BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter
|
|
|
- Alfred Eriksen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC... 2 Konklusion på evalueringen... 3 Tilbagemeldinger fra evalueringerne
2 BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Randers HF & VUC har modtaget tilskud til en mindre del af skolens tekniske og pædagogiske indsats i form af BIT-projektet. Vi har modtaget tilskud til to udviklingsprojekter, som har været en mindre del af det store BIT-projekt: Skriveproces og differentiering For at støtte kursisterne og særligt de såkaldte gymnasiefremmede i selve skriveprocessen, vil vi anvende digitale videns fora i forhold til differentiering (små arbejdsenheder), anerkendelse (følge den enkeltes skriveproces med støtte og inspiration) stilladsering (systematisk videndeling kursisterne imellem). Aktivering og motivering af kursister via kursistformidling Vi vil i dansk og matematik sætte kursisterne til at lave en wiki på GoogleSites, hvor udvalgte emner skal beskrives gennem tekst og podcasts. De to sider skal senere kunne bruges som opslagsværk. Det materiale kursisterne selv producerer, skal dels have en vis faglig kvalitet og dels have en formidlende karakter. Desuden kan en wiki være en platform hvor man nemt kan finde viden fra undervisningen. Randers HF & VUC har evalueret BIT-projektet ved to store spørgeskemaundersøgelser blandt alle de involverede kursister. Første gang i oktober og gentaget i april. Desuden har vi haft to forskere med i en følgegruppe: Jesper Tække fra medievidenskab på Aarhus Universitet og Michael Poulsen fra Institut for filosofi, pædagogik og religionsstudier på Syddansk Universitet. Forskerne har overværet undervisning, foretaget interview blandt involverede lærere og kursister, sparret med blandt andet de lærere der var involveret ovennævnte delprojekter samt med BIT-projektets ledere. Desuden er de to udviklingsprojekter blevet evalueret af følgeforskerne til de ministerielle udviklingsprojekter Christian Dalsgaard og Hans-Peter Degn. Det er karakteristisk for alle evalueringer af både det store BIT-projekt og af de to udviklingsprojekter, at tilbagemeldingerne meget hurtigt kommer til at kredse om kursisternes brug eller misbrug af it-udstyr og itprogrammer i al almindelighed. 2
3 Konklusion på evalueringen Konklusionen er stillet op som konkret handleplaner til kommende forløb Skriveproces og differentiering Få kursisterne til at skabe sammen. Det vil de gerne, men de vil ikke rette hinandens tekster Få kursisterne til at vise deres bidrag på tavlen. Kursisterne betyder mere for hinanden end læreren betyder for kursisterne. Der er dog nogle kursister, der har blufærdighedsproblemer i forhold til videndelingsfora Flyt undervisningen ud blandt kursisterne via deres pc og giv lærerfeedback på det der foregår Fælles produkter skal autoriseres af læreren, for at kursisterne vil bruge dem bruges til eksamen Aktivering og motivering af kursister via kursistformidling Få kursisterne til at vise deres bidrag på tavlen. Kursisterne betyder mere for hinanden end læreren betyder for kursisterne. Der er dog nogle kursister, der har blufærdighedsproblemer i forhold til videndelingsfora Fælles produkter skal autoriseres af læreren, for at kursisterne vil bruge dem bruges til eksamen Undervisningsmaterialet skal digitaliseres Kommunikation sker bedst i Google Docs eller andre anden generations medier Nærvær skabes ved hjælp af sociale medier Kursisterne skal fra starten have et kursus i Facebook eller andre sociale medier Øvrige handleplaner for BIT-projektet Brug kursisternes pc er aktivt i undervisningen Væn kursisterne til gode rutiner for brug af pc en på tværs af fagene Flyt opmærksomheden fra tavlen til kursisternes pc er Distraktion er et socialt problem og ikke et individuelt problem Distraktion skal bearbejdes ved hjælp af spilleregler aftalt i fællesskab Undervisningsmaterialet skal digitaliseres Kursisterne skal fra starten have et kursus i brug af pc og tavler Kursisterne skal fra starten have et kursus i brug af de interaktive tavler Barriererne for lærernes brug af interaktive tavler skal sænkes Der skal udvikles meget konkrete vejledninger og direktiver for lærernes brug af de interaktive tavler 3
4 Tilbagemeldinger fra evalueringerne På de følgende sider er de tilbagemeldinger, der har relevans for de to udviklingsprojekter refereret. Tilbagemeldingerne er refereret i den tidsmæssige rækkefølge, som de er fremkommet i, da tilbagemeldingerne er indgået som feedback i projekterne. På det efterfølgende møde i følgegruppen skitserer forskerne deres iagttagelser og konklusioner fra undervisningen og mødet med forsøgslærerne: Set på undervisning med PrimaryPad hvor alle kursister skrive i fælles dokument. Kursisterne skriver i to-mands-grupper, lærerne følger løbende op og hjælper grupperne. Processen giver et fælleseje til resultatet. Der var problemer med projektoren, så kursisterne i stedet måtte hente power pointen op på deres individueller computere og dermed for en stund ikke havde plads til facebook. Det giver anledning til at overveje at bruge tavlen mindre til kommunikation men selvfølgelig stadigvæk til interaktion. På et møde mellem forsøgskoordinatorerne og ledelsen af BIT-projektet den 6. februar 2013 bliver der talt om en række iagttagelser fra forsøgene: Brug af it i undervisningen skal snarere ses som et break frem for at være noget, der altid skal bruges. Ved noget undervisning giver det mening at bruge it, ved anden undervisning giver det ikke mening. Læreren skal mærke efter, hvad der tænder kursisterne, mærke efter hvornår brugen af it får dem med. Kan ikke få kursisterne til at rette hinandens tekster, det vil de helst have at læreren gør, og de er ikke interesserede i at forfine det, som de har skrevet. Der er ikke forståelse blandt kursisterne for, at materiale de producerer, kan være et fælles projekt for eksempel til brug for repetitionen. Materialet kan indirekte blive til et fælles projekt ved at læreren udvælger de bedste til en fælles side. Sommetider er det der fænger nyhedsværdien, andre gange er det underholdningsværdien og atter andre gange skal kursisterne prøve et program nogle gange, før det fænger Lærerne operer med at give klare meldinger om, hvornår kursisterne kan være på, og hvornår de ikke kan være på. En model er at bede kursisterne holde sig væk fra nettet i et tidsrum for eksempel i 20 min. En anden model er at bede kursisterne pakke alt it-udstyr væk. Kursisterne er generelt ikke reflekteret omkring deres brug af it. Ved evaluering kan kursisterne godt reflektere over, hvilke redskaber der virker bedst til læring. I modsætning til at kursisterne normalt ikke reflekterer over hvilke undervisningsmetoder, der virker bedst til læring. I midtvejsevalueringen fra den 21. februar 2013, gør vi status på forsøgene: Projektbeskrivelsen - Skriveproces og differentiering: Vi har konkret haft fokus på skriftlighed i forhold til de danskfaglige skrivegenrer til eksamen i skriftlig dansk. Der har været fokus på udvikling af 4
5 rubrikker manchetter citatinddragelse Ved brug af Primarypad Små øvelser på klassen Fokus på: struktur i analyseafsnit gode sætningsindledere kommatering Ved brug af google docs og Popplet En fælles blog Små øvelser på klassen Anvendelse af google.docs Aktivering og motivering af kursister via kursistformidling Projektet kører på bl.a. på et matematik B hold, hvor der er lavet et Google site samt i en klasse på 2-årigt HF. Dette site bygges op om kursisternes screencasts mm. til forskellige emner. Optagelse af screeencasts til forskellige emner. Konstruktion af et Google site, hvor de bedste kursistproduktioner samles. Hjemmesiden skal i repetitionsfasen bruges som opslagsværk. Der er lavet i matematik lavet projekter indenfor alle emnerne i faget. Disse indeholder alle en teoretisk del, hvor kursisterne skal lave en screencast med et bevis. Forskellige beviser fordeles mellem grupperne, så mest muligt af det faglige stof bliver dækket. Efterfølgende bliver de bedste screencasts forfremmet til vores hjemmeside. Forskerne overværer undervisning og gennemfører interview med kursister den 4. april På det efterfølgende møde kommer forskerne med deres iagttagelser og konklusioner: Iagttagelser fra lektionen Kursisterne er glade for Google Docs Det er en god ide at få kursisternes opmærksomhed væk fra tavlen og ind på deres egne skærme, så er der heller ikke så mange, der lader sig distrahere af spil, Facebook mm. Hurtigskrivning virker, kursisternes selvdistraktion forsvinder helt Udfordringer De interaktive tavler virker generelt dårligt set fra kursistside Ludus Web virker generelt dårligt set fra kursistside Kursisterne vil hellere kommunikere i Google Docs eller andre anden generations medier Distraktion 5
6 Forskerne oplevede ikke nogen kursister, der var helt afkoblet fra undervisningen, for eksempel så en kursist på billeder gennem hele lektionen men deltog samtidig i undervisningen Kursister uden pc virker generelt mere distraherende, da de snakker i stedet, og det kan være sværere for de omkringsiddende kursister at holde snak ude Kursisterne giver i høj grad sig selv ansvaret for distraktion, de påtager sig efter forskernes mening for meget ansvar individuelt, da det i høj grad er et socialt problem og ikke kun et individuelt problem Kursisterne kunne godt tænke sig, at der havde været en studietime i starten, hvor de havde diskuteret distraktion og spilleregler Forskerne mener, at der er brug for gode rutiner for brug af pc en på tværs af fagene Pc en virker mest distraherende, hvis den ikke bruges aktivt i undervisningen Det modvirker distraktion, hvis læreren lader være med at bruge tavlen og i stedet lægger materiale og aktivitet ud på kursisternes pc er Det betyder meget for kursisterne, at deres skriftlige bidrag kommer op på tavlen. Kursisterne betyder generelt mere for hinanden end læreren betyder for kursisterne Løsninger Aktivitet væk fra tavlen og ind på kursisternes pc er Mere brug af Google Docs Mere fælles proces blandt kursisterne og mere lærerfeedback Kursisterne efterlyser et kursus i brug af it og tavler Kursisterne efterlyser studietime med aftale af regler for brug af it Skab nærvær ved brug af sociale medier Kursisterne ønsker at alle undervisningsmaterialer digitaliseres (skannes med ordgenkendelse) og samles et sted Skannede tekster med ordgenkendelse fungerer bedst på tavlen Det er bedst at samle undervisningsmateriale et sted, der er åbent for alle, men der er selvfølgelig et problem med Copydan Gerne oprette en lukket gruppe på Facebook - Det kræver ikke, at læreren er venner med kursisterne. Opret gruppen, send adresse til kursisterne, bed kursisterne om at blive lukket ind i gruppen, luk dem ind Der er behov for et kursus i Facebook og andre sociale medier som en del af kursisterne og læreres it-intro Den 18. april 2013 havde vi besøg af følgeforskerne til de ministerielle udviklingsprojekter Christian Dalsgaard og Hans-Peter Degn. De overværede undervisning samt interviewede blandt andet lærere og kursister og kom i en frokostsamtale med følgende kommentarer: Kursisterne foreslår integration af it-redskaberne i studietimerne, så det ikke skal fylde så meget i den faglige undervisning. 6
7 Blufærdighedsproblematik i forhold til videndelingsfora, måske mest piger, men nærmere en motivationsfaktor for drenge. På lærersiden bemærkede de et meget varieret brug af google docs Forskerne interesserede sig meget for organiseringen - om initiativerne kommer fra oven eller fra neden? Generelt viser forskningen, at lærere er gået fra at eksperimentere med et væld af it-redskaber til at være fokuseret på få, som så bruges af mange. Her hitter især google docs og screencast. 7
IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er
Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere
Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC
Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis. Konference om digital dannelse i tysk Mette Hermann
Digital dannelse i tyskfaget Fra teori til praksis Konference om digital dannelse i tysk 29.1.2016 INDHOLD Del I: It anno 2016 Ny læremiddelkultur Nye didaktiske tilgange Ny skriftlig eksamensopgave Del
DIGITAL LÆRING PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE. praksis. Digital dannelse i. Inspiration til at komme i gang.
DIGITAL LÆRING PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE Digital dannelse i praksis Inspiration til at komme i gang. Indholdsfortegnelse Forord Forord.... 2 At sætte scenen for digital dannelse.... 3 Brug nye medier med
Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk
Digital dannelse & Itdidaktik Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk 1 Agenda Digital dannelse og it-didaktik Hvorfor nu det? Hvad er det? Hvordan kan det ske i
Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl
Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser
Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen
Den mundtlige dimension og Mundtlig eksamen Mål med oplægget At få (øget) kendskab til det der forventes af os i forhold til den mundtlige dimension At få inspiration til arbejdet med det mundtlige At
Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Videndeling 1-11-2013
Videndeling 1-11-2013 Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Projektnummer: 706001-17 Indhold Indledende beskrivelse af forløbet...3 Skema 1.1 Beskrivelse
Faglige overgange temaer og udfordringer
Faglige overgange temaer og udfordringer Startseminar for udviklingsprojekter om faglig overgang Silkeborg Gymnasium, 17. september 2013 Hvem er vi i forskergruppen? Aase B. Ebbensgaard Jens Christian
Åbenhed i online uddannelser
Åbenhed i online uddannelser Christian Dalsgaard ([email protected]) Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier Aarhus Universitet Formål Hvad er de pædagogiske og uddannelsesmæssige muligheder
Didaktisk it-strategi for VUC Aarhus 2015-18
Didaktisk it-strategi for VUC Aarhus 2015-18 STRATEGIENS FORMÅL Strategien udtrykker en langsigtet og tydelig målsætning omkring brugen af it i undervisningen. Den udtrykker at skolens ambitionsniveau
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden
Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik
Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus
Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus 1. Indledning s.2 Hvad er formålet med en it strategi? s.2 Handleplan for digital strategi s.3 2. Hvordan børnenes digitale parathed og dannelse
Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015
Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.
Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Digital handleplan for område Tønder
Digital handleplan for område Tønder Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er
Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent
Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner
Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16
Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 1. Indledning Denne strategi er udtryk for en status, nogle retningslinjer og en plan for den fortsatte udvikling på it området. Målet er at styrke integrationen af
Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse.
Positionssystemet, 2 3 uger (7 lektioner), 2. klasse. FRA FORENKLEDE FÆLLES MÅL Kommunikation vedrører det at udtrykke sig med og om matematik og at sætte sig ind i og fortolke andres udtryk med og om
It på ungdomsuddannelserne
It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
1. definere nogle dogmeregler for god læring og undervisning med ipad. 2. arbejde med udvikling af nye læringsog undervisningsformer med ipad.
Dogmegruppen skal 1. definere nogle dogmeregler for god læring og undervisning med ipad. 2. arbejde med udvikling af nye læringsog undervisningsformer med ipad. 3. vælge temaer og faglige områder, som
Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm
ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm INITIATIVETS TITEL: Cloudcomputing på Mårslet Skole 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Inge Pedersen
Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus
Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,
Evaluering på Mulernes Legatskole
Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af
Relations- og ressourceorienteret. Pædagogik i ældreplejen. - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013
Relations- og ressourceorienteret Pædagogik i ældreplejen - Et udviklingsprojekt i ældrepleje, Aalborg 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet af: Katrine Copmann Abildgaard Center for evaluering i praksis,
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer
IT-udvikling på Randers HF & VUC 2011 2015. Kronologi 2010
BEGIVENHED IT-udvikling på Randers HF & VUC 2011 2015 Kronologi 2010 ARBEJDSPAPIRER FORMIDLING, FAG interviews viser i efteråret 2010, at IT i begrænset omfang benyttes i undervisning som læringsredskab
IT I DANSK-FAGET. Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense
IT I DANSK-FAGET Læsevejleder Iben Brink Haahr Højby Skole, Odense OM MIG... Iben Brink Haahr Dansk- og klasselærer i 6a Læsevejleder Supplerende undervisning IT-vejleder ang. IT-demo - Inklusion og differentiering
<XX- IT> forløb HTX Aabenraa
forløb HTX Aabenraa Program for dagen Eleverne bedes medbringe bærbar computer og oplader. Program 08:10-08:55 08:55-09:40 Velkommen, rundvisning, adgang til internet Oplæg om dagens opgave Pause
UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b
UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling
Analysespørgsmål og rapportering
Analysespørgsmål og rapportering Nyborg Gymnasium, 14. september 2011 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Dias 1 Hensigten: Analysespørgsmålene at få ensartethed i analysen af erfaringerne
2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Mål De nationale mål for folkeskolereformen er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Underviser: Bitten Krabbe (faglærer) Skole: social- og sundhedsskolen FVH. Så generelt er der en stor diversitet blandt vores elever.
Projektleverance for fase 3 (august-december 2015): Beskrivelse af undervisningsforløb eller læringsaktivitet med udgangspunkt i temaet for fase 3 ELEVEN SOM MEDPRODUCENT I ET FLIPPED KLASSEVÆRELSE Underviser,
En Maple time med efterfølgende elevgruppe diskussion og refleksionssamtale med lærer.
Bilag 5 En Maple time med efterfølgende elevgruppe diskussion og refleksionssamtale med lærer. Indledning Vi har som led i projektet observeret en del lektioner, med helt eller delvis fokus på Maple-brug.
Klarhed, progression og fælles sprog i fagene samfundsfag, KS, dansk og engelsk.
Klarhed, progression og fælles sprog i fagene samfundsfag, KS, dansk og engelsk. Involverede klasser: 3x samfundsfag, 2q dansk og 2p engelsk. Involverede lærere: Nicolaj Rasmussen Christiansen (samf),
Digitale læremidler som forandringsmotor
Artiklen er bragt i bogen 'Den digitale bog - fra papir til pixels', udgivet af Foreningen for Boghåndværk, nov. 2015 Digitale læremidler som forandringsmotor Thomas Skytte og Karin Eckersberg Udviklingen
Response på det pædagogiske didaktiske grundlag. Eva Lie Bendixen & Lise Ebdrup Rasmusen
Response på det pædagogiske didaktiske grundlag Eva Lie Bendixen & Lise Ebdrup Rasmusen PÆDAGOGISK GRUNDLAG Udgangspunkt Vores pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i, hvad læring er. Når mennesker lærer,
Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling
Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale
Cooperative Learning, spørgeskema til VUC kursister. 1 af 16. Hvorfor beder vi dig om at udfylde dette spørgeskema?
Cooperative Learning, spørgeskema til VUC kursister. 1 af 16. Hvorfor beder vi dig om at udfylde dette spørgeskema? Kære VUC kursist! Dit VUC deltager i et projekt, der har fokus på en særlig måde at undervise
Når hele organisationen skal være med.
Konference om rammeforsøg Når hele organisationen skal være med. Anne Jensen og Karl-Henrik Jørgensen Greve Gymnasium Konference om rammeforsøg Spor 1: Ledelsens opgave i velfærdssektoren: At føre faget
Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler
Cooperative Learning Open by Night Center for Undervisningsmidler Den næste halve time En overordnet introduktion til Cooperative Learning et overblik Redskaber til at komme i gang med at arbejde med CL
Vidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
