Fire sider af samme sag.

Transkript

1 Fire sider af samme sag. Jeg har valgt at kalde overskriften lidt atypisk fire sider af samme sag. da jeg mener at de to vedlagte tekster godt nok viser at der er to sider af læreplaner, men i bund og grund er der jo fire. Da der både er den pædagogiske og den samfundsmæssige. Ved det mener jeg at det er de færreste pædagoger, der kan have noget imod at arbejde lidt med de seks temaer i den pædagogiske læreplan. Men om dagen skal bygges ud fra dem, eller om de blot skal huskes i det pædagogiske arbejde er der ikke helt enighed om. Samfundsmæssigt er skellet endnu større da den ene side mener at læreplaner kan være med til at fremme deres erhverv, og derigennem give dem bedre arbejdsvilkår. Mens den anden side er meget kritisk til læreplanen, da de mener at den ligger til grund for det store styringsprojekt. det vil sige det at der hele vejen ned igennem systemet skal være mulighed for at kontroller, og der med at argumentere for de tiltag eller aftag som kom oppe fra. Jeg har selv meget svær ved at finde helt ud af, hvordan jeg skal forholde mig til læreplaner. Men syntes sammentidligt at det er meget spændende emne at diskutere på seminariet, for på mit tidligere arbejde lagde vi nok mere vægt i at få dem lavet, end i hvorfor vi skulle lave dem. Så jeg håber denne opgave kan være med til at oplyse mig mere om problembarnet læreplaner. Til sidst vil jeg kigge lidt nærmere på læreplaner og de udsatte børn, da emnet den negative sociale arv er en del oppe i tiden og interessere mig meget. Ud fra det har jeg valgt at lave en problemstilling der ser således ud: - Hvordan ses læreplaner ud fra en pædagogisk indfaldsvinkel? - Hvordan ses læreplaner ud fra en samfundsmæssig indfaldsvinkel? Og gennem begge spørgsmål vil jeg hele tiden forholde mig til de udsatte børn. Metodeovervejelser: Jeg vil tage udgangspunkt i de to vedlagte tekster, og selvfølgelige egen viden både fra seminariet og fra mit tidligere arbejde. Ellers har jeg også været på biblioteket og låne nogle tidsskrifter, for når nu læreplaner er blevet vedtaget, er det blevet en holdningssag. Så tidsskrifterne kan supplere holdningerne i de to vedlagte tekster. Til skal det siges at når jeg referere til Barndommen, legen og pædagogiske læreplaner er det tekst 1 og ved Læreplaner udvikler og dygtiggør pædagoger er det tekst 2.

2 Resumé af Barndommen, legen og pædagogiske læreplaner Denne er artikel er meget skeptiske med hensyn til de nye læreplaner. De er lige fra starten meget bekymret ved at læreplanerne er en del af en større sammenhæng. Og at meningen med dem ikke blot er at de skal fremhæve det som pædagogerne laver ude i de forskellige institutioner. Men at de derimod skal bruges som et redskab til kontrollere de penge som der bliver sendt ud i den sociale sektor, nu også bliver brugt til noget som kan gavne samfundet bagefter, det vil sige det er at bliver klar til det næste skridt som er skolen. De er også nervøse for at læreplanerne kan bruges til udlicitering. ER det i virkeligheden os selv, der skal lave udliciteringsmateriale? 1 De ligger også vægt på at læreplaner kan bruges til at sammenligne med andre institutioner, som i overført betydning ligger op til at læreplaner og dokumentation derfra, kan blive en facitliste på hvad der er en god og dårlig institution. Og det i sidste ende kan ende ud i undskyldninger for nedskæringer. De mener også at læreplaner er endnu et indtag, i mere skrivebordsarbejde som fjerne fokus fra børnene. Vi skal heller ikke bruge oceaner af tid på skrivebordsarbejde vi har jo også diverse nedskæringer oven i hatten. Det daglige pædagogiske arbejde med børnene er det, som på trods af alt giver arbejdsglæde og mening. Resumé af Læreplaner udvikler og dygtiggør pædagoger I denne artikel er de utrolig positive over for de nye planer. Artiklen tager udgangspunkt fra en personalegruppe fra vuggestuen Ny Munkegade 13. Hvor hele personalegruppen har været meget positiv lige fra starten af Alle i Personalegruppen er aktive, og stemningen omkring læreplaner er positiv, konstruktiv og fremadrettet. 2 De tager det som en udfordring, hvor deres faglighed kommer i centrum. Og at løsningen af denne udfordring er med til at udvikle og dygtiggøre dem i deres erhverv. Her giver de ministeren ret i 1 Citat fra artiklen: Barndommen, legen og pædagogiske læreplaner 2 Citat fra artiklen Læreplaner udvikler og dygtiggør pædagoger. Side 1

3 udsagnet det er jo det vi forvejen gør! og at det nu blot skal ned på papir. Og det så kan blive en faglig bevidsthedsplan, som kan som kan inspirerer og bevidstgør deres arbejde. De ligger meget vægt på at læreplan er for de voksnes skyld, og at den altså ikke kommer ind og gør den store forskel for børnene og deres hverdag. Med det mener de:.. Og en læreplaner vil aldrig bliver et arbejdsredskab. Men omvendt kan en læreplan vise egne værdier klart og tydeligt. - En læreplan kan helt præcist fortælle, hvem vi er og den kan højne vor faglige status, men hvis det munder ud i rapporteringskrav, statistikker og lignende, så er vi stået af. 3 Nogle af mine egne betragtninger til læreplaner. Jeg vil gerne sige som de gør i den sidste artikel, at de nationale læreplaner er noget der blevet lavet som et redskab, til dem som arbejde ude på de forskellige institutioner. For at kunne redegøre for hvad det de laver, og der igennem kunne højne statusen for erhvervet. Så netop det felt hvor læreplaner holde hus, ikke skal snittes i hver gang sparekniven bliver svunget i den sociale sektor. For det at arbejde med de seks temaer fra læreplanen, er jo netop det pædagogerne og pædagogmedhjælperne gør hver dag ude i praktisk. Så hvis regeringens plan er at hjælpe personalets nogen gange mangel på retorik, til forklaring af hvorfor deres arbejde er så vigtigt. Vil jeg sige at læreplaner, er noget som vi godt kunne have brugt noget før. Ved udvikling af læreplaner kan man også få sat gang i nogle tanker som måske ikke var der før, og man kan komme ind og reflektere, om de metoder og mål man udvikler i sammenarbejder med sine kollegaer, nu også er de samme som man bruger i det praktisk. Eller nærmere betegnet man får en anden vinkel på ens egne pædagogiske fremgangsmåder. Men dertil skal så siges at det gør man jo også uden læreplaner, for det ske jo ved næsten alle stue- og personalemøder. For om det er et barn, et rum eller en aktivitet m.m. der tales om, er der altid forskellige meninger om hvordan det skal udvikles, tackles eller hjælpes m.m.. Men jeg ser læreplaner som noget der kan være startskud på en masse ting, som i sidste ende langt fra kommer alle børn og deres opvækst til gode. For i de senere år har institutioner været på vej væk fra det autonome pædagogiske miljø, til at blive et sted hvor store politiske problemer skal løses, så som børns usociale adfærd, integrations problemer, dårlige internationale skoleundersøgelser og ikke mindst den negative sociale arv. Ikke for at institutionerne ikke skal tage ansvar og være med til at løse disse problemer, men det eneste der følger med de problemer er 3 Citat fra artiklen Læreplaner udvikler og dygtiggør pædagoger. Side 2

4 nedskæringer og så lige lidt mere arbejde som læreplanen. Der igennem mindre voksen tid sammen med børnene, som nu nok er det vigtigste i børns dannelse. Et andet sted jeg kan blive lidt betænkelig, er det med at der skal kunne kontrolleres og sammenlignes på alt og alle indenfor den sociale sektor, kan til tider give nogle positive svar på endnu uløste spørgsmål. Men det kan også give nogle negative konsekvenser. For med læreplaner kan man komme ind og se på hvordan den enkelte institution dokumentere for hvorfor de handler som de nu har gjort det seneste år. Og så kan det være meget nemt at gå ind og belønne eller straffe de enkelte for deres bedrifter. Så hvis en for eksempel børnehave måske har været hårdt ramt af sygdom, orlov m.m. et år, så der har været stor tumult i personalegruppen, kan det give konsekvenser flere år efter. Her skal siges dette er ikke noget som på nogen måde er realitet nu. Men med den udvikling der har været inden skolerne de sidste år, med offentliggørelse af karakter m.m. Kan læreplaner være et led i den retning. Og konsekvenserne af det kan være en endnu større skævvridning, så de sociale stærke samles i de børnehaver og vuggestuer som er bedst til at argumenteres, fordi deres forældre har overskuddet/betænkeligheden til at vælge de steder til deres børn. Det er i hvert fald allerede sket i folkeskolen. Og det er efter min overbevisning ikke den rette måde at bryde negative sociale arv på. Hvordan ses læreplaner ud fra en pædagogisk indfaldsvinkel? Ved at arbejde ud fra den pædagogiske læreplaner kommer man rundt om de forskellige kompetencer styrkende genre, som er vigtige for børn. Som hvis man for eksempel har et opstillet mål inden for natur og naturfænomener. Børn skal kunne se og forstå at skoven ændres sig i løbet af året. Så kan man tage dem med i skoven, hvor de så kan se, lugte, lytte og mærke at der stor forskel på om det er sommer eller efterår etc. Og efter en sådan tur kan man arbejde videre med det når man kommer tilbage institutionen, med opsamlede blade grene m.m. Eller lave billede plancher som af de billeder der taget på turen. Og på den måde få de gentagelses effekten med som er meget vigtig for læring med de mindste. Men sammentidligt får man lavet evaluerings og dokumentation emner til læreplanen. En aktivitet som denne vil jeg mene er meget normal i alle børnehaver, derfor tror jeg også at det som de positive mener i artiklen Læreplan udvikler og dygtiggør pædagoger. (tekst 2)

5 En læreplan er mest til for de voksnes skyld både ansatte og forældre mens det ikke gør den store forskel for børnene, mener de to pædagoger. Ligesom dagligdagen heller ikke bliver meget anderledes. 4 Det vil sige at det holder meget godt stik rent pædagogisk, det som begge tekster referere til, som socialministeren har udtalt I skal bare skrive det ned I gør i forvejen. Men hvordan kommer den så ind og påvirke institutionerne rent fagligt. I tekst 2 ligger de meget vægt på at læreplaner kan være med til faglig udvikling. Ved det mener de at læreplaner kan fremvise nogen fremgangsmåde inden for de forskellige temaer som kan forbedres. Det vil sige mere fordybelse i nogle af de temaer, som der måske i de enkelte institutioner ikke har været så meget i fokus. Det kan dermed ende ud i at flere har løst til at komme på kursus og efteruddannelse. På den måde har det pædagogiske arbejde styrkes. Læreplaner med udgangspunkt i det samfundsmæssige. I tekst 2 ligger de meget vægt på stor hvor en hjælp læreplaner kan være, da den virkelige skær det ud sort på hvidt, hvad det er det pædagogiske arbejde indeholder og hvorfor det er så vigtigt. I læreplanen bliver der sat nogle konkrete mål og tilmed metoderne der til, så alle der har interesse i at vide hvad det er de pædagogerne vil med børnene, kan læse det uden større forståelse for det pædagogiske felt. I forhold til virksomhedsplanen hvor det hele er lidt mere rodet sammen med institutionens værdier og holdninger. Og på den måde kan det være med til at fremme det pædagogiske felts samfundsmæssige værdi. Men læreplaner kan også gå ind og arbejde i den modsatte retning. For som de giver udtryk for her i tekst 1 Den store fare kommer heller ikke fra os pædagoger som skal lave pædagogiske læreplaner, men fra de udefrakommende systemer som kræver sammenligning. For hvis der er et sted det kan være farligt at bruge sammenligning som en arbejdsmetode så det er med børn, for udefrakommende statistikker m.m. kan ikke gå ind og ændre noget for det enkelte individ. Og ude i institutionerne er det netop individer man arbejder med, og ikke kategorier. Godt nok bliver de inddelt i grupper, men der arbejdes stadigvæk med det enkelte individ i centrum. Den meget kendte arbejdsmetode som hedder at man skal bruge barnets stærke sider, til at styrke dets svage sider. gælder jo også for voksne, så bare fordi det en metode virker i en børnehave er det ikke ensbetydende med at den virker i en anden. Da dets personale måske ikke har de samme 4 Citat fra artiklen Læreplaner udvikler og dygtiggør pædagoger. Side 2

6 forcer som den anden. Så derfor er det vigtigt at institutionerne beholder deres selvstændighed, og ikke påligges nogen metoder ovenfra, som godt nok af de givet i god mening, da de nu virkede i en anden institution. Men at de enkelte institutioner får lov at bygge på deres egne personales forcer. Konklusion: Men steder hvor det kan give store faldgrupper, at man med læreplanerne giver institutionerne ansvaret for noget der er bestemt ovenfra. For når planerne er kommet i gang er det jo meningen at de skal evalueres af forvaltningen og det kan jo nok godt ende ud i at de får mere og mere at skulle have sagt. Så der igennem bliver der ikke taget højde for de enkelte individer i børneflokken som ikke passer ind under læreplanens normer. Når det kommer til de udsatte børn, vil jeg umiddelbart konkludere ud fra egen viden og erfaring at læreplaner ikke kommer til at have den store virkning. Da institutionerne vigtigste arbejde med at bryde den sociale arv er at kompensere. Institutionerne kan kompensere for manglende stimulering fra de socialt truede hjem ved at sikre, at de pædagoger og pædagogmedhjælper er følsomme og lydhøre over for barnet. Altså ved at der føres en engagerede samtale med barnet, og ved at sørge for at barnet får aldersvarende og udviklende udfordringer. Det er den bedste metode til at bryde sociale arv. Men det kræver at de voksne har tid. Litteraturliste: Dansk pædagogisk tidsskrift. 2004, 4, December 0-14, nr. 4/ årgang Kognition og Pædagogik, april årgang Social kritik nr. 91 februar 2004 Virksomhedsplan og pædagogisk læreplan vejledning, udarbejdet af B&U Århus kommune 2005 Krøniker og artikler: Kronik: Regeringen vil bryde den sociale arv. Berlinske tidende 29.december sektion, side9 Kronik: Læreplaner for de små, Politiken 8. september 2004, 2. sektion, side 7 Kronik: Pas på statsstyrede børnehaver, Politiken 26. januar 2004, 2. sektion, side 5 Kronik: Information 2. august 2005 side Artikel: læring i børnehaven skal ske via leg. Politiken 16. december, 2003 Artikel: Staten vil med helt ind på gul stue. Berlinske tidende 17. marts sektion, side 6