Odense Kommune. N-vådområde Sanderumgård TEKNISK FORUNDERSØGELSE

Transkript

1 Odense Kommune N-vådområde Sanderumgård TEKNISK FORUNDERSØGELSE

2 Odense Kommune N-vådområde Sanderumgård TEKNISK FORUNDERSØGELSE Rekvirent Rådgiver Odense Kommune Landbrug og Natur Erhverv og Bæredygtighed By- og Kulturforvaltningen Nørregade Odense C Orbicon A/S Jens Juuls Vej Viby J Projektnummer Projektleder Kvalitetssikring Thomas Stampe Petersen Anders Lund Jensen Revisionsnr. 1 Godkendt af Henrik Vest Sørensen Udgivet

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. RESUME INDLEDNING Baggrund Projektområdet Udviklingshistorie i projektområdet REGISTERINGER Tekniske anlæg Infrastruktur Ledningsejere Planforhold Fredninger, fredskov, bygge- og beskyttelseslinjer samt fortidsminder Drikkevandsinteresser, boringer og råstofindvinding Skovrejsning og jordforurening Landskabelige beskyttelsesinteresser Biologiske forhold National naturbeskyttelse International naturbeskyttelse Natura Vandområdeplan Bilag IV-arter Vandløbsforhold - Vejrup Å Oplande, jordbundsforhold og arealanvendelse Karakteristiske afstrømninger Vandbalance Opmålingsdata Vandløbsopmåling Højdemodel Drænoplysninger...24

4 3.10. Fosforprøver PROJEKTGENNEMFØRELSE Skitseforslag Etablering af nyt vandløbstracé Etablering af rørbroer Håndtering af dræn Sløjfning af dræn Overrisling af drænvand Gennemgang af drænsystemer Afværgeforanstaltninger KONSEKVENSER Metoder Beregning af vandstandsforhold Beregning af afvandingsforhold Ændringer i afvandingsforhold Næringsstoffer Kvælstoftilførsel til området Kvælstoffjernelse ved oversvømmelse med vand fra vandløbsoplandet Kvælstoffjernelse ved overrisling med vand fra det direkte opland Kvælstoffjernelse ved ekstensivering af landbrugsdriften i projektområdet Kvælstoffjernelse ved sødannelse Samlet kvælstoffjernelse Fosfortab fra projektområde Fosfortilbageholdelse ved oversvømmelser Samlet fosforbalance Vurdering af udledning af drivhusgasser Natur Vandløb Søer ved Sanderumgård...36

5 6. ANLÆGSOVERSLAG KONKLUSION...38

6 BILAGSFORTEGNELSE 1. Bilag 1 Kvælstofregneark 2. Bilag 2 Fosforregneark 3. Bilag 3 Drivhusgasser 4. Tegning 100 Afvandingskort nuværende forhold sommermiddel 5. Tegning 101 Afvandingskort fremtidige forhold sommermiddel 6. Tegning 201 Afvandingskort fremtidige forhold medianmaksimum 7. Tegning 200 Projektkort 8. Tegning 300 Oplandskort 9. Tegning 400 Længdeprofil hoveddræn inkl. vandspejl 10. Tegning 401 Længdeprofil nyt forløb Vejrup Å inkl. vandspejl 11. Tegning 500 Eksempel på dobbeltprofil til P-sedimentation 12. Tegning 600 Ledningsoplysninger

7 1. RESUME Der er gennemført en teknisk forundersøgelse for etablering af vådområde ved Sanderumgård i Odense Kommune. Forundersøgelsen viser, at der er mulighed for at etablere et N-vådområdeprojekt med en potentiel årlig N-tilbageholdelse på 109 kg N/ha ved overrisling af drænvand og ekstensivering af landbrugsjord. Projektet vil potentielt medføre frigivelse af fosfor, med mindre der etableres mulighed for oversvømmelse med vandløbsvand. Dette opnås ved etablering af bredt dobbeltprofil. Udover N-tilbageholdelse medfører projektet også en række naturgevinster, herunder tilbageføring af Vejrup Å til det naturlige terrænnære forløb ned igennem projektområdet og dermed genskabelse af faunapassage for fisk og vandløbstilknyttede smådyr forbi Sanderumgård. 7 / 38

8 2. INDLEDNING 2.1. Baggrund Odense Kommune har igangsat en teknisk og biologisk forundersøgelse vedrørende mulighederne for etablering af et vådområde ved Sanderumgård langs Vejrup Å sydøst for Odense. Formålet med forundersøgelsen er at beskrive projektområdet, så det kan vurderes, om et potentielt vådområde ved Sanderumgård kan opfylde de overordnede formål med vådområdeordningen. Forundersøgelsen skal derfor tilvejebringe et tilstrækkeligt vidensgrundlag for at kunne vurdere de arealmæssige, tekniske, naturmæssige og økonomiske konsekvenser af et vådområde samt danne grundlag for at beregne størrelsen af kvælstoffjernelsen og evt. fosforfrigivelse, set i forhold til projektets samlede økonomiske omkostninger. Projektet tilsigter at forbedre natur og vandmiljø ved at reducere udledningen af kvælstof til fjorde og kystvande. Projektet finansieres af EU s Landdistriktsprogram. Vådområdeordningen er lovbestemt ved bekendtgørelse nr. 215 af 02/03/2017 om kriterier for vådområde- og lavbundsprojekter samt bekendtgørelse nr. 195 af 24/02/2017 om tilskud til vådområde- og lavbundsprojekter Projektområdet Odense Kommune har på baggrund af en ansøgning til Miljøstyrelsen fået bevilget midler til gennemførelse af en forundersøgelse på et vådområdeprojekt på et ca. 27 ha stort areal, beliggende mellem landsbyerne Fraugde og Langeskov, ca. 12 km fra Odense C. Undersøgelsesområdet er beliggende øst for Vejrup Ås nuværende forløb gennem haven ved herregården Sanderumgård. Undersøgelsesområdet fremgår af Figur 2.0. I de seneste år har Sanderumgård oplevet stigende udfordringer med oversvømmelser af landbrugsarealer langs Vejrup Å. Oversvømmelserne har hovedsageligt ramt to områder, henholdsvis ved Gedehalsvej og området mellem Barmosen og Sanderumgårdsvej. Lodsejer har derfor udtrykt et ønske om at et potentielt vådområdeprojekt skal planlægges og gennemføres, således at påvirkninger af landbrugsdriften reduceres mindst muligt. 8 / 38

9 Figur 2.0. Projektområdets beliggenhed (rød afgrænsning) i forhold til Odense. Med blå er angive større vandløbssystemer. Lodsejer og Odense Kommune har desuden udtrykt ønske om at vådområdeprojektet gennemføres ved en forlægning af Vejrup Å til sit oprindelige slyngede forløb øst for herregården, kombineret med maksimal tilbageholdelse af kvælstof og opretholdelse af eksisterende kulturhistoriske anlæg ved Sanderumgård. Dertil skal projektet fremme naturlig hydrologi og forbedre natur- og miljøforhold i øvrigt samt undlade påvirkning af dyrkningsarealer uden for projektområdet. Projektområdets/undersøgelsesområdets beliggenhed i forhold til Sanderumgård fremgår af Figur / 38

10 Figur 2.1. Undersøgelsesområdets beliggenhed i forhold til Sanderumgård. Selve undersøgelsesområdet udgør ca. 27 ha og er altovervejende bestående af landbrugsarealer i omdrift Udviklingshistorie i projektområdet Sanderumgårds historie kan spores tilbage til 1400-tallet, men den nuværende hovedbygning stammer fra I perioden blev der i tilknytning til godset etableret et større parkanlæg bestående af en række forbundne søer med kanaler, lysthuse, plæner og beplantninger. For at sikre tilstrækkelig vandtilførsel til søerne blev Vejrup Å forlagt, således at åens vand kunne føres gennem parkanlæggets søer. Nedstrøms parkanlægget blev der etableret en ny kanal, som efter ca. 1 km er forbundet med det oprindelige forløb af Vejrup Å. Med parkanlægget blev ca. 1,5 km af Vejrup Å sløjfet og frem til i dag har Vejrup Å løbet gennem De romantiske haver, som parkanlægget kaldes. Området er velbesøgt og rummer naturmæssige og kulturhistoriske værdier. Godset drives i dag som traditionelt land- og skovbrug med et samlet areal på 1100 ha. inkl. forpagtninger og skov. 10 / 38

11 3. REGISTERINGER 3.1. Tekniske anlæg Infrastruktur Undersøgelsesområdet gennemskæres af Nonnebovej, der er en mindre forbindelsesvej mellem Sanderumgård og Langeskov, samt en mindre markvej. Begge vejforbindelser skal opretholdes ved projektgennemførsel. Derudover findes der ikke andre former for infrastrukturanlæg, som vil blive berørt af et vådområde Ledningsejere Der er indhentet ledningsoplysninger via LER 1. Følgende ledningsejere har ledninger indenfor undersøgelsesområdet: Energi Fyn A/S TDC A/S Det skal bemærkes, at det område, der er søgt oplysninger på, generelt er noget større end det område, der vil kunne blive påvirket ved gennemførelse af projektet. Der er derfor fremkommet oplysninger om ledningsanlæg, der ikke vil kunne blive berørt af projekterne, og kun de ledningsanlæg, der potentielt vil kunne blive berørt, er indtegnet på kort. Det vil kun blive nødvendigt med ledningsomlægning i mindre omfang i forbindelse med gravearbejde i projektområdet. Beliggenheden af de enkelte ledninger fremgår af Tegning 600. Spildevandsforhold Sanderumgård og ejendomme i nærheden er spildevandskloakeret, men ledninger krydser ikke projektområdet jf. Figur Et ledningsejerregister over virksomheder, selskaber mv. som ejer forsyningsledninger i Danmark. 11 / 38

12 Figur 3.0. Kort fra spildevandsplan for Odense Kommune Planforhold Fredninger, fredskov, bygge- og beskyttelseslinjer samt fortidsminder Der er ikke fredede områder indenfor undersøgelsesområdet. Ligeledes findes der hverken sø- eller åbeskyttelseslinjer samt kirkebeskyttelseslinjer. En mindre del af undersøgelsesområdet berører skovbyggelinjen og beskyttelseslinjer omkring fortidsminder. Fortidsminderne er registrerede rundhøje i Hakkehave Skov og flere beskyttede jordog stendiger i området. De fleste af skovene i nærheden af undersøgelsesområdet, herunder skovene Hakkehave Skov, Humlebakke Skov og bevoksningerne omkring Sanderumgård, er fredskov. Oversigt over forholdene fremgår af Figur / 38

13 Figur 3.1. Kort med jord- og stendiger (brun streg), rundhøje (pink cirkel), fredskov og tilhørende skovbeskyttelseslinjer (lys- og mørkegrøn optegning) Drikkevandsinteresser, boringer og råstofindvinding Der er ingen råstofindvinding i projektområdet, men der er råstofgraveområder syd og nordøst for undersøgelsesområdet. Undersøgelsesområdet er udpeget som område med drikkevandsinteresser, og der findes flere boringer i området, der dog er placeret nord for det eksisterende forløb af Vejrup Å, der skal bibeholdes. Oversigt over forholdene fremgår af Figur / 38

14 Figur 3.2. Kort med indvindingsopland for drikkevand (blå skravering), boringer fra GEUS (punkter) og råstofgravenes placering mod nordøst og syd (lilla skravering) Skovrejsning og jordforurening Hele undersøgelsesområdet er beliggende i et område, hvor skovrejsning er uønsket. Udpegningen er vedtaget i Kommuneplanen (periode ) og arealerne, hvor skovrejsning er uønsket, fremgår af Figur 3.3. Der er ikke registreret jordforurening i projektområdet. 14 / 38

15 Figur 3.3. Arealer, hvor der ikke ønskes skovrejsning jf. kommuneplan Landskabelige beskyttelsesinteresser Undersøgelsesområdet er beliggende i et særligt landskabeligt beskyttelsesområde. Udpegningen tilsigter, at landskabets karakter og visuelle oplevelsesmuligheder skal beskyttes, og områderne skal derfor friholdes for tekniske anlæg, byudvikling, spredt bebyggelse og råstofindvinding. Umiddelbart udenfor selve undersøgelsesområdet mod syd, vest og nord er landskabet underlagt en generel landskabsbeskyttelse. Det kan ligeledes nævnes, at undersøgelsesområdet indgår i Odense Kommunes blågrønne struktur som Tarup-Davinde Kilen, hvor der skal sikres en bedre sammenhæng mellem natur, landskab og de rekreative muligheder i øvrigt Biologiske forhold National naturbeskyttelse Selve undersøgelsesområdet rummer begrænsede naturværdier, hvilket primært skyldes, at omkring 97 % af undersøgelsesområdet er intensivt dyrkede marker i omdrift. Der findes et mindre vandhul, som er beskyttet mod tilstandsændringer i henhold til Naturbeskyttelseslovens 3 samt et par bevoksninger, som har funktion af vildtremiser eller små-biotoper. Det registrerede vandhul er ikke besigtiget og der foreligger ingen data om arealets tilstand. Ved en gennemgang af luftfoto kan vandhullet erkendes på 1995 årgangen, som et kunstigt anlagt rektangulært vandhul med en ø i midten. Over 15 / 38

16 årene er den dog groet voldsom til, således at der på de seneste luftfoto ikke kan erkendes et frit vandspejl. På baggrund af dette og strukturen der fremgår af luftfoto vurderes det at naturkvaliteten sandsynligvis er ringe til moderat. Relativt tæt på undersøgelsesområdet findes bl.a. søer og moseområder i parkanlægget ved Sanderumgård, som er beskyttede mod tilstandsændringer jf. Naturbeskyttelseslovens 3 og umiddelbart opstrøms undersøgelsesområdet findes en række beskyttede naturtyper, overvejende engarealer. Der er ikke gennemført egentlige registreringer på artsniveau i forbindelse med forundersøgelsen og kvaliteten af naturområderne er derfor ukendt. Odense Kommune har oplyst, at de ikke har kendskab til fund eller registreringer af særligt værdifulde naturtyper og arter i undersøgelsesområdet. Vejrup Å, som afvander området, er et beskyttet vandløb i henhold til naturbeskyttelseslovens 3. Vandløbet må derfor ikke sløjfes, reguleres eller på anden måde ændres, uden at der gives en dispensation efter Naturbeskyttelsesloven. Oversigt over forholdene fremgår af Figur 3.4. Figur 3.4. Kort med beskyttede naturområder i og nær projektområdet. Beskyttede vandløb (lyseblå linjer), beskyttet sø (mørkeblå skravering), eng (lysegrøn skravering) og mose (brun skravering). 16 / 38

17 Fisk I henhold til gældende udsætningsplan for ørred på Fyn 2 er Vejrup Å et fint lille ørredvandløb på strækningen opstrøms Sanderumgård, men vandløbet mangler variation og dynamik nedstrøms Sanderumgård. Opstemningen ved Sanderumgårds parkanlæg udgør desuden en faunaspærring, som hindrer fri passage for fisk og smådyr tilknyttet vandløbet. Der er ikke gennemført egentlig bestandsanalyser af fiskebestande, herunder ørreder i Vejrup å, i forbindelse med denne forundersøgelse International naturbeskyttelse Natura 2000 Det nærmeste Natura 2000-område er område nr. 97 Urup Dam, Brabæk Mose, Birkende Mose og Illemose, som er beliggende ca. 2,5 km nordøst for undersøgelsesområdet. De nærmeste direkte forbundne Natura 2000-områder er Odense Fjord, Natura område nr. 110 og Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å, Natura område nr. 114, som Vejrup Å udmunder i. Se oversigt på Figur 3.5. Figur 3.5. Undersøgelsesområdet er markeret med rød optegning. Natura 2000-områder er skraveret med grøn. 2 Udsætningsplan for Fynske Vandløb (inkl. Ærø og Langeland). Distrikt 09 - vandsystem 1-58 og distrikt 10 - vandsystem / 38

18 Vandområdeplan Vejrup Å er omfattet af Vandområdeplanen for Vandområdedistrikt 1.13 Odense Fjord. I vandområdeplanen er der bindende mål og tidsfrister for målopfyldelse jf. EU's Vandrammedirektiv, og der er fastlagt en række indsatser for at nå miljømålene. Miljømålene omhandler vandområdets generelle tilstand målt på bl.a. fysiske og kemiske parametre. I vandområdeplanen er Vejrup Å i undersøgelsesområdet målsat til at have en god økologisk tilstand, hvilket også er miljømålet. De nærmeste DVFI-stationer 3 viser begge god eller meget god økologisk tilstand i vandløbet. DVFI-prøve udtaget i 2009 opstrøms projektområdet ved adressen Sanderumgårdsvej 111 viste en DVFI på 5 god økologisk tilstand. I 2014 blev seneste prøve udtaget ca. 1,3 km nedstrøms projektområdet. Prøven viste en DVFI på 6 meget god økologisk tilstand. Der er i vandområdeplanen ikke anført oplysninger om vandløbets kemiske tilstand. Vandløbets tilstand i forhold til makrofytter og fisk er oplyst som værende ukendt Bilag IV-arter Habitatdirektivets bilag IV indeholder en liste med en række særligt beskyttelseskrævende arter (bilag IV-arter). Beskyttelsen fremgår i dansk lovgivning af Habitatbekendtgørelsen, som skal sikre, at der ikke sker skade på yngle- og rastearterne på bilag IV. Udbredelsen af de listede bilag IV-arter er vurderet på baggrund af rapporten Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV 4, afrapporteringen af Statens NOVANA-overvågningsprogram 5 og med skelen til oplysninger fra databasen Danmarks fugle og natur 6. Padder Projektområdet ligger indenfor udbredelsesområdet for spidssnudet frø, strandtudse og stor vandsalamander. Spidssnudet frø er vidt udbredt i Danmark og findes i alle landsdele undtagen Bornholm. Den trives bedst, hvor der i umiddelbar nærhed af velegnede ynglevandhuller findes gode raste- og fourageringshabitater i form af moser, enge eller fugtige heder. Spidssnudet frø yngler, ligesom andre arter af padder, med størst succes i lavvandede fiskefrie og rene vandhuller, der skal være lysåbne. Spidssnudet frø forekommer sandsynligvis sporadisk i og nær lokalområdet, men der vurderes ikke at være væ- 3 St Nedstrøms Davinde Renseanlæg og st m opstrøms tilløb af Fraugde Bæk. 4 Faglig rapport fra DMU nr Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV. 5 Søgaard, B., Wind, P., Elmeros, M., Bladt, J., Mikkelsen, P., Wiberg-Larsen, P., Johansson, L.S., Jørgensen, A.G., Sveegaard, S. & Teilmann, J Overvågning af arter NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 240 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr / 38

19 sentlige ynglelokaliteter for arten i undersøgelsesområdet, da det eneste vandhul i projektområdet er stærkt tilgroet og af ringe kvalitet. Stor vandsalamander er vidt udbredt og almindeligt forekommende i Danmark, især i den østlige del af landet. Den kræver rene, fiskefrie og solbeskinnede vandhuller og indfinder sig hurtigt i nye vandhuller. Stor vandsalamander vil under vandring til og fra ynglevandhullerne, og eventuelt under overvintring, benytte skovområder. Arten kan vandre forholdsvist langt (flere kilometer) og kan kolonisere nye, velegnede områder. Oftest holder den sig dog indenfor en afstand af få hundrede meter fra ynglevandhullet. Den kan også træffes i kældre og udhuse uden for ynglesæsonen. Vandhullet i projektområdet vurderes ikke at være egnet som ynglelokalitet for stor vandsalamander. Strandtudse yngler hovedsageligt i lysåbne lavvandede vandsamlinger eksempelvis i fugtig klitlavning eller på afgræssede strandenge. Den forekommer overvejende langs kysten, men kan også findes inde i landet eksempelvis i grusgrave med egnede yngleog fourageringsområder. Strandtudse vurderes ikke at forekomme inden for projektområdet, da der ikke findes egnede yngle- eller fourageringsområder til den. Krybdyr Projektområdet ligger inden for udbredelsesområdet for markfirben. Markfirben er almindeligt forekommende i det meste af Danmark. Potentielle yngle- og rasteområder for markfirben er især solbeskinnede sydvendte skråninger med veldrænet jord og lav vegetation. Arten lever typisk i områder som skovbryn, diger, markskel, gamle råstofgrave og andre tørre områder med bar jord eller sparsom vegetation. Projektområdet er beliggende indenfor udbredelsesområdet for markfirben, men det vurderes ikke, at være væsentlige forekomster af markfirben i undersøgelsesområdet, da der ikke er egnet habitat for arten. Flagermus Der er flere arter af flagermus, der kan forekomme i lokalområdet. Projektområdet ligger indenfor de kendte udbredelsesområder for brunflagermus, sydflagermus, skimmelflagermus, vandflagermus, damflagermus, dværgflagermus, pipistrelflagermus, og langøret flagermus. Småsøer og vandløb i området kan være fourageringsområder for bl.a. vandflagermus og damflagermus, og mange arter af flagermus er i øvrigt tilknyttet skovbevoksninger, som findes i og nær undersøgelsesområdet. Flere arter som eksempelvis dværgflagermus, benytter sig af ledelinjer i landskabet som læhegn og skovbryn under deres fouragering og transportflugt mellem områder. Der er ikke gennemført en nærmere undersøgelse af f.eks. egnede ynglesteder for flagermus i undersøgelsesområdet, eksempelvis i form af gamle træer med hulheder. Da flagermus er højmobile arter må det forventes at de kan forekomme inden for projektområdet, på trods af at der ikke er væsentlige yngle- eller fourageringslokaliteter. 19 / 38

20 3.4. Vandløbsforhold - Vejrup Å Vandløbet i projektområdet benævnes Davinde Bæk/Vejrup Å. Nedstrøms projektområdet udgør vandløbet kommunegrænsen mellem Odense Kommune og Kerteminde Kommune. Vejrup Å er et offentlig vandløb, som administreres efter Regulativ for Vejrup Å Amtsvandløbs nr Fyns Amt, april Odense Kommune er vandløbsmyndighed. Åens samlede længde er ca. 15 km, og vandløbet afvander et samlet areal på ca. 41,5 km 2. Slutrecipienten er Odense Fjord, og vandløbet ligger med et gennemsnitligt fald på 1,8. Gennem undersøgelsesområdet er faldet dog lidt højere, omkring Oplande, jordbundsforhold og arealanvendelse De topografiske oplande til undersøgelsesområdet er beregnet på baggrund af data fra Orbicons oplandsdatabase. Data herfra er tillige suppleret med oplysninger om oplandsareal fra drænplaner. Grusgravene i den sydlige del af projektområdet er kunstige og vandskellet gennemskærer flere af søerne. Således er oplandsarealet opstrøms projektområdet reelt større, men der er regnet med det naturlige vandskel i beregningerne. Størrelsen af det topografiske oplande fremgår af Figur 3.6 og Tegning / 38

21 Figur 3.6. Afgrænsning af det topografiske opland til undersøgelsesområdet. Jordbunden i undersøgelsesområdet er ifølge Miljøportalen hovedsagelig lerblandet sandjord og humus med en fordeling på 73 % og 27 %. Fordeling af opland i forhold til dyrket areal og andel sandjord fremgår af Tabel 3.1. Opland Opland (ha) Andel landbrugsjord (markblok 2016) % 73 % Direkte opland % 73 % Andel sandjord (fra jordbundskort) Undersøgelsesområdet Vandløbsopland % 30 % Opland til søer % 16 % Drænopland uden for projektområde Tabel 3.1. Beregnede topografiske oplande for Vejrup Å og andel landbrugsjord og sandjord. 21 / 38

22 3.6. Karakteristiske afstrømninger Til vurdering af afstrømningsforholdene i Vejrup Å ved projektområdet er der anvendt data fra det hydrometriske stednummer (ved Dybmosehus, Vejrup Å/Davinde Bæk), hvor oplandet er opgjort til 546 ha. På denne lokalitet er der i perioden 1/ / gennemført i alt 13 vandføringsmålinger. Data fra disse vandføringsmålinger er korreleret med data fra målestationen ved Lindved Å. Data fra Lindved Å er forlænget ved en Q-Q relation til en tidserie for perioden 1/ / fra målestationstation på Odense Å (Nørre Broby). På baggrund af det nævnte datagrundlag har Orbicon estimeret de i Tabel 3.2 viste karakteristiske afstrømninger for Vejrup Å, der således er gældende for perioden Afstrømning (l/s/km 2 ) Medianminimum Sommermiddel Årsmiddel Vintermiddel Medianmaksimum 10 års maksimum 3,0 4,2 6,8 8,6 26,0 40,0 Afstrømning l/s ved indløb i projektområdet 16,4 22,9 37,1 47,0 142,0 218,4 Tabel 3.2. Karakteristiske afstrømninger for Vejrup Å Vandbalance Tilførslen af kvælstof til et vådområde er betinget af vandtransporten fra vådområdets opland og ud i vådområdet. For at kunne foretage en vurdering af kvælstoftransporten fra det direkte opland til vådområdet, er det nødvendigt med et kendskab til vandbalancen for området. Vandbalanceligningen er givet som: N = E akt. + A 0 + A u + R I vandbalancen er N lig med den korrigerede nedbør, E akt er den aktuelle fordampning, A 0 er overfladisk afstrømning fra hele nedbørsområdet (nettonedbør), A u er udsivning eller indsivning af dybereliggende grundvand fra/til nedbørsområdet og R er opmagasinering af vand på jorden og i jordmagasiner. Da de hydrologiske data er indhentet for en periode på 10 år (Klimagrid Danmark, normalværdier ), vil der ikke være nogen magasinændringer af betydning, hvorfor magasinleddet ( R) kan negligeres. Da nedbørsområdet er karakteriseret ud fra det topografiske opland, kan grundvandstyveri enkelte nedbørsområder imellem ikke udelukkes. Grundvandstyveri kan medføre en afvigelse i det faktiske nedbørsområde. Selvom der eventuelt tilføres en del grundvand til området, er det vanskeligt at sætte tal på størrelsen A u, hvorfor den- 22 / 38

23 ne må udelades som element i ligningen. Dette er dog generelt af mindre betydning for beregningerne, idet det omtalte grundvandstyveri normalt har et begrænset omfang set i forhold til det samlede opland. Vandbalanceligningen kan således reduceres til følgende elementer: A 0 = N - E akt. Data for nedbør og potentiel fordampning er angivet for Klimagrid Danmark (DMI tr13-09). Den angivne nedbør er en årssum fra en DMI nedbørsgridcelle (celle 10379) og udgør 720 mm/år. Korrektionsfaktoren er ukendt og jf. P-regneark sættes korrektionsfaktoren derfor til + 21 % på årsbasis for denne station. Den korrigerede årlige nedbørsmængde (N) for undersøgelsesområdet kan derved beregnes til 871 mm. Fordampningen er bestemt ud fra Klimagrid Danmark fra den tekniske rapport Den gennemsnitlige årlige potentielle fordampning for perioden er 634 mm/år. Fordampningen er korrigeret med -5 %. Nettonedbøren, der er et udtryk for den vandmængde, der afstrømmer overfladisk fra nedbørsområdet til undersøgelsesområdet, kan således beregnes til 269 mm/år. Den aktuelle fordampning, som benyttes til kvælstofberegningerne, er beregnet ud fra en relation fundet mellem aktuel og potentiel fordampning fra fire jyske vandløbsoplande. Indregnes denne relation fås en aktuel fordampning (E akt.) på 435 mm/år. Nettonedbøren, der er et udtryk for den vandmængde, der afstrømmer via overfladisk afstrømning fra nedbørsområdet til undersøgelsesområdet, kan således beregnes til 871 mm/år 435 mm/år = 436 mm/år Opmålingsdata Vandløbsopmåling Der er ikke foretaget opmåling af Vejrup Å i forbindelse med projektet. Orbicon har i forbindelse med vådområdeprojektet i Kærby Mose i 2011 opmålt Vejrup Å fra underføringen under motorvejen og til umiddelbart opstrøms projektgrænsen. Opmålingen indgår som grundlag for vurdering af skikkelse og bundkote for opstrøms og nedstrøms ende af nyt vandløb igennem projektområdet og indgår tillige i de hydrauliske beregninger, således at øvre og nedre randbetingelser er velbeskrevet Højdemodel En digital højdemodel for projektområdet er downloadet fra Geodatastyrelsens hjemmeside. Højdemodellen er udarbejdet på baggrund af laserscanning gennemført i og har en opløsning på 0,4 x 0,4 m. Højdemodellen fremgår af Figur / 38

24 Figur 3.7. Højdemodel for projektområdet. Den øvre ende af projektområdet er beliggende i kote 18,0 m og den nedre del er beliggende i kote 13,5 m. I forbindelse med forundersøgelsen er der ikke gennemført en kontrol af højdemodellen. Geodatastyrelsen oplyser, at den vertikale nøjagtighed på højdemodellen er bedre end 5 cm, hvilket vurderes tilstrækkeligt til vurdering af afvandingsklasser med en ækvidistance på 25 cm. Koter angivet i DNN er i rapporten omregnet til DVR90. For området gælder følgende sammenhæng: Koter i DVR90 = koter i DNN minus 8 cm Drænoplysninger I forbindelse med forundersøgelsen er der indhentet drænoplysninger i Orbicons drænarkiv. Der er fundet nøjagtige drænplaner for Sanderumgård med angivelse af bundkoter i m DNN for alle brønde på hoveddrænsystemet. Drænplanerne og selve hoveddrænsystemet er fra 1960 erne, men driftslederen på Sanderumgård har bekræftet, at drænsystemet stadig er i funktion og ikke ændret siden, bortset fra enkelte nydræninger i selve projektområdet. Koter mv. for hoveddrænsystemet forudsættes derfor som gældende for de nuværende forhold. Hoveddrænledninger og tilhørende brønde er digitaliseret og fremgår af Tegning Fosforprøver I forbindelse med forundersøgelsen er der udtaget i alt 18 jordprøver, som er analyseret for P- og Fe-indhold i henhold til vejledningen for beregning af fosforfrigivelse fra 24 / 38

25 vådområdeprojekter ( Placering af prøvefelter fremgår af Figur 3.8. Figur 3.8. Fosforfelter i projektområdet nummereret fra PROJEKTGENNEMFØRELSE 4.1. Skitseforslag De anlægstiltag, der anbefales foretaget, har overordnet til formål at optimere reduktionen af kvælstofbelastning fra oplandet til Vejrup Å med henblik på at begrænse tilførslen til Odense Fjord. Foruden en forbedret kvælstoffjernelse forventes tiltagene 25 / 38

26 også på længere sigt at genskabe en naturlig ådal for Vejrup igennem projektområdet, hvilket vil få væsentlig positiv virkning på naturforholdene samt de landskabelige og rekreative værdier i området. De overordnede virkemidler, som foreslås anvendt, er etablering af et terrænnært vandløb med periodevise oversvømmelser med vandløbsvand, afskæring af dræn ved projektområdets grænse og etablering af overrisling samt ekstensivering af projektområdet. I afsnittene nedenfor er de enkelte anlægstiltag gennemgået nærmere. Alle tiltag fremgår af projektkort Tegning Etablering af nyt vandløbstracé Der er ved forslag til forlægning af Vejrup Å taget hensyn til, at det fremtidige vandløb lægges i naturlige lavninger i projektområdet. Derved udnyttes det naturlige fald og anlægsomkostninger til jordarbejder reduceres. Den foreslåede linjeføring og placering af det nye forløb af Vejrup Å er således ikke nødvendigvis identisk med det oprindelige forløb af Vejrup Å. Mange års drift af arealerne og dræning har med stor sandsynlighed medført lokale sætninger i terrænet, og vandløbets naturlige forløb nu er anderledes end det oprindelige. Ved udgravningen udformes vandløbsprofilet med naturlige variationer mellem lige strækninger og sving, der så nært som muligt svarer til et naturligt mæandrerede forløb. Vandløbsbunden på det nyudgravede vandløbsprofil lægges relativt terrænnært, omkring 50 cm under eksisterende terræn. På grund af vandløbets fald og relativt lave vandføring vurderes det uden for denne forundersøgelses rammer at definere et vandløbsprofil, som medfører, at vandløbet med jævne mellemrum naturligt kan oversvømme de vandløbsnære arealer under hensyn til vegetationsudvikling, arealanvendelse mv. I en beregningsteknisk sammenhæng kan en tilsvarende effekt dog opnås ved at afrømme muldjord på en ca. 12,5 m bred zone på begge sider af vandløbet, således at vandløbet reelt etableres med et bredt dobbeltprofil. Vandføringen skal normaltvist løbe i den nedre strømrende, men ved større afstrømninger skal vandløbet brede sig over hele dobbeltprofilet og skabe naturlig sedimentation af partikulært stof. Etablering af dobbeltprofil fjerner desuden fosforpuljen i jorden på 3,8 ha, da cm overjord afgraves. I forbindelse med en evt. detailprojektering anbefales det, at der arbejdes videre med mulighederne for at skabe oversvømmelse af de vandløbsnære arealer uden afskrabning af muldjord. Principskitse af dobbeltprofil fremgår af Tegning 500. De overordnede projekterede dimensioner for det forlagte vandløbsstykke er følgende: 26 / 38

27 Projektstart opstrøms, bund i st. 200: ca. 18,32 m DVR90 Projektslut nedstrøms, bund i st : ca. 12,81 m DVR90 Bundbredde: 1,0 m / 25,0 m Sideanlæg: 1:2 Gennemsnitligt fald: ca. 3,2 Strækningslængde, nyt forløb: ca m Afgravningsmængde: ca m 3 (inkl. dobbeltprofil) Jordoverskud i forbindelse med udgravning af vandløbstracé og dobbeltprofil forventes opfyldt i lavninger udpeget af lodsejer eller anvendt til jordforbedrende tiltag på sandede marker i nærområdet Etablering af rørbroer Der etableres to nye rørbroer i projektområdet med en forventet dimension på ø1500 mm. Rørbroerne etableres ved underføring under Nonnebovej og ved markvej, se Tegning 200. Rørene nedlægges uden fald og således at der kan etableres en naturlig vandløbsbund gennem rørene. Endelig dimensionering fastlægges i forbindelse med detailprojekteringen. Ved Nonnebovej skal det sikres, at eksisterende allétræer ikke tager skade ved nedgravning af røret. Det anbefales, at der nedsættes en gravekasse for at minimere udbredelsen af gravezonen Håndtering af dræn Alle dræn og brønde, der ikke forventes at have nogen afvandingseffekt udenfor projektområdet, lokaliseres og sløjfes ved en gennembrydning eller tilstopning for hver ca. 25 løbende meter. Alle dræn og brønde, der har direkte betydning for afvandingen af arealer udenfor projektområdet, skal sikres uændrede afvandingsforhold efter projektgennemførsel, samtidigt med at drænvandet ledes til overrisling i projektområdet. Der forventes inden påvirkning af dræn udenfor projektområdet, såfremt drænudløbene har frit udløb på terræn ved vandstand svarende til sommermiddelvandføring. Der er generelt en usikkerhed omkring det faktuelle antal dræn og de enkelte dræns og brøndes faktiske placering og tilstedeværelse, idet der ofte kan være foretaget ændringer, som ikke er oplyst. Desuden kan nogle dræn være sløjfet eller ude af funktion. Antallet og den nøjagtige placering er derfor kun retningsgivende og anbefales verificeret nærmere i et detailprojekt eller ved udførelsen Sløjfning af dræn Afbrydelsen af dræn indenfor projektområdet foretages ved en overgravning af drænledningen. Mindst 2-3 m af ledningen opgraves og fjernes, og der påsættes en tæt 27 / 38

28 slutprop på drænenden ud mod vandløbet, inden den opgravede jord genindfyldes i det gravede hul. Ved projektgennemførelsen sløjfes eventuelt lokaliserede drænbrønde ved afmontering og fjernelse af dæksler og øverste brøndringe til under terræn. Afløb (og indløb) for drænrør i hver brønd afproppes med tætsluttende endeprop eller tilsvarende. Brøndhullerne fyldes med jord og alle optagne brøndmaterialer fjernes Overrisling af drænvand Afledning/omlægning af vand fra dræn og grøfter ud på terrænet er et af de effektive virkemidler ved kvælstoffjernelsen. Sløjfningen af dræn skal dog foregå således, at der ikke sker en fremtidig påvirkning uden for projektgrænsen og ind på de dyrkede arealer. Det betyder ofte, at flere dræn bør vurderes konkret i forhold til en mulig påvirkning ved vandstandshævningen/ sløjfningen. Drænene afskæres ved opgravning, og der laves en smal rende, evt. faskine, på tværs af ledningstracéet for at fordele drænvandet over en mere diffus flade. Faskinen udføres åben eller som stenfyldt rende. Længden afpasses efter drænets dimension/kapacitet. Drænrøret på afgangssiden af renden opgraves på mindst 1 m på afløbssiden af faskinen og afproppes med tætsluttende endeprop eller tilsvarende. Røret på tilgangssiden afsluttes i renden/faskinen. På afløbssiden kan der laves et skrab langs hele rendens længde for at sikre, at vandet kan løbe ud mod engen over en bredere front. Generelt anbefales åbne render frem for stenfyldte faskiner, der er følsomme over for indlejring af materialer, som transporteres med drænene. Endelig udformning fastlægges i forbindelse med detailprojekteringen Gennemgang af drænsystemer I det følgende gennemgås de registrerede dræntilløb til projektområdet og håndteringen af disse. Dræn indenfor projektområdet: Sløjfes som beskrevet ovenfor. Dræn, der sløjfes, fremgår af Tegning 200. Drænsystem mod nordvest: Drænsystemet kan ikke føres til terræn uden opstuvning af vand i drænsystemet og dermed potentiel påvirkning af arealer uden for projektområdet. Dette skyldes, at drænsystemet er etableret mere end 1,25 m under terræn. Der etableres derfor en tæt ledning med direkte forbindelse til eksisterende lavtliggende drænsystem nord for Vejrup Å, se Tegning 200. Oplandet på 28,5 ha medtages ikke i beregningerne for kvælstoffjernelse. Drænsystem fra syd: Drænsystemet kan føres til overrisling på det område, der er markeret på Tegning 200. Der etableres et nyt rør med 2 promille fald ned mod området. 28 / 38

29 Drænsystem fra nord: De 3 drænsystemer kan ikke ledes til overrisling i projektområdet ud for deres placering, da de ligger for dybt, men der kan etableres en afskærende tæt ledning ned mod et lavere liggende område, hvor drænvandet kan overrisle terræn. Afskærende ledning og område for overrisling fremgår af Tegning 200. Drænsystemer markeret som nr. 1-4 på Tegning 200: Der foreligger ikke koter for drænene og brønde er nedgravet. Såfremt drænene ligger 1,25 m under terræn vil der kunne etableres overrisling i projektområdet og der vil ikke være påvirkning opstrøms. Såfremt drænene ligger dybere end 1,25 m under terræn, kan der potentielt ske tilbagestuvning. Dette skal verificeres i detailprojekt eller ved udførelsen. Såfremt de ligger dybere end 1,25 m under terræn, skal der etableres afskærende ledninger mod en lavere liggende del af projektområdet. Der skal etableres et nyt dræn fra skovområdet syd for Nonnebovej, der føres ned langs adgangsvejen til Nonnebovej 55 og skydes under Nonnebovej, hvorefter det føres til overrisling på terræn. Herved sikres mod tilbagestuvning af vand i skovområdet Afværgeforanstaltninger Alle arealer udenfor projektområdet og Sanderumgårds matrikelskel friholdes for påvirkninger i forhold til afvandingsforhold. I forbindelse med detailprojekteringen skal der dog foretages en detaljeret opmåling af bundkote i de brønde, der står i randen af projektområdet. Herved kan det verificeres, at der ikke vil ske påvirkninger opstrøms i drænsystemerne. I punktet for forlægning af Vejrup Å etableres en stentærskel, således at vandstanden i Vejrup Å opstrøms herfor er uændret. Der etableres tillige et vandindtag til søerne ved Sanderumgård i det punkt, hvor Vejrup Å forlægges til det nye tracé. Vandindtaget til søerne anbefales etableret som en brønd med stemmebrædder, således at det vil være muligt at ændre vandfordelingen, hvis dette bliver nødvendigt af hensyn til opretholdelsen af vandspejlskoten i søerne. For at sikre overholdelse af projektforudsætninger skal der udarbejdes en vedligeholdelsesmanual i forhold til renholdelse af drænudløb ved overrislingsarealer mv. 29 / 38

30 5. KONSEKVENSER 5.1. Metoder Beregning af vandstandsforhold Til belysning af vandstanden i projektområdet er der gennemført vandspejlsberegninger ved hjælp af Orbicons vandspejlsberegningsprogram VASP. Beregningerne er gennemført for alle karakteristiske vandføringer. Ved beregningerne er der anvendt Manningtal 10 om sommeren og 22 om vinteren, der anvendes som standardværdier, da der ikke findes datagrundlag for beregning af Manningtal i Vejrup Å. Det fremgår af beregningerne, at sommermiddel- og vintermiddelvandstanden i vandløbet er stort set ens på hele strækningen gennem undersøgelsesområdet, selvom vandføringen er størst i vinterhalvåret. At sommermiddelvandstanden er på samme niveau som vintermiddelvandstanden skyldes, at der er grøde i vandløbet om sommeren, og at grøden øger ruheden i vandløbet (reducerer Manningtallet). Denne forskel er der taget højde for i valget af Manningtal. De beregnede vandstande ned gennem projektområdet for sommermiddel og medianmaksimum fremgår af Tegning Beregning af afvandingsforhold Ved beregning af den eksisterende og fremtidige afvandingsdybde i undersøgelsesområdet er der anvendt det VASP-baserede værktøj VASP GIS. Værktøjet er i stand til at beregne den vertikale difference mellem to højdemodeller (her: terrænmodellen og den konstruerede vandspejlsmodel ). De arealer, der er direkte påvirket af vandløbenes vandspejl, er opgjort ved sommermiddelvandføring, der anses for at give et godt bud på den gennemsnitlige påvirkning. Der regnes, i henhold til vejledningen, med et terrænniveau på 1,0 m over det frie grundvandsspejl som værende den øvre grænse for de arealer, der er direkte påvirket af vandstanden i vandløbet. En afvandingsdybde på 1,0 m afgrænser således det tekniske projektområde. Der er anvendt en 0 afvandingsgradient ved beregning af afvandingstilstanden. Afvandingsgradienten på 0 er beregnet fra midten af vandløbet og ud mod terrænet/kanten af undersøgelsesområdet. Brugen af 0 afvandingsgradient begrundes i nedenstående forhold: Nuværende forhold: Der er 2-3 langsgående drænsystemer ned gennem området, og de indbyrdes vandskel er ikke kendt. Der er derfor regnet med 0 afvandingsgradient ud fra hoveddrænsystemet, hvilket er konservativt. 30 / 38

31 Fremtidige forhold: Alle dræn i projektområdet sløjfes og jordbunden er overvejende sand. Det er derfor mest sandsynligt, at den fremtidige grundvandsstand vil indstille sig i samme niveau som vandstanden i vandløbet svarende til 0 promille afvandingsgradient. Der er gennemført en vurdering af de påvirkede arealer ved sommermiddelvandføringen, idet de påvirkede arealer er inddelt i 6 kategorier, der er beskrevet som følger: Arealer dækket af vandløbets vandspejl. Arealerne nærmest vandløbet med terræn beliggende fra 0-25 cm over vandstanden i vandløbet. Denne arealkategori svarer til sump. Landbrugsmæssig udnyttelse af arealerne er begrænset til meget ekstensiv græsning. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 25 og 50 cm over vandstanden i vandløbet. Denne arealkategori svarer til våde enge. Arealerne vil periodevist kunne anvendes til græsning. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 50 og 75 cm over vandstanden i vandløbet. Denne arealkategori svarer til fugtige enge. Arealerne vil kunne anvendes til græsning, og på de højest liggende dele eller i tørre somre vil der tillige være mulighed for høslæt. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 75 og 100 cm over vandstanden i vandløbet. Denne arealkategori svarer til tørre enge. Arealerne vil kunne anvendes til græsning og høslæt. Arealer med terræn, der er beliggende mere end 100 cm over vandstanden i vandløbet. Arealerne vil kunne anvendes til græsning og høslæt, og i tørre år vil arealerne kunne indgå i omdrift. For nuværende forhold er afvandingsforholdene beregnet ud fra en afvandingslinje, der følger hoveddrænet fra den øvre ende til den nedre ende af projektområdet. Koter på drænsystemet inkl. rørdimension er lagt ind som en vandløbslinje i GIS, og vandstand i drænsystemet ved sommermiddelvandføring er bestemt. Længdeprofil for hoveddrænsystemet fremgår af Tegning 400. For fremtidige forhold er afvandingsforholdene beregnet for et nyt terrænnært vandløb ned igennem projektområdet. Eksisterende terræn i vandløbstracéet er sænket med 50 cm, der således repræsenterer fremtidig vandløbsbund. Der er indlagt et profil med bundbredde 1 m og anlæg 1:2. Ved rørunderføringer er bundforløbet justeret, således at der er mulighed for tilstrækkelig jorddækning på rør. Længdeprofil for fremtidigt vandløb fremgår af Tegning Ændringer i afvandingsforhold Den eksisterende afvandingstilstand i undersøgelsesområdet er vist på Tegning 100 for sommermiddel. Arealopgørelsen for sommermiddel fremgår af Tabel / 38

32 Arealklassifikation (Afvandingsdybde) Areal (ha) Areal (%) Frit vandspejl 0,17 2 Sump 0,02 0,5 Våd eng 0,13 1,5 Fugtig eng 2,45 31 Tør eng 5,05 65 Total 7, Tabel 5.1. Klassifikation af arealer i undersøgelsesområdet, der er direkte påvirket af vandstanden i hoveddrænsystemet. Arealerne er beregnet ud fra sommermiddelvandføring. Den fremtidige afvandingstilstand i undersøgelsesområdet er vist på Tegning 101 og 102 for henholdsvis sommermiddel og medianmaksimum. Arealopgørelsen for sommermiddel fremgår af Tabel 5.2. Der regnes med et samlet påvirket projektområde på 20,72 ha i beregningerne af næringsstofomsætning, da der er et tørt område indenfor påvirkningsgrænsen på 1,0 m afvandingsdybde. Der er ikke taget højde for eventuel arealarrondering, men dette vil blot ændre forholdet mellem ekstensiveret areal og direkte opland til overrisling af drænvand og er i henseende af kvælstoftilbageholdelse ubetydeligt. Skovområdet mod nordøst er ikke medregnet som projektområde, da afvandingstilstanden forventes uændret efter projektgennemførelse. Arealklassifikation (Afvandingsdybde) Areal (ha) Areal (%) Frit vandspejl 1,17 6 Sump 1,79 9 Våd eng 5,58 27 Fugtig eng 6,96 34 Tør eng 4,86 24 Total 20, Tabel 5.2. Klassifikation af arealer i undersøgelsesområdet, der er direkte påvirket af vandstanden i vandløb. Arealerne er beregnet ud fra sommermiddelvandføring Næringsstoffer Beregningen af kvælstoffjernelsen i nærværende projekt er baseret på dels gennemsivning/overrisling af projektarealernes jorder med kvælstofholdigt vand fra de direkte oplande til det kommende vådområde, og dels på det kvælstof, som fjernes ved ek- 32 / 38

33 stensivering af landbrugsdriften indenfor projektområdet. Der er ligeledes indregnet effekten af oversvømmelse med vandløbsvand. Til beregning af kvælstoftilførsel og omsætning i projektområdet benyttes nyeste regneark fra Naturstyrelsen (n_beregning_nst_december_2014 fra Udfyldt regneark er vedlagt som Bilag Kvælstoftilførsel til området Ud fra oplysninger om områdets vandbalance, andel sandjord og andel dyrket areal er der beregnet en samlet kvælstoftilførsel til området på kg/år fordelt på kg N/år fra vandløbsoplandet på 546 ha kg N/år fra det direkte opland på ca. 82 ha kg N/år fra projektområdet Kvælstoffjernelse ved oversvømmelse med vand fra vandløbsoplandet Der forventes at ske oversvømmelse af 3,8 ha i 50 dage ved projektgennemførsel som følge af vandløbets forløb i dobbeltprofil. Der regnes med en omsætningsrate for kvælstof på 1 kg N/ha/døgn. På den baggrund kan der forventes en kvælstoffjernelse som følge af oversvømmelse på 190 kg N/år Kvælstoffjernelse ved overrisling med vand fra det direkte opland Ved etablering af et vådområde tilføres kvælstofholdigt vand fra oplandet. Ved dannelsen af mere eller mindre vandmættede jorder i området vil der skabes de nødvendige betingelser for kvælstoffjernelse ved denitrifikation, forudsat at der er organisk stof eller andre oxiderbare stoffer til stede i jorden. Denitrifikationen er en mikrobiel proces, hvor primært nitrat reduceres til luftformigt kvælstof under omsætning af organisk stof. Andre forbindelser, såsom pyrit, kan også omsættes i forbindelse med denitrifikationen. For at optimere kvælstoffjernelsen i området er det vigtigt med en god fordeling af det gennemstrømmende/infiltrerende nitratholdige vand. For at kunne opfange en stor del af det kvælstof, der kommer fra det direkte opland, afbrydes alle dræn til projektområdet i videst muligt omfang. Derved omlægges drænvandet til overrisling af infiltrationsarealerne. På den baggrund kan der forventes en kvælstoffjernelse som følge af infiltration på kg N/år. 33 / 38

34 5.2.4 Kvælstoffjernelse ved ekstensivering af landbrugsdriften i projektområdet Projektets gennemførelse vil betyde, at hovedparten af de arealer, der i dag indgår i landbrugsmæssig drift, tages ud af drift eller overgår til en mere ekstensiv driftsform. Ekstensiveringen svarer til en reduktion på ca kg N/år Kvælstoffjernelse ved sødannelse Eksisterende søer ved Sanderumgård vil få reduceret gennemstrømning og dermed øges opholdstiden for det drænvand fra 198 ha, der afvander direkte til søen. Det er usikkert, om opholdstiden kan øges til 7 dage, som er nødvendigt for at kunne medregne bidraget fra N-sætning i sø. Dette skyldes, at der ikke er foretaget en detaljeret opmåling af søens volumen. Under alle omstændigheder vil bidraget være af mindre betydning i forhold til den samlede kvælstoffjernelse. Indenfor selve projektgrænsen opstår der en permanent sø i den nedre del af området. Derudover er der en eksisterende sø 300 m opstrøms herfor, der bibeholdes. Der kan med fordel etableres mulighed for, at vandløbsvand kan løbe ind i søerne, når vandføringen er stor. Eventuel kvælstoffjernelse i den forbindelse er ikke kvantificeret. Indløbet skal etableres, så der ikke er risiko for smolttab. Der er tillige mulighed for at lede drænvand fra yderligere 271 ha ind i den nedre sø svarende til oplandet til det fremtidige gamle forløb af Vejrup Å. Volumenet af søen er dog kun m 3, hvilket giver en opholdstid for vandet på ca. 1 døgn (ved årsmiddel). For at kunne regne med kvælstoffjernelse skal opholdstiden være mindst 7 døgn. For at opnå denne opholdstid skal søen udvides til m 3, men med en forventet kvælstoffjernelse på kun yderligere ca. 200 kg N/år forventes dette tiltag ikke at være omkostningseffektivt Samlet kvælstoffjernelse Den samlede forventede kvælstoffjernelse er beregnet ud fra den tekniske projektgrænse omfattende et areal på 20,72 ha. Det ses, at der kan fjernes i alt kg N/år svarende til knap 25 % af kvælstoftransporten til området. Resultatet svarer til en arealspecifik kvælstoffjernelse på 109 kg N/ha/år for den tekniske projektgrænse Fosfortab fra projektområde Vurderingen af fosforbalancen er foretaget på baggrund af den seneste P-vejledning og det dertil knyttede regneark for fosforkvantificering ( _fosforregneark fra Det udfyldte regneark er vedlagt som Bilag 2. Ud fra regnearkets vejledning er der beregnet en samlet fosforfrigivelse fra projektområdet på 278 kg P/år. 34 / 38

35 5.2.8 Fosfortilbageholdelse ved oversvømmelser Tilbageholdelsen af fosfor fra oversvømmelseshændelser vil forekomme dels ved sedimentation af partikulært fosfor (deponering), og dels ved optagelse af opløst fosfor i plantebiomasse. I forhold til tilbageholdelse af fosfor ved gennemførelse af det skitserede projekt og ved brug af seneste P-vejledning, kan der på baggrund de beregnede 190 hektardøgn og en arealspecifik fosforfjernelse på 1,5 kg P/ha/døgn deponeres ca. 285 kg P/år. Hertil kommer en mindre fosfortilbageholdelse på 5 kg P/år ved overrisling af drænvand fra 82 ha direkte opland Samlet fosforbalance Såfremt der etableres mulighed for oversvømmelse af 3,8 ha vandløbsnære arealer inden for 25 m fra vandløbet i 50 dage om året, kan der opnås en total fosforreduktion på 12 kg P/år ved gennemførelse af det skitserede projekt. Reduceret fosfortab som følge af afrømning af muld ved etablering af dobbeltprofil er ikke kvantificeret, men dette vil dog blot minimere risikoen for fosforfrigivelsen ved projektet yderligere Vurdering af udledning af drivhusgasser Beregning af potentiale for reduktion af drivhusgasser fra projektområdet fremgår af Bilag 3. Heraf fremgår det, at den samlede CO 2 -reduktion efter omlægning i projektområdet er 19,7 tons CO 2 -ækv. /år Natur Projektet vil overordnet set medføre en øget naturkvalitet i området, da intensivt dyrket landbrugsjord omlægges til eng med våde partier. Naturtyperne vil dog fremstå næringsstofpåvirket som følge af den opbyggede pulje af kvælstof og fosfor fra landbrugsdriften og som følge af overrisling med drænvand, og det forventes derfor at naturområderne, der bibringes med projektet, vil være at påvirket heraf. Overordnet vil der dog ske en ekstensivering, hvilket vil øge naturindholdet i området og naturkvaliteten. Projektet vil således forbedre fourageringsmulighederne for eksempelvis arter af flagermus. Etableringen af det nye åløb vil skabe et nyt landskabeligt element som vandog damflagermus kan fouragere ved. De forøgede mængde areal med våd eng, sump og frit vandspejl kan betyde forbedrede fouragerings- og ynglemuligheder for padder, herunder også stor vandsalamander og spidssnudet frø. Projektet vurderes ikke at få negative påvirkninger på Bilag IV-arter eller Natura områder. 35 / 38

36 5.3.1 Vandløb I perioden efter at der er ledt vand på det nye forløb, forventes der at ske en del sandog materialevandring som følge af erosion. Dele af materialerne vil aflejres i svingene og i de dybere partier, og med tiden vil vandløbet selv finde en naturlig balance mellem erosion og sedimentation. Der kan med fordel etableres et midlertidigt sandfang ved tilslutning til eksisterende forløb Søer ved Sanderumgård Der kan forventes en fordampning fra søerne i sommerperioden på 6 mm/dag svarende til 0,7 l/s. Det forventes, at søens vandspejl kan opretholdes alene ved drævandsbidraget fra de 198 ha, der løber til søen. Sommermiddelafstrømning fra disse dræn svarer til 8 l/s. Af hensyn til forsyningssikkerhed anbefales det dog at der etableres et vandindtag i punktet, hvor Vejrup Å forlægges til et nyt forløb igennem projektområdet. Det forudsættes, at stemmeværket ved søernes udløb tætnes. Der har været et ønske fra lodsejer om at udnytte et lavtliggende område umiddelbart opstrøms søerne til vandreservoir. Vandreservoiret skal fungere som en ekstra mulighed for at trække vand ind i søerne i tørre perioder. Der vil skulle etableres et lille stemmeværk i diget mellem vandløb og området og i selve vandløbet, således at vandet kan ledes ind i området i vinterperioden og tilbageholdes. Derudover vil der skulle laves et mindre dige mod vest ind mod Den Romantiske Have. Samlet vil der dog kun kunne opmagasineres ca. 200 m 3, med mindre hele området inddiges til samme højde som vejdiget mod øst, se Figur 5.1. Da vandreservoiret har et lille volumen og ikke vurderes som nødvendigt afværgetiltag, er der ikke foretaget yderligere analyser. 36 / 38

37 Figur 5.1. Muligt område for vandreservoir. 37 / 38