Fælles Fagligt Fundament På voksenhandicapområdet i

Transkript

1 Fælles Fagligt Fundament På voksenhandicapområdet i Aarhus Kommune veje til livsmestring Venner Læring & Livsmestring Etik & Værdier Dialektisk Handicapforståelse Familie Samfund

2

3 Forord Det følgende udgør det fælles faglige fundament for voksen handicapområdet i Aarhus Kommune. Fælles fagligt fundament har været til kvalificering i voksenhandicap, hos Socialstyrelsen, eksterne eksperter og nære samarbejdspartnere i løbet af Materialet består overordnet af 3 afsnit; 1. Hvor vil vi hen? 2. Det fælles faglige fundament Etik og værdier hvordan møder vi det andet menneske? Den dialektiske handicapforståelse hvordan forstår vi menneskelig udvikling? Læring og livmestring hvordan arbejder vi målrettet? 3. Sammenhæng mellem fagligt fundament, specialer og metoder Vedlagte skal betragtes som et baggrundspapir, der beskriver det teoretiske afsæt for den valgte tilgang. Det fælles faglige fundament forener centrale perspektiver fra både den nationale og internationale udvikling på området. Materialet tilpasses og målrettes løbende til borgere, medarbejdere og øvrige interesserede. Sammen med specialer og metoder, danner det fælles faglige fundament rammen om den faglige strategi på voksenhandicapområdet i Aarhus Kommune. Materialet siger ikke noget om, hvordan vi vil arbejde med omsætning og implementering. Forude venter et udviklingsarbejde, hvor vi binder de forskellige elementer i fundamentet sammen, og giver mere konkrete bud på, hvordan det fælles faglige fundament bedst omsættes i praksis. Der igangsættes en længerevarende proces med fokus på læringsforløb, kompetenceudvikling, udviklingsarbejde, yderligere afdækning af bedste viden om metoder og meget gerne etablering af et tæt samarbejde med relevante forskningsmiljøer både nationalt og internationalt. En lokal implementeringsplan for hvert center følger i løbet af Planerne vil have fokus på, hvordan vi bedst engagerer alle i et udviklingsarbejde, der giver det fælles faglige fundament liv i det daglige samarbejde. Side 3

4 Fælles fagligt fundament på voksenhandicapområdet i Aarhus Kommune - Veje til livsmestring Mennesker med funktionsnedsættelser har ret til et liv med samme muligheder som alle andre. I Aarhus ser vi mennesker før handicap, hvor håb og drømme for eget liv er omdrejningspunktet. Vi tror på, at alle mennesker har ressourcer og muligheder i livet. Vi skaber nye og stærke fællesskaber med mulighed for livslang læring og deltagelse for alle. Som kommune skal vi være med til at skabe rammer og støtte både børn og voksne med funktionsnedsættelser til at udnytte deres udviklingsmuligheder og dermed muligheden for at få mest muligt magt over eget liv. Overgangen fra barn til voksen skal hænge godt sammen, og alle skal opleve sammenhængende indsatser i samarbejdet med Aarhus Kommune. I det følgende præsenteres fælles fagligt fundament på voksenhandicapområdet i Aarhus Kommune. Oplægget er blevet til efter dialogprocesser samt en kortlægning og indkredsning af viden om faglige tilgange både nationalt og internationalt. 1. Hvor vil vi hen? Med afsæt i Aarhus Kommunes handicappolitik Aarhus for alle og Kommune Forfra gentænker vi samarbejdet med borgere med en funktionsnedsættelse. Borgerne og deres nære familie og venner er eksperter i eget liv, Figur 1. Kommune forfra - Aarhus gentænker velfærden Kommunen gentænker... service borgerinddragelse fortrop lovlige bygninger system gøre for pårørende ekspert hjælp frivillig afgørelse faglighed permanent kunde svar standarder taler om fællesskab kommuneinddragelse bagtrop liv mellem bygninger menneske gøre sammen familie, venner sparringspartner selvhjælp medborger dialog attitude midlertidig partner spørgsmål drømme taler med og som kommune er vi eksperter på faglige tilgange og metoder. Vi skal bygge videre på vores bedste praksis, og dele erfaringer fra de mange områder, hvor vi allerede lykkes rigtig godt. Vi skal have alle ressourcer i spil i et respektfuldt og ligeværdigt samarbejde, og blive endnu bedre til at udnytte ressourcerne effektivt indenfor de givne økonomiske rammer. Som illustreret i Kommune Forfra skal vi alle indgå i et kontinuum af forskellige roller og samarbejdsrelationer, så vi ved fælles kraft kan skabe et godt liv for alle. Også samarbejdet med civilsamfundet og øvrige borgere i Aarhus skal gentænkes. Hvordan skaber vi sammen plads til mennesker med funktionsnedsættelser, så både de og øvrige borgere i Aarhus får glæde af øget samvær og samarbejde? Side 4

5 Det fælles faglige fundament skal samle voksenhandicapområdet og samtidig understøtte, at vi fortsætter den bevægelse, der allerede er i gang. Vi ønsker en fælles og vidensbaseret faglig tilgang, der bidrager med et fælles sprog og en fælles forståelse af målet med og kernen i vores professionelle indsatser. Vores tilbud, indsatser og valg af metoder skal i højere grad åbne for et samarbejde og påvirke de aktører, der findes uden for det kommunale system. Naboer, forretningsdrivende, lokale foreninger og mange andre i civilsamfundet skal få øje på ressourcerne hos mennesker med nedsat funktionsevne og fremover være vores naturlige samarbejdspartnere, når vi tilrettelægger indsatser sammen med borgerne. Vi skal udfordre, åbne døre og skabe bro til det liv, der leves i Aarhus med henblik på at øge respektfuld inklusion for borgere med funktionsnedsættelse. I Socialforvaltningen har vi i fællesskab formuleret tre tværgående mål, som er retningsgivende for samarbejdet med alle borgere. Målene lyder som følger: Læring og selvforsørgelse alle borgere udnytter deres evner, så de kommer så tæt så muligt på selvforsørgelse gennem læring, uddannelse og beskæftigelse Netværk og medborgerskab alle borgere bidrager aktivt til sociale fællesskaber og tager ansvar for hinanden Personlig udvikling alle borgere udvikler sig, så de kan mestre eget liv med udgangspunkt i egne drømme og ressourcer Figur 2. Fælles mål i Socialforvaltningen LÆRING OG SELVFORSØRGELSE NETVÆRK OG MEDBORGERSKAB PERSONLIG UDVIKLING I forlængelse af de tværgående mål har vi på henholdsvis børne- og voksenområdet udarbejdet mere specifikke mål og pejlemærker for, hvor vi vil bevæge os hen. Det fælles faglige fundament binder de forskellige mål sammen og bidrager til sammenhæng i udviklingen på de to områder. Vi ønsker, at borgerne skal opleve kontinuitet og gode forløb, og vi har et særligt fokus på overgangen fra barn til voksen. På handicapområdet for børn har vi en udviklingsplan som kobler en model for børns udvikling med den eksisterende forebyggelsesstrategi i Aarhus Kommune. Udviklingsplanen sigter mod målene, som er illustreret i figuren på den følgende side. Side 5

6 Figur 3. Overordnede mål i udviklingsplan på handicapområdet for børn Styrket livsmestring Robuste, livsduelige og kreative børn og unge Medborgerskab og inklusion i fællesskaber Tidlige og mere sammenhængende indsatser Styrket borgerinddragelse Tilsvarende griber vi på voksenområdet kernen i paradigmeskiftet på det sociale område, der indebærer, at indsatsen har borgerens drømme, mål og ambitioner for eget liv som udgangspunkt. Paradigmeskiftet betyder, at der skal udvikles en endnu stærkere og sammenhængende faglighed, en ændring af kulturen, kompetenceudvikling på alle niveauer samt en ny organisering. Der er udarbejdet en række pejlemærker, der fremover er styrende og retningsgivende for den videre udvikling. Pejlemærkerne illustreres i nedenstående figur 4. Figur 4. Pejlemærker for Voksenhandicap Gentænkt Som det fremgår af ovenstående illustration, arbejder vi med både et borgerperspektiv, et fagligt perspektiv, et organisatorisk perspektiv og et samfundsperspektiv. Det Fælles Faglige Fundament skal binde de forskellige perspektiver sammen og give et sammenhængende og tydeligt afsæt for udvikling af samarbejdet med borgerne og deres familier. Side 6

7 De præsenterede mål og pejlemærker er sammen retningsgivende for den videre udvikling af handicapområdet og konkretisering af det fælles faglige fundament, som beskrives i det følgende. 2. Det Fælles Faglige Fundament Indledningsvis er mål og pejlemærker for udviklingen af handicapområdet præsenteret. Næste skridt er, at vi sikrer en fælles forståelse af, hvordan vi skal nå vores mål i et tæt samarbejde med borgerne og deres familier. Det fælles faglige fundament danner rammen om udviklingen af vores tilgang i samarbejdet og består af tre overordnede og gensidigt afhængige spor: - Etik og værdier hvordan møder vi det andet menneske? - Dialektisk handicapforståelse hvordan forstår vi menneskelig udvikling? - Læring & livsmestring hvordan arbejder vi målrettet? I nedenstående figur 5 er elementerne i det fælles faglige fundament illustreret. Herefter beskrives de tre spor, som altid skal ses i en sammenhæng, når vi tilrettelægger indsatser. Figur 5. Illustration af elementerne i det Fælles Faglige Fundament Venner Læring & Livsmestring Etik & Værdier Dialektisk Handicapforståelse Familie Samfund Etik og værdier På handicapområdet tager vi udgangspunkt i Socialforvaltningens værdigrundlag og vi har 4 grundlæggende værdier, der altid skal være styrende i samarbejdet med borgerne og deres familier. Side 7

8 Figur 6. Fælles værdier i Socialforvaltningen Troværdighed - Respekt - Engagement - Sammenhæng Troværdighed handler om, at man skal kunne have tillid til os. Vi står ved det vi gør, og man kan regne med det vi siger. Vi lægger stor vægt på kvalitet og ansvarlighed og tænker i helheder og sammenhænge. Vi møder borgerne og hinanden med åbenhed. Respekt betyder, at alle skal have en god og ordentlig behandling. Vi sætter borgeren i centrum med fokus på både rettigheder og pligter. Vi har et særligt ansvar for at sikre rummelighed og give plads til forskellighed. Vi respekterer andre menneskers ret til egne livsværdier, meninger og erfaringer. Engagement har fokus på, at vi engagerer os både fagligt og personligt og vi stræber efter at gøre en forskel. Vi arbejder målrettet og resultatorienteret og forsøger hele tiden at gøre det endnu bedre. Vi er fleksible og forandringsvillige og sætter pris på nye ideer og initiativer. Etablering af gode relationer og omsorg for borgeren er grundlaget i alle samarbejdsrelationer. Sammenhæng i alle indsatser har vægt på, at borgerne oplever en koordineret indsats på tværs af forskellige relationer, netværk og organisatoriske enheder. Men hvordan arbejder vi konkret med at gøre værdierne til virkelighed og handling i det daglige samarbejde med borgerne og deres familier? Alle indsatser og støtte ydes i et krydspres mellem borgernes drømme og ønsker, og de givne organisatoriske og økonomiske vilkår og rammer. Her kan etikken og den etiske model bidrage med tydelighed i forhold de professionelle valg og prioriteringer, der altid foretages i samarbejdet. Etikken kan give en fælles forståelsesramme og være et hjælperedskab, der bidrager til at se problemstillinger som organisatoriske dilemmaer fremfor personlige dilemmaer, som den enkelte medarbejder skal håndtere. Etisk bevidsthed er bærende for godt socialt arbejde, og øger evnen til at træffe bevidste og velovervejede valg i samarbejdet med borgerne. Værdigrundlaget for det sociale arbejde omhandler de samme grundværdier og principper, som mennesker føler sig bundet af i deres almindelige liv og samliv. I arbejdet med udvikling af en fælles og stærk kultur vil vi anvende den såkaldte etiske model. Den etiske model er en metode til refleksion, der tydeliggør og bevidstgør det grundlag, som beslutninger træffes på. Den etiske model skal understøtte en professionsetisk referenceramme, der øger kompetencer i forhold til at træffe bevidste valg på et etisk grundlag. Metoden bringer nye handlemuligheder i spil og skærper og understøtter fagligheden. Modellen er praksisorienteret og bygger på tre etiske teorier og fire principper. De tre etiske teorier er nytteetik (også kaldet konsekvensetik), pligtetik og nærhedsetik. De etiske teorier fastlægger principper for menneskers handling. De tre teorier beskrives nedenfor. Side 8

9 De tre etiske teorier Nytteetikken er en målorienteret etik, der er fokuseret på målet/resultatet af en handling og dermed, hvad der kommer ud af de handlinger og initiativer, vi sætter i værk. Nytteetikken har haft sine fortalere i Jeremy Bentham og John Stuart Mill og er beslægtet med forståelsen af utilitarisme, hvor grundsynspunktet er, at mennesket stræber efter lykke og søger at minimere smerte. Det der gør en handling etisk er, om den skaber lykke, og det er målet at skabe mest mulig lykke for flest mulige. For eksempel målet om mest mulig velfærd til flest muligt. Nytteetikken er således en økonomisk etik, hvor handlingen vurderes ud fra, om den så at sige nytter noget. Der spørges til: Kan det svare sig? Er det rentabelt? Får vi nok valuta for pengene? Eller skal midlerne fordeles på en anden bedre/mere effektiv måde? Det enkelte menneskeliv er således ikke ukrænkeligt i nytteetikken Pligtetikken blev oprindeligt formuleret af Immanuel Kant i et opgør med nytteetikken. Ifølge Kant vil resultatet/konsekvensen af en handling være tilfældig og ofte vilkårlig. Således kan vi ikke afgøre, om en handling er etisk rigtig ud fra dens resultat eller konsekvens. Ifølge Kant skal en etisk handling begrundes ud fra en fornuftsmæssig almen lov. Vi er helt konkret underlagt lovgivning, rammer og vilkår som vi skal arbejde indenfor, samtidig med at vi selvfølgelig bruger vores sunde fornuft i situationer, som også fordrer et individuelt skøn. Denne fornuftsmæssige lov er ifølge Kant indlejret i mennesket, så hvis vi lytter til vores fornuft, vil vi gøre det rigtige. Vores fornuft er med andre ord pålidelig, den er til at stole på, som grundlag for at handle etisk rigtigt. Lakmusprøven for om handlingen er etisk rigtig er, ifølge Kant, om den enkelte ønsker at gøre sin handling til almen lov. For at kunne svare på, om man ønsker at ophøje sin handling til almen lov, skal jeg rådføre mig med min fornuft og herunder handle ud fra den gyldne regel: Jeg skal handle mod andre, som jeg til enhver tid skulle ønske, at andre ville handle mod mig. Pligtetikken hviler på en tro på, at det enkelte menneskes liv er ukrænkeligt at hvert menneske er unikt og ikke må ofres for de manges lykke. Et menneskeliv kan aldrig gøre op i nyttemæssige og dermed økonomiske kalkuler. Nærhedsetikken argumenterer for, at en pligtorienteret etik går fejl, fordi situationer aldrig er ens. Når vi taler om at handle etisk, er det netop afgørende, at vi evner at møde det enkelte menneske i den særlige situation, han eller hun er i. Her har vi fokus på den enkelte borgers personlige velvære og trivsel, netop der hvor personen er lige nu i sit liv. Inden for nærhedsetikken spiller konteksten og dermed den konkrete, nuværende situation en afgørende rolle for, hvad vi bør gøre, og hvordan vi bør handle. Således er nærhedsetikken optaget af, at vi bringer de mere subjektive, følelsesrelaterede og individuelle aspekter i spil, når vi taler etik og den gode handling. Det der gør handlingen etisk er, om vi er optaget af relationen og kontakten, er nærværende tilstede og respektfuldt opmærksom på det andet menneske. Nærhedsetikken er bl.a. kendt fra den danske filosof Knud Ejler Løgstrup. Mennesker vil sandsynligvis handle meget forskelligt afhængigt af, hvilke af de tre teorier man bevidst eller ubevidst handler ud fra. Udover de tre etiske teorier, så indeholder den etiske model, som tidligere nævnt, fire etiske principper. Principperne er respekt for selvbestemmelse, hensyn til integritet, anerkendelse af værdighed, omhu for det sårbare liv. Principperne fremgår af figur 7 på den følgende side. Principperne udgør en helhed, der hjælper os til at håndtere og agere i krydspres mellem forskellige vilkår og hensyn. Men principperne sætter os også i et dilemma, når vi skal prioritere og vælge imellem dem. Er vi primært dedikerede til borgerens ret til at bestemme over eget liv? Er det vigtigst, at vi drager omsorg for en sårbar borger, der skal sikres beskyttelse? Eller er det hensynet til den enkeltes integritet, der vejer tungest? Når et dilemma opstår, er det ofte fordi principperne konflikter, og vi ikke på en og samme tid Side 9

10 kan tilgodese dem alle til fulde. Vi må vægte dem ud fra en bevidst stillingtagen. Vi skal derfor i fællesskab blive klogere på, hvordan vi vægter de mange hensyn, der skal tages højde for i det daglige samarbejde. Alt er nemlig ikke lige godt. De fire etiske principper beskrives kort nedenfor. Figur 7. Den etiske model - principperne De fire etiske principper Integritet Hensynet til integritet handler om, at der er noget i ethvert menneske, som vi ikke må røre ved eller krænke, med mindre vi får lov. Et andet ord for integritet er urørlighedszone. Ethvert menneske har en urørlighedszone, der kalder på respekt for individets egen livsopfattelse, værdier og normer og har dermed at gøre med en persons selvopfattelse. Respekt for selvbestemmelse Respekt for selvbestemmelse handler om, at ethvert menneske har en grundlæggende frihed og ret til at træffe beslutninger på egne vegne. Det enkelte menneske har ret til indflydelse på eget liv og på de beslutninger, der påvirker dets liv og hverdag. Respekten for selvbestemmelse skærper vores opmærksomhed på, at det er det enkelte menneske som selvstændigt individ, der definerer det gode liv for sig selv. Med til selvbestemmelse hører også et ansvar for konsekvenserne af egne handlinger. Selvbestemmelsen skal altid varetages, så den ikke kommer til at påvirke andre individers ret til selvbestemmelse. Værdighed At være opmærksom på den andens værdighed handler om at se den anden som uerstattelig og uendelig værdifuld. Ethvert menneske rummer en værdi, der kommer til syne, når individet værdsættes. Værdighedsprincippet understreger den antagelse at mennesker er ligeværdige, men ikke nødvendigvis ligestillede. Vi er hinandens verden og skæbne, den andens værdighed er lagt i vores hænder. Vi er med til at give hinanden værdi, og vi har dermed også magten til at fratage den anden værdigheden f.eks. ved bagtalelse, ignorering eller ligegyldighed. Side 10

11 Sårbarhed Ethvert liv er sårbart, både fysisk og psykisk. Vi rummer alle begge former for sårbarhed og har brug for beskyttelse af vores sårbarhed. Sårbarhed er ikke udtryk for svaghed, men et alment menneskeligt princip. Vi har et gensidigt ansvar for at tage vare på og beskytte det enkelte menneskes sårbarhed. Vi er afhængige af de relationer, vi indgår i og afhængige af, hvordan andre forvalter den magt vi gensidigt har over hinandens liv. Den etiske model som ramme omkring refleksion, skal gøre os bevidste om det rationale, vi er formet af og være med til at kvalificere vores faglige beslutninger. Vi skal i den kommende tid tage stilling til, hvordan vi fremover sikrer, at arbejdet med værdier og etik giver en retning og en ramme. En vej kan være formulering af et konkret professionsetisk grundlag, der kan danne et bagtæppe af konkrete værdier og principper for netop vores organisationer. Vi kan også vælge at etablere et Etisk Råd, der kan rådgive, når der opstår særlige dilemmaer er af mere principiel karakter. Arbejdet med værdier og etik kan dog ikke stå alene. Vi skal være rustede til at arbejde med afsæt i aktuelt bedste nationale og internationale faglige viden i forhold til hvilke indsatser og tilgange, der virker bedst for mennesker med funktionsnedsættelser. Den dialektiske handicapforståelse Vores gennemgang af faglige paradigmer viser, at der både nationalt og internationalt arbejdes med forskellige handicapforståelser. Der eksisterer et kontinuum fra den rent biologiske tilgang, der ser handicap i direkte sammenhæng med en fysisk defekt til den funktionalistiske eller sociale model, der ser et handicap som bestemt af konteksten, og den måde vi indretter samfundet og omgivelserne på. I Aarhus forener vi de forskellige perspektiver ved hjælp af den dialektiske handicapforståelse, der i øjeblikket vinder frem flere steder i blandt andet England og Australien Figur 8 på den følgende side illustrerer centrale elementer i de forskellige handicapforståelser. Den biologiske for-ståelse fokuserer primært på den konkrete funktionsnedsættelse, som f.eks. kan være en synsnedsættelse. I den biologiske tilgang vil man lægge vægt på at afhjælpe funktionsnedsættelsen med særlige briller, operation af øjnene og andre sundhedsfaglige tiltag, der kan afhjælpe synsnedsættelsen. Den funktionalistiske tilgang vil i højere grad have fokus på, hvordan vi kan kompensere i omgivelserne. Hvordan indretter vi bygninger og øvrige omgivelser, så synsnedsættelser volder færrest mulige begrænsninger for de ramte personer. I den humanistiske-eksistentielle forståelse er omdrejningspunktet, hvordan personen selv og det nærmeste netværk opfatter funktionsnedsættelsen. Egen opfattelse af situationen er her afgørende for handicappets omfang. Med den dialektiske handicapforståelse bevæger vi os væk fra kun at tage afsæt i et af perspektiverne og forpligter os til en mere holistisk tilgang, hvor vi arbejder hele vejen rundt om det enkelte menneske. Side 11

12 Figur 8. Forskellige handicapforståelser Handicapforståelse Humanistisk - eksistentiel Personens og nærmeste netværks oplevelse af handicappet er afgørende for handicappets omfang. Handicappet afhænger af ens personlighed og af holdningen hos de mennesker og det samfund, der omgiver en (livskvalitet/empowerment). Funktionalistisk Funktion i samfundet Handicap er kontekst-bestemt Fokus på samfundets opgave i forhold til kompensation = rettigheder Funktioner som isolerende delelementer Dialektisk Misforhold mellem individuelle forudsætninger og omgivelser/sociale praksisser Handicap er dynamisk og ændrer sig over tid - må forståes i et udviklingsperspektiv Handicappet analyseres i konkrete fysiske og sociale sammenhænge, hvor mennesker med handicap deltager (kontekstuelt og handleorienteret) Bygger på et kultur-historisk perspektiv Afsæt i tidsperspektiv i forhold til personlig udvikling og udvikling af sociale praksisser Kulturel Grupper (fx døve) betragtes som minoriteter (subkulturer) Manglende kulturel anerkendelse og rettigheder i samfundet skaber handicappet, ikke funktionsnedsættelsen Forskellige handicaps tildeles en ny kulturel status og skal ikke nødvendigvis inkluderes i det normale Biologisk Handicap ses i sammenhæng med fysisk defekt Ligefrem sammenhæng mellem fysisk defekt og graden af handicap Kilde: Handicappsykologi af Louise Bøttcher og Jesper Dammeyer, fortolket af Marianne Cohen, 3. oktober 2016 Den dialektiske handicapforståelse bygger på et kulturhistorisk perspektiv, der er et alment teoretisk perspektiv på menneskelig læring og udvikling. Centralt i forståelsen er, at vi altid ser menneskelig udvikling i et samspil med omgivelserne. Vi tager udgangspunkt i, at alle mennesker har potentiale for at udvikle sig og lære mere. Som illustreret i figuren nedenfor kan man betragte den menneskelige udvikling som en spiralformet bevægelse mellem udvikling af den enkeltes forudsætninger og de aktiviteter, som personen deltager i. Ingen mennesker kan udvikle sig i et vacuum. Dialektikken søger at bygge bro mellem vigtige og centrale elementer i de nævnte handicapforståelser og fokuserer derfor på både individuelle forudsætninger og indretning af omgivelserne. Tidsdimensionen og udvikling af kulturen i det omgivende samfund er central. Vores forventninger og krav til hinanden er i konstant udvikling, hvilket f.eks. ses i læringstilgange i folkeskolen. Tidligere tiders udenadslære er afløst af langt større krav om selvstændigt projektarbejde, som stiller nye og andre krav til eleverne. Videre skal vi have opmærksomhed på, at alle valg får en konsekvens senere i livet. Kommer et barn i en specialklasse kan det være determinerende for et type livsforløb, hvor et forløb i en almindelig folkeskole kan være determinerende for et andet livsforløb og en anden selvforståelse. Selvforståelsen for det voksne menneske vil tilsvarende være præget af, om man deltager i aktiviteter på et beskyttet værksted, eller om personen har tilknytning til det ordinære arbejdsmarked. Vi må se på den enkeltes ønsker og håb for den samlede livsbane, når vi sammen med borgerne tager valg og laver prioriteringer. Hvornår er det relevant at kompensere, og hvornår er det relevant at arbejde med udvikling og læring, der fører til større grad af magt over eget liv? Måske er det ikke altid et enten eller? Side 12

13 Figur 9. Illustration af den dialektiske handicapforståelse Et handicap opstår, når der bliver et misforhold mellem den enkeltes forudsætninger og indretningen af omgivelserne. Et handicap kan derfor aldrig betragtes som noget statisk, og skal altid ses som et samspil mellem det enkelte menneskes fysiske, kognitive og psykosociale forudsætninger og indretningen af omgivelserne. Vi skal have fokus på begge dimensioner. Figur 10. Dialektisk handicapforståelse - centrale pointer Side 13

14 På det individuelle niveau er udgangspunktet, at alle mennesker har potentiale for udvikling. Vi skal altid arbejde med menneskers nærmeste zone for udvikling og tage afsæt i, hvor det enkelte menneske er lige nu. Videre er begrebet sociale udviklingsvinduer relevant som en indramning af, at de sociale omgivelser har en indbygget støtte til udvikling på bestemte aldersrelaterede tidspunkter. Mennesker med funktionsnedsættelser kan have den særlige udfordring, at deres udvikling finder sted i et andet tempo end for den typisk udviklende. Derved kommer de ud af trit med den samfunds indbyggede udviklingsstøtte. Der skal derfor være en særlig opmærksomhed på, hvordan vi bedst understøtter udvikling og læring hos et menneske med funktionsnedsættelse. Det vil ofte være gennem en tilpasning af udviklingsmulighederne og dermed understøttelse af et relevant samspil mellem det enkelte menneske og omgivelserne. Som beskrevet skal der altid være fokus på både det enkelte menneskes forudsætninger og indretning af omgivelserne. Man lærer og udvikler sig kun i et samspil og ved gensidig påvirkning af hinanden. Læring og livsmestring Vores indsatser skal have fokus på at styrke læring og livsmestring. Målet er, at borgerne og deres familier får styrket muligheden for at mestre eget liv og komme videre i den retning, de ønsker og håber på. Vi fokuserer dermed på læring og livsmestring i bred forstand, da det for nogle mennesker først handler om at udvikle evnen til at drømme og ville noget med sit liv. Den danske forfatter Meir Goldschmidt taler her om begrebet dannelse ved dannelse forstår jeg den udviklede evne til at være opmærksom, opfatte og tilegne sig en tanke, være selvstændig i sin dom, ville noget Vi skal sammen med borgeren have fokus på færdigheder i forhold til kultur, normer og dannelse af personlighed. For en del borgere kræver det træning at kunne drømme og skabe billeder af det gode liv for lige netop ham eller hende. Hvad skaber glæde? Hvad giver mening? Hvornår føler jeg mig værdifuld? Rammen om det daglige samarbejde med borgeren involverer familien og det omgivende samfund. Klare mål samt tidsafgrænsede og vidensbaserede indsatser er udgangspunktet, og vi tager afsæt i menneskers funktionsevne frem for i konkrete diagnoser eller handicaps. Diagnoser og viden om handicap kan være en vigtig information, men vi tager altid afsæt i, hvordan det enkelte menneske fungerer og oplever eget liv. Mennesker med ens diagnoser eller ens handicap lever og fungerer ofte meget forskelligt. Alle mennesker skal have mulighed for at mestre eget liv bedst muligt. Det betyder, at de skal tilbydes muligheden for at lære nyt, så de kan komme videre med eller efter en funktionsnedsættelse. Læring er igennem hele livet et omdrejningspunkt for menneskers trivsel og udvikling, herunder ikke mindst i samspillet mellem den enkelte og omgivelserne. Det fælles faglige fundament tager derfor udgangspunkt i Knud Illeris tre grundlæggende læringsdimensioner: Den indholdsmæssige dimension, der drejer som om tilegnelsen af det der læres, den drivkraftsmæssige dimension, der drejer som om læringens drivkræfter og den samspilsmæssige dimension, der drejer sig om samspillet mellem individet og omgivelserne. Den indholdsmæssige dimension Den indholdsmæssige dimension fokuserer på det man lærer både kognitivt, fysisk og psykosocialt. Det giver ikke mening at tale om læring uden, at der er noget, man lærer. Det centrale er, at der skal være nogen, der tilegner sig viden eller lærer noget. Side 14

15 Den drivkraftsmæssige dimension Drivkraft-dimensionen drejer sig om mobilisering af den psykiske energi, der skal til for at gennemføre en given læringsproces. Der er tale om håb, drømme og motivation, om følelser og om vilje. Læringens drivkraft altid vil påvirke læringsprocessen og læringsresultatet. Den samspilsmæssige dimension Samspilsdimension har fokus på den lærendes samspil med omverdenen, hvor det bl.a. drejer sig om handling, kommunikation og samarbejde. Her er der tale om det nære, sociale samspil i interaktioner og relationer med andre, samt om de samfundsmæssige forhold i bred forstand. Vi skal sammen blive klogere på, hvordan vi styrker borgernes livsmestring og omsætter læringstilgangen i det daglige samarbejde med borgerne. Vi orienterer os både lokalt, nationalt og internationalt og afprøver konkrete og virksomme metoder, brug af teknologier og fokus på det omgivende samfund. Figur 11. Læring og livsmestring - centrale pointer Side 15

16 3. Sammenhæng mellem fagligt fundament, specialer og metoder Som beskrevet i Fælles Faglige Fundament, er der tale om tre overordnede og gensidigt afhængige spor, der skal hjælpe os i en fælles retning. Fundamentet anviser dog ikke, hvilke konkrete metoder og indsatser, vi skal vælge i det daglige samarbejde med borgerne og deres familier. Nedenstående figur er således ikke udtømmende og illustrerer blot eksempler på relevante metoder. Vi vil med udgangspunkt i det Fælles Faglige Fundament rette endnu mere fokus på målrettede metoder og metodeudvikling. Vi vil være skarpe på, at ikke alle metoder nødvendigvis vil være lige gyldige, når det fælles faglige fundament er udgangspunktet. En metode skal altid ses i lyset af fælles fagligt fundament. På tværs af handicapområdet for børn og voksne arbejdes der kompetent med flere forskellige metoder, som kan noget forskelligt. Vi skal være nysgerrige på hinandens metoder og inspirere hinanden i udvikling af nye måder at skabe trivsel og udvikling for borgerne. Centralt i valg af metoder er at de; - giver mening for borgerne og deres familie - bygger på det fælles fundament - tager afsæt i aktuelt bedste viden Som figuren illustrerer, danner det fælles faglige fundament, vores specialer og de konkrete metoder rammen om den samlede faglige strategi. Vi skal videreudvikle metoder og indsatser, der retter sig direkte mod borgerne og deres familier. Samtidig skal vi styrke metoder, der involverer velfærdsteknologi, frivillige og ressourcerne i det omgivende samfund. Metoder og indsatser skal i et samspil give nye muligheder for at styrke borgernes læring og livsmestring. Figur 12. Sammenhæng mellem fagligt fundament, specialer og metoder Side 16

17 Det gennemgående perspektiv i det fælles faglige fundament er, at vi vil styrke fokus på borgerens håb for livet på den lange bane fra børn til unge og voksne. Også overgange til et liv med pludselig funktionsnedsættelse og andre kritiske overgange skal være i fokus. Valg af metoder og tilgange skal understøtte, at alle kommer nærmere egne personlige drømme og ønsker for det gode liv. Alle skal rustes bedst muligt til overgangen fra ung til voksen. Det meningsfulde børneliv skal føre til en ungdom og et voksenliv med mulighed for at kunne mestre sit liv bedst muligt. Et aktivt og meningsfuldt liv skal så vidt muligt fortsætte trods en pludselig erhvervet funktionsnedsættelse. Eksempler på udvikling af nye redskaber er Årshjulet og Livsbanen, der skal styrke de mere langsigtede perspektiver i samarbejdet med borgeren og deres familier. Hvad skal vi have fokus på i det kommende år? Hvad skal vi være opmærksomme på set over en længere årrække? Vi skal sammen blive klogere på, hvilke metoder der bedst understøtter de konkrete mål og pejlemærker for udvikling af handicapområdet. Vi skal være kreative, modige og nytænkende og altid inddrage ressourcerne i det samfund, der omgiver os. I fællesskab skal vi sikre sammenhæng mellem det Fælles Faglige Fundament, metoder og mål. Borgerne og deres familier skal opleve et tillidsfuldt og ligeværdigt samarbejde, der overalt er kendetegnet ved relevante, sammenhængende og kvalificerede indsatser. Vi vil arbejde for, at flere udnytter eget potentiale og mestrer deres liv bedst muligt! Figur 13. Livet skal leves - fokus på sammenhængende livsfaser Side 17

18 Referencer: BUPL; Pædagogers etik i relation til professionen og samfundet Bøttcher Louise and Dammeyer, Jesper; Development and Learning of Young children with Disabilities a Vygotskian Perspective. Springer 2016 Bøttcher Louise og Dammeyer, Jesper; Handicappsykologi en grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser. Samfundslitteratur FN s Børnekonvention,1989 FN s konvention om rettigheder for personer med handicap. December 2006 Illeris, Knud: Læring. Roskilde universitetsforlag Inga Nissen og Rasmus Kaag; Det pædagogiske fundament Bocenter Syd, revideret 2015 Kant, Immanuel; Grundlæggelse af sædernes metafysik. Hans Reitzels Forlag Løgstrup, K.E.; Den etiske udfordring. Gyldendal Mill, John Stuart; Utilitarisme. Det lille forlag Rehabiliteringsforum Danmark. Udfordringer til rehabilitering i Danmark Schulin, Benedicte; Den etiske model. Institut for praktisk etik Schulin, Benedicte og Busk, Christina. Etik I praksis for socialrådgivere. Systime Socialministeriet. Kemp, Peter; Det skrøbelige og det sårbare. Værdier i Socialpolitikken, august 2003 SFI. Steen Bengtsson og Dorthe Lauersen Stigaard. Aktuel skandinavisk og britisk handicapforskning. En kortlægning af miljøer. København, 2011 Stobart Gordan; Ekspert i læring et opgør med myterne om medfødte evner. Dafolo 2016 Vygotsky, Lev; Mind in society. The development of higher psychological processes. Harvard university press Aarhus kommune; Børn- og Ungepolitik Aarhus kommune. Forebyggelsesstrategi på Børn- og ungeområdet Aarhus kommune; Handicappolitik. Aarhus for alle en politik for alle aarhusianere Aarhus kommune og Mandagmorgen. Kommune forfra Aarhus gentænker velfærden Aarhus kommune; Pejlemærker for Voksenhandicap gentænkt Aarhus kommune; Udviklingsplan på handicapområdet for børn. 2016

19 Venner Læring & Livsmestring Etik & Værdier Dialektisk Handicapforståelse Familie Samfund

20 HVIS DU VIL VIDE MERE: Se materiale og film om fælles fagligt fundament på: Udarbejdet af Socialforvaltningen, Aarhus kommune, marts 2018