Gamle danske husdyrracer på Vestfyns Efterskole

Transkript

1 Gamle danske husdyrracer på Vestfyns Efterskole

2 BEVARING AF GAMLE DANSKE HUSDYR I DANMARK Allerede tilbage i 1986 udpegede den daværende landbrugsminister det første Bevaringsudvalg, som fik til opgave at følge udviklingen i de danske bestande af husdyr og tage initiativer til at forhindre udryddelse af truede racer. Situationen var dengang stærkt alarmerende, idet mange af de racer, som var udviklet i Danmark gennem 1900-tallet, var på vej til at forsvinde, enten fordi de var udsat for fortrængningskrydsning med importerede racer, eller fordi der ikke længere var grundlag for deres hidtidige anvendelse i dansk husdyrbrug. Ændringerne i husdyrbruget fortsatte med uformindsket kraft i de følgende år, men det lykkedes at skabe interesse for at bevare de gamle danske racer. Interessen for de gamle racer har ført til oprettelse af adskillige avlsforeninger, der har bevarelse af de gamle racer, som deres vigtigste mål. Bevaringsudvalgets arbejde med truede danske husdyrarter omfatter en række oprindelige danske husdyrracer. Oplag 1000 Foto og Grafisk Design: ncase.dk Formålet med at bevare gamle husdyrracer er, at fremtidens fødevareforsyning med stor sandsynlighed har fordel af at få tilført ny genetisk variation fra en eller flere af de gamle husdyrracer.

3 BEVARING AF GAMLE DANSKE HUSDYR PÅ VESTFYNS EFTERSKOLE Vestfyns Efterskole er Danmarks mindste efterskole. Skolen har gennem årene haft en lille besætning af husdyr for at undervise eleverne i dyrepasning og landbrug i det hele taget. Gennem de sidste 10 år har efterskolen haft en besætning af de gamle bevaringsværdige racer. Det startede med en rød dansk malkeko som hed Magda, som siden blev til flere. Derefter blev fåreflokken udskiftet med får af dansk landrace. Skolens besætning af Rød Dansk Malkerace består nu af 3 køer. I løbet af vinteren har de besøg af en tyr, og ni måneder senere får de kalve. De sidste år har vi været heldige at få kviekalve, dem sælger vi videre så flere har muligheden for at starte en besætning med RDM. Tyrekalve vil ende i fryseren og senere på middagsbordet hos Vestfyns Efterskoles elever. Vores fårebesætning af Dansk Landrace består af 16 moderfår og en vædder, hvert forår kommer der lam. I år har vi udskiftet den konventionelle gris med en gylt af Dansk Landracesvin, anno Den bliver insemineret og planen er at den skal have to hold smågrise hvert år. Pasningen af vores dyr indgår som en naturlig del af elevernes dagligdag. Fodretjansen går på skift, og ele- verne har ansvaret for at passe de forskellige dyr i en uge ad gangen. Fodremestrene skal være klar kl. 7 om morgenen, hvor de går ned til dyrene og sørger for dem, inden de selv går til morgenmad. Ligeledes skal der i løbet af dagen muges ud i stalden, tjekkes hegn og vand og eleverne bliver instrueret i at være opmærksomme på dyrenes velbefindende. Når soen farer, koen kælver eller fårene læmmer er det en stor begivenhed, som alle vores elever bliver inddraget i. Det er altid trist når dyrene bliver kørt til slagteren, men samtidig kan vi glæde os over, at de trods alt har haft et liv der var værd at leve. At kalvene og lammene har kunnet lege på marken og har oplevet sommeren på Birkholm, og at grisene er blevet klappet og forkælet med halm i deres boks. Vores kok tryller i køkkenet og glæder sig over kvaliteten i det kød vi kan servere. Vores elever kender godt forskellen på færdigretter og fabriksmad og de råvarer, der kommer fra vores egen køkkenhave og fra de dyr vi selv har passet. I en tid hvor fødevareskandaler og farlige bakterier i maden fylder avisernes forsider er det helt naturligt at vende blikket mod det gammeldags dyrehold og køkkenhaven, og mod den tid, hvor alle børn godt vidste hvor maden kommer fra.

4 DYRETRANSPORT TIL DEN LILLE Ø BIRKHOLM Hvert forår i maj måned kommer fårene og de røde danske malkekøer på sommer græs på den lille ø Birkholm i det Sydfynske Øhav. Efterskolens elever fanger dyrene ind på Tommerup Nørremark og kører dyrene med traktor og vogn til stranden ved Lehnskov nær Svendborg. Her ankommer kvægfærgen Yrsa, der klarer den videre transport til den lille ø, som ligger mellem Tåsinge og Ærø. Efter godt halvanden times sejlads ankommer Yrsa til Birkholm, og eleverne sørger for at køer og får bliver kørt op til Vestergård, hvor de gennem sommeren skal afgræsse Vestergårds marker. Omkring september/oktober går det igen retur til det fynske fastland og dyrene bliver indfanget på Birkholm af efterskolens elever og fragtet retur til Tommerup Nørremark. Håndtering af dyrene og indfangning er en naturlig del af efterskoleelevernes hverdag. De lærer omgang med dyr, en lærdom flere af efterskolens elever får brug for, hvis de efter endt skoleophold fortsætter med en landbrugsuddannelse.

5 PRÆSENTATION AF VORES GAMLE DANSKE HUSDYR DANSK LANDRACESVIN, ANNO 1970 DANSK LANDRACEFÅR Ved begyndelsen af det 18. århundrede var der to typer svin i Danmark. På øerne var svinene forholdsvis små, tætbyggede og med opretstående ører Ø-svinet. I Jylland var svinene større, havde en langstrakt kropsbygning og store hængende ører Det Jyske svin. Dansk landrace blev fortrinsvis udviklet fra bestanden af Jyske svin. I 1906 begyndte man at føre stambog over orner af Dansk Landrace. De fleste orner var hvide, men enkelte plettede eller sortbrogede forekom. Racens øvrige karakteristika var en meget lang krop med veludviklede skinker, en let bov, og et lille hoved med små hængende ører. Der findes en meget en lille bestand af dyr af typen fra 1970, og racen er ekstremt tæt på at uddø. Bevaringsudvalget har et lager af dybfrosset sæd fra 7 orner, som stammer fra en nu nedlagt kontrollinie fra svineforsøgsstationen Tylstrup. Dansk Landrace anno 1970 er omfattet af dyretilskudsordningen. Landfåret fandtes oprindeligt i to forskellige typer som hhv. hede- og klitfår. I løbet af det 20. århundrede blev Landfåret erstattet med importerede fåreracer. De egentlige Danske Landfår består af tre linjer, der er navngivet efter de lokaliteter, de kommer fra. Hulsig-fårene fra Nordjylland, Vesterbølle-fårene fra Gested, Vesthimmerland, og Ertebølle-fårene fra Farsø, Vesthimmerland. Det, de har til fælles, er deres evne til at klare sig under ret ugunstige betingelser, og at de derfor er stærkt påvirket af naturlig selektion. Landfåret hører til gruppen af langhalede europæiske fåreracer. De fleste har brunligt, gråt eller gråspættet hoved, grå, gråspættede eller mørke ben, der er lange og med stærke klove. Enkelte har rødgule, glansfulde hår på hovedet. Ryggen er lang og smal. Pelsen har dækhår og underuld. Fårene er hornløse, men på vædderen kan der udvikles mindre horn. Kropsvægten er normalt kg for voksne får. Registrerede dyr i Danmark: (Dyretilskud 2014): Dansk landracesvin på Vestfyns Efterskole 2014: Registrerede dyr i Danmark (Dyretilskud 2014): Dansk Landracefår på Vestfyns Efterskole 2014: Hundyr: 4, handyr: 2, (3 avlere) 1 so Hundyr: 135, handyr: 11, (9 avlere) Hundyr: 16, handyr: 1

6 RØD DANSK MALKERACE, ANNO 1970 (RDM-1970) FREDERIKSBORGHESTEN Racens navn optræder første gang ved landmandsforsamlingen i Svendborg i 1878, og dette årstal regnes for året for racens grundlæggelse. Gennem renavl blev racen udviklet til en ensartet rød malkerace, som var de øvrige danske malkeracer overlegen med hensyn til mælkeydelse. Racen blev internationalt kendt i første halvdel af dette århundrede, og avlsdyr blev eksporteret til mange lande og fik bl.a. stor indflydelse på kvægbestandene i de baltiske lande. Racen havde sin storhedstid i 1950 erne, hvor RDM udgjorde omkring 70 % af Danmarks kvægbestand. Siden er racen gået stærkt tilbage. Frederiksborghesten er Danmarks ældste nationale hesterace. Den har sin rod i Det Kongelige Frederiksborgske Stutteri i Hillerød, der blev oprettet i 1560 erne, og havde sin glansperiode i 1700-tallet. Stutteriet havde stor indflydelse på hesteavlen i Nordsjælland. I begyndelsen af det 20. århundrede udvikledes racen til en let kørehest, men efter bilens fremkomst, blev den omstillet til en middelsvær trækhest. Efter traktorens indtog i landbruget er den igen omstillet til en let køre- og ridehest. De fleste er røde, men enkelte brune og sorte individer forekommer. Registrerede dyr i Danmark: (Dyretilskud 2014): RDM anno 1970 på Vestfyns Efterskole (2014): Registrerede dyr i Danmark (Dyretilskud 2014): Frederiksborgheste på Vestfyns Efterskole: Hundyr: 78, handyr: 10, (12 avlere) 2 køer, 1 kvie, 2 kviekalve Hundyr:? (ikke registreret, da de ikke giver tilskud), handyr: 3 Vi planlægger at købe 1-2 heste

7 PRÆSENTATIONSVIDEO Vi har lavet en video der fortæller mere om vores dyr og livet på Vestfyns Efterskole. Videoen kan ses på Du kan også se den direkte på din telefon. Scan QR-koden her til højre med en QRscanner-app, der kan hentes gratis til din smartphone.