Mariagerfjord Kommune. Korup Å Teknisk forundersøgelse

Transkript

1 Mariagerfjord Kommune Korup Å Teknisk forundersøgelse

2 MARIAGERFJORD KOMMUNE KORUP Å - TEKNISK FORUNDERSØGELSE Rekvirent Mariagerfjord Kommune att. Jens Peter Neergaard Natur og Grundvand Østergade Arden jepne@mariagerfjord.dk Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Jens Juuls Vej Viby J Projekt : Projektleder : Lars Bo Christensen Kvalitetssikring : Allan Bo Mikkelsen Revisionsnr. : 2 Godkendt af : Henrik Vest Sørensen Udgivet : November 2010 Orbicon Leif Hansen A/S Jens Juuls Vej Viby J info@orbicon.dk CVR nr: Nordea: /56 FRI

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund Registreringer Lokalitetsbeskrivelse og udviklingshistorie Vandløbsopmåling og terrænmodel Vandløbsforhold Dimensioner Vedligeholdelse Jordbundsforhold Eksisterende jordbundsoplysninger Jordbundsundersøgelser Jordbund i de forskellige oplande Vurdering af sætninger Oplande, karakteristiske afstrømninger og vandstande Oplande Afstrømning og vandføring Vandstande Vandbalance Afvandingstilstand og arealanvendelse Afvandingstilstand Arealanvendelse Næringsstofbelastning Kvælstof Fosfor Plangrundlag Biologiske forhold Smådyr Fiskebestand Terrestriske forhold Tekniske anlæg Veje og broer Bygninger Ledninger Kulturhistoriske fund og elementer Projekterede ændringer De enkelte projektelementer /56

4 3.2 Indledende arbejder - generelt Vejadgange, transport, rydninger m.m Sandfang Nedbrydning af pumpestationer og andre bygværker Forlægning af Korup Å Princip for gensnoningen Erosionssikring Udformning og dimensioner Etablering af gydestrækning Jord- og grusmængder Fremtidige tilløb til Korup Å Afbrydelse af dræn og grøfter Afbrydelse af dræn og brønde Grøfter Spang Myndighedsbehandling Konsekvensvurderinger Fysiske forhold Vandstande Vandløbets længde og fald Fremtidige afvandingsforhold Metode Arealopgørelser Næringsstoffjernelse Kvælstoffjernelse Fosforreduktion Fremtidige miljøforhold Vandløbskvalitet Fiskebestand Terrestriske forhold Fuglefaunaen i vådområdet i relation til flytrafikken fra Hadsund Flyveplads Naturbeskyttelse Okkerbelastning Tekniske anlæg Økonomi og arbejdstidsplan Anlægsøkonomi /56

5 4.6.2 Driftsforhold Tids- og arbejdsplan Referencer /56

6 TEGNINGSFORTEGNELSE Tegning nr. Indhold Målforhold 001 Oversigtskort, eksisterende forhold med ledningsoplysninger 1: Oversigtskort, eksisterende afvandingsforhold 1: Oversigtkort, projekterede ændringer 1: Oversigtskort, fremtidige afvandingsforhold 1: /56

7 BILAGSFORTEGNELSE Bilag nr. Indhold Målforhold 1 Længdeprofil for Korup Å, eksisterende forhold på strækningen mellem st. 0 og st Desuden er vist beregnede vandstande for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum) på baggrund af opmålte forhold. 2 Beskrivelse af jordbunden i 29 borede profiler fordelt over hele undersøgelsesområdet ved Korup Å. 3 Opgørelse af tilførsel/udvaskning af kvælstof fra vandløbsopland, direkte opland og projektområde. 4 Udtalelse fra Nordjyllands Historiske Museum i forbindelse med gensnoningen af Korup Å. 5 Længdeprofil for Korup Å, fremtidige forhold på strækningen mellem st. 0 og st Desuden er vist beregnede vandstande for 5 karakteristiske afstrømninger (medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum) på baggrund af opmålte forhold. 6 Opgørelse af kvælstoffjernelse ved oversvømmelse, overrisling, nedsivning og ekstensivering. 1:50 / 1: :50 / 1: /56

8 1 INDLEDNING OG BAGGRUND I forbindelse med Grøn Vækst arbejder Mariagerfjord Kommune med planer om at vådlægge en del af arealerne omkring Korup Å med det formål at reducere udvaskningen af kvælstof til den ydre del af Mariager Fjord. Projektområdet er således prioriteret af VOS en for Mariager Fjord. Oplandet til fjorden er indeholdt i forslag til vandplanen for hovedopland 1.3 Mariager Fjord. Det fremgår af kommunens udbudsmateriale, at kommunen forventer etableret et projektområde inden for et undersøgelsesområde på i størrelsesordenen 260 ha. Af Mariagerfjord Kommunes udbudsmateriale (Mariagerfjord Kommune 2010) fremgår det, at vådområdet etableres langs strækningen mellem Korup Mølle dambrug i vest og Teglbakkevej i øst. Korup Å er på en væsentlig del af den pågældende strækning udpeget til restaurering i ovennævnte vandplan, hvorfor der tages udgangspunkt i, at vådområdet primært etableres ved gensnoning af vandløbet på hele strækningen eller på relevante delstrækninger inden for undersøgelsesområdet. Der suppleres med sløjfning af dræn og afvandingsgrøfter, ligesom den eksisterende pumpestation nedlægges. Figur 1.1.1: Korup Å på den gensnoede strækning kort nedstrøms Aalborgvej. Væsentlige dele af vandløbsstrækningen inden for undersøgelsesområdet er ifølge vandplanen ligeledes udpeget som strækning, hvor grødeskæring skal ophøre. Dette inddrages ligeledes opgaveløsningen, således at ophør af grødeskæring vil bidrage som et delelement i vådlægningen af området. Mariagerfjord Kommune - Korup Å - Forundersøgelse 7/56

9 Det er skal bemærkes, at en mindre del af strækningen af Korup Å nær Korup Mølle er restaureret (ca. 350 m, se afsnit 2.1), og i projekteringen tages der hensyn til, at denne strækning ikke ændres samt, at vandstanden her kun ændres i mindre omfang. 8/56

10 2 REGISTRERINGER 2.1 Lokalitetsbeskrivelse og udviklingshistorie Undersøgelsesområdet ved Korup Å er beliggende 3-5 km nordnordøst for Hadsund nord for den ydre del af Mariager Fjord (figur 2.1.1). Den nærmere beliggenhed og udstrækning af undersøgelsesområdet fremgår af figur Figur 2.1.1: Beliggenheden af undersøgelsesområdet ved Korup Å beliggende 3-5 km nordnordøst for Hadsund og altså nord for den ydre del af Mariager Fjord. De fede blå streger er kommunegrænser, mens de tynde blå streger er målsatte vandløb. Figur 2.1.2: Beliggenhed af det potentielle vådområde langs Korup Å vest for Skelund, der er beliggende ca. 5 km nord for den ydre del af Mariager Fjord. De angivne tal refererer til udtagne topografiske oplande (se afsnit 2.4). 9/56

11 Undersøgelsesområdet er for en meget stor del beliggende i Mariagerfjord Kommune, men en lille del ligger i Rebild Kommune. Det drejer sig om den del af området, der ligger øst for Aalborgvej, mellem Korup Å og tilløbet Voerbæk. Dette område udgør ca. 6 ha af det ca. 265 ha store undersøgelsesområde. Korup Å starter ved Indløbet til Korup Dambrug ca. 150 m nedstrøms sammenløbet af Glerup Bæk og Fuglbæk. Fra indløbet i undersøgelsesområdet ved Aalborgvej løber vandløbet mod øst, indtil ca. 1 km vest for landsbyen Skelund, hvor det drejer mod sydøst, ind til det løber ud af undersøgelsesområdet ved Teglbakkevej. Herfra løber det stort set i sydlig retning over en ca. 5 km lang strækning til udløb i den ydre del af Mariager Fjord. Ved et studie af eksisterende kortmaterialer fremgår det, at Korup Å har gennemgået en betydelig udvikling gennem de seneste godt 150 år. På det såkaldte højkantskort fra sidste halvdel af 1800-tallet fremstår Korup Å som ureguleret med et flot naturligt mæandrerende forløb. Meget væsentlige dele af ådalen inden for undersøgelsesområdet er vist med enten eng- eller skovsignatur (figur 2.1.3). Området var på daværende tidspunkt meget ekstensivt udnyttet, men der var dog allerede etableret et stort antal afvandingsgrøfter. Figur 2.1.3: Undersøgelsesområdet ved Korup Å vist på baggrund af højkantskort fra sidste halvdel af tallet. Målebordsbladet fra første halvdel af 1900-tallet viser (figur 2.1.4), at der er gennemført reguleringsarbejder på dele af Korup Å, idet en del slyng er afskåret og vandløbet er delvist udrettet. Omfanget af arealer i landbrugsmæssig drift er lidt større end i sidste halvdel af 1800-tallet. Der er således tale om en begyndende intensivering af arealudnyttelsen i området. På et nyere 4-cm kort fra Kort og Matrikelstyrelsen (fra 1983) fremstår Korup Å som et ret stærkt reguleret vandløb, idet de fleste af de oprindelige slyng er afskåret. Meget væsentlige dele af ådalen fremstår som arealer, der indgår i landbrugsmæssig drift, bortset fra skovarealerne i den sydøstlige del af området. På det nyeste 4 cm kort fra 2008 (figur 2.1.2) har vandløbet samme forløb som på kortet fra 1983, og fordelingen mellem landsbrugsarealer, skovområder og enge er stort set den samme på de 2 kort. 10/56

12 Figur 2.1.4: Undersøgelsesområdet ved Korup Å vist på baggrund af målebordsblad fra første halvdel af 1900-tallet. Kortet fra 2008 viser imidlertid ikke det helt rigtige forløb af vandløbet, idet der i nyere tid (formodentligt i 2003) er gennemført en snoning af vandløbet på strækningen lige nedstrøms Korup Mølle. Projektet er gennemført af Nordjyllands Amt i forbindelse med nedlæggelse af Korup Mølle Dambrug. Den restaurerede vandløbsstrækning fremgår af figur Figur 2.1.5: Den snoede strækning af Korup Å på strækningen umiddelbart nedstrøms Korup Mølle. Den oprindelige vandløbsstrækning var ca. 180 m, mens den restaurerede strækning har en længde på ca. 345 m. Korup Å s længde er således forlænget med ca. 165 m, hvorfor vandløbets stationering ikke stemmer helt overens med stationeringen, som fremgår af det gældende vandløbsregulativ (Nordjyllands Amt 1998). 11/56

13 Detaildræning I forbindelse med forundersøgelsen er der indhentet oplysninger i Orbicon l Leif Hansens drænarkiv. Inden forundersøgelsen blev igangsat, havde selskabet således kendskab til en række detaildrænsystemer, hvor de drænede arealer er beliggende inden for undersøgelsesområdet, eller hvor de drænede arealer er beliggende helt eller delvist udenfor undersøgelsesområdet, og arealerne afvandes til vandløbene inden for undersøgelsesområdet. Drænoplysningerne blev desuden suppleret af lodsejerne på et lodsejermøde afholdt i Skelund d. 21. september Alle kendte dræn fremgår af tegning 001. Det fremgår af tegningen, at der findes mange dræn i og omkring undersøgelsesområdet, samt at terrænet flere steder er så lavtliggende, at det har været nødvendigt at etablere pumpestationer for at sikre en tilstrækkelig afvanding af arealerne. Undersøgelsesområdet er således generelt intensivt detaildrænet. Private pumpelag I undersøgelsesområdets nordøstlige del er der ifølge tilladelse fra 2001 (Hadsund Kommune 2001). Pumpelaget omfatter afvanding af dele af matr.nr. 44e samt matr.nr. 35f begge Veddum By, Skelund. Det pumpede areal udgør i alt ca. 30 ha som vist på tegning 001. Heraf fremgår ligeledes placering af pumpestationen, der afleder til det offentlige vandløb Tilløb til Håndvadgrøften Vest. Der findes ligeledes en pumpestation placeret på sydsiden af Korup Å s ud for st Pumpestationen afvander større dele af området Møgelmose i den sydvestlige del af undersøgelsesområdet. Placering af pumpestation samt tilhørende drænsystem fremgår af tegning 001. Endelig findes der en pumpestation på vestsiden af den nedstrøms del af Gl. og Ny Mose. Pumpestationen afvander et ca. 9,5 ha stort område beliggende nord for Korup Å lige vest for Gl. og Ny Mose. Beliggenheden fremgår af tegning Vandløbsopmåling og terrænmodel Forud for opgavens gennemførelse har Orbicon l Leif Hansen i 2009/2010 for Mariagerfjord Kommune gennemført nyopmåling af Korup Å på projektstrækningen. Data er leveret i VASP-format. I modsætning til i regulativet er nyopmålingen stationeret medstrøms med st. 0, der hvor det tidligere amtsvandløb begyndte (regulativmæssig st ). Denne vandløbsopmåling indeholder således vandløbets faktiske længde (se afsnit 2.1), hvorfor den anvendes i den tekniske forundersøgelse som stationeringsgrundlag, selvom den i modsætning til den regulativmæssige stationering er medstrøms. Korup Å løber således ind i undersøgelsesområdet i st ved broudløb ved Aalborgvej, mens undersøgelsesområdets nedstrøms afgrænsning findes i st Korup Å s længde gennem undersøgelsesområdet er således ca. 5,8 km. 12/56

14 Mariagerfjord Kommune har leveret digital højdemodel for projektområdet. Leverancen er foretaget på baggrund af laserscanning gennemført af BlomInfo A/S. Data er leveret som 1,6 m grid, og højdemodellen danner sammen med vandspejlsberegninger grundlag for vurderinger af arealernes eksisterende og fremtidig afvandingstilstand. Alle koter er angivet i DVR90. Dette betyder blandt andet, at koter angivet i vandløbsregulativer m.m. er omregnet fra DNN til DVR90. Korrektionen er ved projektstrækningen 3 cm. Alle højdedata er korrigeret således, at koter i DVR90 = koter i DNN minus 3 cm. 2.3 Vandløbsforhold Dimensioner Som tidligere nævnt er Korup Å på strækningen inden for undersøgelsesområdet kommunevandløb i Mariagerfjord Kommune. Før kommunalreformen pr. 1. januar 2007 var vandløbets imidlertid amtsvandløb i Nordjyllands Amt, der har forestået udarbejdelse af det gældende vandløbsregulativ (Nordjyllands Amt 1998). I forhold til vandløbsregulativet, der som nævnt er modstrøms stationeret) dækker undersøgelsesområdet strækningen fra st (udløb fra Aalborgvej, opmålt st. 1090) i opstrøms ende til st i nedstrøms ende (Teglbakkevej (også benævnt Skovfogdens Bro), opmålt st. 6912). For Korup Å er der fastsat krav til vandløbets vandføringsevne i den grødefri situation. Vandføringsevnen skal således svare til vandføringsevnen i et teoretisk vandløb med dimensioner inden for undersøgelsesområdet på 2-3 m i bundbredde, anlæg 1 og et fald på i gennemsnit 0,5. Den regulativmæssige bundkote er 4,25 m DVR90 ved udløbet af broen ved Aalborgvej, mens den ved Teglbakkevej er 1,10 m DVR90. Faldet er dog størst på strækningen frem til udløbet af Voerbæk (ca. 2 ), hvorefter faldet reduceres betydeligt. På strækningen mellem Voerbæk og ca. st er faldet ca. 0,4, hvorefter det på strækningen frem til ca. st falder yderligere til ca. 0,2. På de nedstrøms ca. 700 m frem til broen ved Teglbakkevej stiger faldet til ca. 0,5. I og ved undersøgelsesområdet findes yderligere 4 vandløb, som er kommunevandløb i Mariagerfjord Kommune. Før kommunalreformen pr. 1. januar 2007 var de alle kommunevandløb i Hadsund Kommune, der har forestået udarbejdelsen af de gældende vandløbsregulativer. Mod vest løbet Voerbæk til Korup Å fra nord ca. 600 m nedstrøms undersøgelsesområdets opstrøms afgrænsning. Det gældende regulativ er fra 1997 (Hadsund Kommune 1997a). Voerbæk har en samlet længde på m, og den danner på hele den offentlige strækning kommunegrænse mellem Mariagerfjord og Rebild kommuner. Ca. midt i undersøgelsesområdet løber vandløbet Gl. og Ny Mose fra nord til Korup Å i dennes st Det gældende regulativ er fra 1997 (Hadsund Kommune 1997b). Gl. og Ny Mose har en samlet længde på m, og vandløbet har hele sit forløb i Mariagerfjord Kommune. Gl. og Ny Mose gennemløber undersøgelsesområdet på de 13/56

15 nedstrøms ca. 370 m af sit forløb. På denne strækninger er den regulativmæssige bundbredde 1 m, anlægget er 1,0, og det gennemsnitlig fald er 2,9. Den regulativmæssige bundkote er ved udløbet 2,27 m DVR90. Yderligere ca m længere nedstrøms i undersøgelsesområdet løber vandløbet Håndvadgrøften fra nord til Korup Å i dennes st Det gældende regulativ er fra 1997 (Hadsund Kommune 1997c). Håndvadgrøften Vest har en samlet længde på m, og vandløbet har hele sit forløb i undersøgelsesområdet og dermed også i Mariagerfjord Kommune. Den regulativmæssige bundbredde 0,5 m, anlægget er 1,0, og det gennemsnitlig fald er 0,4. Den regulativmæssige bundkoter er i st. 0 2,32 m DVR90, mens den ved udløbet i Korup Å er 1,82 m DVR90. I vandløbets st. 865 løber Tilløb til Håndvandgrøften Vest til Håndvadgrøften Vest. Også dette tilløb har hele sit forløb i undersøgelsesområdet. De regulativmæssige dimensioner er en bundbredde på 0,5 m, anlæg 1 og et gennemsnitligt fald på 0,7. Den regulativmæssige bundkote er i st. 0 2,54 m DVR90, mens den ved udløbet i Håndvadgrøften Vest er 1,97 m DVR90. Ca. 25 m nedstrøms tilløbet af Håndvadgrøften Vest løber Skelgrøften til Korup Å i dennes st Det gældende regulativ er fra 1997 (Hadsund Kommune 1997d). Også dette offentlige vandløb har hele sit forløb i undersøgelsesområdet. De regulativmæssige dimensioner er en bundbredde på 0,5 m, anlæg 1 og et gennemsnitligt fald på 0,5. Den regulativmæssige bundkote er i st. 0 1,95 m DVR90, mens den ved udløbet i Korup Å er 1,64 m DVR Vedligeholdelse Ifølge regulativet (Nordjyllands Amt 1998 og 2004) skal der i Korup Å på hele strækningen inden for undersøgelsesområdet gennemføres to årlige grødeskæringer. Grødeskæringerne skal gennemføres inden henholdsvis 15. juli og 10. september. Vandløbsmyndigheden kan beslutte at iværksætte supplerende grødeskæring i perioder med ekstraordinær stor grødevækst. Hvis myndigheden beslutter at gennemføre en grødeskæring, skal denne iværksættes senest 2 uger herefter. Grødeskæringen skal gennemføres, så grøden fjernes i vandløbets naturlige strømrende. Hvor ingen naturlig strømrende findes, formes denne i et snoet forløb ved at grøden langs siderne efterlades som bræmmer af varierende bredde. Der er fastsat minimums og maksimums bestemmelser for strømrendebredden, hvori grøden skæres. Minimumsbredden svarer til % af den regulativmæssige bundbredde, mens maksimumsbredden svarer til den regulativmæssige bundbredde. Den grøde, der skæres, skal så vidt muligt skæres i bund. Oprensning gennemføres først, når vandløbets vandføringsevne er forringet svarende til en hævning af vandspejlet på 10 cm. Oprensningen må ikke medføre, at vandføringsevnen forbedres mere end svarende til en sænkning af vandspejlet med 20 cm. På strækningen ved undersøgelsesområdets vestlige afgrænsning skal Voerbæk henligge med naturlige dimensioner. Derfor vedligeholdes vandløbet alene ved en gennemgang, hvor større grene og andet, der hindrer vandafledningen, fjernes (Hadsund Kommune 1997a). 14/56

16 Vandløbet Gl. og Ny Mose vedligeholdes ved, at der foretages 2 årlige grødeskæringer i perioderne 15. juni juli og 1. september - 1. oktober (Hadsund Kommune 1997b). I Håndvadgrøften Vest og i Tilløb til Håndvadgrøften Vest gennemføres 1 årlig grødeskæring inden 1. december (Hadsund Kommune 1997c). I Skelgrøften gennemføres en årlig grødeskæring inden 15. september (Hadsund Kommune (1997d). 2.4 Jordbundsforhold Eksisterende jordbundsoplysninger Korup Å afvander ved den nedstrøms ende af projektområdet ved Teglbakkevej et opland på 60,43 km². Ifølge jordbundskortene på arealinfo.dk er jordbunden i en bred stribe omkring Korup Å humusjord i den vestlige del af projektområdet, mens jordbunden i den østlige del er lerblandet sandjord (figur 2.4.1). Figur 2.4.1: Jordbundsforhold i projektområdet ved Korup Å. Kilde: Arealinfo.dk. Der er ligeledes søgt oplysninger i GEUS s landsdækkende database over boringer, men her findes der ingen boringer i eller i umiddelbar nærhed af ådalen. Den eneste relevante er DGU boring nr , men denne er beliggende i ådalen ved Korup 15/56

17 Dambrug ca. 1 km opstrøms Aalborgvej. Denne boring er en 37 m dyb vandforsyningsboring, hvor der i den øverste meter er konstateret tørv Jordbundsundersøgelser Til nærmere belysning af jordbundsforholdene inden for undersøgelsesområdet er der gennemført jordbundsundersøgelser. På denne baggrund er der gennemført 29 profilboringer fordelt over hele undersøgelsesområdet. Boringerne er gennemfør med håndbor, og boredybden er afgjort af dybden af organiske aflejringer og/eller muldlag. Der er dog boret til mindst ca. 0,5 m s dybde og maksimalt til ca. 1 m s dybde. Placeringen af boringerne er vist i figur 2.4.2, hvor jordbundens beskaffenhed ligeledes fremgår. For hvert profil er de forekommende jordtyper beskrevet, og detaljerne fremgår af bilag 2. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at i alle profiler overlejres den organiske eller den uorganiske jord af et cm tykt lag af muld eller tørvemuld. På baggrund af eksisterende viden (figur 2.4.1) og de gennemførte boringer er der fremstillet det i figur viste kort over udbredelsen af organisk jordbund i området Figur 2.4.2: Kort der viser ca. udbredelsen af organisk jord (grøn skravering) inden for undersøgelsesområdet. På baggrund af figur er det beregnet, at jordbunden på ca. 45 % af arealet inden for undersøgelsesområdet består af organisk jord (gytje eller tørv), og det samme antages at være tilfældet det fremtidige projektområde. På baggrund af dette samt det faktum, at der overalt i undersøgelsesområdet findes et cm tykt lag af muld eller tørvemuld, vurderes det organiske indhold i området til at være fuldt tilstrækkeligt som energikilde for at sikre en god kvælstofomsætning i området Jordbund i de forskellige oplande På baggrund af jordbundsoplysningerne vurderes 80 % af vandløbsoplandet til projektområdet ved Korup Å at være sandjord, mens de resterende 20 % udgøres af humusjord samt forskellige type af lerjord. 16/56

18 Fordelingen vurderes lidt anderledes i det direkte opland, hvor 72 % vurderes at være sandjord, mens resterende 28 % udgøres af humusjord samt forskellige type af lerjord Vurdering af sætninger Nærværende forundersøgelse omfatter ikke en egentlig kortlægning af terrænsætningers omfang i undersøgelsesområdet. En forudsætning for at kunne vurdere terrænsætningers omfang er, at der foreligger ældre terrænopmålinger, hvor terrænet er indmålt i forhold til en kendt referencekote (f.eks. Dansk Normal Nul). Inden for undersøgelsesområdet foreligger der imidlertid kun en enkelt drænsag i Orbicon l Leif Hansens drænarkiv, hvor opmålingen forud for dræningen er udført i forhold til DNN, og hvor jordbunden ifølge afsnit 4.2 er organisk jord. Det drejer sig om en mindre del af det ca. 30 ha store område, der afvander til pumpestationen ved Håndvadgrøften Vest (Orbicon l Leif Hansens drænsag nr ). På delarealet, hvor jordbunden er organisk jord (gytje), er der forud for dræningen gennemført terrænopmåling af i godt 20 punkter. Disse punkter er med henblik på at kunne belyse sætningernes omfang digitaliseret, og der er genereret en højdemodel for området på baggrund af disse data. Denne højdemodel er herefter trukket fra højdemodellen for det nuværende terræn. Resultaterne er vist i figur Figur 2.4.3: Kort der viser eventuelle sætningers omfang i et lille drænområde ca. midt i undersøgelsesområdet. Nederst i billedet ses Korup Å ligesom tilløbet Gl. og Ny Mose fremgår til venstre i billedet. Den store ejendom mod nord er Åkærgård. Orange områder er området, hvor terrænet er hævet med mellem 0 og 25 cm, mens blå områder er områder, hvor terrænet har sat sig mellem 0 og 25 cm. 17/56

19 Det fremgår af figuren, at på de nordlige dele af terrænet har terrænet hævet sig mellem 0 og 25 cm, men terrænet på den sydlige del har sat sig tilsvarende. Den anvendte metode er naturligvis behæftet med en vis usikkerhed, og terrænændringer i det nævnte omfang ligger inden for metodens usikkerhed. På baggrund af det foreliggende datagrundlag er der således ikke noget der tyder på at der er sket betydelige sætninger i det store drænede område omkring vandløbet Håndvadgrøften Vest. Det er dog sandsynligt, at der i området med organisk jord er sket mindre sætninger, da området er intensivt afvandet. Om det samme gælder for området Møgelmose i den vestlige del er undersøgelsesområdet, hvor jordbunden ligeledes er organisk, kan ikke belyses, da der ikke forefindes ældre opmålingsdata med kendt referencekote. 2.5 Oplande, karakteristiske afstrømninger og vandstande Oplande På baggrund af data fra Orbicon l Leif Hansens oplandsdatabase er oplandet til Korup Å ved Teglbakkevej i st opgjort til 60,43 km². I den opstrøms ende af projektområdet ved Aalborgvej er oplandet til Korup Å opgjort til 46,39 km². I forbindelse med opgavens løsning er der ligeledes udtaget oplande til de største åbne tilløb, som findes inden for projektstrækningen. Samtlige udtagne oplande er vist i tabel Tabel 2.5.1: Relevante oplande i forbindelse med projektoplandet ved Korup Å (lokalitetsnummeret henviser til placeringen vist i figur 2.1.2). Lokalitet nr. Projektlokalitet Medstrøms stationering 1 Korup Å, nedstrøms ende af undersøgelsesområde, Teglbakkevej Opland km² ,43 2 Håndvadgrøften Vest ,67 3 Skelgrøften ,27 4 Skelgrøften, projektgrænse - 0,19 5 Tilløb fra sydøst ,78 6 Gl. og Ny Mose ,5 7 Korup Å ,23 8 Tilløb fra sydvest ,64 9 Voerbæk ,73 10 Korup Å, opstrøms ende af undersøgelsesområde, Aalborgvej ,39 På baggrund af oplandene angivet i tabel kan det beregnes, at det direkte opland til projektområdet er 655 ha. Som det senere vil fremgå, vil meget store dele af oplandene til både Møgelmose og til Håndvadgrøften vest i indgå i projektområdet, hvorfor disse kan medregnes i det direkte opland, der således udgør 976 ha. Herfra skal trækkes det samlede projektområde, idet selve projektområdet ellers vil indgå 2 gange i kvælstofberegningerne. Det direkte opland til projektområdet ved Korup Å som indgår i kvælstofberegningerne udgør således i alt 755 ha. 18/56

20 2.5.2 Afstrømning og vandføring Til vurdering af afstrømningsforholdene i Korup Å ved projektområdet er der anvendt data fra det hydrometriske stednummer Korup Å, Høgholt, hvor oplandet er opgjort til 62,55 km². På denne lokalitet har der tidligere i en kort periode været opstillet en hydrometrisk målestation, men dataserien er så kort, at den ikke umiddelbart kan anvendes. På lokaliteten er der imidlertid gennemført i alt 56 vandføringsmålinger. Data fra disse vandføringsmålinger er korreleret med data fra st Lindenborg Å, Lindenborg Bro, hvor oplandet er opgjort til 213 km². På baggrund af det nævnte datagrundlag har Orbicon l Leif Hansen estimeret de i tabel viste karakteristiske afstrømninger for Korup Å ved projektområdet, der er gældende for den hydrometriske referenceperiode Tabel 2.5.2: Karakteristiske afstrømninger (l/sek/km²) for Korup Å ved projektområdet for den hydrometriske referenceperiode Afstrømning l/sek/km² Median minimum Sommer middel Årsmidde l Vintermid del Medianm aksimum 10- årsmaksi mum Korup Å 2,9 5,0 8,7 26,2 33,5 37,9 I tabel er de karakteristiske afstrømninger omregnet til karakteristiske vandføringer for 3 lokaliteter på Korup Å. St er der, hvor jordbunden i ådalen skifter fra humusjord til sandjord. Tabel 2.5.3: Karakteristiske vandføringer (l/sek) for Korup Å på 3 lokaliteter i undersøgelsesområdet. Vandføringerne er afrundet til højst 3 betydende cifre. Lokalitet Opland km² Median minimum Sommermid del Median maksim um Årsmiddel Vintermiddel 10- årsmak simum Aalborgvej, st , St , Teglbakkevej, st , Vandstande Til belysning af vandstanden i projektområdet er der gennemført vandspejlsberegninger ved hjælp af Orbicon l Leif Hansens vandspejlsberegningsprogram VASP. Beregningerne er gennemført for 5 karakteristiske afstrømninger, nemlig medianminimum, sommermiddel, vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum. Ved beregningerne er der anvendt Manningtal 12 for medianminimum og sommermiddel (svarende til veludviklet grøde i åen), mens der for de øvrige afstrømninger er anvendt Manningtal 22. Beregningerne er gennemført på baggrund af vandløbet opmålte dimensioner, men som det fremgår af bilag 1, er der overordnet set dog sammenfald mellem de opmålte og de regulativmæssige dimensioner. Det fremgår af bilaget, at vandløbet generelt ligger ret dybt nedskåret i terrænet inden for undersøgelsesområdet, hvilket især gæl- 19/56

21 der for den nedstrøms strækning. Vandspejlet ved sommermiddel ligger således 1-1,5 m under terræn Vandbalance Tilførslen af kvælstof til et vådområde er betinget af vandtransporten fra vådområdets opland og ud i vådområdet. For at kunne foretage en vurdering af kvælstoftransporten fra det direkte opland til vådområdet, er det nødvendigt med et kendskab til vandbalancen for området. Vandbalanceligningen er givet som: N = E akt + A 0 + A u + R, DMU (Hoffmann m.fl. 2003) hvor N er lig med den korrigerede nedbør, E akt er den aktuelle fordampning, A 0 er overfladisk afstrømning fra hele nedbørsområdet (nettonedbør), A u er udsivning eller indsivning af dybereliggende grundvand fra/til nedbørsområdet og R er opmagasinering af vand på jorden og i jordmagasiner. Da de hydrologiske data er indhentet for en periode på 30 år (klimatiske referenceperiode, ), vil der ikke være nogen magasinændringer af betydning, hvorfor magasinleddet ( R) kan negligeres. Da nedbørsområdet er karakteriseret ud fra det topografiske opland, kan grundvandstyveri enkelte nedbørsområder imellem ikke udelukkes. Grundvandstyveri kan medføre en afvigelse i det faktiske nedbørsområde. Selv om der eventuelt tilføres en del grundvand til området, er det vanskeligt at sætte tal på størrelsen A u, hvorfor denne må udelades som element i ligningen. Dette er dog generelt af mindre betydning for beregningerne, idet det omtalte grundvandstyveri normalt har et begrænset omfang set i forhold til det samlede opland. Vandbalanceligningen kan således reduceres til følgende elementer: A0 = N - E akt. Data for nedbør og potentiel fordampning er angivet for den klimatiske referenceperiode (Frich m.fl. 1997; Scharling 2000). Den angivne nedbør er en årssum fra en DMI nedbørsstation Terndrup (station ) og udgør 681 mm/år. Korrektionsfaktoren er opgjort til + 16 % på årsbasis for denne station (Frich m.fl. 1997). Den korrigerede årlige nedbørsmængde for undersøgelsesområdet kan derved beregnes til 790 mm. Den potentielle fordampning er fundet ud fra et gennemsnit af værdier fra fire 20*20 km klimagrids fra området i og omkring undersøgelsesområdet (Scharling 2000) og udgør som årssum 553 mm. Den aktuelle fordampning er beregnet ud fra en relation fundet mellem aktuel og potentiel fordampning fra fire jyske vandløbsoplande (Hoffmann m.fl. 2003). Indregnes denne relation fås en aktuel fordampning på 435 mm/år. Nettonedbøren, der er et udtryk for den vandmængde, der afstrømmer via overfladisk afstrømning fra nedbørsområdet til undersøgelsesområdet, kan således beregnes til 355 mm/år. 20/56

22 2.6 Afvandingstilstand og arealanvendelse Afvandingstilstand Ved beregning af den eksisterende afvandingsdybde i undersøgelsesområdet omkring Korup Å er anvendt det MapInfo-baserede værktøj Vertical Mapper. Værktøjet er i stand til at beregne den vertikale differens mellem to højdemodeller (her: terrænmodellen samt den konstruerede vandspejlsmodel på baggrund af vandspejlsberegninger ned gennem Korup Å på baggrund af de opmålte dimensioner (afsnit 2.5.3). De arealer, der er direkte påvirket af vandløbets vandspejl er vurderet ud fra en sommermiddelvandføring, der anses for at være et godt bud på den gennemsnitlige påvirkning. Der regnes med et terrænniveau på 1,0 m over det frie grundvandspejl som værende den øvre grænse for de arealer, der er direkte påvirket af vandstanden i vandløbene. Det skal bemærkes, at sommermiddel- og vintermiddelvandstanden i Korup Å under de regulativmæssige dimensioner stort set er sammenfaldende, selv om de tilsvarende afstrømninger er noget forskellige. Dette skyldes, at ruheden i vandløbet er væsentligt større om sommeren på grund af grødevæksten, hvorfor vandstanden i gennemsnit er af samme højde om sommeren som om vinteren. Dette forhold fremgår af bilag 1, der viser længdeprofil for Korup Å med beregnede vandspejl for 5 karakteristiske afstrømninger, herunder også sommer - og vintermiddel. Der er gennemført en vurdering af de påvirkede arealer ved sommermiddelvandføringen (og ved vintermiddelvandføringen), idet de påvirkede arealer er inddelt i 6 kategorier, der er beskrevet som følger: Arealer dækket af vandløbets vandspejl. Arealerne nærmest vandløbet med terræn beliggende fra 0-25 cm over vandstanden i vandløbet. Denne arealkategori svarer til sump. Landbrugsmæssig udnyttelse af arealerne er begrænset til ekstensiv græsning. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 25 og 50 cm over vandstanden i vandløbet. Denne arealkategori svarer til våde enge. Arealerne vil kunne anvendes til græsning. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 50 og 75 cm over vandstanden i vandløbet. Denne arealkategori svarer til fugtige enge. Arealerne vil kunne anvendes til græsning, og på de højest liggende dele eller i tørre somre vil der tillige være mulighed for høslæt. Arealer med terræn, der er beliggende mellem 75 og 100 cm over vandstanden i vandløbet Denne arealkategori svarer til tørre enge. Arealerne vil kunne anvendes til græsning og høslæt. Arealer med terræn, der er beliggende mere end 100 cm over vandstanden i vandløbet. Arealerne ligger så højt, at de ikke påvirkes af vandstanden i vandløbet. Beregningerne er gennemført ud fra opmålte forhold. Disse er således et udtryk for de eksisterende afvandingsforhold, som de kommer til udtryk på baggrund af opmålte dimensioner fra 2010, der svarer godt til de regulativmæssige dimensioner. 21/56

23 Den eksisterende afvandingstilstand i undersøgelsesområdet er vist på tegning 002, mens arealopgørelsen fremgår af tabel Som det fremgår af tabellen, har 133,8 ha en afvandingsdybde under 1,00 m med den eksisterende sommer- og vintermiddelvandstand i Korup Å. Afvandingstilstanden på den resterende del af det undersøgelsesområdet er således ikke direkte påvirket af vandstanden i Korup Å. Som det fremgår af tegning 001, findes der arealer, der er vist med vådbundssignatur, men som ikke er farvelagt ved analysen (tegning 002). Arealerne vist med vådbundssignatur er således vådområder, hvis vandstand for en del af arealerne ikke er direkte styret af vandstanden i vandløbene, og der må være tale om trykvand fra skrænterne omkring vandløbet. Tabel 2.6.1: Klassifikation af arealer i undersøgelsesområdet, der er direkte påvirket af vandstanden i vandløbene beregnet ud fra opmålte forhold. Arealklassifikation Areal ha Areal % Frit vandspejl (vandløb og søområder) 0,57 0,4 Sump (afvandingsdybde 0-25 cm) 0,83 0,6 Våde enge (afvandingsdybde cm) 14,63 10,9 Fugtige enge (afvandingsdybde cm) 50,15 37,5 Tørre enge (afvandingsdybde cm) 67,61 50,5 I alt 133,8 100, Arealanvendelse Ud fra eksisterende kortmaterialer (Kort- og Matrikelstyrelsen 4-cm kort samt det seneste luftfoto), er der for det topografiske opland til projektområdet vurderet, at 75 % er dyrket, mens den resterende del hovedsageligt udgøres af skov. Naturindholdet i oplandet til projektområdet er således sparsomt. For det direkte opland vurderes andelen af dyrket areal lidt højere, idet det er opmålt til 83 %, mens den resterende del er skov og en meget begrænset andel af natur. Langt hovedparten af det 220,6 ha store projektområde (se afsnit 4.2.2) indgår i landbrugsmæssig drift. Det er således opgjort, at 197,6 ha er landbrugsarealer, mens andelen af mose, eng og skov er vurderet til henholdsvis ca. 3,0 ha, 9,2 ha og 9,8 ha. 2.7 Næringsstofbelastning Kvælstof Der er udført beregninger af kvælstofbelastning og kvælstoffjernelse i projektområdet ved Korup Å med baggrund i DMU s tekniske anvisninger nr. 19 (Hoffmann et al. 2003). Der er desuden taget hensyn til Skov- og Naturstyrelsens anvisninger for udregning af kvælstofbelastning. Til beregningen er benyttet det i referencelisten omtalte regneark. En vigtig forudsætning ved vurdering af kvælstoffjernelsen i et område er kendskab til kvælstoftransporten til området. Beregningerne er angivet som en gennemsnitlig 22/56

24 transport af kvælstof til projektområdet, og resultaterne er vist i bilag 3. Hovedresultaterne fremgår af tabel Til vurdering af kvælstof tilførslen til området er anvendt en nettonedbør på 355 mm. Ud fra eksisterende kortmaterialer (Geologisk jordartskortlægning, Den danske jordklassificering og Kort- og Matrikelstyrelsens 4-cm kort) samt iagttagelser på luftfoto, er det vurderet, at ca. 80 % af vandløbsoplandet er sandet jord, og at ca. 75 % er dyrket, idet hovedparten af de laterale oplande indgår i landbrugsmæssig omdrift, mens andre større dele af oplandet er naturarealer og ikke mindst skov. I det direkte opland er det vurderet, at ca. 72 % er sandjord, mens 83 % er dyrket areal. Vandløbsoplandet til projektområdet, hvor Korup Å og de mindre tilløb løber ind i området, er opgjort til ha, og det direkte opland er opgjort til 755 ha. Ved beregning af det årlige kvælstoftab pr. ha opland tages udgangspunkt i nedenstående formel: N tab = 1,124 exp(-3, ,758 ln(a) - 0,0030 S + 0,0249 D) hvor N tab er det gennemsnitlige årlige kvælstoftab pr. ha nedsivningsområde, A er vandbalancen i mm for nedsivningsområdet, D er andelen af dyrket areal i % for nedsivningsområdet, mens S er andelen af sandjord i % for nedsivningsområdet. Tabel 2.7.1: Kvælstofbalance (se også bilag 3). Kvælstoftab pr. ha vandløbsopland, N tab Kvælstoftab pr. ha direkte opland, N tab Samlet årlig tab af kvælstof i det direkte opland Samlet årlig tab af kvælstof i vandløbsoplandet Årligt tab af kvælstof i det fremtidige vådområde. Samlet årligt tab af kvælstof 17,2 kg N/ha/år 21,5 kg N/ha/år 16,24 tons N/år 92,86 tons N/år 10,09 ton N/år 119,19 tons N/år Fosfor Ligesom for kvælstof baseres fosfortransporten til Korup Å på litteraturværdier, i dette tilfælde fra landovervågningsoplandene. Det vurderes, at fosforkoncentrationen i det tilstrømmende vand til Korup Å er sammenlignelig med de koncentrationer, der er målt i Bolbro Bæk, der er et af de sandede landovervågningsoplande. Bolbro Bæk vurderes at være sammenlignelig med Korup Å, idet begge har sandjordsoplande. I Bolbro Bæk er der som gennemsnit målt total P-koncentrationer på 83 µg/l (Grant et al 2007). Dette er en relativ lav koncentration, hvilket formodentlig skyldes de høje jernkoncentrationer i Bolbro Bæk, idet okker er i stand til at adsorbere opløst fosfor, som herefter kan sedimentere på vandløbsbunden og først komme i transport igen under episodiske hændelser i vandløbet. Såfremt der tages udgangspunkt i en beregnet årsmiddelvandføring på 526 l/sek, vil dette resultere i samlet fosfortransport til området på kg/år, svarende til 0,32 kg P/ha opland. 23/56

25 2.8 Plangrundlag Som det fremgår af figur 2.8.1, er Korup Å på hele strækningen gennem undersøgelsesområdet målsat som laksefiskevand (B 2 ), mens Voerbæk og Gl. og Ny Mose er målsat som gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk (B 1 ). Opstrøms undersøgelsesområdet er Korup Å ligeledes målsat som gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk (B 1 ). Tilløb til Håndvadgrøften Vest er målsat som vandløb til afledning af vand (C), mens Håndvadgrøften Vest er målsat som karpefiskevand (B 3 ). Ingen af de øvrige tilløb til Korup Å inden for undersøgelsesområdet er særskilt målsat. Figur 2.8.1: Vandløbsmålsætninger for projektområdet ved Korup Å. Kilde: Arealinfo.dk. Som det fremgår af figur 2.8.2, er de målsatte vandløb samt mindre dele af arealerne omkring vandløbene inden for undersøgelsesområdet omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttelse af særlige naturområder. Håndvadgrøften Vest er dog ikke omfattet. Arealerne omkring Korup Å er omfattet af åbeskyttelseslinien (naturbeskyttelseslovens 16), der strækker sig ca. 150 m på begge sider af vandløbet (figur 2.8.3). Både nord og syd for Korup Å findes beskyttede sten- og jorddiger, men alle digerne ligger i hele deres udstrækning uden for undersøgelsesområdet. Undersøgelsesområdet berører kirkebyggelinjen for Skelund Kirke, ligesom skovbyggelinjen for skovområderne Grim- 24/56

26 holt Kær, Tronskov og Eendelen strækker sig langt ind i området fra syd. Der findes ingen fortidsmindebeskyttelseslinjer i undersøgelsesområdet. Der findes heller ikke fredede områder eller områder omfattet af lokalplaner inden for undersøgelsesområdet. Figur 2.8.2: Områder omfattet af naturbeskyttelseslovens regelsæt vedrørende beskyttelse af særlige naturområder i projektområdet ved Korup Å. Kilde: Arealinfo.dk. Ingen dele af undersøgelsesområdet er omfattet af internationale beskyttelsesområder, men den ydre del af Mariager Fjord samt dele af Kattegat ved fjordens udløb er omfattet af habitatområde nr. 14 (Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord), fuglebeskyttelsesområde nr. 15 (Randers og Mariager Fjorde og Aalborg Bugt, Sydlige del) samt af Ramsarområde nr. 11 (Dele af Randers og Mariager fjorde og havet udfor). Langt hovedparten af projektområdet er beliggende i Område med drikkevandsinteresser (OD). OD områder har mellemste prioritet for drikkevand. Ifølge arealinfo.dk er der ikke kendskab til områder med jordforurening inden for undersøgelsesområdet. Væsentlige dele af arealerne langs Korup Å er kortlagt som vådområde. Vådområder er lavbundsarealer, der er kunstigt afvandede, for eksempel tidligere våde enge, moser, lavvandede søer eller fjordarme. Arealerne vurderes at kunne genoprettes 25/56

27 som vådområder med henblik på at tilbageholde kvælstof, som forudsat af Folketingets Vandmiljøplan II. Figur 2.8.3: Beskyttelseslinjer i forbindelse med undersøgelsesområdet ved Korup Å. Kilde: arealinfo.dk.. Området langs vandløbsstrækningen er ifølge arealinfo.dk hovedsageligt klassificeret som klasse IV - ingen risiko for okkerudledning. Den sydligste del af området benævnt Møgelmose er dog klassificeret som klasse I, hvor der er stor risiko for okkerudledning ved sænkning af grundvandsstanden. Tabel 2.8.1: Uddrag af udkast til Vandplan 1.3 Mariager Fjord (Miljøministeriet 2010). Korup Å st st.2280 og st st.6920 Korup Å st st.5800 Gl. og Ny Mose Håndvadgrøften Vest Økologisk tilstand God Moderat God Ukendt Faunaklasse Målsætning økologisk God God God God tilstand Målsætningsklasse Målopfyldelse 2015 Ja Nej Ja Ukendt Indsatskrav, Nej Nej Nej Nej spærringer fjernes Indsatskrav, okkerbegrænsende Nej Nej Nej Nej tiltag Indsatskrav, ophør/ Nej Ja Nej Nej reduceret vedligeholdelse Indsatskrav, restaurering af vandløb Nej Ja Nej Nej 26/56

28 2.9 Biologiske forhold I dette afsnit beskrives de biologiske forhold i og omkring Korup Å med hensyn til smådyr, fisk og terrestrisk vegetation. Smådyr og fiskebestand er beskrevet ud fra foreliggende data, mens den terrestriske vegetation er beskrevet ud fra aktuelle besigtigelser gennemført af Mariagerfjord Kommune i oktober Det skal bemærkes, at en ny besigtigelse af naturområderne mellem Aalborgvej og Voerbæk endnu ikke er gennemført. Besigtigelsen gennemføres snarest af kommunen, og resultaterne inddrages i projektet senest ved gennemførelse af en eventuel detailprojektering Smådyr Der er ikke udført faunabedømmelse i Korup Å i forbindelse med forundersøgelsen, og beskrivelsen er baseret på eksisterende data. Ved at foretage en faunabedømmelse kan vandløbets forureningstilstand vurderes ved beregning af det såkaldte DVFI (Dansk VandløbsFauna Index). Indekset udtrykkes med hele tal mellem 0 og 7, hvor 0 er udtryk for en meget dårlig vandløbskvalitet, mens 7 er den bedste vandløbskvalitet. En DVFI-værdi på 5 anses for værende i overensstemmelse med God Økologisk Tilstand. De seneste måleresultater fra henholdsvis 2004 og 2007 fra projektstrækningen fremgår af tabel Tabel 2.9.1: Seneste måleresultater fra projektstrækningen i Korup Å. Stationerne er listet fra vest mod øst. Stationsnr. Seneste måledato DVFI Lokalitet Målsætning Målopfyldelse? Nedstrøms Korup B1 Nej Mølle? Højholt Bro B1 Ja Det ses, at Korup Å s målsætning med hensyn til DVFI er opfyldt for 1 af 2 stationer Fiskebestand Der er ikke udført fiskefaunabedømmelse i Korup Å i forbindelse med forundersøgelsen, og beskrivelsen er baseret på eksisterende befiskeningsdata fra 2001 (0-100 meter nedstrøms udløbet fra Fuglbæk (udenfor projektområdet)) og 2006 (Høgholt bro). Der er registreret i alt 5 hjemhørende arter ved fiskeundersøgelserne; ål*, nipigget hundestejle, trepigget hundestejle, bækørred og bæklampret* (gullistet og EF-habitatart). * = opmærksomhedskrævende arter. Desuden er tætheden af ørred opgjort på strækningen nedstrøms Fuglbæk til ca. 235 individer per 100 m 2, og yngelandelen vurderes at være sund og i overensstemmelse 27/56

29 med målsætningen. Strækningen nedstrøms Korup Mølle har en god - jævn vandstrøm, et kanaliseret forløb og sandet bund, hvilket gør, at ørredbestanden er ringe. På strækningen fra Skelund og Høgholt (- og den resterende strækning til Mariager Fjord), er bestanden af ørred ligeledes ringe pga. jævne strømforhold og ringe fysisk variation Terrestriske forhold Der er udført terrestriske feltundersøgelser af naturområderne omkring Korup Å i forbindelse med forundersøgelsen. Undersøgelserne er gennemført af Mariagerfjord Kommune den 5. oktober 2010, og omfatter intensiv registrering, inklusiv artsliste inden for en 5 meter cirkel. Værdisætningen af naturområdet er foretaget efter Danmarks Miljøundersøgelsers system med en femdelt skala af naturtilstanden: høj (I), god (II), moderat (III), ringe (IV) og dårlig (V). De terrestriske naturtyper omfatter ellesump (2), mose og kær (3), fersk eng (1) samt sø/ vandhul (2). Tallet i parentes angiver det undersøgte antal indenfor undersøgelsesområdet. Ellesumpe: Der er registret 2 mindre ellesumpe, én i projektområdets vestende (lok.nr: j10-2) og én i den sydlige del af områdets vestlige ende (lok.nr: j10-1). Naturtilstanden vurderes til henholdsvis god og middel. Begge lokaliteter vurderes at have en intakt og veludviklet fugtigbundsvegetation, men bærer præg af at være næringsstofpåvirkede og lider under, at der ikke foretages græsnings- eller stævningsdrift i skovene. Ellesumpene er domineret af rød-el, samt næringstolerante urter og robuste star-arter. Der er registreret 3 moser og kær: 2 rigkær i områdets vestende langs vandløbet (lok.nr: j10-1 og j10-3) og et rigkær (/ fugtigt krat) i forbindelse med Møgelmose (i områdets vestende (lok.nr: j10-2)). Begge rigkær langs vandløbet vurderes at have god naturtilstand med en intakt og veludviklet fugtigbundsvegetation (dvs. igen afvanding). De tørre dele af vegetationen på lokalitet j10-1, er begyndende domineret af tagrør, mens der i andre dele er mere artsrige kratpartier med trykvandspåvirket bund. Det tredje rigkær (/ fugtigt krat) vurderes at have en middel naturtilstand med nogen trykvandspåvirkning. Alle rigkær beskrevet ovenfor er karakteriseret ved tilstedeværelse/ dominans af næringstolerante plantearter, der bør plejes, for ikke at vokse til i buske og høje urter. Der er registreret en fersk eng i området omkring Møgelmose (lok.nr: j10-1). Engen har en ringe naturtilstand, og vegetationen ensidigt domineret af næringstolerante urter. Der finder afvanding af engen sted, og de tørre partiers vegetation er domineret af høje og næringskrævende stauder (stor nælde, lådden dueurt, vild kørvel). De to vandhuller, beliggende henholdsvis midt i projektområdet (lok.nr: j10-1) og i østenden (lok.nr: j10-1), er begge kunstigt anlagte vandhuller med stejle brinker, og med en næringspåvirket omgivende vegetation. Eneste vandplante i vandhullerne er andemad (hhv. liden - og kors andemad). Vandhullet i østenden er stærkt tilgroet med tagrør. Naturtilstanden vurderes at være ringe til dårlig. 28/56

30 2.10 Tekniske anlæg Veje og broer Bygninger Ledninger Udover broerne i undersøgelsesområdets op- og nedstrøms ende ved henholdsvis Aalborgvej og Teglbakkevej findes der ifølge vandløbsregulativet fra 1998 ikke andre passager af Korup Å inden for undersøgelsesområdet. Det fremgår imidlertid af luftfoto fra 2008, at vandløbet passeres af 2 spang, der findes i Korup Å s ca. st. st og i ca. st Der findes yderligere 2 spang på den i afsnit 2.1 omtalte gensnoede strækning i vandløbets ca. st og ca. st Korup Å ændres dog ikke på denne strækning, hvorfor disse vil kunne fungere uændret efter projektgennemførelsen. Der findes ingen bygninger inden for undersøgelsesområdet, som vil kunne påvirkes af vådområde projektet (tegning 001). Ejendommene beliggende nord for Håndvadgrøften Vest, ligger på terræn mindst 4-5 m over vandstanden i vandløbene. Der er søgt oplysninger omkring ledninger og kabler mv. via ledningsejerregistret LER, hvoraf det fremgår, at der findes følgende ledningsejere i eller nær projektområdet: HEF, HNG Naturgas og TDC Totalløsninger A/S. På trods af, at der er tale om et 265 ha stort undersøgelsesområde findes der kun i begrænset omfang ledningsanlæg, som vil kunne blive berørt ved projektgennemførelsen. De registrerede ledningsanlæg fremgår af tegning 001. Lige nedstrøms broen ved Aalborgvej berører et 400 V kabel undersøgelsesområdets afgræsning. Ved Korup Å s ca. st passerer et telekablet tilhørende TDC under vandløbet. Samme kabel passerer ligeledes under vandløbet Gl. og Ny Mose inden for undersøgelsesområdet ca. 275 m opstrøms vandløbets udløb i Korup Å. Længe mod øst passerer kablet gennem den nordlige del af undersøgelsesområdet, og det passerer ligeledes under vandløbene Håndvandgrøften Vest og Skelgrøften. HNG Naturgas har ikke ledningsanlæg, der er beliggende i undersøgelsesområdet Kulturhistoriske fund og elementer Der er søgt oplysninger om registrerede kulturhistoriske fund og elementer på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside ( og resultatet er vist i figur /56

31 Figur : Registrerede kulturhistoriske fund og elementer i og ved undersøgelsesområdet ved Korup Å. Røde prikker er registrerede fund, men røde afgrænsninger er kulturarvsområder. Som det fremgår af figuren, er der kun registreret 2 fund, der ligger inden for undersøgelsesområdet. Det drejer sig om fund nr. 82 i den vestligste del af undersøgelsesområdet nær Korup Mølle og nr. 85 i den sydøstlige del af Møgelmose. Fund nr. 82 er et enkeltfund fra jernalderen, men fund nr. 85 er et hus (eventuelt med stald) ligeledes fra jernalderen. Desuden er der registreret 2 fund nær området, nemlig nr. 104 tæt ved nr. 85 samt nr. 10, der ligger lige nord for Korup Å sydvest for Tornskær. Fund nr. 104 er en stensætning fra jernalderen, men fund nr. 10 er en bosættelse fra stenalderen. I forbindelse med udarbejdelse af forundersøgelsen for strækningen, der skal gensnoes, har Orbicon l Leif Hansen ligeledes rettet henvendelse til Nordjyllands Historiske Museum vedrørende eventuelle kulturhistoriske og arkæologiske interesser i forbindelse med projektet. Museets udtalelse er vedlagt som bilag 4. Museet oplyser, at der vil være risiko for at støde på og ødelægge dels ældre mølleanlæg og dels ældre overgange/stange/vadesteder og/eller broer. Museet anbefaler, at en arkæolog overvåger anlægsarbejderne på 3 lokaliteter, nemlig ved Korup Mølle, ved vadestedet Haanvad nordvest for Skelund, samt ved ejendommen Skovfogedhus, der ligger tæt ved broen ved Teglbakkevej. Dette anbefales med henblik på at registrere de kulturhistoriske levn som måtte fremkomme. Ifølge museumsloven vil det være Mariagerfjord Kommune, der skal afholde udgifterne hertil. Som det fremgår af afsnit 3, vil der dog næppe være tale om gravearbejder i de 3 nævnte områder. 30/56

32 3 PROJEKTEREDE ÆNDRINGER De anlægstiltag, der anbefales foretaget, har overordnet til formål at optimere reduktionen af kvælstofbelastning fra oplandet til Korup Å og dets tilløb med henblik på at begrænse tilførslen til den ydre del af Mariager Fjord. Foruden en forbedret kvælstoffjernelse forventes tiltagene også at forbedre de fysiske forhold i den ret regulerede del af vandløbet inden for projektområdet. Det vil også samtidig få afgørende positiv virkning på naturtilstanden og de landskabelige og rekreative værdier på de ånære arealer. De overordnede virkemidler, som anvendes er en generel hævning af vandspejlet i Korup Å på en ca. 5,2 km strækning fra st ved udløb under Aalborgvej til bro ved Teglbakkevej i st Med udgangspunkt i en sommermiddelafstrømning hæves vandstanden så meget, at vandløbet og det ånære terræn oversvømmes med jævne mellemrum. Der foretages en gensnoning af Korup Å på projektstrækningen, og der sløjfes dræn og grøfter. Desuden nedlægges de nuværende pumpeanlæg. Forlægningen af vandløbet foretages med udgangspunkt i, at det fremtidige vandløbstrace følger de forløb, der ses af de gamle målebordsblade fra sidst i 1800-tallet (Højkantskort). Forløbet er digitaliseret, tilpasset og lagt ind på den udleverede terrænmodel, der efterfølgende er anvendt ved valg af trace og dimensioneringen af vandløbsprofilet. Ved hjælp af terrænmodellen er der konstrueret et nyt længdeprofil for terrænet, der ligger til grund for beregningen af vandløbsdimensionerne, herunder de valgte vandløbsdybder mv. Længdeprofilet for vandløbet ved en fuld gensnoning ses på bilag 5, og forløbet fremgår af tegning 003 og 004. Det fremgår heraf, at der ikke er tale om en fuld gensnoning i forhold til det eksisterende forløb, idet visse strækninger ikke er udrettede i forhold til forløbet fra sidst i 1800-tallet. Disse strækninger er uden tvivl uddybede, og her gennemføres vandstandshævningen ved udlægning af grusbanker med passende mellemrum, der således vil presse vandstanden op i det ønskede niveau. Det fremgår ligeledes af tegning 003 og 004, at det for strækningen mellem st og st (nord for Tronskov, fremtidig stationering) er valgt at forlægge Korup Å til et nordligere forløb. Dette skyldes, at terrænet her er ca. 25 cm lavere end terrænet umiddelbart omkring det eksisterende forløb. Forlægningen mod nord på denne strækning vil således sikre, at vandløbet passerer gennem det laveste terræn i området, hvilket ligeledes vil sikre, at vand fra de ønskede oversvømmelser nemmere vil kunne løbe tilbage til vandløbet, når vandstanden igen er faldende. Vandløbet vil således være i bedre harmoni med sin ådal. Foruden ovennævnte aktiviteter udføres mindre anlægsmæssige tiltag, der generelt har til hensigt at optimere kvælstofreduktionen og samtidig også forbedre de fysiske forhold i vandløbet. I afsnittene nedenfor er de enkelte anlægstiltag gennemgået nærmere. 31/56

33 3.1 De enkelte projektelementer De anlægstiltag der etableres i forbindelse med vådområdeprojektet er overordnet følgende: 1. Indledende arbejder, herunder rydning af bevoksning. 2. Nedbrydning af pumpestationer (3 stk.) og andre bygværker. 3. Forlægning af Korup Å. 4. Fremtidige tilløb til Korup Å. 5. Tilpasninger og afbrydelse af dræn og grøftetilløb på begge sider af Korup Å. De projekterede ændringer fremgår af tegning 003. De enkelte projektelementer er nærmere gennemgået i afsnit Indledende arbejder - generelt Vejadgange, transport, rydninger m.m. Vejadgang Adgangen til projektområdet sker fra de nærmest liggende befæstede veje og bæredygtige markveje i området. Vejadgang til den vestlige del af projektområdet via: Korupvej Aalborgvej Visborgvej Vejadgang til den østlige del af projektområdet via: Gl. Visborgvej Teglbakkevej Korupvej Derudover anvendes de lokale adgangsveje/markveje til fremføring af materialer/maskiner til vandløbet. Udvælgelsen af de lokale adgangsveje og interimsveje langs vandløb mv. foretages ved en detailprojektering, hvor adgangen og færdsel på arealerne også aftales med lodsejerne. Gravearbejderne og tilførsel af indbygningsmaterialer kan generelt ske på begge sider af det nuværende vandløbstracé, hvor transportafstande fra opgravningssted til udlægsarealer og indbygningsområder tilstræbes at blive mindre end m. 32/56

34 Det påregnes, at transport af materialer nødvendigvis skal foregå med hjælp af køreplader, madrasser eller tilsvarende på større delstrækninger, selvom jordbunden på en del af området er registreret som lerblandet sandjord eller finsandet jord. Bevoksninger og rydninger Sammenhængende beplantning, enkeltstående buske og anden lav vegetation i det nye vandløbstracé og på arealer der bliver permanent vanddækket fjernes generelt. Der er i alt registreret følgende arealer og trærækker, der fjernes Sandfang Skovareal på matr. nr. 1g, Visborggård Hgd. Visborg: ca m² Trærækker i projektområdet og langs nyt vandløbstracé: ca m. Desuden fjernes enkeltstående træer og buske fra områderne, der bliver permanent vanddækkede. Der kan være behov for oprensning af materialer, der frigives ved gravearbejderne ved gensnoningsarbejderne, afhængigt af de valgte gravemetoder. Sandfanget kan eventuelt etableres umiddelbart opstrøms Teglbakkevej i eksisterende tracé. Sandfanget udgraves ved en overuddybning på ca. 0,5 m og overbredde på ca. 2,0 m i forhold til den projekterede bund. Sandfanget gives en længde på ca. 20 m. Jordvolumenet er ca. 50 m³. Sandfanget tømmes efter behov under anlægsarbejderne. Umiddelbart vurderes det, at den del af sandvandringen, der kommer fra det nye vandløbsforløb og fra dræn og grøfter i projektområdet, fremtidigt reduceres betydeligt, når vandløbet efter en tid har fundet sit naturlige nye forløb. Dette dels fordi vandløbsfaldet reduceres på grund af den forøgede længde, dels fordi hovedparten af de dræn- og grøftetilløb, som kunne bidrage med sand, afskæres. 3.3 Nedbrydning af pumpestationer og andre bygværker Der findes i alt 3 pumpestationer i projektområdet. Placeringerne er vist på tegning 003. Et af pumpeanlæggene er vist på figur Alle pumpestationer med tilhørende bygværker nedbrydes og fjernes. Elinstallationer tilhørende pumpestationerne afmonteres. Kabelføringer til pumpestationerne fjernes efter aftale med Himmerlands Elforsyning, HEF. 33/56

35 Figur 3.3.1: 1 af 3 pumpestationer i projektområdet, som sløjfes. Skønnede nedbrydningsmængder: Beton: 20 tons Øvrigt materiale: 5 tons 3.4 Forlægning af Korup Å Der er ved forlægningen af Korup Å taget hensyn til følgende forhold: Det fremtidige vandløb lægges i naturlige lavninger i ådalen Tidligere slyng som kan lokaliseres på orthofoto og terrænmodel er som udgangspunkt benyttet. Den foreslåede placering af det nye forløb er således ikke nødvendigvis det, som svarer til det oprindelige. Mange års drift af arealerne kan formodentlig have medført lokale sætninger i terrænet, samtidigt med at vandløbet er reguleret flere gange, hvilket medfører, at vandløbets naturlige forløb nu vil være anderledes Princip for gensnoningen Vandløbet forlægges og udgraves i terrænet på begge sider af det nuværende forløb. Ved udgravningen udformes vandløbsprofilet med naturlige variationer mellem lige strækninger og sving, der så nært som muligt svarer til det naturlige mæandrerede forløb. Placering og udformning Vandløbsbunden lægges relativt højt i terrænet, således at vandløbet med jævne mellemrum naturligt kan oversvømme de vandløbsnære arealer. Herved får vandløbet både et terrænnært vandspejl og god synlighed. De mæandrerede forløb vil desuden gi- 34/56

36 ve vandløbet et mere levende udtryk, selvom det gennemsnitlige fald over strækningen reelt reduceres ved gensnoningen. Basisprofilet på de lige strækninger opbygges som et trapezformet profil med bundbredder på 1,5 / 2,0 m og anlæg ca. 2 på siderne. Den principielle udformning af tilsvarende vandløbsprofil ses af figur Konkrete mål og dimensioner for vandløbsstrækningen er angivet i afsnit På delstrækningerne med sving formes skæve svingprofiler, hvor anlægget på ydersiden fastholdes på ca. 2, mens vandløbet etableres med fladere anlæg på mindst ca. 4 i indersiden af svinget. Hvis der områdevist graves i sandede partier, kan sideanlæggene generelt reduceres af hensyn til brinkstabiliteten, og for minimering af sandtransport ved erosion. I svingene overuddybes profilerne lokalt med op til ca. 0,5 m i forhold til de lige strækninger, således der opstår høller i svingene. Figur 3.4.1: Princip for tværsnit for lige strækninger og sving (modelskitse) Hvor det nye vandløb krydser det eksisterende og dybere profil foretages ingen tilfyldninger eller bundhævning, da det naturligt vil bidrage til en god bundvariation. Bevaring af delstrækninger Delstrækninger på det nuværende forløb bevares. På kortere strækninger (kortere end ca m) foretages ingen ændringer. Bunden på disse strækninger ligger noget dybere end på den nygravede del, men da vandspejlsfaldet er forholdsvis begrænset, har det ikke væsentlig betydning for vandspejlsvariationerne. Strækningen kan så bidrage til den naturlige fysiske variation, og med tiden vil den naturlige materialevandring og vandløbsvegetationen skabe god dynamik mellem sedimentationsområder og områder med bedre strøm. 35/56

37 På delstrækningerne, hvor det eksisterende vandløb er benyttet på længere stræk, hæves vandløbsbunden lokalt med for eksempel grusbånd udlagt med op til ca. 50 m s mellemrum. Der er tale om delstrækninger vist i tabel Disse strækninger udgør i alt ca. 2,3 km. Tabel 3.4.1: Længere strækninger, hvor nyt og eksisterende forløb er sammenfaldende (eksisterende stationering). Strækningerne er cirkaangivelser. Fra stationering Til stationering Der er regnet med benyttelse af ca. 4 m³ grus pr. grusbånd, i alt ca. 200 m³ grus. Der forventes generelt ikke udlagt gydegrus på nogen af strækningerne, da vandspejlsfaldet og bunden generelt ikke er egnet hertil. I perioden efter, der er ledt vand på det nye forløb, forventes der at ske en del sandog materialevandring. Dele af materialerne vil lejre sig i svingene og i dybere partier, og med tiden vil vandløbet selv finde en naturlig balance mellem sedimentering og erosion. Det forventes, at sandfanget i den nedstrøms del vil modtage en del sand også i perioden efter at gensnoningen er udført Erosionssikring Der vurderes ikke at være stort behov for erosionssikring på den nyudgravede vandløbsstrækning på grund af de fremtidige faldforhold. Der kan dog være delstrækninger, hvor det viser sig fordelagtigt at gennemføre erosionssikring, enten ved selve udgravningsarbejdet eller umiddelbart efter vandet er ledt på. Det vil primært være i ydersiden af sving behovet for sikring vil være størst, da det er her de største vandhastigheder vil være. På disse strækninger anbefales det at udlægge sikringsmåtter, eventuelt med græsfrø. Der kan alternativt udlægges sikringssten, men kun de steder, hvor sikringsmåtter ikke kan holde. Hvor det eksisterende tracé benyttes, vil den nuværende bevoksning på vandløbsbrinkerne som udgangspunkt være tilstrækkeligt som erosionssikring. Der er regnet med, at der i alt udlægges m² sikringsmåtter Udformning og dimensioner Projektstrækningen er strækningen fra st. 1090, udløb under Aalborgvej til broindløb under Teglbakkevej, eksisterende st. 6912, en strækning på i alt ca m. 36/56

38 Ved gensnoningen lægges op til, at den samlede vandløbslængde øges med i alt ca m, fra de nuværende regulativmæssige ca m til i alt m. Slutstationering ved Teglbakkevej bliver efter projektgennemførelsen ca. st Af de i alt m udgraves der nyt slynget forløb på ca m og det eksisterende forløb benyttes på ca m. Se tegning 003. De overordnede projekterede dimensioner for det forlagte vandløbsstykke er følgende: Projektstart opstrøms, bund i st. 1090: ca. 3,97 m DVR90 Projekt slut nedstrøms, bund i ny st. 8167: ca. 1,06 m DVR90 Bundbredde: Gennemsnitlig 1,5 / 2,0 m Sideanlæg: Mindst 2,0 Gennemsnitligt fald: ca. 0,4 Variationer i fald: ca. 0,1-0,42 (2,0) Strækningslængde, nyt forløb: ca m Længdeprofil for det projekterede forløb for Korup Å er vist i bilag 5. Det fremgår heraf, at vandløbsbunden ikke ændres på den opstrøms knap 400 m lange strækning, som allerede er gensnoet. Herefter anvendes det relativt store fald på strækningen frem til udløbet af Voerbæk (2, afsnit 2.3.1) til at sikre en ret betydelig hævning af vandstanden på denne strækning og nedstrøms til ca. st. 5000, således at faldet på denne strækning er projekteret til 0,42. Vandløbsfaldet er på de nedstrøms næste ca m projekteret til ca. 0,25, mens det på hovedparten af den resterende strækning er projekteret til ca. 0,1 (frem til ca. st. 8060). Herefter udlignes faldet på de resterende ca. 100 m frem til broen ved Teglbakkevej ved etablering af en strækning med fald et på ca. 4, Etablering af gydestrækning På sidstnævnte stejle strækning mellem st og st. 8167(fremtidig stationering) i den nedstrøms del af projektstrækningen udlægges gydegrus i hele vandløbsbredden. Her vil gydegruset fungere både som sikring mod erosion og som gydeområde. Gydegruset udlægges i ca. 40 cm tykkelse og i hele vandløbets bredde. Den samlede mængde gydegrus, der skal udlægges på strækningen, er ca. 130 m³ Jord- og grusmængder Der skal i alt afgraves/tilfyldes følgende jordmængder: Afgravning - fremtidig forløb: Ca m³ Påfyldning - eksisterende forløb: Ca m³ Grusmængde til grusbånd, hvor det eksisterende løb benyttes, og hvor bunden ligger lavede end det nyudgravede løb: Ca. 200 m³. 37/56

39 På de strækninger, hvor det gamle løb ikke benyttes, skal det som udgangspunkt opfyldes med de opgravede materialer fra det nye forløb. Transportafstande af jord mv. skal overvejes under de senere projekteringsfaser. 3.5 Fremtidige tilløb til Korup Å I tabel nedenfor er de fremtidige tilløb til Korup Å angivet med fremtidige stationeringer og bundkoter. De fremtidige tilløbskoter til Korup Å vil i fremtiden blive hævet mellem ca. 21 og 52 cm i forhold til de nuværende forhold (tabel 3.5.1). Det betyder, at der vil ske en opstuvning i tilløbene med en lavere vandhastighed på de nederste strækninger. Bundkoten på tilløbene kan tilpasses i anlægsfasen, men dette vurderes dog umiddelbart ikke nødvendigt, da de nederste strækninger af tilløbene naturligt vil tilpasse sig de fremtidige forhold. Tabel 3.5.1: Tilløb til det fremtidige forløb af Korup Å. Tilløb Fremtidig station, Korup Å m Fremtidig tilløbskote til Korup Å m DVR90 Nuværende tilløbskote til Korup Å m DVR90 Voerbæk ,43 2,91 Tilløb fra sydvest ,10 Gl. og Ny Mose ,05 1,77 Håndvadgrøften Vest ,66 1,45 Skelgrøften ,65 1,44 Generelt skal man være opmærksom på erosion af vandløbsbrinkerne ved sammenløbene. Det kan være relevant at udlægge sikringsmåtter eller eventuelt stensikringer som sikring mod erosion, indtil vegetation naturligt etableres. Se i øvrigt afsnit for erosionssikring. Åbent tilløb til Korup Å fra sydvest i nuværende st lukkes på den ca. 230 m lange strækning mellem nyt og gammelt forløb af Korup Å efter samme principper som for lukning af grøfter (afsnit 3.6.2). Umiddelbart opstrøms udløb af vandløbet i den fremtidige Korup Å etableres der en få meter lang stendæmning på tværs af vandløbet Sten dæmningens topkote etableres i ca. kote 3,10 m DVR90, hvilket svarer til den fremtidige sommermiddel vandstand. Dette vil sikre, at en væsentlig del af oplandsvandet til vandløbet kan infiltrere gennem jorden samtidigt med, at der vil være uændrede afvandingsforhold ved projektgrænsen. 3.6 Afbrydelse af dræn og grøfter Afledningen af drænvand terrænnært fremmes ved at afbryde de registrerede og påtrufne dræn og grøfter inden for projektområdet. Sløjfninger mv. fremgår af tegning Afbrydelse af dræn og brønde Der er dels drænsystemer, der ligger lokalt inden for projektområdet, og drænsystemer der også afleder vand udenfor projektområdet. Drænsystemer der kun afvander 38/56

40 arealer inden for projektområdet kan umiddelbart sløjfes, mens drænsystemer der afleder vand udenfor projektområdet skal sløjfes på en sådan måde, at det sikres, at der ikke sker påvirkning af arealer udenfor projektområdet. Længden af registrerede hoveddræn med varierende dimension, der skal sløjfes indenfor projektområdet er ca m, se tegning 003. Drænene sløjfes ved opgravning af drænstykker eller evt. ved knusning med grabtand på gravemaskine. Drænene forudsættes at ligge ca. 1 m under terræn. Der tages udgangspunkt i, at der ved fremtidige afvandingsdybder på 1,0 m og derover ikke sker en betydende påvirkning af dyrkningsforholdene. Der er generelt usikkerhed omkring det faktuelle antal og de enkelte dræns og brøndes faktiske placering og tilstedeværelse, idet der ofte kan være foretaget ændringer, som ikke er oplyst. Desuden kan nogle dræn være sløjfet eller ude af funktion. Antallet og den nøjagtige placering er derfor kun retningsgivende og anbefales verificeret nærmere i et detailprojekt eller ved udførelsen, f.eks. ved kontakt til lodsejere i området. De ca. 15 drænsystemer, der ledes til projektområdet fra oplandet, sløjfes inde i projektområdet, hvor terrænet er i fremtidigt vandspejlsniveau. Dette vil sikre uændrede afvandingsforhold ved projektgrænsen. På ca. 4 af disse dræn opsættes PVC brønde med opføringsrør og kuppelrist, hvor de sløjfes fra. Herved løber drænvandet ovenud af brønden og ud i projektområdet. Omkring brønden anlægges sten som en stenfaskine, ca. 4 m³ pr. stenfaskine afhængigt af oplandets størrelse. Ved etablering af brønd vil drænvandet stuve op i drænledningen til projektgrænsen. I stedet for PVC brønde af opføringsrør kan der etableres afledningsgrøfter fra det sløjfede dræn og ud i projektområdet. De resterende dræn, der kommer til fra oplandet, ledes direkte ud i vandløb eller grøft i projektområdet. Der er i alt registreret 10 brønde på hoveddrænledninger, der sløjfes (tegning 003). Der er sandsynligvis en del flere brønde, da det kun er drænbrønde, der er registreret i Orbicon Leif Hansens drænarkiv, der er medtaget i opgørelsen. Lokaliserede drænbrønde sløjfes ved afmontering og fjernelse af dæksler og øverste brøndringe til ca. 1 m under terræn. Afløb (og indløb) for drænrør i hver brønd afproppes med tætsluttende endeprop eller tilsvarende. Brøndhullerne tilfyldes med råjord/topjord, der hentes ved skrab af de øverste ca. 10 cm omkring brønden. Alle optagne brøndmaterialer fjernes. Mængder: Sløjfet drænlængde: Ca m Sløjfede drænbrønde (minimum): 10 stk. Nye brønde: Ca. 4 stk. 39/56

41 3.6.2 Grøfter 3.7 Spang Grøfter og vandløb, der sløjfes i projektområdet, fremgår af tegning 003. Grøfterne sløjfes med råjord, der hentes ved skrab af banketten/balken langs grøften og opgravet råjord fra det nye vandløb. Grøfterne forudsættes at være 1,2 m dybe og have en bundbredde på 1 m og et skråningsanlæg på 1. Der er i alt registreret ca m grøfter, der skal sløjfes ved opfyldning, hvilket giver en opfyldningsmængde på ca m³ jord. Der er ikke indgået særlige aftaler om etablering af nye spang mv. i projektområdet. Afklaring af disse forhold skal ske i de senere projektfaser. Der er som udgangspunkt regnet med, at de eksisterende spang i ca. st og i ca. st bevares, mens de eksisterende spang i ca. st og i ca. st fjernes. 3.8 Myndighedsbehandling Projektets gennemførelse kræver tilladelse i henhold til vandløbsloven. Vandløbsmyndigheden er Mariagerfjord Kommune. Ændringerne skal indarbejdes i vandløbsregulativerne for Korup Å, Gl. og Ny Mose og Håndvadgrøften Vest ved førstkommende revision. Da projektet behandles i henhold til vandløbsloven, kræves der ikke særskilt tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 16, stk. 2, nr. 1 om beskyttelseslinjer. Projektet skal ligeledes godkendes af Mariagerfjord Kommune ifølge naturbeskyttelsesloven, da Korup Å og 2 tilløb samt dele af arealerne omkring vandløbene er omfattet af bestemmelserne i 3 om beskyttelse af særlige naturtyper (tegning 001). En afgørelse efter naturbeskyttelsesloven kan påklages til Naturklagenævnet. Herudover skal der gennemføres en screening for vurdering af, om projektet er omfattet af Samlebekendtgørelsens regler om udarbejdelse af Vurdering af Virkning på Miljøet (VVM). Som det fremgår af afsnit 2.8, afvander projektområdet til internationale naturbeskyttelsesområder (habitatområde nr. 14, fuglebeskyttelsesområde nr. 15 og Ramsarområde nr. 11). Derfor må ovennævnte myndigheder i henhold til bekendtgørelse nr. 477 af 7. juni 2003 om afgrænsning og administration af internationale beskyttelsesområder ikke give tilladelser, dispensationer, godkendelser m.v., såfremt dette kan indebære forringelse af områdets naturtyper og levestederne for arterne, eller kan medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Efter projektets gennemførelse reguleres jagten fortsat efter jagtlovens bestemmelser, retten til fiskeri vil fortsat tilhøre bredejerne, og bestemmelserne om sejlads reguleres i henhold til gældende regulativ for Korup Å. 40/56

42 4 KONSEKVENSVURDERINGER 4.1 Fysiske forhold Til belysning af projektets konsekvenser i de 5 projektområder er der gennemført vandspejlsberegninger ved hjælp af Orbicon l Leif Hansens vandspejlsberegningsprogram VASP. De anvendte Manningtal fremgår af tabel 4.1.1, og det er forudsat, at grødeskæringen ophører på hele strækningen. Tabel 4.1.1: Anvendte Manningtal (vandløbets ruhed) ved de gennemførte vandspejlsberegninger. Karakteristisk afstrømning Eksisterende forhold Manningtal Fremtidige forhold Medianminimum 10 8 Sommermiddel Vintermiddel, medianmaksimum og 10-års maksimum Det skal bemærkes, at programmet VASP beregner vandstand ud fra en antagelse om, at vandløbssiderne forsætter opad mod det uendelige, og derfor er de beregnede vandstande, der ligger over de viste terrænniveauer og dermed medfører oversvømmelser, overestimerede (bilag 5). Beregningsresultaterne kan dog udmærket anvendes til at vurdere, hvorvidt de projekterede ændringer vil medføre ændringer i vandstanden også ved de store afstrømninger. De i tegning 004 viste afvandingsforhold er de potentielle afvandingsforhold, hvilket vil sige de afvandingsforhold i områderne, som er direkte påvirket af vandstanden i vandløbet. Som det fremgår af afsnit 2.6.1, medfører grundvandspotentialet, at der er overtryk af grundvand i nogle af de vandløbsnære områder. Dette medfører, at disse områders faktiske afvandingsforhold (både under de eksisterende og de fremtidige forhold) reelt er dårligere end vist på tegningerne, idet det i disse områder er grundvandspotentialet og ikke vandløbenes vandstand, der er bestemmende for afvandingsforholdene Vandstande Det i afsnit 3 omtalte projektforslag, der øger Korup Å s længde med ca. 1,2 km, vil resultere i en generel hævning af vandstanden i området (4.1.2). Vandstandshævningen varierer en del ned gennem projektområdet, idet vandløbet er projekteret således, at vandstanden ved middelvandføringerne (sommer og vinter) vil være relativ terrænnær samtidigt med, at der ikke opstår større permanente oversvømmelser. Vandstanden i den eksisterende Korup Å er vist i bilag 1 (opmålte dimensioner) for 5 karakteristiske vandføringer, mens vandstanden i den gensnoede Korup Å er vist i bilag 5 for samme 5 karakteristiske vandføringer. Da det eksisterende og fremtidige vandløb ikke har samme længde, kan der ikke fremstilles samplot af vandstandene før og efter projektgennemførelsen. Der er derfor udvalgt 9 stationer i projektområdet på positioner, hvor det gamle og det nye forløb af Korup Å krydser hinanden. Disse stationers placering fremgår af figur /56

43 Figur 4.1.1: Udvalgte stationer for Korup Å, hvor eksisterende og nyt forløb krydser hinanden. Blå: Eksisterende forhold. Rød: Fremtidige forhold. Krydsningen af Aalborgvej i projektområdets vestlige afgrænsning sker i Korup Å s st Variationen fremgår ligeledes af tabel 4.1.2, der viser vandspejlshævningen ved henholdsvis medianminimum, sommermiddel (ingen fremtidig grødeskæring) og 10 års maksimum i forhold til de eksisterende opmålte forhold på stationerne. Tabel 4.1.2: Vandstandsstigning i forhold til de opmålte forhold ved gennemførelse af projektforslaget omtalt i afsnit 3. Vandstandsstigningen er beregnet for medianminimum, sommermiddel og 10-års maksimum og er angivet i cm. Eksisterend e st. Fremtidig st Bemærkning Aalborgvej Voerbæk Teglbakkevej Medianminimum Sommermiddel 10-års maksimum 0 0,45 0,39 0,36 0,23 0,29 0,30 0,40 0,06 0 0,49 0,41 0,36 0,25 0,29 0,30 0,41 0,06 0 0,47 0,38 0,29 0,20 0,21 0,22 0,31 0,01 Det fremgår af tabel 4.1.2, at vandstandshævningen ved medianminimum og ved sommermiddel generelt varierer mellem 25 og 50 cm ned gennem projektområdet. Den største hævning sker omkring udløbet af Voerbæk, hvor et eksisterende betydeligt fald på vandløbet udnyttes i projektet. Det fremgår ligeledes af tabellen, at den fremtidige vandstand i projektområdets op- og nedstrøms ende er uændret. Ved de meget store afstrømninger (i tabel eksemplificeret ved 10-års maksimum) vil vandstandsstigningen ifølge beregningerne være af samme størrelsesorden som ved middelafstrømningerne. Som det imidlertid fremgår af bilag 5, vil de beregnede vandstande medføre oversvømmelser på lange strækninger. De faktiske vand- 42/56