KOM POSTEN. Besøg hos anlægsgartner virksomheden Sven Bech. Udgivet af Gartnernes Fagforening for København og Omegn. NR. 4 Juli/august 2004.

Transkript

1 KOM POSTEN Udgivet af Gartnernes Fagforening for København og Omegn NR. 4 Juli/august 2004 Besøg hos anlægsgartner virksomheden Sven Bech s. 4-6 Kæmpe sensommer-quiz Årets sidste chance for en gratis tur til i BonBon-Land. Læs side 14 Overblik Kommunalreformen hjælper ikke de ledige Arbejdsgivere snyder fortsat med pensionsindbetalingerne Nyt kontingent for voksenelever Passionsblomsten, et himmelsk tegn Planteskole efterbetaler halv million kroner i løn Billigere for arbejdsgiverne at snyde for ansættelsesbeviset Det er beskæmmede at en lovgivning som har eksisteret i 11 år, og som kun kræver at arbejdsgiveren inden en måned laver et ansættelsesbevis med 10 punkter om de væsentlige forhold for ansættelsen, er så vanskeligt for arbejdsgiverne at håndtere, at beskæftigelsesministeriet vælger at nedsætte godtgørelsen for at overtræde reglerne. Læs mere s. 7

2 Indhold Kommunalreformen hjælper ikke de ledige... 3 Vi kræver Krarup og Kjærsgaard i Lørdags TV! Hvorfor er der ingen der ringer? Uklarhed om samarbejdsudvalgets kompetence Arbejdsgiverne snyder fortsat med pensionsindbetalingerne Billigere for arbejdsgiverne at snyde for ansættelsesbeviset Nyt fra bestyrelse: Jubilæumsskrift om Gartnernes Fagforening Voksenelever og kontingentsatser Urafstemningsresultatet. Gartnere stemte ja til fusionen med KAD Det Gyldne Hakkejern til de Københavnske kirkegårde Er vi terrorister? Passionsblomsten, et himmelskt tegn Kæmpe sensommer-quiz Plant ikke Rosa rogusa (rynket rose, hybenrose) i kystnære områder! Portræt af en gartner Én dags glemsomhed koster dagpengeretten.. 16 Planteskole efterbetaler halv million kroner i løn Boganmeldelse Nordiske Skærmplanter Af Torben R. Wolff Der er udgivet en fantastisk bog,»nordiske Skærmplanter«Bogen er udgivet af Dansk Botanisk Forenings forlag af Niels Faurholdt og Jens Christian Schou. Bogen behandler de 65 arter med habitus tegning samt mange detaljer i præcise streger, beskrivelse af plante, blad, blomst og frugt samt blomstringstidspunkt, biotop, udbredelse samt hvilke arter den enkelte plante kan forveksles med. Herudover er der beskrivelser af en halv snes adventivarter (dvs. eksotiske indslæbte arter der aldrig er naturaliseret.) Bogen må være en ypperlig hjælp til enhver amatørbotaniker og jeg glæder mig til at bruge den i de kommende år. Nordiske Skærmplanter kan anskaffes ved henvendelse til DBFF. Sølvgade 83, 1307, KBH.K. tlf Runde fødselsdage Spørgsmål og mærkedage Den 6. august 2004 fylder Oda Hilligsøe 90 år. Du ønskes hjertelig tillykke med dagen. Efterløns & Pensionistklubben Har du spørgsmål til fagforeningen, a-kassen eller oplysninger om mærkedage, er du velkommen til at skrive til os, eller du kan bruge følgende adresse: flemming@sid.dk Sidste frist for modtagelsen er den 31. august Mærkedagene kan tidligst være fra den 5. oktober Adresser Gartnernes Fagforening København og Omegn Alhambravej Frederiksberg C. Tlf.: Fax: Giro: gartnerne-kbh@sid.dk Hjemmeside: Åbningstider Mandag-onsdag kl Torsdag kl Fredag kl Der kan efter forudgående kontakt med fagforeningen laves mødeaftaler udover åbningstiden. Kontakt til Gartnernes Fagforening s faglige afdeling kan udenfor åbningstiderne rettes på de direkte telefonnumre eller mobiltelefonnumre. Ansatte Formand: Michael Haas Direkte tlf.: Mobil tlf.: michael.haas@sid.dk Næstformand: Mogens Nielsen Direkte tlf.: Mobil tlf.: mogens.nielsen@sid.dk Faglig sekretær: Flemming H. Grønsund Direkte tlf.: Mobil tlf.: flemming@sid.dk Kassererassistent: Mona Walther Direkte tlf.: mona.walther@sid.dk Kontorbestyrer: Vibeke Berg Direkte tlf.: vibeke.berg@sid.dk A-kassemedarbejder: Joan Hansen Direkte tlf.: joan.hansen@sid.dk Sekretær:Tine Knudsen Direkte tlf.: tine.knudsen@sid.dk Rengøringsassisten: Anne Hansen Bestyrelsen Michael Haas: Fagforeningen Mogens Nielsen: Fagforeningen Flemming H. Grønsund Fagforeningen Søren Augustesen: Klub 1 Jan Gjelstrup: Klub 1 Kurt Laurberg: Klub 2 Teddy Olsson: Klub 2 Walter Markussen: Klub 3 Stig Pedersen: Klub 3 Socialrådgiveren Florence Braun er i fagforeningen torsdag i lige uger mellem kl Mødeaftaler bør laves i god tid med fagforeningen. Bladet Redaktør: Flemming H. Grønsund Ansv. redaktør: Michael Haas Oplag Deadline til nr. 4/2004 er: 31. august Forsidebillede: Portræt af Anlægsgartnervirksomheden Sven Bech s Alle unavngivne artikler er redaktionen bekendt.redaktionsudvalget har redaktionel frihed til sproglig redigering af indkomne artikler fra medlemmerne. Redaktionsudvalg Søren Augustesen, Stig Pedersen, Flemming H. Grønsund, Bo Thomassen, Bo E. Kanstrup, Bolette Crossland, Elisabeth Anderson. Tryk: Special-Trykkeriet Viborg a-s Tlf

3 LEDER Kommunalreformen hjælper ikke de ledige I kommunalreformen som Regeringen og Dansk Folkeparti nåede til enighed omkring i juni måned er der aftalt et forsøgsprojekt med oprettelsen af 10 kommunale jobcentre, hvor Kommunen og den lokale Arbejdsformidlinger sammenlægges. Af Michael Haas Ifølge forligspartierne opnår man med de nye struktur bedre muligheder for en samlet fokus på den lediges behov for aktivering og uddannelse. Det vil ske gennem en samlet indgang for alle borgere uanset om de er medlem af en A-kasse eller er på kontanthjælp.borgere med andre problemer end arbejdsløshed vil således kunne tilbydes flere forskellige løsninger end man tidligere har kunnet.gennem den fælles indgang vil det ligeledes være slut med at løbe spidsrod mellem kommunen og AF.Virksomheden skal fremover kun henvende sig et sted og vil i højere grad kunne få lige den arbejdskraft den har behov for. Samlet set forventer forligspartierne at ledige hurtigere og nemmer vil kunne kommer i arbejde igen og at det for borgerne vil blive oplevet som en mere retfærdig og borgernær offentlig sektor. Træerne vokser ikke ind i himlen Ser man nærmere på reformen, opdager man hurtig, at det med den samlede indgang ikke holder. Der er i reformen kun tale om en indgang for beskæftigelsesindsatsen. Den ledige vil således forsat skulle henvende sig på både kommunen og i A-kassen for, at få udbetalt ens dagpenge eller kontanthjælp. Så det med at den ledige ikke længere kommer til at skulle løbe»spidsrod«mellem flere forskellige offentlige myndighederne holder ikke. Hertil kommer, at ledige der medlem af en A-kasse også kan komme til at skulle»løbe«ud til ca. 40 særlige jobcentre som der ligeledes oprettes i forbindelse med kommunalreformen. Disse særlige jobcentre skal tage sig at kompliceret ledige uden at reformen nærmere præcisere hvad det er. Man kan undre sig over, at ledige skal have en samlet indgang til beskæftigelsesindsatsen for så at blive delt ud i forskellige jobcentre alt efter om man er medlem af en a-kasse eller ikke. Påstanden er at virksomhederne kun skal henvende sig et sted når de skal bruge arbejdskraft. Men også her gælder det, at det kun handler om beskæftigelsesindsatsen.virksomheder skal også i fremtiden henvende sig ved flere myndigheder når det bl.a. handler om sygedagpengesager. Kommunalisering af jobformidlingen Med forsøgsprojektet er vejen banet for en kommunalisering af jobformidlingen. Det vil være en katastrofe for lønmodtagerne, hvis det sker. Arbejdsmarkedet i dag er således indrettet, at lønmodtagerne bliver stadigt mere mobil.vi kører i dag længere og mere på tværs af kommunegrænserne for at komme på arbejde.virksomhederne søger ligeledes deres arbejdskraft i et større geografisk område for at finde den rette ansatte. Beskæftigelsesindsatsen skal forblive på statslige hænder Risikoen for at kommuner vil interesser sig mere for egne ledige end andre kommuners ledige er snublende nær på grund af de økonomiske interesser der er forbundet med at have få ledige.tanken om at der indgås aftaler mellem kommuner og lokale egne eller private virksomheder om at aftage ledige i aktivering er nærliggende i den forbindelse.på den måde kan der fra kommune til kommune opstå store forskelle på, hvordan en lediges muligheder for at komme i beskæftigelse igen. En statslig styring delt op i regioner sådan som det er i dag vil være bedre til, at sikre en ensartet og sammenhængende indsats, således at arbejdsstyrkens faglige og geografiske mobilitet forbliver intakt. DEN LILLE SKARPE Vi kræver Krarup og Kjærsgaard i Lørdags TV! En kold og klam regnvejrs morgen i juli, kom der en til redaktionen. Afsenderen var propagandachef Søren Espersen fra Dansk Antifolkeparti som denne gang klynkede over at Danmarks Radio ikke vil bruge dem i deres underholdningsprogrammer. Den lille skarpe skrives normalt af et medlem af Kom Postens redaktionsudvalg, og udtrykker ikke nødvendigvis hele Gartnernes Fagforenings holdning. Hensigten med Den lille skarpe er, at give skribenten mulighed for på en uhøjtidelig og satirisk facon at behandle et aktuelt emne. Propagandachefen udtaler i pressemeddelelsen»jeg har i årevis bemærket mig, hvordan en række politikere fra diverse partier har fået lov at optræde på slap line i forskellige folkekære og populære TVunderholdningsprogrammer på DR-TV. Med stadig stigende undren har jeg samtidig konstateret, at denne fordel aldrig blev politikere fra Dansk Folkeparti til del«siger Søren Espersen, og tilføjer»dansk Folkeparti er i stand til at levere en perlerække af karismatiske, slagkraftige, kendte og spændende politikere«.af samme årsag har propagandachefen bedt DRs generaldirektør om en opgørelse over hvor mange og hvilke danske politikere, der i løbet af de seneste fem år har optrådt i Danmarks Radios deciderede TV-underholdningsprogrammer. Sjove dyr i abeburet Og manden har jo ret ved nærmere eftertanke er det jo ganske urimeligt og ude af trit med fornuften, at netop repræsentanter fra Danske Antifolkeparti ikke bliver inviteret med til underholdningsprogrammer og lagkagekomik i TV, for det er jo netop her Dansk Antifolkeparti har deres berettigelse. Blandt partiets store pauseklovne og humorister kan jo nævnes delledomptør Louise Frevert, som i et muntert øjeblik stillede forslag om at der skal rejses forbud mod kulturbestemt hovedbeklædning, og så lige 14 dage før EM i fodbold hvor klaphattene er i fuld vigør, den var virkelig sjov. Eller hvad med kirkesvindler Søren Krarup som under almindelig fredagshygge oplyste, at menneskerettighedskonventionerne alene er»et filosofisk begreb«og derfor ikke skal tages alvorligt, det er da morsomt, men han bliver dog øjeblikkelig overtruffet af partikollegaen, den sjove Jesper Langballe, som i sprøde vendinger udtaler»menneskerettigheder er noget, fanden har skabt«, det er simpelthen humor på et højt niveau. Og listen af sjove parti-kendisser fortsætter i det uendelige som fx EU-paven Mogens Camre som ved sin blotte tilstedeværelse får os alle til at trække på smilebåndet og man krymper helt sammen i krampelatter når han i brunstige og useriøse vendinger udtaler sig om den muslimske fare i Danmark. For lige at slutte kavalkaden af med partichefen Pia Kjærsgård som med sin nuancerede Morten Koch filosofi og kolonihavehus-betragtninger tror at Danmark fortsat kan leve en isoleret tilværelse i forhold til resten af verden, hvis bare vi udstyres med en peberspraydåse og et tre meter højt rækværk mod omverden. Så må vi alle rejse os i begejstring og respekt, for det kræver mere end almindelig genialitet, at samle så mange landsbytosser og humørbomber i et parti. Det er derfor tarveligt, at de ikke får lov til at optræde i den bedste sendetid om lørdagen.vi ønsker humørsprederen og propagandachefen Søren Espersen held og lykke med sin bedrift, og ser frem til at møde de nævnte personer i næste underholdningsudsendelse fra Aalborg Zoo, der mangler nok nogle sjove dyr i abeburet. 3

4 Hvorfor er der ingen der ringer? Christina Nielsen er tillidsrepræsentant for 60 gartnere og arbejdsmænd, men det er sjældent, at hun kommer på arbejde i den anledning. Opskriften på arbejdsidyllen er simpel: En fornuftig dialog med ledelsen. KomPosten er på arbejdspladsbesøg hos Sven Bech A/S Af Kenneth Wöhlisfelt, journalist Jan Høegh så gerne, at fagforeningen besøgte arbejdspladserne noget oftere. Søren Sørensen deler sin arbejdsuge mellem Kommunedata og Centralapoteket. Det er han ganske godt tilfreds med. Christina Nielsen har altid arbejdet hos Sven Bech A/S, hvor hun også er udlært.»jobbet som tillidsrepræsentant er til at overse. Lad mig sige det sådan«, smiler anlægsgartner Christina Nielsen, som gennem tre år har siddet på posten i entreprenør- og anlægsgartnervirksomheden Sven Bech A/S i Gentofte.»Der er ingen der ringer til mig.til vores elevmøder siger jeg altid, at de (eleverne, red.) skal komme til mig, hvis der er problemer. Men jeg hører aldrig noget. Årsagen er måske, at det er nemt at tale med ledelsen, fordi vi kender dem så godt«, siger Christina Nielsen. Sven Bech A/S fik ny direktion for godt fire år siden. Den tidligere direktør solgte i en alder af 83 år virksomheden til et chefteam på fire.tre af de nye ejere er tidligere kollegaer til Christina Nielsen.»Når man har kørt sammen som kollegaer er det slet ikke svært, at få dem i tale«. Det nye chefteam lancerede en moderne ledelsesstil og efter et møde med fagforeningen blev der oprettet samarbejdsudvalg, valgt sikkerhedsrepræsentanter og tillidsfolk. Jan Høegh er meget begejstret for Gartner Cup. Det har han også grund til. Hans virksomhed har nemlig vundet fodboldturneringen tre år i træk. Ses sjældent Hos Sven Bech A/S er de ca. 60 ansatte gartnere og arbejdsmænd, men det er sjældent, at de ses på pladsen i Gentofte.»Vi arbejder meget ude hos kunderne. Jeg er fx fast her på Kommunedata, hvor jeg arbejder med indendørs og udendørs vedligeholdelse af planter og områder. Jeg kommer kun på pladsen, når vi har samarbejdsudvalgsmøder, men jeg forsøger at holde kontakt med kollegaerne over telefonen«, fortæller Christina Nielsen, der halvdelen af ugen har selskab af Søren Sørensen, der deler sin arbejdsuge mellem Kommunedata og Centralapoteket et stenkast fra Kommunedata.»Her er nok at gøre. Området er vel på størrelse med Fælledparken. Det meste er græs, men der er også træer, roser, bøgehække og kantinegårde der skal passes. Søren Sørensen har været i virksomheden i 14 år.»men jeg kender da flere på Centralapoteket, end jeg kender på pladsen hos Sven Bech. Når jeg endelig er der tror mange, jeg er ny. Det er ret pudsigt«; griner han. Fodbold og fællesskab Gennem de seneste år har medarbejdere og ledelse gjort en del for at styrke fællesskabet.»vi har efterhånden fået et par sociale arrangementer. Gartner Cup er nok det mest populære. Det er en fodboldturnering mod andre virksomheder, som vi i al ubeskedenhed har vundet tre år i træk«, siger Jan Høegh, der også er ansat i Sven Bech og ekstraordinært»udlånt«til Kommunedata for at så græs på en større område.»turneringen er en rigtig god idé. Den giver os mulighed for at tale sammen, det når vi ellers ikke til hverdag.vi møder også kollegaer fra andre virksomheder og får en idé om, hvordan de arbejder og hvilke forhold de har«, siger han. Frihed med ansvar Sven Bech A/S er ikke en virksomhed som man flygter fra.tværtimod. Mange har været ansat i virksomheden i både ti og 20 år.»de fleste bestemmer fuldstændig selv deres arbejdsgang.vi har frihed med ansvar. Der er ingen der fortæller mig, hvad jeg skal gøre. Er det godt vejr kan jeg arbejde ude, er det dårligt ordner jeg det herinde. De fleste af os har en konkret opgave at løse, men hvordan vi løser den er helt op til os«, beretter Christina Nielsen, der suppleres af Søren Sørensen:»Det er bestemt en fordel. Det giver også en meget stor arbejdsglæde. Jeg føler mig heldig, når jeg selv kan bestemme, hvad der skal ske i dag«. Når Søren Sørensen færdes på arealerne omkring Kommunedata har han gennem årene fundet ud af, at mange øjne hviler på ham: Kontorhusets ansatte har alle vinduer ud mod de grønne områder.»fra deres skriveborde kan de alle sammen følge med i mit arbejde gennem hele dagen. Det er lidt specielt og kræver tilvænning. Skal jeg have et hvil har jeg da også fundet ud af, at Axel Bech & Søn blev grundlagt som et enkeltmandsfirma i I slutningen af 60 erne overtog sønnen, Sven, virksomheden som fik hans navn. Sven Bech drev firmaet frem til 2000, hvor en ny ejerkreds overtog. Gennem tiden har virksomheden oplevet turbulente år. I mere end ti år, fra slutningen af 1970 til 1981 havde virksomheden ca. 200 ansatte, men en krise beskar medarbejderstanden til kun 30. I dag har virksomheden ca. 60 ansatte, som beskæftiger sig med pleje, vedligeholdelse og nyanlæg. 4

5 Christina Nielsen er ude med riven, når hun langer ud efter sin fagforening.»fagforeningen er lidt gammeldags. Hvad skal vi med de røde faner. Det hører ikke vores tid til«, mener hun. jeg skal gå et andet sted hen, hvor ingen kan se mig. Det kunne være rart, at være usynlig ind i mellem«, smiler han. Hvor er fagforeningen? Søren Sørensens trang til med mellemrum at være usynlig er imidlertid blevet en realitet for andre: Gartnernes Fagforening som de tre enstemmigt savner ude på arbejdspladserne.»fagforeningen er lidt gammeldags. Hvad skal vi fx med de røde faner? Det hører ikke vores tid til. Jeg selv og mine kollegaer så gerne, at fagforeningen besøgte vores arbejdspladser. Det er sjældent, at vi ser dem og mange aner ikke, hvad det er, de betaler til. Det er et problem«, mener Christina Nielsen. Jan Høegh nikker samstemmende.»man kan få meget for 800 kr. om måneden«, siger han og hentyder dermed til fagforeningskontingentet.»jeg vil gerne se nogle af de mennesker, som evt. kommer til at sidde med min sag, hvis jeg en dag får brug for fagforeningen. Det kunne måske også være rart for dem at besøge os. Der er jo meget snak på en arbejdsplads, som aldrig kommer videre«. Kurser på Sjælland, tak! Christina Nielsen mener ikke, at fagforeningen har gjort nok for at forbedre forholdene for de valgte tillidsrepræsentanter.»som tillidsvalgt skal jeg på kursus, men der findes ingen tilbud her på Sjælland. Det er jo helt tosset, at jeg skal rejse til Fyn eller Jylland. Det kan jeg heller ikke. Jeg har små børn og har ikke lyst og mulighed for at være væk om aftenen og natten«, siger hun. Christina Nielsen frygter, at de ufleksible kursustilbud til de valgte kan være en medvirkende årsag til, at nogle ikke gider det faglige arbejde.»skal man ud på en længere tur og være væk i flere dage, fordi man er tillidsmand, så er der nok mange der overvejer deres kandidatur«. Når Søren Sørensen færdes udendørs har han gennem årene fundet ud, at mange øjne hviler på ham. Alle i kontorhuset kan se ham. Det er lidt specielt, indrømmer han. Her er tonen uformel Med åbenhed kommer vi længst, mener direktionen i Sven Bech A/S Af Kenneth Wöhlisfelt, journalist Christina Nielsen arbejder både indendørs og udendørs hos Kommunedata. Det er sjældent, at hun kommer på pladsen hos Sven Bech A/S.»Vi er af natur åbne mennesker«, sådan siger Steen Knudsen, der er medindehaver af Sven Bech A/S. Sammen med sine tre partnere i virksomheden lægger han vægt på, at medarbejderne løbende får besked om virksomhedens økonomi og opgaver.»med åbenhed kommer vi længst, men vi håber da også, at det går den anden vej og at medarbejderne vil fortælle os, hvad de tror og tænker om fremtiden.vi bruger en del ressourcer på at holde samarbejdsudvalgsmøder og skabe gode vilkår for de valgte, således at de får den nødvendige tid til den del af arbejdet. Dialog er et nøgleord hos os. Men jeg indrømmer da, at det også nogen gange går hen og bliver en snakkeklub, men sådan skal det jo være. Som ledelse får vi jo også mange informationer fra vores ansatte, når tonen er uformel«, slutter Steen Knudsen. 5

6 KVARTALSMØDE Uklarhed om samarbejdsudvalgets kompetence Medarbejderne hos Sven Bech A/S efterlyser mere indflydelse i samarbejdsudvalget Af Kenneth Wöhlisfelt, journalist De ca. 60 ansatte hos Sven Bech A/S får ingen referater fra møderne i deres samarbejdsudvalg og det er de kede af. Det kom frem på det seneste medarbejdermøde i virksomheden, hvor ca. 20 medarbejdere deltog.tillidsrepræsentant Christina Nielsen, der er den eneste repræsentant fra medarbejderside i udvalget, sagde:»jeg var slet ikke klar over, at I ønskede at få et referat. Det vil jeg gå tilbage og snakke med ledelsen om. Det må jo kunne ordnes«. Flemming Grønsund, der er faglig sekretær i Gartnernes Fagforening, deltog også i mødet, hvor han kom med denne opfordring:»i en virksomhed med jeres størrelse burde der sidde tre repræsentanter fra medarbejderne i samarbejdsudvalget og tilsvarende fra ledelsens side. Jeg synes, at I skal benytte jer af den mulighed«, sagde han. Dén kommentar fik mange nik med på vejen.»jeg tror, at hvis vi sidder tre repræsentanter overfor ledelsen og ønsker nogle ændringer igennem, så har de sværere ved at afvise os. Det er nemmere, at vifte en enkelt medarbejder af«, lød en af udmeldingerne fra salen. Ikke en kaffeklub Flemming Grønsund brugte en del af sin taletid til at gøre opmærksom på, at samarbejdsudvalget ikke måtte blive en»orienterende kaffeklub«, hvor medarbejderne blot tog ledelsens ord til efterretning.»i udvalget kan I fx få indflydelse på det byggeri I står midt i. I kan være medbestemmende på fx badefaciliteterne og hvordan de De ansatte får ingen referater fra samarbejdsudvalget. Det skal der nu laves om på, lovede tillidsrepræsentant Christina Nielsen. skal indrettes. Det er jo tosset, at der bygges noget helt nyt, hvis I ikke vil bruge det, fordi der fx ikke er separate baderum for mænd og kvinder«, sagde han og tilføjede, at samarbejdsudvalget fx også kunne bruges til at udarbejde en alkoholpolitik. Det affødte straks en kommentar fra salen.»hvorfor skal vi have en alkoholpolitik, hvis vi ingen problemer har«, ville en kvinde gerne vide. Spørgsmålet startede en større debat blandt mødedeltagerne og det stod hurtigt klart, at der var flere udlægninger af, hvad man i virksomheden mente om alkohol på arbejdspladsen. Fakta om kvartalsmøder I anlægsgartner overenskomsten 18, har tillidsrepræsentanten adgang til en gang i kvartalet at indkalde til informationsmøde af indtil 2 timers varighed (inkl. evt. køretid) i arbejdstiden. Den lokale SiD afdeling har adgang til at deltage i disse møder. Kvartalsmøderne skal finde sted i forbindelse med arbejdstids begyndelse eller ophør. På virksomheder, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentant, kan den lokale SiD afdeling en gang årligt afholde kvartalsmøde i januar eller april kvartal med henblik på at få valgt en tillidsrepræsentant, som nævnt i stk. 1. Tilsvarende rettigheder for tillidsrepræsentanten er der i gartneri og planteskole overenskomsten.»jeg kan se på det her, at vi skal have lavet vores firmahåndbog færdig. I den skal I kunne se, hvad vi mener om dit og dat«, sagde Christina Nielsen. De ansatte hos Sven Bech A/S ønsker mere information fra deres samarbejdsudvalg. Flere mente, at det var en god idé, hvis medarbejderne havde flere repræsentanter i udvalget. Ny overenskomst Den sidste del af mødet blev brugt til at diskutere kravene til næste års overenskomstforhandlinger. Ønsket om en toårig overenskomst med en lønstigning på fem kr. pr. år kunne forsamlingen godt godkende. Derimod skulle forslaget om overarbejde ved snerydning og glatførebekæmpelse ikke have topprioritet. Årsagen var, at nogle medlemmer kunne komme i en økonomisk klemme, hvis de ikke afspadserede deres overarbejde, men fik det udbetalt og umiddelbart efter blev ledige. Til gengæld ønskede man bedre forhold for ansatte på barsel. 6

7 FAGLIGE SAGER Arbejdsgiverne snyder fortsat med pensionsindbetalingerne Mange arbejdsgivere»glemmer«stadig at betale pension for deres ansatte. Det kan blive dyrt for arbejdsgiveren, når fejlen opdages skal virksomheden nemlig betale både lønmodtager og arbejdsgiverbidraget. Af Flemming H. Grønsund De fleste personer på det private arbejdsmarked er i dag omfattet af en pensionsordning gennem overenskomsten, bidraget ligger normalt mellem 9,0% og 15%. Arbejdsmarkedspensionerne er bygget op om en anciennitetsregel som betyder, at hvis man tidligere har fået indbetalt til en pensionsordning eller har arbejdet i 6 måneder indenfor en branche eller er faglært gartner, skal man have indbetalt pension fra første ansættelsesdag. Desværre er denne simple hovedregel endnu ikke faldet helt på plads hos en række arbejdsgivere, hvilket medfører at Gartnernes Fagforening stadig har mange efterbetalingssager på pensionsområdet. Specielt indbetalingen for de første 6 måneders ansættelse hos en nye arbejdsgiver kniber det med at huske. Jeg skal derfor anbefale at du, specielt ved jobskifte altid kontrollerer dine lønsedler for indbetaling af arbejdsmarkedspension, som på lønsedlen ofte stå påført som AMP-bidrag, hvilket ikke må forveksles med AM og SP samt ATP bidrag. Arbejdsretlig praksis har præciseret, at når en arbejdsgiver ikke har indbetalt den skyldige pension, skal de også betale medarbejderandelen, uden at kunne modregne beløbet i næste løn. Efterbetaling af pension på kr. En gartneriarbejder som var blevet ansat hos Gartneriet Nestler, som producerer agurker, fik ikke indbetalt arbejdsmarkedspension for ansættelsesperioden på knap fire måneder, til en samlet værdi på næsten kroner. Fejlen blev konstateret i forbindelse med at den ansatte rettede kontakt til fagforeningen om manglende udbetaling af sygedagpenge på kroner. Fagforeningen kontaktede herefter virksomheden som efterfølgende udbetalte begge beløb. Kontorbeplantningsfirma efterbetalte kr. Deichmann Planter i Hørsholm havde glemt at indbetale pensionsbidrag for en nyansat medarbejder i 6 måneder. Fejlen blev konstateret i forbindelse med at servicegartneren stoppede på arbejdspladsen. Efter fagforeningens kontakt til virksomheden blev det fulde bidrag på næsten kroner indbetalt. Desuden blev der efterbetalt for en manglende lukkedag den 24. eller 31. december i Mange boligforeninger glemmer fortsat pensionen. A/B Enghaven måtte betale kroner for manglende pension i 6 måneder. Arkiv foto Boligforening efterbetaler kr. i pension A/B Enghaven i København havde glemt at afregne pension for deres to gårdmænd i et halvt år.ved et rutinetjek af lønsedlerne blev fagforeningen opmærksom på problemet hvorefter der blev rettet kontakt til boligforeningen, og efter lidt tovtrækkerier, blev indbetalingen som samlet var på lidt over kroner indbetalt. Læs om den rekord store efterbetalingssag på side 16. Billigere for arbejdsgiverne at snyde for ansættelsesbeviset Beskæftigelsesministeriet har nedsat godtgørelsen for manglende ansættelsesbeviser til en bagatel på kr. Ændringen er muligvis i strid med EU s regler om ansættelsesbeviser. Af Flemming H. Grønsund Fra første juli koster det kun kr., hvor det tidligere kostede minimum kroner, hvis en arbejdsgiver ikke har udleveret det lovpligtige ansættelsesbevis. I sager hvor det manglende ansættelsesbevis har haft konkret betydning, eller der er tale om gentagelsestilfælde, kan godtgørelsen efter de nye regler udgøre op til 13 ugers løn, mod tidligere 26 uger. Godtgørelsen er stadig skattefri. Fagbevægelsens har flere gange givet udtryk for, at godtgørelsesniveauet i de sager, hvor der har været uenighed mellem den ansatte og arbejdsgiveren, har været Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. Tilgodeser i en ny bekendtgørelse, de arbejdsgiver der ikke udleverer det lovpligtige ansættelsesbevis. for lavt. Da ændringen af bekendtgørelsen lægger op til at være en grundlæggende ændring af den hidtidige praksis kan dette betyde, at fremtidige godtgørelseskrav rejses med udgangspunkt i 13 ugers løn, indtil en ny praksis er dannet. Bekendtgørelsen er trådt i kraft 1. juli 2004, så sager rejst før denne dato er ikke omfattet af de nye regler. Overtræder EU-direktiv Først forringede beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen hele arbejdsmiljøområdet, på trods af at der årligt er mere end arbejdsskader i Danmark,og nu gør han det billigere for arbejdsgiverne at overtræde den danske lovgivning om udstedelse af ansættelsesbeviser, som for mange lønmodtagere er deres eneste garanti for et skriftligt aftalt ansættelsesforhold. Der er ikke noget at sige til, at Dansk Arbejdsgiverforening (DA) klapper i deres hænder og roser ministeren, for de millionbesparelser han gennemfører for erhvervslivet, på bekostning af de ansattes arbejdsmiljø og retsstilling. Det er beskæmmede at en lovgivning som har eksisteret i 11 år, og som kun kræver at arbejdsgiveren inden en måned laver et ansættelsesbevis med 10 punkter om de væsentlige forhold for ansættelsen, er så vanskeligt for arbejdsgiverne at håndtere, at beskæftigelsesministeriet vælger at nedsætte godtgørelsen for at overtræde reglerne. Det svarer til at trafikministeren nedsætter bødetaksterne for at køre for hurtigt på motorvejene, fordi stort set ingen overholder fartgrænserne! Beskæftigelsesministeren burde handle modsat og sætte godtgørelsen så voldsom op, at det kunne have den tiltænkte adfærdsregulerende effekt overfor virksomhederne. Ved at nedsætte godtgørelsen, er det en håndsrækning til de dårlige arbejdsgivere og muligvis en overtrædelse af EU-direktivet som er baggrunden for lovgivningen. Her præciseres det at godtgørelsen skal have et vist effektivitetsprincip overfor arbejdsgiverne, hvilket i stor udstrækning forsvinder med den nedsatte godtgørelse. 7

8 NYT FRA BESTYRELSE: Jubilæumsskrift om Gartnernes Fagforening Bestyrelsen har vedtaget nyt voksenlærlinge kontingent og afdelingen arbejder på et jubilæumsskrift til fagforeningens 75 års jubilæum i Af Søren Augustesen, Statsklubben Ny fagforening På afdelingens generalforsamling ønskede bestyrelsen et mandat til at videreføre drøftelserne med de øvrige bygge/ anlægs fagforeninger i København om et bofællesskab/sammenlægning og en allerede besluttet fælles A-kasse. Dette mandat gav generalforsamlingen med stor tilslutning. Der arbejdes på en oprettelse af en fælles A-kasse til nytår og en egentlig sammenlægning af afdelingerne henover de kommende tre år. En evt. flytning/ sammenlægning skal dog forelægges en kommende generalforsamling til beslutning. Endvidere vil der den 1. oktober 2004, blive afholdt en konference/ informativt møde for bestyrelserne med mulighed for at diskutere og debattere fælles interesser i forhold til det kommende samarbejde. Tillægsforsikringer Spørgsmålet om tillægsforsikringer på a-kasse området er blevet drøftet og vi mener, at SiD skal kunne tilbyde tillægsforsikringer som giver medlemmerne mulighed for en bedre dagpenge forsikring. Netop fordi de af vores medlemmer, der med fordel kan benytte sig af ordningerne, bør have adgang til dem og de som ikke med fordel kan benytte sig af dem, kan gives en ordentlig forklaring på, hvorfor en tillægsordning til dagpengene ikke vil være interessant for dem. Højere voksenelevkontingent Bestyrelsen har drøftet de aktuelle problemer, vi har med voksenelever og deres indplacering i kontingent kategorierne. Der skal findes en langt nemmere og overskuelig måde at administrere ordningen på, uden det er i modstrid med forbundets love. Efter en længere debat blev det besluttet, at voksenelev kontingentet bliver indtægtsreguleret dvs. at fagets til enhver tids gældende mindsteløn for tiden 101,85 kr. pr. time er skæringspunktet. Denne indtægtsgrænse vil være afgørende for om der skal betales almindeligt kontingent eller det mindre elevkontingent. Dette medfører at specielt voksenelever indenfor kommunerne som er over 25 år, i fremtiden vil skulle betale mere i kontingent, da deres aflønningen overstiger 101,85 pr. time. Afdelingens 75 års jubilæum den 1. Oktober 2005 Det er drøftet hvorledes dagen skal højtideligholdes. Bestyrelsen var enige om, at der skal afholdes en reception på selve dagen og en efterfølgende festaften for afdelingens medlemmer, valgte og ansatte med ledsagere. Der arbejdes på at afholde festen på Arbejdermuseet, idet afdelingen og klubberne tidligere har afholdt mange af deres møder i Römersgade. I forbindelse med mærkedagen vil der blive udarbejdet et skrift om Københavns Gartnere. Til arbejdet er nedsat et udvalg, som består af Hans Melgaard, Stig Pedersen, Bo Kanstrup, Bolette Crossland og Michael Haas. En enig bestyrelse bevilgede udvalget mandat til at arbejde videre med skriftet. Udvalget indstiller til bestyrelsen i hvilken form og kvalitet med tilhørende budgetoverslag, det forventes at præsentere afdelingens historie for medlemmer og omverden. LO Storkøbenhavn Der er lavet ny struktur i LO, som er blevet opdelt i regioner og større sektioner. Bestyrelsen skulle tage stilling til, hvorvidt vi fremover skal være med i disse sektioner og se på, hvad vi egentligt har fået ud vores medlemskab.vores holdning er, at arbejdet i regionerne er det vigtigste, da det er her valget til de arbejdsmarkedspolitiske udvalg foretages.vi vil kun deltage i de sektioner, hvor der sker noget fornuftigt og hvor vi har interesserede medlemmer, der deltager aktivt. Bedre kommunikation For at forbedre vores kommunikation til medlemmer og omverdenen har Flemming fået tilrettelagt et weekendkursus om principperne for god kommunikation. Dette afholdes i afdelingen og hele bestyrelsen, samt valgte og ansatte er blevet opfordret til at deltage. Flot regnskab Regnskabet i fagforeningen ser med udgangen af maj måned fornuftigt ud med et overskud på kr. i forhold til det budgetterede. Voksenelever og kontingentsatser Efter nogen tids besværligheder er det nu blev nemt, at gennemskue hvilket kontingent man skal betale som voksenlærling.tjener man mere end mindstelønnen som anlægsgartner stiger kontingentet. Af Michael Haas Gartnernes Fagforening har på det seneste bestyrelsesmøde fastsat en indtægtsgrænse for, hvornår elever skal betale voksenkontingent eller almindelig lærling kontingent. De forenklede regler skal sikre, at afdelingens og forbundets regler ikke længere er i konflikt med hinanden samt gøre det mere gennemskueligt for det enkelte medlem. Retningslinierne for fastsættelse af indtægtsgrænsen følger overenskomsten for anlægsgartnere aftalt mellem Danske Anlægsgartnermester og SiD s 15 stk. 4 der henviser til lønsatsen i 2 stk. 2a også kaldt for»fagets mindste løn«. Pr. 1. marts 2004 er satsen 101,85 kr. i timen. Satsen reguleres hvert år den 1. marts. Reglen er efterfølgende således:tjener man 101,85 kr. i timen eller derover skal man betale voksenkontingent, som i år er på minimum 379,00 kr. pr måned. Hertil kan man til vælge fritidsulykkesforsikring, A-kasse og efterløn. Skov & Landskab AMU-kurser inden for det grønne område Vi har kurser under emnerne: Træfældning med motorsav Træklatring og beskæring Tynding og beskæring i læhegn og bynære skove Naturlegepladser Blokhusbyggeri Vandløbspleje Landskabspleje Publikumsfaciliteter Friluftsliv Vi udbyder stadig brugerbetalte kurser som: Pleje af mindre træer Nedskæring fra lift European Treeworker Certificering GPS opmåling, skov og landskab Du kan finde kursusbeskrivelser og ansøgningsskemaer på eller ved at ringe på tlf Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til AMU-kursuskoordinatoren på Isv@kvl.dk Lone Schmidt Vemming eller til koordinatoren for brugerbetalte kurser bho@kvl.dk Birthe Hoelgaard tlf FRA VIDEN TIL HANDLING 8

9 URAFSTEMNINGSRESULTATET Gartnere stemte ja til fusionen med KAD Med en samlet stemmedeltagelse på over 40% vedtog medlemmerne i SiD Og KAD at det er en god ide at sammenlægge de to forbund. I Gartnernes Fagforening stemte 81% ja til fussionen Af Michael Haas Af de 40% stemte ca. 77% JA til fusionen og 23% mente at det er en dårlig ide. De to forbunds hovedbestyrelser har nu gennem to år forhandlet fusionsaftalen på plads og som bekendt blev aftalerne ligeledes vedtaget på de to forbunds ekstra ordinære kongresser i april måned. Den sidste sten der skal ryddes af vejen vil blive fjernet på de to forbunds ordinære kongresser til september i Ålborg. Her vil de sidste aftaler falde på plads og hvert forbunds kongres vil i princippet lukke begge forbund for derefter at åbne et nyt. Fagligt Fælles Forbund (3F) Den 30 juni på et fælles hovedbestyrelsesmøde blev navnet på det nye forbund afsløret og navnet blev Fagligt Fælles Forbund i daglig tale 3F. Efter forbundsledelsens opfattelse indeholder det nye navn mange af det samme værdier som de to tidligere forbund indeholdt. Hovedbestyrelserne modtog det nye navn med en bemærkning om, at navnet nok skulle have nogle dage på bagen inde det for alvorligt slår igennem. Gartnernes Fagforening stemte ja Urafstemningen i SID Gartnernes Fagforening København forløb ligeledes tilfredsstillende. Blandt 1513 stemmeberettigede valgte 46,1% at deltage i afstemningen. Heraf stemte 81,4% JA og 18,6% Nej. Et efter bestyrelsens mening, godt resultat. Bofællesskabet med de andre bygningsafdelinger Som det er bekendt er det med resultatet af forbundets urafstemningsresultat nu ingen vej tilbage for SID Gartnernes Fagforening København.Vi er nu definitivt nød til at flytte sammen med andre afdelinger i København. Med det har vi heller ikke noget imod. Planerne udvikler sig fortsat i en god ånd. Der er nu sat gang til næstformandsgruppen, som skal diskutere indholdet af nogle af de faglige opgaver som den nye afdeling skal beskæftige sig med. Desværre er der i skrivende stund endnu ikke en afklaring på hvor vi skal bo. Afklaringen kommer nok først til september, som er sidste frist for, at andre byggefags afdelinger i København skal melde tilbage om de vil indgå et bofællesskab med de syv SiD afdelinger. I løbet af efteråret er der planlagt et bestyrelseskonference, hvorpå rammerne for den nye afdeling vil blive præsenteret for de nuværende bestyrelser. De vil så arbejde videre med forslagene frem til forårs generalforsamlingerne hvor medlemmerne i afdelingerne vil blive hørt om deres meninger. Det nye forbund bestående af SiD og KAD under navnet Fagligt Fælles Forbund (3F) får adresse i SiD s nuværende forbundshus på Kampmannsgade. Det Gyldne Hakkejern til de Københavnske kirkegårde Den Grønne Landsklub har på sit stiftende repræsentantskabsmøde d. 13. juni 2004 givet Det Gyldne Hakkejern til Fællestillidsmand Walter Markussen, på vegne af de københavnske kirkegårdes, for deres store indsat med integrationen af udsatte på arbejdsmarkedet. Den Grønne Landsklub udtaler i den forbindelse, at der er mange støtteordninger hvor arbejdsgiverne kan få tilskud til ansættelse af eksempelvis, unge, handicappede, indvandrere, nedslidte ældre osv. Det kan alt sammen være godt nok. Men der er også en stor risiko for at det bliver en sovepude for hvad det i virkeligheden drejer sig om at tage ansvar for hinanden. I projekt»fælles Ansvar«har man taget solidaritet og ansvar som udgangspunkt for at hjælpe unge og personer med anden etnisk baggrund end dansk ind på arbejdsmarkedet. Det unikke i projektet er at det er unge der får en læreplads uden tilskud, samt at det er ledelse og tillidsrepræsentanter der i fællesskab har sagt til deres omverden»vi vil gøre en forskel!«københavns kirkegårde har gjort en forbilledlig indsats, der fortjener stor anerkendelse. Den grønne landsklub anbefaler både offentlige og private virksomheder, at støtte op om projektet. Projektet har udviklet sig fra én elev på Vestre Kirkegård i København, til at der i løbet af efteråret bliver ansat 2 nye elver på de københavnske kirkegårde. Idé manden bag projektet er Walter Markussen fællestillidsrepræsentant for de københavnske kirkegårde. Han har med sin uimodståelige medmenneskelige engagement, charme og stædighed også formået at råber borgmestrene på Københavns Rådhus op, så de nu står i kø for at være med i projektet. Udover Walter Markussen fik Viggo Rasmussen fra Gartnernes Fagforening i Århus også det Gyldne Hakkejern for sin evne til at opfange og sætte fokus på relevante arbejdsmiljømiljøproblemstillinger. Walter Markussen var bevæget over modtagelsen af den Gyldne Hakkejern og fortalte at han håber opmærksomheden ved modtagelsen af prisen, kan sætte endnu mere gang i integrationen, af udsatte på arbejdsmarkedet. 9

10 Efterløns- & Pensionistklubben PROGRAM 2004 Tirsdag den 17. august. Mødes vi på Nørrebro, Kapelvej nr. 2. Kl Tillidsmand på Assistents Kirkegård Jan Erik Sandberg vil vise os nogle af de historiske grave bl.a. H.C. Andersen, Kirkegaard og Viggo Starckes Oldemor. Efter en times rundgang samles vi i de ansattes frokoststue hvor vi kan købe en bid mad og få svar på spørgsmål om den store kirkegårds historie.tilmelding er ikke nødvendig du møder bare op. Onsdag den 8. september. Mødes vi igen på Alhambravej kl og spiser vor medbragte mad. Kl fortæller Ingeniør Knud Christensen fra ATOM Forsøgsstationen RISØ om 40 års arbejde med REAKTOR I. Vi ser film fra RISØ og du vil få mulighed for at få dine spørgsmål om den interessante arbejdsplads besvaret. Vi drikker kaffe med kringle kl. ca Onsdag den 13. oktober Atter mødedag på Alhambravej kl hvor vi spiser vor medbragte mad. Kl får vi et pust fra den store verden idet NAVER Bendt Jensen kommer og fortæller om den tid han gik på valsen. Bendt har ord for at være en god fortæller så vi glæder os til at høre ham berette. Vi drikker kaffe med kringle kl. ca VEL MØDT Efterløns & Pensionistklubben Grønne noter Regeringens dårlige tal 951 dage med VK-regeringen og flere arbejdsløse. Tag familien med til Bonbon-land LØRDAG DEN 14. AUGUST Tag med Gartnernes fagforening oplysningsudvalg på familieskovtur. I år går turen Bonbon-land i Holme-Olstrup. Her vil alle børn og voksne med barnlige sjæle kunne opleve en super spændende forlystepark med over 60 forskellige muligheder for fart og tempo. Der er forlystelser for både stor og små børn. Der er børneteater og søløveshow. Kort sagt Bonbonland har alt det der skal til at en udflugt bliver vellykket. Selvfølgelig er der også denne gang mulighed for smagsprøver på noget af det, der har gjort det hele muligt i Bonbon-land. nemlig slikket. Turen starter kl fra Gartnernes Fagforening, Alhambravej 13 og er i Bonbon-land ca. kl ved åbningstid. Vi forventer at kører fra Bonbon-land ca. kl med hjemkomst på Alhambravej kl. ca Pris.: 50,00 pr. person. Børn under 90 cm s højde kommer gratis med. For denne beskedende pris får man, transporten, indgangsbilletten hvor alle forlystelser er betalt, dækket. Man skal selv sørge for frokost i Bonbonland. Hertil kan man selv tage mad med og så benytte nogle af de mange gode picnic områder der er eller man kan benytte sig af de mange restauranter der er i Bonbon-land. Det er da rørende Billigt ikke? Vi ses. Benyt nedenstående talon eller ring på og oplys navn samt personnummer. (medlemsnummeret) Oplysningsudvalget Klip Tilmeldingsblanket Bonbon-land Navn: CPR.NR: Antal personer: Husk sidste frist for tilmelding er tirsdag d

11 Medlemsspørgsmål SiD og KAD er blevet enige om at navnet på det nye forbund skal være Fagligt Fælles Forbund i daglig tale 3F. Hvad syntes du om navnet? Johan Thomsen, Væksthusgartner Jeg syntes navnet lyder besynderligt, der er mere power i det gamle SiD Claus Ewald, ISS-Aqua Wall Jeg syntes det lyder okay, om det hedder SiD eller 3F er ligegyldigt, det er indholdet I organisationen der er det vigtige. Københavns tekniske skole Glostrup Kompetence gennem uddannelse Uddannelser på gartnerområdet: Grundlæggende gartnerarbejde, pleje af grønne områder, anlægsteknik, maskiner, kirkegårde, beskæring, sikkerhed og indretning af legepladser. ikke kemisk ukrudts bekæmpelse. m.m. Københavns Tekniske Skole Glostrup Fabriksparken 31 Tilmelding Iben Maegaard Københavns tekniske skole Er vi terrorister? Verden bruger 900 milliarder dollars, hvert år, på militærudgifter, og kun 60 milliarder på at afhjælpe fattigdom. af Walter Markusen, Internationalt udvalg Chefen for Verdensbanken, James Wolfensohn, sagde i forbindelse med halvårsmødet i Washington april 2004:» Hvis man i stedet brugte 900 milliarder til udvikling, skulle man formentlig ikke bruge mere end 50 milliarder på forsvarsudgifter«. Et massivt flertal af de 184 lande, der er medlem af de to økonomiske FN-institutioner, vil utvivlsomt bakke synspunktet op. Men desværre har synspunktet ikke en jordisk chance, for andet end at vedblive med at være en»smuk tanke«. Havana club på højkant Demokratiet er nemlig til at overskue, både i Verdensbanken og Den internationale valutafond (IMF). 46 lande i Afrika syd for Sahara, har for eksempel kun to direktører med stemmeret i IMF`s ledelse, mens de otte rigeste, og mest veludviklede lande i nord, hver har en stemme. G-7landene kontrollerer 60% af stemmerne i Verdensbanken og IMF. Endvidere har USA vetoret i alle spørgsmål»af særlig vigtighed«... De rige landes fulde kontrol, viser sig også ved at USA tager chefposten i Verdensbanken, Gartnernes Fagforening har flere gange deltager i demonstrationer mod Verdensbanken, på grund af deres stramme regler overfor de fattige lande, som ofte medfører endnu større fattigdom og sult.arkiv foto.»den sociale globale uretfærdighed er kilden, hvor terroren har sit udspring. Vores passivitet er gødningen, der giver kilden sin styrke«og at EU får det øverste embede i IMF. Posten som chef for IMF skal netop nu genbesættes. EU har indstillet Spaniens tidligere finansminister, Rodrigo Rato, til posten. Med de gældende»underhåndsaftaler«, tør jeg godt sætte en flaske Havana club på højkant, på at han bliver valgt! (Og han blev valgt. Red. s bemærkning). Min påstand er så bare, at EU ikke er en modpol til USA, som mange politikere ynder at bilde os ind. Nej, vi er medspillere på det samme stærke globale hold, der konstant udkonkurrerer de underudviklede lade, med unfair handelsregler, støtte til egen overproduktion, samt toldmure der forhindrer enhver udvikling, der ville kunne føre fattige lande fremad. Den store satan Der er intet at sige til, at»den store Amerikanske Satan«og»Fort Europa«, er lagt for had ude omkring i verdens større og større fattige del. Jeg er gerne ham, der anklager både IMF og Verdensbanken for at bruge mafiametoder, som vil kunne få enhver goodfather, til at blegne af misundelse. Det, der typisk sker, når et land henvender sig, er at der rejses krav fra IMF om følgende økonomiske justeringer i pågældende land: Liberaliser alt. Kapitalbevægelser og ophævelse af enhver restriktion på import og eksport af varer. Privatiser alt Banker, telekommunikation, jernbaner el og vand, olieindustri m.m. Dette har bl.a. medført, at et land som Argentina der i 1990 skyldte 62 milliarder dollars, nu har måttet se gælden vokse til 145 milliarder. Siden 1990 har Argentina betalt 180 milliarder i renter og afdrag! Under 1% af Argentinerne ejer over 90 af landets samlede areal! Det må og skal gå galt! Vi skal lære, med tiden, at dele verdens rigdomme. Dette vil sikkert blive svært i sig selv. Men det er nu vi skal dele verdens fattigdom, ellers ender det i et ragnarok. Terror kan kun bekæmpes ved at bekæmpe fattigdom og uvidenhed. Skæv note Viden du ikke vidste du manglede! En kvinde på stiletter trykker hårdere end en elefant Der er statistisk større sandsynlighed for at blive dræbt af en flyvsk champagne-prop end af en giftig edderkop. Verdens ældste blomst er 135 mill. år gammel og findes i et fossil fundet i Kina, i midlertidigt er verdens ældste nektar ædende insekt 145 millioner år. En kvinde iført stilethæle udøver et større tryk mod underlaget, end en elefant gør også selv om den kun står på et ben. Rent statistisk vil et normalt parcelhus brænde to gange i løbet af 1000 år.(der er 2 promilles risiko for at en omfattende brand opstår). Y er det mest brugte bogstav på finsk. Kilde: 11

12 Passionsblomsten, et himmelskt tegn Passionsblomsten er andet end en flot stueplante, den er samtidig fortællingen om Kristi lidelseshistorie, og en plante som bruges som spisefugt, til kosmetik og ryges som joint. Signe Skaalum fortæller her om sin fascination af den spændende plante, en interesse som begyndte da hun var ansat som servicegartner i et kontorbeplantningsfirma. Af Signe Skaalum Jeg holder meget af Passiflora caerulea, dens særprægede blomst og specielle duft. Da jeg startede med at køre rundt som servicegartner i et indendørsbeplantningsfirma, opdagede jeg at der var flere arter og sorter, end jeg først havde antaget Jeg begyndte at undersøge på internettet, og der fandt jeg nogle ret interessante sider med masser af læsestof på.the National Collection of Passiflora, en slags botanisk have med Passifloraer. Det siges, at de har minimum 30 forskellige arter som blomstre dagligt i højsæsonen. Passiflora blev først klassificeret i 1745 af Linnaeus, da han opdagede 22 arter, i dag er der over 600 forskellige arter og sorter. Passiflora kom fra Syd Amerika til Europa i det 18 århundrede, hvor de blev bragt til Spanien. Passiflora caerulea er den mest almindelige sort i Danmark. Spisekøkken for myre Passiflora gruppen omfatter mange tropiske og subtropiske prydplanter, hovedparten af Passiflora lever i det tropiske Amerika (regnskov). Det er en slyngplante som består af ranker/lianer. Passiflora edulis er set i en længde på 10 meter. Enkelte arter har udviklet sig til træer, som eksempelvis Passiflora lindeniana. Hos nogle Passiflora arter dannes der ekstra florale nektarier, sukkerstof, på bladene. Det kan være i form af pletter eller mønstre som tiltrækker visse myre (den lille sorte), grunden til dette er at så nøjes myrerne med at spise nektaren på bladene og samtidig holder de andre skadedyr væk, som ellers ville ødelægge blomsten. Andre Passiflora arter danner nektarier som ligner sommerfugle æg for, at sommerfuglene skal tro at pladsen på planten er optaget, så holder de sig væk og dette hindre æglægning på bladene og at de udklækkede sommerfuglelarver spiser og ødelægger bladene. Botanisk navn: Passiflora få frugter, da det er frøene i frugten som skal bruges til nye planter. En hybrid er når to forskellige Passiflora arter krydses og bliver til en ny sort. Hvis der sker en befrugtning og frøene får lov til at udvikle sig, så dannes en ny lille plante, en hybrid. Det som jeg synes er spændende og sjovt er, at det er noget som man selv kan lege lidt med. Man skal have to forskellige Passiflora arter som er i blomst, Derefter vælger man den som skal være hunkønnet, altså den som skal bære frugten. På denne fjerner man så ganske forsigtigt de hanlige kønsceller, altså støvdragerne. Derefter tager man pollenkorn, evt. med en pensel, fra den Passiflora art som man har valgt til den hanlige, og påfører dem på den Passiflora aurantiaca. De første hybrider blev produceret i England i 1820erne. Den første, Passiflora violacea, er en plante som stadig er i handelen. Den mest kendte i Danmark er kendt som den almindelige Passionsblomst er Passiflora caerulea. Tre års spiretid Passiflora bliver bestøvet enten af vinden eller det mest almindelige, nemlig af insekter som bier, sommerfugle, humlebier eller flagermus. Når et eller flere levende pollenkorn lander på et udviklet støvfang, kan befrugtningen ske, det sker ved at de hanlige og de hunlige kønsceller smelter sammen. Når befrugtningen er sket, deler den befrugtede ægcelle sig og udvikler kimen. Det er en nødvendighed for Passiflora at Passiflora incarnata Incense har i mange år været anvendt som lægeplante. Passiflora edulis er en slyngplante set i en længde på 10 meter. hunliges støvfang. Så er det bare at vente og se om der dannes en frugt. Hvis der kommer en frugt, så skal man vente med at plukke den til den er helt moden (der må ikke være modstand, når man forsigtigt trækker i den). Derefter lægges frøene fra frugten enten i frugtkødet fra Passionsfrugten eller i citronsaft i to døgn, hvorefter de ridses med sandpapir.ved denne proces fremmes spiringen på en sådan måde, at kimen har lettere ved at bryde igennem frøskallen. Så kan de puttes i jorden. Men det er ikke så ligetil, for frøene kræver, at forholdene er optimale, for at de spirer kræver frøene, vand og varme. De skal have en temperatur døgnet rundt på 20 grader, 25 grader i 16 timer af døgnet eller 30 grader i 8 timer af døgnet. Og vand skal de selvfølgelig også have, men ikke for meget, for så risikere 12

13 Familie: Passifloraceae Spanske katolske missionærer i 1500 tallet mente at passionsblomsten illustrer Jesus lidelseshistorie. Dansk navn: Passionsblomst man at de rådner, men heller ikke for lidt. Når man så har gjort alt dette, så må man bare vente og se om der sker noget og hvad der sker, om man har lavet en helt ny sort? Der kan i øvrigt gå op til tre år før spiring, så det kan kræve nogen tålmodighed. og virker mod søvnløshed, kramper, rastløshed, hysteri, stress, epilepsi, nervøst hjerte og nervesmerter. Man kan også bruge de tørrede blomsterblade og ryge dem blandet med tobak, altså som joint. Passiflora bliver også anvendt i kosmetik, hvor det er frugtsyrerne som bliver anvendt, Passionsblomstens historie Det siges, at det var spanske katolske missionærer som i 1500 tallet fandt lighed mellem passionsblomstens opbygning og Kristi lidelseshistorie. Det var denne opfattelse som gav planten navn. Forklaringen er som følger: Solen som går op i blomstens midte (A) er korsets træ. De tre grifler med tykke støvfang (B) symboliserer nagler gennem Kristi legeme. Frugtknuden (C) er svampen, som dyppet i eddike og vand bragte den korsfæstede lidt vederkvægelse. De 5 støvblade (D) som sår i hænder fødder og side. Coronaen (E) er glorien om Kristi hoved- og de 10 kronblade (F) er de 10 apostlene, minus Peter og Judas. De håndfligede blade (G) er soldaternes hænder, og slyngtrådene (H) er de svøber, som Kristus blev hudflettet med. Ryges som joint Passionsfrugterne er mange artede og meget forskellige i form og farve, der er purpurfarvede, gule, grønne og røde i forskellige nuancer, der er små, runde, æggeformede, bananformede og store runde, som f.eks. kæmpe granadillen, den kan blive op til 30 cm. i diameter. Den plukkes som umoden gul frugt og spises som grøntsag. Passionsfrugten bliver bl.a. brugt til mad, kager og i juice. I Kenya er der lavet en hvidvin på Passiflora, hvilken art der er brugt, er mig ikke bekendt. Passiflora incarnata har i mange år været anvendt som lægeplante, kendt under navnet Maracuja. Man anvender rødderne, som man laver en ekstrakt af. Passiflora er kar udvidende Frugterne fra Passiflora bruges både til madlavning og kosmetik. hvor en peeling effekt er ønsket. Frugtsyrerne opløser og fjerner døde hudceller, og får huden til at fremstå blød, glat og med en flot teint. (Forkortet af redaktionen, den fulde historie kan læses på Passiflora vitifolia. Få din plantehistorie i Kom Posten Har du en lidenskab og interesse for specielle planter, havebassiner eller andet indenfor det grønne område. Eller har du lavet en rapport under din uddannelse som du gerne vil vise andre, er du velkommen til at kontakte Kom Posten, vi bringer gerne din historie 13

14 Kæmpe sensommer-quiz Kom gratis BonBon-Land med hele familien og prøv deres forlystelser uden at betale en krone. Kom Posten kan for sidste gang i år tilbyde dig og din familie og/eller venner præmier til Bon- Bon-Land hvor alt er gratis når først du er kommet indenfor.vi kammer helt vildt over denne gang og udlodder 4 præmier med hver 4 billetter, så hele familien kan besøge forlystelsesparken uden at det koster en nikkel. Du skal blot deltage i vores konkurrence og sende svarene til Gartnernes Fagforening, inden den 16. august. Præmierne har en værdi pr. gevinst på 636,- kroner. Vinderne får direkte besked. For at deltage i konkurrencen kræver det at mindst en person i husstanden er medlem af Gartnernes Fagforening. Sensommer-quiz 1. Holder BonBon-Land en kæmpe skovfest i august? Ja Nej 2. Er der i BonBon-Land klovner som laver skæg og ballade? Ja Nej 3. Har Gartnernes Fagforening vundet en stor sag til ,- på en planteskole? ja Nej 4. Fylder Gartnernes Fagforening 80 år i 2005? Ja Nej 5. Har anlægsgartnervirksomheden Sven Bech mere end 40 medarbejdere ansat? Ja Nej 6. Bliver planten Passiflora brugt til kosmetik ja nej Vinderne af sommerquizzen, fra sidste nummer af Kom-Posten: Vinderne har fået direkte besked. Der var i alt 25 besvarelser. Navn Adresse Du skal sende dit svar til Gartnernes Fagforening for København & Omegn, Alhambravej 13, 1826 Frederiksberg C. eller på til tine.knudsen@sid.dk.vi skal have svarene senest den 16. august 2004 Høstfesten kan opleves i perioden den 12. til og med den 29. august. Kom Posten udlodder i dette nummer 4 x 4 biletter til BonBon-Land Høstfest i Hø-Balle-Land! BonBon-Land holder høstfest hver dag fra torsdag den 12. august. BonBon-Land bliver fyldt med duftende halm, og hø-klovne i højt festhumør. Der er tale om vaskeægte høststemning, som dengang morfar var knægt... Hø-klovne og lege! BonBon-Land har i vanlig stil føjet lidt til traditionerne omkring høstfester, så der venter sig et par overraskelser til alle som kommer forbi. Der vil f.eks. være en forrygende skæg høballe-opgave-bane, hvor børnene udfordrers på hurtighed og smidighed. Endvidere vil der være skægge høballe-klatretårne, som skal overvindes. Som noget nyt vil gæsterne møde en helt ny type hø-klovne, der dukker op i høstlandskabet. Klovnene er en blanding af hyggelige fugleskræmsler og lattervækkende cirkusklovne. Hø-klovnene er her og der og alle vegne i høstlandet, hvor de tryller og laver tricks. De får endda deres helt egen forestilling på høstscenen! Det foregår alt sammen i Hø-Balle-Land på cirkuspladsen i parken. Her laver hø-klovnene hver dag shows med sjove tricks og høst-tryllerier. Læs mere om BonBon-Land på Bonbon Billetter Jacob Michelsen Magistervej, København NV Jan Rogild Schandorff, Fussingsvej, København John O.Thune, Baltorpvej,Ballerup Kurt Caspersen, Studsbøl Alle,Kastrup Morten Just Jacobsen, solvænget, Nivå Tivoli billetter Ali Jahangiri, Midtfløjene, Brønshøj Britt Petersen, Ålandsgade, København S De rigtige svar kan læses på Kom Posten ønsker alle vindere til lykke med gevinsterne og takker alle der deltog i vores lille konkurrence. Er du frisk på en ny konkurrence, så byder Kom Posten igen på store præmier til BonBon-Land, i dette blad. 14

15 Plant ikke Hybenrose nær stranden Hybenrose er en smuk plante, men kan lave lige så stor skade som bjørneklo og skal derfor bekæmpes. Af Bolette Crossland Alle kender til problemerne med bjørneklo, som breder sig agressivt i vores fugtige naturområder og fortrænger hjemhørende arter til stor skade for andre planter og de dertil knyttede dyrearter. Én Hybenrose kan i løbet af kort tid dække et areal på 100 m 2. Det er ikke helt så kendt, at vi er ved at få et endnu værre problem i kystområderne: den populære og meget plantede hybenrose (Rosa rogusa). En enkelt plante af Rosa rogusa kan ved hjælp af rodskud dække et areal på 100 m 2,og frøene kan tåle saltvand; hybenet kan flyde i op til 40 uger, så det kan komme langt omkring. Der er endnu ikke fundet effektive metoder til at bekæmpe bestande, som først er blevet etableret, så det er meget vigtigt at vi ikke medvirker til at sprede problemet. Derfor: plant ikke Rosa rogusa, specielt ikke på sommerhusgrunde og andre kystnære steder, selvom den har mange gode egenskaber og gror godt disse steder. Desværre alt for godt! Der er gode alternativer, som ikke er lige så agressive, fx.: Rosa pimpenellifolia (klitrose) (hybenrosen er god til syltetøj, men klitrosen er god til brændevin!) Rosa villosa (spansk hybenrose) (har fra gammel tid været dyrket i norden for hybenes skyld) Rosa rubignosa (æblerose) (bliver betydelig højere end Rosa rogusa, tåler skygge bedre) Rosa dumalis (blågrøn rose) (elegant blågrønt løv) Rosa canina (hunderose) (naturligt hjemmehørende i Norden) Skov- og naturstyrelsen har udgivet en folder, som beskriver problemet og giver flere forslag til alternativer; desværre er den udsolgt og vil ikke blive optrykt, men den kan hentes på: ring evt. på tlf for at bestille den; hvis mange viser interesse kan det være at den alligevel bliver genoptrykt! PORTRÆT AF EN GARTNER Ingen»slinger i valsen«dorthe Glimbæk tryller med håndskårne tredimensionelle kort og indendørsbeplantning. Af Elizabeth Anderson En»højhellig«1. Maj, kørte jeg af sted for at møde Dorthe i hendes hjem. Jeg syntes at jeg kørte langt og blev nervøs for, om jeg rent faktisk havde kørt for langt, men der dukkede den lille by Skee op, en by med højst huse. Ikke langt derfra bor Dorthe og hendes familie. En stor hund gøede i indkørslen og firmabilen stod og åndede ud efter ugens strabadser. Jeg undrede mig en smule over, hvad hun lavede helt derude på landet. når man som Dorthe er født og opvokset i Tåstrup. Det skyldes til dels at hendes mand er fra egnen. Imens hendes datter hyggede sig med at se lidt tegnefilm, satte vi os for at snakke. Der har så absolut ikke været meget slinger i valsen angående hvad Dorthe ville efter folkeskolen. Hun ville simpelthen være gartner! Fakta: Dorthe Glimbæk Alder 33 år Født i Tåstrup Gift og har en datter på 9 år Folkeskolen 9 klasse Uddannet væksthusgartner fra Vilvorde Ansat i LD. Kontorbeplantning. Det startede med at hun var i erhvervspraktik på et væksthusgartneri i Sengeløse, hvor man dyrkede Hedera, Hortensia og Hibiscus. Der kom hun senere i lære og var der i halvandet år. Der var 3 elever og det gav lidt»spræl«men det var en god læreplads. Resten af Dorthes læretid var på et andet gartneri, hos Lars Larsen, (og det er ikke dyne Larsen!). Der dyrkede man chrysantemum, julestjerner og på friland stenhøjsplanter. Efter uddannelsen blev hun der et år mere. Hun skulle så ud og prøve noget andet, så det blev hos Riise Roser i Hvidovre, hvor man dyrkede roser til afskæring. Man kan næsten forestille sig, at det ikke har været det mest ophidsende at skære roser hele dagen. Men Dorthe fortalte mig, at i et nedlagt væksthus, fik de ansatte lov til at dyrke grøntsager til eget brug, så der blev dyrket på livet løs. Sygemeldt på grund af sprøjtning Det med at bruge en»hulens«masse sprøjtemidler i væksthuse på det tidspunkt, var jo nærmest normalt, og det skabte faktisk et problem, da Dorthe blev gravid. Da måtte hun sygemelde sig, for ikke at skade barnet. Senere blev hun fyret på grund af nedskæring og de lukkede et halvt år efter. Hun kom nærmest til at føle at hun bragte uheld, for da hun vente tilbage til Lars Larsen, gik han konkurs efter et års tid. Men som vi kan huske, så var der rigtig mange gartnerier, der måtte lukke dengang i slutningen af 80 erne. Efter en kort ansættelse i kontorbeplantningsfirmaet Hydroplant, fik hun arbejde hos Gartnernes Fagforening organiserer ca medlemmer med hver deres baggrund og historie. Kom Posten vil i hvert nummer ved tilfældig udtrækning i medlemskartoteket skrive en kort historie om et helt tilfærdigt medlem. Alle har en historie det er kun et spørgsmål om at finde den. Måske bliver du den næste person som får mulighed for at fortælle din! MEDLEMSPORTRÆT LD Kontorbeplantning, hvor Dorthe nu har været ansat i 5 år. Hun er glad for jobbet, selvom det til tider kan være hårdt og stressende, men der er et godt sammenhold, og ofte festlige arrangementer. Tredimensionelle kort Når man bor ude på landet, er det særdeles godt at ha en hobby, som Dorthe har. Det er tørrede blomsterbinderi og så lavede hun nogle mægtige flotte håndskårne tredimensionelle kort, som jeg blev meget imponeret af, samtidig med at det også blev til mange hyggelige timer sammen med hendes datter. Dorthes mand, der er maskinfører i Skanska, prøver samtidig også at få en selvstændig entreprenørvirksomhed op at køre, så det er en travl familie. Og jeg kan kun ønske dem held og lykke! 15

16 Til adresseringer Forbeholdt postvæsenet Postbefordret blad 0900 KHC KOM POSTEN NR. 4 Juli/august 2004 Én dags glemsomhed koster dagpengeretten Direktoratet fra arbejdsløshedsforsikring strammer restancereglerne for indbetaling af a-kasse kontingentet. Fra 1. juli falder hammeren prompte, ved for sen indbetaling mister du dagpenge retten i minimum et år Af Michael Haas Direktoratet for arbejdsløshedsforsikring har med virkning fra 1. juli fjernet dispensations muligheden for genoprettelse af A-kassemedlemskab ved for sent betaling af kontingent Tidligere kunne man søge dispensation om genoprettelse af A-kassemedlemskabet, hvis man af en eller anden personlig årsag, som f.eks. skilsmisse, dårlig økonomi, sygdom eller dødsfald i familien ikke fik betalt sit kontingent til tiden. Denne mulighed har direktoratet for arbejdsløshedsforsikring nu fjernet, med den konsekvens, at man har tabt sit medlemskab og dermed også dagpengeretten, hvis betalingsfristen overskrides med blot en dag. Mister dagpenge i et år Efter den 1. juli er restancereglerne følgende. Sidste rettidigt betaling for en måneds kontingent er den 7. i den efterfølgende måned. Betales der ikke rettidigt, blive der fremsendt en rykkerskrivelse som har en betalings frist til den 1. i næste måned. Betales den heller ikke fremsendes der et slettebrev, hvori der en betalingsfrist på 4 uger. Betaler man ikke efter de 4 uger falder hammeren for alvor. For at blive dagpengeberettiget igen skal man således starte forfra med et nyt medlemskab i A-kassen. Det betyder minimum et års karenstid samt et krav om mindst 1924 ustøttet arbejdstimer inden man kan igen kan få dagpenge. De nye regler for indbetaling af a-kasse kontingent medfører, at man ved en enkelt dags glemsomhed slettes og skal nyindmeldes, med krav om mindst 1924 nye løntimer for igen at blive dagpenge berettiget. Planteskole efterbetaler halv million kroner i løn Gartnernes Fagforening har netop indgået forlig med Bistrup Planteskole om efterbetaling af en halv million kroner i løn for syv medarbejdere, heraf fire personer under fleks- eller skånejob. Af redaktionen Bistrup Planteskole som er beliggende i Birkerød kommune har i flere år haft en lokaloverenskomst med Gartnernes Fagforening for København & Omegn.Ved et rutinetjek af virksomhedens lønsedler, konstaterede fagforeningen at virksomheden ikke havde udbetalt den Bistrup Planteskole har indenfor det seneste år efterbetalt mere end kroner til medlemmer af Gartnernes Fagforening på grund af manglende løn eller urimelig afskedigelse. korrekte løn og pension til en række ansatte hvoraf flere var ansat i særlige fleks- eller skånejob. Fagforeningen kontaktede derfor virksomheden om at få forholdende bragt i orden, men der gik næste to år før det lykkedes fagforeningen at få sagen bragt ud af verden. Faglig sekretær i Gartnernes Fagforening Flemming H. Grønsund fortæller»det er ikke mit indtryk at virksomheden bevidst har forsøgt at unddrage sig vores aftale, men direktøren har bare ikke været opmærksom på overenskomstens ordlyd«fortæller Flemming H. Grønsund som dog undre sig over at der skulle gå så lang tid før sagen blev bragt i orden, hvilket først skete da sagen var på vej til behandling i Arbejdsretten. Flest penge til skåne- og fleksjobbere Størstedelen af efterbetalingen går til fire ansatte i skåne- eller fleksjob hvor bl.a. én enkelt medarbejder får omkring kroner i efterbetaling.»ansatte i skåne- og Fleksjob skal naturligvis have samme arbejdsforhold som de ordinære ansatte, og fagforeningens opgave er at sikre at også disse medarbejdergrupper får udbetalt den korrekte løn og indbetalt deres arbejdsmarkedspension«siger Flemming H. Grønsund som er glad for at det lykkedes at finde en mindelig løsning på sagen med arbejdsgiveren.»sagen er beløbsmæssigt blandt vores største enkeltsager overfor en arbejdsgiver og illustrere hvor vigtigt det er at de ansatte kontrollerer deres lønsedler og er omfattet af en overenskomst som sikre at fagforeningen kan hjælpe når der opstår problemer.«gartnernes Fagforening indgik samtidig en ny lokalaftale med virksomheden som garanterer de ansattes arbejdsforhold i virksomheden. Læs flere faglige sager på side 7 16