Årsrapport December 2017 Udsatterådet UDSATTERÅDETS ÅRSRAPPORT UDSATTERÅDETS VIRKSOMHED I GENERELT OM UDSATTERÅDETS FORMÅL M.V...

Transkript

1 Årsrapport 2017

2 Indhold UDSATTERÅDETS ÅRSRAPPORT UDSATTERÅDETS VIRKSOMHED I FOKUSOMRÅDER...4 HELDAGSSEMINAR PÅ SANDBJEG SLOT...5 UDSATTERÅDETS UDADVENDTE AKTIVITETER...7 UDSATTERÅDETS FORTSATTE ARBEJDE...8 Hytteby...8 Mere synlighed...9 Fokus på oprettelsen af socialøkonomiske virksomheder...9 Livet i skurvognene...10 Projekt: Dyrehjælp til socialt udsatte menneskers dyr...10 EMNER DER ØNSKES DRØFTET MED SOCIALUDVALGET IFM. ÅRSRAPPORTEN...11 GENERELT OM UDSATTERÅDETS FORMÅL M.V ORGANISERING...12 ØKONOMI...12 UDSATTERÅDETS SAMMENSÆTNING...12 Side 2 af 13

3 s årsrapport 2017 udarbejder årligt en rapport med beskrivelse af det forgangne år, herunder fokusområder, indsatser og aktiviteter. Årsapporten udarbejdes i forbindelse med et årligt dialogmøde, hvor udsatteråd og socialudvalg, nu social- og senior udvalg, mødes for at drøfte udsatteområdet. Denne årsrapport er det nuværende Udsatteråds sidste, idet rådets sammensætning og konstituering følger byrådsperioden, der ifølge s kommissorium er et anliggende for det sociale udvalg. finder det beklageligt, ikke mere at have en formuleret politik for den målgruppe vi er sat i verden for at være talerør for. Vi savner en selvstændig udsattepolitik. Og vi har svært ved at forlige os med, at fysisk handicap, som er en tilstand, og en psykisk lidelse, som er en sygdom, skæres over en kam, i den nye socialpolitik. er bekymret for, at de socialt udsatte ikke tildeles den nødvendige opmærksomhed i den nye social politik, i udviklingsstrategien og de handleplaner der skal/er udarbejdet. Manglende anerkendelse synes her mere normen end det modsatte. Socialt udsatte har håb og drømme som alle andre, og har behov for stabilitet og tryghed på egne betingelser. Nogle af de socialt udsatte er hjemløse, med meget komplekse problemstillinger, som gør det vanskeligt at benytte og fastholde en almennyttig bolig. Der bør i socialpolitikken indtænkes alternative skæve boliger eller hytteby til denne gruppe, hvis visionen om sammen om det gode liv overhovedet skal have mening for denne målgruppe. vil derfor spændt følge arbejdet med at omlægge indsatsen for de udsatte med housing first tilgangen. For er det vigtigt, at alle hjemløse i Sønderborg kommune bliver omfattet af den nye indsats. Men erfaring andre steder fra med housing first stategien, tyder på at kun 8 ud af 10 vil kunne hjælpes. De der ikke kan profitere af den nye metode, må nødvendigvis have et andet tilbud, som meget vel kunne være et hytteby arrangement. Et suk. havde håbet på i 2017 at blive hørt i det indholdsmæssige resultatet af de handleplaner og kvalitetsstandarder der ville følge efter vedtagelsen af den nye socialpolitik. Men det er ikke sket. Et kig på socialudvalgets dagsorden tyder på, at en række kvalitetsstandarter og handleplaner burde have været sendt til høring i. Faktisk har ikke afgivet et eneste høringssvar i Dette gælder også budget 2018, selvom rådet er høringsberettiget. Og et sidste suk. Sønderborg kommune var en af de første kommuner i landet til at få et udsatteråd. Denne ambition var formuleret i den tidligere udsattepolitik, vedtaget af Byrådet september Men nu har Sønderborg Kommune så ingen selvstændigt formuleret udsattepolitik mere, hvorfor det af have et Udsatteråd ikke mere er forankret i kommunens politikker. Men i og med vi er på budgettet, føler vi en vis legitimitet. s virksomhed i 2017 holder ordinært møde én gang hver måned, på nær januar og juli. Det er blevet til 10 afholdte møder i Side 3 af 13

4 Forud for hvert møde udarbejdes der en dagsorden, der lægges på kommunens hjemmeside under Polweb/Råd og nævn/udsatteråd, hvorfra den kan hentes af rådets medlemmer og af offentligheden. Referaterne lægges samme sted, og er også tilgængelige for alle. Der har været lidt udskiftning i rådets sammensætning. Ikke på grund af manglende lyst eller interesse i rådets arbejde, men fordi der hos den enkelte sker ændringer i arbejdslivet eller i livssituationen. Intentionen har været og er fortsat, dels at have en god repræsentation af borgere, der har erfaringer fra det at være udsat, dels at have folk med som via deres arbejde dagligt er i berøring med udsatte, og endelig andre ildsjæle med interesse i at gøre noget for målgruppen. Vi er p.t. 10 aktive medlemmer i. Fremmødet varierer mellem 60 og 100 %. Fokusområder s funktionsperiode følger byrådets valgperiode, og har derfor nu (Jan. 2018) afsluttet dets sidste arbejdsår. Men virkeligheden har artet sig således, at funktionsperioden for reelt række et par måneder ind i næste byrådsperiode. Dels blev det nuværende Udsatteråd først etableret og konstitueret i marts/april 2014, men lige så vigtig er, at ifølge kommissoriet er forpligtet på aflægge rapport til det politiske udvalg hvert år, om rådets arbejde og syn på indsatsen overfor udsatte medborgere i det forløbne år. Dette sker som regel først i februar/marts året efter. Arbejdet i 2017 har været præget af det fortsatte arbejde med at skabe politisk forståelse af behovet for etablering af skæve boliger i Sønderborg kommune til de allermest udsatte. Med udgangspunkt i en opgørelse af behovet, og med socialpolitiske erfaringer andre steder fra, har både argumenteret og dokumenteret behovet for etablering af en hytteby. Men livet i skurvognene, og på herbergene, har også løbende haft rådets opmærksomhed, lige som vi har haft fokus på en forsat kvalificering af grundlaget for etablering af socialøkonomiske virksomheder i Sønderborg kommune, til de mennesker som lever på kanten af arbejdsmarkedet. På udsatterådets dialogmøde med socialudvalget den 7. marts 2017, blev der på udsatterådets forslag drøfter følgende emner: Årsrapport 2016 Hytteby Socialøkonomiske virksomheder Akut tandlægeordning til socialt udsatte. Socialudvalget ønsker at drøfte dette emne: Housing first Side 4 af 13

5 Heldagsseminar på Sandbjeg slot har den 12. oktober 2017 for 2. gang holdt et heldags seminar på Sandbjerg slot. Hensigten med seminaret var, inden rådets funktionsperiode udløb, dels at samle op på hidtidig indsats, men nok så væsentlig, igen at se fremad, således efter nykonstitueringen havde et godt grundlag at arbejde videre på. Dagsorden på Sandbjerg indeholdt følgende emner: 1. Evaluering af s arbejde i 4 års peioden, herunder: - s sammensætning. - s arbejdsformer - s resultater. 2. Politisk dialog med Socialudvalgsformand Niels Ole Bennedsen om kommunens udsatte politik. 3. Gruppearbejde/ walk and talk/ På baggrund af formiddagens evaluering og dialogen med socialudvalgsformanden, arbejdedes der i grupper med henblik på at lægge nye spor for s arbejde de næste år. Følgende liste var til inspiration, men skulle ikke begrænse medlemmernes inspiration, fantasi, eller kreativitet. - Har målgruppen været den rigtige? Eller skal fokus være bredere? - Skal være mere udadvendt og synlige? - Nye indsatsområder/ projekter? - Antal og sammensætning af. - Flere/færre møder? Heldagsseminarer? Udadvendte aktiviteter? 4. Hvordan kan en Facebook profil være et aktiv for? 5. Opsamling i plenum. Referat fra heldagsseminaret i udpluk: bør have en størrelse på ca. 12, for at sikre bred repræsentation. Især af gruppen tidligere udsatte. For at sikre et bedre fremmøde afholdes de fremtidige møde i Frivillighedshuset, som er centralt og mere tilgængeligt. Der skal laves en procedure for velkomst og introduktion af nye medlemmer, så kulturen bliver inkluderende. Der skal oprettes en Facebook profil til både intern og ekstern kommunikation. Det er også vigtigt med en stabil sekretær funktion. Den nuværende er den 4. i rækken. Relevante organisationer som bør overvejes til deltager i det nye udsatteråd: Borgere med udsatte baggrund Side 5 af 13

6 Kvindekrisecenter Misbrugscenters værested Politiet Kirkens Korshær Frelsens Hær Bedre Psykiatri SIND Gadesygeplejeske Udsatte team Psykiske væresteder/værksteder Engagerede borgere (Ildsjæle) Den socialpolitiske virkelighed i Danmark er under konstant forandring. Den forrige regering gik efter egne udtalelser reform amok. Tusindvis kom i klemme på grund af reformerne af dagpenge, efterløn, førtidspension, flexjob, sygedagpenge og kontanthjælp. Og den forrige Venstreregering, lå heller ikke på den lade side, med genindførelsen af de såkaldte fattigdomsydelser. I nye gevanter. Lav indtrodutionsydelse, lav starthjælp og det nye moderne kontanthjælpsloft og 225 timers regler er bare et par af tiltagene. Hvad den sidste nye regering VKLA finder på, har vi tilgode at se. Foreløb er det gået op i intern strid og ikke ret meget gennemført politik. Men forslag om højere pensionsalder og lavere skat er kastet ind i den politiske debat. Hvad har alle disse nye reducerede sociale ydelser betydet for udsatterådets målgruppe? Og hvad kommer det til at betyde for s virke? Nye målgrupper? Nye prioriteringer? Nye indsatsområder? For at få input og solidt afsæt til den reflektion og eftertanke efter godt tre års arbejde, med en ændret socialpolitisk virkelighed, og med det formål at lægge nye spor ud for rådets fremadrettede arbejde, afholdt en offentlig høring med kompentente eksperter på område. Høringen hvortil offentligheden bredt var inviteret, fandt sted på Sønderborg hus den 8. februar De inviterede ekspert var: Knud Aarup, tidligere direktør i Socialstyrelsen og nuværende formand for Socialpolitisk Forening, Indleder høringen med et oplæg om de socialpolitiske tendenser i tiden. Herefter er Knud Aarup udspørger i en paneldebat med følgende deltagere: Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening Karsten Hønge, arbejdsmarkedspolitisk ordfører, SF Sarah Steinitz Andersen, kommunikationskonsulent i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Britt Gaarn-Larsen, leder af Kirkens Korshær i Sønderborg og forstander på herberget Alberta. En spændende debat og diskussion, som det vil føre for langt at referere her. Men nogle overordnede konklusioner var, at konkurrencestaten med fokus på Danmarks konkurrenceevne presser den enkelte borger, fra vugge til krukke så at sige, til at skulle yde det optimale i forhold til arbejdsmarkedets behov for dygtige og fleksibel arbejdskraft. Side 6 af 13

7 Konsekvensen af at alle borgere skal bidrage med den arbejdsevne de nu engang har, hvor stor eller lille den end måtte være, og det kontrolsystem der skal sikre at de så også gør det, har givet sig udslag i et dehumaniserende system, hvor systemet jagter den enkeltes retarbejdsevne. Groteske eksempler er sengepraktik og 1-2 timers flexjobs. På det samfundsmæssige plan er resultatet større ulighed og flere fattige mennesker, især blandt børnefamilier. Men også at gruppen af udsatte og hjemløse er voksende, med tendens til at der bliver flere kvinder og ganske unge blandt de hjemløse. Hvad vil det sige at være fattig i Danmark? Hver 5. fattig tager ikke offentlig transport Knap hver 6. spiser ikke tre måltider dagligt Hver 7. køber ikke lægeordineret medicin Hver 8. har svært ved at afholde handicapudgifter Hver 10. har ikke haft venner eller familie til middag Problematiske konsekvenser Kilde: SFI, Fattigdom & Afsavn 2016 s udadvendte aktiviteter Deltagelse i relevante konferencer. (Handikap, psykiatri m.v) Aktiviteter i regi af det nationale råd for udsatte (hjemløse basar, årsmøde og seminar) Deltagelse i den offentlige debat Afholdelse af offentlige møder Studietur til Silkeborg Kommune (socialøkonomiske virksomheder) Kulturnatten, august 2017 sammen med Værestederne, Socialpsykiatrien og Hus Forbi Jul hele året, for hjemløse og socialt udsatte. For udsatteråd er det fortsat vigtigt i forhold til omverdenen, dels at gøre opmærksom på, at der i Sønderborg nu er et udsatteråd, der arbejder for at forbedre livsvilkårene for de mest udsatte, dels at høste erfaringer andre steder fra i kongeriget. Derfor har rådets medlemmer været repræsenteret ved flere forskellige seminarer og konferencer, arrangeret dels af det nationale Rådet for Socialt Udsatte dels af Kommunernes Landsforening og andre aktører på udsatte området. Med en budgetmæsssig regulering, har det i 2017 være flere ressourcer til at styrke de udafvendte aktiviteter. Sønderborg kommunes årlige kulturnat, havde i 2017 som deltager for 2. gang. Den indkøbte pavillion, der har en størrelse på 3x4 meter, gav mulighed for at huse både, psykiske væresteder, Hus Forbi og Kirkens Korshær. Et samarbejde til glæde for alle parter, og som Side 7 af 13

8 giver mulighed for at små grupper, klubber og foreninger, der ellers ikke magter opgaven alene, alligevel kan deltage. s fortsatte arbejde Hytteby Et vigtigt mål for udsatterådet er fortsat at få etableret en hytteby med plads til 6-8 hytter. På baggrund af udsatterådets brede sammensætning og sociale baggrund og dermed det store kendskab til udsatteområdet, hersker der ikke nogen tvivl i rådet om, at der er et meget stort og stigende behov for en hytteby til de allermest socialt udsatte, for hvem egnede tilbud i kommunen endnu ikke eksisterer. Og som heller ikke kan hjælpes af housing first metoden. har i de forløbne år haft en dialog med politikere på det sociale område og med forvaltningen for Psykiatri og Handikap, men uden at kunne skabe konsensus i forståelse og formål med en hytteby. Derfor har udarbejdet en målgruppe- og formåls beskrivelse, for konkretisere og synliggøre det socialpolitiske indhold i rådets vision. Beskrivelserne er tidligere forelagt både det politiske udvalg såvel som den administrative forvaltning. Her citeret i udpluk: Målgruppebeskrivelse Målgruppen i Sønderborg Kommune består af både mænd og kvinder, som ikke kan fastholde en almindelig bolig. Ofte har de været hjemløse flere gange og boet på herberger / forsorgshjem. De har som oftest et alkohol- og / eller stofmisbrug, en psykisk sygdom eller en dobbeltdiagnose. De har en dårlig social funktion og kan være meget svære at få kontakt til. De klarer sig dårligt i egen bolig og har en adfærd og levevis som ikke er foreneligt med naboer. En del har ingen eller kun mangelfuld kontakt til pårørende. Unge under 30 år bør først tilbydes en plads i hyttebyen, hvis det skønnes, at alle andre tilbud er prøvet eller et midlertidigt ophold i hyttebyen kan være så stabiliserende for den unge, at vedkommende på sigt kan komme i egnet tilbud.( ) Formål Formålet med at etablere en hytteby er at tilbyde en egnet og vedvarende bolig til de socialt udsatte, som ikke kan fastholde en bolig i et etableret system. En sådan skæv individuelt tilpasset boligform muliggør, at de kan fastholde en bolig og trives i den. Det vil sikre en varig og værdig boform for kommunens mest udsatte borgere, samt sikre den stabilitet og tryghed hos den udsatte, der muliggør en fornyet kontakt til eventuel ægtefælle, børn og andre familiemedlemmer. Et tilbud om at bo i en hytteby understøtter Sønderborg Kommunes Rehabiliteringsstrategi ved, at kommunen støtter op om, at borgeren udnytter egne ressourcer og klarer sig selv og derved får et selvstændigt og meningsfyldt liv. Dette i erkendelse af, at der er en direkte sammenhæng mellem at klare sig selv og have en god livskvalitet. Sønderborg Kommunes socialudvalg har i september 2017 besluttet at tilslutte sig projektet Housing First, som gennemføres med støtte, råd og vejledning af Socialstyrelsen. Måske har s vedholdende fokus på behovet for en hytteby, så alligevel båret frugt. Vi føler i hvert fald, at der med beslutningen er lyttet til os. Andre kommuner har gode erfaringer med Side 8 af 13

9 Housing First, og set med s briller, vil metoden med bolig først, siden CTI støtte kunne hjælpe rigtig mange borgere. Men den tunge ende med massivt misbrug og en sindslidelse, vil ikke kunne tage imod et sådant tilbud. Her ser vi i udsatterådet kun en hytteby som en løsning. Men princippet er det samme: Tag over hovedet er en menneskeret og nødvendigt, hvis andre indsatser skal ha en chance for at lykkes. Det handler om stabilitet og tryghed i en utryg og kaotisk verden for den enkelte udsatte. vil følge implementeringen af Housing first strategien med spænding og håb om at den insats vil kunne hjælpe mange udsatte og hjemløse. Mere synlighed Det er vigtigt at andre end bare s medlemmer kender til udsatterådets arbejde. Ved at deltage i kulturnatten som nævent ovenfor, har intentionen været, at blive mere synlig udadtil. En prioritering som måske ikke har fået mest opmærksomhed i de første år af s eksistens, men som rådet er besluttet på at tildele mere opmærksom fremover. Ved at samarbejde med andre frivillige organisationer om udadvendte aktiviteter, til gavn for de udsatte grupper, håbet også at blive et sted man henvender sig med gode ideer, forslag og aktiviteter med mere, der kan gøre livet som socialt udsat en smule mere udholdeligt. En Facebook gruppe vil kunne være en måde at kummunikere både internt mellem rådets medlemmer, og eksternt med interesserede borgere, for at få input til arbejdet. Derved bliver rådets arbejde også mere synligt. Fokus på oprettelsen af socialøkonomiske virksomheder En helt central prioritering fra Sandbjerg seminaret tilbage i 2015, var udarbejdelse af et grundlag for at skabe flere socialøkonomiske virksomheder i Sønderborg. Vi har på flere møder diskuteret form og indhold, og hvad en kommune kan gøre for at fremme etablering af socialøkonomiske virksomheder. På den baggrund har rådet været arrangør af en studietur til Silkeborg kommune, hvor også kommunalpolitkere var inviteret med. Kun formanden for det sociale udvalg takkede ja. I Silkeborg har man for få år siden vedtaget en kommunal strategi for etablering af socialøkonomiske virksomheder, som har skabt mange arbejdspladser til borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Som optagt til studieturen offentliggjorte følgende: tager til Silkeborg. Sønderborg har ingen socialøkonomiske virksomheder. Silkeborg har mange. Sønderborg har ikke en kommunal strategi for at fremme en udvikling med etablering af socialøkonomiske virksomheder. Der har Silkeborg, derfor har de mange. En socialøkonomisk virksomhed er en virksomhed, der arbejder for eller med borgere, der ikke er plads til på det normale arbejdsmarked. De socialt udsatte ses som en ressource for samfundet, ikke som en belastning. Der er tale om virksomheder, der indretter arbejdspladserne og produktionen til de særlige behov medarbejderne har, på deres betingelser så at sige. Men uden offentlige tilskud. Man producerer på markedsøkonomiske betingelser, hvorfor virksomheden skal løbe rundt. Udsatte borgere med særlige behov, ansat i en socialøkonomisk virksomhed, vil sagtens kunne drive et cafeteria, et gartneri, en campingplads etc., eller for den sags skyld drive et køkken der producerer varm mad til de ældre, og bringe den ud hver dag. Vi har svært ved at forstå i, at Sønderborg kommune ikke har en strategi for etablering af socialøkonomiske virksomhed, nu da der ikke findes nogen i Sønderborg. Side 9 af 13

10 Derfor tager på studietur til Silkeborg. De lokale ambitioner for at fremme en dagsorden a.la. den andre kommuner har, eksempelvis Silkeborg, lader meget tilbage at ønske. Fx hedder det i budget 2018 meget kortfattet under afsnittet landdistrikterne: Landsbyerne giver gode muligheder for at etablere socialøkonomiske virksomheder eller projekter der beskæftiger borgere med begrænsede ressourcer. Sådanne muligheder skal afdækkes og understøttes. I den nye flertalgruppes konstituerings papir, udformet januar 2018, er indsats overfor udsatte og hjemløse ikke nævnt med ét eneste ord. Den samme skæbne, eller måske manglende prioritet, overgår de socialøkonomiske virksomheder. Et ikke særligt højt amobitionsniveau, efter opfattelse. Og da slet ikke noget der nærmer sig Silkeborgs ambitionsniveau, hvor indsatsen har været drevet af en udformet og politisk vedtaget bevidst stategi, med en målsætning om at skabe 150 nye SØV arbejdspladser inden Ansvaret for udviklingsmålet er placeret i abejdsmarkedsudvalget, og der er afsat 2,5 årsværk til implementering af stategien. På to år er der skudt 28 nye socialøkonomiske virksomheder op, som til sammen har skabt 131 arbejdspladser til borgere med nedsat arbejdsevne. Hvilket indebar at Silkeborg på sidste år folkemøde på Bornholm, fik prisen som året socialøkonomiske kommune. Silkeborg Kommune hjælper virksomhederne ved bl.a. at yde bistand til udvikling af en bæredygtig forretningsmodel, udvikling af kundegrundlag, rådgivning omkring ekstern investering i virksomheden, netværksetablering mv. Unægtelig et noget andet ambitionsniveau end det Sønderborg Kommune lægger for dagen, hvor en placering i landdistriktudvalget,et udvalg unden for byrådet, og uden mandskab og ressourcer til at gennemføre noget, taler for sig selv. Derfor er det s ambition de kommende år, at hjælpe Sønderborg kommune med at udforme en mere målrettet og ambitiøs strategi for etablering af socialøkonomiske virksomheder til gavn for borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Livet i skurvognene Medlemmer af udsatterådet har løbende besøgt de udsatte i skurvognene i hhv. Sønderborg og Nordborg. Brugen af skurvognene afhænger af årstid og hvornår på dagen man besøger vognene. Men skurvognene bliver brugt efter hensigt og formål. Mere i Sønderborg end i Nordborg vurderer vi, selv om der ikke er lavet statistik på det. I Nordborg har Kirkens Korshær også etableret en varmestue i kort gåafstand fra skurvognen. Begge steder roses kontakten til gadesygeplejeskeren, der som minimum en gang om ugen kommer med friske rundstykker. Op til jul besøgte begge skurvogne for at ønske god jul. Skurvognen i Sønderborg havde et ønske om at få repareret døren til deres toilet. Desuden følte enkelte sig chikaneret af bandeaktiviteter. Side 10 af 13

11 Projekt: Dyrehjælp til socialt udsatte menneskers dyr Projektets formål var at skaffe de nødvendige økonomiske midler, til at betale for dyrlægebehandling og nødvendig medicin til de udsattes hunde. s medlemmer oplever, at den store glæde og livsindhold det kan give at holde hund, kan have afgørende betydning for livskvaliteten for mennesker i målgruppen. Samtidig kan det være svært for målgruppen, økonomisk at leve op til ansvaret som dyreejer. Særligt når dyrene bliver syge, eller det bliver sidst på måneden og der ikke er råd til foder. Det er lykkes af få et tilskud på ca kr. fra Storpote fonden, til arbejdet. Mange tak for det. Og tak til dyrlægerne for deres velvillige medvirken og samarbejde med gadesygeplejeskeren. fortsætter sine bestræbelser på at søge flere private fonde. Akut tandlægehjælp til de udsatte. Som opfølgning på dialogmødet med Socialudvalget i marts 2017, hvor havde punkt om en stillingtagen til en akut tandpleje til de socialt udsatte, har den kommunale tandpleje arbejdet videre med en mere enkelt og smidigere ordning, som kan tage hånd om den barriere betalingsdelen ofte er for de socialt udsatte, ved pludselig opstået behov for tandlægehjælp. Susanne Gyldenhof, leder af tandplejen, har i et møde med orienteret om at en mere enkelt løsning var på vej. Udsatte borgere kan søge om tilskud til behandling hos privat praktiserende tandlæge, ved hjælp af Lov om aktiv socialpolitik 82 og 82a. Ansøgning via Borgerservice eller Ydelsesteamet. Nu skulle der være lavet en aftale om betalingssikkerhed til akut tandpleje. Ordningen ser ikke ud til at være vedtaget i den sociale udvalg, og har ikke været til høring i. Så hvad sker der? Emner der ønskes drøftet med socialudvalget ifm. årsrapporten Rådet ønsker at drøfte følgende emner med social og seniorudvalget den 15. marts 2018 Hytteby/ housing first Socialøkonomiske virksomheder Akut tandlægehjælp til de udsatte s fremtidige status Generelt om s formål m.v. Formålet og rammerne for s arbejde er udstukket i Kommissorium for rådet og dets forretningsorden (Godkendt i Socialudvalget den 28. nov. 2013). Om formålet for udsatterådet hedder det bl.a. i Kommissoriet, at rådet, med udgangspunkt i værdierne ansvar, respekt og rummelighed, skal: Varetage de overordnede og generelle interesser for udsatte borgere i kommunen; både af politisk betydning, i forhold til høringssvar og i forhold til overordnede udviklingsmål. Være med til at forstærke det fælles ansvar for de socialt udsatte. Side 11 af 13

12 Bidrage til en mere direkte løbende justering af de indsatser, der er for socialt udsatte i Sønderborg Kommune, da repræsentanter i udsatterådet kan komme med ideer fra den virkelighed, som brugere og fagpersoner oplever i det daglige. Aktivt opsøge løsninger på problemer vedrørende udsatte. Arbejde for alle former for udsathed. Samarbejde med frivillige interesseorganisationer på området. Formidle, skabe opmærksomhed og vejlede bredt til offentligheden mhp. at fremme inklusion. Vejlede politikere og andre beslutningstagere om spørgsmål vedrørende udsathed. Lave en årlig redegørelse om udsattes situation i Sønderborg Kommune og foreslå fremadrettede relevante tiltag og fokusområder. Organisering ledes af en formand som udpeges af Socialudvalget. Rådets øvrige medlemmer udpeges jævnfør forretningsordenen af frivillige organisationer og af formanden. refererer til Socialudvalget via et årligt dialogmøde. understøttes i arbejdet af forvaltningen Social og Senior. Forvaltningen Social og Senior sikrer sekretærbistand til rådet. Økonomi Der har været givet tilskud fra Social- og Integrationsministeriets Pulje til oprettelse af lokale/kommunale udsatteråd. Tilskuddet har været på i alt kr og er anvendt i perioden Tilskuddet er fortrinsvis anvendt til sekretariatsbistand, indkøb af kampagne materialer samt aktiviteter for rådet. Fra afholdes udgifterne til rådets arbejde af Byrådet på baggrund af et årligt budget på kr. Budgettet blev forhøjet med kr ved budget s sammensætning består af 12 medlemmer Formanden, udpeget af socialudvalget 1 leder af Kirkens Korshær i Sønderborg (næstformand) 3 medlemmer med udsatte baggrund 1 borger med interesse for området 1 gadesygeplejerske 1 repræsentant fra Udsatteteamet 99 1 repræsentant fra Sønderborg Kvinde- & Krisecenter 1 repræsentant fra politiet 1 repræsentant fra Gadeplansteamet 1 repræsentant fra Bedre Psykiatri. 1 Rådets sekretær Side 12 af 13

13 Side 13 af 13