Hvis børn kunne vælge Om dagplejens pædagogik

Transkript

1 public.dk Dagplejen, kort fortalt Kærlig omsorg for det enkelte barn Plads til individuelle hensyn Hjemlige og rolige omgivelser Barnet bliver passet af én og samme voksen Barnet lærer at fungere i en familie Barnet bliver en del af en lille gruppe I dagplejen får barnet livet ind i små doser Hvis børn kunne vælge Om dagplejens pædagogik Dagplejen så godt som hjemme

2 Omsorg, tryghed, tid og nærvær Omsorg, tryghed, tid og nærvær. Fire værdiladede ord, der tilsammen beskriver dagplejen og gør en verden til forskel for barnet, forældrene, men også for dagplejeren og dagplejepædagogen. Dagplejepædagogikkens styrke er det hjemlige miljø. Dagplejepædagogikken adskiller sig fra institutionspædagogikken ved at bygge på de hjemlige værdier, den lille børnegruppe, overskuelighed, lavt støjniveau, dagligdagsaktiviteter og tæt forældrekontakt. Der er derfor ingen tvivl om, at dagplejepædagogikken er velegnet til de små børn i 0-2 års alderen. Ligesom det er vigtigt at bevare dagplejepædagogikkens særpræg som en valgmulighed for de familier, der ønsker at lægge vægt på værdier, som har deres udspring i den tætte kontakt mellem én voksen og få børn i et almindeligt hjem. I dagplejen bliver helt almindelige ting som bagning, madlavning, rengøring og indkøb ikke et pædagogisk projekt det er blot naturlige ting, der får en familie til at fungere, og som barnet indgår i sammen med dagplejeren. 3

3 Når jeg bliver stor, skal Tove med til min fødselsdag, også Jens og Peter. Det skal de alle sammen. Kasper, 3 år Det betyder alt for mig, at jeg ved, at Signe trives. Vores dagplejer kender hende næsten lige så godt som jeg selv. Det er vigtigt for mig, at hun vokser op med tryghed omkring sig. Dagplejen er jo, når jeg ikke selv kan være hjemme hos hende det næstbedste. Men det at Signe vokser op sammen med andre børn er også vigtigt. Jeg synes, det er rart, at det er den samme voksne, jeg taler med om morgenen, og når jeg henter på den måde kan jeg bedre følge med i Signes hverdag. Der er tid til at tale om, hvordan dagen er gået, og vi snakker videre om det, de har lavet på vej hjem i bilen. Så har jeg lidt del i den del af Signes dag. Tove Nielsen, 32 år mor til Signe, 2 år Vi skal passe på, at vi ikke kommer til at smide dagplejebørnene ud sammen med badevandet, nu hvor det går godt og vi måske kan spare lidt ved at integrere det hele. For dagplejen har bevist sin ligeværdighed. Dagplejen har nogle kvaliteter, som vi skal bevare og udvikle. Løsningen er ikke integration, men en bedre uddannelse, der bygger på og videreudvikler dagplejens kvalitet. Formanden for Børne- og ungeudvalget Dagplejen set fra brugernes synsvinkel Dagplejens kvaliteter er blevet undersøgt og Det hjemlige miljø. Nærheden, trygheden og dokumenteret i flere undersøgelser og rapporter, senest i Finansministeriets brugerplejeren er 100% sammen med børnene er omsorgen for det enkelte barn det at dagundersøgelse fra december år Finansministeriets undersøgelse viser, at forældredrene fremhæver. nogle af de kvaliteter i dagplejen, som forælnes tilfredshed med dagplejen er helt i top. Umiddelbart kan det forekomme rationelt og ressourcebesparende at lægge kommunens dagtilbud sammen under ét tag. Men den decentrale struktur med de mange selvstændige arbejdspladser i dagplejen passer jo ikke ind i en daginstitution. Og så skal man heller ikke glemme, at grundlaget for pædagogikken er vidt forskellig i dagplejen og i en daginstitution. Ikke at det ene er bedre end det andet. Men en sammenblanding ja, det vil helt sikkert være en effektiv måde at ødelægge et godt alternativ på. Dagplejeleder 4 HVIS BØRN KUNNE VÆLGE 5

4 Dagplejepædagogen sikrer kvaliteten Den decentrale netværksstruktur stiller ander- Dagplejepædagogen har ansvaret for, at den ledes krav til ledelse og organisation end enkelte dagplejer og grupper af dagplejere institutioner, hvor medarbejderne er samlet arbejder ud fra fælles mål og værdier. Lige- under samme tag. Udfordringen for ledelsen i som det er dagplejepædagogen, der har an- dagplejen er at skabe en fælles kultur og en svaret for, at kvaliteten i det enkelte dagpleje- ensartet kvalitet på tværs af mange individu- hjem lever op til kommunens standard. elle enheder. Det selvstændige spillerum og Dagplejepædagogen har en særlig udfor- de store frihedsgrader er en afgørende del af dring: På den ene side skal dagplejepæda- motivationen og kvaliteten i det pædagogi- gogen varetage myndighedsopgaven med at ske arbejde. sikre at vedtagne normer, regler og kvalitets- Værdigrundlaget og de fælles kvalitetsmål mål nås på den anden side skal hun super- Netværk og faglig udvikling skal være afklarede, således at der foreligger politikker for eksempelvis sikkerhed, kost og visere på en sådan måde, at den enkelte dagpleje bevarer sit særpræg og udvikler sig. Dagplejen adskiller sig fra de øvrige dagtil- samlet markedsføring, fælles standarder så videre. Tilsyn, sparring og motivation i for- Denne form for sparring og rådgivning bud, fordi det pædagogiske arbejde med for kvalitet og en højeffektiv, decentral struk- hold til de pædagogiske mål varetages af kræver en særlig indføling og erfaring, som børnene foregår i dagplejerens eget hjem. tur baseret på netværk og erfaringsudveks- dagplejepædagogen. ikke umiddelbart lader sig sammenligne med Dagplejens struktur er således uden at det ling. Dagplejepædagogerne er uddannede og er- de udfordringer en institutionspædagog står fra starten af kan siges at være visionært be- Det pædagogiske arbejde i dagplejehjemmet farne pædagoger, som i kraft af interesse og overfor. Den store forskel er, at dagpleje- grundet moderne og fremtidsorienteret i er baseret på, at dagplejeren har ansvaret for viden om det pædagogiske arbejde med pædagogerne primært beskæftiger sig med sin form. en lille børnegruppe og dagplejeren plan- voksne og børn er ansat til at sikre kvaliteten pædagogik i en voksen til voksen relation, Dagplejen bygger i lighed med de mest mo- lægger i stor udstrækning selv det daglige ar- gennem tilsyn, supervision og pædagogisk mens institutionspædagogens arbejde ofte derne virksomheder på en stærk fælles idé, bejde. udvikling. udføres i en voksen til barn relation. 6 HVIS BØRN KUNNE VÆLGE 7

5 Alternativ til institutionspædagogik Det er FOA s holdning, at daginstitutioner og dagplejen har hver deres særegne kvaliteter og værdier. Det må derfor være i kommunernes interesse at kunne tilbyde borgerne forskellige pasningsmuligheder til børnene i stedet for at ensrette tilbudene. FOA tager derfor afstand til de forslag, der har været fremme om at integrere dagplejen i institutionsregi. Dagplejen vil hermed blive en slags satellit til institutionen, hvor dagplejerne bliver institutionens selvstændige markarbejdere. Heller ikke af økonomiske grunde, er det en god idé at integrere, selvom det hidtil har været det eneste væsentlige argument i debatten: Nedlægges den selvstændige ledelse af dagplejen, vil der være behov for tilførsel af yderligere ressourcer til institutionen og det vil være nødvendigt at omstrukturere daginstitutionen, så også de helt små børn tilgodeses. Dagplejepædagogik og institutionspædagogik bygger på samme lovgrundlag, men de pædagogiske tilbud er vidt forskellige og bør derfor fortsat være alternativer, som forældre kan vælge imellem ud fra indstilling og temperament. Børn er forskellige det bør derfor være muligt at vælge mellem forskellige former for børnepasning. Argumenterne for at fastholde valgfriheden er talrige: Det er to forskellige pædagogiske syn, der pasning og pædagogisk arbejde i private arbejde, hvilket vil være meget uhensigts- Erfaringerne er, at hvis tilsynet udføres af ligger til grund. Pædagogen i en daginstitu- hjem. mæssigt for de små børn i dagplejen, fordi de pædagoger, der som primær arbejdsopgave tion har primært sit arbejde i forhold til børn Afsættes der ikke ressourcer til, at daginsti- hjemlige værdier herved nedtones. har det pædagogiske arbejde med børn i en mens pædagogen i dagplejen også har et tutionspædagogerne kommer ud i dagpleje- Ansættes dagplejere som eksternt perso- daginstitution, bliver tilsynet i dagplejen nemt voksenpædagogisk arbejde ved tilsyn og hjemmene, vil en integration også kunne nale i en daginstitution, vil det betyde tab af en sekundær opgave, der passes ind, når der sparring. Hertil kommer at dagplejepædago- udmønte sig i, at dagplejerne i større omfang selvstændig identitet og profil. er tid. gikken er en pædagogik, som er rettet mod skal benytte daginstitutionen i det daglige 8 HVIS BØRN KUNNE VÆLGE 9

6 Uddannelse og sparring 1300 deltagere på FOA s landskonference Kvalitet i dagplejen i 2002, blev spurgt om, hvad der kan gøres for at forbedre vilkårene for dagplejepædagogikken. Og der var ingen tvivl blandt deltagerne om, at faglig sparring i det daglige er meget vigtig. Hyppige besøg og mere tid sammen med dagplejepædagogen står derfor højt på dagplejernes ønskeliste. Det er vigtigt med tid til tilsyn og supervision. /../ Pædagogen ikke har alt for mange at føre tilsyn med. Det er vigtigt, at pædagogen har mere tid til samværet med dagplejeren og børnene, først og fremmest for at skabe et tillidsforhold, dernæst lytte, se og aflæse, hvad der eventuelt går godt og dermed støtte og vejlede dagplejeren. Et andet stort ønske var mere uddannelse til dagplejerne: Vi har behov for kurser, så vi kan følge med i alt det foranderlige, og ruste os fagligt og opbygge selvværd og troen på egen værdi i jobbet. Her kan du få mere at vide Publikationer: Dagplejen se hvad vi kan og gør. Bureau 2000, FOA (1997) Dagplejen i dag og i morgen. Lis Nielsen, FOA (1997) Dagplejeren om arbejdet i dagplejen. Del 1. Jytte Høj Hammer, FOA (1999) Dagplejeren om kommunikation og samarbejde i dagplejen. Del 2. Jytte Høj Hammer, FOA (1999) Dagplejepædagogen faglighed og samarbejde. Jytte Høj Hammer, FOA (1999) Pædagog i dagplejen. Bureau 2000, FOA (1998). Ord på dagplejepædagogikken. FOA (2002). 10 HVIS BØRN KUNNE VÆLGE