i følgende faglige mål: - arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet (Kilde: læreplanen for Teknologi B, HTX- bekendtgørelsen 2013, bilag 29) Kernestof: Projektarbejdsform projektplanlægning Side 48 af 59

49 I forhold til lærerplanen for Studieområdet dækker dette forløb følgende faglige mål og kernestof: Metoder: vælge og anvende fagligt relevante studiemetoder og arbejdsformer dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb Kernestof: Læringsteori og læreprocesser: planlægningsværktøjer De faglige SO-mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb: Have forståelse for (forstå): - tidsplanlægning som relevant og effektiv studiemetode til at disponere, strukturer og skabe sig overblik ved store såvel som mindre opgaver i gymnasiet. - at tidsplanlægning udgøres at aktiviteter og milepæle og er dynamisk, hvilket kræver vedvarende opdatering. Kunne anvende: - prio-plade, Gantt-diagram, logbog, kalender og kausalitetstræ som værktøjer ved tidsplanlægning Væsentligste arbejdsformer virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/ gruppearbejde/ Side 49 af 59

50 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel på 13 Deltagende lærer Deltagende fag Indhold SO-relateret 1g, Proces-planche Olieprojekt Teknologi, Forår 2015 gkf Teknologi Forløbets formål er at arbejde med visualisering af arbejdsproces i forbindelse med elevernes første teknologi-projekt. Fortløbende visualiserer elevernes gruppevis deres progression på planche som er opsat i klasselokalet i hele perioden, hvor teknologiprojektet udarbejdes. Der er altså tale om en visuel præsentationsform, som dels tjener til repetition af teknologirapportens forskellige delelementer, dels tjener som visualisering af projektarbejde som arbejdsform og dels som udgangspunkt for elevernes afsluttende fremlæggelse af projektet. Visualiseringen betyder, at eleverne diskuterer hvilke resultater/vigtige pointer/ forskellige arbejdsformer/forskellige samarbejdsformer fra projektets delelementerne som bør visualiseres, således at trediemand også vil kunne forstå projektets forløb. Litteratur: Heimbürger, Hanne (2009), Knæk studiekoden. Et kompetencekatalog med øvelser. (2. udgave). Nordisk Forlag: Gyldendal. Siderne Elevarbejde: Foto at gruppers færdige proces-planche Omfang Uge , Særlige fokuspunkter I forhold til læreplanen for teknologi B tager dette forløb udgangspunkt i følgende faglige mål: dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt Kernestof: Dokumentation og præsentation visuelle værktøjer til præsentation af et projekt (Kilde: læreplanen for Teknologi B, HTX- bekendtgørelsen 2013, bilag 29) I forhold til lærerplanen for Studieområdet dækker dette forløb følgende faglige mål og kernestof: Metoder dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer Side 50 af 59

51 Kernestof: Formidling og formidlingsteori mundtlige, skriftlige og visuelle præsentationsformer De faglige SO-mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb: Have forståelse for (forstå): - at visuelle præsentationsformer kan anvendes til dokumenterer og præsentere projektforløb. - at visuel præsentation har sine særlige fordele ved dokumentation og præsentation af projektforløb og kan anvendes til såvel repetition, grundlag for fremlæggelse af projektforløb, evaluering af eget arbejde, fastholdelse af vigtige resultater og pointer fra projektforløbet herunder også samarbejde. Kunne anvende: - proces-planche til visualisering af projekt-forløb. Væsentligste arbejdsformer virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde/ grupperabejde/ mundtlig fremlæggelse Side 51 af 59

52 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel på 14 SO-relateret 1g Fremlæggelse Olieprojekt Teknologi Forår 2015 Deltagende lærer gkf Deltagende fag Teknologi Indhold Opgavens formål er, at fremlægge første teknologiprojekt Olieprojekt. Fremlæggelsen tager udgangspunkt i Den seksede præsentation, hvor eleverne skal tage stilling til: Præsentationens formål, Præsentationens indhold, Præsentationens struktur, Præsentationens jeg/vi, Præsentationens hjælpemidler og præsentationens fremførelse. Eleverne inddrager desuden den individuelle og personlige feedback de har fået efterfølgende intern portfolie-eksamen i december 2014, således der arbejdes med personlige fokuspunkter ved planlægningen og fremlæggelsen. Hver gruppe tildeles desuden et bespænd, for at arbejde med at være modig i præsentationen og formidle overbevisende selvom det kan være lidt pinligt. Formalia: Præsentationen skal vare 15 minutter. Skal indeholde det som gruppen betragter som olie-projektets vigtigste resultater og pointer herunder gruppens samarbejde. Litteratur: Heimbürger, Hanne (2009), Knæk studiekoden. Et kompetencekatalog med øvelser. (2. udgave). Nordisk Forlag: Gyldendal. Siderne Den seksede præsentation. Omfang Særlige fokuspunkter Elevarbejde: Filmede præsentationer Uge , 6 lektioner I forhold til læreplanen for teknologi B tager dette forløb udgangspunkt i følgende faglige mål: - arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet - dokumentere og præsentere projektforløb, skriftligt, mundtligt og visuelt - formidle viden overbevisende og præcist i skriftlig og mundtlig form. (Kilde: læreplanen for Teknologi B, HTX- bekendtgørelsen 2013, bilag 29) Kernestof: Dokumentation og præsentation - visuelle værktøjer til præsentation af et projekt - skriftlig og mundtlig formidling - anvendelse og angivelse af kilder. Side 52 af 59

53 I forhold til lærerplanen for Studieområdet dækker dette forløb følgende faglige mål og kernestof: Metoder: dokumentere viden om forskellige arbejds- og samarbejdsformer og planlægge og anvende disse hensigtsmæssigt i praktiske forløb dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings- og præsentationsformer sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. Samspil mellem fagene: demonstrere praktisk indsigt i innovative processer og metoder til idégenerering udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik. De faglige SO-mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb: Have forståelse for (forstå): - at viden om forskellige arbejdsformer (her ved inddragelse af individuel og personlig feedback) og samarbejdsformer (her ved gruppe-fremlæggelse) kan dokumenteres ved hjælp af at filme præsentation/fremlæggelse. - anvendelse af forskellige arbejds- og samarbejdsformer ved planlægning og udførelse af fremlæggelse. - at faglige og personlige mål sættes i planlægningsfasen og evalueringen af eget arbejde, kan baseres på den konstruktive feedback fra klassekammerater og lærer og forudsætter egen efterfølgende refleksion. - at innovative processer forudsætter værdigjort kreativitet i et handleperspektiv og at dette også er gældende i planlægningen og udførelsen af en fremlæggelse/præsentation. - at udviklingen af kommunikative færdigheder forudsætter planlægning, tid til at øve sig og efterfølgende refleksion. Kunne anvende: - værktøjer til planlægning og udførelse af fremlæggelse - mundtlig og visuel formidling- og præsentationsform Væsentligste arbejdsformer virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde/ gruppearbejde/ mundtlig fremlæggelse Side 53 af 59

54 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel på 15 Deltagende lærer Deltagende fag Indhold SO-relateret 1g, Procesbeskrivelse Olieprojekt Teknologi, Forår 2015 gkf Teknologi Forløbets formål er at arbejde med elevernes formative selvevaluering efterfølgende projektforløb i Teknologi. Eleverne udfylder efter deres første projektforløb i Teknologi, en procesbeskrivelse, som i særlig grad kræver elevernes refleksion i forhold til: gruppesamarbejdet, samarbejde med vejleder, tidsplanlægning og ikke mindst overvejelser om forbedringer for såvel gruppe som individ i fremtidige projektforløb. Forløbet introducerer eleverne til den formative evaluerende refleksion og samtale både i forhold til eleven egen udvikling, gruppens feedback og lærerens feedback. Litteratur: Beck, Steen og Beck, Hanne R. (2008), Gyldendals Studiebog. København: Nyt Nordisk Forlag. Siderne Omfang Uge , Særlige fokuspunkter Elevarbejde: Procesbeskrivelse for gruppe med individuelle refleksioner I forhold til læreplanen for teknologi B tager dette forløb udgangspunkt i følgende faglige mål: arbejde selvstændigt og sammen med andre i større problembaserede projektforløb og anvende metode til at planlægge, gennemføre og evaluere projektforløbet Kernestof: Projektarbejdsform samarbejdsrelationer mellem elever, mellem elev og vejleder og mellem elev og eksterne samarbejdspartnere. (Kilde: læreplanen for Teknologi B, HTX- bekendtgørelsen 2013, bilag 29) I forhold til lærerplanen for Studieområdet dækker dette forløb følgende faglige mål og kernestof: Metoder sætte sig faglige og personlige mål og evaluere kvaliteten af eget arbejde. Kernestof: Evalueringsteori og evalueringsværktøjer formativ og summativ evaluering Side 54 af 59

55 De faglige SO-mål og kernestof omsættes til følgende konkrete mål: Eleverne skal efterfølgende forløb: Væsentligste arbejdsformer Have forståelse for (forstå): - hvordan beskrivelse og refleksion efter et projektforløb kan hjælpe eleven til at evaluer kvaliteten af eget arbejde og egen indsats og derefter sætte nye faglige og personlige mål for fremtidige projektforløb. Kunne anvende: - procesbeskrivelse til refleksion og visualisering af fremtidige mål projektarbejdsform/ skriftligt arbejde/ gruppearbejde/ Side 55 af 59

56 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 16 Indhold Ny skriftlighed: Diskurs, indledning, konklusion, kohærens. Tværfagligt forløb Dansk, Teknologi. Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof Formål med opgave: Eleven skal efter afsluttet forløb: kunne beskrive Forskellig faglig diskurs ifm indlening og konklusion I fagene Teknologi og Dansk. kunne forstå Brugen af indledning og konklusion i fagene Teknologi og Dansk kunne anvende Differentiere mellem indledning i Teknologi og Dansk Differentiere mellem konklusion i Teknologi og Dansk Litteratur: Weise, Lisbeth Birde, Skriftlighed i fagligt samspil om de store skriftlige opgaver i STX. Phd, Roskilde Katedralskole Weise, Lisbeth Birde; Læring gennem skriftlighed og vejledning udfordringer? P.hd. Roskilde Katedralskole. Anvendelse af eget materiale: diverse indledninger / konklusioner fra tidligere elever (med deres samtykke) som sammenlignes ift struktur for indledning/konklusion i faget Teknologi. Omfang 3 uge uge 33-35, x 45 min lektioner per uge Særlige fokuspunkter Kompetencer, læreplanens mål, progression Htx-bekendtgørelsen, Bilag 4. Som led i opbygningen af elevernes studieforberedende skrivekompetencer indgår forløb, således at: Eleverne skal kunne finde og udvælge relevant stof samt behandle og skriftligt formidle centrale enkelt- og flerfaglige emner. Eleverne skal under anvendelse af faglig viden, grundlæggende metoder i faget/fagene og relevant dokumentation kunne give en klar, sammenhængende og nuanceret skriftlig fremstilling, der bygger på følgende studieforberedende skrivekompetencer: genrebevidsthed sproglig korrekthed Elevernes studieforberedende skrivekompetencer htx, juni 2013 Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/skriftligt arbejde Side 56 af 59

57 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside Titel 17 Miljøvurdering Indhold Arbejdet med miljøvurdering tager udgangspunkt i eleverne bevidstgørelse om emnet miljø ved introduktion til vugge-til-grav og vugge-til-vugge -principperne. Begrebet bæredygtighed og starten på miljøbevægelsen introduceres ved hjælp af film om Rachel Carson. Forløbet skifter mellem lærerstyret klasseundervisning med oplæg om Hvad er miljøvurdering, Hvordan anvendes miljøvurdering, Oplæg om Cradle to Cradle og anvendelse af film som introduktion til menneskets forbrug og hvad dette har af betydning for vores miljø samt ressourcer. Gennem procesorienteret gruppearbejde og fremlæggelse, behandler eleverne forskellige miljøeffekter. Forløbet afsluttes med en skriftlig opgave til aflevering, udarbejdet i grupper. Opgaven tager udgangspunkt i LCA-tankegangen og udarbejdes på baggrund af forårets Teknologirapport: Olieprojekt. De mulige miljøpåvirkninger fra hver af processerne i Olieprojektets produktets livscyklus diskuteres, men der sættes ikke tal på. Da det er nødvendigt at overveje og diskutere mulige forbedringer i forhold til et produkts indflydelse på miljøet, tages der efterfølgende udgangspunkt i Miljøstyrelsens pjece: Miljøforbedring gennem produktudvikling en guide og dennes miljøprincipper for miljørigtig produktudvikling, hvorefter eleverne kommer med forslag til optimering af deres produkt. Litteratur: Madsen, Preben et al, Teknologi HTX-grundbog, Erhvervsskolenes Forlag 1998 (s ) Omfang Særlige fokuspunkter Supplerende litteratur: Larsen, Peter og Grove, Morten H., Problemer og Teknologi, Systime 2005 (s ) The story of stuff, Instruktion: Funders workgroup for sustainable production and consumption and Free Range Studios. Med Annie Leonard, 2005, 21 min (Farve) Miljøstyrelsen. Miljøforbedring gennem produktudvikling en guide. København: Svendborg Tryk. 2 uger (uge 36-37, 2015 ) svarende til 10 lektioner Total undervisningstid 455 timer fordelt på 3 år Faglige mål ad bekendtgørelsen for Htx Teknologi B af juni, 2013: - redegøre for de væsentligste miljøeffekters årsag og virkning og for miljømæssige overvejelser i forbindelse med produktudvikling - redegøre for den historiske udvikling af udvalgte teknologier Kernestof: Teknologi- og miljøvurdering globale, regionale og lokale miljøeffekters årsager og virkninger miljøvurdering, vurdering af materialer og produkters påvirkning af miljøet. Omsat til konkrete mål, skal eleven skal efter endt forløb kunne: Side 57 af 59

58 Redegøre for: Forskellige miljøeffekter Forstå: formålet med miljøvurdering og livscyklusvurdering indflydelsen af miljøeffekter forskel på LCA og Cradle to cradle Anvende: LCA-tankegangen og MEKA-princippet som beskrivende metode. Væsentligste arbejdsformer Virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/ grupperabejde/ mundtlig fremlæggelse/ Side 58 af 59

59 Titel 18 Indhold Teknologivurdering Forløbet tager udgangspunkt i en repetition af teknologi-begrebet som; teknik, viden, organisation og produkt og at en teknologianalyse er en analyse af den proces, som giver et bestemt produkt: hvad skal der til for at vi kan fremstille et produkt. Altså: teknologianalysen er snævert knyttet til en bestemt virksomhed/produktion. Derefter introduceres eleverne til begrebet teknologivurdering som: en vurdering af teknologiens indvirkning på samfundet. Altså: Teknologien sættes i et samfundsmæssigt perspektiv. Dette gøres indledningsvis ved en induktiv tilgang til undervisningen, hvor eleverne selv skal læse om teknologivurdering, diskutere og tage noter. Efterfølgende gennemgås begrebet i plenum. Først ved en gennemgang af udvalgte teknologier i et historisk perspektiv med fokus på teknologisk tvesyn, teknologiudviklingens drivkræfter, og teknologivurdering. Herefter præsenteres eleverne for teknologivurderings formål og metode, samt de tre forskellige former for vurdering: konsekvens-, helheds- og konstruktiv vurdering. Eleverne arbejder videre med forårets Teknologirapport: Olieprojekt og foretager en konsekvensvurdering af deres produkt. Opgaven udarbejdes skriftligt i grupper og afleveres. Litteratur: Omfang 2 Uger - uge I alt 10 lektioner Særlige fokuspunkter Nøhr, Christian. En kort introduktion til konstruktiv teknologivurdering. Larsen, Peter og Grove, Morten H.( ), Problemer og Teknologi,(2. Udgave). København: Systime I forhold til læreplanen for teknologi B af juni 2013, tager dette forløb udgangspunkt i dele af følgende mål: 2.1. Faglige mål Eleverne skal kunne: - redegøre for den historiske udvikling af udvalgte teknologier 2.2. Kernestof Kernestoffet er følgende: Teknologi- og miljøvurdering teknologi som teknik, viden, organisation og produkt teknologiudvikling som lineær og interaktiv udvikling teknologivurdering som konsekvensvurdering, helhedsvurdering og konstruktiv vurdering Væsentligste arbejdsformer skriftligt arbejde/ gruppearbejde/ (Kilde: læreplanen for teknologi B, HTX- bekendtgørelsen bilag 29) Side 59 af 59