Bilag til 1. oplæg om akutberedskab

Transkript

1 Bilag til 1. oplæg om akutberedskab 1. Region Syddanmarks høringssvar til Sundhedsstyrelsen vedr. Gennemgang af akutberedskabet 2. Forslag til kommunikationsplan 3. Forslag til høringsparter til de to planlagte høringer 4. Oversigt over ambulancestationer samt præhospitale ordninger i regionen 5. Optageområder og afstande 6. Indlæggelser fordelt på patienternes bopælskommune 1

2 Region Syddanmarks høringssvar til Sundhedsstyrelsen vedr. "Gennemgang af akutberedskabet". Hermed Region Syddanmarks høringssvar til Sundhedsstyrelsens rapport Gennemgang af akutberedskabet, som er godkendt på Regionsrådets møde den 5. marts Regionsrådet vil indledningsvist gerne kvittere for, at Sundhedsstyrelsen har valgt en relativ lang høringsfrist. En frist som styrelsen for Region Syddanmarks vedkommende endda velvilligt har forlænget med en uge, hvilket har givet mulighed for en bredere inddragelse af relevante parter i udarbejdelse af regionens høringssvar. Regionsrådet i Region Syddanmark debatterede første gang Sundhedsstyrelsens rapport den 8. januar 2007, hvor man besluttede at indkalde til en bred faglig høring, således at Regionsrådet fik lejlighed til at høre de lokale fagpersoners syn på rapporten. Den faglige høring blev afholdt den 1. februar 2007 med deltagelse af repræsentanter fra regionens faglige specialeråd, kommunerne, patientforeninger og sygehusledelser. Herudover deltog Sundhedsstyrelsen ved Lone de Neergaard i høringen. En række input fra den faglige høring indgår i Regionsrådets høringssvar. Fælles akutmodtagelse på hovedfunktion Det væsentligste element i Sundhedsstyrelsens rapport om det akutte beredskab er efter Regionsrådets opfattelse anbefalingen af fælles akutmodtagelser. Regionsrådet tilslutter sig visionen om en opgradering af modtagelsen af akutte patienter, således at der på et sygehus, som modtager uselekterede akutte patienter døgnet rundt, er et team af speciallæger og andet sundhedsfagligt personale tilstede klar til at diagnosticere og iværksætte behandling. Regionsrådet mener, at dette er en rimelig forventning, borgerne kan have til et akutmodtagende sygehus i dagens Danmark. Efter Regionsrådets opfattelse vil dette være en væsentlig kvalitetsforbedring i forhold til den nuværende akutmodtagelse på mange sygehuse, hvor den akutte patient uden for almindelig dagarbejdstid som oftest modtages af en yngre læge under uddannelse (reservelæge), som i særlige tilfælde kan tilkalde en mere erfaren læge (speciallæge), hvis lægen under uddannelse skønner, at der er et uopsætteligt behov herfor. På baggrund af den faglige høring i Region Syddanmark, kan Regionsrådet tilslutte sig, at de nødvendige specialer med tilstedeværelse døgnet rundt i en fælles akutmodtagelse er: Intern medicin, ortopædkirurgi, kirurgi og anæstesi. Sundhedsstyrelsens anbefaling af mulighed for akutte ultralydsundersøgelser, herunder ekkokardiografi, vil herudover medføre behov for opgradering af akutsygehusenes beredskaber i radiologi og kardiologi. Regionsrådet kan desuden tilslutte sig anbefalingen om, at klinisk biokemi skal være repræsenteret på et akut-sygehus. Regionsrådet kan endvidere - bl.a. på baggrund af den faglige høring - tilslutte sig Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at modtagelse af fødende forudsætter tilstedeværelse af speciallæge i gynækologi/obstetrik, samt at en fødeafdeling principielt bør ligge i tilknytning til en pædiatrisk afdeling med neonatalfunktion af hensyn til sikkerheden for børnene og for at begrænse antallet af overførsler mellem sygehuse. I rapporten fra Sundhedsstyrelsen er det anført, at der kun er én indgang til sygehuset for akutte patienter. Regionsrådet opfatter dette som hovedreglen for de kommende akutsygehuse, men at det for særlige patientgrupper vil være muligt fysisk at indrette sig med flere indgange. Regionsrådet noterer sig, at der ikke er stærk faglig evidens for anbefalingen om et befolkningsunderlag på mellem indbyggere. Regionsrådet noterer sig endvidere, at Sundhedsstyrelsen er opmærksom på, at der i alle regioner er områder, hvor geografiske eller andre lokale forhold nødvendiggør specifikke løsninger. Traumecenter niveau I Regionsrådet noterer med tilfredshed, at der fortsat lægges op til, at der skal være 4 traumecentre på niveau 1 i Danmark. Regionsrådet ser frem til, at traumecentret på Odense Universitetshospital sammen med de 2

3 øvrige traumecentre indgår et formaliseret samarbejde om fordeling af særlige patientkategorier og om fælles retningslinjer for behandling samt kvalitetsopfølgning. Uddannelse af speciallæger Uddannelse af speciallæger er af allerstørste betydning for den fortsatte udvikling af sundhedsvæsenet i en tid med speciallægemangel, herunder er det især vigtigt, at de yngre læger hurtigt kan opnå de kompetencer, der er foreskrevet i målbeskrivelserne for den enkelte speciallægeuddannelse, som det var forudsat i reformen af speciallægeuddannelsen. Regionsrådet vurderer, at organiseringen af akutmodtagelsen i fælles modtagelser med en række speciallæger i tilstedeværelse døgnet rundt vil være med til at understøtte de yngre lægers kliniske uddannelse. Det præhospitale område Regionsrådet mener, at oprustning af det præhospitale område er en nødvendig følge af oprettelsen af større, men færre akutmodtagelser. Vigtige elementer i oprustningen af den præhospitale indsats i Region Syddanmark er efter Regionsrådets opfattelse følgende: Døgndækning med lægebiler skal udbygges og der skal ske en oprustning af behandleruddannelsen til niveau III (paramedicinere) Oprettelse af landsdækkende lægehelikopter som supplement til den øvrige præhospitale indsats især møntet på områder med lange afstande til nærmeste akutsygehus, øerne samt transporter til universitetshospitalet. Anbefalingerne på det præhospitale område vil forhøje udgifterne i Region Syddanmark på sundhedsområdet. Af væsentlige økonomiske konsekvenser kan nævnes: - merudgift på ca. 12 mio. kr. til etablering af/opgradering af døgndækkende lægebiler i henholdsvis Esbjerg-området og Svendborg-området - merudgifter til uddannelse af paramedicinere alt efter, hvor mange steder, der skal være niveau 3- reddere - udgifter til oprettelse af lægehelikoptere, estimeret til 17 mio. kr. for regionen, såfremt der på landsplan etableres 4 lægehelikoptere, som finansieres af regionerne efter befolkningstal - herudover stigende udgifter til ambulancekørsel, estimeret til mio. kr. pga. længere afstande til akut-sygehuse, udgifter til nye telefoni- og IT-systemer (beredskabssystemer) samt merudgifter til styrkelse og opgradering af AMK-funktionen. Regionsrådet er endvidere enig i, at alarmcentralernes disponering af præhospital indsats bør understøttes med sundhedsfaglige kompetencer, fx via en udbygning af AMK-funktionen. Lægevagtsordningen Regionsrådet bakker op om etablering af ét landsdækkende telefonnummer til lægevagten. Dette vil lette adgangen for borgeren til lægevagten. Med hensyn til forslaget om, at al henvendelse til sygehusvæsenet skal være lægevisiteret, har Regionsrådet følgende bemærkninger: Der er i Region Syddanmark, såvel som i andre regioner en række ordninger, hvor borgerne enten henvender sig direkte eller visiteres af andet sundhedspersonale end læger. Der er tale om åbne skadestuer, åbne skadeklinikker eller sygeplejerske-visitation af henvendelser til skadestuerne. Ordningerne er velfungerende set ud fra borger-service, nærhed, kvalitet og økonomi. Der bør derfor efter Regionsrådets 3

4 opfattelse ikke gennemføres en ensretning af dette område i Danmark med tvungen lægevisitering før end der er gennemført en langt mere dybtgående undersøgelse af fordele og ulemper herved. Til illustration heraf er der i Region Syddanmark gennemført en konsekvens-beregning af forslaget om tvungen lægevisitation. Resultatet heraf er, at det for regionen vil medføre merudgifter på ca. 21 mio. kr. til lægevagtsordningen. Merudgifterne vedrører stigning i antallet af telefonkonsultationer og konsultationer. Spørgsmålet er, om det vil være muligt at gennemføre en afledt og tilsvarende besparelse i sygehusenes skadestuer. Dertil kommer, at ordningen vil beslaglægge ca. 14 årsværk for praktiserende læger i regionen, hvilket skal sammenholdes med, at der er mangel på praktiserende læger i Region Syddanmark. Driftmæssige konsekvenser af indførelse af fælles akutmodtagelser Regionsrådet har derudover overvejet de driftsmæssige konsekvenser af Sundhedsstyrelsens forslag om fælles akutmodtagelser. Den væsentligste driftsmæssige konsekvens af dette vil være samling af de akutte patienter på færre sygehuse. Overvejelsen kunne så være, at der ville være stordriftsfordele ved en sådan centralisering af det akutte område. Efter Regionsrådets opfattelse vil dette næppe være tilfældet. Der er intet, som tyder på, at store sygehuse generelt set er mere produktive end fx mellemstore sygehuse. Der henvises til den seneste produktivitetsopgørelse i Danmark Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren, anden delrapport. (December 2006). Derimod er der meget som tyder på, at oprettelse af et antal fælles akutmodtagelser med tilstedeværelse af speciallæger døgnet rundt vil medføre et ressourceproblem i forhold til anvendelse af knappe speciallægeressourcer, med heraf øgede udgifter til speciallæge-dækningen i vagttiden. Det må ligeledes forventes, at andre personalegrupper i højere grad vil være i tjeneste udenfor almindelig dagarbejdstid, med heraf følgende merudgifter til følge. Næsten speciallæger vil i lyset af ovenstående have en naturlig placering i vagtarbejdet, idet det utvivlsomt vil blive nødvendigt delvist at basere sig på denne gruppe på grund af vakancer i speciallægestaben, men langsigtet må det forudsættes, at de ansvarlige for akutfunktionen helt og fuldt matcher speciallægekompetenceniveauet. Anlægsmæssige konsekvenser af indførelse af fælles akutmodtagelser I Region Syddanmark modtages der i dag i varierende omfang - akutte patienter på i alt 14 matrikler, henholdsvis Brørup, Esbjerg, Fredericia, Grinsted, Haderslev, Kolding, Middelfart, Odense, Svendborg, Sønderborg, Tønder, Vejle, Ærø og Aabenraa. En samling af den akutte aktivitet således at befolkningsunderlaget følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger betyder, at den akutte aktivitet vil skulle samles på max. 6 sygehuse med akutmodtagelse, idet befolkningsunderlaget i Region Syddanmark er på ca. 1,2 mio. indbyggere. Der er således tale om en meget stor reduktion i antallet af akutmodtagelser, med store anlægsmæssige konsekvenser til følge. Regionsrådet har overvejet de anlægsmæssige konsekvenser af indførelse af fælles akutmodtagelser. Forslaget om samling af de akutte funktioner på færre sygehuse kan udmøntes på flere forskellige måder. Der er lavet overslag over forskellige alternativer med 4-6 akut sygehuse i regionen. Anlægsudgifterne ligger i spændet mellem 4,8 mia. kr. og 5,7 mia. kr. over en 5 års periode ekskl. udgifter til medicoteknisk udstyr og inventar. Beregningerne er baseret på udbygning af eksisterende sygehuse. Anlægsudgifterne vil være væsentligt højere, såfremt der bygges et nyt universitetshospital i Odense. Regionsrådet mener, at et nyt syddansk universitetshospital er en løsning, ud fra et bygningsmæssigt og udviklingsmæssigt perspektiv. Det nuværende Odense Universitetshospital er et bygningsmæssigt kompleks af ældre dato, med snævre udbygningsmuligheder. Sygehuset skal under alle omstændigheder gennemrenoveres og udbygges. Det er derfor nu muligheden er for at bygge et nyt syddansk universitetshospital ved motorvejen. Et universitetshospital, som vil være særdeles velbeliggende i forhold til at dække lands-landsdels funktioner for såvel Region Syddanmark, som andre dele af Danmark. 4

5 Modtagelse af selekterede akutte patienter Regionsrådet har i sine overvejelser om den fremtidige tilrettelæggelse af akutbetjeningen i Region Syddanmark lagt til grund, at både ambulante patienter, subakutte patienter og selekterede akutte patienter inden for det intern medicinske område kan modtages på andre sygehuse end de fremtidige akutsygehuse. Et sådant sygehus kunne danne par med et akut sygehus. Det ene par-sygehus har en fælles akut modtagelse af uselekterede akutte patienter. Det andet par-sygehus skulle varetage ambulante behandlinger, dagkirurgi, daghospital og stationær aktivitet på de kirurgiske områder samt modtagelse af selekterede akutte medicinske patienter. Dette vil fordre et passende beredskab på sygehuset og de nødvendige støttefunktioner. Denne tænkning forudsætter et tæt fagligt, ledelsesmæssigt og organisatorisk samarbejde. Det er Regionsrådets vurdering, at en sådan konstruktion til trods for visitationsmæssige problemstillinger - kan være nødvendig, idet alene de anlægsmæssige konsekvenser ellers vil være uoverskuelige inden for en kortere årrække. Psykiatri Regionsrådet konstaterer, at rapporten ikke forholder sig til den fremtidige akutbetjening på psykiatriområdet. Regionsrådet tilslutter sig rapportens anbefalinger om, at der i den videre planlægning af akutområdet sker en samtidig afklaring af akutbetjeningen for det somatiske område såvel som for det psykiatriske område. Det fremgår af rapporten, at den fremtidige akutbetjening i somatikken ikke kræver tilstedeværelse af speciallæger i psykiatri på matriklen døgnet rundt, hvilket i realiteten medfører, at psykiatriske afdelinger ikke nødvendigvis bør ligge samme sted som somatikken, og slet ikke pga. den akutte behandlingsopgave. Dette er i tråd med Region Syddanmarks opfattelse af, at afhængigheden i somatikken af tilstedeværelse af psykiatriske speciallæger i akutte situationer typisk er meget begrænset, og kan i langt de fleste tilfælde håndteres i form af tilsyn. Psykiatriens og somatikkens akutte funktioner i regionen er i dag adskilt på forskellige matrikler i regionen, og det fungerer generelt uproblematisk. Somatikkens behov for psykiatrisk speciallægeekspertise er oftest maximalt en subakut tilgængelighed. I forlængelse af anbefalingen fra Sundhedsstyrelsen om - i den videre planlægning af akutområdet - at indtænke akutbetjeningen i psykiatrien, forventer Region Syddanmark at få mulighed for at kunne indrette akutbetjeningen i psykiatrien, så den passer til de regionale forhold og den overordnede regionale organisering af somatikken og psykiatrien i Region Syddanmark. Tidshorisont for gennemførelse af fælles akutmodtagelse Det er Regionsrådets opfattelse, at gennemførelse af en ny struktur på akutområdet i regionerne bør ske hurtigst muligt efter, at der er truffet beslutning. Sundhedsstyrelsen angiver en implementeringsperiode på op til 10 år. Dette er efter Regionsrådets opfattelse en urealistisk lang gennemførelsesperiode. Beslutningerne bør gennemføres hurtigst muligt og helst inden for 5 år, ellers vil ændringer blot ske af sig selv og på en ukoordineret måde. Den samlede anlægsøkonomi bør derfor være til rådighed inden for denne periode. Med venlig hilsen Carl Holst regionsrådsformand 5

6 Forslag til kommunikationsplan Akutberedskabet i Region Syddanmark Baggrund På baggrund af Sundhedsstyrelsens rapport og anbefalinger om akutberedskabet i den nye regionale struktur skal også Region Syddanmark overveje, hvordan sygehusvæsenet omstruktureres for at opnå større kvalitet i behandlingen. Kravene til den fremtidige faglige dækning af akutberedskabet vil medføre en række forandringer såvel for borgere, som for medarbejdere i regionen. Formål Region Syddanmark ønsker professionelt at kommunikere om forandringerne og at inddrage borgerne, kommuner, patientforeninger og medarbejdere på sygehuse med henblik på at sikre bredt forankrede og holdbare løsninger af opgaven i regionen. Region Syddanmark inddrager for at bidrage - til en balanceret diskussion, så ikke alene engagerede kommer til orde - med faktuel indsigt som grundlag for debatten og - til beslutningsgrundlaget forud for de politiske beslutninger om det fremtidige sygehusvæsen i Regionen. For Region Syddanmark er omdrejningspunkt kvalitet, sammenhæng og tilgængelighed og den kommunikative udfordring er at få belyst sagen fra hele regionens perspektiv. Kommunikationsplanen kan ses som et bidrag til integrationsarbejdet i regionen. Ideen er ikke alene at høre de borgere som umiddelbart indgår i debatten, fordi de oplever at miste både nærhed og arbejdspladser, men at borgere i regionens 22 kommuner får let adgang til viden og debat om et komplekst emne, som ikke kan besvares med et kort og entydigt udsagn. Denne kommunikationsplan lægger op til en række initiativer som starter i april og fortsætter foreløbigt til udgangen af elementer og målgrupper Nedenstående 5 elementer hænger gensidigt sammen i et samspil mellem de enkelte målgrupper. Der er ikke skelnet mellem interne og eksterne interessenter, da det ikke rigtig giver mening, men det er klart at Region Syddanmark ikke alene skal diskutere og levere en plan for den fremtidige sygehusstruktur, men desuden som arbejdsgiver har et særligt ansvar for at informere medarbejdere. Borgermøder Web Nyhedsbrev også til vores egne medarbejdere Tæt på og Sundhedsblad til borgerne Topmøde Borgermøder med ambassadører I diskussionen om akutberedskab og sygehuse spiller de væsentlige geografiske forskelle ind. Derfor må det forventes at nogle områders borgere vil være meget aktive i diskussionen om sygehusplanlægningen og 6

7 tage initiativ til at arrangere borgermøder. Men kvalitet og nærhed er en kompleks problemstilling og det er regionens opgave at give mulighed for indsigt i de mange aspekter, hensyn og overvejelser, der indgår i politikernes beslutningsgrundlag. Region Syddanmark vil ikke selv tage initiativ til at arrangere borgermøder, men naturligvis beredvilligt stille op i videst muligt omfang med relevante politikere og embedsmænd. Vi foreslår at udpege et egentligt ambassadørkorps, som kan få hjælp til det faktuelle indhold i taler, læserbreve og i power point præsentationer. Vi foreslår at informere om muligheden for at invitere politikere til borgermøder på regionsyddanmark.dk og gennem nyhedsbrevet. Regionsyddanmark.dk Weblog På regionens weblog er der god aktivitet og spørgelyst og et mønster for, at aktuelle emner hurtigt kommer til debat der. Det er derfor oplagt at inddrage bloggen i planlægningen af debat om akutberedskabet. Vi foreslår, at man opretter kategorien akutberedskab, hvor relevante indlæg trækkes over i, så emnet er samlet ét sted. Vi arrangerer efter behov en blogdyst på holdninger og inviterer medierne til at bidrage. En knap Vi etablerer et område (en knap) på regionsyddanmark.dk, som indeholder alt relevant materiale om planlægningen af beredskabet. Samtidig linkes til andre relevante sider (sst.dk, sundhed.dk m.m.) Spørgsmål og svar For at hjælpe interesserede på vej samler vi spørgsmål og svar om emnet under Spørgsmål og svar om akutberedskab. Dette har til hensigt helt faktuelt at svare på alt, hvad vi ved om f.eks.: - hvor langt og hvornår helikopteren kan flyve, - i hvilke situationer tid og fysisk nærhed er livreddende, - hvor mange lægeambulancer, der vil blive til rådighed og - hvordan både vagtlægeordningen og det præhospitale system ventes opbygget. Rent praktisk leverer kommunikationsafdelingen de første 50 spørgsmål og samarbejder om at udarbejde svarene med sundhedsstaben. Dernæst opfordrer vi til at stille spørgsmål og søger at besvare. Ordbog Vi opretter desuden en ordbog, der forklarer komplekse begreber, som indgår i diskussionen om akutberedskab. På hjemmesiden kan man desuden fremover finde køreplanen for debatten, se eksperthøringen fra Torvehallerne + plancher og generelt følge med i borgermøder og aktuelle aktiviteter, som nedenstående nyhedsbrev. Nyhedsbrev Vi foreslår at etablere et nyhedsbrev, der udkommer hver 14. dag til alle interesserede. Målet er at få informeret om både store og små initiativer på området, og få en primær kanal til både intern og ekstern interessenter. Ideen er at undgå en strøm af små og større meddelelser til pressen i en tung procedure. Nyhedsbrevet markedsføres, hvorefter man har mulighed for at til- og framelde sig via regionsyddanmark.dk. 7

8 Tæt på og Sundhedsblad til borgerne Regionens nystartede personalemagasin Tæt på bliver et væsentligt medie for regionens medarbejdere og sygehusplanlægningen vil være et naturligt emne. Det udkommer 10 gange om året og en række artikler vil informere og diskutere emnet. Tæt på forsøger at få en del af debatten til at køre på webben. Koncernledelsen har vedtaget at starte et blad om sundhed til borgerne. Det er planlagt til at udkomme første gang i august. Det første nummer af bladet beskæftiger sig med planlægningen af akutberedskabet. Det første nummer kan med fordel markedsføres og evt. omdeles til alle husstande og borgere. Bladet planlægges herefter at udkomme i eksemplarer og distribueret til lægepraksis, sygehuse, apoteker, kommuner, daginstitutioner, ældrecentre m.m. Topmøde Formålet med et topmøde er ikke at sikre debat om akutplanlægningen den skal nok komme og er vel allerede i gang. Formålet er at sikre et balanceret og kvalificeret bidrag til politikernes beslutningsgrundlag fra et bredt udsnit af befolkningen fordelt på køn, alder, uddannelse og geografi. Topmødet udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen over 18 år i regionen. Deltagerne udvælges af Teknologirådet, som får kontakt til interesserede borgere via annoncering i forskellige medier. Arbejdsformen på topmødet er, at et antal borgere arbejder i grupper sammen med et antal regionspolitikere om centrale temaer i strukturdebatten. Til hver gruppe tilknyttes et par eksperter, som er sundhedsprofessionelle eller administratorer. Eksperternes opgave er, at besvare spørgsmål fra borgerne og politikerne. Til hver gruppe knyttes en referent, som nedskriver de væsentligste pointer fra gruppearbejdet. Hensigten er, at debatten i de enkelte grupper kan formidles videre til hele regionsrådet. Der udvælges på forhånd et antal centrale temaer for gruppearbejdet. Et eksempel kunne være det præhospitale område: Spørgsmålet om udbygning med lægebiler, lægehelikopter mv. Hver borger og politiker får f.eks. mulighed for at deltage i to gruppearbejder med forskellig sammensætning af deltagere. Som optakt til topmødet laves der et materiale om strukturplanarbejdet og de væsentligste temaer, som sendes til deltagerne på forhånd. Topmødet indledes desuden af et kort oplæg om hvert af temaerne. Borgertopmødet er en medievenlig begivenhed og det foreslås, at indbyde pressen til at deltage i dagen med mulighed for at interviewe deltagende borgere og politikere. Da de færdige modeller bliver sendt i høring 25. juni til 20. august foreslås topmødet afholdt i uge 32 eller 33. Økonomi Der er p.t. ikke udarbejdet et budget for de enkelte aktiviteter. Tidsplan Der må allerede i tiden frem til 25. juni 2007 forventes en betydelig interesse for arbejdet vedr. planlægning af akut-strukturen, og der lægges vægt på fuld åbenhed om arbejdet for alle interesserede borgere, patientforeninger, kommuner og andre interesserede. De færdige modeller bliver sendt i høring 25. juni til 3. september og det foreslås, at der gennemføres topmøde i uge 33, 34 eller 35. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis regionsrådets medlemmer er til rådighed for øvrige borgermøder i samme periode. 8

9 Efter behandling i politiske udvalg og regionsrådet bliver et forslag sendt i fornyet høring fra 5. november til 1. december. Regionsrådet træffer 20. december den endelige beslutning om det fremtidige akutberedskab i Region Syddanmark. Kommunikationsafdelingen 9

10 Forslag til høringsparter til de to planlagte høringer Kommunerne i Region Syddanmark Øvrige regioner Sygehusenes MED/ samarbejdsudvalg Hovedudvalget i regionen De faglige råd: 34 lægefaglige specialeråd og 3 faglige råd for hhv. sygeplejersker, jordemødre og terapeuter Patientforeninger (de der var inviteret til den faglige høring vedr. den akutte indsats 1. februar 2007): Astma - Allergiforbundet, Danmarks Lungeforening, De samvirkende Invalideorganisationer, Diabetesforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Nyreforeningen, Scleroseforeningen, Sjældne Diagnoser samt Gigtforeningen. Derudover var Ældre Sagen inviteret til høringen. Fagforeninger: Dansk Sygeplejeråd Jordemoderforeningen Danske Fysioterapeuter Ergoterapeutforeningen Danske Bioanalytikere Foreningen af offentlig ansatte (FOA) Praktiserende Lægers Organisation (P.L.O.), Foreningen af Speciallæger (FAS) Foreningen af Yngre Læger (YL) Foreningen af Radiografer i Danmark 10

11 Oversigt over ambulancestationer samt præhospitale ordninger i regionen Ambulancestationer Aktionsradius: 10 min (15km) Falcks Redningskorps A/S Ærø Redningskorps Udenlandske ambulancer 11

12 Særlige præhospitale enheder Aktionsradius: 10 min (Bil:15km, Heli:28 km) Militær læge Anæstesilæge Anæstesisygeplejerske Ambulancebehandler Praktiserende læge 12

13 Optageområder og afstande i modellerne Optageområder Beregning af befolkningsunderlag for de enkelte kombinationsmodeller, tager udgangspunkt i Krak-afstande beregnet i tid. Af hensyn til fordeling af de indbyggere som bor næsten lige langt fra to sygehuse, som begge indgår i modellen, er der valgt at dele en kommunes indbyggere mellem to sygehuse, når forskellen mellem afstanden til de to sygehuse er mindre end 10 minutter. Eksempel: Model, hvor både Esbjerg Sygehus og Vejle Sygehus indgår. Afstanden fra rådhuset i Grindsted til SVS Esbjerg er beregnet til 40 minutter, mens afstanden fra rådhuset i Grindsted til Vejle Sygehus er beregnet til 38 minutter. De indbyggere i Grindsted kommune fordeles derfor ligeligt til hvert af de to sygehuses optageområde. I beregningerne er der taget udgangspunkt i eksisterende veje, og derfor er den planlagte motorvej til Sønderborg ikke regnet ind i tidsafstandene. Skøn over tidsbesparelsen på den sidste strækning til Svendborg (3. fase af Svendborgmotorvejen) er dog regnet ind i beregningerne og er forudsætning for befolkningsunderlaget for Svendborg. Nedenfor vises befolkningsunderlaget til de enkelte sygehuse i de forskellige modeller. Tabel 1. Befolkningsunderlag til akutsygehuse i alle modeller Model Odense Esbjerg Vejle Kolding Aabenraa Sønderborg Svendborg OEVA OEVS OEKA OEKS OEVAS OEVSS OEKAS OEKSS OEVKAS OEVKSS Note: Folketal pr. 1. januar 2006 efter kommuner. I de modeller, hvor Vejle Sygehus indgår, henregnes halvdelen af Ny Hedensted kommune til Vejle Sygehus optageområde. Optageområder i de forskellige modeller er vist på kort efter afsnit om afstande. Afstande Befolkningens afstand til sygehus kan dels opgøres i kilometer-afstand, dels i tid, hvor sidstnævnte hænger sammen med, hvor udbygget infrastrukturen er. Med udgangspunkt i transporttid og afstand fra centrum i de gamle kommuner (rådhuset) til de forskellige sygehuse er nedenstående tabeller konstrueret. Tabellerne viser antallet af personer, som indenfor 0-29 minutter, minutter, minutter, minutter, minutter og minutter kan nå det nærmeste sygehus ved almindelig kørsel i bil, henholdsvis numerisk og procentuelt. 13

14 Tabel 2a. Afstand i tid med bil i modeller med 4 akutsygehuse. Antal personer, som kan nå det nærmeste sygehus inden for tidsinterval. OEKA OEVS OEVA OEKS Note: OEKA betegner Odense-Esbjerg-Kolding-Aabenraa, OEVS betegner Odense-Esbjerg-Vejle-Aabenraa, OEKS betegner Odense-Esbjerg-Kolding-Sønderborg. Tabel 2b. Afstand i tid med bil i modeller med 5 akutsygehuse og modeller med 6 akutsygehuse. Antal personer, som kan nå det nærmeste sygehus inden for tidsinterval OEKAS OEKSS OEVAS OEVSS OEVKAS OEVKSS Note: OEKAS betegner Odense-Esbjerg-Kolding-Aabenraa-Svendborg, OEKSS betegner Odense-Esbjerg- Kolding-Sønderborg-Svendborg, OEVAS betegner Odense-Esbjerg-Vejle-Aabenraa-Svendborg, OEVSS betegner Odense-Esbjerg-Vejle-Sønderborg-Svendborg, OEVKAS betegner Odense-Esbjerg-Vejle-Kolding- Aabenraa-Svendborg, OEVKSS betegner Odense-Esbjerg-Vejle-Kolding-Sønderborg-Svendborg. Tabel 3a. Afstand i tid med bil i modeller med 4 akutsygehuse Procentandel, som kan nå det nærmeste sygehus inden for tidsinterval. OEKA OEVS OEVA OEKS ,5 70,9 76,3 76, ,5 13,3 13,3 11, ,6 11,6 8,0 9, ,7 3,3 1,7 2, ,3 0,3 0,3 0, ,3 0,6 0,3 0,6 Tabel 3b. Afstand i tid med bil i modeller med 5 akutsygehuse og modeller med 6 akutsygehuse. Procentandel, som kan nå det nærmeste sygehus inden for tidsinterval OEKAS OEKSS OEVAS OEVSS OEVKAS OEVKSS ,8 83,3 83,6 78,2 86,2 85, ,4 9,9 12,2 12,2 9,6 10, ,7 4,6 3,0 6,6 3,0 2, ,2 1,9 1,2 2,7 1,2 1, ,0 0, ,2 0 0,2 0,0 0,2 14

15 15

16 16

17 17

18 18

19 19

20 20

21 21

22 22

23 23

24 24

25 Indlæggelser pr indbyggere (2005) Indlæggelser Indbyggere Indlæggelser pr Ærø Vejle Tranekær Grindsted Esbjerg Nyborg Sydlangeland Sønderborg Svendborg Fredericia Nordborg Rudkøbing Aabenraa Kolding Assens Munkebo Holsted Fåborg Vojens Haderslev Gram Brørup Tønder Løgumkloster Odense Otterup Gudme Broby Helle Gråsten Ullerslev Ringe Hårby Bogense Årup Middelfart Sydals Ejby Vejen Blåvandshuk Broager Ryslinge Tinglev Rødding Bramming Ølgod Varde Ørbæk Augustenborg Rødekro Glamsbjerg Ribe

26 Skærbæk Billund Langeskov Egebjerg Blåbjerg Kerteminde Vissenbjerg Tommerup Højer Børkop Sundeved Bov Christiansfeld Vamdrup Nørre Åby Nr. Rangstrup Lundtoft Søndersø Fanø Jelling Bredebro Lunderskov Årslev Egtved Give Hovedtotal Note: Tabellen viser antal indlæggelser på Region Syddanmarks egne sygehuse pr. kommune i 2005 samt antal indbyggere pr. kommune pr. 1. januar Give kommune har et lavt antal indlæggelser pr indbyggere sammenlignet med de andre kommuner og dette kan skyldes at kommunens borgere i høj grad har været indlagt på sygehuse, som ikke hører til Region Syddanmark efter 1. januar 2007 (Vejle Amt er delt mellem Region Midtjylland og Region Syddanmark). 26