KVALITET I DAGINSTITUTIONER

Transkript

1 KVALITET I DAGINSTITUTIONER

2 Hvorfor er diskussionen om læring og kvalitet i daginstitutioner blevet aktuel? At diskussionen om pædagogisk kvalitet er blevet aktuel hænger sammen med den samfundsmæssige udvikling Videnssamfundet, globalisering og en multikulturel verden Indførelse af pladsgaranti daginstitutionsområdet bliver udgiftstungt for kommunerne International konkurrence fokus på at børn skal lære mere i en tidlig alder, samt på testning. OECD undersøgelser danske børn klarer sig ikke som forventet Ønske om øget kvalitet, men samtidig besparelser

3 Loven om læreplaner Lov om læreplaner i daginstitutionen- 7 8 Måling af kvaliteten på børnene Problematisk får kun målt det, som kan lade sig gøre at måle, fx antal ord, bogstaver, tal Kan være problematisk for relationen mellem barn og voksen. Derfor KIDS ønske om at pædagogerne kan vurdere kvalitet i det pædagogiske miljø med henblik på at udvikle kvaliteten så børnene får bedre muligheder for trivsel, læring og udvikling KIDS er forskningsbaseret børnene udvikler sig bedre, når pædagogisk kvalitet som målt i KIDS er høj KIDS kan kombineres med at vurdere børnenes udvikling

4 Hvad er pædagogisk kvalitet Kommer fra latin: Qua Litas: Betyder af hvad viser hen til de egenskaber eller beskaffenhed et bestemt fænomen har. Kvalitet: Et multidimensionelt fænomen, mange faktorer indgår af betydning for:. Being, belonging, becoming. Trivsel, læring og udvikling..

5 Forskellige holdninger til pædagogisk kvalitet Kvalitet kan være forskelligt for fx børn, forældre, pædagoger og politikere Kvalitet er kulturafhængigt, fx Kina, USA I sidste ende: hvordan får børnene de bedste muligheder for trivsel, læring og udvikling i den konkrete dagligdag, så de bliver gode til at klare sig i livet og herunder skolen.

6 UDVIKLING, LÆRING OG LEG Udvikling handler om hvordan der opstår noget nyt på baggrund af tidligere tilstande. Læring er en proces, der resulterer i adfærds- holdnings- og værdiændringer i en person. Læring foregår inden i den enkelte og er ikke det samme som undervisning. Læring hos de 0-6 årige finder sted gennem sanse- handlemæssig aktivitet, leg og eksperimenter. Udvikling og læring hænger sammen og handler om at barnet får mulighed for, i takt med hjernens udvikling, at tilegne sig kendskab til den kultur og det samfund som barnet vokser op i. Leg en lystbetonet aktivitet. Børn leger for at have det sjovt, ikke for at lære noget. Men de lærer noget, når de leger.

7 Skal børn lære noget i børnehaven? SÅ hele debatten om hvorvidt børn skal lære noget i børnehaven er lidt skæv! Selvfølgeligt skal børn lære noget de kan slet ikke lade være. Spørgsmålet er i stedet HVAD de skal lære, HVORNÅR og HVORDAN Der er grundlæggende personlighedsmæssige færdigheder som er vigtige at udvikle og det kommer før akademiske færdigheder som tal og bogstaver F.eks. Grundlæggende motoriske færdigheder, et stærkt selv, følelsesmæssige og sociale færdigheder, evne til fokuseret opmærksomhed, sprog

8 Kvalitet i dansk pædagogisk sammenhæng Dobbeltsocialisering barnets andet hjem Pædagogisk tilbud tradition fra Fröbel, betydningen af leg, venner, et frit liv og et godt udeliv Indflydelse demokratiske værdier Fokus på udvikling af selv, sociale og følelsesmæssige kompetencer Relationen vigtig anerkendelse, omsorg og nærvær Læring gennem leg og ud fra barnets interesser Ind i denne kontext kommer med loven om læreplaner begrebet læring

9 Udgangspunkt for KIDS KIDS et forsøg på evaluering af udviklings- og læringsmiljøet stedet for at måle på barnet KIDS evaluering af pædagogisk kvalitet med henblik på at udvikle denne Hvis der ikke er mulighed for at lære noget, gør man det eller ikke KIDS udgangspunkt i balance mellem being, belonging og becoming. At høre til og trives er en forudsætning for at man kan lære noget. Børn har ret til en god barndom

10 Forskningsmæssig baggrund for KIDS Forskning om pædagogisk kvalitet i daginstitutioner f.eks. EEPE projektet (Sylva, m.fl. 2003): Fælles opmærksom mellem børn og pædagoger, vekslen mellem børneog vokseninitierede aktiviteter, pædagogernes viden om børns udvikling og læring, forældreinvolvering, dialog med børnene, konflikter løses gennem samtale. Udviklingspsykologisk viden og forskning

11 Baggrundsteori for KIDS Sociokulturel udviklingspsykologi Dialektisk-materialistisk baggrund al udvikling foregår i et gensidigt samspil mellem barnet og omgivelserne Hjerne og udvikling teori om kognitiv udvikling Begreber fra kritiske psykologi: Daginstitutionen som handlesammenhæng, selvbestemmelse, subjekt-subjektrelationer, handleevne og handlemuligheder Vygotskys teori den nærmeste udviklingszone, sprogets betydning, legens betydning Subjekt-subjekt relationer og anerkendelse Sterns teori om selvudvikling, tilknytningsteori, teori om udvikling af selvregulering Tilknytningsteori og Fonagys teori om udvikling af selvregulering

12 Baggrundsfaktorer af betydning for pædagogisk kvalitet Den politiske lovgivning, ydre krav Økonomi Størrelse på institutionen Normering De fysiske rammer Ledelse og organisation Pædagogernes uddannelse og pædagogsamarbejdet Forældresamarbejdet forældrene ved noget. Bruger/klienter Bestyrelsessamarbejdet forældreindflydelse Dobbeltsocialisering

13 Kvalitet i den pædagogiske dagligdag Mange forhold tilsammen udgør den pædagogiske kvalitet i dagligdagen og dermed børnenes muligheder for trivsel, læring og udvikling Forskning peger på særligt 3 forhold: Kvalitet i de fysiske rammer, i relationer og i leg og aktiviteter

14

15 KIDS- den yderste cirkel Kvalitet i de fysiske omgivelser Børn udvikler sig ikke af sig selv indefra Børns udvikling er afhængig af de muligheder for læring og udvikling, der er til stede i omgivelserne Forskning viser, at der er en sammenhæng mellem kvaliteten i læringsmiljøet og børns udvikling (Belfield et al., 2005); Sylva et al., 2004; Heckman, 2006). Dermed bliver læringsmiljøet betydningsfuldt også fordi småbørn lærer gennem egen erfaring og leg Varierende og spændende omgivelser f.eks. afskærmede legeområder, varierende og alderstilpassede materialer, mulighed for forskellige former for leg. Gruppestørrelse og normering. Wisconsin, 2008; Howes, 1998; Kärby, 1993.

16 De fysiske omgivelser Gode læringsmiljøer Aldersrelevante ( fx til vuggestuebørn- sansehandle, fysisk udfordrende legeområder, hygge områder m.v.) Afgrænsede mulighed for at lege fordybet og uden forstyrrelse Godt udstyret med aldersrelevant materiale og legetøj, som børnene selv kan nå Foranderlige afhængige af børnenes udgangspunkter og interesser

17

18

19 Best in Child Care

20

21 Relationer som betingelse for pædagogisk kvalitet Al forskning viser, at relationen mellem barnet og den voksne har afgørende betydning for barnets lærings- og udviklingsmuligheder. Kvalitet i omsorgen (fysisk, følelsesmæssigt, pædagogisk, lade barnet være i fred). Bowlby, 1994, Poulsen, Kvalitet i tilknytningsmuligheder. Bowlby, 1994; Howes, 1988 og1998. Anerkendelse pædagogens sensitivitet og responsivitet. WHO, 2004; NICHD, 1999; Gunnar, Udvikling af selvregulering, herunder fokuseret opmærksomhed. Fonagy & Target, 2006, Hansen, 2002) Den nærmeste udviklingszone. Vygotsky, 2004.

22 Relateringsformer: Magtfordrejet, parallel og komplementær

23 Eksempler relationer Pædagogerne er imødekommende og lydhøre overfor børnene Pædagogerne løser konflikter ved at tale om, hvad der skete. Pædagogerne lytter til børnenes oplevelser og medinddrager deres oplevelser i løsningen Pædagogen er i sit samspil med barnet opmærksom overfor barnets kropslige og sproglige kommunikation omkring dets behov, dets oplevelser og hvordan det har det

24 Relationer og kvalitet Øvelse om relationer: Når børn påkalder sig opmærksomhed

25 Kvalitet i leg og aktiviteter Alderstilpassede tilbud - pædagogernes viden om børns udvikling(loeb, m.fl. 2004) Balance mellem becoming (læreplaner) og being. Kragh- Müller, En fælles læringsforståelse (leg/ læring/undervisning et enten eller?). Kragh-Müller, 2013 En god balance mellem børne- og vokseninitierede aktiviteter. Sylva m.fl., Gode legemuligheder fri eller styret leg? Børnenes mulighed for indflydelse og det gode børneliv

26 Leg og aktiviteter Der er adgang til forskellige legeformer i institutionen: Rolleleg, konstruktionsleg og fysisk udfordrende leg Børnene har mulighed for at lade legetøjet blive stående, så de kan fortsætte legen senere eller den næste dag Sætter pædagogen lege i gang i de forskellige legeområder

27 De 6 områder i den inderste cirkel børns mulighed for udvikling af: Socio-emotionel udvikling Selvudvikling Udvikling af fokuseret opmærksomhed Kritisk tænkning og erfaringsdannelse Sprog og kommunikation Deltagelse og indflydelse

28 Udvikling af selv, selvstændighed og socio-emotionel udvikling selvregulering regler relation: tilknytning anerkendelse

29 Udvikling af selvregulering Opmærksomhedsstyring Emotionsregulering Mentalisering Projekt kvalitet: Korte interaktioner, at holde øje med

30 Socio-emotionel udvikling - selvregulering Pædagogen accepterer og rummer barnets følelser (er sammen med barnet, medens barnet har følelsen uden at ville ændre følelsen) Pædagogen hjælper de børn, der ikke kan styre deres vrede, f.eks. gennem at passe på, at barnet ikke kommer til at slå andre eller ødelægge deres leg Pædagogen hjælper barnet til at være opmærksom på dets følelser, intentioner og udtryk ved at sætte ord og kropsligt udtryk på disse

31

32 At score og arbejde med KIDS KIDS består på alle 9 områder at en række items, der scores på en skala fra 1 til 5 KIDS kan scores manuelt på papir KIDS kan scores elektronisk KIDS kan scores af: Pædagogerne og eksterne konsulenter KIDS kan scores med mellemrum for at se om der er sket en ændring og udvikling af praksis

33 Hvordan scorer man? Husk KIDS er et observationsværktøj (man kan ikke sidde sammen på personalestuen eller hjemme og score) Husk det er handlinger ikke intentioner der skal scores Husk scoringskriterier på s. 15 i KIDS observeres fx en adfærd under 7 gange på en dag = jævnligt

34

35

36

37

38 EKSTERN INTERN

39

40 Ekstern scoring af KIDS

41 KIDS som grundlag for udvikling af pædagogisk kvalitet Når man arbejder med KIDS, er det derfor vigtigt at tage udgangspunkt i, hvad der konkret finder sted i dagligdagen i institutionen, og ikke i de målbeskrivelser og hensigter, man har for arbejdet. Man kan anvende KIDS til selv at evaluere og udvikle egen institutionspraksis. Det er hensigtsmæssigt, at man også på skift anvender KIDS til at evaluere hinandens praksis på tværs af grupperne i en institution, fordi man derefter har et bredere og mere varieret udgangspunkt for at planlægge arbejdet med udviklingen af kvaliteten i institutionen. KIDS er yderligere beregnet til, at forskellige eksterne observatører hentes ind i institutionen for at vurdere den pædagogiske kvalitet. Dette vil give et godt grundlag for refleksion over praksis i den givne institution, bl.a. fordi de eksterne konsulenter kan hjælpe med at skelne imellem hensigter og konkret praksis. Eksterne konsulenter kan f.eks. være pædagoger fra nabo- eller netværksinstitutioner, kommunens pædagogiske konsulenter eller psykologer fra PPR.

42