BILAG. til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

Transkript

1 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den COM(2014) 640 final ANNEXES 1 to 2 BILAG til RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om resultaterne af åleforvaltningsplanernes gennemførelse samt evaluering af udsætningsforanstaltningerne og udviklingen i markedspriserne for ål, der er under 12 cm lange DA DA

2 Bilag I Tabel: Kilopriser for glasål til udsætning, der er betalt i medlemsstaterne som indberettet til Kommissionen af de relevante nationale myndigheder Bemærkninger Vægt Pris EUR/ kg EUR /kg EUR/ kg EUR/k g EUR /kg BE kg kg CZ kg kg kg DE kg kg kg DK kg kg kg EE ,5 625 EL ES Kun Asturias har indberettet priser for glasål til udsætning Ikke relevan t Ikke releva nt FR: 3,6 ton solgt i Frankrig til 400 EUR/kg ifølge mundlige oplysninger. Intet år nævnt.

3 IE Følger rådgivningen fra ICES tror ikke på udsætning, men afventer ny videnskabelige rådgivning relev ant releva nt releva nt relev ant NL kg kg kg 450 (UK) 440 (FR) 490 (UK) (FR) LT 1047 LV PL Pris inkl. opbevaring, transport og administration kg kg kg * PT Udsætter ikke, men sælger til Spanien (tal i kursiv) SE kg SK UK kg kg kg 240 (865,1) (476) (948,3) (395) NB. Tabellen indeholder priser på glasål for Det har været vanskeligt at fremskaffe fuldstændige og relevante data fra medlemsstaterne til trods for Kommissionens mange opfordringer til at fremsende sådanne data.

4 Bilag II Gennemførelse af udsætningsforanstaltninger BE: I 2011 blev der i Vallonien udsat glasål (40 kg) i vigtige floder som Ourthe (12 kg), Amblève (8 kg) og Aisne (1 kg), og i Méhaigne i vandløbsoplandet til Lesse og Meuse blev der udsat 2 kg, mens der i Dyle i vandløbsoplandet til Scheldt blev udsat 1 kg. In 2012 blev der udsat 50 kg i floderne i vandløbsoplandet til Meuse. Der er tale om følgende steder: Vesdre (6 kg), Haute Lesse (6 kg), Viroin (4 kg), Haute Sambre (6 kg), Biesme (2 kg), Biesmelle (2 kg), Hantes (2 kg), Thure (2 kg), Eau d'heure (4 kg) og Lacs d'eau d'heure (2kg). Udsætningen fortsættes i de kommende 4 år. CZ: Udsætningen af ål følger forvaltningsplanen. Ålene sættes ud, hvor de har mulighed for at undslippe til havet. Der er tale om Elbens afstrømningsområde, som munder ud i Nordsøen (problemfri vandring), og Oders afstrømningsområde, som munder ud i Østersøen langs Polens kyst (hvor der findes visse hindringer for ålens frie vandring ud i Østersøen). Tjekkiet har planer om at importere 950 kg glasål hvert år i 2012, 2013 og Det er meningen, at det operationelle program for fiskeri skal betale for de 700 kg, mens den tjekkiske fiskeriforening betaler for 250 kg. DK: Udsætningen er gennemført fuldt ud som fastsat i den danske åleforvaltningsplan. Mængden af ål, der er udsat i ferskvand, er steget siden 2010, hvor der begyndte at blive ydet støtte fra Den Europæiske Fiskerifond. Ifølge den danske åleplan skulle der udsættes 0,8 mio. tons ål. Den faktisk udsatte mængde steg til 1,2-1,4 mio. ål i 2010 og EE: Det vigtigste forslag i Estlands åleforvaltningsplan var at øge den årlige udsætning af ål i Narva og at fremme udsætningen med yderligere midler fra Den Europæiske Fiskerifond (EFF). Siden 2011 er der ydet ekstra støtte fra EFF til udsætning. Uden udsætning ville et kæmpestort område med stort produktionspotentiale forblive uudnyttet. EL: Planerne om at udsætte 10 % af de glasål, der importeres fra andre EU-medlemsstater (rekrutteringen af glasål er meget lav i Grækenland) blev ikke realiseret fuldt ud på grund af økonomiske begrænsninger. ES: Alle de selvstyrende regioner, hvis åleforvaltningsplaner inkluderede udsætning, har gennemført udsætningen, omend i forskelligt omfang. Asturias, Cantabria, Cataluña og Andalucía har realiseret deres udsætningsplaner fuldt ud, mens Valencia kun har udsat 42 % af den planlagte mængde. I Baskerlandet finder udsætningen sted med nogen forsinkelse. FR: 45 % af fangstkvoten for glasål for fangstsæsonen 2011/12 blev forbeholdt udsætning i EU % af fangsten skulle have været udsat på Frankrigs område, men den faktiske udsætning i hver fangstsæson i perioden var meget mindre end planlagt: : 0,33 % : 1,69 %

5 : 8,34 % Der er flere årsager til, at udsætningsmålene ikke blev nået, nemlig at Frankrigs åleforvaltningsplan blev gennemført med forsinkelse i 2009, at der blev konstateret EVEXvirus i glasål, at der opstod tvivl om, hvorvidt det var muligt at indføre ål i visse områder, at der opstod administrative og finansielle problemer og at visse områder, hvor ålene skulle udsættes, var forurenede. Takket være den erfaring, der er indhøstet med hensyn til passende udsætningssteder og de dyresundhedsmæssige aspekter, er udsætningen forløbet bedre og bedre for hvert år. Dødeligheden for glasål inden for 15 dage efter udsætning ligger på 6-72 % afhængigt af, hvilket område der er tale om. Overlevelsesraten i de første 6 måneder har ikke kunnet fastlægges præcist. I to af udsætningsområderne kunne det konstateres, at "i det mindste nogle" ål overlever. I de to øvrige udsætningsområder blev der ikke fanget mærkede (dvs. udsatte) ål, og det er derfor ikke muligt at drage konklusioner om deres overlevelsesrate. LT: Udsætning er en af planens vigtigste foranstaltninger. Udsætningens omfang afhænger af udbuddet af sætteål. Det er muligt at udsætte ål på forskellige stadier i dyrets livscyklus. Den anbefalede udsætningstæthed i Litauens vandområder er 100 glasål eller 25 ål, der er under 20 cm lange, pr. hektar. I det seneste årti er der lejlighedsvis foretaget udsætning af vilde glasål eller opdrættede glasål med en kropsvægt på adskillige gram. Trods visse vanskeligheder med iværksættelsen af åleforvaltningsplanen begyndte fiskerimyndighederne at gennemføre nogle af planens foranstaltninger medio Der blev indkøbt ål på under 20 cm (med en vægt på ca g pr. individ). I løbet af juli og august 2011 blev samtlige ål udsat i 22 søer i Litauen. NL: Udsætningen skulle være påbegyndt i 2009, men fandt først sted i Der udsættes videreopdrættede ål på mindst 28 cm. Det er imidlertid uklart, om det nuværende program for udsætning af glasål har den ønskede virkning. Virkningen af de udsætninger, der blev foretaget i henhold til programmet i , vil først kunne konstateres, når glasålene er over 30 cm lange og evt. fanges i ålefiskeriet og dermed indgår i åleovervågningsprogrammerne. Dette spørgsmål falder derfor uden for denne evalueringsperiode. Indførelse af glasål fra Frankrig, Spanien og England til nederlandske vandområder vil uden tvivl øge biomassen af glasål i Nederlandene. Aktiviteter i perioden : Udsætning af glasål og videreopdrættede ål. Udsætningsmængde glasål videreopdrættede ål

6 PL: Udsætningens omgang afhænger af udbuddet af sætteål i maj og juni. Den anbefalede udsætningstæthed er på 6 mio. individer for Oder-vandopløbslandet og på 7 mio. individer for Vistula-vandopløbslandet. Det er muligt at udsætte ål af forskellig størrelse. I de seneste 20 år er der udsat videreopdrættede ål på alt fra få gram til flere hundrede gram. Resultaterne af undersøgelser foretaget af Polens ministerium for fiskeriøkonomi (Department of Fisheries Bioeconomics IFI) viser, at der i Polen er mindst ti store virksomheder, der importerer åleyngel til udsætning, og én producent, der er tilknyttet den polske lystfiskerforening i Suwałki, og som videreopdrætter importerede glasål. De fleste importører køber åleyngel (der for størstedelens vedkommende vejer fra 100 g til 1 kg) fra akvakulturbrug i Danmark, Nederlandene, Tyskland, Sverige, Litauen og Frankrig, hvor der foregår kommercielt videreopdræt af ål i forskellig skala. PT: Det fremgår ikke af rapporten, hvordan man opfylder forpligtelsen til at afsætte 60 % af de fangster, der tages i Minho, til udsætning. Minho er det eneste sted i Portugal, hvor det er tilladt at fiske efter glasål. Der er udpeget potentielle udsætningssteder. Portugal ønsker dog, at spørgsmålet om udsætning tages op til fornyet overvejelse, ikke blot fordi der er tvivl om, hvorvidt udsætning overhovedet bidrager til genopretning af bestanden, men også fordi det er en økonomisk og teknisk vanskelig foranstaltning at opretholde. SE: Resultaterne af øget udsætning kommer (ifølge åleforvaltningsplanen) først til at give resultater i form af flere ål, der undslipper til havet, 14 år efter udsætningen har fundet sted. Der indkøbes glasål i Frankrig og/eller England, og de holdes altid i karantæne for at sikre, at der ikke indføres sygdomme i de svenske vandområder. Målene i den svenske åleforvaltningsplan om at øge udsætning er opfyldt. I 2008 blev der udsat 1-1,2 mio. glasål i Sverige. Ifølge åleplanen skulle dette tal fordobles på kort sigt til 2-2,5 mio. ål i Målet blev nået i åleplanens første gennemførelsesår. I 2010 og 2011 blev udsætning langs østkysten stort set bragt til ophør. Udsætningen i de indre vandområder er især foregået i de søer, der løber ud mod vest, navnlig Vänern og Vombsjön, for at undgå kommende menneskeskabte hindringer for udsætningsprogrammet (f.eks. dødelighed som følge af fiskeri og vandkraftværker). Eftersom udsætning er blevet så vigtig en del af åleforvaltningsplanerne, og eftersom mængden af glasål på nuværende tidspunkt er så begrænset, bør det sikres, at udsætning giver nettofordele for gydebestanden. Der er derfor tre grundlæggende betingelser, som skal være opfyldt: - Der skal være et overskud af glasål, der hvor de indfanges - De menneskeskabte dødelighedsfaktorer skal være lig nul eller meget begrænsede, der hvor ålene sættes ud - Der skal være stor sandsynlighed for, at de ål, der er sat ud, faktisk er i stand til at vandre til Sargassohavet. (Der er foretaget en række undersøgelser for at spore de ål, der er udsat, på deres vandring til gydepladserne, men der findes endnu ikke tilstrækkeligt bevis for, at det lykkes disse ål at fuldføre vandringen).