Notat Kvalitativ undersøgelse af incitamenter for samkørsel. [29. september, 2017]

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat Kvalitativ undersøgelse af incitamenter for samkørsel. [29. september, 2017]"

Transkript

1 Notat Kvalitativ undersøgelse af incitamenter for samkørsel [29. september, 2017] KASPER ANDERSEN TRINE PLAMBECH ALEXANDRA INSTITUTTET SEPTEMBER 2017

2 Side 2 18 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode... 3 Samkørselstyper... 4 Pendlergruppen... 5 Makkerparret... 8 Pendler-passageren Liftudbyderen Børneekspressen Forslag til næste skridt... 16

3 Side 3 18 Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af en kvalitativ undersøgelse af incitamenter for samkørsel foretaget af Alexandra Instituttet for Aarhus Kommune. Undersøgelsen har haft til formål at skabe en dybdegående forståelse af incitamenter for samkørsel og de værdier, som personer der i dag benytter samkørsel udtrykker. Undersøgelsen har haft specifikt fokus på at identificere hvor samkørsel fungerer, hvorfor det fungerer her, og hvordan det er organiseret. Notatet indeholder en beskrivelse af 5 samkørselstyper, som undersøgelsen har dokumenteret. Udover disse er der udarbejdet en one-pager for hver samkørselstype, som er vedlagt notatet. Disse one-pagers opsummerer karakteristika for hver samkørselstype. Sidst i notatet følger forslag til næste skridt der baserer sig på undersøgelsens resultater. Forinden beskrivelserne af de 5 samkørselstyper beskrives den anvendte metode. Metode Undersøgelsen er primært interviewbaseret. I løbet af juli, august og september 2017 har Alexandra Instituttet gennemført 15 kvalitative interviews af minutters varighed med i alt 19 informanter. De 13 af interviewene er foretaget enten ansigt til ansigt eller over telefon. De sidste 2 interviews er gennemført som gruppeinterviews med 3-4 personer, der kører sammen til og fra arbjede, hvor intervieweren har kørt med de pågældende informanter. Interviewene har fokuseret på informanternes brug af samkørsel, hvad der gør det til en attraktiv transportløsning for dem, og hvad de gør for at få det til at fungere. Informanterne er rekrutteret gennem opslag på Facebook, BRAA-gruppens netværk og Aarhus Kommunes kanaler. Fælles for alle informanter er, at de opfatter samkørsel som noget, der virker for dem. Flest kvinder har deltaget i undersøgelsen. Blot 4 ud af de 19 informanter er mænd. Derudover er de deltagende informanter karakteriseret ved en betydelig demografisk forskellighed. Den yngste deltager er 20 år, den ældste 55 år, og gennemsnittet er knap 35 år. Deltagerne befinder sig derfor også i forskellige livsfaser. Nogle er under uddannelse, andre er nye på arbejdsmarkedet, der er børnefamilier samt personer midt eller sidst i deres arbejdsliv. De ruter, informanterne kører, er også forskellige. Den længste tur er på 120 km hver vej, den korteste er ca. 9 km. Kendetegnende for 2/3 af ruterne er, at de kan tilbagelægges på mellem 30 minutter og 1 time. Der er udarbejdet to kort over informanternes ruter vha. Google Maps. Det ene kort er ruter, der køres i eller ind til Aarhus. Det andet kort er ruter, der ligger udenfor eller går ud af Aarhus. Kortene kan tilgås via følgende links: - Ruter i/ind til Aarhus - Ruter udenfor/ud af Aarhus Interviewmaterialet er efterfølgende bearbejdet af Alexandra Instituttet, hvor det er blevet gennemgået og diskuteret. Citater fra interviewene anvendes i anonymiseret form til at eksemplificere pointer i notatet.

4 Side 4 18 Samkørselstyper Analysen viser, at informanterne kan segmenteres i fem forskellige samkørselstyper, da samkørsel anvendes i forskellige sammenhænge og på forskellige måder. De 5 samkørselstyper er: Hver type er en sammentrækning af flere informanter, der i interviewene har udvist en række fællestræk. Samkørselstyperne skal ikke opfattes som et gennemsnit af disse informanter, men snarere som en karakteristik af en type, der tegner sig på tværs de pågældende informanters holdninger og værdier. Samkørselstyperne er udarbejdet med tanke på at tilbyde undersøgelsens resultater i et format, der kan anvendes 1-1 i det videre arbejde med udviklingen af en mulig feature for samkørsel, der tænkes at skulle være en del af den overordnede Mobility-as-a-Service-løsning (MaaS-løsning). Med samkørselstyperne bliver det både konkret i hvilke situationer samkørsel anvendes, hvorfor samkørsel virker i disse situationer, og hvordan det organiseres. For hver samkørselstype har vi udarbejdet en opsamling, der indeholder en beskrivelse af: Praktiske incitamenter der gør samkørsel attraktiv for den pågældende samkørselstype Menneskelige incitamenter som medvirker til, at samkørsel fungerer for den pågældende samkørselstype Hvordan samkørslen organiseres af den pågældende samkørselstype Med praktiske incitamenter menes de rationelle argumenter der bruges for at anvende samkørsel, som fx at man kan komme hurtigere frem, modtage bidrag til benzin, at man ikke behøver at have egen bil m.m. Med menneskelige incitamenter menes det mellemmenneskelige, der medvirker til, at samkørsel fungerer. Det er normer, værdier, oplevelser, følelser m.m., som informanterne har beskrevet i interviewene. Organisering dækker over alt det praktiske, såsom aftaler, opsamlingssteder, betalingsmåder m.m., som informanterne gør brug af for at få samkørsel til at fungere. I det følgende beskrives de 5 samkørselstyper.

5 Side 5 18 Pendlergruppen Pendlergruppen er en gruppe bestående af 3-4 personer, der kører fast sammen til og fra arbejde over en længere distance (+20 km hver vej). Alle personer kører ikke nødvendigvis med hver dag, men det er oftere reglen end undtagelsen, at bilen fyldes op. De pendlergrupper der har deltaget i undersøgelsen har alle faste roller. Det altid er den samme person, der er chauffør og stiller bil til rådighed, mens de andre i pendlergruppen altid er passagerer. Praktiske incitamenter At få et tilskud til dækning af dele af omkostningerne ved kørslen beskrives af chaufførerne som et klart incitament for at indgå i samkørsel. Det er også det, der i første omgang har fået dem til at begynde på samkørsel. Økonomi er klart en fordel. For det bliver hurtigt dyrt at køre så mange kilometer ( ) På en måned kan jeg alligevel typisk nå at få omkring 2000 kr. ind. Chauffør, kvinde, 21 år Økonomi spiller også en rolle for dem, der kører med. Deres alternativ til samkørsel er enten offentlig transport eller at køre i egen bil. De der har offentlig transport som alternativ sparer både tid og penge, da den tur pendlerklubben kører både er hurtigere og koster mindre for dem at deltage i. De der kunne køre i egen bil sparer primært på udgifter til benzin og slid på egen bil. Hvis ikke jeg kunne køre med, ville det hedde toget for mit vedkommende, men det er ikke rigtig noget alternativ. Det tager to en halve time, og så er det helt vildt dyrt. Passager, kvinde, 23 år Det gør, at vi kan nøjes med at have én bil derhjemme. Passager, kvinde, 43 år Menneskelige incitamenter Udover økonomiske incitamenter fungerer samkørsel for både chauffører og passagerer også på grund af det sociale, der opbygges og vedligeholdes ved at køre sammen. For mig er det en kæmpe fordel at have nogen at tale med, når jeg kører. At det er hyggeligt. Hende jeg har kørt med i nu over et år, jamen man bliver jo faktisk nærmest en slags venner, fordi vi bruger jo omkring 12 timer sammen om ugen, hvor vi kører frem og tilbage, så vi er jo kommet til at kende hinanden rigtig, rigtig godt. Chauffør, kvinde, 21 år Derudover er der i pendlergruppen opmærksomhed på hinanden og på, at man som samkører bidrager til, at turen bliver en god oplevelse ved at engagere sig og spørge ind til hinanden.

6 Side 6 18 Der plejer at være en god forståelse for, at turen skal være god for alle. At det for eksempel er træls for chaufføren, hvis alle sover, for så kan man ikke engang høre radio. Og så bliver det jo endnu mere træls end at køre alene. Passager, kvinde, 26 år Når jeg sidder på forsædet, så plejer vi at tale sammen, men jeg er måske lidt for god til bare at falde i søvn, når jeg sidder på bagsædet. Det kan måske være lidt træls for den, der er chauffør. Passager, kvinde, 23 år Men der er stadigvæk også rum og plads til at koble fra, hvis man ønsker det nogle dage. Karsten og Jan (navnene er opdigtede) kan jo tale om alt muligt mellem himmel og jord, så for mig er det nogle gange også et dejligt lille frirum, hvor jeg lige kan sidde med min telefon og læse lidt på nettet, inden jeg kommer hjem. Få lidt ro på. Passager, kvinde, 43 år At det er de samme personer, man kører sammen med, spiller også en rolle for pendlergruppen. Det er rart, at man kender folk. Jeg ville synes, at det var ærgerligt, hvis man skulle køre med nye hver gang, så skal man gennem de samme ting igen og igen. Det ville være mindre hyggeligt for mig. Chauffør, kvinde, 21 år Det er altså trygheden ved hinanden, der i høj grad for det til at fungere. De kender hinanden så godt, at de kan fornemme, hvornår man skal tale og hvornår det er ok at trække sig. Organisering Det kræver aftaler at skulle have 2-3 personer med dagligt. Pris og afgangstidspunktet, både ud og hjem, er derfor fastlagt. For den ene pendlergruppe er det den pågældende virksomhed, de alle er ansat i, der har fastsat det beløb, det koster per tur, da virksomheden ikke ønsker, at en evt. forhandling skal skabe splid mellem kolleger. Den anden gruppe har i fællesskab fundet frem til en pris, alle finder rimelig. I begge tilfælde er samkørsel den billigste transportløsning for passagererne. Afgangstidspunktet er aftalt, så det matcher med mødetider på den pågældende arbejdsplads. I centrum for koordineringen er chaufføren, og det er ham/hende, de andre aftaler med. Nogle har aftale om, at de som udgangspunkt altid skal med, og at de så melder fra de dage, hvor de ikke skal med. Andre koordinerer en eller et par uger ad gangen. Koordineringen opleves som en ulempe, der gerne skal minimeres så meget som muligt, men accepteres som en nødvendighed, for at få ordningen til at fungere. Hele koordineringsdelen er lidt en ulempe. Og så kan der nogle gange også være usikkerhed om, hvorvidt man har en aftale. Det er forskelligt, hvor lang tid vi koordinerer ad gangen, så nogle gange kan man komme i tvivl, om den og den nu også skulle med i dag, eller det var der, de skulle noget andet. Jeg har prøvet at holde og vente på en, som havde meldt fra. Det skal ikke ske for mange gange. Chauffør, kvinde, 21 år

7 Side 7 18 Hvis der bliver for meget koordinering frem og tilbage, så bliver det for besværligt. Man skal helst ikke lægge for meget mærke til det. Det er også derfor, det fungerer bedst, hvis man kender hinanden. Passager, kvinde, 43 år Kendskabet til hinanden medvirker til at turen kan foregå efter en fast skabelon. Der skal ikke tænkes over hvornår man skal være klar eller om man kan komme med i morgen. Til selve koordineringen benyttes enten Facebooks besked-app Messenger eller almindelig SMS. Hvis der opstår noget, så skriver vi bare til hinanden. Typisk over Messenger. Det er nemt. Hvis jeg fx kan mærke, at jeg er ved at blive syg, så prøver jeg at skrive aftenen før, så de andre kan finde en anden måde at komme på arbejde. Chauffør, kvinde, 21 år I forhold til opsamling/afsætning af personer har pendlergruppen aftalt et eller flere steder, hvor dem der kører med kan blive samlet op og sat af. Opsamlingsstederne ligger typisk i gåafstand fra passagerernes bopæl, og hvor der samtidigt er plads til, at chaufføren kan holde ind til siden uden større trafikale krumspring. I pendlergruppen er der altså stor opmærksomhed på hinanden. Man tænker ikke bare på sig selv, men på det fælles bedste og finder løsninger, der passer godt for hele gruppen.

8 Side 8 18 Makkerparret Makkerparret består af 2 kolleger, der har en fast aftale om at køre sammen til og fra arbejde. Enten ved at den ene kører med den anden, eller at de skiftes til at køre og køre med. Aftalen om at køre sammen er opstået på arbejdspladsen i forbindelse med kollegial snak om, hvordan man kommer til og fra arbejdspladsen. Praktiske incitamenter For makkerparret er det sund fornuft, der ligger bag, at de kører sammen. De bor tæt på hinanden, arbejder samme sted, og de kan begge spare lidt udgifter og/eller tid ved at køre sammen. Min fordel ved det er, at jeg fra dag ét har betalt 20 kr. per tur. Det er lidt mere, end hvis jeg tog bussen, men det er rigtig hyggeligt, og så er der også en tidsmæssig faktor. Og den er rimelig pæn. Der er måske sparet en halv time hver vej, og fem timer om ugen kan jo også bruges til noget. Fordelen for ham er jo, at han får lidt tilskud til benzinen. Passager, kvinde, 56 år Samtidigt er det en meget lille investering, der skal til, for at få det til at fungere. Altså, det betyder ingenting for mig at gøre det stop. Det er en meget lille omvej for mig at have hende med, og hun stiller sig jo bare ud til vejen, så samler jeg hende op der. Chauffør, mand, 37 år For makkerparret, der skiftes til at køre og køre med, er det praktiske incitament halvering af udgift til benzin og slid på egen bil, da alternativet ville være, at de kørte selv hver for sig. Offentlig transport anses ikke som en konkurrencedygtig mulighed. Menneskelige incitamenter Det er et helt klart incitament for makkerparret at gøre køreturen til og fra arbejde til en hyggelig stund ved køre sammen med en god kollega fremfor at køre turen på egen hånd. Det jeg er allermest glad for, det er det med ikke at skulle sidde i morgentrafikken alene. Det er hyggeligt med kabinesnak, som vi kalder det, at vende stort og småt. Så det er primært selskabet, der er guleroden for mig. Chauffør, mand, 37 år Jeg synes, det er utrolig kedeligt at køre alene. Altså, man får jo lige vendt nogle ting, når man kører både frem og tilbage. Chauffør/passager, kvinde, 52 år

9 Side 9 18 Organisering Makkerparret har som fast udgangspunkt, at de kører sammen hver dag. For det meste ordnes koordineringen fra dag til dag og planlægges mund til mund i forbindelse med køreturen. Vi aftaler fra dag til dag. Der kan jo nemt ske noget i løbet af dagen, der gør, at man ikke skal med i morgen. Når vi kører, aftaler vi, hvem der kører i morgen, så laver vi lige planlægningen der. Vi forsøger at skiftes til at køre. Som udgangspunkt hver anden chauffør/passager, men som det nu passer. Hvis nu jeg skal bruge bil i arbejdstiden, så kører jeg jo bare. Vi er ikke så nøjeregnende. Chauffør/passager, kvinde, 52 år Et af makkerparrene har en model, hvor det aftale afgangstidspunkt er lidt løsere formuleret. Måden vi koordinerer det på er, at vi enten aftaler mundligt, eller også skriver vi en sms. Udgangspunktet er, at vi møder ind til almindelig tid på arbejdet, og så er det egentlig bare at sige, hvornår man ikke kan. Vi gør det så sådan, at jeg skriver en kort SMS: kører nu, og så ved hun, at jeg kører hjemmefra og hvor lang tid der går, inden jeg er hos hende. Så på den måde er der noget fleksibilitet i det. Chauffør, mand, 37 år Om eftermiddagen bestræber de sig på at have fælles bagkant. Ellers tager passageren en bus hjem. Denne aftale passer begge parter godt. De har begge flextid og skal ikke møde på arbjede på et specifikt tidspunkt. Den ene part har desuden små børn og kan derfor ikke garantere et bestemt tidspunkt for, hvornår han kan komme ud af døren. Aftalen er desuden karakteriseret ved, at begge er indforstået med, at der kan være behov for eksempelvis at ordne et ærinde på vejen. Her er der gensidig forståelse. Nogle gange kan det være, at Bente (navnet er opdigtet) lige skal noget på vejen hjem. Og det er fint med mig. Skal du i Veri-Centret, så stopper vi bare der. Tit skal jeg jo også et eller andet selv. Chauffør, mand, 37 år Et andet makkerpar har en mere defineret aftale, hvor tidspunkt for både ud og hjem er fastlagt. Det passer til deres behov. Vi kører fast kl. 06:30, og så kører vi hjem igen på et aftalt tidspunkt om eftermiddagen. Det kan være lidt forskelligt hvornår. Vi har for det meste faste arbejdstider, så det passer godt. Så skal vi heller ikke sidde og vente på hinanden. Kan det ikke passe, kører vi jo bare hver for sig. Chauffør/passager, kvinde, 52 år

10 Side Pendler-passageren Pendler-passageren er kendetegnet ved at han/hun benytter samkørsel som en af flere måder at transport sig til og fra arbejde på. Hvor pendlergruppen og makkerparret har en fast aftale som udgangspunkt, har pendler-passageren en mere løs aftale med en eller flere kolleger om at kunne køre med når det kan passe sammen. I nogle tilfælde handler det om at kollegaen ikke kan tilbyde et lift ofte nok. I andre tilfælde handler det om karakteren af pendler-passagerens eget job, hvor arbejdets indhold, som fx varierende arbejdssteder, ikke gør det muligt at have en fast aftale. Pendler-passageren er derudover kendetegnet ved enten ikke at have eller kun i meget begrænset omfang at have adgang til bil. Når det ikke kan lade sig gøre at køre med en kollega benytter pendlerpassageren sig derfor enten offentlig transport eller forsøger at finde et lift der kan passe via GoMore eller en samkørselsgruppe på Facebook. Praktiske incitamenter Pendler-passageren tilbagelægger ofte en længere distance hver dag for at komme på arbjede (+40 km). Derfor bliver samkørsel ofte den både hurtigste og billigste måde at komme til og fra arbejde på. Offentlig transport vil betyde minimum et bus/tog skifte undervejs, hvor der så er noget ventetid og prisen vil ikke kunne konkurrere. Det (red: samkørsel) er den måde at jeg bedst kan få min dagligdag til at hænge sammen på selvom jeg faktisk personligt bedst kan lide at køre i tog og have noget i ørene. Hvis jeg skulle tage offentlig transport hver dag, det tror jeg ikke jeg ville kunne holde ud i længden. Det er mest irriterende om morgenen for så skal jeg op før kl. 5. Det er bedre med bussen om eftermiddagen, der er det lidt nemmere bare at give sig hen. Kvinde, 27 år Det fordi det er det billigste for mig. Kvinde, 30 år I toget ville jeg nok få lavet noget mere arbejde. Men for mig er det primært en afvejning af at det (red: samkørsel) er billigere. Det nye rejsekort gjorde det dyrere og mere vanskeligt at køre med det offentlige. Det er i hvert fald min oplevelse. Kvinde, 48 år Menneskelige incitamenter Transporten til og fra arbjede opleves af pendler-passagerne mest som en praktisk ting de skal have på plads, så de ikke skal tænke over det. Flere af pendler-passagerne synes at toget er mere komfortabelt end at køre med, så det er i høj grad de praktiske incitamenter, tid og økonomi. Når samkørsel så ikke fravælges, skyldes det, at samkørselsturen udover de praktiske fordele for det meste også er hyggelig. Lige de første gange synes jeg at det var grænseoverskridende at sætte sig ind i en bil og så køre i 45 minutter med en jeg ikke kender. Men hende jeg kører mest med, hun er meget imødekommende, og vil rigtig gerne tale. Samtalen går nemt med hende. Og med de andre jeg kører med er det også meget hyggeligt. Kvinde, 27 år

11 Side I udgangspunktet synes jeg kun at verden bliver et sjovere sted af at køre med. Men man er også nød til at selv at være lidt på. Som passager tænker man lidt over hvad chaufføren nu er til og retter lidt ind efter det. ( ) Oplevelsen af at køre med er for det meste god. Men det kommer selvfølgelig an på hvem man kommer til at køre med. Dem der bare skal have et overskud, de er lidt trælse at køre med. Kvinde, 48 år For pendler-passageren gælder det også at de er opmærksomme på at turen skal være en god oplevelse ved bidrager med det de tror chaufføren vil sætte pris på. Organisering Planlægning og koordinering fylder en del for pendler-passageren. I og med at det ikke er en fast ordning skal kørslen arrangeres mere eller mindre fra gang til gang. Ingen af pendler-passagerne foretrækker dette, men fordelen ved at kunne køre med opvejer den tidsmæssige investering det kræver at koordinere turene. Når man ikke kører strækningen hver dag, kommer koordinering hurtigt til at fylde meget. Det er lidt træls ind imellem. Særligt hvis det ender med at ikke at kunne lade sig gøre. Kvinde, 30 år For mig kan det være lidt stressende det der med at få transporten på plads. Jeg vil gerne have styr på det for en uge af gangen, så man kan slippe det igen. Kvinde, 22 år En af pendler-passagerne har forsøgt at overkomme udfordringen ved at forsøge at formalisere aftalen så meget som det har kunnet lade sig gøre. Vi har lavet en aftale om, at jeg kigger i hendes kalender hver uge og så skriver jeg hende en mail med de dage jeg gerne vil med. Så nu er det lidt mere en rutine og jeg slipper for at få dårlig samvittighed over at skulle spørge hende. Det passer også fint for hende for så slipper hun får at bruge alt for meget tid på det. Kvinde, 27 år Rent praktisk aftales turene med kolleger enten mundligt på arbejdspladsen eller over mail og SMS. Pris aftales indbyrdes med den pågældende kollega og MobilePay benyttes til betaling. Bookes et lift gennem GoMore anvendes GoMores system til koordinering og betaling.

12 Side Liftudbyderen Liftudbyderen er en pendler, som udbyder alle eller en stor del af sine daglige pendlerture som lift og har passagerer med i det omfang, de udbudte lift bookes. Det er typisk nye folk fra gang til gang, men der er også gengangere ind imellem. Liftudbyderen kører typisk en længere distance (+30 km hver vej). Praktiske incitamenter Liftudbyderen kører mange kilometer på vejene, så det økonomiske bidrag, der kommer ud af at have én eller flere personer med på turen, er det bærende incitament for indgå i samkørsel. For mig er det primært pengene, der trækker. Men jeg er blevet mere bevidst om, at den enkelte 50'er ikke er så vigtig. Relationen skal også give mening. Så jeg springer gerne en tur over, selvom jeg gerne vil have mange med. Mand, 27 år Men irritation over den trafikale situation, der opleves ude på vejene, har også fået en af informanterne til at tænke i, hvad hun selv kan gøre ved det. Her var samkørsel svaret. Jeg tager 35 kr. for en tur, og det er fint for mig med et tilskud, men jeg gør det ikke for som sådan at tjene noget. Det er mere for at få bilen fyldt op. Det er simpelthen vildt, så mange der sidder der i deres egen bil, og så ender vi alle i kø. Det har jeg simpelthen ikke temperament til. Menneskelige incitamenter For liftudbyderen er det et aktivt tilvalg at have passagerer med. Kvinde, 46 år Hvis ikke jeg har folk med, så sætter jeg en god podcast eller god musik på og nyder turen. Det er svært, når man har nogen med, så det sociale er vigtigt, når man har nogen med. Ellers bliver det for lang en tur og for lille fortjeneste. Derfor er det også vigtigt for liftudbyderen, at samtalen og samværet i bilen er en rar oplevelse. Mand, 27 år Det er ærgerligt, hvis samtalen ikke kører, så kan der være lidt langt hjem. Man skal være to til tango. Heldigvis er det ikke så ofte (red: af samtalen ikke fungerer). Mand, 27 år Men selvom det er selvvalgt og for det meste fungerer, kan det indimellem blive anstrengende at have passagerer med. Det er nye mennesker for det meste, og det kan man godt køre lidt død i. Man ser dem jo ikke igen, og det er meget tid, man bruger på det. At skulle være på efter en arbejdsdag. Det er ikke altid, man gider eller orker. Men hvis jeg ikke taler, hvad tænker de så? Man kan hurtig skabe dårlig stemning, hvis man siger, man ikke gider tale. Det kan være lidt svært indimellem. Jeg har ladet være et par gange, men det er jeg stoppet med, fordi det bliver for akavet. Jeg holder meget øje med, hvad der sker, og jeg vil gerne have, at de har en god oplevelse. Mand, 27 å

13 Side Men når samværet går godt, så betyder den sociale gevinst også noget for liftudbyderen. Jeg synes for det meste, at det er rigtig hyggeligt at have nogen med. Man hører mange gode historier. Det er rigtig spændene, når man er sådan en, der er nysgerrig og udadvendt som mig. Jeg havde fx et par piger med, der skulle til x-factor audition for et par uger siden. De var ret spændte. Kvinde, 46 år Dem jeg har opbygget en relation til, dem vil jeg meget gerne have med igen, og jeg skriver også nogen gange til dem: hva' så, skal I ikke snart med igen, eller: næste tur giver jeg, fordi jeg synes, at det er hyggeligt. Men det er også fordi, vi har fået opbygget en eller anden form for venskab. Organisering Mand, 27 år Liftudbyderne benytter GoMore til at udbyde lift igennem, da det opleves som det bedste værktøj. Det handler om sikkerhed ift. at få betaling og om tryghed ift. hvem der kører med, når nu det ofte er ukendte personer. Når jeg bruger GoMore, så har de jo lidt verificeret dem og sådan noget, så det er meget fint. Og så er turene jo også betalt, så man ikke risikerer at blive snydt. I takt med at jeg er blevet lidt ældre, så synes jeg da, at jeg er blevet lidt mere nervøst anlagt. Man hører jo så mange ting. Kvinde, 46 år På GoMore, der har jeg ligesom reserveret pengene. Afbryder de inden for 24 timer før, så får jeg 50 procent af beløbet. Så man kan sige, at jeg har en dækning gennem GoMore. Der er også en større chance for, at de ikke brænder mig af. Eller at de skriver, at de bliver 10 min forsinket. Men det er bare ærgerligt. Bussen venter heller ikke. Og jeg får stadig mine penge. Jeg kan godt forstå, at folk gør sådan, fordi det er jo bare lille mig, der venter, men jeg synes stadigvæk, at det er mangel på respekt, at man bare laller. Der ser jeg så lidt professionelt på det. Jeg gider ikke vente. Mand, 27 år At blive brændt af eller at vente på passagerer, der kommer for sent, er irriterende. Derfor er liftudbyderen præcise i deres kommunikation på GoMore om, hvad rammerne for liftet er, og hvad passagererne kan forvente, når de kører med. Som chauffør vil man gerne bare hjem. Man gider ikke bruge et par minutter på at vente. Hvis de er klar og står på vejen, så er det intet problem lige at tage dem med. For mig er det en bevidst handling, at jeg pendler, men det er ikke en bevidst handling, at jeg bliver forsinket. Derfor skriver jeg også konkret i mine ture, at vi kører fra min arbejdsplads, hvor vi kan mødes ved bænkene der er ude foran, og så følges vi om til bilen. Hvis folk begynder at skrive, om de kan blive samlet op, svarede jeg dem i starten, men det gør jeg ikke mere. Det er er ikke et arbejde for mig. Mand, 27 år I mine lift står, at de skal komme til mig (på min arbejdsplads), og at vi kører på det og det tidspunkt. Om morgenen kører jeg gennem byen i Silkeborg, så der kan jeg godt have personer med fra busstationen. Men hvordan de kommer til mig, må de selv finde ud af. Det vil tage alt for lang tid, hvis jeg skal ind forbi Aarhus midtby for at have nogen med hjem. Kvinde, 46 år

14 Side Børneekspressen Børneekspressen består af forældre, der er gået sammen og skiftes til at køre deres børn til fritids- og sportsaktiviteter. Det er karakteristisk for typen, at de er bosat i en mindre by med så lang afstand til stedet for aktiviteten, at børnene ikke selv har mulighed for at transportere sig. Jeg har to piger, der går til svømning i nabobyen. Den ligger 9 kilometer væk, så det er for langt på cykel. Det tager ca. 10 minutter at køre dertil i bil. Den ene er elitesvømmer, så hun træner faktisk 3 gange om ugen. Og så er der indimellem stævner i weekenden. Praktiske incitamenter Kvinde, 43 år Ved at fylde bilerne op og skiftes til at køre, bliver det antal ture den enkelte forælder skal køre væsentligt lavere, end hvis de skulle køre egne børn hver gang, de skal afsted. I stedet for at køre frem og tilbage mellem hjem og klub op mod tre gange om ugen gør ordningen det muligt, at forældrene i stedet kan nøjes med at køre en gang om ugen eller hver fjortende dag. Fordelen er så simpel, at man ikke skal afsted så mange gange. Derudover skal andre søskende heller ikke være alene hjemme så ofte, imens man er afsted. Det synes jeg også er en fordel Kvinde, 43 år Ordningen har givet friheder i forhold til, at man ikke skal køre så ofte. Det har sparret rigtig mange turer. Kvinde, 47 år Menneskelige incitamenter Udover at ordningen gør det lettere at være forælder til børn, der skal transporteres til sports- og fritidsaktiviteter, så ser forældrene i børneekspressen samtidigt også en gevinst for børnene imellem. Det sociale børnene imellem synes jeg også er meget vigtigt. Det kommer ligesom oveni, at jeg sparer noget tid, for det ryster børnene i klubben rigtig godt sammen - også på tværs af aldre. Det giver dem virkelig noget, når de er afsted sammen. Kvinde, 47 år Organisering Planen for hvem der kører hvornår udarbejdes i fællesskab forældrene imellem. Hos os prøver vi at aftale på 3 måneders basis, hvem der kører hvilke dage, og hvis der så opstår noget, så deler vi ud undervejs. Det sværeste er at afsætte de dage, hvor man skal meget tidligt afsted i weekenden, men der er god opbakning for det meste, så det plejer at gå op uden de store problemer. Kvinde, 47 år

15 Side Til dialogen anvendes enten Facebooks Messenger app eller en lukket Facebook-gruppe. Aftalerne koordineres via en lukket Facebook-side for klubben, som forældrene har adgang til. Så skriver vi frem og tilbage der. Kvinde, 47 år Vi bruger Messenger (Facebooks app), hvor vi skriver sammen. Her aftaler vi, hvem der kører ud, og hvem der henter, for typisk vil det være to forskellige. Det fungerer rigtig godt. Kvinde, 43 år Selve transporten foregår ved, at børnene går til et fælles opsamlingssted, så det er nemt for den forælder der skal køre at tage dem med. Børnene afsættes igen samme sted, når der køres retur eller køres helt hjem. Vi har et specielt opsamlingssted i byen. Et godt sted at holde ind. Det hedder ved hestene. Alle kender og kan finde derhen. Vores luksusbørn er vant til at blive fragtet, men de kan altså godt tåle selv at gå derhen. Det er nemmere og hurtigere at køre derned og samle alle op, så man ikke skal rundt til dem alle sammen. Vi har så en med, der bor lidt ude på landet. Hun bliver engang imellem hentet hjemme. I vintermånederne afleverer vi alle hjemme. Kvinde, 43 år

16 Side Forslag til næste skridt Kigger man på tværs af samkørselstyperne, fremkommer en række fællestræk, som siger noget om, hvad der karakteriserer de situationer, hvor samkørsel fungerer godt. I det følgende beskrives fire punkter, som vi på baggrund af undersøgelsen vil foreslå, at der tages højde for i forbindelse med udarbejdelsen af designforslag til en mulig samkørsels-feature. En mellemmand der kan forbinde folk For at samkørsel kan ske, skal personer i kontakt med hinanden. De informanter der har deltaget i undersøgelsen er enten blevet forbundet gennem deres arbejdsplads, via GoMore, gennem samkørselsgrupper på Facebook eller gennem deres børns fritids-/sportsklub. At indtænke samkørsel som en del af en MaaS-løsning vil givetvis øge sandsynligheden for, at flere bliver opmærksomme på samkørsel som en mulighed. Det vil være derfor være oplagt at udforske forskellige muligheder for, hvordan MaaS-løsningen kan forbinde folk. Måske med fokus på, hvordan løsningen kan forbinde personer, der ikke kender hinanden på forhånd. En praktisk gevinst Samkørsel bliver en attraktiv transportform, når både chaufføren og dem der kører med får en praktisk gevinst ud af det. For chaufførerne handler det som oftest om at kunne reducere udgifter til kørsel, der alligevel foretages. For passagererne handler det om, at de sparer tid, samtidig med at samkørsel er billigere end andre transportmuligheder. Den praktiske gevinst synes at være særlig vigtig for dem, der kører med, hvor chaufførerne i ligeså høj grad, hvis ikke mere, vægter det sociale. En god samkørsels-konduite En samkørselstur er en særlig situation. Man sidder to eller flere mennesker tæt sammen. For de personer, der ikke kender hinanden, er dette sociale rum skrøbeligt. Nervøsiteten for en akavet eller ubehagelig situation lurer lige under overfladen. Omvendt er der stor social værdi i at køre sammen, når man kender hinanden godt, og der bruges ord som venskab om dem, man kører sammen med. Når samkørslen fungerer og bliver en god oplevelse, skyldes det, at både chauffør og passager aktivt bidrager til en fælles god oplevelse. Chaufføren skaber rammen for turen ved at tage godt imod passagererne og forsøger at gøre det til en god oplevelse for dem, der kører med ved fx at starte en dialog. Passageren er snarere gæst i bilen end passager der har købt billet, selvom der som regel foregår betaling for turen. Det er et privat rum, man som passager træder ind i. Derfor opfører man sig som passager ordentligt ved at respektere chaufførens anvisninger, overholde opsamlingstidspunkter og generelt forsøge at bidrage til en god stemning på turen. Da en sådan god samkørsels-konduite er en vigtig bestanddel af de situationer, hvor samkørsel fungerer godt, vil det være oplagt at udforske mulighederne for, hvordan MaaS-løsningen kan gøre brugere opmærksom på, at de er ved at indgå i en transportform, som stiller nogle andre krav til opførsel end fx offentlig transport gør, for at det bliver en god oplevelse for alle parter.

17 Side Effektiv kommunikation For at indgå en aftale om at køre sammen, er det nødvendigt, at man kan kommunikere med hinanden. Selv i situationer med helt faste aftaler kan der være behov for at give en besked. I de situationer hvor samkørsel fungerer godt benyttes typisk instant messaging-tjenester som Facebooks Messenger app eller almindelig SMS på telefonen. Det er lige ved hånden, og det er derfor let at skrive til hinanden, når der er behov. Men ingen af undersøgelsens deltagere er begejstret for at bruge tid på at koordinere og vil gerne reducere tidsforbruget på koordinering til et minimum. Det vil derfor være oplagt at arbejde med, hvad det mest effektive kommunikationsflow vil være.

18

GRUPPEN PENDLERGRUPPEN

GRUPPEN PENDLERGRUPPEN PENDLERGRUPPEN GRUPPEN Vi er en fast gruppe der kører sammen Vi kender hinanden Det er for bøvlet at køre med forskellige Orienterer sig inden afgang, om nogen fra gruppen har skrevet besked om, at de

Læs mere

Hvad skal der til for, at folk vil åbne bildøren for hinanden?

Hvad skal der til for, at folk vil åbne bildøren for hinanden? Hvad skal der til for, at folk vil åbne bildøren for hinanden? kasper.noer@alexandra.dk Vision 2030 for Aarhus by www.smartmobilitet.dk Udfordring Mobility as a Service Nigel Zhuwaki Studiets opdrag Hvor

Læs mere

Generalforsamling d. 23. april 2013

Generalforsamling d. 23. april 2013 Generalforsamling d. 23. april 2013 Det har været en lidt mærkelig oplevelse at skulle skrive dette års beretning, og jeg har prøvet at udskyde den så længe som muligt, for tidligere år er jeg kommet ind

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Bilag 13: Transskription af interview med Marc

Bilag 13: Transskription af interview med Marc 13: Transskription af interview med Marc I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Marc. Spørgsmål vil være i fed og svar vil være i

Læs mere

Forældres betydning for børns cykling

Forældres betydning for børns cykling Forældres betydning for børns cykling Trine Agervig Carstensen, tac@life.ku.dk Oplæg på den Nationale Cykelkonference, Svendborg, 23.maj 2013 Et projekt om Hvorfor nogle børn hurtigt bliver habile cyklister

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Hvorfor transporterer vi os, som vi gør? Trafikbestillerkonference 2018

Hvorfor transporterer vi os, som vi gør? Trafikbestillerkonference 2018 Hvorfor transporterer vi os, som vi gør? Trafikbestillerkonference 2018 Vi ved det godt men hvorfor? Den kollektive transports image i vores område ligger blandt de laveste i Skandinavien (BEST-analysen),

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke)

Interview med eleven Lærke I = interviewer (Lasse), L = informant (Lærke) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 I: Hvilke nogle lektioner har I haft i dag? L: Hvilke nogle lektioner vi har haft i dag, vi har haft engelsk og samfundsfag.

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve

Hjemve. Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve FDF Ellevang-Risskov Tværmarksvej 20A 8240 Risskov FDF.dk/ellevang-risskov Hjemve Din guide til, hvordan du kan hjælpe dit barn med at håndtere hjemve Udarbejdet af Gitte Taasti på vegne af FDF Ellevang-Risskov

Læs mere

Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen?

Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen? Din e-guide til mere OVERSKUD Alle taler om det, men hvor finder du overskuddet, når hverdagen ofte selv står i vejen? For at hjælpe dig på vej med at finde dit overskud har jeg formuleret 7 vigtige spørgsmål.

Læs mere

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Hvad er der på menuen? Jeg vil blive bedre - hvad er vigtigt for børn når de

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie 15: Transskription af interview med Stephanie I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Stephanie. Spørgsmål vil være i fed og svar

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Projekt Reklamefilm Kom/IT. 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen

Projekt Reklamefilm Kom/IT. 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen Projekt Reklamefilm Kom/IT 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen Projektbeskrivelse Projektet går ud på at der skal udarbejdes en reklamefilm, der reklamere for en virksomhed/institution/produkt,

Læs mere

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson.

A: Ja, men også at de kan se, at der sker noget på en sæson. Interview 0 0 0 0 Interviewet indledes. I: For det første, prøv at beskrive hvad en god, ung instruktør er ifølge dig? A: Jamen, for mig er en god instruktør én, der tør tage ansvar, og én, der især melder

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer

Bilag. Bilag 1: Cirkeldiagrammer Bilag Bilag 1: Cirkeldiagrammer Bilag 2: Uddrag af transskriberet interview Uddrag af interview vedrørende Ugeskema gennemført d. 01.04.2016 R= Praktikant (Intervieweren) D= læreren. R: Hvad er så de største

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

Om eleverne på Læringslokomotivet

Om eleverne på Læringslokomotivet Om eleverne på Læringslokomotivet LÆRINGS- LOKOMOTIVET Intensive læringsforløb Indhold Forord 5 Om at føle sig privilegeret... 6 Om at have faglige udfordringer... 8 Om at have personlige og sociale udfordringer...

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Interview med Tove Nielsen - Årgang 2008 økonoma på Storedam. Hvorfor har du valgt at blive økonoma på Storedam? Jeg har egentligt ikke selv valgt at

Interview med Tove Nielsen - Årgang 2008 økonoma på Storedam. Hvorfor har du valgt at blive økonoma på Storedam? Jeg har egentligt ikke selv valgt at Ekstranummer Oktober 2017 Ved I, hvor dejligt det er at være økonoma på Storedam?... Og ved I, at vi har brug for flere økonomaer? Som alle ved, så skal vi på kursus for at blive stordammer. Når det slutter,

Læs mere

AD HOC FRIVILLIGE. fremtidens frivillige vil gerne gøre en indsats på fleksible vilkår. En guide til det lokale arbejde med ad hoc frivillige

AD HOC FRIVILLIGE. fremtidens frivillige vil gerne gøre en indsats på fleksible vilkår. En guide til det lokale arbejde med ad hoc frivillige AD HOC FRIVILLIGE fremtidens frivillige vil gerne gøre en indsats på fleksible vilkår En guide til det lokale arbejde med ad hoc frivillige AD HOC FRIVILLIGE fremtidens frivillige vil gerne gøre en indsats

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé...

Det er mig, Anna! Indhold. 1. Facebook... side En ny ven... side En lille hilsen... side På Skype... side En god idé... Det er mig, Anna! Polfoto Maskot Indhold 1. Facebook....................... side 2 2. En ny ven....................... side 2 3. En lille hilsen................... side 2 4. På Skype.......................

Læs mere

Jeg kan køre i bil som jeg vil, for det er mit kørekort!

Jeg kan køre i bil som jeg vil, for det er mit kørekort! Jeg kan køre i bil som jeg vil, for det er mit kørekort! Diskussion om at køre i bil på tjenesterejser Hovedspørgsmål Skriv to ideer til, hvad der kan få os til at bruge bilen mindre og samtidigt mere

Læs mere

Evaluering af virtuel undervisning den 30. januar 2008

Evaluering af virtuel undervisning den 30. januar 2008 Virtuel undervisning 1 Side 1 af 7 1v Helsingør Gymnasium Evaluering af virtuel undervisning den 30. januar 2008 Oversigt over spørgsmål 1. Var opgaven i engelsk af passende længde? 2. Var opgaven i engelsk

Læs mere

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre? Interviews og observationer fra MOT-sammen 2018 Indhold Interview 1...1 Interview 2:...2 Interview 3:...4 Interview 4:...5 Interview 5...6 Interview 6:...8 Observationer:...9 Interview 1 Informant: Mand,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon)

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) hallo det er Rasmus INTERVIEWER1: Goddag Rasmus, vi fik lov til at ringe til

Læs mere

Procent Antal S2. Hvilken kommune bor du i? Hedensted Kommune 100,0% Respondenter 511 Total 100,0% 511. Nej 10,2% 52

Procent Antal S2. Hvilken kommune bor du i? Hedensted Kommune 100,0% Respondenter 511 Total 100,0% 511. Nej 10,2% 52 S2. Hvilken kommune bor du i? Hedensted Kommune 100,0% Respondenter 511 100,0% 511 Q1. Har du kørekort? Ja 89,8% Respondenter 459 Nej 10,2% 52 100,0% 511 Q2. Hvor ofte anvender du følgende transportformer?

Læs mere

BORGERPANELET VORES ODENSE

BORGERPANELET VORES ODENSE BORGERPANELET VORES ODENSE 1. kvartal: Tilgængelighed Samlede resultater November 2018 KORT OM UNDERSØGELSEN OG PANELET Der gennemføres årligt tre undersøgelser i Odense Kommunes borgerpanel Vores Odense.

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

10 spørgsmål til pædagogen

10 spørgsmål til pædagogen 10 spørgsmål til pædagogen 1. Hvorfor er I så få på stuen om morgenen? Som det er nu hos os, er vi 2 voksne om morgenen kl. 8.30 i vuggestuen og 2 kl. 9 i børnehaverne, og det fungerer godt. For det meste

Læs mere

FØLG MED MIG! SERVICE GUIDE SERVICESIMONHJÆLPER :)

FØLG MED MIG! SERVICE GUIDE SERVICESIMONHJÆLPER :) FØLG MED MIG! SIMONHJÆLPER :) TORBENHØYERSIGER :) ER PÅ MISSION SÆT I GANG VI VIL VÆRE BEDST Det er vildt imponerende at se og høre de eksempler på god service, der kommer frem i dette hæfte. Idérigdommen

Læs mere

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser

Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Individuel udviklingssamtale Fokus på livsfaser Livsfasepolitik I Region Midtjyllands livsfasepolitik defineres det, at vi ønsker at være en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere, uanset hvilken

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår.

Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. Bilag G - Sofie 00.00 Benjamin: Så det første jeg godt kunne tænke mig at bede dig fortælle mig lidt om, det er en helt almindelig hverdag, hvor arbejde indgår. 00.10 Sofie: Ja, jamen det er, at jeg står

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

Forældremøde Vibeholm SFO d. 1. dec Forældre ideer til forbedringer. 130 forældre har bidraget med nedenstående ideer

Forældremøde Vibeholm SFO d. 1. dec Forældre ideer til forbedringer. 130 forældre har bidraget med nedenstående ideer Forældremøde Vibeholm SFO d. 1. dec.2010 Forældre ideer til forbedringer. 130 forældre har bidraget med nedenstående ideer Fællesaktiviteter om onsdagen kl. 14.00-15.30 - Hvordan kan vi samarbejde om at

Læs mere

Dialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner

Dialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner Dialogkort Spillet består af 28 dialogkort med spørgsmål, svar og perspektiverende spørgsmål i fire kategorier: Penge, Hjerne, Statistik og Venner. 7.-10. klasse / 15-60 min. Spillevejledning: Gruppedialog

Læs mere

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen

Guide. skilsmisse. Plej parforholdet på ferien. og undgå. sider. Sådan bygger I parforholdet op igen Sådan bygger I parforholdet op igen Foto: Scanpix/Iris Guide Juni 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Plej parforholdet på ferien 12 sider og undgå skilsmisse Plej parforholdet på ferien

Læs mere

3 TIPS TIL STØRRE PERSONLIGT OVERSKUD. Vibe Bendix

3 TIPS TIL STØRRE PERSONLIGT OVERSKUD. Vibe Bendix 3 TIPS TIL STØRRE PERSONLIGT OVERSKUD Vibe Bendix Indledning Tak for din interesse i mine 3 tips til større, personligt overskud. Inden vi går rigtigt i gang, vil jeg bede dig om at tage en dyb indånding,

Læs mere

Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten

Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten Afholdt den 6. september 2016 i Børnehaven Planetens daglige leder, Sus, indledte med at fortælle om målet for mødet. Ledelsen har et ønske om at få en forældregruppe,

Læs mere

Interview med eleven Cathrine I = interviewer (Anders), C = informant (Cathrine)

Interview med eleven Cathrine I = interviewer (Anders), C = informant (Cathrine) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Ja, mit det navn det er selvfølgelig Anders, og du hedder? athrine. Yes. Og du går i? 3.e. 3.e. Og lige nu har crossfit.

Læs mere

Kørsel til/fra modtagelsesklasse

Kørsel til/fra modtagelsesklasse Kørsel til/fra modtagelsesklasse 1 I denne pjece kan du finde praktisk information og gode råd om kørsel til og fra modtagelsesklasse. Denne pjece er til forældre, hvis barn er visiteret til en modtagelsesklasse

Læs mere

Ordførertale på Sundheds- og Omsorgsområdet v. Lise Thorsen (A)

Ordførertale på Sundheds- og Omsorgsområdet v. Lise Thorsen (A) Ordførertale på Sundheds- og Omsorgsområdet v. Lise Thorsen (A) Budget 2014 Borgerrepræsentationens 1. budgetmøde, 2. september 2013 Da jeg startede i skole for snart mange år siden, fortalte min mor mig

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Koncentration og trivsel

Koncentration og trivsel Koncentration og trivsel Svinninge Skytteforening skaber trivsel og bedre koncentrationsevne blandt unge på specialeskole. Nogle af skolens idrætstimer omlægges til den lokale skytteforening, hvor der

Læs mere

Bilag 6. Interview med Emil

Bilag 6. Interview med Emil Interview med Emil 5 10 15 20 25 30 Emil: Østjyllands Politi, det er Emil. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Emil: Ja hej. Cecilia: Hej. Nåmen tak fordi du lige havde tid til at snakke. Emil: Jamen selvfølgelig.

Læs mere

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

Samtaleguiden TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot bruge

Læs mere

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte

Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Case 3: Leder Hans Case 1: Medarbejder Charlotte Du er 35 år, og ansat som skrankeansvarlig på apoteket. Du har været her i 5 år og tidligere været meget stabil. På det sidste har du haft en del fravær

Læs mere

Kørsel til specialskole eller specialklasse

Kørsel til specialskole eller specialklasse Kørsel til specialskole eller specialklasse Kørsel til og fra specialskole eller specialklasse I denne pjece kan du finde praktisk information og gode råd om kørsel til og fra specialskole eller specialklasse.

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest NETVÆRKSGRUPPER -Kom godt i gang! Vores barn har autisme og selvom vi elsker vores helt specielle barn meget højt fremkalder vores liv med dette helt specielle menneske ofte nogle stærke følelser i os

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Skolebus Prebens Minibusser

Skolebus Prebens Minibusser Skolebus Prebens Minibusser Kontor: Telefontid 06:00 16:00 Tlf.: 4839 2405 Telefontid 16:00 06:00 telefonsvarer Husk: Ring besked ved afbud SKOLEBUS TIL ELEVER I FOLKESKOLEN Kommunen sørger for transport

Læs mere

Kørsel til specialskole eller specialklasse

Kørsel til specialskole eller specialklasse Kørsel til specialskole eller specialklasse 1 Kørsel til og fra specialskole eller specialklasse I denne pjece kan du finde praktisk information og gode råd om kørsel til og fra specialskole eller specialklasse.

Læs mere

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til MX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Bilag 2 interview IP2

Bilag 2 interview IP2 Bilag 2 interview IP2 Projekttitel: Supervision & Flow - A Relation? Overvågning & Flow - En Sammenhæng? Gruppenr: 11 Hus: SAMBACH 20.1 Semester: 2 Årstal: 2016 Udarbejdet af: Jakob Aagaard Hansen - Studienr.:

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

Kørsel til/fra specialskole eller specialklasse

Kørsel til/fra specialskole eller specialklasse Kørsel til/fra specialskole eller specialklasse 1 I denne pjece kan du finde praktisk information og gode råd om kørsel til og fra specialskole eller specialklasse. Denne pjece er til forældre, hvis barn

Læs mere

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001

u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 u13 FORÆLDREFOLDER Boldklubben Marienlyst Årgang 2001 Indholds fortegnelse Forord...3 Trænerens ansvar...4 Spillerens ansvar...5 Fælles regler for årgangene...6 Information...6 Deadlines...6 Forældre generelt...7

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Allerød Kommune Dagtilbud

Allerød Kommune Dagtilbud Udvidede åbningstider Allerød Kommune Dagtilbud 1 Indledning Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af kommissorium om Behov for dagtilbud med udvidede åbningstider. For at inddrage så mange forældre

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Selvevaluering 15/16. Emne: KIE værdier

Selvevaluering 15/16. Emne: KIE værdier Selvevaluering 15/16 Emne: KIE værdier Emnebegrundelse og metode: Med selvevalueringen 2016 ønsker vi at sætte fokus på en række af vores kerneværdier nemlig tillid, dialog, medindflydelse og gensidig

Læs mere

TELEDIALOG MED ANBRAGTE BØRN OG UNGE I HERNING KOMMUNE Opsamling af erfaringer og inspiration til videre brug

TELEDIALOG MED ANBRAGTE BØRN OG UNGE I HERNING KOMMUNE Opsamling af erfaringer og inspiration til videre brug TELEDIALOG MED ANBRAGTE BØRN OG UNGE I HERNING KOMMUNE Opsamling af erfaringer og inspiration til videre brug Hvad betyder Teledialog? Teledialog betyder, at man supplerer dialogen med anbragte børn og

Læs mere

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø

Hvordan har du det i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø i fritidshjemmet Samtale om børnemiljø Dansk Center for Undervisningsmiljø. Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk. dcum@dcum.dk. tlf. +45 722 654 00. fax +45 722 654 01 Postboks 2077. Blommevej

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

At dele stjernestunder

At dele stjernestunder TEMA Stress Værktøj 6 At dele stjernestunder 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Arbejdsgruppens forberedelse Processen trin for trin 4 Redskab 1: Inspiration til oplæg 4 Redskab 2: Øvelse

Læs mere

- lærer bedst. Børnene kommer gruppevis på besøg hos hinanden. Legegrupper er med til at skabe sammenhold og nye venskaber opstår. Se side 3-5.

- lærer bedst. Børnene kommer gruppevis på besøg hos hinanden. Legegrupper er med til at skabe sammenhold og nye venskaber opstår. Se side 3-5. - lærer bedst 1 Legegrupper Børnene kommer gruppevis på besøg hos hinanden. Legegrupper er med til at skabe sammenhold og nye venskaber opstår. Se side 3-5. Indskolingen (0-3 klasse). Forældremøde Idéer

Læs mere

Trivselspolitik på Ejerslykkeskolen

Trivselspolitik på Ejerslykkeskolen Trivselspolitik på Ejerslykkeskolen At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer noget. På skolen gør vi vores bedste

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Trængsel gør det svært at være pendler

Trængsel gør det svært at være pendler Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den

Læs mere

Referat af patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI)

Referat af patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI) Referat af patientfeedbackmøde 25.4 2019 vedr. patientstyrede indlæggelser (PSI) Møde: Patientfeedbackmøde vedr. patientstyrede indlæggelser Dato: 25. april 2019 Kl.: 16.00 18.30 Sted: PC Nordsjælland,

Læs mere

værktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6

værktøj 6 At dele stjernestunder At dele stjernestunder værktøj 6 værktøj 6 At dele stjernestunder værktøj 6 1 Indhold Værktøj 6 3 Introduktion 3 Formålet med dette værktøj 4 Arbejdsgruppens forberedelse 4 Processen trin for trin 5 Redskab 1: Inspiration til oplæg 6

Læs mere

Tre trin til dit personlige ledelsesgrundlag

Tre trin til dit personlige ledelsesgrundlag Tre trin til dit personlige ledelsesgrundlag Har du fået meldt dit personlige ledelsesgrundlag ud - eller er processen druknet i den daglige drift? Her får du tre enkle trin, der kan hjælpe dig på vej.

Læs mere

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet Introduktion og læsevejledning Børnepanelet var samlet for fjerde og sidste gang både i København og i Jylland i april/maj 2017. I alt deltog 23 børn og

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Kørsel til specialskole eller specialklasse

Kørsel til specialskole eller specialklasse Kørsel til specialskole eller specialklasse Velkommen til skolekørsel til specialskole eller specialklasse Praktisk information og gode råd omkring kørsel til specialskole eller specialklasse. Denne pjece

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL UNGES FRITIDSLIV En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet april 2019 Grafisk design: Peter Waldorph

Læs mere

Min livshistorie. Navn: Juni 2018.

Min livshistorie. Navn: Juni 2018. Min livshistorie Navn: Formålet med at skrive din livshistorie Når du ikke længere kan kommunikere, huske eller klare hverdagen selv, og får brug for hjælp, er det vigtigt, at de personer som er omkring

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene

Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Nogle få input omkring unge, foreningsliv og udviklingspuljer! DUF 6.oktober 2011 Victor s

Læs mere

OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...

OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... Opgaven løses i makkerpar. Aftal interviews med hinanden inden for de næste 2 dage. Sæt 30 min. af, så I også når reflektionsopgaven. Makkerne interviewer hinanden

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere