Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet
|
|
|
- Silje Mørk
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Digital dannelse & Itdidaktik Michael Paulsen, Aalborg Universitet 1
2 Agenda Digital dannelse og it-didaktik Hvorfor nu det? Hvad er det? Hvordan kan det ske i praksis? Fremtidens undervisning? 2
3 Hvorfor digital dannelse? Udgangspunkt Realitet: et samfund fyldt med stadig flere digitale medier og it => skolen må påtage sig ansvar for at lære eleverne at kunne begå sig, arbejde og lære i den nye medierealitet Hverken forbud eller ligegyldighed er vejen frem hertil Der er brug for at eleverne bliver digitalt dannede - men hvad er det? 3
4 Digital Dannelse - en heuristisk model Indsamling at kunne finde, bearbejde og vurdere information fra nettet på kvalificeret og relevant vis fx: wiki Udtryk at kunne udtrykke sig fagligt kompetent via nye digitale medier fx: podcast Refleksivitet at kunne reflektere over, hvordan medierne kan bruges mest hensigtsmæssigt fx: alle Deltagelse/kommunikation at kunne deltage aktivt lærende og fagligt bidragende i undervisningen og samfundet via de nye medier fx: mikroblogging 4
5 Hvorfor it-didaktik? Digitale medier Analoge medier Tryk Skrift Tale Undervisningsinteraktions(u)muligheder Men gab mellem aktuel praksis og potentialer ifølge især mange internationale undersøgelser 5
6 Potentialer ved de nye medier Bedre Læring: Udvider mulighederne for at udtrykke sig, deltage, samarbejde, finde information, reflektere sammen og lære noget. Flere muligheder for hjælp, lærerfeedback, læringssamarbejde, vidensdeling, elevproduktioner, undervisningsdifferentiering, notetagning, gemme viden og processkrivning. Bedre fællesskab: Udvider mulighederne for at lære hinanden at kende, blive fortrolig med hinanden, lave ting sammen, blive venner, knytte og vedligeholde relationer, lære hinandens venner at kende og danne fællesskaber, "backchannel", netværk - og planlægge fester, lave lektier sammen osv. Bedre studiemiljø: Udvider mulighederne for kontakt mellem skolen og eleverne, kontakt på tværs af klasser og årgange, til gamle elever og kommende elever og deltagelse i aktiviteter på skolen ud over undervisningen. Hertil også muligheder for kontakt med fraværende elever, virtuel studiecafe og lektiehjælp. Bedre omverdenskontakt: Udvider mulighederne for kontakt med omkringliggende samfund, mennesker i andre lande, politikere, forskere, venskabsklasser osv. og dermed mere virkelighedsnær læring og perspektivudvidende undervisning. Bedre motivation og engagement: Udvider mulighederne for at skabe undervisning, som eleverne finder sjovt, spændende, udfordrende og engagerende. Større variation af undervisningsformer og overskridelse af traditionel klasserumsundervisning. Flere udtryksformer og mobil læring kan inddrages og kombineres. Bedre medie- og it-kompetencer: Udvider mulighederne for at eleverne lærer at begå sig kompetent og dannet i samfundet, eftersom dette i stigende grad overalt er præget af den nye mediesituation. Fx udvider medierne ikke blot mulighederne for markedsføring, men også for at afprøve og lære markedsføring. 6
7 Mediedidaktisk model Indragelse af sociale medier (2) (1) (1) Forbud Refleksivitet 7 Ligegyldighed
8 Medierefleksivitet Fokus 1: Bevidsthed om multitasking, opmærksomhed og distraktion Skabe bevidsthed om at man ikke kan multitaske, opmærksomhed på sin egen opmærksomhed og opmærksom på, hvordan man påvirker andres opmærksomhed Fx: Lave multitaskingtests + refleksion over resultat Fx: Undersøge forskellige rum: også lektierummet og eksamensrummet Fx: Individuel samtale om elvens opmærksomhedsarbejde Fx: skabe distance: arbejde med litteratur, film etc. om vanskeligheder i det nye mediemiljø Fokus 2: Bevidsthed om hvilke medier der er bedst at bruge og hvordan man bruger dem bedst I forhold til læring, kommunikation med lærer, feedback, lektier, læringssamarbejde, fællesskab, deltagelse, inklusion, informationsbearbejdning, elevproduktioner, refleksion over undervisningen, pauser. Fx: Elever finder information på nettet - bruges de beste medier bedst muligt? FX: Elever tager noter - bruges de bedste medier bedst muligt? Fx: Elever laver aftaler, klassearrangementer mv. - bruges de bedste medier bedst muligt? Fx: Elever tager en lille pause fra undervisningen - bruges de bedste medier bedst muligt? 8
9 Gruppearbejde 1 10 min. - Hvordan vil I forbedre elevernes medierefleksivitet? NB: Skriv løbende Jeres svar ind på Twitter, hold øje med de andre gruppers svar og kommenter på de andre gruppers svar Husk at brug #skolechat Formål: skabe fælles dialog og idebrainstorm om, hvordan man kan arbejde med at forbedre elevernes medierefleksivitet 9
10 Nye deltagelsesformer Twitter til spørgsmål og svar Twitter multipleksing + Mange bliver skrivende deltagende samtidigt på en for hinanden synlig måde + Fx: film analyseres mens filmen ses, oplæg diskuteres under oplæg - Er svært, skal læres, og alle er ikke lige gode til det - er svært i ikke-hermeneutiske fag + nogle er stille på Twitter Twitter backchannel Twitter til + Eleverne kan hjælpe hinanden, fx i matematik og med lektier mv Eleverne bruger næsten kun mediet, når lærerne opfordrer dertil Twitter til at følge og fortælle om personer + Elevernes interesser kan aktiveres - Oplagt i sprogfag Twitter til at dele og diskutere links + Eleverne bliver mere mediebevidste og delingen og diskussionen inviterer til deltagelse 10
11
12
13 Arbejde med engagementet Fagligt afventende Fagligt ambivalent Fagligt bidragende Socialt bidragende De kontaktsøgende De veltilpasse 6 -> 4 De integrerede 5 -> 7 Socialt ambivalent De adspredte 2 -> 0 De forvirrede 6 -> 11 De pligtopfyldende 2 -> 2 Socialt tilbageholdende De uintegrerede 2 -> 0 De løst relaterede 1 -> 0 De instrumentelle 13
14 Gruppearbejde 2 10 min. - gruppearbejde 2: hvordan vil I inddrage mikroblogging til at skabe bedre deltagelse? NB: Skriv løbende Jeres svar ind på Twitter, hold øje med de andre gruppers svar og kommenter på de andre gruppers svar Husk at bruge #skolechat Formål: skabe fælles dialog og idebrainstorm om, hvordan man kan arbejde med at bruge de nye medier til at få flere elever til at deltage aktivt lærende 14
15 Den nye informationssituation - det gennemhullede undervisningsrum interaktion Undervisningen ligner klasseundervisning fra "før" med interaktion mellem lærer og elever inden for 4 vægge med tavle, lærebog osv., men... 15
16 Gruppearbejde 3 - eksperiment med den nye informationssituation 10 min. Hvad kan vi finde her og nu på nettet der kan inspirere os til at blive klogere på digital dannelse og it-didaktik? - mikroblog gode links Husk at bruge #skolechat 16
17 Gruppearbejde 4 - eksperiment med nye udtryksformer 10 min. Lav et præsentabelt mindmap over vigtige aspekter ved hhv. digital dannelse og it-didaktik 17
18 Fremtidens undervisning? Tendens: Undervisningsrummet gennemhulles tidsligt, sagligt, rumligt og socialt => Scenarie 1: Netværksdannelse. Fra lukket klasserumsundervisning til lærerstøttet læring. Yderligere individualisering. Yderligere fokus på læring, transformation og proces frem for undervisning, resultat og kompetence. Læreren bliver endnu mere en facilitator end en underviser, der støtter på alle tider og steder. Eleverne netværker sig frem til læring. Ingen stor eksamen. Scenarie 2: Fællesskabsdannelse. Fra lukket klasserumsundervisning til et åbent it-baseret læringsfællesskab. Yderligere fokus på læringssamarbejde i åben kontakt med omverden. Lærerne deltager som team og eleverne opbygger viden sammen, fx fælles noter, lektiehjælp etc. Klassen går til eksamen. Scenarie 3: Verdensborgerdannelse. Det nye digitale undervisningsmiljø bruges til at arbejde med epokale problemstillinger med højere autencitet, virkelighedskontakt og mobile læreprocesser i globalt perspektiv snarere end nationalt eller individualistisk: fx i relation til temaer som interkulturel dialog, social retfærdighed, bærekraftigt liv og mangfoldiggørelse af kreativitet. Projekteksamen. 18
Klasserumsledelse og læring. Michael Paulsen, Aalborg Universitet!
Klasserumsledelse og læring Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk 1 Agenda A. Styring af en klasserumskultur? B. Tre temaer om kultur & læring - eksempler på udfordringer
Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede
Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede Oplæg på startkonferencen for projektet klasserumsledelse og elevinddragelse 5. september 2013 Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg
Gymnasial undervisning i en digital verden
Gymnasial undervisning i en digital verden April 2015 Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk Agenda I. Hvorfor digitale medier i gymnasiet?
Socio Media Educa,on. Mellem forbud og ligegyldighed
Aarhus University konferencen for netværksprojektet vedr. fremmedsprog i gymnasiet d. 28. marts 2014 kl. 9.30-15.30 på Severin Kursuscenter i Middelfart Socio Media Educa,on Mellem forbud og ligegyldighed
Tre bølger i den digitale udvikling af skolerne
Tre bølger i den digitale udvikling af skolerne Oktober 2016 Michael Paulsen Lektor i pædagogik, Syddansk Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk 1 Agenda Overblik: tre bølger Diskussion
Sociale medier og undervisning på vej mod digital dannelse
Sociale medier og undervisning på vej mod digital dannelse Afslutningskonference på BIT-projektet. Randers HF & VUC Onsdag den 26. august 2015 kl. 12:00-16:00 VedLektor, PhD. Michael Paulsen og Lektor,
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Digitalisering og dannelse
Digitalisering og dannelse Kortlink.dk/rse4 November 2017 Michael Paulsen www.michaelpaulsen.dk Agenda 1) Hvad betyder digitalisering for dannelsesmulighederne og dannelsesopgaverne i gymnasiet? 2) Hvordan
DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER
DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,
DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE
DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 29.09.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK DIGITALE UDFORDRINGER I UNDERVISNINGEN AF UNGE Vi elsker det,
Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
Fra vidensdeling til produsage
De sociale medier er her, eleverne bruger dem, og Man kan ikke forbyde dem i klasseværelset. Mellem forbud og ligegyldighed Fra vidensdeling til produsage Lærernoter: Hvor blev den socialdemokratiske
PBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden
Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik
It på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Guide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen
5 veje til at understøtte fagligt udbytte af digital teknologi i undervisningen Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Inddrag elevers viden, erfaringer og ideer, når I drøfter jeres strategi for digitale teknologier
Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt
Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk
BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Undervisning i det nye samfund
Undervisning i det nye samfund Af Michael Paulsen, lektor i filosofi Aalborg Universitet - Hvorfor skal eleverne være på de sociale medier (Facebook, Instagram, Twitter osv.) i undervisningstiden? Er der
IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF
IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF 35 friskoler 0.-10. klasse 7200 elever Ca.850 ansatte 2 ansatte i FKF Hans Jørgen Hansen 2 Ny folkeskolereform fra 1.8.14 + ny digitaliseringsstrategi
Innovation i det almene gymnasium. Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg Universitet
Innovation i det almene gymnasium Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk Agenda I. Hvad betyder innovation? II. III. Hvorfor er innovation
IPADS I EN SKOLE I BEVÆGELSE MINE FØRSTE 100 DAGE MED IPAD
IPADS I EN SKOLE I BEVÆGELSE MINE FØRSTE 100 DAGE MED IPAD Forskningsresultater 3.9.2013 Kommunale It-koordinatorer I Region Syddanmark Mads Bo-Kristensen DETTE OPLÆG 1. Baggrund 2. Forskningsforløbet
Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle
Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Den digitale folkeskole "Læring uden grænser"
Td Den digitale folkeskole "Læring uden grænser" Den digitale folkeskole har elevernes læring i centrum. Det betyder, at vi i Kerteminde Kommunes skolevæsen har fire pejlemærker: - At eleverne udfordres
DIGITAL MOBNING. n INTRODUKTION
DIGITAL MOBNING DCUM anbefaler, at forebyggelsen af den digitale mobning bliver en integreret del af skolens øvrige trivselsarbejde. Kolind Centralskole og Lyshøjskolen i Kolding har særligt fokus på elevernes
Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København
Håndbog for net-studerende ved IT-Universitetet i København Jane Andersen IT-Universitetet i København, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S, [email protected] 31. januar 2005 1. Indledning IT-Universitetets
Studieplan for HHA , studieretningsforløbet
Studieplan for HHA 2009-2012, studieretningsforløbet Linie: Økonomisk orienteret linie Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Finansiering C eller Statistik C På linien arbejdes
Linjer / valgfag på Skåde Skole
Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet
foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder
Forord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence
Aktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, [email protected] Lisbeth Diernæs, [email protected] Program
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter
BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers
Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Velkommen til Klasseledelse og flow i indskolingen. Hvordan kan klasseledelse skabe et godt læringsmiljø samt understøtte flow i undervisningen?
Velkommen til Klasseledelse og flow i indskolingen Hvordan kan klasseledelse skabe et godt læringsmiljø samt understøtte flow i undervisningen? Dagens program Mindmap over associationer til hhv. klasseledelse
6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater
6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater Når lærerne udarbejder didaktiske rammer hvor eleverne arbejder selvstændigt i inden for
Vejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler
Vejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler Vores literacymiljø er et redskab, der inviterer jer i indskolingsteamet til at iagttage og samtale om det literacymiljø,
skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig
VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev
LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste
Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse
Efter- og videreuddannelse. - gør viden til værdi
Efter- og videreuddannelse - gør viden til værdi Velkommen til Cphbusiness Som studerende på Cphbusiness vil du møde en undervisningsform, der skaber kompetencer, du kan bruge til noget. Det betyder: at
1. Synlig læring og læringsledelse
På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
LEGO Education WeDo. Fremtiden tilhører de kreative ROBOTTER OG IT PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE
LEGO Education WeDo Fremtiden tilhører de kreative ROBOTTER OG IT PROBLEMLØSNING KREATIVITET SAMARBEJDE Aktiv læring Aktiv læring Forestil dig et læringsmiljø, som udfordrer dine elever til at eksperimentere,
LÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier
Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene
1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.
1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper
Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016
Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse
Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft
Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Kommunikér med gennemslagskraft Ledelse er præcis og tydelig kommunikation i alle sammenhænge. Derfor er gennemslagskraft og din måde at kommunikere på afgørende
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC
Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens
Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman [email protected] AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov
DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse
