Rød glentes ynglehabitat og udbredelse i Danmark
|
|
- Christoffer Krog
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rød glentes ynglehabitat og udbredelse i Danmark Analyse af rød glentes forekomst, habitatkrav og potentielle spredning som dansk ynglefugl Af Iben Hove Sørensen 1, Irina Levinsky 1 & Niklas Sundebo 2 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning, Dansk Ornitologisk Forening, december 2014 Resume Unger af rød glente i Gribskov. Foto: Per Ekberg. Rød glente er en fåtallig ynglefugl i Danmark, hvor der nu yngler omkring 120 par. Denne bestand har etableret sig siden 1970, da glenten genindvandrede som dansk ynglefugl, og den er fortsat i stigning. Med udsigt til klimaforandringer i form af blandt andet stigende temperaturer, forventes en stadigt større andel af den europæiske bestand at yngle i Danmark, og vi vil dermed få større ansvar for at bevare arten. Denne rapport fokuserer på udviklingen af den danske ynglebestand, dens krav til ynglehabitat, og forventningerne til artens spredning i Danmark i de kommende år. Der er plads til mange flere røde glenter i Danmark, og det danske landskab er perfekt til den elegante rovfugl, som nyder godt af kombinationen af skovområder og agerland. 1 Dansk Ornitologisk Forening, København 2 Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet 1
2 Indledning Rød glente (Milvus milvus) genindvandrede i 1970 som dansk ynglefugl efter at have været fraværende i over et halvt århundrede. Arten forsvandt formodentlig som følge af forfølgelse i form af jagt, forgiftning og forstyrrelse, og helårsfredningen af alle danske rovfugle, som trådte i kraft i 1967, var formodentlig en meget vigtig faktor i genetableringen af den danske ynglebestand (Grell 2003). En bredere accept af rovfuglene og deres rolle i den danske natur er medvirkende til, at rød glente i dag findes mange steder i landet, og de forudsete klimaændringer giver os grund til at forvente, at rød glente i de kommende årtier vil blive en endnu mere almindelig og udbredt ynglefugl i Danmark (Huntley et al. 2007). Rød glente er listet som sårbar på den danske rødliste, og Danmark forventes at få et større ansvar for at beskytte arten i fremtiden. Mange detaljer omkring artens yngleadfærd er dog fortsat ukendte. I de senere år har vi registeret meget få problemer med forfølgelse og forstyrrelse af de røde glenter, selvom der så sent som i 2012 blev fundet to døde glenter, som viste sig at være forgiftet med carbofuran. Rød glente tiltrækkes af ådsler og anden let tilgængelig føde, og derfor er arten særligt sårbar over for forgiftning. Det er dokumenteret i flere europæiske lande (inklusive Danmark), at mange glenter og andre rovfugle mister livet som følge af tilsigtet eller utilsigtet forgiftning ved brug af for eksempel rottegift eller insektmidler (Sørensen 2013, Zugasti et al. 2013). Denne rapport indeholder et overblik over artens hidtidige spredning i Danmark samt en analyse af artens habitatkrav, som kan hjælpe os med at forudsige, hvor glenten i fremtiden vil etablere sig som dansk ynglefugl. På den måde kan vi forhåbentlig imødegå eventuelle forvaltningsproblemer, inden de opstår. Arbejdet er udført med henblik på fortsat at sikre arten en gunstig bevaringsstatus samt at informere den danske befolkning om glentens levesteder og behov i yngletiden. Rød glente i Danmark Rød glente indgik i årene 1998 til 2012 i DOF s artsovervågningsprogram for truede og sjældne ynglefugle (Nyegaard et al. 2014). I den periode steg antallet af sikre og sandsynlige ynglepar fra 21 til 90, og arten har siden fortsat sin vækst, således at der i 2014 blev registreret 108 sikre og sandsynlige ynglepar i Danmark. Rød glente yngler næsten udelukkende i Europa, hvor de største bestande findes i Spanien, Frankrig og Tyskland. I størstedelen af udbredelsesområdet er arten en trækfugl, og de danske ynglefugle tilbringer oftest vinteren i Sydeuropa. De senere år har vi dog set en øget tendens til, at arten overvintrer her i landet, hvilket formodentlig er en fordel for de danske ynglefugle, som på den måde undgår den risikofyldte tur til og fra overvintringsområderne nær Middelhavet. Problemer med forgiftning af glenter er i øvrigt også langt mere omfattende i Syderuropa, end de er i Danmark (Zugasti et al. 2013). Størrelsen på rød glentes territorium og home range afhænger blandt andet af klima, landskab og fødetilgængelighed, som alle varierer meget inden for artens udbredelsesområde (Mougeot & Bretagnolle 2006). Derudover kan tilstedeværelsen af andre rovfugle have betydning for territoriestørrelsen og yngletætheden. Reden placeres i træer, og ofte findes flere par inden for samme nærområde i en løs kolonistruktur. På Corsica, hvor populationstætheden visse steder når helt op på 1,78 par/km 2, er reder fundet helt ned til 50 meter fra hinanden (Mougeot & Bretagnolle 2006). 2
3 Materiale og metoder Der er i projektperioden indsamlet data fra tre ynglesæsoner ( ), og i 2012 blev arten moniteret særligt intensivt med henblik på en grundig analyse af artens yngleforekomst og habitatanvendelse. Derudover har vi haft adgang til DOF s samlede datamateriale på ynglende rød glente, som strækker sig helt tilbage til de første ynglefund efter genindvandringen i 1970 erne. Analysen af habitatkrav er udelukkende baseret på redefund fra Fra denne periode har vi 185 sandsynlige og sikre par med præcis stedsangivelse. De fleste af parrene har været angivet med lokalitet, men vi har ikke haft præcise koordinater på placeringen af alle reder. Flest præcise redelokaliteter har vi fra 2012 og I tilfælde, hvor vi ikke har haft præcise koordinater, har vi anvendt DOFbase-lokaliteter eller anden stedsangivelse til at kortlægge rederne. Analyserne blev udført på et 2x2 km kvadratnet, som inkluderer det område, der ligger tættest på selve redeområdet, samt et 5x5 km kvadratnet, som inkluderer et bredere udsnit af de habitattyper, som omgiver glenternes redesteder og formodentlig udgør hovedparten af glenternes home range. Analysen på 2x2 km-kvadrater blev foretaget på i alt kvadrater (se detaljer i Sundebo 2014). I analysen på 5x5 km-kvadrater blev kvadrater med >95 % hav (149 kvadrater) sorteret fra, hvilket resulterede i et datasæt på 2181 kvadrater a 5x5 km. Til denne undersøgelse blev data på arealanvendelse udtrukket fra Corine Land Cover datasættet og resamplet i 5x5 km kvadraterne vha. programmet ArcMap Anvendte habitatkategorier var: Agerland, løvskov, nåleskov, blandskov, bebyggelse og maksimal højdeforskel. På baggrund af 5x5 km-kvadratnettet blev en General Linear Model (GLM) med følgende parametre samt interaktionerne mellem dem kørt i programmet R ( % agerland (Agr), % løvskov (Dec), % nåleskov (Con), % blandskov (Mix), % bebyggelse (Urb) og maksimal højdeforskel (Alt). Resultater Antallet af ynglepar i projektperioden har været forholdsvis stabilt på det højeste niveau siden rød glentes genindvandring som dansk ynglefugl (se figur 1). I 2012, hvor der var stort fokus på overvågning af rød glente, blev par registreret (se figur 3), og i både 2013 og 2014 blev den samlede bestand vurderet til at være på cirka 120 par. Henholdsvis 74 og 108 sikre/sandsynlige par blev registreret i disse år (se figur 2). Antallet af ynglelokaliteter er steget støt siden rød glentes genindvandring i 1970 erne, og der er nu så mange par, at fordelingen af glentepar danner et tydeligt mønster (se figur 3). Nordjylland, Djursland, Sydøstjylland, Fyn, Vestsjælland og Nordsjælland har i de senere år haft de tætteste bestande af rød glente i Danmark. 3
4 Antal sikre og sandsynlige par Figur 1. Antallet af sikre og sandsynlige par af rød glente i Danmark Kilder: Grell 2003, Nyegaard et al og Brandtberg & Larsen Alle par Figur 2. Oversigt over antallet af sikre, sandsynlige og mulige ynglepar af rød glente i årene Sikre og sandsynlige par er lagt sammen i de blå søjler, og de grønne søjler angiver mulige par. I 2013 og 2014 angiver de grønne søjler dog forskellen mellem antallet af registrerede par og artskoordinatorernes estimat for den samlede bestand. Kilder: Nyegaard et al og Brandtberg & Larsen
5 Figur 3. Fordelingen af sikre (grønne), sandsynlige (orange) og mulige (gule) ynglepar af rød glente i Glenternes foretrukne ynglehabitat minder ved første øjekast meget om det gennemsnitlige danske landskab, men analyserne gennemført her har dog afsløret visse afvigelser (se figur 4 og 5). Det mest markante er, at glentekvadraterne (det vil sige kvadrater med mindst ét ynglepar af rød glente) indeholder mere skov end et gennemsnitligt kvadrat i Danmark. Rød glente yngler også kun sjældent i kystnære områder (figur 4). Ser man på området nærmest reden (2x2 km), så udgør skov i gennemsnit hhv. 22,19% (2012) og 25,32% (2013), hvorimod kun 12,06 % af kvadraterne i hele Danmark udgøres af skov (figur 4). Analysen på 5x5 kmkvadratnettet viste, at det især er løv- og blandskov, der findes mere af i glenternes yngleområder (figur 5). 5
6 Hele Danmark Bebyggelse Hav/fjord Glentekvadrater 2013 Glentekvadrater 2012 Sø Skov Mose Agerland 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 Figur 4. Habitatfordelingen i 2x2 km-kvadrater med ynglende glentepar i henholdsvis 2012 og 2013, samt det tilsvarende landsgennemsnit. For alle habitattyper er andelen af de pågældende habitattyper (+SE) angivet. Kilde: Sundebo Bebyggelse Eng Hele Danmark Glentekvadrater Blandskov Nåleskov Løvskov Agerland 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 Figur 5. Habitatfordelingen i 5x5 km-kvadrater med ynglende glentepar i årene , samt det tilsvarende landsgennemsnit. For alle habitattyper er andelen af de pågældende habitattyper (+SE) angivet. 6
7 Følgende af de anvendte parametre i GLM en var signifikante og blev derfor inkluderet i den endelige model: Dec, Alt, Mix, Agr, Dec x Alt, Dec x Agr, Alt x Mix. Modellen blev anvendt til at udpege graden af egnethed for hvert 5x5 km-kvadrat, som det fremgår af figur 6. Store områder fordelt i hele landet er ifølge modellen særdeles egnede som yngleområder for rød glente. Et andet markant resultat er manglen på egnede ynglesteder i den vestlige del af Jylland, hvor rød glente hidtil heller aldrig har ynglet, samt i umiddelbar nærhed af de større danske byer. Figur 6. De blå prikker angiver lokaliteter, hvor rød glente har ynglet mindst én gang i årene Farven angiver områdets egnethed som ynglelokalitet for rød glente; jo mørkere farve jo bedre egnet. Ifølge modellens beregninger er der plads til mange flere røde glenter i Danmark. Hvert kvadrat dækker 25 km 2. Diskussion Analyserne i denne rapport har i høj grad bekræftet det billede, som feltornitologer med kendskab til rød glente har dannet sig af artens udbredelse og habitatkrav. Rød glente er en art, som man typisk ser i et bakket mosaiklandskab med skov og agerland, og det er præcis disse faktorer, der har størst betydning for et områdes egnethed som ynglehabitat for arten. 7
8 Reden placeres typisk i løvtræer (Grell 2003), og det er tydeligt, at andelen af skov (figur 4), i særdeleshed løv- og blandskov (figur 5), er højere i glentekvadrater end i et gennemsnitligt kvadrat i Danmark. Ligeledes er andelen af agerland en smule højere i glentekvadrater end i Danmark som helhed, når man betragter en større del af det område, som glenterne anvender til fouragering (figur 5). Samlet set viser de to analyser af habitatfordeling i glentekvadraterne, at glenterne foretrækker landskaber med skov, agerland og varierende højde, og at andelen af agerland stiger med afstanden til reden. Det giver god mening, idet glenten er afhængig af træer til placering af selve reden, men sjældent fouragerer i skovområder. I 2005 blev det antaget, at den danske ynglebestand af rød glente havde nået sin maksimale størrelse (Bomholt 2005), men som figur 1 tydeligt viser, så var der i 2005 plads til mange flere røde glenter i det danske landskab. De senere år er bestanden igen stagneret en smule, men denne analyse viser, at det i hvert fald ikke er mangel på egnede yngleområder, der begrænser antallet af ynglepar af rød glente i Danmark. En mulig forklaring på, at antallet af ynglepar af rød glente nu tilsyneladende er stagneret, kan være en dårligere dækning af yngleparrene. Det er forventeligt, at en bestand dækkes bedst, så længe den er lille, og parrene yngler spredt i landet. Netop i disse år ( ) er der dog fokus på de danske ynglefugle i forbindelse med DOF s tredje atlasundersøgelse, Atlas III, hvilket muligvis vil afdække nye mønstre i udbredelsen af rød glente. I Danmark har vi i stigende grad observeret, at glenterne slår sig ned tæt på allerede etablerede par, og tætheden af yngleparrene er dermed stigende. Erfaringer fra udlandet viser, at rød glente i høj grad er en social art med tendens til at yngle semikolonialt, så udviklingen i den danske bestand forløber ganske som forventet. Variationen i Danmarks egnethed som yngleområde for rød glente følger på landsplan to overordnede mønstre (figur 6). For det første er området vest for den jyske højderyg kun i begrænset omfang egnet som ynglested for rød glente. Det skyldes tilsyneladende en kombination af det relativt flade landskab og den store andel af nåleskov, som præger dette landskab. Derudover ses en klar tendens til, at rød glente undgår tæt bebyggede områder. Andre rovfugle som duehøg og vandrefalk indtager i stigende grad byerne (Larsen 2014, Poulsen 2014), men vi har ikke kendskab til eksempler på, at rød glente har ynglet i byområder. Formodentlig er arten for sky, og dens jagtmetoder er uegnede til fouragering i tæt bebyggede områder. Glenten ses ofte svæve over de åbne marker eller langs skovbryn og jager normalt ikke så aktivt som de øvrige arter, der tilpasser sig livet i byerne. Fremtidige perspektiver Perioden har været en omskiftelig periode for arbejdet med rød glente som dansk ynglefugl, idet artskoordinator Gert Hjembæk i 2013 valgte at træde tilbage og overlade posten til Kim Skelmose, som nu varetager koordinatorfunktionen sammen med Lars Ulrich Rasmussen og Clausjannic Labuz. I november 2014 blev der på DOF s Rovfuglegruppes årsmøde diskuteret flere nye tiltag angående rød glente, og det forventes, at arbejdet med rød glente vil blive intensiveret i de kommende år. 8
9 Det er vigtigt, at den forventede stigning i antallet af glentepar bliver imødeset på en hensigtsmæssig måde. En positiv dialog med/mellem lodsejere og observatører vil således få endnu større betydning for forvaltningen af den røde glente i det danske landskab fremover. Med denne rapport har vi et overblik over, hvor indsatsen bør fokuseres. Der er ligeledes vigtigt, at den forskningsmæssige indsats søges fortsat, for eksempel med fokus på fourageringsområder eller byttedyr. Med en stigende bestand følger også et stigende ansvar for arten, og idet viden er det bedste beskyttelsesgrundlag, så er det første skridt hermed taget i form af de analyser, som Projekt Fokuseret Fugleforvaltning har muliggjort. Analyserne fra dette projekt har allerede bidraget til en revideret informationsfolder om rød glente, som DOF netop har udsendt til relevante lodsejere og andre interessenter (Stampe et al. 2014). Slutteligt bør der fortsat holdes fokus på problematikken omkring anvendelse af gift i det åbne landskab, selvom vi lykkeligvis har været forskånet for giftdrab af rovfugle siden Tak Først og fremmest vil vi gerne takke de mange frivillige, som har brugt utallige timer på at finde og observere ynglepar af rød glente i Danmark. En særlig tak går i den forbindelse til de artskoordinatorer, som har været tovholdere på dataindsamlingen siden 1998: Per Bomholt, Gert Hjembæk, Kim Skelmose, Clausjannic Labuz og Lars Ulrich Rasmussen. Tak for indsatsen, og tak fordi I bidrager med data til DOF s overvågning. Dernæst vil vi takke Anders P. Tøttrup på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Statens Naturhistoriske Museum, København Universitet, som sammen med Iben Hove Sørensen var vejleder for Niklas Sundebos bachelorprojekt om rød glente (Sundebo 2014). 9
10 Referencer Bomholt P. (2005): Indvandringen, der aldrig rigtig kom i gang. Fugle i Felten 1/2005. Dansk Ornitologisk Forening. Brandtberg N. & J.D. Larsen (2014): Bestandsvurderinger for 2014 årsrapport fra Fokuseret Fugleforvaltning. Dansk Ornitologisk Forening. Grell, M.B. (2003): Forslag til en forvaltningsplan for bevarelsen af rød glente Milvus milvus i Danmark. Dansk Ornitologisk Forening. Huntley B., R.E. Green, Y.C. Collingham & S.G. Willis (2007). A climatic atlas of European breeding birds. Durham University, The RSPB and Lynx Edicions, Barcelona. Larsen, O.F. (2014): Duehøgen flytter til byen. Fugle og natur 2/2014. Dansk Ornitologisk Forening. Mougeot F. & V. Bretagnolle (2006): Breeding biology of the Red Kite Milvus milvus in Corsica. Ibis 148: Nyegaard T., H. Meltofte, J. Tofft & M.B. Grell (2014): Truede og sjældne ynglefugle i Danmark Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 108 (1): Poulsen, C.F. (2014): Nu vil rovfuglene også hellere bo i byen. DR s hjemmeside, tilgået 21/ : Stampe, T., M. Grell & U. Rasmussen (2014): Den røde glente Danmarks smukkeste skraldemand. Dansk Ornitologisk Forening. Sundebo, N. (2014): An analysis of the recolonization of the red kite, Milvus milvus, in Denmark. B.Sc. thesis, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet. Sørensen, I.H. (2013): Forgiftning af fugle og pattedyr er et globalt problem. DOF s webmagasin Pandion, tilgået 22/ : Zugasti, D. de la B., I. Fajardo, A. Ruiz, J.P. Rendé & A.S. Ollé (2013): Deliberate poisoning in Spain. Situation, actions and progress VENENO, SEO/BirdLife. 10
Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen
Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til
Læs mereDen røde glente. Oplev fuglene. i naturen. Danmarks smukkeste skraldemand. Jordejer? Du er vigtig. for rød glente læs side 3
DOF er en medlemsorganisation med 14.000 medlemmer fordelt i 13 lokalafdelinger. Som medlem bliver du automatisk tilknyttet en lokalafdeling, hvor du har stemmeret, og hvis aktiviteter du kan indgå i.
Læs mereRød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt
Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede
Læs mereDen røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark
Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet
Læs mereTitel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl
Titel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A112 Version: 2 Oprettet: 20.02.2018
Læs mereTitel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl
Titel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A111 Version: 1 Oprettet: 15.03.2018
Læs mere0 Indhold. Titel: Intensiv 2-overvågning af ynglefugle. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1.1
Titel: Intensiv 2-overvågning af ynglefugle Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A179 Version: 1.1 Oprettet: 31.01.2017 Gyldig fra:
Læs mereAtlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse
Atlas III - en kort fortælling om den tredje store kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Oplæg til møde i Svendborgs Grønne Råd, den 23. april 2014 Niels Andersen Sådan arbejder DOF for fuglene Kort
Læs mereDe store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark
De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden
Læs mereSkovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.
Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er
Læs mereRapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen
Rapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen I starten af 2009 blev en forbedret onlineversion af DOFbasen taget i brug. Der optræder nu følgende
Læs mereREGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus
2008-002 RØD GLENTE MILVUS MILVUS RED KITE - ROTMILAN REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus Nedenstående registreringsmode er anvendt af Rovfuglegruppen
Læs mereTitel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl
Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A167 Version: 1 Oprettet: 21.02.2017 Gyldig
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme
KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart
Læs mereTitel: Overvågning af hedelærke Lullula arborea som ynglefugl
Titel: Overvågning af hedelærke Lullula arborea som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A175 Version: 1 Oprettet: 14.02.2018
Læs mereTitel: Overvågning af tinksmed Tringa glareola som ynglefugl
Titel: Overvågning af tinksmed Tringa glareola som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A139 Version: 2 Oprettet:
Læs mereDe største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.
Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.
Læs mereTitel: Overvågning af hjejle Pluvialis apricaria som ynglefugl
Titel: Overvågning af hjejle Pluvialis apricaria som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A133 Version: 2
Læs mereDet nye fugleatlas - følg med online. Atlas III - Dansk Ornitologisk Forening
Det nye fugleatlas - følg med online Atlas III - Dansk Ornitologisk Forening Fugleatlasset registrerer alle ynglefugle i hele Danmark Det nye fugleatlas (Atlas III) er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF)
Læs mereRørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009
09-013 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse
Læs mereTitel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl
Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA.
Læs mereTitel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl
Titel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A103 Version: 2
Læs mereTitel: Overvågning af rørhøg Circus aeruginosus som ynglefugl
Titel: Overvågning af rørhøg Circus aeruginosus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A180 Version: 1 Oprettet:
Læs mereTitel: Overvågning af havørn Haliaetus albicilla som ynglefugl
Titel: Overvågning af havørn Haliaetus albicilla som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A113
Læs mereTitel: Overvågning af blå kærhøg Circus cyaneus som ynglefugl
Titel: Overvågning af blå kærhøg Circus cyaneus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A115 Version: 2 Oprettet:
Læs mereA128 Overvågning af trane som ynglefugl Versionsnummer: 2
Titel: Overvågning af trane Grus grus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: A128 2 Gyldig fra: 15.03.2017
Læs mereTitel: Overvågning af sydlig blåhals Luscinia svecica cyanecula som ynglefugl
Titel: Overvågning af sydlig blåhals Luscinia svecica cyanecula som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A177 Version: 1 Oprettet:
Læs mereTitel: Overvågning af natravn Caprimulgus europaeus som ynglefugl
Titel: Overvågning af natravn Caprimulgus europaeus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A166 Version: 1 Oprettet: 26.02.2017
Læs mereAtlas III. Vejledning til feltundersøgelserne. Dansk Ornitologisk Forening 2013 Revideret udgave august 2015
Atlas III Vejledning til feltundersøgelserne Fotograf: Ulrik Bruun Dansk Ornitologisk Forening 2013 Revideret udgave august 2015 Dansk Ornitologisk Forening Vesterbrogade 140 1620 København V Tlf. 33 28
Læs mereForvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer
Forvaltning af fremtidens natur og biodiversitet i Danmark i lyset af klimaforandringer Carsten Rahbek Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Center for Macroecology. Evolution and Climate Faculty
Læs mereTitel: Overvågning af hvid stork Ciconia ciconia som ynglefugl
Titel: Overvågning af hvid stork Ciconia ciconia som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereUdpegning af egnede opsætningssteder til redekasser til Perleugle
Udpegning af egnede opsætningssteder til redekasser til Perleugle Heidi M. Thomsen, Jørn Dyhrberg Larsen og Klaus Dichmann Projekt Fokuseret Fugleforvaltning, Perleugle i kasse. Foto: Johanna M. Hartmann
Læs mereIndhold. Atlas III nyhedsbrev marts Vandstær. Foto: John Larsen.
1 Indhold Tak for fire flotte feltsæsoner!... 2 Vil du være med til at kvalitetssikre kvadrater?... 3 Vil du være med til at udføre en TTT-test i landbrugslandet?... 3 Ændret ynglekriterium... 4 Resultaterne
Læs mereTitel: Overvågning af engsnare Crex crex som ynglefugl
Titel: Overvågning af engsnare Crex crex som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A127 Version: 1 Oprettet: 27.02.2017 Gyldig
Læs mereTitel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl
Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: A106
Læs mereTitel: Overvågning af plettet rørvagtel Porzana porzana som ynglefugl
Titel: Overvågning af plettet rørvagtel Porzana porzana som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A126 Version:
Læs mereRørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland
09-020 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland Af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse
Læs mereUdgået 1. april Indhold. Titel: Overvågning af rød glente som ynglefugl. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1
Titel: Overvågning af rød glente som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger 0 Indhold TA.
Læs mereFuglebestandes udvikling I tid og rum: Betydning af citizen science-baseret fugleovervågning for naturforvaltning
Fuglebestandes udvikling I tid og rum: Betydning af citizen science-baseret fugleovervågning for naturforvaltning Charlotte M. Moshøj, Thomas Vikstrøm, Timme Nyegaard, Henning Heldbjerg. Dansk Ornitologisk
Læs mereTitel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl
Titel: Overvågning af sangsvane Cygnus cygnus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A107 Version:
Læs mereHome range og habitatanvendelse for danske hedehøge i ynglesæsonen
Home range og habitatanvendelse for danske hedehøge i ynglesæsonen Monitering af danske hedehøge ved hjælp af GPS-loggere Af Iben Hove Sørensen, Michael B. Clausen & Henning Heldbjerg Projekt Fokuseret
Læs mereOptællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012
Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereBestandsvurderinger for 2014 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning
Bestandsvurderinger for 214 Projekt Fokuseret Fugleforvaltning Redigeret af Nathia Brandtberg og Jørn Dyhrberg Larsen Projekt Fokuseret Fugleforvaltning har til formål at stabilisere og øge bestanden for
Læs mere0 Indhold. Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1
Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: A106
Læs mereFødeanalyse baseret på gylp fra hedehøge (Circus pygargus) ynglende i Danmark
Projekt Fokuseret Fugleforvaltning Dansk Ornitologisk Forening 24. november 2014 Fødeanalyse baseret på gylp fra hedehøge (Circus pygargus) ynglende i Danmark Henning Heldbjerg og Iben Hove Sørensen Projekt
Læs mereTitel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl
Titel: Overvågning af rørdrum Botaurus stellaris som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereTitel: Overvågning af vandrefalk Falco peregrinus som ynglefugl
Titel: Overvågning af vandrefalk Falco peregrinus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereUdgået 15. marts 2017
Titel: Overvågning af trane Grus grus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA. nr.: Version: Oprettet: A128 1
Læs mereTitel: Overvågning af sortterne som ynglefugl
Titel: Overvågning af sortterne som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA. nr.: A154 Version: 2 Oprettet: 06.03.2017 Gyldig fra:
Læs mereYnglende rovfugle i Sydvestsjælland 1986
87-004 Bestandsundersøgelse Ynglende rovfugle i Sydvestsjælland 1986 af Bent Møller Sørensen og Søren Klarskov Pedersen 1.1 Indledning I 1986 har vi foretaget undersøgelser af rovfuglenes yngleforekomst
Læs mereTitel: Overvågning af sortspætte Dryocopus martius som ynglefugl
Titel: Overvågning af sortspætte Dryocopus martius som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A171 Version: 1 Oprettet: 14.12.2017
Læs mereGRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 2018
GRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 18 Natura -område nr. 133 Af Per Ekberg, Caretakeransvarlig for Gribskov Figur 1 Rivaliserende sortspætter. Foto Per Ekberg Indholdsfortegnelse Gribskovområdet... 3 Indledning...
Læs mereBilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge
Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med
Læs mereTitel: Overvågning af perleugle Aegolius funereus som ynglefugl
Titel: Overvågning af perleugle Aegolius funereus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mere0 Indhold. Titel: Overvågning af mosehornugle Asio flammeus som ynglefugl. Dokumenttype: Teknisk anvisning
Titel: Overvågning af mosehornugle Asio flammeus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs merePrioritering af indsatser i den danske natur
Prioritering af indsatser i den danske natur Carsten Rahbek Professor og Centerleder Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) SNM, Københavns Universitet Professor Imperial College, London Center
Læs mereSammenfattende redegørelse
Sammenfattende redegørelse Vindmølleprojekt ved Thorsminde vest for Låsby I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer, 9, stk. 2, skal der i forbindelse med den endelige vedtagelse af planer,
Læs mereTitel: Overvågning af dværgmåge Larus minutus som ynglefugl
Titel: Overvågning af dværgmåge Larus minutus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereRastende trækfugle på Tipperne 2012
Rastende trækfugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. april 2013 Ole Amstrup 1 Mogens Bak 1 Karsten Laursen 2 1 Amphi Consults 2 Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereStatistik for indtastninger af observationer og ynglepar 2012 (pr. 20. Januar 2013)
Ynglefugle-registreringer i DOFbasen et Columbusæg? De fleste fuglekiggere om ikke alle - er efterhånden godt bekendt med DOFbasen, som et unikt indsamlingsværktøj af data om forekomsten af de danske fugle.
Læs mereMetoder. Dataindsamling og analyser
Metoder Dataindsamling og analyser Projektet startede 1. februar 2005 og blev endeligt afsluttet i foråret 2009. Således er der indsamlet og analyseret informationer fra 3 fulde ynglesæsoner. Endvidere
Læs mereVejledning til TimeTælleTure (TTT)
Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter
Læs mere50 år med Citizen Science Does size matter?
Does size matter? Dansk Ornitologisk Forening: Mark Desholm, Irina Levinsky, Thomas Vikstrøm, Iben Hove Sørensen, Timme Nyegaard, Michael Fink Jørgensen, Thomas Lehmberg, Nathia Brandtberg, Theo Askov,
Læs mereUdpegning af egnede opsætningssteder til redekasser til Stor Skallesluger
Udpegning af egnede opsætningssteder til redekasser til Stor Skallesluger Heidi M. Thomsen, Jørn Dyhrberg Larsen, Michael Thelander og Jan Blichert- Hansen Projekt Fokuseret Fugleforvaltning, Stor Skallesluger
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2014
Ynglefuglene på Tipperne 2014 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. august 2014 Ole Thorup og Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereFlagermus projekt I Sønderborg kommune. DN-Sønderborg 2012/13
Flagermus projekt I Sønderborg kommune DN-Sønderborg 2012/13 1 Baggrund for Flagermus-projektet - DN Sønderborg ønsker at sætte fokus på flagermus, da de er indikator-art for et intakt økosystem truede
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereARBEJDSGRUPPEN FOR DANMARKS ROVFUGLE.
09-022 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus i Tystrup-Bavelse Naturpark 2002-2009. Arts-census undersøgelse Meddelelse nr. 2009-022 fra Arbejdsgruppen for Danmarks
Læs mereNordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne
Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives
Læs mereNatura 2000-handleplan
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Hov Vig Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97 Udgiver:
Læs mereLærkefalken i Århus amt Historisk baggrund
Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Accipiter 1995-2 Af Jørgen Terp Laursen Indledning Igennem hele dette århundrede har Lærkefalken (Falco subbuteo) været en sjælden dansk ynglefugl, hvor der næppe
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk
Læs mereINDVIRKNING PÅ NATURA 2000 OMRÅDE AF OVERFØRSEL AF SOMMERHUSOMRÅDE I NØDEBO TIL BYZONE INDHOLD. 1 Konklusion. 1 Konklusion 1.
ERHVERVSSTYRELSEN INDVIRKNING PÅ NATURA 2000 OMRÅDE AF OVERFØRSEL AF SOMMERHUSOMRÅDE I NØDEBO TIL BYZONE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk
Læs mereBirkemus Sicista betulina teknisk anvisning til ekstensiv overvågning/kortlægning
Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Julie Dahl Møller og Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A3 Version:
Læs mereTitel: Overvågning af klyde Recurvirostra avosetta som ynglefugl
Titel: Overvågning af klyde Recurvirostra avosetta som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Aarhus Universitet
Læs mereRingmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark
Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2011 Knud Falk & Søren Møller for Ringmærkningsafdelingen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum Indhold 1. Baggrund...
Læs mereTitel: Overvågning af mosehornugle Asio flammeus som ynglefugl
Titel: Overvågning af mosehornugle Asio flammeus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2013
GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling
Læs mereOprettet: Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹
Titel: Overvågning af engryle som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: A134 Version: 1 Oprettet: 17.04.2012 Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹
Læs mereOptællingsvejledning for medlemmer af rovfuglegruppen
Optællingsvejledning for medlemmer af rovfuglegruppen Rovfuglegruppen 2016 Indholdsfortegnelse Rovfuglegruppen... 3 Hvilke arter registreres?... 3 Dine opgaver... 3 Planlægning og optælling.... 3 Redeplaceringer...
Læs mereSTATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Læs mereAtlas III nyhedsbrev november Indhold
Indhold Natuglerne tuder nu!... 2 Snart begynder den tredje TTT-vintersæson... 3 Atlas III var på programmet under EBCC-konferencen 2016... 4 Det femte Atlas III-årsmøde... 5 Sammenligning af Atlas I,
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereUdgået 1. april 2017 og sammenskrevet. i Overvågning af kystnære ternearter TAA Indhold. Titel: Overvågning af fjordterne som ynglefugl
Titel: Overvågning af fjordterne som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereSkal og kan befolkningen overtage naturovervågningen i Danmark?
Skal og kan befolkningen overtage naturovervågningen i Danmark? Anders P. Tøttrup @anderstottrup Naturmødet 2017 Center for Macroecology, Evolution and Climate Statens Naturhistoriske Museum University
Læs mereEffekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov
Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov Jacob Heilmann-Clausen Biodiversitetssymposiet 2017 Københavns Universitet, 1-2 februar Hans Henrik Bruun, Kirsten Carlsen, Jens Bjerregaard Christensen,
Læs merePopulations(bestands) dynamik
Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene
Læs mereOvervågning af hvidbrystet præstekrave Charadrius alexandrinus som ynglefugl
Overvågning af hvidbrystet præstekrave Charadrius alexandrinus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Thomas Bregnballe Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: A132 3 Gyldig
Læs mereVildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter
Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy
Læs mereRasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.
Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende
Læs mereOprettet: Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹
Titel: Overvågning af brushane som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: A135 Version: 1 Oprettet: 17.04.2012 Forfattere: Stefan Pihl¹, Johnny Kahlert¹, Thomas Eske Holm¹ og Bjarne Søgaard¹
Læs mereDårlig mental sundhed i Region Sjælland
Dato: 18. september 2018 Dårlig mental sundhed i Region Sjælland PFI Alleen 15 4180 Sorø Sundhedsprofilen 2017 viser, at: 1) Mentalt helbred i befolkningen er blevet markant dårligere siden 2010 både i
Læs mereVandfugle i Utterslev Mose
Vandfugle i Utterslev Mose NOVANA 2006 Rapport udarbejdet af CB Vand & Miljø, november 2006. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG RESUMÉ...2 METODE...3 RESULTATER...4
Læs mereDødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle
Dødelighed hos ringdueunger som konsekvens af jagtlig regulering af forældrefugle Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Thomas Eske Holm & Rasmus Due Nielsen Institut
Læs mereHvad er min rolle som kvadratansvarlig?
Hvad er min rolle som kvadratansvarlig? Som kvadratansvarlig skal du: sikre og koordinere, at kvadratet bliver dækket tilstrækkeligt mht. alle arter, at der gennemføres tre TimeTælleTure, samt at der sker
Læs mereBilag til: TA. Nr.: A17. Oprettet: Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard
ne Dokumenttype: Bilag til TA til ekstensiv overvågning af padder Bilag til: TA. Nr.: A17 Version: 1 Oprettet: 9.6.2011 Forfattere: Lars Christian Adrados, Kåre Fog, Bjarne Søgaard Gyldig fra: 1.5.2011
Læs mereAnders Højgård Petersen
Bevarelse af skovenes biodiversitet. Prioritering, indsats og økonomi Anders Højgård Petersen Center for Makroøkologi, Evolution og Klima Københavns Universitet Center for Center Macroecology, for Makroøkologi,
Læs mereDCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Grænsebrydende gæs. Kevin K. Clausen & Jesper Madsen. Temadag om grænseløst vildt 24.
Grænsebrydende gæs Overvintringsstrategierne er meget dynamiske. Vigtigheden af forskellige rasteområder er i konstant forandring. Når trækmønstrene ændrer sig Trækkende gæs bekymrer sig ikke om landegrænser.
Læs mereGPS-registrering på Naturstyrelsen, Søhøjlandets skovarealer Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 26. november 2014
GPS-registrering på Naturstyrelsen, Søhøjlandets skovarealer Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 26. november 2014 På et møde i marts 2013 mellem Naturstyrelsen Søhøjlandet og DOF Østjylland tilkendegav
Læs mereHedehøg - en truet art som vi hjælper
Hedehøg - en truet art som vi hjælper Hedehøgen en agerlandsfugl En af Danmarks mest sjældne rovfugle, hedehøgen, yngler oftest i markafgrøder og trues hvert år i forbindelse med høsten. Hedehøgene anlægger
Læs mere