Afsluttende evalueringsrapport af IMR projektet

Transkript

1 Afsluttende evalueringsrapport af IMR projektet - Et tværsektorielt udviklingsprojekt mellem Psykiatrisk Center Ballerup og Rusmiddelcenteret i Gladsaxe Kommune. Indholdsfortegnelse 1. Drifts- og tilpasningsfase fra til Budgetopfølgning IMR projekt afsluttende evaluering Kvantitativ måling Kvalitativ undersøgelse Fokusgruppe interview Metode for implementering og fastholdelse af ny praksis Konklusion

2 1. Drifts- og tilpasningsfase fra til Illness Management & Recovery i misbrugsbehandlingen, Afsluttende evalueringsrapport November 2015 Et samarbejdsprojekt mellem Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommune Rusmiddelcenter. Projektet foregå i Gladsaxe kommunes Rusmiddelcenter Projektejer: Psykiatrisk Center Ballerup / Udviklingschef Louise Bangsgaard og Rusmiddelcenteret / Centerleder Karen Rude Projektleder: Psykiatrisk Center Ballerup / Ledende socialrådgiver Eva Tangdal og Rusmiddelcenteret / Administrativ leder Adam Risbjerg Nielsen Projektleder udfylder rapporten i relation til projektets godkendte projektbeskrivelse. Projektets status ved periodens udgang (kryds af) A: Projektets overholdelse af milepælsplanen/tidsplan X OBS! Fare!! B: Projektets fremdrift de næste 4-6 måneder X C: Projektets risici/udfordringer i øvrigt X D: Projektets målopfyldelse (indhold & kvalitet) X Ved gul eller rød markering redegøres der i tekst for baggrunden. Hvor det er relevant, vedlægges ny milepælsplan eller ny risikoanalyse med plan for håndtering. Vi har i løbet af projektet lavet tre tilpasninger i projekt organisering: - Vi startede driften af IMR grupperne som lukkede grupper. Vi oplevede at grupperne var truede i forbindelse med borgere afbrød behandling eller blev udskrevet med behandlingsmål nået. Derfor ændrede vi grupperne til at kunne tage løbende optag. Det resulterede i en større volumen i grupperne (6-8 stk. per gruppe), men havde også en negativ effekt på gruppedynamikken med mindre trykhed / tillid i forbindelse med der løbendende kom nye medlemmer i gruppen. - Gældende fra d en justering i projektets ressourceforbrug således at psykiatrisk medarbejder arbejder en dag om ugen i rusmiddelcenteret frem for to. Og psykolog fra Rusmiddelcenteret deltager en dag ugentligt i at køre IMR gruppeforløb i Gladsaxe distriktpsykiatrisk ambulatorium. Herved opnår vi et fleksibelt, brobyggende samarbejde, hvor rusmiddelcenterets psykolog bidrager med misbrugsfaglig viden og kompetencer til psykiatrisk ambulatoriums IMR 2

3 gruppe og psykiatrisk medarbejder bidrager med psykiatri faglig viden i Rusmiddelcenterets IMR gruppe. - Vi har fra d ændret gruppeoptaget i de to IMR grupper i Rusmiddelcenteret således at de ikke er diagnosespecifikke, men borgerne/patienterne fordel i henholdsvis en ungegruppe op til 30 år og en voksengruppe fra 30 år. Denne aldersdeling oplever vi skaber en bedre gruppedynamik da borgerne/patienterne har flere aldersbetingede fællestræk end det diagnosespecifikke fællestræk. 2. Budgetopfølgning Oplysninger om budget og forbrug skal oplyses. Bevilling fra Region Hovedstaden jf. udmøntningsbrev Forbruget skal jf. udmøntningsbrevet være registreret på en særskilt budgetkonto. Der ønskes oplysninger om følgende: Periode Forbrug 2012 (udfyldes kun hvis projektet startede i 2012) Forbrug opgjort i hele kr. regional Forbrug opgjort i hele kr. kommunal Forbrug kr. Beløb: kr. i 2013 Forbrug 2014 t.o.m. oktober måned kr. Beløb: kr. i 2014 Planlægges overført fra 2014 til 2015 (via intern overførsel) Forventet forbrug kr. Beløb: kr. i 2015 Der ønskes oplysninger om det samlede regionale forbrug (løn og drift) dvs. de udgifter, der er finansieret via regionsrådets 50 mio. kr. pulje. Desuden ønskes det kommunale forbrug i projektet oplyst. Frist for statusrapportering er den 27. februar 2015, og tilbagemeldingen bedes sendt til konsulent Ulrikke Bryde-Nielsen, pr mail: ulrikke.bryde.nielsen@regionh.dk, tlf.:

4 3. IMR projekt afsluttende evaluering I IMR projektet har vi, jævnfør projektbeskrivelsen, monitoreret udviklingen med implementering af IMR metoden i den samlede misbrugsbehandlingen og fulgt op på om borgerne profiterer af den integrerede behandlingsindsats. Projektets formål har været at undersøge om IMR som behandlingsmetode ville kunne implementeres i misbrugsbehandlingen og sammen med de øvrige behandlingsmetoder og -tilbud, være til gavn for målgruppen af borgere/patienter med lettere psykiske lidelser og samtidig misbrug. Af figur 1 fremgår en komparativ måling af behandlingsresultater fra en 20 måneders periode forud for afprøvning af IMR metoden og en 20 måneders periode under afprøvning af IMR metoden. Figur 1 Figuren viser behandlingsresultater af alle indskrevne borgere i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter i den 20 måneder før IMR projektet og 20 måneder med IMR projekt. Alle i grupperne Antal indskrevet Antal indskrevet % Udskrevet Stoffri/ædru Afbrudt 1.) 20 mdr. før projekt % 26% 48% 2.) 20 mdr. projektperiode - uden IMR deltagere % 36% 37% 3.) Isoleret IMR gruppe % 42% 37% Række 1.) og 2.) viser at, Rusmiddelcenteret over den 2 x 20 måneders periode har opnået nogle forbedrede behandlingsresultater. 10 % flere borgere opnår deres behandlingsmål om at blive stoffri/ædru og 11 % færre borgere afbryder deres behandling. Denne positive udvikling skyldes, at Rusmiddelcenteret i den pågældende periode har gennemgået en række organisatoriske justeringer, der understøtter en mere konsekvent helhedsorienteret tilgang til rusmiddelbehandling. Række 3.) viser resultaterne for gruppen af IMR deltagere isoleret set. Ved projektperiodens ophør d var 12 % færre end den øvrige gruppe udskrevet og dermed forlængede IMR generelt indskrivningsperioden. Andelen af IMR borgere der afbryder deres behandlingsforløb er 37 % og dermed på samme niveau som den øvrige del af borgere indskrevet i misbrugsbehandling. Til gengæld opnår 42 % af de udskrevne deres behandlingsmål om at blive stoffri/ædru. 4

5 4. Kvantitativ måling I de følgende 3 bilag fremgår resultaterne af den kvantitative, kvalitative og proces orienterede projektevaluering. Som det fremgår af figur 1 har der i projekt perioden været 403 borgere indskrevet hvoraf de 61 har modtaget IMR gruppe tilbud. Den kvantitative måling har haft fire fokusområder. Vi har monitoreret andelen af borgere/patienter i IMR målgruppen i forhold til: 1.) Om de opnår deres behandlingsmål. 2.) Om færre afbryder behandling. 3.) Om vi henviser samme antal borgere/patienter til behandling i behandlingspsykiatrien. 4.) Om gruppen af borgere som har været vurderet for ustabile til at kunne følge et pakkeforløb blive så stabile at de vurderes til at kunne følge et pakkeforløb. 1.) Opnår deres behandlingsmål Hypotesen vi med projektet har ville efterprøve var, om flere borgere/patienter udskrives succesfuldt med behandlingsmål opnået, hvis de modtog et integreret behandlingstilbud, hvori der arbejdes samtidigt med deres misbrugs- og psykiske problemer. Når vi sammenligner en 20 måneders periode før IMR projektet med de 20 måneder IMR projektperiode har kørt ser vi, at 11% flere borgere/patienter i misbrugsbehandling udskrives succesfuld med behandlingsmål opnået. (Figur1- Forskel mellem række 1. og 2. kolonne 5 stoffri/ædru). I tillæg til denne måling har vi monitoreret antallet af borgere inde for samme 20 måneders periode, med og uden IMR forløb i forhold til procentdel der opnår deres behandlingsmål, for at se hvilket billede der tegner sig. Interessant nok viser resultatet, at borgerne/patienterne i IMR projektet har en lidt højere procentdel der opnår deres behandlingsmål om stoffrihed/ædruelighed. (Figur 1 - Forskel mellem række 2. og 3. kolonne 5 stoffri/ædru). Vi forventede det modsatte resultat, da borgere i IMR projektet må formodes at være tungere belastet, fordi de ud over at have de sociale- og sundhedsmæssige problemstillinger et misbrug medfører, adskiller sig ved også at have en psykisk lidelse. 2.) Afbryder behandling Hypotesen vi har ville efterprøve er om færre borgere fra målgruppen afbryder behandling, hvis de modtager et integreret behandlingstilbud som IMR, hvori der arbejdes samtidigt med deres misbrugs- og psykiske problemer. Når vi sammenligner en 20 måneders periode før IMR projektet med de 20 måneder IMR projektperiode har kørt ser vi, at 11% færre borgere/patienter afbryder behandling. I tillæg til dette vil vi, som ovenstående skabelon viser, fremhæve at procentdelen af borgere/patienter der afbryder deres IMR forløb ikke er større end forløb uden IMR metoden. 3.) Henvisningsgrad til CVI Vi har i projektperioden ville undersøge, om vi henviser samme antal borgere/patienter til behandling i behandlingspsykiatrien. 5

6 Vi har i IMR projektet perioden ikke kunne konstatere et fald i antal henvisninger fra Rusmiddelcenterets psykiatriske konsulent til Det Centrale Visitationsudvalg i Regionen. Vi henviser fortsat borgere/patienter med tunge psykiske lidelser som skizofreni, psykoser, bipolare og PTSD lidelser til psykiatrien. De lettere psykiske lidelser som angst, depression, personlighedsforstyrrelse og ADHD forsøger vi at arbejde med igennem IMR metoden, samt rusmiddelcenterets øvrige behandlingstilbud, som pr. definition er dobbeltfokuseret. 4.) Fra ustabil til stabil Hypotesen vi har ville undersøge er om gruppen af borgere/patienter, som har været vurderet for ustabile til at kunne følge et pakkeforløb, bliver så stabile at de vurderes til at kunne følge et pakkeforløb. Vi har ikke en før måling som viser antal borgere/patienter som blev vurderet for ustabile til at kunne følge et pakkeforløb. Derfor har vi ikke en egentlig konklusion på dette evalueringspunkt. Vi kan dog fremhæve at Rusmiddelcenteret i projektperioden har oplevet et markant lavere antal afvisninger af henviste borger/patienter og et generelt forbedret samarbejde med behandlingspsykiatrien. 5. Kvalitativ undersøgelse Fokusgruppe interview Interviewet foregik i forbindelse med afholdelse af IMR gruppe torsdag d Projektledere Eva og Adam interviewede gruppen om deres erfaringer og oplevelser med IMR tilbuddet. Interviewet tog udgangspunkt i det spørgeskema IMR deltagerne besvarer inden de starter IMR forløbet. Fokus for interviewet var om borgerne/patienterne kunne mærke en udvikling og om de fik noget ud af tilbuddet. Viden om psykiske symptomer og behandling Borgerne fortæller, at de generelt er blevet klogere på, hvad psykisk sygdom og symptomer er. I den forbindelse fremhæver en borger/patient, at hun har lært sine egne symptomer så godt at kende, at hun kan kende forskel på hvornår det er hendes bipolare lidelse og hendes personlighedsforstyrrelse der er på spil. Hun siger; Det har givet min livssituation et helt andet perspektiv og mit syn på mig selv er ændret. Det er positivt. Jeg føler mig ikke fastlåst i en diagnose Jeg skal bare have det bedre. Det går ud på at få et bedre liv. Bedre livskvalitet En anden borger/patient siger; Det har været rart med mere viden om symptomer. Mange af de ting jeg har gået med, har jeg ikke vidst var angst. Nu føler jeg mig ikke så afvigende og anderledes fra andre. Det har været godt med mere viden Gener fra psykiske symptomer I forhold til gener fra psykiske symptomer oplever borgerne/patienterne, at generne er blevet færre efter de er begyndt i IMR gruppen. Dette hænger sammen brugen af de redskaber og skemaer IMR metode benytter. Redskaberne hjælper med at skabe en struktur i hverdagen. Og det er struktur borgerne/patienterne mener gør, at de i højere grad kan håndtere generne fra de psykiske symptomer. 6

7 Aktuelt har det rykket. Med redskaberne har jeg fået ændret nogle vaner, der gør jeg har det meget bedre. Jeg er dog lidt bekymret for, når jeg skal starte med arbejde igen. Om den stress arbejde medfører kan gøre jeg får det dårligere igen Hun fortsætter; Til forskel fra andre perioder hvor jeg heller ikke har arbejdet, er jeg blevet mere aktiv nu og er kommet i gang. Skemaerne er rigtig gode til at få mig til at fokusere på aktivitet. Det har skabt en udvikling En anden borger siger; Jeg har fået det bedre, men om det kun lige er det her, er måske lige lidt overdrevet. Det at jeg nu kan genkende de psykiske symptomerne gør, at de ikke er så farlige Nedsat fysisk funktionsniveau Borgerne/patienterne oplever at funktionsniveauet forbedres i forbindelse med deltagels i IMR gruppen. De siger, at de kan mærke en udvikling fra før de startede i gruppen. Igen er det den struktur som metoden introducerer dem for, der giver gode resultater i forhold til at håndtere de psykiske symptomer. Dermed har den øgede struktur også en positiv effekt i forhold til et forbedret funktionsniveau. Jeg har fokus på at få tingene sat mere i struktur. Stå op, gå i bad og komme i gang i stedet for at gå over til min sofa. Jeg har siddet fast i min sofa. Det er skræmmende En anden borger siger; Det er blevet lidt bedre, men igen det går op og ned. Der er positive perioder og negative perioder Mestringsgrad i hverdagen I forhold til fokusområdet om borgerne/patienterne oplever en højere grad af mestring af psykisk sygdom og symptomer i hverdagen er oplevelsen ligeledes positiv. En borger/patient siger; Jeg synes, jeg er blevet voldsomt meget bedre til at få gjort nogle ting og mestre mine symptomer i dagligdagen. Den store forskel er, at nu kan jeg se mål. Før har det været kaos. Det er letter for mig nu, at finde ud af hvad jeg skal og hvordan jeg så måske kan nå det En anden borger mener at have flyttet sig fra at have være styret af sine psykiske sygdom og symptomer til nu at kunne graduere symptomerne og håndtere en del af dem. Han siger; Jeg har stadigvæk ofte symptomer, men måske har det rykket lidt. Nu kan jeg bedre arbejde med det, når jeg er i det. Nu kan jeg ændre dem og i nogen grad få dem til at gå væk Alkohols og stoffers påvirkning af funktionsniveau Som den kvantitative måling viste (figur 1.), ophører op 42 % af borgerne/patienterne med alkoholog stofmisbrug, når de modtager et kvalificeret integreret behandlingstilbud som IMR. Det er derfor kendetegnende for dem, at de ikke mener alkohol og stofferne spiller en rolle for deres nuværende funktionsniveau, da mange er ophørt med misbruget. Borgerne/patienterne fremhæver dog, at de kan se alkoholen og stofferne har haft en selvmedicineringsfunktion. Faktisk mener de, at alkoholen og stofferne har været et positivt element, fordi den har hjulpet, når den psykiske lidelse og symptomerne har været for ubehagelig. En fortæller; Da jeg holdt op med at drikke blev jeg virkelig syg. Da jeg drak kunne jeg arbejde. Det kunne jeg ikke, da jeg holdt op. Men jeg fik en lyst til at drikke så store mængder og det havde jeg ikke lyst til. Jeg kunne se, jeg var ude på en glidebane, derfor søgte jeg behandling. Min far døde af druk. Det vil jeg ikke. Alkoholen spiller ingen rolle for mig nu. For jeg drikker ikke mere 7

8 Omvendt er der også borgere/patienter der fortæller, at stofferne kan virke forstærkende på den psykiske lidelse og symptomerne. Mit funktionsniveau har været meget lavt. Hvor meget af det der skyldes stoffer eller hvordan jeg havde det psykisk, ved jeg faktisk ikke. Jeg har det bedre nu. Før da jeg røg hash hver dag, kunne jeg blive deprimeret. Nogle gange næsten psykotisk. Jeg ryger hash engang i mellem nu og i mindre mængder Opsummering på kvalitativ IMR undersøgelse Kendetegnende for borgernes/patienternes udsagn er, at de oplever IMR tilbuddet som et positivt element i forhold til at få det bedre og styrke livskvaliteten. Særligt fremhæves den faktiske viden om psykiatriske lidelser og dertilhørende symptomer som særlig vigtig. Den tillærte viden er et vigtigt element i at forstå egen livssituation og forsøge at agere derefter. Den tillærte viden kan dermed bruges til at navigere i en ellers uoverskuelig og kaotisk livssituation, ændre dårlige vaner og skabe forandring. I forbindelse med tillæring af viden fremhæver borgerne særligt de strategier og teknikker som IMR metoden udruster borgerne/patienterne med. Disse strategier og teknikker er med til at skabe struktur i hverdagen og er dermed essentielle redskab til at håndtere gener fra symptomer og som konsekvens heraf et forbedret funktionsniveau med øget livskvalitet. Alt i alt oplever borgerne/patienterne IMR som et godt og lærerigt behandlingstilbud, der giver dem mulighed for en øget grad af mestring af deres psykiske lidelse med dertilhørende symptomer. 6. Metode for implementering og fastholdelse af ny praksis Introduktion Denne metode er en procesevalueringsmetode, som er udviklet på baggrund af en række forskningsprojekter, hvori det er blevet undersøgt, hvilke faktorer der fremmer fastholdelse af organisatoriske forandringer. ( En guide til fastholdelse af praksis vejledning og måleredskab. Udarbejdet af: Videnscenter Gennembrud.) Metoden går i sin enkelthed ud på, at der i projektforløbet foretages tre evalueringer, hvor projektets nøgleinteressenter drøfter hvordan det går med, i dette tilfælde, at implementere IMR i misbrugsbehandlingen. Evalueringerne er dialogbaseret med fokus på hvilke tiltag der kan fremme implementeringen. Evalueringerne foretages ved projektets start, midte og afslutning. IMR projektlederne har faciliteret evalueringerne med IMR- gruppeledere og rusmiddelcenterets kontaktpersoner (ca. 10 og 15 deltagere pr. gang.) Omdrejningspunktet for evalueringerne er et spørgeskema med tre overordnede temaer med en række spørgsmål i forhold til proces, personale og organisation. Deltagerne giver spørgsmålene inde for de forskellige temaer en scorer. På baggrund heraf aftales det hvilke tiltag der kan styrke projektets implementering, bæredygtighed og succesrate. Det samlede forandringsresultat fremgår her: 8

9 Resultat af implementering og fastholdelse af ny praksis Som det fremgår af spindelvævet vurderer projektets nøgleinteressenter, at IMR metoden er en vel integreret del af det samlede misbrugsbehandlingstilbud i Gladsaxe kommunes Rusmiddelcenter. I alt vurderer nøgleinteressenterne at otte ud af ti områder i spindelvævet har opnået top scorer. Vi vil her fremhæve udviklingen i punktet med titlen Tilpasningsevnen som fra anden evaluering til tredje evaluering har flyttet sig til maksimal scorer. Dette område omhandler nøgleinteressenternes vurdering af hvorvidt projektets struktur og implementering i organisationen er så stærk, at den vil kunne modstå forandringer så som skiftende medarbejdere og organisationsændringer. Der er to områder hvor nøgleinteressenterne ikke vurderer implementeringen opnår top score. Det ene punkt har titlen den overordnet ledelses engagement og omhandler nøgleinteressenternes oplevelse af styregruppens interesse og involvering. Dette punkt har der fra første evaluering været enighed om ikke var ønsket eller relevant flyttede sig. Det ville i praksis også betyde at projektets styregruppe skulle indgå i dialog og sparring med medarbejderne om projektet. Det har ikke været ønsket fra nøgleinteressenterne. De har været tilfredse med den faglige ledelses daglige synlighed og engagement. Andet punkt har titlen monitorering og omhandler dokumentationsgraden i den enkelte borgers/patients sag. Nøgleinteressenterne oplever ikke at dokumentationsgraden har været tilfredsstillende. 9

10 7. Konklusion Resultaterne af IMR projektet viser overvejende positive tendenser. Målgruppen af borgere/patienter med psykiske lidelser og samtidigt misbrug profiterer at en integreret behandlingsindsats. Med forbehold for projektets begrænsede population på 61 borgere er en tendensen med en udskrivningsprocent på 42% i forhold til at opnå mål om at blive stoffri/ædru særdeles god. Ligeledes er der en tendens til at antallet af afbrudte forløb er uændrede. Den evidensbaserede behandlingsmetode IMR vurderes af både behandlere og målgruppe som en solidt og velegnet behandlingsmetode, der giver målgruppen viden og redskaber som de kan omsætte til handling. Både kvalitative og kvantitative evaluering indikerer at målgruppen for reduceret deres psykiske, sociale og somatiske belastninger. Det tværsektorielle samarbejde er styrket. Det skal i den sammenhæng nævnes at Psykiatrisk Center Ballerup og Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter har indgået en partnerskabsaftale med henblik for at fortsætte IMR samarbejder i 2016 (Se bilag 1). 10