Jazz er Legemskultur Kulturmøde i 20'erne
|
|
- Hilmar Andersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Jazz er Legemskultur Kulturmøde i 20'erne Karen Vedel, Idrætsforsk "Hvis Naturlighed kunde læres, burde Mødrene sende de unge Piger til Josephine Baker" - skrev Poul Henningsen en sen nattetime i juni 1928, opstemt efter at have overværet Josephine Bakers optræden. Læserbrevet til Politiken 1 blev udformet som en hyldest til den amerikanske varietéstjerne, der med show'et 'Wien - Wien - Oh Josephin" og en stab på over 100 musikere og artister havde indtaget København. I danskernes bevidsthed blev det Josephine Baker, der fremfor nogen anden legemliggjorde den fremmedartede og fascinerende jazz. Inden PH skrev sin hyldest havde andre udtalt sig kritisk eller ligefrem fordømmende - endda uden at have set show'et. Forestillingen blev af moralens vogtere på forhånd udråbt til at være et utilgiveligt angreb på alle sædelighedsbegreber og den gode danske smag. Pastor Ege, Sognepræst v. St. Jakobs Kirke, anklagede i Nationaltidende 2 Scalarevyens direktør, Frede Skaarup for at lede kloakvand ind over den københavnske ungdom. Og i bestræbelserne på at dæmme op for samfundets fordærv indgav Vigilia, moralens vogtere, politianmeldelse for at forhindre Josephine Bakers optræden. Man havde længe betragtet revyens moderne musik og de letpåklædte kordanserinders optræden som kilde til fortræd, prostitution og alskens ulykker. Nu håbede man ved at stoppe det dyre Baker-show at fremtvinge Skalarevyens konkurs. Imidlertid fandt alle revyens 40 numre - fra Josephine Bakers berømmede charleston til urskovsparodien i bananskørt - nåde for politiets kritiske blik, og det lykkedes ikke at forhindre premieren med censur. 3 Vigilias sædelighedsvogtere var imidlertid langt fra de eneste, der gav forargelsen friløb. I Jyllandspostens anmeldelse under overskriften 'Niggertøsen' stod f.eks.: "Det er med det største Ubehag, man griber Pennen for at give Læserne et Begreb om, hvor dybt Josephine Baker, der paastaar, at hun er et rigtigt Menneske, og maaske endog vil hævde, at hun er Kvinde, sænker Niveauet for at kunne holde Interessen for sine Præstationer vedlige... Men der kan vel heller ikke udfoldes Talent i en Præstation, hvis vigtigste Virkemiddel er en forbløffende Mangel paa Blufærdighed, en for Skjønhed kemisk fri, med barokke Paafund, abeagtige Løjer, negerdrastiske Stillinger og Bevægelser ensformigt spækket Akrobatik..." 4 Overfor Pastor Ege, Vigilia, Jyllandsposten og alle øvrige angreb på Josephine Bakers optræden blev PHs hyldest, som stod at læse i Politiken en uge efter premieren, et slags genmæle. Snarere end at sætte punktum i 1 Politiken 28. juni Nationaltidende 13. juni Politiken 19. juni Jyllandsposten 21. juni 1928
2 debatten, hældte han imidlertid benzin på forargelsens bål. I artiklens afsluttende linier stod der nemlig med slet skjult adresse: "Paa enhver kan den store Kunstner ikke virke umiddelbart. Men de, som helt lever i Nutiden, elsker dens Kunst, Frihed, Skønhed og i bedste Fald dybe Sømmelighed, bør takke for, at vi fik Josephine Baker at se. Vi er stolte over, at netop vor Tid har løftet Variétékunsten op i dette rene Plan. Gid den kunde smitte Scenekunsten. Vi hylder hende (JB) som noget værdifuldt i vor Civilisation!" 5 Provokationen virkede og fortsættelsen af den følelsesladede polemik fastholdt københavnernes interesse for Josephine Bakers gæstespil. På denne måde sikrede skandalen Skala og Josephine Bakers show sit publikum. Ved skæbnens ironi og PHs mellemkomst, opnåede Vigilia således det stik modsatte af det, de havde ønsket. Jazz og erotik En af de personer, det lykkes PH at tirre til blækhuset er forfatteren Emil Bønnelycke, der i to kronikker i Nationaltidende 6 beklager sig over den kulturradikale vildfarelse. Bønnelycke stiller sig både bekymret og belærende op over for PHs forsvar for den 'smagsfordærvende' revykunst i almindelighed og over for hans hyldest til 'Jazz'ens og Black Bottom'ens Præstinde' i særdeleshed. Bønnelyckes angreb på jazzmusikken bringer en anden fremtrædende forfatter, nemlig Tom Kristensen på banen. 7 Han byder i bogstavelig forstand Bønnelycke og andre, der nærer betænkeligheder over for jazzen, op til dans på det bonede gulv i Arenas danselokaler med sit forslag om, at de her danser forargelsen af sig. De vil da: "opdage at der ikke er mere Liderlighed i Jazzen end der er i deres egne Kroppe." Og han fortsætter: "For selvfølgelig er der Erotik i Jazz. Den er ikke for Kastrater. Men der er saamænd ikke mere Erotik i den Dansemusik end der er i en Præsts fanatiske Svovlprædikener, eller i Tilhørerindernes Andægtighed. I Jazz er den blot sig selv bekendt, er mere fribaaren, er til, ligesom Legemet er til." Jazzdans er langt mere raffineret end sport og gymnastik, hævder Tom Kristensen. Han fremhæver det frie spillerum for personlighedens nuancerede udtryk gennem hele kroppen i dansen over for sportens ensidige jagt efter rekorder og gymnastikkens fokus på helbredet. Jazz er legemskultur! Anderledeshed og afstand Forestillingen om en menneskelig naturtilstand i artiklens indledende citat af PH knytter an til en positiv myte om primitivitet som et meningsfuldt socialt fællesskab i pagt med naturen, hvor mennesket - befriet for fortidens last af tyngende konventioner og uden stress eller frygt for fremtiden - har fuld handlefrihed. Et positivt syn på 'det primitive' fik betydning for udviklingen af det tidlige 1900-tals moderne billedkunst bl.a. kubismen og ekspressionismen. I musikalsk henseende udvidede bekendtskabet med fremmede og 'primitive' 5 Politiken 28. juni 'Kulturen og Ukulturen', Nationaltidende 1. juli og 6. juli Ekstra Bladet 20. juli 1928
3 klangverdener forståelsen af musikbegreber som for eksempel rytme og tonalitet. Over for den positive tilgang til 'det anderledes' eksisterer der en negativ myte om primitivitet, som er dén, Jyllandspostens omtale af gæstespillet på Skala knytter an til. Svøbt i racefordomme peger anmeldelsen på forestillingens fravær af de æstetiske værdier, hvorefter scenisk dans oftest blev vurderet, nemlig 1800-tallets danske balletdyder: blufærdighed, sk(j)ønhed og det uberørtes sømmelighed. Josephine Bakers sceneoptræden blev betragtet som eksponent for 'negroid' og dermed animalsk og umoralsk kunst. Primitivitet er her relateret til racetænkningens forestillinger om u- udviklet intelligens, a-social og instinkt-styret adfærd hos alle med en anden hudfarve. Og i sidste ende til en sørgeligt udbredt forestilling om den vestlige civilisations/hvide races naturlige overherredømme over andre civilisationers folkeslag. Udsprunget af menneskets længsler og drømme har fjerne kulturer siden de første opdagelsesrejser og erobringstogter fungeret som lærred for projektionen af forestillinger om en bedre verden. Men samtidig med begejstring har det fjerntliggende og fremmede også fremkaldt en frygt for det 'ukendte'. Både i den positive og den negative version er anderledesheden konstrueret i kroppen. Danskerne kendte allerede 10 år forud for Bakers besøg til jazzmusikken, der i første omgang blev betragtet som et modelune og spået en kort sommer i Danmark. Imidlertid skulle det vise sig, at der var mere at hente i jazzens fremmedartede intonationer og polyrytmiske fraseringer, end i megen af den tidligere dansemusik. Udfordringen i at mestre jazzens synkoper, swing og improvisationsteknikker, har siden optaget flere generationer af danske musikere. Kan naturlighed læres? -spørger PH, efter at han have oplevet Baker. Rytmikpædagog og pianist Astrid Gøssel svarer: ja! Samme år som Josephine Bakers første besøg i Danmark, blev der med etableringen af Kursus for Småbørnspædagoger i København stiftet en institution, som skulle blive et af de mest moderne pædagogiske miljøer i landet. Her forfinede Astrid Gøssel - med inspiration fra jazzmusikken - sin tilgang til studierne af sammenhængen mellem sang, sprog og bevægelse i børns leg, og udviklede en metode, der gav begrebet rytmik nyt indhold. Ét af de vigtige elementer i Gøssels udviklingsarbejde var iagttagelsen af børn i bevægelse. Et andet var dialogen med musikere. I en privat kreds med bl.a. Bernhard Christensen, Egon Mathiesen og senere litteraturprofessor Sven Møller Kristensen var man optaget af 'negerjazzens' stærkt fysiske præg og baggrunden for de hvides musikeres tilsyneladende underlegenhed i udførelsen af jazz. 8 Gøssels arbejdsmetode havde grundlag i en teori om den vestlige kulturs 'overcivilisation', der betoner musikkens intellektuelle side fremfor de sanselige kvaliteter som f.eks. tonens svingende energi og den rytmiske impuls. 9 Til sammenligning med europæisk sangteknik, hvor stemmens funktion 8 Se bl.a. kronik af Sven Møller Kristenseni Ekstra Bladet Astrid Gøssel: Teknik og Tone i Jazz (H.O.T. 1934) her fra 'Bogen om Gøssel' s. 30
4 er overvejende klanglig, vægtes ord og stemme mere ligeligt i jazzsangen. Og i sammenligning af forholdet mellem stemme og krop/bevægelse peger Gøssel på en adskillelse af de tre fænomener i klassisk vestlig sang overfor en sammenhæng i jazz en, hvor oplevelsen af den rytmiske impuls i kroppen kommer til udtryk som en helhed af stemme-krop-bevægelse. Fra en kerne i samspillet mellem de store muskler og åndedrættet forplanter bevægelsen sig ud i alle lemmer, og enhver bevægelse klinger således som en jævn strøm gennem hele jazzmusikerens legeme, forklarer Gøssel. Hun var også overbevist om, at den vestlige verdens overcivilisation gennem opdragelsen lammer børnenes lyst til bevægelse. I et opgør med bl.a. Jaques-Dalcroze og Montessoris forestillinger om forholdet mellem musik og bevægelse, omsatte Gøssel sine studier af jazzen til moderne pædagogik, idet hun fremhævede 'den frigjorte legemsbevægelse' og understøttelsen af barnets medfødte, skabende kropslige egenskaber som de altafgørende mål. Samtidig understregede hun, at 'Musikken kan være årsag og tilskyndelse, men kan aldrig frembringe Legemsrytmen.' 10 De indgående studier slog samtidig fast, at evnen for naturlighed ikke var begrænset af hudfarve. Med andre ord behøvede danske piger teoretisk set ikke at gå til Josephine Baker for at lære naturlighed. "Ikke mindst var Gøssels (metode) bevis for, at det rytmiske og produktive var noget alment, uafhængigt af hudfarven, og at forskellen mellem sort og hvid jazz beroede på forskellig opdragelse og kultur..." skrev Sven Møller Kristensen. 11 Musikken blev i denne sammenhæng indgang til en anden kultur, der først og fremmest adskildte sig gennem dens forhold til krop og bevægelse. Gøssels forståelse af andre bevægelseskulturer var ikke nogen romantisk sværmen for det eksotiske. Snarere søgte og fandt hun i f.eks. mødet mellem jazzen og de nye tanker om opdragelse - eksempler på noget, der var bedre udviklet eller mere hensigtsmæssigt end det, der i forvejen var kendt. Samtidig tjente eksemplerne til at understrege opvækstmiljøets betydning for udviklingen af menneskers bevægelsesmønstre, og understregede forældres og pædagogers store ansvar. Frigørende jazz Både jazzen og dansen var vigtige ingredienser i det kulturradikale manifest. Den nysgerrighed og åbne interesse, hvormed PH, Gøssel og ligesindede i tyverne og trediverne tog jazzens udfordring op, fik afsmittende virkning på senere generationer igennem Gøssel-gymnastik og pædagogik. Det kulturradikale manifest stod imidlertid ikke u-imodsagt hverken dengang eller siden. Under indtryk af tidens 'kulturmørke', beskrev PH i 'Va' mæ' Kulturen' (1933) sin frygt for, at fremskridtet på jazzens og den moderne dans område, ville blive standset. Han forudså, at det naturlige og afslappede i rytme og bevægelse, ville blive 'erstattet med den gamle dans' og musiks militære stramhed og disciplin over følelseslivet, som er en betingelse for Hitlerkulturen.' Astrid Gøssel: Rytmik (Den frie Skole, 1920) her fra 'Bogen om Gøssel' s Sven Møller Kristensen i indledningen til 'Bogen om Gøssel' 12 Poul Henningsen: 'Va mæ' kulturen' (1933) i 'Sandheden er altid revolutionær'
5 Sine funderinger over fremtiden fortsatte han i 1934 i et forsøg på at gøre status: "Det kan ha sin interesse at se, hvad der blir tilbage af hele den demokratiske periode, hvad der i bedste fald vil overleve den som kulturværdier(?)" I PHs eget svar viger pessimismen for hans inderste overbevisning: "Det blir funktionalismen, jazzen, dansen, friluftslivet og den deraf flydende elskov..." 13 Anvendt litteratur: Gøssel, Astrid : Bogen om Gøssel - en bevægelsesform - en pædagogik - en arbejdsmetode. (Red. Inger Bach Joensen og Sven Møller Kristensen) Gyldendal 1982) Hammerich, Paul : Lysmageren, Gyldendal 1986 Henningsen, Poul : Sandheden er altid revolutionær. Antologi v. Olav Harlsløf. Forlag: Hans Reitzel, København, 1980 Kristensen, Sven Møller : Jazzen og dens problemer. Athenæum, København Poul Henningsen: Artikel fra 'Aandehullet' (1934) i 'Sandheden er altid revolutionær'
Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag
Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation
Læs mereFormål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune
Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,
Læs mereElla og Hans Ehrenreich
Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.
Læs merePrøvenr: januar 2009
Intern 4 timers skriftlig prøve Prøvefag: Pædagogik Hold: S06C Prøvenr.: 262 Disposition: Indledning Analyse/diskussion Handling Æstetik og dannelse i det pædagogiske felt Prøvedato: d. Side 1 af 5 Indledning:
Læs mereRosa Lund (Enhedslisten MF) 2014
Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor
Læs merePå egne veje og vegne
På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.
Læs mereSpring ud i livet 8 veje mod et bevidst og værdifuldt liv
Spring ud i livet 8 veje mod et bevidst og værdifuldt liv 1. Kend de faktorer, der fastholder dig i smerte og lidelse. 2. Forstå, hvordan automatpiloten styrer dit liv. 3. Bliv bevidst, så du kan gøre
Læs mereDet her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.
Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden
Læs mereUndervisningsplan musik 5.klasse 16/17.
Undervisningsplan musik 5.klasse 16/17. Emne: We Are All Mad Tematisk tager vi af sæt i The Beatles album Stg. Pepper grundet i den surrealistiske musiske tilgang i musikken som komplimentere den verden
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereHornsherred Syd/ Nordstjernen
Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig
Læs merePROCES DOKUMENT FUTURISME
PROCES DOKUMENT FUTURISME JUNAD ASHRAF GRUPPE 5 1 1 Inholdsfortegnelse 1.Forside 2.Inholdsfortegnelse 3.Perioden & Stilarten 4.Tidstypiske Kunstrere 5.Karakteristisk Træk 6.Typografi 7.Reference til Nutiden
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2018
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2018 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereSPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?
SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,
Læs mereDidaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup
Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den
Læs mereKreativt projekt i SFO
Kreativt projekt i SFO 1. lønnet praktik Navn: Rikke Møller Pedersen Antal anslag: 10.310 Hold: 08CD Ballerup seminariet Studie nr.: bs08137 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering
Læs mereFra skam til selvrespekt. Selvrespekt. Respekt for sig selv. Skam vedrører selvforståelse
Chefpsykolog Lars J. Sørensen Blå Kors konferance 2018 Fra skam til selvrespekt Skam - medfødt og tillært. Når skam fører til sjælemord Chefpsykolog Lars J. Sørensen Blå Kors Medarbejdere 8. November 2018
Læs mereSammenligning af fire metoder
Sammenligning af fire metoder Artikel af Finn Brandt-Pedersen (1926-1991) og Anni Rønn-Poulsens (f. 1943) fra Metode bogen - Analysemetoder til litterære tekster, 1980. Udgivet på Metodebogen.dk v. Jørn
Læs mereGymnastik og sanselighed
Gymnastik og sanselighed af Maj-Britt Nørgaard Optakt Gymnastikkens påvirkelighed idag er af mange slags, f.eks.: kunstnerisk, terapeutisk, pædagogisk, kommerciel, idrætslig, musisk med flere. Det interessante
Læs mereNytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.
Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereUndervisningsplan musik.4 klasse 16/17.
Undervisningsplan musik.4 klasse 16/17. Emne: We Are All Mad Tematisk tager vi af sæt i The Beatles album Stg. Pepper grundet i den surrealistiske musiske tilgang i musikken som komplimentere den verden
Læs mereSKAL VI TALE OM KØN?
SKAL VI TALE OM KØN? Bogbind med blomster Det år jeg fyldte syv, begyndte jeg i første klasse. Det var også det år, jeg var klædt ud som cowboy til fastelavn. Jeg havde en rigtig cowboyhat på, en vest,
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 5-6 års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer etablere og fastholde venskaber tager kontakt til andre børn og opfordrer til at lege,
Læs mere#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.
VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?
Læs mereMåske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker
BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har
Læs mereIndholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...
Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereRikke Heimark Coaching
Find dit rette fokus Pixi E-bog Af Rikke Heimark, 2. februar 2017 For at tiltrække de rigtige ting i livet, hvad en det er mennesker, oplevelser, kontakter, muligheder osv, så er det alt afgørende at du
Læs mereRejseholdet. Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller
Rejseholdet Teori U og selvledelse Fredag d. 21 september Hanne Møller Den blinde plet Hvad der tæller, er ikke kun hvad ledere gør eller hvordan de gør det, men den indre tilstand, det indre sted, hvorfra
Læs mereVardes Kulturelle Rygsæk
Vardes Kulturelle Rygsæk Juni 2016 Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk, og eleverne på
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereMODERNE DANSKE KÆRLIGHEDSDIGTE
MODERNE DANSKE KÆRLIGHEDSDIGTE UDVALGT OG INDLEDET AF HAKON STANGERUP TEGNINGER AF EBBE SADOLIN JESPERSEN OG PIOS FORLAG KØBENHAVN MCMXLII INDHOLD INDLEDNING V KAI HOFFMANN Ensom Aften (»Liljer i Mørket«.
Læs mereNina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn
Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereVardes Kulturelle Rygsæk
VARDES KULTURELLE RYGSÆK 1 Vardes Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk,
Læs mereIndholdsfortegnelse: side 1. Indledning side 2. Målgruppe side 2. Problemformulering side 2. Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3
Indholdsfortegnelse: side 1 Indledning side 2 Målgruppe side 2 Problemformulering side 2 Emneafgrænsning og metodebeskrivelse side 3 Legekultur side 3-4 Børnekultur side 4-5 Børns kultur og børnekultur
Læs mereDa billedkunsten blev kreativ Om en enkelt af kreativitetens mange facetter
Da billedkunsten blev kreativ Om en enkelt af kreativitetens mange facetter Af Martin Simonsen Dette billede: Suprematisme. Kasimir Malevich: Nr. 50, 1917 Da Daguerre opfandt fotografiet i 1830 erne, rakte
Læs mereIndledning...1. Projektet...1. Min egen rolle i projektet...3. Kognitionsteori...3. Musik og intuition...4. XXs værdigrundlag...4. Refleksioner...
Indledning...1 Projektet...1 Min egen rolle i projektet...3 Kognitionsteori...3 Musik og intuition...4 XXs værdigrundlag...4 Refleksioner...5 Litteraturliste...6 Indledning I forbindelse med min 2. lønnede
Læs mereVi rytmede vi sang vi dansede
Vi rytmede vi sang vi dansede da Grethe Agatz startede den rytmiske musikopdragelse i børnehaverne Anden udvidede udgave Dansk Pædagogisk Historisk Forening 2003 1 Vi rytmede vi sang vi dansede da Grethe
Læs mereInformation til studerende om. Eksistentiel-humanistisk psykologi
Information til studerende om Eksistentiel-humanistisk psykologi Life Academys udgangspunkt Life Academys uddannelse til Integrativ Energi & Power Psykoterapeut tager udgangspunkt i den eksistentielle
Læs mereUndervisningsplan musik 6.klasse 16/17
Evaluering 6 kl musik Undervisningsplan musik 6.klasse 16/17 Musik We are all mad Vi skal arbejde med, musikanalyse, musik begreber, form, stemninger og dynamik. Vi arbejder ud fra the Beatles album Stg.
Læs merePå vandring med Blicher
Hjemmesidens opbygning Projekts hjemmeside er opbygget således, at de 6 øverste grønne menupunkter henvender sig til eleverne og indeholder et omfattende bibliotek af fotografier, artikler, video og lydfortællinger
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2017 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fællesmål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereLivet efter døden. Hvad sker der når vi dør? Vi tilbyder et arrangement, hvor vi snakker om emnet
Livet efter døden Hvad sker der når vi dør? Vi tilbyder et arrangement, hvor vi snakker om emnet Livet i den usynlige verden En kendis vender tilbage fra de døde og fortæller sin historie. Den bedste modgift
Læs mereMINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL
MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs mereSMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014
SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereFRILUFTSLIV PÅ SKEMAET. Potentialet ved mere friluftsliv i skolen
FRILUFTSLIV PÅ SKEMAET Potentialet ved mere friluftsliv i skolen SÆT FRILUFTSLIV PÅ SKOLESKEMAET Friluftsrådet mener, at alle børn og unge har ret til friluftsoplevelser i naturen og, at der er et stort
Læs mereDagpleje med fokus på. rytmik og bevægelse
Dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Hvad er en dagpleje med fokus på rytmik og bevægelse Dagplejeren er særligt uddannet og har praktisk erfaring i at arbejde med rytmik og bevægelse med de mindste
Læs mereSelam Friskole. Fagplan for Idræt
Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner
Læs merePoul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj
Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1 Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010
Læs mereMuslimen i medierne Af Nis Peter Nissen
Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk
Læs mereNr. 3 September 2013 25. årgang
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs merePædagogiske læreplaner Holme dagtilbud
Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem
Læs mereSMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen.
SMTTE modellen I Norddjurs bruger alle dagtilbud den samme model, når der skal laves handlingsplaner. Denne model hedder SMTTE-modellen. De 5 bogstaver i SMTTE står for: Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering
Læs mereForældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene.
Bilag Grønærten Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene. 1) Er der tiltag eller aktiviteter, som kan styrke børnenes personlige udvikling, som du
Læs mere10 principper bag Værdsættende samtale
10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,
Læs mereLærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.
Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle
Læs mereSkabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag
Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2019/2020
UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2019/2020 Undervisningen i faget Musik bygger på Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres og
Læs mereDet lille barns sprog 0 3 år
Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og
Læs mereOPDRAGELSE UDEN SKÆLDUD
Ross W. Greene OPDRAGELSE UDEN SKÆLDUD En praktisk guide til dig, der ønsker at få det bedste frem i dit barn Oversat af Susanne Ove Indhold Forord til den danske udgave af Bo Hejlskov... 9 En note om
Læs mere10 E N T O R N I K Ø D E T
Forord Lige fra det første afsnit i indledningen til denne bog har jeg kunnet identificere mig med dens formål: at tilbyde mennesker styrke og håb gennem svar på nogle af livets sværeste spørgsmål. Jeg
Læs mereBestyrelsens beretning til Generalforsamlingen 2019 Ved formand Marie Louise Larsen
Bestyrelsens beretning til Generalforsamlingen 2019 Ved formand Marie Louise Larsen Året med de mange ad hoc udvalg. Da jeg satte mig for at skrive bestyrelsens beretning, fandt jeg alle referaterne frem
Læs mereMINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL
MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Velkommen i Mini-Søhulen! Vi håber, I finder jer til rette og føler jer vel modtaget - vi er spændte og forventningsfulde, og glæder os til at se jer. Anni Iversen 01-03-2013 Side
Læs mereAvisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet
Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til
Læs mereKærlighed er vejen ind
Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne
Læs mereOpstandelse i musik og poesi
Sognepræst Anders Kjærsig Kronik i Fyens Stiftstidende: Opstandelse i musik og poesi En organist skulle engang have spurgt en præst: Kan man være kristen uden at være musikalsk? Præsten mente, at det kunne
Læs mereboernekultur.vejle.dk FOR, MED OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR
FOR, MED boernekultur.vejle.dk OG AF EN PALET AF BØRNEKULTUR FORORD Bliv et af de topmotiverede mandskaber, som skal dyste i kaproning over en distance på ca. 300m på Vejle Visionen for Børnekulturen er
Læs mereGuldsmeden en motorikinstitution
Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,
Læs mereI Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen!
Prædiken Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 28. september 2008 19.s.e. Trinitatis Johs. 1, 35-51 Salmer: 402 299 449 331 596 729 1 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Du må ikke gøre dig
Læs mereDet er klart, at jeg mener, at der skal være en elite. Uden den ingen helte at se op til, og helte kan inspirere
Det, der er i vejen med os i det her rum, det er, at vi bor inde i et segment, som er meget, meget lille. Vi elsker de samme ting - fra spritnye medier som POV og Føljeton til en amerikansk politiker som
Læs merePrædiken til Alle Helgen Søndag
Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen
Læs mereEn god skolestart Maj 2017 www.hoejvangskolen.horsens.dk Højvangskolen, Højvangsalle 20, 8700 Horsens, tlf.: 7629 4040, mail: hojvangskolen@horsens.dk EN GOD SKOLESTART Børn fødes med et væld af ressourcer
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereKonsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer
2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende
Læs mereFire sider af samme sag.
Fire sider af samme sag. Jeg har valgt at kalde overskriften lidt atypisk fire sider af samme sag. da jeg mener at de to vedlagte tekster godt nok viser at der er to sider af læreplaner, men i bund og
Læs mereGuide. Foto: Scanpix. Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Når sundhed. styrker. dit liv. Ud af comfortzonen med Krisztina Maria
Foto: Scanpix Guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Når sundhed styrker dit liv Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Ud af comfortzonen med Krisztina Maria INDHOLD I DETTE HÆFTE:
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Sankt Ansgars Skole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 101082 Skolens navn: Sankt Ansgars Skole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende 2. Angivelse af
Læs merePædagogisk læreplan Hyllinge
Kulturelle udtryksformer og værdier Personlige kompetence r/alsidig personlighedsudvikling Sociale kompetencer BARNET Krop og bevægelse Sprog Natur og naturfænomen 1 EMA Personlige kompetencer / alsidig
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereSkulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen
Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereDialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017
Dialog (L) Vurderingsskema - Børn i 2-års alderen, forældre Revideret maj 2017 Læreplanstemaer Sociale kompetencer Målet er, at barnet: vise tryghed og tillid til andre børn og voksne er tryg blandt kendte
Læs mereChristian Helms Jørgensen (red.)
Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne
Læs mereKulturradikalismens musik
I Kulturradikalismens musik Michael Fjeldsøe UNIVERSiTÅTSBIBLIOTHF.K KIEL - ZENTRALBIBLiOTHEK - Det Kongelige Bibliotek Museum Tusculanums Forlag 2013 Indholdsfortegnelse 13 Forord FØRSTE DEL Indledning
Læs merePsykologi Internfagprøve. Pn06s5. Birgitte Hansen pn 1078 Januar 2009.
Psykologi Internfagprøve. Jo mere man erkender barnets egenart, og jo flere af disse forskellige sider der bekræftes, desto rigere udrustet bliver barnet. Børn, som ikke bliver set af nogen, bliver diffuse
Læs mereSocialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.
Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering
Læs mereDu må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie
Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Numselege - hvor går grænsen? Det er helt normalt, at børn mellem to og fem år undersøger hinandens kroppe og leger numselege. Men hvor går grænsen
Læs mereSHOW TIME Koreografi i international samtidskunst 27.1 25.3
Undervisningsmateriale for 7.-10. kl. SHOW TIME Koreografi i international samtidskunst 27.1 25.3 Introduktion Cao Fei, Whose Utopia, 2006-2007 På udstillingen SHOW TIME udstiller 7 kunstnere fra hele
Læs mereVINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION
VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold
Læs mereBonusforældre af Jesper Juul. Bonusforældre af Jesper Juul. En kærlig bog. Jesper Juul. Bonusforældre. Forlaget Apostrof 1 / 14
En kærlig bog Jesper Juul Bonusforældre Forlaget Apostrof 1 / 14 129 sider 199 kroner. 2 / 14 En meget dyb og samtidig en meget let læst og meget anvendelig bog. Så kort kan det siges, og så nuanceret
Læs mereIDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup
IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs merePædagogisk vejledning til institutioner
Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...
Læs mere