Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede

Transkript

1 Klasserumskultur og klasserumsledelse i det 21. århundrede Oplæg på startkonferencen for projektet klasserumsledelse og elevinddragelse 5. september 2013 Michael Paulsen Lektor i læringsfilosofi, Aalborg Universitet

2 Agenda Hvilke vanskeligheder, behov og muligheder er der for klasserumsledelse og dannelse af en god klasserumskultur i det 21. århundrede? Baggrund: Især to projekter: Etnodidaktisk aktionsforskningsprojekt på Randers HF og VUC sammen med Steen Beck Analyse af mangfoldighed af kursist-tilgange + klasserumskultur + aktioner med lærere, der ville forbedre kulturen ift. fx lektier, læringssamarbejde mm. Mediedidaktisk aktionsforskningsprojekt på Skive Handelsgymnasium sammen med Jesper Tække Forsøg på at skabe en bedre it- og mediekultur i en klasse. + Formativ evaluering af projektet innovationskraft og entreprenørskab på gymnasier i region hovedstaden sammen med Torben Spanget Christensen og Peter Hobel

3 Udfordringer Det nye mediemiljø - et åbent, gennemhullet, ukontrollabelt og usikkert undervisningsrum, både fagligt og socialt Den nye mangfoldighed - flere og mere forskellige elever på de gymnasiale uddannelser giver i udgangspunktet multikulturelle klasser Nye læringskrav - de øgede faglige krav om innovation, tværfaglige opgaver m.m. giver modkultur og polarisering omkring divergens i læringsindstillinger -> Umuliggør og nødvendiggør klasserumsledelse / aktiv indgriben i kulturen i en klasse Hertil: eksperimenter med andre organiseringsformer end klassen.

4 Styring af en klasserumskultur Klasserumskultur Definition: De aktiviteter og resultater heraf, som lærere og elever i en klasse sammen skaber, dyrker, bearbejder og udvikler Monokulturel klasserumskultur Flerkulturel klasserumskultur Interkulturel klasserumskultur Transkulturel klasserumskultur Aktionsforksning Kultur i en klasse kan ikke og bør ikke styres totalt, men kan påvirkes, "dirigeres", især hvis lærerne omkring en klasse gør det sammen

5 Forskelle i engagement Fagligt afventende Fagligt ambivalent Fagligt bidragende Socialt bidragende De kontaktsøgende De veltilpasse De integrerede Socialt ambivalent De adspredte De forvirrede De pligtopfyldende Socialt tilbageholdende De uintegrerede De løst relaterede De instrumentelle

6 Eksempel på interkulturel strategi "hverken eller" eleverne De forvirrede: brug for klare strukturer og opgaver De kontaktsøgende: kan flyttes fagligt når det bæres socialt De instrumentelle: bliver deltagere i fællesskabet, når fagligt udbytte tydeligt Løsning: CL-grupper med 2 forvirrede, en kontaktsøgende og en instrumentel elev Socialt bidragende Socialt ambivalent Fagligt afventende De kontaktsøgende De adspredte Fagligt ambivalent De veltilpasse De forvirrede Fagligt bidragende De integrerede De pligtopfyldende Socialt tilbageholdende De uintegrerede De løst relaterede De instrumentelle

7 Positioner på Randers HF 2010 Social integration Kan ikke lide at arbejde alene Computerspil Sociale medier Lærer at deltage uden at lave lektier Dannelse Høj støtte til lektier Bruger studieværksted, sure på de useriøse Lidt ældre elever, fagligt determinerede Lav støtte til lektier Har det svært med gruppearbejde Faglig integration

8 De første reaktioner og effekter Kontrol, overvågning, forbud, negative sanktioner, begrænsninger Problem: negativt lærer-elev forhold, modkultur, polarisering, (u)synlighed Case: Glashuset Stærk normsættende brug af medier i undervisningen Problem: selektiv brug af it, lukker sig omkring sig selv, kræver stor forberedelse Case: Maskinen Lokke eleverne ud, tage konkurrencen op, ikke blande sig Problem: svær konkurrence, gør medierne til konkurrenter Case: Reden Laissez fair, ansvar for eget mediebrug, ligegyldighed Problem: segregeret miljø, de fagligt svage tabes i mediestormen Case: De to tårne

9 Socio media Education Eksperimentet Indragelse af sociale medier Twitter: øget interaktion Wiki: øget fælles viden Bedre deltagelse og læring (2) Dårligt elev-lærer forhold Ingen digital dannelse (1) (1) Fagligt svage tabes i mediestorm Ingen digital dannelse Forbud Refleksivitet Bedre opmærksomhed Ligegyldighed

10

11

12

13 Resultat: engagementet flyttes Fagligt afventende Fagligt ambivalent Fagligt bidragende Socialt bidragende De kontaktsøgende De veltilpasse 6 -> 4 De integrerede 5 -> 7 Socialt ambivalent De adspredte 2 -> 0 De forvirrede 6 -> 11 De pligtopfyldende 2 -> 2 Socialt tilbageholdende De uintegrerede 2 -> 0 De løst relaterede 1 -> 0 De instrumentelle

14 Læringsfællesskab + Læringsnetværk Læringsfællesskab Læringsnetværk sociale medier Sociale medier Grunde Udvidet perspektiv (vs. ekkorum) Faglig kultivering af åbningen Blive reflekteret om kompleksiteten af sociale medier Hjælpe (især svage) elever med at opbygge læringsnetværk Relation 1: <- information Relation 2: -> formidling Relation 3: <-> interaktion

15

16 Nogle konklusioner Klasserumskultur 21. årh. 1. Store udfordringer - nye medier, nye elever, nye læringskrav - der umuliggør og nødvendiggør målrettet arbejde med klasserumskultur 2. En typisk klasse er i udgangspunktet multikulturel, dvs. splittet. 3. Fagligt og socialt engagement bør ses i sammenhæng - svært at kombinere positivt Elevinddragelse 21. årh. 1. Inddrag nye medier til at skabe større elevinddragelse, indgangsbilletter 1. CL og lignende former for læringssamarbejde er godt, men ikke tilstrækkeligt 2. Undgå forbud og laissez-faire: opbyg tillid og refleksion: elevlærer forholdet er altafgørende 3. Fokus på omverden, herunder lektier er betydningsfuldt

17 Litteratur Steen Beck og Michael Paulsen: Mangfoldighed og fællesskab. Gymnasiepædagogik 80, Odense Steen Beck og Michael Paulsen: Læringssamarbejde. Gymnasiepædagogik 86, Odense Jesper Tække og Michael Paulsen: Sociale medier og det nye undervisningsmiljø. I tidsskriftet Unge Pædagoger nr 4, Jesper Tække og Michael Paulsen: Sociale medier i gymnasiet - mellem forbud og ligegyldighed. Forlaget Unge Pædagoger Torben Spanget Christensen, Peter Hobel og Michael Paulsen: Innovation i gymnasiet. Gymnasiepædagogik 89, Odense