Da billedkunsten blev kreativ Om en enkelt af kreativitetens mange facetter

Transkript

1

2 Da billedkunsten blev kreativ Om en enkelt af kreativitetens mange facetter Af Martin Simonsen Dette billede: Suprematisme. Kasimir Malevich: Nr. 50, 1917

3 Da Daguerre opfandt fotografiet i 1830 erne, rakte konsekvenserne langt videre, end man kunne forestille sig. Hele vores billedsprog, ja hele menneskehedens verdensbillede stod over for en radikal ændring. En udvikling begyndte mod et ukendt mål, som godt et halvt århundrede senere blev formuleret af modernistiske malere. Vi skulle frigøre os fra den gamle virkeligheds få dimensioner og hæve os op i en ny bevidsthedstilstand, den virkelige virkelighed. Midlet var kreativiteten. Ismerne Med fotografiets udvikling omkring midten af tallet ændrede kunstnernes rolle sig, således at det blev mindre vigtigt at forsøge at gengive virkeligheden. Det gjorde fotografiet alligevel mere præcist. Da malerkunsten begyndte at udvikles på nye områder, opstod impressionismen, som i stedet for den naturalistiske gengivelse skildrede øjeblikket, lyset, indtrykket. Følelserne og sanserne fik en ny rolle. Udviklingen væk fra naturalismen fortsatte med ekspressionismens mere følelsesmæssige og forvrængede udtryk. Ismerne blev utallige, da dekonstruktionen af kunstnernes skildring af virkeligheden fortsat forgrenede sig. Det abstrakte nåede et af flere højdepunkter i kubismen, som ved at nedbryde billedsproget søgte at tale friere, og det følelsesmæssige nåede et højdepunkt med surrealismen, som lod de dybeste drifter tale med Freuds stemme Daguere-billede Formentlig det første fotografi med et menneske

4 Billedsproget Fotografiet gjorde for billedet, hvad Gutenbergs trykpresse havde gjort for det skrevne ord små 400 år tidligere gjort det til hvermandseje. At man pludselig i langt højere grad end tidligere skulle forholde sig til billeder, påvirkede ifølge den amerikanske kirurg og forfatter Leonard Shlain radikalt menneskehedens måde at opfatte på. Det skrevne ord, som havde domineret den vestlige verden i århundreder, dominerer den venstre hjernehalvdels maskuline og konkrete måde at opfatte og skabe på. Derfor var hele vort verdensbillede præget af dens lineære og kontrollerede/kontrollerende værdier. Billedsproget taler til vores højre hjernehalvdels feminine og Kubisme. Georges Braque: Læsende kvinde, 1911 abstrakte sider. Derfor skete der en forskydning af hele vores verdensbillede i retning af et mere rumligt og holistisk syn på verden og en mere fabulerende fortællemåde. En ligevægt, som længe havde manglet, nærmede sig. Det skrevne ords indmarch var sket hurtigt, og afstedkom ifølge Shlain voldsomme omvæltninger i de europæiske samfund og ledte til næsten 200 års vanvittig heksejagt. Almengørelsen af billeder skete endnu hurtigere, og det resulterede også i store, om end ganske anderledes omvæltninger som politiske revolutioner og den dengang ganske revolutionerende stemmeret til kvinder. Kunsten Da billedkunsten blev fri af dens gamle rolle, begyndte Impressionisme. Claude Monet: La Gare St Lazare, 1877 kunstnerne at søge nye funktioner. Kunsten formåede ikke blot at overleve på forandrede præmisser, den

5 formåede at konsolidere sig i sin nye rolle som katalysator og kommunikationsværktøj mellem videnskab, kultur og mennesker. Og det var malernes opgave konstant at finde nye veje, at tilføje nye innovative måder at tale til folk gennem et lærred, et stykke pap, gips, bronze, jern og skrammel. At blive ved med at være kreative ved konstant at finde på, at være et skridt foran, til stadighed at provokere. I løbet af bare et halvt århundrede havde kunsten udviklet sig i mange retninger. Den var blevet en stærk filosofisk faktor, hvor grænsen mellem kunst og politik udviskedes i mange manifester. Kunstnerne troede på kunstens evne til at revolutionere, og ifølge historikeren Robert Wohl søgte de at lede menneskene mod en højere bevidsthed. Med sin abstrakte kunst kaldet suprematismen øn- Ekspressionisme. Egon Schiele: Selvportræt, skrigende, 1910 skede maleren Malevich f. eks. at lede os hen mod en fremtidens ny virkelighed, der i datiden ganske vist syntes abstrakt, fordi den endnu var ukendt, men som var tættere på den virkelige virkelighed, hvor mennesket kan opfatte hele verden, som den i øjeblikket synlige verden kun er en svag afglans af. Malevich og andre ligesindede mente kort sagt, at den fremtidige højere bevidsthed er tættere på den sande virkelighed. Og de moderne kreative malere skulle hjælpe massernes verdensbillede til at kunne rumme denne modernitetens virkelighed. Litteraturforslag: Leonard Shlain: The Alphabet Versus the Goddess The Conflict Between Word and Image. Robert Wohl: A Passion for Wings Aviation and the Western Imagination Surrealisme. Meret Oppenheim: Frokost i pels, 1936