Den digitale folkeskole "Læring uden grænser"
|
|
|
- Bertram Mathiasen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Td Den digitale folkeskole "Læring uden grænser" Den digitale folkeskole har elevernes læring i centrum. Det betyder, at vi i Kerteminde Kommunes skolevæsen har fire pejlemærker: - At eleverne udfordres optimalt på egen læring gennem differentierede muligheder ved brug af it - At it er en naturlig og integreret del af den daglige læring - At læring og er tilgængelig og kan deles - At digital dannelse er en del af hverdagen ud fra den verden vi indgår i og sammen med dem vi gør det med
2 It fylder mere og mere i samfundet, og det stiller helt nye krav til skolen. Det giver også nye muligheder, og lige som samfundet så ændres undervisningen også. Når teknologien og didaktikken spiller rigtigt sammen, så opstår der nye muligheder, som kan medvirke til nye læringsformer og øget læring. Fx kan læse- og skrivestøtte være en afgørende faktor for, at en elev både trives og får mulighed for at erhverve sig og for at udtrykke sig. Samspillet giver en ny måde at anskue undervisningen på. It tænkes ind, så det bidrager til læring. Teknologi Didaktik Læring Måden it kan anvendes på kan ses ud af SAMR-modellen, og det giver især et billede af, hvilke muligheder der er i forskellige teknologier. ibøger Afstemninger Alm. præsentationer m. Prezi og PowerPoint Noter i Evernote med kategorisering Integration af indhold embed - samle indhold fra mange steder på et sted Noter - deling og samarbejde Læsning med mulighed for integration af lyd og video Digitale tidslinjer med indhold som fx video Plancher Præsentationer m. video, links, filer mm. Tilknyt opgaver til en YouTube-video Lave ibøger Kahoot feedback Filadgang og fildeling Lav video der instruerer i indhold Se en YouTube-video i stedet for undervisning Læsning med mulighed for fx forstørrelse eller oplæsning Ændring Teknologien tillader ændringer, der laver om på opgavers konstruktion - fx Word integreret med , regneark og grafik Nyskabelse Noter Bogmærker og deling af disse Alm. læsning af tekst Forstærkning Teknologien erstatter traditionelle værktøjer med ændringer - fx Word med grundlæggende funktioner som kopier og sæt ind, stavekontrol Ændring Internetsøgning Erstatning Teknologien erstatter traditionelle værktøjer uden ændringer - fx Word bruges som skrivemaskine forstærkning Erstatning SAMR-modellen - eksempler Nyskabelse Teknologien tillader skabelsen af nye opgaver, der før ikke var mulige - fx arbejder flere simultant i Word, dokumentet deles via blog, FB og der kommenteres. Andre programmer integrerer Word eller modsat Noter m. billede, video og lyd i samspil m. andre Noter - webclipper Augmented reality Auresma FB-profiler for berømte personer Lave interaktive ibøger Kahoot feedback og viderebehandling af feedback Kolloborativ filadgang og fildeling og samarbejde og feedback samt produktion af indholdselementer fx på en wiki eller Office 365 Lav video eller lad eleverne lave video via educreation eller Explain Me Everything
3 På næste side ses teknologien sat i en sammenhæng med pædagogik og indhold i skolen ved hjælp af TPACK-modellen. TPACK-modellen giver et billede af undervisningssituationen i skolen med eller uden teknologi. Modellen bidrager til en bevidsthed om sammenhænge, og om hvor ting giver mening i forhold til læring. Teknologi kan i princippet både være analog og digital. Modellen er en anskuelse af sområder på spil i undervisningen. Modellen er anvendelig i planlægningsregi men også som refleksionsværktøj. Modellen består af tre grundlæggende dimensioner:, faglig og pædagogisk/didaktisk. Ud over dette er der krydsfelterne mellem dimensionerne. Omhandler om teknologi og evnen til at bruge teknologi. Underviserens evne til at bruge it og sikkert planlægge inddragelsen af teknologi i klasselokalet, eller modsat hvor det ikke er hensigtsmæssigt. Pædagogisk Omhandler om læring, dannelse og undervisning (planlægning, gennemførelse og evaluering). Fokus på elevens udvikling og differentiering samt styring af klassefælleskabet og samarbejdet. Faglig Omhandler om indhold i fagene begreber, teorier, rammer, metoder, beviser og dokumentation samt metoder til at udvikle faglig. og pædagogisk Forskellige teknologiers læringspotentiale. Kan en given teknologi fremme læring og i så fald hvordan? Undervisning og læring ændres gennem brug af teknologi, og der skal fokus på muligheder og udfordringer og respektive værktøjers hensigtsmæssighed i forhold til forskellige læringsstrategier. Pædagogisk og faglig Omhandler sammenhængen mellem et indhold i undervisningen, og hvordan dette føres ud i klassefælleskabets praksis med fokus på den enkelte elevs evner og individuelle og fælles læringsmål. og faglig Omhandler brugen af teknologi til at forbedre udforskningen af fagligt indhold, analyse af enkle og sammensatte medieudtryk, produktion og formidling af indhold samt kommunikation, deling og samarbejde. Teknologiens funktionalitet., pædagogisk og faglig Er den samlede fællesnævner, hvor fokus er på samspillet mellem teknologi, pædagogik og indhold, og hvordan de kan arbejde sammen for at fremme trivsel og læring. Et stærkt fagligt indhold indlæres gennem relevante læringsteorier understøttet af teknologien. Læring uden grænser sat i sammenhæng med teknologianvendelse og teknologiens samspil med pædagogik og indhold, udmønter sig i helt specifikke forhold gældende for elever og undervisere, og det giver helt nye ressourcer som kan anvendes i skolens virke.
4 TPACK-modellen (Technology, Pedagogy and Content Knowledge) pædagogisk faglig pædagogisk faglig Pædagogisk Faglig Pædagogisk faglig
5 Kerteminde Skolevæsen "Eleverne" Har blikket rettet mod fremtiden Fælles og personlige målrettede læringsforløb Elevindflydelse Kreativitet Eleven som producent Tilgængelige læringsressourcer Fleksible læringsmiljøer Varierede tilgange til faglige indholdsområder Varierede og differentierede udtryksformer Netværk og international dimension It som kompenserende hjælpemiddel Netværksskolen ud i verden International dimension Inddragelse af alle skolens parter: ansatte, forældre, elever, familie, fritidsliv, praktik, erhvervsliv Interaktive tavler Mobile enheder Elever i læsevanskeligheder Talblindhed Synshandicap Hørehandicap Mediers ligeværd inddragelse af lyd, billede og video i traditionelle tekstsammenhænge Skype for Business Det digitale penalhus Alle elever med en bærbar computer, tablet eller smartphone har et digitalt penalhus. De har mulighed for at arbejde med tekst, lyd, billeder og video, og de har adgang til massevis af programmer. Programmer kan være forskellige fra elev til elev afhængigt af behov.
6 Kerteminde Skolevæsen "Medarbejderne" Professionelle, engagerede og kompetente medarbejdere Fagteams Fælles mål it i fagene Hovedtemaer: Informationsøgning og -indsamling, analyse, produktion og formidling, kommunikation, deling og samarbejde Videndeling mellem professionelle Kompetenceudvikling Fællesskaber Læringsforløb progression i elevens læring MacBook - ipad "Vi vil være de bedste!" "Engagement er ikke et mål men resultatet af værdifuld undervisning"
7 Kerteminde Skolevæsen "Ressourcer" Ipads i indskoling/mellemskole og delvist i udskoling samt PC er i udskolingen BYOD (Bring Your Own Device - medbring din egen computer i skolen) Der er en stor fordel i at medbringe egen computer. Du kender udstyret, og du har altid mulighed for at arbejde med it i dine opgaver. Med en computer har du altid adgang til mange digitale læremidler 3D-printere, robotter/programmering, computerspil, digitale mikroskoper, droner, div. gadgets Programmer og forlagsmaterialer Office 365 kommunikation, lagring og arbejde med Office i skyen samt download af Microsoft Office på private maskiner Skoleintra til kommunikation med forældre MinUddannelse til årsplaner, læringsforløb og elevplaner Velfungerende it (it-infrastruktur) udvikles løbende mellem teknisk og pædagogisk afdeling Kerteminde Skolevæsen på Internettet Twitter #kertemindeskoler
Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, læring og trivsel
Retningslinjer for holddannelse - et element i skolereformen, der har betydning for elevernes faglige færdigheder, Retningslinjerne for holddannelse på Finderuphøj Skole har til formål at understøtte hvor
IKT-handleplan for Præstemarkskolen og Korsholm Skole 2013-2014
IKT-handleplan for Præstemarkskolen og Korsholm Skole 2013-2014 Table of Contents [hide] 1 IT-handleplan for Præstemarkskolen og Korsholm Skole 1.1 Undervisning i, med eller gennem it et historisk rids
PLANLÆG, SAMMENSÆT OG DEL UNDERVISNINGSMATERIALE. Fremtidens løsning til distribution af digitalt undervisningsmateriale
PLANLÆG, SAMMENSÆT OG DEL UNDERVISNINGSMATERIALE Fremtidens løsning til distribution af digitalt undervisningsmateriale DE VIGTIGSTE SPØRGSMÅL INDEN VI STARTER HVAD ER ET FORLØB I MEEBOOK? Et forløb er
IT I FOLKESKOLEN TØNDER KOMMUNE
IT I FOLKESKOLEN TØNDER KOMMUNE [REVIDERET AUGUST 2017] UDARBEJDET AF BØRN OG SKOLEFORVALTNINGEN TØNDER KOMMUNE INDHOLD It i folkeskolen i Tønder Kommune... 4 Kommunikation... 4 Læringsplatform og elevplan...
Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16
Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 1. Indledning Denne strategi er udtryk for en status, nogle retningslinjer og en plan for den fortsatte udvikling på it området. Målet er at styrke integrationen af
Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens
Faglig udvikling hos det pædagogiske personale
Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.
DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2016
www.taarnbybib.dk DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2016 TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER VELKOMMEN TIL TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKERS KURSER 2 Vil du gerne lære om det nye Windows styresystem, se hvad en 3D-printer
IT-strategiplan for skolerne 2010-14.
IT-strategiplan for skolerne 2010-14. 1 Forord. Gruppen har gennemarbejdet statusmateriale baseret på EVA s selvevalueringsmateriale til skolerne. Dette materiale afdækker ledelsesstrategier og lærerønsker
It på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden
Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik
DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi
DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet
IT I DANSK-FAGET. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense
IT I DANSK-FAGET Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense OM MIG... Iben Brink Haahr Dansk- og klasselærer i 6a Læsevejleder Supplerende undervisning IT-vejleder ang. IT-demo - Inklusion og differentiering
Kom godt i gang med OneDrive
Kom godt i gang med OneDrive Office365 er en mulighed for lærere og elever at bruge en office-pakke på egne enheder - man kan downloade det til brug på pc - mac - tablets og smartphones, i alt op til 5
KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD
KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,
Navision i undervisningen
Navision i undervisningen Side 1 af 8 Indhold Indledning...3 Eleverne...3 Skolemæssige forudsætninger...3 Elevernes alder...3 Arbejdserfaring...3 IT forudsætninger...3 IT på grundforløbet...4 Hvornår vi
INSPIRATIONSOPLÆG FOR EN IT-STRATEGI PÅ 0-18 ÅRSOMRÅDET
INSPIRATIONSOPLÆG FOR EN IT-STRATEGI PÅ 0-18 ÅRSOMRÅDET Børne- og Skoleudvalgets møde den 20. marts 2014 Indhold 1. Fremtidens (digitale) kompetencer... 2 2. Digitale læremidler som pædagogisk it i dagtilbud
Digitaliseringsstrategi 2013 2014. Gørslev skole & Skovboskolen
1. Indledning Gørslev skole og Skovboskolens IT og digitaliseringsstrategi består af tre dele: Vision, som er det overordnede sigte med digitaliseringen. Visionen beskrives nærmere i afsnit 2, side 2.
Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring. Skoleområdet. Mellemtrin
Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Skoleområdet Mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus på at læse for at lære; læsning styrkes i og
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:
It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014
It i folkeskolen Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet 22. januar 2014 Dagsorden Øget anvendelse af it i folkeskolen Forventninger til it Regeringens og
Slip undervisningen løs med digitale medier
Slip undervisningen løs med digitale medier Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer og mediepilot, Rantzausminde skole i Svendborg I denne artikel sættes
Temadag - substituerende it
Temadag - substituerende it OPLÆG Anders en historie fra Projekt IT-Mappen Hvor sidder "substituerende" Hvad mener vi med "inklusion" Mærk verden et eksperiment Didaktiske udfordringer IT-Didaktiske handlemuligheder
IT-handleplan for Toftlund Distriktsskole
IT-handleplan for Toftlund Distriktsskole 2016-2018 1 Denne IT-handleplan er udarbejdet for Toftlund Distriktsskole i efteråret 2016. Den tager udgangspunkt i Tønder kommunes IT-strategi og folkeskoleloven.
Dan Rolsted PIT. Side 1
Side 1 Side 2 Indledning I denne vejledning vil der vises hvordan Office 365 opsættes på de forskellige platforme, herunder IOS (ipad) og Android (HTC One). Derudover vil der også være vejledning til Windows
Officepakken til elever på Vallensbæks folkeskoler
Officepakken til elever på Vallensbæks folkeskoler Som en del af Vallensbæk Kommunes BYOD (Bring Your Own Device) løsning, tilbydes elever nu muligheden for at installere den fulde officepakke helt gratis,
Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring
Forord til skoleområdet Mellemtrin Læsekompetenceplan i Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet; mellemtrin På mellemtrinnet skifter fokus fra at lære at læse til fokus
Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet
Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,
MS Project 2010-2 dage Kom i gang med projektstyring
Kursustilbud IT Kurser Region Syddanmark HR Personaleudvikling i samarbejde med CAMPUS VEJLE Nuudbydes kurseri Microsoft Office 2010 fra introduktion til videregående Kursuscentret MS Project 2010-2 dage
Hvorfor skal børn lære at programmere? App Academy. Alle fortjener at kunne programmere
Hvorfor skal børn lære at programmere? App Academy Alle fortjener at kunne programmere App Academy Jernbanegade 27 6000 Kolding +45 51 922 722 [email protected] www.appacademy.dk Programmering på skemaet
Strategi og vision bag brugerportalsinitiativet
Strategi og vision bag brugerportalsinitiativet Udvikling over 30 35 år Programmering i ungdomsskolen Tekstbehandling og regneark Piccolo og piccoliner Datalokaler Pædagogisk læringscenter Mobile arbejdspladser
Eftermiddagens program
Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev
En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet
AD-ugen 46-2013 Didaktiske overvejelser En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet Vi har valgt at anskue vores læringssyn som værende
Work Smarter med Office 365 Online kursus
Work Smarter med Office 365 Online kursus På dette online kursus gennemgår vi en række af de apps, der indgår i Office 365. Du får en grundig indføring i programmernes værktøjer, hvordan de supplerer hinanden
Vi gør brug af differentieret undervisning, og elever der har behov tilbydes et fagligt løft.
Indskolingen Faglighed med kreativitet. Vi lægger stor vægt på forskellige arbejds- og samarbejdsformer for at eleverne kan agere i det kreative læringsmiljø. Kreativ undervisning kan eksempelvis være
Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson
Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern
Digital Læring Indsatsområde 2014-2016
Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Den digitale verden tema projekt i perioden april, maj, juni 2014 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem
Læringscentre i Faxe kommune
Læringscentre i Faxe kommune Forord Faxe Kommune er på vej. Gennem de seneste 10-15 år har udviklingen i læremidler ændret sig markant, fra kun at bestå af stort set analoge til at omfatte mange digitale.
Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder
Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der
Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Strategi for digital velfærd m.v.
Strategi for digital velfærd m.v. Ralf Klitgaard Jensen, Forhandlings- og udviklingschef, KL KITA temadag den 6. marts 2014 www.kl.dk/gevinstrealisering 2 Baggrund for arbejde med digitalisering af
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser
Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer
Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform
Qr-koder som evalueringsform eller produktionsform RAMMESÆTNING QR (Quick Response) koderne bliver også omtalt som 2D stregkoder og er kort fortalt en lille stregkode, som ved hjælp af en læser i din mobiltelefon,
Anmeldelser og læremiddeltjek
Anmeldelser og læremiddeltjek Fagbladet Folkeskolen (199.000 læsere per nummer) månedsmagasinet Undervisere (113.000 læsere per nummer) folkeskolen.dk undervisere.dk specialpaedagogik.dk ernaeringogsundhed.dk
Vurdering af digitalt læringsmiddel:
Vurdering af digitalt læringsmiddel: Indholdsfortegnelse: 1) Beskrivelse af Photo Story 3.. 2 a. Trin 1.. 3 b. Trin 2.. 5 c. Trin 3.. 5 d. Trin 4.. 6 e. Trin 5.. 6 2) Konklusion. 7 Claus B. Jensen Side
Digital Læring Indsatsområde 2014-2016
Digital Læring Indsatsområde 2014-2016 Den digitale verden tema projekt i perioden april, maj, juni 2014 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem
Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
UNGSYDS VALGFAGSTILBUD
UNGSYDS VALGFAGSTILBUD 2016-2017 1 Design og håndværk 60 timer Er du glad for at tegne, male og i det hele taget være en del af et fælleskab i et kreativt miljø, så er dette forløb sikkert noget for dig.
Digitaliseringsstrategi Skovboskolen
1. Indledning s IT og digitaliseringsstrategi består af tre dele: Vision, som er det overordnede sigte med digitaliseringen. Visionen beskrives nærmere i afsnit 2, side 2. Målsætninger, som er de konkrete
Har du set underviserens video om RNA oprensning inden du gik i laboratoriet?
FØR Har du set underviserens video om RNA oprensning inden du gik i laboratoriet? Hvis nej - hvorfor ikke Jeg følte mig godt forberedt efter gennemgangen. Jeg kan ikke huske det, men jeg fandt først videoerne
Installér din Officepakke 2013
Vær opmærksom på der godt kan forekomme andre billeder end dem som er illustreret. Dette er grundet ændringer fra microsoft. Blandt andet bliver SkyDrive ændret til OneDrive. Er du i tvivl om noget kan
2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Mål De nationale mål for folkeskolereformen er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Casebaseret eksamen Informationsteknologi Niveau E
Casebaseret eksamen Informationsteknologi Niveau E www.tdc.dk Indhold: Opgave 1: Kommunikation Side 2 Opgave 2: Word Side 2 Opgave 3: Excel Side 3 Opgave 4: PowerPoint Side 3 Opgave 5: Anskaffelse af IT-udstyr
Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål
7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv
1. definere nogle dogmeregler for god læring og undervisning med ipad. 2. arbejde med udvikling af nye læringsog undervisningsformer med ipad.
Dogmegruppen skal 1. definere nogle dogmeregler for god læring og undervisning med ipad. 2. arbejde med udvikling af nye læringsog undervisningsformer med ipad. 3. vælge temaer og faglige områder, som
Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen
Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene
Skolebiblioteket og skolen som læringscenter
, 2013 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet Læringscenteret
Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen
Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål
