Bilagsoversigt. Side. Bilag 16: Information til kommunerne i Region Midtjylland om tolkning

Transkript

1 Bilag fra DASSOS 15. maj 2017 Bilagsoversigt Sekretariat for Rammeaftaler Midtjylland Prinsens Allé Viborg Sagsbehandler: Maria Eeg Smidt Tlf mesm@viborg.dk Side Bilag 1: Referat af DASSOS møde den 23. januar Bilag 2: Guide til at skabe kollektiv effekt på handicapområdet Bilag 3: Dialoggruppens forslag: Øget social integration af borgere med handicap Bilag 4: Indkomne bemærkninger til vision og pejlemærker for Rammeaftale Bilag 5: Udkast til Rammeaftale 2018 (særskilt bilag) 69 Bilag 6: Forslag til midtjysk task force forankring i TTM Bilag 7: Kommissorium for udarbejdelse af indspil til KKR Midtjylland Bilag 8: Anbefalinger fra styregruppe vedr. forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser Bilag 9: Præsentation fra Socialtilsynet, fra DASSOS Ledelsesinformation: Bilag 10: Takstudvikling baseret på budgettal Bilag 11: Takstudvikling baseret på regnskabstal Bilag 12: Over/underskud Bilag 13: Belægningsoversigt Bilag 14: Tillægstakster Bilag 15: Pladsoversigt Bilag 16: Information til kommunerne i Region Midtjylland om tolkning

2 Bilag 1 002

3 Referat fra DASSOS 23. januar 2017 Dato: 23. januar 2017 Sted: Viborg Rådhus Prinsens Alle Viborg Sekretariat for Rammeaftaler Midtjylland Prinsens Allé Viborg Dato: 25. januar 2017 Sagsbehandler: Maria Eeg Smidt Tlf mesm@viborg.dk Deltagere: Jesper Thyrring Møller (formand) Hedensted Kommune Søren Liner Christensen Herning Kommune Anders Kirkedal Hedensted Kommune Jørgen Andersen Syddjurs Kommune Hans Henrik F. Gaardsøe Viborg Kommune Ann-Britt Wetche Region Midtjylland Helle Bro Holstebro Kommune Karen Heebøl Ikast-Brande Kommune Inge Marie Vestergaard Ringkøbing-Skjern Kommune Lars Kristiansen Skive Kommune Jette Lorenzen Odder Kommune Kjeld Berthelsen Struer Kommune Kenneth Koed Nielsen Norddjurs Kommune Karin Holland Horsens Kommune Annie Noes Skanderborg Kommune Lotte Henriksen Aarhus Kommune Poul Erik Poulsen Lemvig Kommune Steinar E. Kristensen Randers Kommune Eva Glæsner KKR Sekretariat Gitte Graversen Sekretariat for rammeaftaler Maria Eeg Smidt Sekretariat for rammeaftaler (referent) Afbud Dorte Eastwood Silkeborg Kommune Kate Bøgh Favrskov Kommune Margrete Vogt Thuesen Samsø Kommune Bjarne Hansen Viborg Kommune, formand for takstgruppen 003

4 DASSOS Referat fra DASSOS 23. januar Godkendelse af dagsorden og referat Godkendelse af dagsorden Godkendelse af referat 3 2. Beslutningspunkter Evaluering af projekt Ungementorer (Bristede Drømme Nyt håb) og drøftelse af projektets eventuelle fortsættelse og finansiering Rammeaftale 2018 tidsplan, skabelon og input til vision og pejlemærker Rammeaftale kommunale indberetninger til Udviklingsstrategi Arbejdet med fokus- og udviklingsområder i Rammeaftale DASSOS forenklinger og ændring af Forretningsudvalgets sammensætning Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. krisecentrene Psykiatriområdet opsamling på KKR drøftelse og temaer til psykiatriplan Den videre opfølgning på satspuljeaftalen om forebyggelse af vold på botilbud og oprettelse 10 af specialiseret socialpsykiatrisk afdeling Ny afdeling til normaltbegavede unge med autismespektrumforstyrrelser Orienteringspunkter Orientering om kapacitetstilpasninger på de sikrede institutioner Opfølgende spørgsmål fra Socialstyrelsen vedr. central udmelding for borgere med svære 12 spiseforstyrrelser Opsamling fra dialogmøde mellem kommuner og Synscenter Refsnæs Orientering vedr. ansøgning om værgemål Orientering om kommende møder i øvrige regionale fora Punkter til næste møde Punkter til kommende møder i DASSOS og Forretningsudvalget Evt

5 DASSOS Godkendelse af dagsorden og referat 1.1 Godkendelse af dagsorden Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Godkendelse af dagsorden til DASSOS møde den 23. januar Indstilling At dagsorden til DASSOS møde den 23. januar 2017 godkendes Referat Dagsordenen blev godkendt 1.2 Godkendelse af referat Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Godkendelse af referat fra DASSOS møde den 16. november Indstilling At referatet fra DASSOS møde den 16. november 2016 godkendes. Bilag Bilag 1: Referat af DASSOS møde den 16. november 2016 Referat Referatet blev godkendt 3 005

6 DASSOS Beslutningspunkter 2.1 Evaluering af projekt Ungementorer (Bristede Drømme Nyt håb) og drøftelse af projektets eventuelle fortsættelse og finansiering Ved Karin Holland, Horsens Kommune og medlem af styregruppen for Bristede Drømme Nyt håb Baggrund Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse bevilgede i 2013 satspuljemidler til en styrket indsats for målgruppen af årige med erhvervet hjerneskade, gældende for perioden Til udmøntning af satspuljen etablerede Region Midtjylland en ungementorfunktion på Hammel Neurocenter pr som en af flere interventioner i Regionens styrkede indsats for målgruppen i projekt "Bristede Drømme Nyt håb". Kommunerne var involveret i designfasen og pegede på mentorstøtte som en væsentlig indsats, hvor de unge får en hurtig og kvalificeret indsats, der sigter mod et godt og aktivt ungeliv med uddannelse, arbejde og deltagelse i fællesskaber. Kommunerne indgår i projektet og har repræsentanter i styregruppen. Først ved Leif Gørtz Christensen og Lene Holm, siden 2015 ved Karin Holland og fra 2017 også Dagny Kloster. Den 1. juli 2016 ophørte satspulje finansieringen. Kommunerne har efterfølgende finansieret ungementorerne i en overgangsperiode frem til den 31. marts 2017, idet beslutning om projektets eventuelle fortsættelse og finansiering afventer projektets evaluering. Denne evaluering samt forslag til videre finansiering foreligger til drøftelse på dagens DASSOS møde. Efter overgangsperiodens udløb den 31. marts 2017 kan der være 2 veje at gå i forhold til at støtte de unge i målgruppen: 1. Den tværkommunale ungementorfunktion videreføres ud fra det nuværende set-up med 2 mentorer tilknyttet Hammel Neurocenter, men hvor kommunerne betaler i forhold til forbrug 2. Mentorstøtte implementeres i de kommunale beskæftigelsesafdelinger (ved individuel ansøgning og bevilling efter beskæftigelseslovgivningen/mentorstøtte og/eller efter serviceloven 85). Der vil skulle ske en overdragelse af viden fra de 2 nuværende ungementorer til kommunerne, og hver kommune tager efterfølgende over på indsatsen Styregruppen for projektet foreslår, at ungementorfunktionen opretholdes i yderligere 3 år på det nuværende niveau med 2 stillinger á 30 timer, svarende til en årlig udgift på 0,9 mio. kr. fordelt på de 19 kommuner (samlet udgift på 2,7 mio. kr. over 3 år); og at tilbuddet fortsat forankres på Hammel Neurocenter. Som den løbende opfølgning på ordningen udarbejder Hammel Neurocenter hvert år en kortfattet årlig status til Forretningsudvalget i 1. kvartal, hvoraf antal ydelser ungementorerne har leveret fremgår samt fordeling på kommuner. Indstilling At DASSOS: Drøfter evalueringen af ungementor-projektet, herunder behovet for fortsættelse af en mentorfunktion på tværs af kommunerne for målgruppen af unge med erhvervet hjerneskade Træffer beslutning om, hvorvidt det tværkommunale mentortilbud skal videreføres med forankring på Hammel Neurocenter samt ud fra hvilken finansieringsmodel ungementorfunktionen ønskes videreført i en 3-årig periode 4 006

7 DASSOS Såfremt DASSOS træffer beslutning om videreførelse af ungementor funktionen skal der ske endelig godkendelse i KD-net. Bilag Bilag 2: Evaluering af ungementorfunktionen til unge med erhvervet hjerneskade Bilag 3: Forslag til finansieringsmodeller for ungementorfunktionen Referat DASSOS anbefaler til KD-net, at mentorfunktionen fortsættes i en 3-årig periode med betaling for løbende forbrug som beskrevet i finansieringsmodel 2 (bilag 3). Model 2 er baseret på, at kommunerne betaler en fast pris pr. forløb, herudover kan der blive tale om en fælles kommunal betaling, hvis der mod forventning skulle ske faldende efterspørgsel. Hvis efterspørgslen falder afregnes alle kommuner en andel af underskuddet uanset forbrug. Som løbende opfølgning på mentorordningen udarbejder Hammel Neurocenter årligt en kortfattet status på forbruget af mentorfunktionen som forelægges Forretningsudvalget. DASSOS henstiller til, at Hammel Neurocenter løbende tilpasser sig behovet og justerer personaleressourcerne ud fra det faktiske forbrug. DASSOS anbefaling er videresendt til KD-net til godkendelse på møde den 3. februar Beslutning i KD-net fra møde den 3. februar 2017: KD-Net godkendte indstillingen om en forsættelse ungementorfunktionen Bristede drømme nyt håb efter finansieringsmodel 2. Dog med den tilføjelse, at den kollektive underskudsgaranti ikke beregnes efter indbyggertal, men efter kommunernes forbrug i ordningen. 2.2 Rammeaftale 2018 tidsplan, skabelon og input til vision og pejlemærker Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Fra både politisk og administrativ side ønskes det, at rammeaftalen gøres mere tilgængelig og i højere grad målrettes det politiske niveau og de strategiske sigtelinjer på socialområdet. Der er derfor igangsat en proces med at retænke og forenkle indholdet og formen af den nuværende rammeaftale, der i dag er ganske omfattende og har et relativt teknisk indhold. Ønsker til fremtidige rammeaftaler er i efteråret 2016 blevet drøftet på administrativt niveau i DAS- SOS og politisk niveau i KKR med henblik på, at forenklinger og ændringer i rammeaftalens indhold og form kan realiseres allerede i Rammeaftale På dagens DASSOS møde præsenteres forslag til tids- og procesplan for udarbejdelsen af Rammeaftale 2018 samt en foreløbig skabelon for indhold og omfang af rammeaftalen. Desuden tages en indledende drøftelse af vision, pejlemærker og udviklingsområder for Rammeaftale 2018, som den videre drøftelse i KKR og lokale politiske udvalg i kommuner og region kan tage afsæt i

8 DASSOS Indstilling At DASSOS: Godkender forslag til tids- og procesplan for Rammeaftale 2018 (bilag 4) Drøfter den udarbejdede skabelon for Rammeaftale 2018 med henblik på tilkendegivelse af eventuelle ønsker til justering af skabelonens indhold og form (bilag 5) Fremsætter input til pejlemærker og vision for Rammeaftale 2018 Kommer med forslag til udviklingsområder for Rammeaftale 2018 Tilkendegivelserne fra DASSOS vil blive videreformidlet til drøftelsen i KKR Midtjylland den 27. februar Herefter vil Forretningsudvalget på møder i marts og april foretage den efterfølgende behandling af udkastet til Rammeaftale Bilag Bilag 4: Forslag til tids- og procesplan for Rammeaftale 2018 Bilag 5: Skabelon for Rammeaftale 2018 (særskilt bilag) Bilag 6: KKR målsætninger på det specialiserede socialområde (notat fra maj 2015) Bilag 7: Status på fokus- og udviklingsområder i Rammeaftale Bilag 8: Opsamling på input til rammeaftalen fra Januarkonferencen Referat Nedenstående beslutninger fra DASSOS vil blive videreformidlet til drøftelsen af Rammeaftale 2018 i KKR Midtjylland den 27. februar Tids- og procesplan DASSOS godkendte tids- og procesplanen for Rammeaftale 2018 med følgende ændringer: - Både politiske udvalg og handicapråd får første udkast til KKR pejlemærker og udviklingsområder til behandling og kommentering i marts/april DASSOS mødet i maj flyttes, så det kommer til at ligge før KD-net mødet den 19. maj. Derfor flyttes DASSOS mødet den 23. maj til den 15. maj (kalenderopdateringer er udsendt) Skabelon for Rammeaftale 2018 DASSOS ønskede, at det præciseres at aftalen dækker samarbejdet og samhandlen på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. DASSOS foreslår, at følgende vision indarbejdes i rammeaftalen: Samarbejdet på det specialiserede social- og specialundervisningsområde i Midtjylland kendetegnes ved, at det gør en forskel for borgerne. Vi arbejder sammen på tværs af kommuner og region for: - At borgeren har mest muligt ansvar og kontrol over egen tilværelse - At indsatser hænger sammen og skabes sammen med borgeren - hele vejen rundt - At borgerens ressourcer kommer i spil og skaber værdi i en tidlig og fokuseret indsats - At alle er en del af et fællesskab Pejlemærker og udviklingsområder i Rammeaftale 2018 DASSOS anbefaler, at der i Rammeaftale 2018 kommer fokus på: - Voksenhandicap implementering af rammepapir (videreførelse af udviklingsområde fra 2017) - Effekt og progression - hvordan ved vi at indsatsen virker? - Fortsat udgiftsstyring med fokus på særlig dyre enkeltsager I forhold til kommende udviklingsområder ønskes øget samordning med KL s initiativer

9 DASSOS Rammeaftale kommunale indberetninger til Udviklingsstrategi Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Udviklingsstrategi 2018 skal tage afsæt i de tendenser, bevægelser og udfordringer, kommunerne og regionen oplever på det specialiserede social- og specialundervisningsområde. Dels for de tilbud, der drives af de midtjyske kommuner og regionen, og dels for de landsdækkende tilbud og sikrede afdelinger med henblik på tværregional koordination. Udviklingsstrategien skal indeholde et samlet overblik over kommunernes og regionens vurdering af sammenhængen mellem behovet for tilbud og det samlede udbud af tilbud. For at indsamle denne viden, udsender Sekretariat for Rammeaftaler skemaer for kommunale indberetninger primo februar 2017, med indrapportering medio marts Indstilling At DASSOS godkender skema for kommunale indberetninger til Udviklingsstrategi 2018 Bilag Bilag 9: Skema for kommunale indberetninger til Udviklingsstrategi 2018 Referat Skemaet til kommunale indberetninger blev godkendt 2.4 Arbejdet med fokus- og udviklingsområder i Rammeaftale 2017 Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund I Rammeaftale 2017 er der aftalt 3 fokus- og udviklingsområder, som kommunerne og regionen i fællesskab har forpligtiget sig til at arbejde med i 2017: Kommunikationsområdet, Voksenhandicapområdet samt Fælles metodeudvikling- og anvendelse. I forhold til Kommunikationsområdet skal der særskilt tages stilling til, hvorvidt særlige udfordringer skal analyseres yderligere eller om konkrete initiativer skal iværksættes med henblik på at sikre, at Kommunikationsområdet drives efter lavest effektive omkostninger og med økonomisk og faglig bæredygtighed for Kommunikationscentrene (jf. Rammeaftale 2017, kap. 3 og 7). I sagsfremstillingen nedenfor gives et en kort status på, hvad DASSOS foreløbigt har sat i værk i relation til arbejdet med de 3 fokus- og udviklingsområder i På baggrund af denne status ønskes en drøftelse af, om der skal iværksættes yderligere initiativer i det kommende års arbejde med rammeaftalens fokus- og udviklingsområder. Indstilling At DASSOS: Drøfter status for arbejdet med de 3 fokus- og udviklingsområder i Rammeaftale 2017 Beslutter om der skal igangsættes analyser eller initiativer i forhold til Kommunikationsområdet i regi af Rammeaftale

10 DASSOS Bilag Bilag 10: Rammeaftale 2017 kap 3: Fokus- og udviklingsområder 2017 Bilag 11: Rammeaftale 2017 kap 7: Specialundervisningsområdet Referat DASSOS drøftede status for de 3 fokus- og udviklingsområder i Rammeaftale DASSOS ønsker at Kommunikationsområdet temasættes i 2017 med henblik på at skabe fælles videndeling og erfaringsudveksling. Bl.a. ønskes det, at der skabes overblik og videndeling om, hvad det er for nogle specialer de enkelte kommunikationscentre har. Det blev besluttet at bede Forretningsudvalget komme med konkrete bud på, hvordan der kan skabes videndeling. Gerne via nye former for videndeling. 2.5 DASSOS forenklinger og ændring af Forretningsudvalgets sammensætning Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund DASSOS er af KD-net blevet bedt om at komme med forslag til forenklinger af organiseringen af det fælleskommunale/regionale samarbejde. Der har derfor pågået en forenklingsdrøftelse i DASSOS hen over efteråret 2016, som har omhandlet det interne samarbejde i DASSOS og sammenhængen til særligt sundhedsområdet. Drøftelserne er mundet ud i en række konkrete forenklingsforslag i forhold til det interne samarbejde i DASSOS samt et forslag om fælles mødetid på tværs af DASSOS og KOSU. Forslagene blev godkendt i DASSOS den og er skrevet sammen i et notat til KD-net (bilag 12). Den forenklede organisering er skitseret i et fælles organisationsdiagram for DASSOS og KOSU (bilag 13). Forenklingsforslagene er blevet præsenteret på KD-nets seminar i december Det forventes, at der træffes endelig beslutning om realisering af forslagene på KD-net møde den 3. februar Med forbehold for endelig beslutningstagning i KD-net gennemføres de af DASSOS anbefalede forenklinger pr. 1. marts 2017 (bilag 12). Hovedparten af de foreslåede forenklinger kan realiseres uden yderligere drøftelse i DASSOS. Dog kræver anbefalingen om en reduktion i antallet af medlemmer i Forretningsudvalget særskilt drøftelse og beslutning. Indstilling Det indstilles, at DASSOS med forbehold for endelig beslutningstagen i KD-net: Vedtager sammensætningen af Forretningsudvalget ved en reduktion fra 9 til 5 medlemmer, gældende pr. 1. marts 2017 Bilag Bilag 12: Forenklingsforslag fra DASSOS til KD-net (godkendt i DASSOS ) Bilag 13: Fælles organisationsdiagram for DASSOS/KOSU ved forenklet organisering Referat Det blev besluttet, at Forretningsudvalget fortsætter med den nuværende deltagerkreds året ud, idet den foreslåede reduktion i antallet af medlemmer afventer den nye valgperiode. Det er KD-net, der udpeger medlemmerne af Forretningsudvalget 8 010

11 DASSOS Kommissorium for arbejdsgruppe vedr. krisecentrene Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund I Midtjylland oplever krisecentrene et pres på antallet af pladser, der har ført til at enkelte midtjyske krisecentre enten har øget eller overvejer at øge kapaciteten inden for en kort tidshorisont. Samme tendens ses på landsplan. Forretningsudvalget har drøftet kapacitetsudviklingen og generelle problematikker på krisecentrene på baggrund af et oplæg fra de midtjyske krisecentre (FU, ). Forretningsudvalget besluttede, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter fra kommunerne og krisecentrene som skal afdække og analysere krisecenterområdet med henblik på at pege på løsningsforslag og mulige alternativer til at udvide kapaciteten på krisecentrene. Indstilling At DASSOS: Godkender kommissorium for arbejdsgruppe vedr. krisecentre (bilag 14) Udpeger følgende repræsentanter til arbejdsgruppen: - 1 socialchef/direktør (formand for arbejdsgruppen) - 1 ledelsesrepræsentant fra hvert af myndighedsområderne: - Voksen - Børn & Unge - Beskæftigelse - 1 repræsentant fra den kommunale integrationsindsats / jobcenter - 1 repræsentant fra takstgruppen Krisecenterlederne i Midtjylland har udpeget 2 repræsentanter: Hanne Willemoes, leder af Randers krisecenter, samt Dorte Fritzemeier, leder af Silkeborg Krisecenter. Bilag Bilag 14: Kommissorium for analyse af kapacitet og løsningsmuligheder på de midtjyske krisecentre Referat DASSOS godkendte kommissoriet med følgende bemærkninger: - Forslag om at inddrage viden fra politiet i forhold til tidlig forebyggende indsats - Fokus på, hvordan man skaber flow i krisecentrene - Vigtigt at se på alle typer af krisecentre (fx også centre vedr. æresrelateret vold) - Opmærksomhed på registrering af afvisninger nogle kvinder kan figurere flere steder Udpegning af repræsentanter til arbejdsgruppen sker via mail til Sekretariat for Rammeaftaler

12 DASSOS Psykiatriområdet opsamling på KKR drøftelse og temaer til psykiatriplan Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund På mødet i KKR Midtjylland den 27. februar 2017 følges der op på en temadrøftelse om psykiatri, som var på dagsordenen til et møde i KKR Midtjylland den 13. september Siden mødet i KKR Midtjylland den 13. september 2016 er emnet blevet drøftet i Sundhedskoordinationsudvalget og i Praksisplanudvalget og Region Midtjylland har sendt Psykiatriplan 2017 i høring fra den 21. december 2016 til den 6. marts Indstilling Det indstilles at DASSOS drøfter hvilke områder, DASSOS har interesse i bliver drøftet på mødet i KKR Midtjylland den 27. februar 2017 Bilag Bilag 15: Høring af psykiatriplan 2017 (notat fra KL sekretariatet udsendt til kommunerne) Bilag 16: Status sundhedsaftalens indsatser for 2016/2017 Referat DASSOS drøftede temaer af særlig interesse for psykiatrien: - Dobbeltdiagnoser og oligofreni - Metoder i behandlingspsykiatrien, fx brug af elektrochok - Udgiftsopdriften og behovet for sammenhængende indsatser - Kobling til beskæftigelsesområdet og deres tiltag i fx rehabiliteringsteams Der var enighed om, at disse bemærkninger formentlig samles op via kommunernes input til høring af psykiatriplanen, der i øvrigt har et godt fokus på recovery. I forhold til KKR vil det være naturligt at drøftelsen munder ud i en revitalisering/revidering af det fælles rammepapir på voksenpsykiatriområdet. 2.8 Den videre opfølgning på satspuljeaftalen om forebyggelse af vold på botilbud og oprettelse af specialiseret socialpsykiatrisk afdeling Ved Ann-Britt Wetche, socialdirektør Region Midtjylland Baggrund Som orienteret på DASSOS mødet den 16. november 2016 indgik partierne bag satspuljeaftalen i oktober 2016 en delaftale om udmøntning af 400,8 mio. kr. af satspuljen for til gennemførelse af en handlingsplan til forebyggelse af vold på botilbud. Det væsentligste element i aftalen er, at der skal etableres specialiserede socialpsykiatriske afdelinger i de fem regioner med tilsammen 150 pladser til en gruppe af særligt udsatte patienter med svære psykiske lidelser, udadreagerende adfærd, gentagne indlæggelser, afbrudte behandlingsforløb og ofte misbrug og/eller dom til behandling. Satsaftalen omfatter herudover en række voldsforebyggende indsatser, der bl.a. skal bidrage til et kompetenceløft og forbedre arbejdsmiljøet på botilbud. Sundheds- og ældreministeriet har sendt et lovforslag om specialiserede socialpsykiatriske afdelinger i høring med høringsfrist den 26. januar

13 DASSOS Der vil med afsæt i det nye lovforslag blive orienteret om den indledende planlægning af en specialiseret socialpsykiatrisk afdeling i Region Midtjylland samt nedsættelse af en kommende arbejdsgruppe med kommunerne. Indstilling Det indstilles at DASSOS: Tager orienteringen til efterretning Tiltræder at Region Midtjylland via Rammeaftalesekretariatet fremsender et forslag til kommissorium og sammensætning af arbejdsgruppen til kommunerne Referat DASSOS tog orienteringen til efterretning og tiltrådte, at Region Midtjylland via Rammeaftalesekretariatet fremsender forslag til kommissorium og sammensætning af arbejdsgruppen, når lovgrundlaget for de nye specialiserede socialpsykiatriske afdelinger kendes (lovforslag er pt. i høring). 2.9 Ny afdeling til normaltbegavede unge med autismespektrumforstyrrelser, Specialområde Børn og Unge Ved Ann-Britt Wetche, socialdirektør Region Midtjylland Baggrund Specialområde Børn og Unge i Region Midtjylland har på nuværende tidspunkt en øget efterspørgsel på døgntilbud til målgruppen børn og unge med autismespektrumforstyrrelser. Der etableres en ny afdeling med navnet Overgangen, der rummer 7 døgnpladser. Afdelingen er placeret på Søndersøparken 15 i Viborg i samme ejendom som Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Indstilling At DASSOS godkender etableringen af en ny døgnafdeling med 7 pladser til børn og unge med autismespektrumforstyrrelse med ibrugtagning 1. kvartal 2017 Referat Etableringen af den nye døgnafdeling blev godkendt

14 DASSOS Orienteringspunkter 3.1 Orientering om kapacitetstilpasninger på de sikrede institutioner Ved Ann-Britt Wetche, socialdirektør Region Midtjylland Baggrund Der har gennem en længere periode været en generel lav belægning på de sikrede institutioner. Danske Regioner har på den baggrund fremlagt forslag til konkrete reduceringer af sikrede pladser. Indstilling At DASSOS tager orienteringen til efterretning Bilag Bilag 17: Henvendelse fra Bent Hansen til KL, dateret 29. september 2016 Bilag 18: Svar fra KL på henvendelse fra Bent Hansen, dateret 25. november 2016 Referat Orienteringen blev taget til efterretning 3.2 Opfølgende spørgsmål fra Socialstyrelsen vedr. central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Ved Jette Lorenzen, formand for styregruppen vedr. borgere med svære spiseforstyrrelser Baggrund Socialstyrelsen er i gang med at behandle afrapporteringerne på den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser. Afrapporteringen fra Midtjylland er godkendt i de 19 byråd og regionsrådet og indgår som bilag til Rammeaftale Ligesom ved de to foregående centrale udmeldinger har Socialstyrelsen vurdereret, at der er brug for at indhente opfølgende oplysninger om dele af afrapporteringerne for endeligt at kunne vurdere kommunernes tilrettelæggelse af indsatserne. Derfor har Socialstyrelsen sendt en række opfølgende spørgsmål, som skal besvares senest den 6. februar Spørgsmålene vil blive besvaret af den styregruppe, der er nedsat til at følge op på opmærksomhedspunkterne fra den midtjyske afrapportering. Desuden vil den faglige følgegruppe, der udarbejdede afrapporteringen, få mulighed for at bidrage til besvarelsen af de opfølgende spørgsmål. Indstilling At DASSOS tager orienteringen til efterretning Bilag Bilag 19: Opfølgende spørgsmål fra Socialstyrelsen til kommunerne i Midtjylland

15 DASSOS Referat Jette Lorenzen orienterede om besvarelsen af de opfølgende spørgsmål fra Socialstyrelsen. Spørgsmålene vedrører alene præciseringer af den midtjyske afrapportering, og giver ikke anledning til ændringer i rapportens vurderinger. Besvarelsen vil blive sendt til Socialstyrelsen. Som opfølgning på opmærksomhedspunkterne i afrapporteringen har den nedsatte styregruppe været i dialog med forskellige interessenter inden for spiseforstyrrelsesområdet og er nu ved at samle op. Styregruppen forventer at kunne afrapportere sine anbefalinger til DASSOS på maj mødet. 3.3 Opsamling fra dialogmøde mellem kommuner og Synscenter Refsnæs Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund På foranledning af KKR Hovedstaden har der været afholdt et dialogmøde mellem kommuner og Synscenter Refsnæs. Mødet havde til formål at skabe gensidig dialog om muligheder, bevægelser, behov og ønsker til Synscenter Refsnæs, som er et landsdækkende specialtilbud for blinde og svagsynede børn, unge og voksne. Indstilling At DASSOS tager orienteringen til efterretning Referat Orienteringen blev tager til efterretning 3.4 Orientering vedr. ansøgning om værgemål Ved Dorte Eastwood, Silkeborg Kommune Baggrund DASSOS drøftede på møde den 18. maj 2016 problematikken vedr. ansøgning af værgemål, hvor kommunerne får afslag fra Statsforvaltningen på ansøgningerne - med en begrundelse om manglende behov. Som følge heraf har Silkeborg Kommune pt. anlagt tre retssager mod Statsforvaltningen i forhold til afslag på ansøgninger om værgemål og vundet dem alle. Silkeborg Kommune planlægger snarest at fremsende yderligere sager til afgørelse i retten. Indstilling At DASSOS tager orienteringen til efterretning Referat Orienteringen blev tager til efterretning

16 DASSOS Orientering om kommende møder i øvrige regionale fora Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Nedenfor følger et overblik over forårets regionale møder: 23.2 Møde i Dialogforum Midtjylland 27.2 Møde i KKR Midtjylland 29.3 Netværksmøde for regionale KKR og rammesekretariater 5.4 Dialogmøde med Socialstyrelsen om national koordination og centrale udmeldinger 19.4 Koordinationsforum for Social- og Specialundervisningsområdet Indstilling At DASSOS tager orienteringen til efterretning Referat Orienteringen blev tager til efterretning

17 DASSOS Punkter til næste møde 4.1 Punkter til kommende møder i DASSOS og Forretningsudvalget Ved Jesper Thyrring Møller Baggrund Mødekalenderen for forårets møder i DASSOS og Forretningsudvalget lyder: Forretningsudvalg: 22. marts kl Forretningsudvalg: 26. april kl DASSOS: 15. maj kl BEMÆRK NY MØDEDATO Indstilling At DASSOS: tager de foreløbige sagsoversigter til efterretning (se nedenfor), og drøfter om der er andre sager til dagsorden Bilag Bilag 20: Opdateret mødeplan 2017 for DASOS og Forretningsudvalget Sagsfremstilling Foreløbig sagsliste til Forretningsudvalget og : Drøftelser af udkast til Rammeaftale 2018 Ny takststruktur i Skanderborg Kommunes handicap- og socialpsykiatritilbud + øvrig opsamling fra Deloitte rapport (opsamling fra FU ) Orientering om tværregional takstanalyse vedr. den sikrede institution Kofoedsminde Tilbagemelding fra Socialstyrelsen på de centrale udmeldinger vedr. kompleks erhvervet hjerneskade og børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Status for analyse af Børnehuset (jf. DASSOS ) Opfølgning på oplæg fra Vejle om Værdifuld specialisering (jf. DASSOS ) Regnskab 2016 for Sekretariat for Rammeaftaler Evt. opfølgning vedr. etablering af task force samt ny specialiseret socialpsykiatrisk afdeling (jf. DASSOS ) Foreløbig sagsliste til DASSOS (ny dato): Godkendelse af udkast til Rammeaftale 2018 Status og anbefalinger fra styregruppe vedr. borgere med svær spiseforstyrrelse Opfølgning på Collective Impact projektet ved Metodecentret Dialog med Socialtilsyn Midt om årsrapport Ledelsesrapportering fra Takstgruppen Referat Den foreløbige sagsliste blev taget til efterretning. Grundet ændring af mødedato for DASSOS mødet i maj er en opdateret mødeplan for 2017 vedlagt som bilag

18 DASSOS Evt. Opfølgning på oplæg om værdifuld specialisering fra Vejle Kommune Jesper Thyrring Møller er sammen med Sekretariat for Rammeaftaler ved at følge op på oplægget fra Vejle Kommune om værdifuld specialisering (DASSOS mødet den 16. november 2016). I den forbindelse blev der udtrykt ønske om, at følgende spørgsmål undersøges: - Hvor ligger Vejle Kommunes indgangsniveau i ydelserne? - Den langsigtede effekt lykkes det også på længere sigt at fastholde det reducerede ydelsesniveau til borgerne? Ny takststruktur i Skanderborg Kommune Annie Noes fra Skanderborg Kommune orienterede om, at Skanderborg er ved at ændre takststruktur med udgangspunkt i VUM-modellen. Den nye takststruktur forventes at træde i kraft i to faser: Bavnebjerg, Bostederne Skanderborg og Socialpsykiatrien (januar 2018) og Sølund (januar 2019). Skanderborg Kommune vil tage kontakt til køberkommunerne i denne forbindelse. Forretningsudvalget får en orientering om den nye takststuktur samt opfølgning på den tidligere Deloitte rapport på næste møde, den 22. marts

19 Bilag 2 019

20 Øget social integration af borgere med handicap GUIDE TIL AT SKABE KOLLEKTIV EFFEKT PÅ HANDICAPOMRÅDET 020

21 - 1 - Øget social integration af borgere med handicap - Guide til at skabe kollektiv effekt på handicapområdet Udgivet af: METODECENTRET Olof Palmes Allé Aarhus N Udgivet maj 2017 Download på

22 - 2 - Forord medborgerskab for borgere med handicap. I rammeaftalen for kommuner og region i Region Midtjylland for 2016, er r- dringer, begrænsninger og dilemmaer, som den enkelte borger med handicap, oplever i sin a- ber. Det blev aftalt, at kommunerne og regionen skal forpligte sig til: At styrke handicappede borgeres muligheder for medborgerskab og aktiv deltagelse i uddannelses- og arbejdslivet, samt sociale fællesskaber. Ligeledes er den sociale integration af borgere med funktionsnedsættel interesseorganisationer, som engagerer sig i medborgerskabet hos voksne med handicap. - og I 2016 besluttede Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet (DASSOS) at iværksætte et pilotprojekt med det formål at afprøve samarbejdstilgangen Collective Impact på botilbudsområdet for voksne handicappede. Formålet var at undersøge om denne tilgang kan bidrage til at skabe øget medborgerskab og integration af voksne borgere med handicap på bl.a. arbejdsmarkedet, i fritidslivet og i det sociale liv i de lokalsamfund, som borgere bor i. Da gennemførelsen af samarbejdsprojekter med henblik på at skabe kollektiv effekt er langvarige initiativer, hvis resultater ikke nødvendigvis viser sig på kort sigt, var det ikke hensigten i pilotprojektet at afprøve tilgangen i sin helhed, men i stedet at skabe grundlag for at vurdere tilgangens muligheder på handicapområdet. For at afprøve dele af tilgangen i praksis, har vi samarbejdet med to botilbud: Kastanjebo i Randers Kommune og Uddannelsescenter Mariebjerg i Holstebro Kommune. Til at understøtte arbejdet nedsatte vi en dialoggruppe til projektet, som drøftede generelle og principielle muligheder og barrierer for at øge integrationen. I tillæg til denne guide har Metodecentret lavet et notat, der samler dialoggruppens anbefalinger til at fremme den sociale integration af borgere med handicap. Det er vores håb, at denne guide kan danne inspiration hos bo- og dagtilbud på voksenhandicapområdet til at udvikle og afprøve samarbejdsprojekter, der skaber værdi og øget livskvalitet for borgere med handicap. Vi vil gerne takke ledere og medarbejdere fra Kastanjebo og Mariebjerg samt dialoggruppens medlemmer for deres uundværlige deltagelse

23 - 3 - Indhold 1 FRA FYSISK INTEGRATION TIL SOCIAL INTEGRATION? INSPIRATION TIL LOKAL HANDLING... 5 TO PILOTFORLØB SKABE FÆLLESSKAB OG KOLLEKTIV EFFEKT: ET SYSTEMISK PERSPEKTIV FIRE FASER I LOKAL UDVIKLING AF KOLLEKTIV EFFEKT...11 FASE 1: UDFORSK...11 HVILKE BEHOV HOS VORES BORGERE HAR VI BRUG FOR AT SAMARBEJDE MED ANDRE OM? HVAD ER VISION OG MÅLSÆTNINGER FOR SAMARBEJDSPROJEKTET? HVAD KENDETEGNER VORES LOKALOMRÅDE? FORSLAG TIL REDSKABER FASE 2: FOKUSÉR...17 GØR PROJEKTET ATTRAKTIVT HVEM GØR HVAD? FORSLAG TIL REDSKABER FASE 3: ENGAGÉR...21 SKAB OPMÆRKSOMHED FORSLAG TIL REDSKABER KONTAKT UDVALGTE AKTØRER DIREKTE FASE 4: FASTHOLD OG UDBYG...25 EVALUÉR OG FØLG OP PÅ KONKRETE TILTAG FORSLAG TIL REDSKABER AFSLUTNING...28 LITTERATUR- OG RESSOURCELISTE

24 - 4-1 Fra fysisk integration til social integration? drejede sig særligt om borgere med udviklingshæmning, forskellige grader af autisme, samt borgere med svære fysiske handicaps, som var særligt plejekrævende. Dette betød for mange borgere livslang isolation fra det omgivende samfund. 8 der kom fomindre bofællesskaber i bynære områder med den ambition at skabe en mere normaliseret tilværelse for n- opleve et miljøskifte hver dag, fx gennem hjemmebesøg hos familiemedlemmer, fritidsaktiviteter og arbejdvikling. et perspektiv med flere rettig har den fysiske integration af borgere med handicap i det omkringliggende samfund ikke medført en tilsvarende social integration. fællesskaber i øvrigt. itids- og foreningsliv samt sociale På denne baggrund har DASSOS taget initiativ til at gennemføre et pilotprojekt om at skabe nye muligheder for social integration af borgere med handicap i botilbud. Projektet har haft til formål med inspiration fra den såkaldte Collective Impact-tilgang at undersøge, hvordan offentlige, frivillige og private aktører og organisationer i fællesskab kan skabe nye rammer og muligheder for integration af borgere med handicap i sociale fællesskaber, på arbejdspladser og i kultur- og fritidsliv. Med udgangspunkt i pilotprojektets erfaringer beskriver denne metodeguide, hvordan man på handicapområdet kan forbedre rammerne for at skabe disse kollektive effekter

25 - 5-2 Inspiration til lokal handling Pilotprojektet har som nævnt til formål at afdække mulighederne for at øge den sociale integration af borgere med handicap i botilbud med inspiration fra Collective Impact-tilgangen. Denne tilgang har dog ikke tidligere været anvendt handicapområdet og erfaringerne fra projektet peger på, at tilgangen formentlig bør modificeres og suppleres med andre såkaldte Community Buildingdette område. Fælles for de fleste af disse tilgange til at skabe kollektiv effekt er, at de tager udgangspunkt i, at ingen enkelt organisation er ansvarlig for et komplekst socialt problem og derfor kan ingen enkelt organisation forventes at kunne løse problemet alene. Der er ikke tale om evidensbaserede modeller eller faste metoder, men i stedet om meget åbne tilgange, hvor hvert projekt skal tilrettelægge og gennemføres forskelligt. Ofte udvikles processerne i et projekt i undervejs efterhånden som et initiativ udfoldes, hvor læringen sker løbende. Det betyder også, at et projekt til at skabe kollektiv effekt som regel må forventes at være en langvarig proces, fordi flere forskellige aktører skal involveres og engageres om et fælles mål. Det betyder, at man må forvente at bruge ganske meget tid på dialog og kommunikation med andre aktører, ligesom tilgangens åbne karakter betyder, at der løbende skal justeres i, hvordan projektet forsøges realiseret. Det er vigtigt at mobilisere tålmodighed og vedholdenhed, hvis man ønsker at realisere et projekt om kollektiv effekt. Formålet med denne guide er at understøtte og inspirere til at gennemføre projekter, der opbygger, udvikler og vedligeholder relationer og samarbejde mellem borgere med handicap, botilbud og omgivelserne. Målet er at skabe værdi for borgerne og i højere grad imødekomme deres behov. Målgruppen for guiden er ledere og medarbejdere, der arbejder med hjælp, pleje og støtte til borgere med handicap og som ønsker at styrke deres indsats og borgernes livskvalitet ved at engagere aktører uden for den ramme, som hjælpen på nuværende tidspunkt kan tilbydes inden for. Der kan eksempelvis være tale om forstandere eller udviklingsmedarbejdere på bo- eller dagtilbud for borgere med handicap. Guiden skal således kunne anvendes til mindre projekter og initiativer på et enkelt bo- eller dagtilbud, men kan også anvendes i større tiltag, der fx dækker en kommune. Metodeguiden tager udgangspunkt i litteraturen om Community Building, herunder Collective Impact, med fokus på, hvordan denne litteratur kan anvendes på handicapområdet. I guiden har vi ladet os inspirere af The Community Toolbox, som er udviklet på universitetet i Kansas og samler en lang række anbefalinger, værktøjer og litteratur om forskellige former for Community Building. 1 Vi har i denne guide inddraget elementer fra disse anbefalinger og værktøjer, som vi finder brugbare for samarbejdsprojekter på botilbudsområdet for borgere med handicap. I litteraturlisten bagerst i guiden findes endvidere henvisninger til de publikationer, som mange af guidens anbefalinger baserer sig på samt vores forslag til yderligere læsning. 1 The Community Toolbox findes her

26 - 6 - Handicapområdet er et meget differentieret område og borgere med handicap er meget forskellige og har meget forskellige behov for hjælp og støtte. Derfor er det som udgangspunkt vanskeligt at lave en kortfattet guide, der er lige anvendelig for alle målgrupper og botilbud. Vi har alligevel forsøgt at lave en guide, der indeholder anbefalinger og redskaber, som vi håber, vil kunne tjene til inspiration for samarbejdsprojekter i mange botilbud og for mange forskellige borgere. Det er vores forhåbning, at botilbud, der ønsker at iværksætte samarbejdsprojekter i deres lokalområde vil finde guiden anvendelig, selvom den ikke kan anvendes som en manual over, hvordan ethvert samarbejdsprojekt bør gennemføres. Fra Metodecentrets side har vi tænkt guiden som et arbejdspapir, som vi håber at få mulighed for arbejde videre med og revidere, efterhånden som der indsamles flere erfaringer med samarbejdsprojekter om social integration af borgere med handicap. To pilotforløb Undervejs i guiden vil vi trække på erfaringerne fra pilotforløb i to botilbud, som blev sat i gang som et led i projektet. Dels i Uddannelsescenter Mariebjerg i Holstebro Kommune, dels i Kastanjebo i Randers Kommune. Uddannelsescenter Mariebjerg Uddannelsescenter Mariebjerg er en del af Holstebro Kommunes center for uddannelses- og kollegietilbud for unge med særlige behov. Elevgruppen består af 62 unge i alderen år med udviklingshæmning, sen udvikling eller autisme. Uddannelsescenter Mariebjerg ligger i byen Vemb nord for Holstebro, mens centret også har fire afdelinger i Holstebro. Eleverne indgår i en særlig tilrettelagt uddannelse (STU), som sigter mod at gøre de unge parate til et selvstændigt voksenliv. De unge har imidlertid svært ved at blive integreret på arbejdsmarkedet efterfølgende. Dette indebærer, at de unge er i forhøjet risiko for social og økonomisk marginalisering. At skaffe de unge fra Mariebjergs STU-forløb bedre muligheder for at komme ind på det ordinære arbejdsmarked i fx fleksjob, er imidlertid ikke en opgave, som Mariebjerg og Holstebro Kommune kan løse alene. Det forudsætter, at der er virksomheder, der er villige til at indgå i partnerskaber og samarbejder, som kan bane vejen for, at de unge at indtræde på arbejdsmarkedet. Derfor ønskede Uddannelsescenter Mariebjerg at samle offentlige og private aktører om det fælles mål at skabe flere fleksjobs for de unge på Mariebjerg, der afslutter et STU-forløb. 2 Dette indebærer både, at de unge støttes til at kunne komme i betragtning til et fleksjob og at virksomheder er parate til at skabe nye muligheder for de unge. 2 De unge skal være i målgruppen for et ressourceforløb og kunne varetage et fleksjob i en privat virksomhed efter et trænings- F

27 - 7 - Kastanjebo Kastanjebo er et botilbud i Randers Kommune til ældre borgere med udviklingshæmning. Botilbuddet har 12 borgere i alderen år. Kastanjebo ligger i landsbyen Harridslev nordøst for Randers. På Kastanjebo er tilknyttet 21 medarbejdere, som varetager den daglige omsorg og pleje for beboerne, inklusiv en aktivitetsmedarbejder, der er ansvarlig for at arrangere udflugter og underholdning på botilbuddet, som fx musikaftener og lignende. Randers Kommune gennemførte i 2015 en tilfredshedsundersøgelse blandt beboere og pårørende på botilbuddene i kommunen. Af denne fremgik det, at såvel beboere som pårørende generelt var meget tilfredse med de forhold som botilbuddene i kommunen kunne tilbyde, både hvad angår de fysiske rammer og personalets kompetencer og arbejde. Til gengæld var der en stor del af de pårørende, som gav udtryk for, at der manglede passende aktivitetsmuligheder for beboerne. De manglende aktivitetsmuligheder for beboerne hænger sammen med flere forhold. Det skyldes naturligvis at aktiviteter for beboerne, særligt aktiviteter ud af huset, er relativt ressourcekrævende. Det indebærer, at medarbejdere fra botilbuddet skal tage med beboerne ud, hvilket kræver, at der indhentes ekstra mandskab til at tage sig af de beboere, der ikke er med på udflugt. Men særligt skyldes det også, at en del af de meningsfyldte aktiviteter for beboerne er sociale aktiviteter, som indebærer interaktion med andre uden for botilbuddet. Det kan fx være deltagelse i foreningsaktiviteter, fx fritidsforeninger eller hobbyklubber, fælles arrangementer, som fx byfester, og andre typer sociale aktiviteter, hvor en række andre borgere end botilbuddets beboere og medarbejdere indgår. Kastanjebo er således udmærket i stand til at skabe trygge rammer for borgere med handicap, hvor deres behov for omsorg og pleje kan tilgodeses. Derimod oplevede tilbuddet det vanskeligere at skabe tilstrækkeligt med sociale relationer og aktiviteter ud af huset for deres beboere. Dette blev målet for pilotforløbet på Kastanjebo

28 - 8-3 Skabe fællesskab og kollektiv effekt: Et systemisk perspektiv. Vi har inddelt processen med at opbygge, udvikle og vedligeholde relationer og samarbejde mellem borgere med handicap, botilbud og deres omgivelser i fire faser: Udforsk, Fokusér, Engagér samt Fasthold og byg videre. Vi beskriver og eksemplificerer disse fire faser mere indgående i det følgende. Selvom udgangspunktet for metodeguiden er det lokale udviklings- og forandringsarbejde, kan det imidlertid være vigtigt for graden af succes af disse lokale initiativer at være opmærksom på, at arbejdet med at engagere og skabe opbakning i et lokalområde til projektet også kan påvirkes af en række kontekstuelle forhold. Dette har været drøftet i projektets dialoggruppe. Projektets dialoggruppe I dialoggruppen deltog kommuner, brugerorganisationer og faglige organisationer, som drøftede generelle og principielle muligheder og barrierer for at øge integrationen. I tillæg til denne guide har Metodecentret lavet et notat, der samler dialoggruppens anbefalinger til at fremme den sociale integration af borgere med handicap. 3 Projektets dialoggruppe pegede i sit arbejde på en række af disse forhold, som i større eller mindre udstrækning må forventes at rammesætte et lokalt projekt og øge eller begrænse mulighederne for at opnå succes. Den nedenstående figur illustrerer disse rammebetingelser. Omkring den inderste cirkel, der illustrerer den fasemodel, som behandles i denne guide, ligger en ring, der omhandler forhold, som der påvirker de lokale muligheder for at realisere et projekt om kollektiv effekt. Det drejer sig om den viden, aktører i lokalområdet har om borgere med handicap, om de ressourcer, der er i lokalområdet, om kommunens grad af koor- 3 Notatet kan findes på Metodecentrets hjemmeside

29 - 9 - dinering og samarbejde på tværs af forvaltninger og afdelinger samt om, hvor godt de eksisterende muligheder for at støtte borgere med handicap i kommunen udnyttes. KULTUR EKSISTENDE MULIGHEDER FASE 1 Udforsk VIDEN OM HANDICAP ØKONOMI FASE 4 Fasthold og byg videre FASE 2 Fokusér SOCIALE NORMER KOORDINERING OG SAMARBEJDE FASE 3 Engagér RESSOURCER I LOKALOMRÅDET LOVGIVNING Den yderste ring illustrerer forhold, som er mere strukturelle og som på den ene side vil udgøre rammebetingelser for de fleste lokale projekter, uanset hvor de gennemføres og hvilke borgere de fokuserer på og på den anden side må forventes at være vanskeligere at påvirke på den korte bane. Det drejer sig om kulturelle og sociale normer samt lovgivningsmæssige og økonomiske rammer. Dialoggruppen pegede i sit arbejde på en række eksempler på disse kontekstforhold for lokale initiativer, som med fordel kan adresseres, hvis vi ønsker at projekter om kollektiv effekt skal være så succesfulde som muligt. Der kan på denne måde blive tale om en systemisk ændring, hvor der med initiativer på lokalt, kommunalt, regionalt og nationalt plan kan skabes bedre muligheder for at opnå større social integration for borgere med handicap. Det betyder ikke, at successen af et lokalt projekt på et botilbud alene afhænger af, at der sker ændringer på andre niveauer. Det systemiske perspektiv understreger blot, at mulighederne for at opnå succes lokalt også afhænger af en række andre faktorer, som det enkelte botilbud ikke altid har mulighed for at påvirke. Nogle af dialoggruppens forslag til initiativer er vist i nedenstående figur og er i øvrigt uddybet i Metodecentrets notat om dialoggruppens anbefalinger, som følger denne guide

30 Fx investerering i faglige, pædagogiske kompetencer i den kommunale sagsbehandling og i dialogen med virksomheder og samarbejdspartnere. Fx bedre brug af beskyttet beskæftigelse, så det i højere grad fokusere på uddannelse eller integration på arbejdspladser. Eller bedre brug af uddannelsessystemet som drivkraft i integrationen. Fx større risikovillighed hos personalet ift. borgernes integration og nedbrydning af fordomme hos befolkningen om borgere med handicap. Fx øget formidling af generel viden om handicap og bedre formidling af specifik viden om den enkelte borger med handicap til samarbejdspartnere. KULTUR EKSISTENDE MULIGHEDER FASE 1 Udforsk VIDEN OM HANDICAP ØKONOMI FASE 4 Fasthold og byg videre FASE 2 Fokusér SOCIALE NORMER KOORDINERING OG SAMARBEJDE FASE 3 Engagér RESSOURCER I LOKALOMRÅDET LOVGIVNING Fx oprettelse af ekspertteams i kommunen med fokus på integration af borgere med handicap Fx forstærket implementering af Handicapkonventionen Fx støtte oprettelse af flere socioøkonomiske virksomheder Fx bedre dialog med virksomheder om integration på arbejdspladsen, så den lokale ledelse kan fungere som forbillede for social integration på arbejdspladsen? 030

31 Fire faser i lokal udvikling af kollektiv effekt I det følgende beskriver vi vores forslag til, hvordan et lokalt projekt om kollektiv effekt kan planlægges og struktureres. Vi har inddelt guiden i fire faser, som til en vis grad kan tænkes i forlængelse af hinanden. Der vil dog i praksis ofte ske sammenblanding af nogle af faserne ligesom man kan bevæge sig frem og tilbage mellem faserne undervejs i et projekt. Faserne er således primært ment som en måde at tænke et projekt på. Denne type projekter er som nævnt meget åbne i sin udvikling og det er vigtigt at være opmærksom på at udvikle projektet undervejs og være åben og nysgerrig for nye tiltag, der viser sig nødvendige eller mulige. Der er således i høj grad tale om, at vi udvikler, mens vi implementerer. Fase 1: Udforsk Udforskningsfasen er det første vigtige trin i tilblivelsen af et samarbejdsprojekt. Det er her forarbejdet ligger og her det tydeliggøres og defineres, hvilke behov hos borgerne det er nødvendigt at samarbejde med andre aktører i lokalområdet om at indfri og hvilke der kan imødekommes inden for de eksisterende rammer. Det er desuden her, at der udforskes og indhentes den fornødne viden og information, der sikrer et indgående kendskab til den lokale kontekst. Disse indsigter er værdifulde og bidrager til at undgå at sætte projekter op, der ikke når i mål eller adresserer mindre relevante behov og problematikker end de ønskede. Så stop op, dvæl lidt og udforsk før du springer videre til trin 2. Hvilke behov hos vores borgere har vi brug for at samarbejde med andre om? Social integration er et bredt begreb. Der kan lægges mange betydninger i, hvad vi forstår ved social integration, hvornår social integration er opnået og hvilken grad af social integration, vi anser for at være tilpas. Det er relationelt begreb, som afhænger af den enkelte borgers ønsker og forudsætninger og de muligheder, som omgivelserne tilbyder. For nogle kan ønsket om at opbygge, udvikle og vedligeholde relationer til omgivelserne være meget stærkt, mens det for andre ikke anses som særligt betydningsfuldt. Derfor er det vigtigt at være nysgerrig efter, hvordan tilværelsen opleves for borgerne og hvilke ønsker de har til, hvordan tilværelsen kan forbedres. Herigennem kan I blive mere opmærksomme på, hvilke behov der kan løses inden for botilbuddets eksisterende rammer og hvilke, der kræver samarbejde med andre i lokalområdet for at kunne indfries. Forsøg derfor, i det omfang det er muligt, at tale med borgerne selv og eventuelt deres nærmeste omsorgspersoner og pårørende. Brug tid på at være nysgerrig og tilegne jer ny viden og information og diskutér jeres iagttagelser og erfaringer med andre som en måde at skabe et godt overblik og afprøve egne foreløbige konklusioner. I kan også give det samlede personale eller forskellige udvalgte personer i personalegruppen til opgave i en begrænset tidsperiode at gå på undersøgelse blandt borgerne i jeres tilbud. Det kan fx ske ved at observere, stille spørgsmål og være særligt opmærksomme på nogle aspekter ved borgernes tilværelse i botilbud

32 det og løbende nedskrive disse refleksioner og tanker. Det kan i denne proces være vigtigt, at man øver sig i at sætte sig fri af vanetænkning og ser på borgerne med "nye øjne". Nedenstående spørgsmål kan være vigtige at undersøge i denne proces: Hvad har værdi i borgernes liv? H? Hvilke behov imødekommes allerede eller kan relativt nemt imødekommes inden for de eksisterende rammer og ressourcer? Hvilke behov og ønsker er udfordrende at imødekomme og kræver engagement og deltagelse fra andre aktører i lokalområdet? På denne måde bliver I bedre i stand til at afklare, hvilke af borgernes behov I kan løse selv inden for de nuværende rammer og hvilke behov, der kræver samarbejde med andre for at kunne indfries. De behov som kræver samarbejde med andre, er de behov der kan danne udgangspunkt for et eksternt samarbejdsprojekt. EKSEMPEL: Som en del af vidensindsamlingen om beboernes behov i projektet på Kastanjebo inddrog vi en brugerundersøgelse, som Randers Kommune i 2015 havde foretaget på alle kommunes botilbud. Af denne fremgik det, at en stor del af de pårørende gav udtryk for, at der manglede passende aktivitetsmuligheder for beboerne, selvom tilfredsheden med botilbuddet generelt var høj. Dette gjaldt ikke mindst Kastanjebo. Her svarede en tredjedel af de pårørende, at botilbuddet kun i mindre grad kunne tilbyde aktivitetsmuligheder, som passer til beboerne. Denne viden stemte overens med personalets egne oplevelser og pegede i retning af, at der var behov hos beboerne, som personalet på Kastanjebo ikke kunne løse alene. Det krævede samarbejde med andre aktører i lokalområdet at skabe bedre muligheder for sociale aktiviteter. Hvad er vision og målsætninger for samarbejdsprojektet? Når de behov hos beboerne der kræver inddragelse, samarbejde og engagement hos eksterne aktører er fundet og beskrevet, er det vigtigt at definere projektets målsætninger og vision. Herigennem får I eksistensberettiget jeres projekt og opstillet en stærk argumentation for, at projektet er værdifuldt og visionært. Det kan bruges, når I skal etablere kontakt til potentielle samarbejdspartnere til projektet. Overvej og beskriv følgende spørgsmål: Hvorfor er borgerbehovene et lokalsamfundsansvar? Hvad er kendetegnende ved behovene, der indebærer, at løsningen af dem er et anliggende for lokalsamfundet? Hvad vil det betyde for lokalsamfundet at behovene bliver løst? Vil det fx have økonomiske, sociale eller etisk/moralske fordele? 032

33 Hvad er visionen og målsætningerne? Hvad er visionen og missionen for projektet, der skal bidrage til løsningen af behovene? Hvilke konkrete målsætninger kan der opstilles for projektet? Er der erfaringer at trække på fra andre steder? Måske har I hørt eller set andre institutioner igangsætte et projekt, der adresserede lignende behov eller havde et fokus på at aktivere et lokalsamfund? Kontakt de relevante personer eller institutioner. Deres erfaringer og viden kan være værdifuld og tjene som inspiration til jeres projekt. Hvad kendetegner vores lokalområde? Kendskab til lokalsamfundet sikrer gode lokale løsninger. For at kunne skabe realiserbare løsninger med værdi, er det nødvendigt at kende og forstå det lokalsamfund, I er en del af. Jeres projekt skal tage udgangspunkt i jeres lokale kontekst. Det gøres ved at gå på undersøgelse og kortlægge ressourcerne, der er til stede i lokalområdet. Lav et lokalt landskabskort Hvem og hvad i lokalsamfundet kan potentielt hjælpe med at indfri borgernes behov og herved også projektets målsætninger? Lav en oversigt, gerne på en tavle, og kortlæg potentielle ressourcer og samarbejdspartnere til projektet. Medarbejdere og/eller pårørende har sandsynligvis alle relativt stort kendskab til lokalområdet. Brug deres indgående lokalviden som en ressource. Tænk bredt. Måske kan alternative ressourcer tænkes ind? Hav hele tiden de behov og ønsker i baghovedet, som I har identificeret blandt jeres borgere. Overvej også i denne proces, hvem der kan have interesse i at deltage i projektet og prøv at identificere nøglepersoner eller nøgleorganisationer i lokalområdet, der kan bidrage til at realisere projektet og til at åbne nye døre. Det kan være vigtigt at anskue projektets vision fra forskellige vinkler for at identificere, hvilke personer eller organisationer, der kan have interesse i projektet. Somme tider har forskellige aktører forskellige interesser i et projekt og det er vigtigt at beskrive disse forskellige vinkler. Forskellige typer af aktører kan være: Lokale virksomheder Uddannelsesinstitutioner, skoler mv. Privatpersoner i områder, fx naboer Foreninger i lokalområdet, fx sportsklubber, fritidsforeninger, aktivitetsforeninger Offentlige organisationer, fx meninghedsråd 033

34 Anvend fx ressourcer i eget netværk til at identificere potentielt engagerede aktører. Det kan fx være gennem personale, pårørende eller kommunale/regionale samarbejdspartnere. Overvej følgende spørgsmål: Hvem har mulighed for at medskabe de ønskede forandringer i borgernes liv? Hvem har tid, ressourcer og lyst til at bidrage? Hvem kan gøre en forskel, hvis I kan overbevise dem om at deltage? Hvem har relationer til andre aktører, som vil kunne bidrage? Hvem har de ønskede aktører tillid til? Har I tænkt på aktører fra alle dele af lokalområdet? Er der andre områder, som kunne tænkes at være relevante? Hvilke kontakter har I allerede, som vil kunne bidrage? EKSEMPEL: I Kastanjebo kortlagde vi i fællesskab de mulige ressourcer i den landsby, som Kastanjebo ligger i. Kortlægningen skulle pege os i retning af hvilke aktører, der potentielt kunne bidrage til at borgerne på Kastanjebo fik mulighed for at deltage i og udvikle nye relationer og aktivitetsmuligheder. Kortlægningen samlede vi i et 'ressourcetræ', hvor vi fordelte de potentielle samarbejdsparter i hhv. civilsamfund (foreninger m.m.), private aktører (fx lokale virksomheder) samt offentlige aktører (andre offentlige institutioner i området). Civilsamfund Offentlige aktører Lokalt aktivitetsudvalg Pensionistforening Menighedsrådet Beboere på Kastanjebo Lokal børnehave Lokal skole Lokal SFO Private aktører Hundekennel Brugsen Lokal Kro Lokal landmand Lokal mekaniker 034

35 Forslag til redskaber Intern workshop om borgernes behov Som en måde at indsamle viden om borgerne og deres (uopfyldte) behov, kan I eventuelt afholde en workshop med deltagelse af dele eller hele personalegruppen På workshoppen kan mødedeltagerne forud blive bedt om at forberede sig til mødet, fx i form af en positiv fortælling og en negativ fortælling. Det kan eksempelvis være om en beboer i trivsel og en i mistrivsel. Det kan også være en konkret oplevelse som bidrog positivt til, at et behov blev opfyldt i større grad hos en beboer og ligeledes en mere negativ oplevelse. Det kan også være at have noteret sig de tre borgerbehov, man vurderer der mødes bedst inden for botilbuddets rammer og de behov, der er sværest at møde tilfredsstillende. Øvelsen har til formål at i gangsætte refleksion forud for mødet om, hvorvidt der er behov for et samarbejdsprojekt med eksterne partnere eller ej. Hvordan de forberedte historier sættes i spil er op til dig og gruppens præferencer: De kan indgå i samtaler i en mindre gruppe. Enkeltpersoner kan blive bedt om at fremlægge. Historierne kan forud for mødet blive afleveret og således tjene som værdifuldt datagrundlag for facilitatoren. Det er vigtigt at visualisere den viden, erfaring og indsigter der kommer frem på workshoppen. Skriv derfor behovene op løbende eller slutteligt på et større stykke papir eller tavle, så alle kan se det, og der derved sikres, at der arbejdes med samme forståelse og retning for projektet. Undgå så vidt muligt at være løsningsorienteret - I er stadig i gang med at danne jer et overblik over borgerbehovene. I beskrivelsen og analysen af behovene kan følgende model være til hjælp: Skriv det behov I tavle. Inddel dernæst papir/tavle i to med en vertikal streg. På den ene side skriver I V en forbliver uændret og bevarer behovene uforløste. V Når alle ideer er nedskrevet kan gruppemedlemmer flytte rundt, gruppere osv. Ideen er, at der til sidst fremkommer en liste med et behovs vigtigste faktorer og komponenter. Husk, at det vigtigste i denne fase er at afdække borgernes udækkede behov, analysere årsagerne til, at behovene ikke dækkes i dag og på denne baggrund tage stilling til, om der skal iværksættes et samarbejdsprojekt eller om behovene kan indfries inden for de eksisterende rammer

36 Inddragelse af borgere og pårørende Måske skal workshoppen være internt for medarbejdere, men man kan også overveje allerede her at invitere (udvalgte) borgere og evt. pårørende med, hvis borgerne ønsker det. Herved sikres at behovet defineres på et velbegrundet grundlag fra dem, det hele handler om. De kan også blive inviteret til et senere møde, men pointen er, at borgernes og deres pårørendes perspektiv meget ofte er anderledes end personalets. Kendskab til disse perspektiver er en værdifuld vidensressource. Samtidig skabes der også en opmærksomhed og opbakning til projektet som kan bidrage til, at der etableres støtte og motivation for at deltage i projektet. Forslag til tilrettelæggelse af denne proces kan fx være: Invitér borgere og evt. pårørende med til en workshop og fremlæg personalets perspektiver og tanker uden afbrydelser. Efterfølgende får borgere eller pårørende taleretten og kan beskrive deres behov, trivsel, glæder og udfordringer uden at de ansatte afbryder. Det kan også gøres i omvendt rækkefølge. Indkald til workshoppen og bland eventuelt personalet med borgere og evt. pårørende i mindre grupper og giv dem til opgave at arbejde ud fra spørgsmål og temaer, der er fastlagt på forhånd

37 Fase 2: Fokusér Når de behov hos beboerne, som jeres samarbejdsprojekt skal indfri, er beskrevet, er I er nu klar til at fortsætte til næste trin i processen og overgå til at arbejde handlings- og løsningsorienteret. Hvor I i det foregående har arbejdet undersøgende skal fokus nu skærpes, og der skal udvikles kvalificerede løsningsforslag til at løse de identificerede behov. I denne fase skal I blive i stand til at besvare følgende spørgsmål: Hvilke initiativer og samarbejdspartnere kan afhjælpe borgernes behov? Har I endnu ikke præsenteret eller involveret jeres egen organisation i projektet, så er det nu det bør ske. Herved sikrer I, at alle kender til projektet og arbejder i samme retning og med samme visioner for øje. Overvej hvilke interne aktører (medarbejdere, ledere, kommunale og regionale samarbejdspartnere osv.) der enten berøres af projektet eller kan bidrage til projektet og invitér dem ind. Sammen med disse andre aktører kan I udvælge potentielle eksterne samarbejdspartnere og initiativer. Det vil lede til, at I slutteligt kan opstille en handleplan for hvad der skal ske, så behovene hos borgerne i højere grad kan indfries. Gør projektet attraktivt Overvej og diskutér hvad der motiverer og driver jeres udvalgte samarbejdspartnere. Lad det blive til en beskrivelse af hvordan projektet gøres attraktivt for disse potentielle samarbejdspartnere. Vær her opmærksom på, at forskellige samarbejdspartnere eventuelt vil lægge vægt på forskellige faktorer, og at det er essentielt at projektet er båret af lyst. F Ø n- den branche. Beskriv projektet og tænk nu over, hvordan de involverede personer ville reagere: Hvad ville være vigtigt for dem i den situation, du har beskrevet? Hvilket aspekt af projektet ville de fokusere på? Hvilke ideer og tilgange ville de have? Reflektér i forlængelse heraf, hvordan I internt italesætter og omtaler jeres projekt. Hvem gør hvad? Lav en form for overbliks- eller handleplan for, hvem der gør hvad i forbindelse med igangsætningen af projektet og hvornår

38 EKSEMPEL: I Mariebjergs projekt var målet at skabe samarbejdsrelationer med virksomheder i Holstebro og omegn, som kan bidrage til at åbne nye muligheder for, at flere unge med handicap kan komme i fleksjob. Et sådant projekt involverer imidlertid ikke alene Mariebjerg som uddannelsescenter og botilbud samt virksomhederne, men også den kommunale beskæftigelsesforvaltning. Det var derfor vigtigt for projektet, at de relevante jobkonsulenter og ledere på beskæftigelsesområdet blev involveret i projektet på et tidligt tidspunkt. Derfor afholdte vi flere møder mellem ledere og medarbejdere fra Mariebjerg, socialområdet og beskæftigelsesområdet med henblik på skabe fælles forståelse og målsætninger for projektet. Hensigten hermed var at sikre organisatorisk opbakning og et fælles fokus på tværs af kommunens afdelinger på projektet, inden vi tog kontakt til konkrete virksomheder, der kunne indgå som samarbejdspartnere i projektet. Forslag til redskaber Løsningskortlægning : H? : H : H? B Udfyld først den midterste side. Udfyld dernæst den højre. Tænk over: Hvem I kender, hvad har I prøvet og hørt om osv.? Brug jeres lokale landskabskort som inspiration eller til slutteligt at vurdere, om I har overset potentielle lokalressourcer. Samarbejdspartnere T forhold til at få processen i gang og løst de behov, I søger at løse. Hvor I før kortlagde bredt, skal I nu udvælge, hvilke aktører I vil forsøge at etablere et samarbejde med. Det er muligt I skal vende tilbage og konsultere jeres kort på ny som processen skrider frem og nye muligheder dukker op, mens andre viser sig vanskelige at få til at ske. Overvej på baggrund af jeres landsskabskort hvilke styrker og potentialer der er til stede i netop jeres lokalsamfund: Hvor er I som lokalsamfund særligt stærke, engagerede og gode til at få opgaver løftet? Udvælgelse og afrunding Mange gode forslag til initiativer og ressourcer er sikkert kommet op, men ikke alle kan bringes i spil. Vurdér og udvælg nu på baggrund af din løsningskortlægning. VIN-redskabet kan anvendes som hjælp i denne udvælgelse samt til at begrunde hvorfor: 038

39 Værdiskabende: Møder det reelt borgernes behov? Implementérbart: Er det realistisk/muligt at implementere? Nyskabende: Er det nyt eller noget som vi ikke i forvejen gør? I behøver ikke kunne svare ja til alle tre parametre på nuværende tidspunkt. I har eksempelvis endnu ikke kontaktet potentielle samarbejdspartnere og kan måske derfor ikke altid vurdere om løsningen er realistisk. Derudover kan en løsning eller et initiativ også bygge ovenpå eksisterende god praksis, dvs. noget I allerede gør og som fungerer, men måske skal justeres eller skaleres op. HUSK BORGEREN Uanset hvordan og hvor mange der er gået med i projektet, så husk borgeren. Inkludér ham/hende i det omfang, det er muligt. Tal mulige løsningforslag gennem med borgeren, så denne føler sig hørt og er motiveret til at være en del af projektet. Vær desuden opmærksom på at et behov, der deles af to borgere, ikke nødvendigvis kan løses på præcis samme måde. Back-casting Backcasting er et alter Man spørger ganske enkelt: Hvis vi skal nå et bestemt mål/vision, hvad skal der så til? é é E X til at lave B X H - : man ønsker at slutte og ruller tids- og handleplanen hen til nutiden. Backcasting kan både anvendes i små forsamlinger eller i større og således foregå på en større tavle eller papir. Foruden at stå tilbage med en handleplan, skabes der også dialog om gennemførlighed og udfordringer. 1. Tegn en tidslinje,. 2. Skriv en af de visioner og målsætninger, som I definerede i trin 1 på eksempelvis en post-it og sæt den op under "I mål". 3. fortsætter derfra, og gruppen spør- : H? post-it. 4. H e- -itsedler, og der laves nye, hvis det er nødvendigt

40 Eventuelt skal der udvælges og prioriteres i temaer i de skrevne post-its. 7. I har nu lavet en handleplan, som kan tjene som en foreløbig plan for processen og give struktur og overblik. Bemærk dog, at udfordringen ved denne metode kan være, at der arbejdes med et klart defineret mål. Nogle gange er det udfordrende at identificere og udvælge blot ét mål, og sommetider ændres mål over tid. Revidering af handleplan bør derfor foregå kontinuerligt

41 Fase 3: Engagér Når der er skabt opbakning og mobilisering internt og der er lagt planer for, hvordan projektet skal omsættes til handling, er tiden kommet til at engagere andre, eksterne aktører i lokalområdet. Vær forberedt på, at det er muligt I skal vende tilbage og konsultere jeres lokale landskabskort, løsningskort eller handleplan på ny som processen skrider frem, og nye muligheder dukker op, mens andre viser sig vanskelige at implementere. Målet er at opbygge momentum i projektet ved at involvere andre medlemmer af lokalsamfundet. Afhængigt af, hvad projektet vision og målsætninger er, kan det være frivillige, lokale virksomheder, andre offentlige organisationer, såsom skoler, dagtilbud og så videre. Det handler nu om at få støtte til projektet fra så mange aktører som muligt, der kan bidrage til at realisere projektet. En stor del af denne opgave handler om at formidle projektets vision og skabe forståelse for nødvendigheden af kollektiv handling. Det kan også være, at visionen for projektet udvikler og ændre sig i takt med at flere aktører inddrages. Skab opmærksomhed Kommunikér projektet bredt og skab så meget offentlig opmærksomhed som muligt. Dette kan fx ske gennem annoncer, plakater, flyveblade, pjecer, sociale medier, website eller offentlige møder. Afhængig af de tilgængelige ressourcer i organisationen, kan mange forskellige kommunikationskanaler være anvendelige til at formidle projektet og skabe opbakning i lokalområdet. Fx kan sociale medier eller husomdelte flyveblade bruges til at annoncere et kick-off møde, evt. kombineret med et socialt arrangement. Eller I kan indrykke en annonce i den lokale avis om projektets opstart. Forslag til redskaber Plakater og flyveblade Fordelen ved at lave plakater og flyveblade er, at de at kan ophænges og omdeles mange steder. Derfor er de gode til at skabe opmærksomhed om projektet i lokalområdet. Plakater kan fx ophænges på skoler, i butikker eller hos den lokale købmand eller supermarked. Og flyveblade kan omdeles til husstandene i lokalområdet eller lægges steder, hvor de aktører man gerne vil engagere kommer, fx biblioteker, caféer, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. Samtidig er de relativt billige at trykke og udgør derfor en omkostningseffektiv måde at kommunikere projektet på. EKSEMPEL: I Kastanjebo-projektet trykte vi plakater, som bl.a. blev hængt op på lokalcentret tæt på botilbuddet og i det lokale supermarked. Der blev også trykt flyveblade, som personalet sammen med beboerne omdelte i området

42 Annoncering At indrykke en annonce i en lokalavis kan være et brugbart redskab til at få formidlet projektets opstart, evt. i kombination med en åben invitation til et kick-off arrangement. Målet er at få skabt opmærksomhed om projektet og eventuelt nå ud til de medlemmer af lokalområdet, som ikke bor i umiddelbar nærhed og som derfor ikke kan være modtagere af eksempelvis omdelte flyveblade eller lignende. EKSEMPEL: I projektet på Kastanjebo indrykkede vi i tillæg til plakater og flyveblade en annonce i lokalavisen, hvor vi efterspurgte frivillige, der havde lyst til at give en hjælpende hånd. Hjemmeside og/eller grupper på sociale medier Afhængig af projektet og de ressourcer, som der er til rådighed i organisationen kan det give god mening at oprette en hjemmeside til projektet. Det giver mulighed for at beskrive projektet mere detaljeret, så interesserede har mulighed for at få mere information end fx en pjece kan give. Derudover kan man også løbende holde de involverede opdaterede om projektets fremskridt og nye aktiviteter. I tillæg eller som alternativ hertil kan man oprette en gruppe på sociale medier som fx Facebook, hvor de medlemmer af lokalområdet som man har engageret i projektet kan blive medlemmer. Her er der også mulighed for at annoncere nye aktiviteter og en særlig fordel er, at det gør det nemt at komme i kontakt og dialog med medlemmerne. EKSEMPEL: I Kastanjeboprojektet oprettede vi en Facebook-gruppe, "Kastanjebos Venner", der skal fungere som platform for kommunikation og formidling af gode erfaringer fra projektet. Gruppen kan også bruges som forum for drøftelse af nye aktiviteter og annoncering af konkrete samarbejdsprojekter om en eller flere af borgerne på Kastanjebo. Offentlige møder Der kan også arrangeres et kick-off arrangement i form af et offentligt møde, hvor naboer og andre i lokalområdet inviteres til at deltage. Der kan også være tale om et socialt arrangement på botilbuddet, som beboere i lokalområdet inviteres til at deltage i. EKSEMPEL: I Kastanjeboprojektet deltog vi i et socialt arrangement på det lokale plejecenter, hvor vi reklamerede for projektet. Endvidere planlægger Kastanjebo at invitere byen til et arrangement på botilbuddet (hvor en veteranbilklub kommer forbi) som kan skabe grundlag for større kendskab til borgerne, botilbuddet og projektet

43 Kontakt udvalgte aktører direkte I forlængelse af den bredere formidling og annoncering af projektet, vil det som regel være nødvendigt at kontakte potentielle aktører direkte. Hvilke aktører, der skal kontaktes afhænger naturligvis af projektet, men det er vigtigt at udvælge aktører, som man forventer, vil kunne bidrage til at realisere projektet. Hvis I udarbejdede et landskabskort i trin 1 kan det danne grundlag for udvælgelsen. Brug eventuelt jeres netværk til at kontakte disse aktører igennem. Fx kan kommunens jobcentre skabe kontakt til relevante virksomheder med en social profil. Denne metode gør det muligt at målrette formidlingen af projektet mod de aktører, som man har begrundede forventninger om kunne være interesserede i at deltage. Tilbyd fx at besøge dem for at præsentere projektet og drøfte om de er interesserede i at deltage, alternativt, hvad der skal til for at de kunne deltage. EKSEMPEL: I Mariebjerg blev relevante virksomheder udpeget gennem kontakter fra tidligere praktikforløb og medarbejdere på botilbuddet. I Kastanjebo ringede vi rundt til en række aktører i området for at præsentere projektet, bl.a. medlemmer af menighedsrådet, aktivitetsudvalget på det nærliggende plejecenter, den lokale kro m.fl. ten direkte kan hjælpe med at realisere projektets vision eller kan påvirke andre til at indgå i projektet. n- I nogle projekter vil rekrutteringen af frivillige spille en vigtig rolle for at realisere visionen. Her er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan frivillige engageres og hvilke roller de spiller i hjælpen til borgerne. Følgende elementer kan være vigtige opmærksomhedspunkter: Giv ansvar og stol på de frivillige. Det bidrager til at skabe engagement og følelsen af, at det er meningsfyldt at være frivillig. Overvej, hvordan I kan gøre det attraktivt for de frivillige at være med, så de også får noget ud af det, fx i form af et positivt fællesskab med jer og andre frivillige, hvor man bliver en del af et "vi". Kommunikér positivt og fortæl den gode historie i rekrutteringen af frivillige. Brug gerne eksisterende frivillignetværk i rekrutteringsprocessen, fx sportsklubber og frivilligorganisationer. Definér den opgave, der skal løses så klart som muligt, men giv også de frivillige gode muligheder for selv at være med at definere, hvordan de kan engageres i projektet. Gør det så let som muligt for de frivillige at komme ind i projektet og at træde ud igen. Lav fx prøveperioder. Anerkend de frivillige og den indsats de yder gennem løbende sparring og opmuntring

44 UDVIKL LØSNINGER SAMMEN MED BORGERNE Invitér sideløbende med denne proces de aktører, fx virksomheder, frivillige osv., til dialog om relevante løsninger, naturligvis sammen med borgerne. Det kan både være skræddersyede individuelle forløb og løsninger, fx fleksjobafprøvning eller besøgsaftaler, men også kollektive, fx hvor en mindre gruppe borgere med frivillige ledsagere tager ud af huset til en aktivitet hos en samarbejdspartner

45 Fase 4: Fasthold og udbyg Når projektet er sat i gang og har fået luft under vingerne, er det vigtigt at følge op på, hvad der gennemføres og justere undervejs, hvis det er nødvendigt. Det er også centralt at lægge planer for at fastholde og vedligeholde projektet efter det er sat i gang. Det er som nævnt en proces, der kræver meget tålmodighed. Evaluér og følg op på konkrete tiltag Sørg for at dokumentere successer og fejltrin. Lær af begge dele. Det handler ikke nødvendigvis om at opstille avancerede evalueringsdesign, men om at samle op på de erfaringer som I gør jer undervejs og få beskrevet og lært af de ting, der går godt og det der går mindre godt. Successer kan bruges til at formidle projektets gevinster, inspirere jeres samarbejdspartnere til nye tiltag og være med at få flere til at engagere sig. Fejltrin undervejs kan bruges til læring og til at blive opmærksom på, hvad man skal være særligt opmærksom på. Igen er det meget forskelligt fra borger til borger, hvad der er virkningsfuldt og det er også vigtigt at være opmærksom på disse forskelle. Mange gange er der tale om nye initiativer, både for jer og for borgerne og derfor kan det ofte være vigtigt at prøve sig forsigtigt frem. Det handler om at finde balancen mellem en vis portion risikovillighed og fornuftig forsigtighed. Det er naturligvis meget vigtigt, at borgeren spiller den centrale rolle i denne proces og er med til, sammen med den frivillige, virksomheden eller andre samarbejdspartnere, at definere, hvad der skal ske og hvordan. Somme tider kan det være vigtigt for et projekt at gennemføre en tværgående evaluering af, hvilke mål de borgere der har været i projektet har opnået. Det kan fx være relevant at samle op på, hvor mange borgere der er kommet i fleksjob eller hvor mange borgere, der oplever flere og bedre relationer til andre beboere i lokalområdet. Forslag til redskaber Opstil evalueringsspørgsmål Det kan være nyttigt at opstille et eller flere evalueringsspørgsmål til at rammesætte og afgrænse, hvilke dele af jeres projekt, som I ønsker at dokumentere og evaluere, især hvis I har behov for at lave en tværgående evaluering, der samler erfaringerne fra alle de borgere, der er involveret i samarbejdsprojektet. Her vil der ofte være tale særligt centrale elementer af projektet der retter sig mod de effekter for borgerne, som I forventer at opnå. Eksempler på evalueringsspørgsmål kunne være: I hvilket omfang kommer vores borgere i fleksjob i private virksomheder som følge af vores samarbejdsprojekt? I hvilken grad oplever vores borgere flere meningsfulde sociale aktiviteter med andre uden for botilbuddet? 045

46 Omvendt er der ofte elementer af et projekt, som nok er vigtige, men som ikke er strengt nødvendige at dokumentere i et mindre projekt. Det kan typisk være dele af selve projektprocessen, som fx hvor mange formidlingsaktiviteter man har gennemført eller hvilke aktører man har mødtes med hvornår. Det centrale er at dokumentere om man kommer nærmere indfrielse af projektet målsætninger og visioner. Det er den viden, der kan være med at drive projektet videre. Opstil en evalueringsplan Når I har opstillet evalueringsspørgsmål eller beskrevet, hvilke elementer af projektet I ønsker at evaluere, kan en evalueringsplan være meget brugbar til at skabe overblik over, hvilken dokumentation der skal indsamles. Prøv fx at opstille en dataindsamlingsmatrice, som i nedenstående eksempel. Evalueringsspørgsmål Datakilde Dataindsamlings-metode Tidspunkt I hvilket omfang kommer vores borgere i fleksjob? Sagsbehandler på jobcentret Registreringsskema Hver tredje måned I hvilken grad oplever vores borgere flere meningsfulde aktiviteter med andre? Borgere og pårørende "Mini-interviews" med borgerne samt spørgeskema til pårørende Hvert halve år Det kan være vigtigt i gennemførelsen af evalueringen at holde det så enkelt som muligt. Undgå at indsamle flere data end højst nødvendigt og husk, at I også skal have tid til at bearbejde og formidle de indsamlede data. Det er bedre at indsamle færre data, som til gengæld kan bearbejdes grundigt og formidles bredt end omvendt. Kommunikation Kommuniker jævnligt med de samarbejdspartnere der indgår i projektet, fx gennem møder, s, sociale medier osv. Det er vigtigt, at de frivillige, virksomheder eller andre som er engagerede i projektet bliver holdt informerede og motiverede. Vedligeholdelse af entusiame og energi er centralt for at opnå succes over tid i projektet. dem en oplevelse af, at det nytter og at de får noget ud af at være med. Det er også vigtigt at kommunikere positivt og fortælle de gode historier. Nyhedsbreve kan være et godt redskab til at skabe en identitet og et fællesskab i projektet. Det er det som gør, at man som frivillig eller virksomhed kan bevare lysten til at blive ved med at hjælpe til. Det er også -følelse i projektet. Den løbende sparring og opmuntring af sine samarbejdspartnere er vigtig for at anerkende deres indsats. Gode råd: Skab et fællesskab mellem de involverede aktører, fx gennem frivilligforening eller temamøder. Fejr de små successer sammen med aktørerne 046

47 Skab mere opmærksomhed i offentligheden efterhånden som gode erfaringer indhøstes. Brug fx sociale medier til at fortælle de gode historier. Fasthold initiativet Når projektet er godt i gang og de første positive resultater er opnået og formidlet, er det vigtigt at fastholde initiativet og engagementet. Her er målet at sikre, at jeres samarbejde med andre aktører fortsætter og udvides. Det kan ske på mange måder, fx ved at gode erfaringer med konkrete tiltag udvides til andre borgere med inddragelse af nye eller eksisterende frivillige, arbejdspladser mv. Der kan også være behov for at etablere en mere permanent organisering omkring projektet, fx i form af koordinatorfunktion i organisationen, en lokal koordinationsgruppe med deltagelse af repræsentanter fra alle typer af aktører eller lignende former for organisering. Der kan også være behov for at lægge en plan for hvordan langsigtet finansiering af initiativet sikres, hvis det er nødvendigt. I så tilfælde kan de opsamlede erfaringer eller de gennemførte evalueringer tjene til at gøre det synligt, at projektet er værd at investere i. Gode råd: Gør det attraktivt at blive ved med at være en del af initiativet, fx gennem fællesskaber og gode fortællinger Få løbende flere interessenter med i initiativet. Fasthold opmærksomheden på at engagere nye aktører og brug de eksisterende partnere til at fortælle om projektet til deres netværk. Læg en plan for, hvordan langsigtet finansiering kan tilvejebringes om nødvendigt

48 Afslutning Med denne guide har vi ønsket at sætte fokus på, hvordan samarbejdsprojekter med henblik på at skabe kollektiv effekt kan udvikles og gennemføres. Erfaringerne med denne tilgang fra handicapområdet er endnu sparsomme og kun flere konkrete initiativer kan afsløre tilgangens reelle potentiale. Vi kan derfor kun opfordre til at prøve tilgangens elementer af i flere sammenhænge. I den forbindelse er der måske behov for at gentage en pointe fra denne guides indledning. Projekter af denne karakter, som involverer mange forskellige aktører med mange forskellige perspektiver og dagsordener, er en langvarig proces. Det er derfor vigtigt, at der investeres tid i dialog, tålmodighed og vedholdenhed. Vores erfaringer fra pilotprojektet har bekræftet dette behov og har også peget på, at hvert samarbejdsprojekt er forskelligt. Der er i høj grad tale om en tilgang, der skal tilrettelægges efter de lokale forhold, dvs. hvert tilbuds ressourcer, aktører og muligheder i lokalområdet og, naturligvis, i særlig grad til borgerne og deres behov og ønsker. Det kan på den ene side være krævende, fordi det stiller krav om at der skal investeres tid og kræfter i at udvikle hvert enkelt projekt fra bunden. På den anden side er det netop denne åbenhed i tilgangen, der skaber muligheder for at anvende den til størst mulig gavn for borgerne. Det er vores håb, at denne guide gør det nemmere at udvikle og iværksætte nye lokale projekter

49 Litteratur- og ressourceliste Bullard, R. D., (2007). Growing Smarter: Achieving Livable Communities, Environmental Justice and Regional Equity (The MIT Press). Dale, D., & Mitiguy, N. Planning, for a change: A citizen's guide to creative planning and program development. Dashiell, K. (1990). Managing meetings for collaboration and consensus. Honolulu, HI: Neighborhood Justice Center of Honolulu, Inc. Hanleybrown, Fy, John K., & Mark K., (2012). Channeling Change: Making Collective Impact Work, Stanford Social Innovation, #20. Kania, J. & M. Kramer (2011) "Collective Impact", i Stanford Social Innovation Review. Kerr, B. A. (2017) Building Compassionate Communities. The Community Toolbox Juster, J. S. (2017) Collective Impact. The Community Toolbox Maher. L., P. Plsek, S. Garrett & H. Bevan (2009) Tænk Anderledes. Center for Kvalitetsudvikling. Minkler, M. (1997). Community Organizing. Rutgers University Press. Morrison, E. (1994). Leadership skills: Developing volunteers for organizational success. Tucson, AZ: Fisher Books. Stanford Social Innovation Review (2015) Collective Insights on Collective Impact. Collective Impact Forum. Staples, L. (2004). Roots to Power: A Manual for Grassroots Organizing. Praeger. Westley, F., Patton, Q.M., & Zimmerman. B. (2006) Getting to Maybe: How the World Is Changed. Toronto: Random House Canada. University of Kansas (2017) The Community Toolbox

50

51 Bilag 3 051

52 Øget social integration af borgere med handicap DIALOGGRUPPENS FORSLAG 052

53 - 1 - Øget social integration af borgere med handicap - Dialoggruppens forslag Udgivet af: METODECENTRET Olof Palmes Allé Aarhus N Udgivet maj 2017 Download på

54 - 2 - Forord medborgerskab for borgere med handicap. I rammeaftalen for kommuner og region i Region Midtjylland for 2016, er r- dringer, begrænsninger og dilemmaer, som den enkelte borger med handicap, oplever i sin a- ber. Det blev aftalt, at kommunerne og regionen skal forpligte sig til: At styrke handicappede borgeres muligheder for medborgerskab og aktiv deltagelse i uddannelses- og arbejdslivet, samt sociale fællesskaber. Ligeledes er den sociale integration af borgere med funktionsnedsættel interesseorganisationer, som engagerer sig i medborgerskabet hos voksne med handicap. - og I 2016 besluttede Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet (DASSOS) at iværksætte et pilotprojekt med det formål at afprøve samarbejdstilgangen Collective Impact på botilbudsområdet for voksne handicappede. Formålet var at undersøge om denne tilgang kan bidrage til at skabe øget medborgerskab og integration af voksne borgere med handicap på bl.a. arbejdsmarkedet, i fritidslivet og i det sociale liv i de lokalsamfund, som borgere bor i. Da gennemførelsen af samarbejdsprojekter med henblik på at skabe kollektiv effekt er langvarige initiativer, hvis resultater ikke nødvendigvis viser sig på kort sigt, var det ikke hensigten i pilotprojektet at afprøve tilgangen i sin helhed, men i stedet at skabe grundlag for at vurdere tilgangens muligheder på handicapområdet. For at afprøve dele af tilgangen i praksis, har vi samarbejdet med to botilbud: Kastanjebo i Randers Kommune og Uddannelsescenter Mariebjerg i Holstebro Kommune. På baggrund af erfaringerne fra dette samarbejde og litteratur på området har vi udarbejdet en guide, som kan danne inspiration hos bo- og dagtilbud på voksenhandicapområdet til at udvikle og afprøve samarbejdsprojekter, der skaber værdi og øget livskvalitet for borgere med handicap. Til at understøtte arbejdet nedsatte vi også en dialoggruppe til projektet, som drøftede generelle og principielle muligheder og barrierer for at øge integrationen. Dette papir samler dialoggruppens forslag til, hvordan den sociale integration af borgere med handicap kan fremmes. Vi vil gerne takke ledere og medarbejdere fra Kastanjebo og Mariebjerg samt dialoggruppens medlemmer for deres uundværlige deltagelse

55 - 3 - Fra fysisk integration til social integration? drejede sig særligt om borgere med udviklingshæmning, forskellige grader af autisme, samt borgere med svære fysiske handicaps, som var særligt plejekrævende. Dette betød for mange borgere livslang isolation fra det omgivende samfund. 8 der kom fomindre bofællesskaber i bynære områder med den ambition at skabe en mere normaliseret tilværelse for n- opleve et miljøskifte hver dag, fx gennem hjemmebesøg hos familiemedlemmer, fritidsaktiviteter og arbejdvikling. et perspektiv med flere rettig har den fysiske integration af borgere med handicap i det omkringliggende samfund ikke medført en tilsvarende social integration. fællesskaber i øvrigt. itids- og foreningsliv samt sociale På denne baggrund har DASSOS taget initiativ til at gennemføre et pilotprojekt om at skabe nye muligheder for social integration af borgere med handicap i botilbud. Projektet har haft til formål med inspiration fra den såkaldte Collective Impact-tilgang at undersøge, hvordan offentlige, frivillige og private aktører og organisationer i fællesskab kan skabe nye rammer og muligheder for integration af borgere med handicap i sociale fællesskaber, på arbejdspladser og i kultur- og fritidsliv. Til at styrke det lokale arbejde med at skabe sådanne samarbejdsprojekter har vi udarbejdet en guide til, hvordan bo- og dagtilbud på handicapområdet kan udvikle og tilrettelægge sådanne initiativer. 1 Guiden samler erfaringerne fra pilotprojektet. Det kan imidlertid være vigtigt for graden af succes af lokale initiativer at være opmærksom på, at arbejdet med at engagere og skabe opbakning i et lokalområde til at øge integrationen af borgere med handicap på eksempelvis et botilbud også kan påvirkes af en række kontekstuelle forhold. Dette har været drøftet i projektets dialoggruppe. 1 Guiden kan hentes på metodecentrets hjemmeside

56 - 4 - Dialoggruppens forslag I dialoggruppen deltog følgende organisationer: DASSOS Randers Kommune Danske Handicaporganisationer Region Midtjylland Handicaprådet Randers Rummelig i midt Handicaprådet Viborg ULF Holstebro Kommune VIA Holstebro Jyden Bur Viborg Kommune Landsforeningen Ligeværd Vorup FB Metodecentret Gruppen pegede i sit arbejde på en række forhold, som i større eller mindre udstrækning må forventes at rammesætte et lokalt samarbejdsprojekt og øge eller begrænse mulighederne for at opnå succes. Gruppen har primært haft fokus på integration af borgere med handicap på arbejdsmarkedet, hvilket blev drøftet over fire møder. Gennem disse drøftelser udpegede gruppen en række forslag til styrkelse af denne indsats. Forslagene kan opdeles på tre dimensioner: 1. Øge viden om borgere med handicaps: Der er mange myter og fordomme om borgere med handicaps i samfundet og blandt den brede befolkning. Dette medvirker til at forstærke barriererne for, at borgere med handicap kan inkluderes på arbejdsmarkedet. Der bør arbejdes målrettet med at øge vidensniveauet, både om borgere med handicaps generelt og om det enkelte menneske. 2. Nedbryde kulturelle og sociale barrierer: Vanetænkning, organisatoriske strukturer, professionelle normer og sociale omgangsformer kan ofte medvirke til at gøre det vanskeligere for borgere med handicap at komme ind på arbejdsmarkedet på trods af ønsker om det modsatte. Det er vigtigt at adressere disse barrierer og arbejde for at nedbryde dem. 3. Forbedre udnyttelsen af eksisterende muligheder: Der er i dag en række gode eksempler på, at borgere med handicap på trods af barrierer bliver inkluderet på arbejdsmarkedet og der er i den offentlige indsats for borgerne mange muligheder, der ikke bliver udnyttet tilstrækkeligt i dag. Et større fokus på at anvende de gode erfaringer og de eksisterende muligheder kan medvirke til at øge integrationen af borgere med handicap. I det følgende præsenterer vi en række konkrete forslag til, hvordan indsatsen kan styrkes inden for hver af disse tre dimensioner

57 Øge viden om borgere med handicaps Bred oplysning Der er behov for et generelt oplysningsarbejde til virksomheder og til samfundet i øvrigt om borgere med handicaps og hvad deres handicap indebærer. Dette kan fx ske både i skole- og uddannelsessystemet samt formidling på biblioteker m.v. Specifik viden om den enkelte borger Den enkelte virksomhed har behov for specifik viden om borgeren som menneske og hans eller hendes handicap. Kommunerne bør være opmærksomme på dette i samarbejdet med virksomhederne og sikre at virksomheden klædes godt på til at modtage borgeren på arbejdspladsen. Individuelle løsninger Borgere med handicaps er en stor og meget differentieret gruppe. Det er derfor vigtigt, at der i integrationen på arbejdsmarkedet er fokus på at skabe individuelle løsninger for den enkelte borger. Forventningsafstemning mellem virksomhed, borger og kommunal forvaltning Den lokale ledelse på virksomheden skal forventningsafstemme arbejdsopgaver med borgeren og den kommunale forvaltning under hensyntagen til borgerens evner og kunnen. Det er vigtigt, at virksomheden laver klare aftaler med borgeren om, hvilke arbejdsopgaver han eller hun skal løse og følger op på, om opgaverne er passende i forhold til borgerens kompetencer. I denne proces er det også vigtigt, at tillidsrepræsentanter på virksomheden inddrages. Oprette ekspertteams i kommunerne Der mangler mange gange kompetencer i kommunerne om borgere med handicap blandt de medarbejdere, som skal samarbejde med virksomheder om integration af borgerne på arbejdspladsen. Mange borgere med handicap kan have svært ved at udtrykke et eksplicit "nej", hvis de stilles overfor arbejdsopgaver på en virksomhed, som de ikke magter. Derfor bør der i rådgivningen og støtten til virksomhederne indgå en pædagogisk faglighed, som kan hjælpe borgeren og virksomheden med at få sagt fra for opgaver, der ikke passer til borgeren. Flere medarbejdere med relevant social- eller sundhedsfaglig baggrund i kommunerne vil derfor kunne medvirke til at styrke rådgivningen af virksomhederne, ligesom kommunerne fx kan uddanne mentorer, som virksomhederne får adgang til at anvende. 2. Nedbryde kulturelle og sociale barrierer Skabe trædesten for borgerens drømme Det offentlige hjælpesystem skal lære borgeren og hans eller hendes drømme bedre at kende og skabe trædesten for at realisere dem. Borgerens ønsker bør danne udgangspunkt for tilrettelæggelsen af den hjælp det offentlige giver borgeren og dermed grundlag for individuelt udformede indsatser. Dette indebærer også, at det offentlige skal acceptere, at nogle borgere ikke ønsker at blive integreret på arbejdsmarkedet

58 - 3 - Mere risikovillighed Ledelsen og fagligheden i den offentlige indsats skal have mere fokus på inddragelse af borgeren og på at facilitere hans eller hendes ønsker til tilværelsen. Dette indebærer, at de professionelle i borgerens liv i nogle tilfælde skal være mere risikovillige og mindre beskyttende over for borgeren. Ledelsen som rollemodel Den lokale ledelse på virksomhederne bør gå forrest som det gode eksempel i integrationen af borgeren på virksomheden, fx ved at sørge for at borgeren deltager i virksomhedens sociale liv. 3. Forbedre udnyttelsen af eksisterende muligheder Uddannelsessystemet som drivkraft Der bør i højere grad fokuseres på integration borgere med handicaps i uddannelsessystemet, fx på erhvervsskoler, da dette kan fungere som drivkraft for senere arbejdsmarkedsintegration. Bedre brug af beskyttet beskæftigelse Beskyttet beskæftigelse anvendes i dag til en del borgere med handicaps. For det meste bidrager denne indsats dog ikke til at fremme borgernes integration på det almindelige arbejdsmarked. Der er således potentiale i at bruge beskyttet beskæftigelse anderledes for nogle af de borgere, der i dag indgår i dette tilbud. Det kan fx ske ved at skabe bedre muligheder for uddannelse eller træning til arbejdsmarkedet, til at skabe netværk med andre eller til jobkonsultation. Mere koordination og tværgående samarbejde i kommunerne Kommunerne bør etablere et mere tværgående samarbejde, fx mellem socialområdet og jobcentrene. Der er behov for en bedre koordinering mellem den praktiske, pædagogiske støtte til borgeren og den arbejdsmarkedsrettede indsats. Kommunale tovholderfunktioner kan eksempelvis bidrage til at afhjælpe dette. Skabe tryghed for virksomhederne Der kan skabes mere tryghed for virksomhederne til at indgå i samarbejde med kommunerne om inklusion af borgere med handicap på arbejdspladserne, hvis kommunerne i højere grad sørger for at stille relevante hjælpemidler eller personlig assistance til rådighed. Det vil endvidere styrke mulighederne for at lave individuelt tilpassede løsninger, hvis det i højere grad bliver muligt for borgernes egne sagsbehandlere at visitere hertil. Kortlæg erfaringer og muligheder Der er mange virksomheder der i dag tager et stort socialt ansvar. Disse gode eksempler kan med fordel kortlægges og beskrives til inspiration for andre. I forlængelse heraf bør de mulige arbejdspladser for borgere med handicap beskrives mere konkret til at hjælpe med at målrette integrationsindsatsen

59 - 4 - Anerkende virksomheder, som tager ansvar Det offentlige system kan i højere grad end i dag anerkende virksomheder, som tager socialt ansvar, fx gennem priser, mærkningsordninger eller lignende. Styrket implementering af handicapkonventionen Implementeringen af handicapkonventionen bør styrkes, da der er flere elementer af denne konvention der ikke på nuværende tidspunkt er tilstrækkeligt udmøntet. Det gælder fx borgernes muligheder for at komme til og fra arbejde samt fysisk tilgængelighed og adgang til uddannelse. Undgå konkurrenceforvridning Der er en bekymring blandt arbejdstagerne om, at ordninger til integration af borgere med handicap kan medvirke til konkurrenceforvridning. Der bør etableres en stærkere dialog mellem arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer på området. Opret flere socioøkonomiske virksomheder Det offentlige bør understøtte oprettelsen af flere socioøkonomiske virksomheder, som kan danne rammer for arbejdspladser for borgere med handicaps. Det kan fx ske gennem bedre og mere koordineret vejledning af socialøkonomiske virksomheder samt styrket inddragelse af det lokale erhvervsliv og civilsamfund i arbejdet med socialøkonomiske virksomheder. Der er i dag flere initiativer, der kan bruges til at understøtte dette arbejde, fx Rummelig i Midt ( Åben dialog i virksomhederne Den lokale ledelse på virksomhederne skal kommunikere integrationsopgaven af borgere med handicaps tydeligt til virksomhedens øvrige ansatte. Det er vigtigt, at bekymringer hos de ansatte bliver adresseret og at forventningerne afstemmes

60 Bilag 4 060

61 Bilag 4 til DASSOS Indsendte bemærkninger til vision og pejlemærker for Rammeaftale 2018 Skema 1: Bemærkninger til vision og pejlemærker til Rammeaftale 2018 som indeholder forslag til ændringer Afsender Bemærkninger Forretningsudvalgets behandling Hedensted Kommune KKR s forslag til mål, vision og pejlemærker for Rammeaftale 2018 er blevet drøftet i 3 politiske udvalg: Læring, Beskæftigelse og Social Omsorg samt Handicaprådet i Hedensted Kommune. Handicaprådets bemærkning er indarbejdet i visionen på side 4 i udkast til Rammeaftale Silkeborg Kommune De politiske udvalg godkender oplægget og har ingen yderligere kommentarer. Udvalget for Social Omsorg bakker op om de indkomne høringssvar fra Handicaprådet. Handicaprådet har følgende input: Under punktet "KKR s forslag til fælles mål og visioner for borgerne s. 2". 1. punkt: "Kontrol" bør erstattes med "indflydelse". Ordene "trivsel" og "livskvalitet" bør indgå i forhold til visionen. KKR s forslag til vision og pejlemærker for Rammeaftale 2018 har været drøftet i Silkeborg Kommunes Handicapråd og efterfølgende i de relevante fagudvalg: Ældreog Handicapudvalget, Børne- og Ungeudvalget og Forebyggelses- og Sundhedsudvalget. Handicaprådet og Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har nedenstående fælles bemærkninger til forslaget: 1. Pejlemærket Fortsat fokus på særlig dyre enkeltsager bør kvalificeres og nuanceres i retning af øget fokus på udvikling af optimale driftsformer og fagligt kvalificeret sagsbehandling dette i et tværkommunalt samarbejde. Formuleringen forslås ændret til: At borgeren har mest muligt ansvar og indflydelse på eget liv med fokus på livskvalitet Bemærkning 1 er indarbejdet på side 12 i udkast til Rammeaftale Pejlemærket forslås ændret til: Udover den aftalte takstreduktion vil der i 2018 blive sat fokus på metoder og værktøjer til udgiftsstyring gennem optimering af driftsformer og fagligt kvalificeret sagsbehandling i enkeltforanstaltninger 061

62 2. Det tværkommunale samarbejde på socialområdet bør generelt øges. Handicaprådet nævner særligt, at der eksempelvis i samarbejdet kan fokuseres på indsatserne i forhold til små handicapgrupper. 3. Der bør være et tydeligere fokus på livskvaliteten for de svageste, mest udsatte og sårbare borgere, der ikke kan profitere af arbejdsmarkedsorienterede og mestringstilgange. I forhold til disse borgere bør der i Rammeaftalen være et eksplicit fokus på at yde den nødvendige særlige støtte, herunder de bedst mulige kompenserende tiltag. Bemærkning 2 fremgår i afsnittet om formålet med rammeaftalen på side 4 i udkast til Rammeaftale Her står: Det er særligt vigtigt i forhold til små og komplekse målgrupper hvor det skal sikres, at ekspertise og ressourcer anvendes hensigtsmæssigt. Bemærkning 3 er indarbejdet i visionen på side 4 i udkast til Rammeaftale 2018, hvor fokus på livskvalitet er tilføjet i visionen. Ikast-Brande Kommune 1. Det er vigtigt, at der arbejdes struktureret og konkret med implementeringen af rammepapiret på voksenhandicapområdet. Rammepapiret skal indgå i de lokale indsatser, men der er også behov for at fokus fastholdes. Dette kan f.eks. ske gennem fælles konferencer og uddannelsesinitiativer. 2. Indsatsen for effekt og progression er relevante faglige indsatsmål på alle felter på voksenhandicapområdet. Der er behov for at fintænke, hvordan dette kan ske i praksis. Udfordringen bliver opgør med vanetilgangen og lade sig udfordre. 3. Fortsat udgiftsstyring er ikke kun et fokusområde for særlig dyre enkeltsager, men generelt for hele området. Der skal være fokus på, hvordan opgaverne kan løses med færre ressourcer. Bemærkning 1 med forslaget om fælles konferencer og uddannelsesinitiativer vil være en opmærksomhed i DASSOS-samarbejdet Bemærkning 2 blev taget til efterretning. Bemærkning 3 vurderes allerede at være indarbejdet i den generelle takstreduktion, som fremgår af styringsaftalen Randers Kommune Vision og pejlemærker er drøftet i henholdsvis handicapråd, udsatteråd, børn og skoleudvalget, socialudvalg samt Byrådet. Handicapråd, udsatteråd og socialudvalg og Byråd tog forslagene fra KKR og forvaltningen i Randers Kommune til efterretning. Udsatterådet og handicaprådet har derforuden kommenteret visionen og pejlemærkerne og handicaprådet har desuden fremsat forslag om, at der tilføres et pejlemærke om bevarelse og forbedring af livskvalitet for berørte borgere. Bemærkning om livskvalitet er indarbejdet i visionen på side 4 i udkast til Rammeaftale 2018, hvor fokus på livskvalitet er tilføjet i visionen. Forslag om uddannelse og arbejdsmarked som pejlemærke foreslås indarbejdet på side 9 i udkast til Ramme

63 Drøftelse i Handicaprådet Handicaprådet tog vision og pejlemærker til efterretning med bemærkning om, at handicaprådet støtter op om forvaltningens forslag om et pejlemærke omkring sikring af uddannelse og beskæftigelse til grupper af unge inden for handicapområdet. Handicaprådet vil ligeledes foreslå, at der indsættes et pejlemærke vedrørende bevarelse og forbedring af livskvaliteten for berørte borgere. Drøftelse i udsatterådet Udsatterådet tog vision og pejlemærker til efterretning, herunder forslaget fra forvaltningen i Randers Kommune med bemærkning om at formuleringen på side 4 i det fælleskommunale rammepapir på voksenhandicapområdet under punktet mestring: "Den unge, der skal lære at blive voksen" er noget ukonkret. Da det er et rammepapir, ser udsatterådet frem til at det bliver konkretiseret i arbejdet med papiret i kommunerne. Herudover vil udsatterådet gentage sin bekymring, som er fremført i tidligere høringssvar ift. KKR pejlemærket omkring 3% besparelsen. aftale 2018 med følgende formulering: Et væsentligt pejlemærke for udviklingsområderne er sikring af uddannelse og beskæftigelse for borgere der står uden for arbejdsmarkedet, ikke mindst de unge. Børn og skoleudvalget Vision og pejlemærker blev drøftet. Et medlem af udvalget tog forbehold og begærede sagen i byrådet. Socialudvalget Vision og pejlemærker blev drøftet. Udvalget kunne tilslutte sig forlaget, herunder forslaget fra forvaltningen i Randers Kommune. Foruden KKR s anbefalinger til tre pejlemærker for Rammeaftale 2018 foreslås: at Rammeaftale 2018 også kommer til at indeholde et pejlemærke om sikring af uddannelse og beskæftigelse til gruppen af unge inden for handicapområdet, psykiatriområdet og udsatteområdet, der i dag står uden for arbejdsmarkedet. Sikring af uddannelse og beskæftigelse til denne gruppe ligger i forlængelse af regeringens 10 mål for social mobilitet og flugter med de fokusområder, der i forvejen arbejdes med i forbindelse med Randers Kommunes implementering af handicapplan og revitalisering af psykiatriplan og misbrugsplan

64 Aarhus Kommune Vision og pejlemærker har været behandlet i Socialudvalget og Handicaprådet. Socialudvalget tog udspillet til efterretning. Handicaprådet ønsker at fremhæve et opmærksomhedspunkt og betænkning i forhold til det økonomiske aspekt af Rammeaftale 2018 med det formål at skabe fokus på det i Rammeaftale Handicaprådet har desuden betænkninger i forhold til begrebet mestring og hvordan det skal opfattes (med henvisning til det fælles rammepapir på voksenhandicap). Hvis der med mestring menes, at mennesker med handicap skal klare mere selv, så er der en bekymring for, at der stilles krav, som den enkelte ikke kan klare og at det vil gå ud over trivslen hos denne gruppe af mennesker. Handicaprådets bemærkninger blev taget til efterretning Struer Kommune Høringsmaterialet har været fremlagt for Socialudvalget, Børne- og Uddannelsesrådet og Handicaprådet. På børneområdet har Børne- og Uddannelsesudvalget i Struer Kommune følgende opmærksomhedspunkter i samarbejdet omkring Rammeaftalen: 1. Der er behov for fokus på den opgaveglidning, der opleves fra regionspsykiatrien til primærsektoren dels i forhold til de øgede krav/forventninger til udredningsog indsats-/behandlingsniveauet i primærsektoren og de kompetencemæssige krav, som det forudsætter. Og dels i forhold til de økonomiske implikationer, der ligger i den øgede opgavemængde i primær sektoren. Det anerkendes, at behandlingstilbud tæt på barnets/familiens hver- dagsliv er at foretrække fremfor centrale specialiserede tilbud dog vurderes økonomien til lokale indsatser ikke at være fulgt med i til- strækkelig grad og det udfordrer kapaciteten og kvaliteten af tilbuddene i primærsektoren. 2. Udgiftsstyring på Specialskoleområdet. Der opleves desuden en udfordring i forhold til børn i specialskoletilbud. Det vil være ønskeligt, om der etableres et økonomisk incitament for specialskolerne til at rammerne på skoletilbuddene tilpasses eleverne specialbehov. Elever med specialbehov bør så vidt muligt kunne opleve en fuld skoledag, hvor rammerne er tilpasset, således der er tilstrækkelig med både støtte og udfordringer, så også disse elever kan trives og udvikles og blive så dygtige som muligt. Er barnet helbredsmæssigt udfordret i en sådan grad, at en fuld skole dag ikke er mulig, kunne det være hensigtsmæssigt om det afspejlede sig i taksterne for skoletilbuddet. Opmærksomhedspunkterne blev taget til efterretning, men foreslås ikke indarbejdet i udkast til Rammeaftale

65 Skema 2: Bemærkninger med tilslutning til vision og pejlemærker for Rammeaftale 2018 som ikke indeholder ændringsforslag Afsender Bemærkninger Forretningsudvalgets behandling Horsens Kommune Velfærds- og Sundhedsudvalget har tiltrådt en indstilling om at Byrådet tilslutter sig den administrative styregruppes 3 pejlemærker for Byrådet behandler sagen den 24. april. Taget til efterretning Norddjurs Kommune Syddjurs Kommune Holstebro Kommune Odder Kommune Norddjurs Kommunes voksen- og plejeudvalg har på udvalgsmøde den 28. marts 2017 drøftet vision og pejlemærker for Rammeaftale Udvalget har taget det fremsendte forslag til Rammeaftale 2018 til efterretning. Det fremsendte materiale har været drøftet i kommunens Udvalg for sundhed, ældre og social samt Byrådet. På baggrund af drøftelsen fremsendes følgende bemærkning: Syddjurs Kommune støtter op om de foreslåede visioner og pejlemærker. Social & Sundhedsudvalget og Udvalget for Børn og Unge tilslutter sig oplægget fra KKR, og har ikke yderligere bemærkninger hertil. Odder Kommunes Social- of Sundhedsudvalg og Handicapråd har haft en fælles drøftelse af forslag til fælles vision og pejlemærker for Rammeaftale 2018 og ønsker at fremsende følgende bemærkninger: Odder Kommune kan tilslutte sig den overordnede vision og pejlemærkerne, som ligger fint i tråd med de lokale visioner og strategier, som danner retning for indsatsen på det specialiserede socialområde i Odder Kommune. Hvad angår rammepapiret for voksenhandicap, understøtter de overordnede målsætninger og tilgange til handicapområdet, som skitseres i rammepapiret, på tilsvarende vis den lokale indsats og udvikling på det specialiserede socialområde. Imidlertid finder Odder Kommune ikke, at fastsættelsen af de foreslåede lokale mål, som foreslået i rammepapiret, i tilstrækkelig grad favner de overordnede målsætninger for området i Odder Kommune. Taget til efterretning Taget til efterretning Taget til efterretning Taget til efterretning 5 065

66 Lemvig Kommune Samtidig vurderes de foreslåede lokale mål at medføre et fokus og en dokumentationspraksis, der ikke er i overensstemmelse med et aktuelt fokus på udvikling af ny understøttende styring og afbureaukratisering på det specialiserede socialområde i Odder Kommune. Odder Kommune kan således tilslutte sig rammepapirets overordnede målsætninger og tilgange til handicapområdet, men undlader at fastsætte lokale mål, som foreslået i rammepapiret. Lemvig kommunes Social & Sundhedsudvalg har i møde den 5. april 2017 godkendt følgende bemærkninger : Lemvig kommune kan tilslutte sig, at Rammeaftalen 2018 bør ændre form i retning af mere fokus på især det politiske og lokale ejerskab. Rammeaftalen 2018 har som fælles mål og visioner, at borgerne har mest mulig ansvar og kontrol over egen tilværelse, mere fokus på borgerens egne ressourcer og at indsatserne hænger godt sammen. De fælles mål og visioner i Rammeaftalen 2018 bringes derved i god balance og i overensstemmelse med sundhedsaftalerne, der fokuserer på udvikling af mestringsstrategier og på helhedsorienterede og sammenhængende indsatser til borgeren. Taget til efterretning Det fælleskommunale rammepapir, indeholdende de fire fælleskommunale målsætninger for en styrket indsats på voksenhandicapområdet, vurderes at være et relevant pejlemærke og et godt udgangspunkt for kommunernes indsatser på voksenhandicapområdet. Faglige mål for borgeren med fokus på progression, udvikling og effektmålinger af indsatsen anses at være helt centrale i bestræbelserne på videreudvikling af både fagligt gode og omkostningseffektive tilbud til borgeren. Det er af stor betydning, at region og kommuner i denne udviklingsproces sikrer udveksling af erfaringer og viden på området. Der er ikke indkommet bemærkninger fra Lemvig kommunes Handicapråd

67 Viborg Kommune Favrskov Kommune Byrådet i Viborgs bemærkninger til pejlemærker og vision for Rammeaftale 2018: Effekten af vores indsatser er altid i fokus samtidig med en bevidsthed om, at måling heraf og opfølgning kan være særlig udfordrende for det sociale område. Derfor bifalder vi øget videns- og erfaringsudveksling herom i regi af Rammeaftalen. På samme måde er netop inspiration til metoder og værktøjer til udgiftsstyring relevant som et fælles indsatsområde i Rammeaftale Vi ser frem til at arbejde med rammepapiret for voksenhandicap i 2018, som er i god overensstemmelse med de øvrige indsatser, vi har i Viborg Kommune. Vi bakker op om forslaget om at øge indsatsen i forhold til at sætte fokus på, hvordan vi måler og følger op på vores indsatser på det sociale område. I forlængelse af dette ser vi frem til at følge arbejde i Rammeaftale-regi med nye metoder til udgiftsstyring. Social og Sundhedsudvalget og Børn og Skoleudvalget tilslutter sig oplægget fra KKR, og har ikke yderligere bemærkninger hertil. Taget til efterretning Taget til efterretning Skanderborg Kommune Byrådet drøftede oplægget på Byrådets Temamøde d. 20. april 2017 og der var ikke bemærkninger til forslaget til vision og pejlemærker til Rammeaftale Skanderborg Kommune kan tilslutte sig forslaget. Taget til efterretning Ringkøbing- Skjern Kommune Social og Sundhedsudvalget tilkendegav på sit møde den 22. marts 2017, at udvalget er positive overfor den nye fælles vision og pejlemærkerne. På mødet var der vedlagt høringssvar fra Handicaprådet, hvoraf det bl.a. fremgik: Fælles mål og visioner sætter borgeren i centrum med udgangspunkt i, at han/hun skal kunne få størst mulig indflydelse og kontrol over egen tilværelse. Det er afgørende, at dette, som anført, sker gennem et sammenhængende forløb, hvor borgerens ressourcer indgår sammen med en kvalificeret støtte, og hvor borgeren hele vejen selv er indforstået og medvirkende. Samlet set er pejlemærkerne fornuftige, hvor faglighed og kvalitet stadig skal være bærende sammen med, at borgeren oplever at være en del af forløbet. Taget til efterretning 7 067

68 Det er positivt, at DASSOS og KKR fortsat udvikler rammeaftalen og beskrivelserne af denne. Den vil i endnu højere grad virke styrende, hvis den ud over det konkrete år tillige ville fokusere på en 3, 4 eller 5 årig fremtidig periode. Herning Kommune Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Handicaprådet i Herning Kommune tilslutter sig oplægget fra KKR, og har ikke yderligere bemærkninger hertil Taget til efterretning 8 068

69 Bilag 5 Skabelonen til Rammeaftale 2018 er vedlagt som særskilt bilag grundet PDF filens opsætning og funktionalitet 069

70 Bilag 6 070

71 Forslag task force forankring via TTM til DASSOS ( ) Sekretariat for Rammeaftaler Prinsens Allé Viborg Dato: Kontakt: Maria Eeg Smidt Tlf mesm@viborg.dk Baggrund I Økonomiaftalen for 2017 fremgår det, at der i regi af kommuner og regioner skal etableres en midlertidig task force til at understøtte botilbuddene i deres arbejde med at forebygge voldsepisoder. KL og Danske Regioner anbefaler, at der etableres en task force i hver region med relevante parter i form af repræsentanter for psykiatri/region, kriminalforsorg samt socialpsykiatri/kommune. Det er op til den enkelte region at vurdere hvor stort et setup og hvilken konkret model, der ønskes for organiseringen af task forcen. I valg af model bør det tages med i overvejelserne, at task forcen er tænkt som en midlertidig konstruktion frem til de nye socialpsykiatriske pladser er etableret. Endvidere gør det sig gældende, at task forcen først bør inddrages når alle andre relevante tiltag er prøvet, herunder intern-kommunale initiativer, rådgivning fra VISO, behandlingspsykiatri m.fl. Der er således tale om rådgivning med henblik på generel forebyggelse af vold på botilbud, og ikke en akutfunktion. Ved enkeltsager henvises til VISO s rådgivning. Notatets indhold Forretningsudvalget drøftede modeller for en midtjysk task force på møder den 22. marts og 26. april Det blev besluttet, at afsøge muligheden for at forankre task force funktionen i Tværgående Team Myndighed (TTM), evt. suppleret med yderligere videnspersoner fra kommunerne og misbrugsområdet. I dette notat beskrives: 1. Samarbejdsaftalen om de retspsykiatriske patienter i Midtjylland 2. Det konkrete samarbejde og repræsentation i TTM 3. Målgruppen for task forcens rådgivning 4. Sagsgang for henvendelse til task forcen 5. Task forcens rådgivnings- og henvisningsfunktion 6. Finansieringsmodel Aarhus Kommune og Region Midtjylland tilkendegiver, at de gerne vil løfte task forcens rådgivnings- og henvisningsfunktion i en midlertidig periode frem til de nye socialpsykiatriske afdelinger er etableret. 071

72 1. Samarbejdsaftalen om de retspsykiatriske patienter i Midtjylland Styregruppen for voksenpsykiatri godkendte på deres møde den 6. januar 2014 en administrativ samarbejdsaftale vedrørende de retspsykiatriske patienter i Midtjylland. Samarbejdsaftalen er en del af sundhedsaftalen, og omhandler samarbejdet mellem regionspsykiatrien, kommunerne og Kriminalforsorgen i Region Midtjylland vedrørende de ca patienter med en retslig foranstaltning i Region Midtjylland, som vurderes at udgøre en særlig sikkerhedsrisiko. Samarbejdet omhandler etablering af faste, tværsektorielle samarbejdsfora på myndighedsniveau. I samarbejdet indgår som minimum den behandlingsansvarlige overlæge, behandlere, kriminalforsorgen og den pågældende kommunes myndighed. Dvs. at der findes myndighedsnetværk i alle de midtjyske kommuner, der har patienter med en retslig foranstaltning, som vurderes at udgøre en særlig sikkerhedsrisiko. Målet er at sikre en sammenhængende og koordineret indsats på tværs af psykiatrien, kriminalforsorgen og kommunerne, så indsatsen til de retspsykiatriske patienter, som udgør en særlig sikkerhedsrisiko er samlet på så få faste personer, som muligt. 2. Det konkrete samarbejde og repræsentation i TTM Ovennævnte samarbejdsaftale danner rammen om samarbejdet i Tværgående Team Myndighed (TTM), der er myndighedsnetværket for koordinering af indsatsen omkring de retspsykiatriske patienter i Aarhus Kommune, der vurderes at udgøre en særlig sikkerhedsrisiko. TTM mødes fast hver anden måned og har følgende faste repræsentanter: 1 afdelingsleder fra Socialforvaltningens myndighedsafdeling i Aarhus Kommune 2-3 medarbejdere fra retspsykiatrisk afdeling i Risskov, Region Midtjylland 1 repræsentant fra Kriminalforsorgen 1 repræsentant fra Misbrugscentret i Aarhus 1 repræsentant fra Alkoholbehandlingen i Aarhus TTM varetager myndighedssamarbejdet i forhold til de retspsykiatriske patienter, dvs. de har ansvaret for at nedsætte driftsteams omkring den enkelte borger og samle trådene i de konkrete forløb. Region Midtjylland har tilkendegivet, at TTM kan trække på ressourcepersoner fra regionens øvrige psykiatriske afdelinger, hvis det skønnes relevant i task forcens rådgivning (jf. Forretningsudvalget, ). 3. Målgruppen for task forcens rådgivning Task forcen kan rådgive med henblik på generel forebyggelse af vold på botilbud, og er ikke en akutfunktion. Ved behov for rådgivning i enkeltsager henvises til VISO s rådgivning. Task Forcens rådgivning vil være målrettet borgere med problemstillinger inden for det socialpsykiatriske felt og er som udgangspunkt sammenfaldende med målgruppen til de nye socialpsykiatriske pladser. Dvs. at målgruppen er særligt udsatte patienter/borgere med svære psykiske lidelser, udadreagerende adfærd, gentagne indlæggelser, afbrudte behandlingsforløb og ofte misbrug og/eller dom til behandling. Dermed vil TTM skulle rådgive i forhold til en bredere målgruppe end det er tilfældet i dag, hvor TTM alene varetager koordineringsopgaver for borgere med behandlingsdom

73 4. Sagsgang for henvendelse til task forcen Task force opgaven for TTM vil omfatte en indledende vurdering af den konkrete sag/situation og rådgivning i form af henvisning til praksisforankrede indsatser og tiltag, som TTM vurderer det vil være relevant for botilbuddet at tage kontakt til for sparring om voldsforebyggelse. TTM s rolle er ikke en akutfunktion - her henvises til eksisterende akutfunktioner i kommuner og region. Der foreslås følgende sagsgang ved henvendelse til task forcen: 1. Hvis et botilbud ønsker at gøre brug af task forcens rådgivnings- og henvisningsfunktion tages kontakt til Sekretariat for Rammeaftaler. Sekretariatet for Rammeaftaler kan kontaktes inden for normal arbejdstid (hverdage mellem 8 og 16). Her foretages en indledende afklaring af rådgivningsbehov, hvad problemstillingen omhandler samt hvilken forudgående rådgivning, botilbuddet har gjort brug af. Henvendelse til task forcen kan ske løbende, idet der ikke er tale om en akutfunktion. 2. Når ønsket om rådgivning er beskrevet af botilbuddet, kontakter Sekretariat for Rammeaftaler en repræsentant fra TTM med henblik på, at henvendelsen bringes op på det næste møde i TTM. Tidsrammen for rådgivning følger TTM s mødekalender, der mødes hver anden måned. 3. TTM drøfter sagen og giver henvisning til hvilke praksisbaserede tilbud og indsatser, TTM vurderer vil kunne give relevant sparring om voldsforebyggelse i forhold til den konkrete forespørgsel. 4. Herefter er det op til det rekvirerende botilbud, om det ønskes at gøre brug af henvisningen fra TTM. 5. Task forcens rådgivnings- og henvisningsfunktion Sparring og rådgivningsopgaver i praksisfeltet, som TTM kan henvise til kan bl.a. være: - Udredning af borgers problematikker - Metoder til voldsforebyggelse - Fysiske rammer, der imødekommer borgers problematikker - Socialfaglig viden og indsatser - Specialiseret sundheds- og psykiatrifaglig viden, herunder udfordringer ift. rusmidlers betydning for en borgers adfærd og behandling - Tværsektorielle problemstillinger og faglige samt organisatoriske løsningsmuligheder 6. Finansieringsmodel Der er ikke afsat økonomi til task forcen: - TTM s vurdering og henvisning sker uden beregning for botilbuddet. - Hvis det tilbud eller instans, der leverer en rådgivningsydelse skal have betaling, betaler det rekvirerende botilbud under almindelige økonomiske vilkår (dvs. ved supervision, kurser, coaching, teamforløb mv.) 3 073

74 Bilag 7 074

75 3. maj 2017 Kommissorium for udarbejdelse af indspil til KKR Midtjylland om borgere med psykiske lidelser Formål Der er sket en stigning i borgere, der har psykiske lidelser, og som får behov for behandling og andre indsatser. Samtidig oplever kommunerne en række udfordringer i forhold til at sikre, at borgere med psykiske lidelser får de rette forløb. Hvordan får vi løst denne fælles samfundsopgave? KKR Midtjylland har drøftet udviklingen og på den baggrund anmodet DASSOS og KOSU om at udarbejde: overblik over de kommunale tilbud til borgere med psykiske lidelser overblik over de nuværende og planlagte tværsektorielle indsatser dokumentation for de økonomiske konsekvenser af den regionale omlægning fra stationær til ambulant behandling forslag til en fælles kommunal målsætning for borgere med psykiske lidelser KKR Midtjylland har desuden peget på, at man i det arbejde, der igangsættes, beskriver indsatser og tværfaglige initiativer, der virker. Endvidere var der ønske om, at kommunerne medvirker til forskning på området. Som det første skridt er der behov for at afdække muligheder og udfordringer i forhold til: Borgerrettede indsatser i kommunerne Overgange (interne og tværsektorielle) Økonomi og konsekvenser i forhold til opgaveudvikling på området Denne del gennemføres frem mod mødet i KKR Midtjylland 1. september Den målsættende del af arbejdet kan herefter forankres i det nye KKR i den kommende valgperiode. Kommunerne tager hermed det første skridt ift. at afdække muligheder og udfordringer. Men da væsentlige dilemmaer kræver løsning i et tæt samspil mellem kommunerne og regionen, inviteres regionen til at indgå i arbejdet med, hvordan vi i fællesskab løser opgaven bedst muligt. Resultaterne af kortlægningen vil derfor indgå i det videre arbejde med implementering af psykiatriplanen for Region Midtjylland, den næste generation af Sundhedsaftalen og Rammeaftalen

76 3. maj 2017 Fokus og afrapportering Det overordnede fokus i kortlægningen er på typer af tilbud til borgere med psykiske lidelse samt de bevægelser og udviklingstendenser, der kan identificeres på det kommunale område. Fokus skal være på både indsatser og sammenhænge internt i kommunen samt samspillet med civilsamfund og de regionale tilbud. Foreløbig disposition for afrapportering: Hvad er de overordnede udfordringer? (Fakta, rammesætning) Hvad har kommunerne allerede gjort? (I hvilken retning arbejdes der? Hvor ligger udviklingsområderne? Mulige best practice og de gode eksempler?) Hvilke udfordringer og dilemmaer giver det os? Forslag/anbefalinger til områder/problematikker, der kan arbejdes videre med. Invitere til et bredt samarbejde med regionen og praksissektor Målgruppe Fokus er på en bred gruppe af borgere dels borgere som har en psykiatrisk diagnose og dels borgere som er psykisk sårbare. Ved psykisk sårbarhed forstås borgere, som ikke har en egentlig psykiatrisk sygdom, men som af forskellige grunde har en sårbarhed, der gør, at de har vanskeligt ved at fastholde tilknytning til uddannelse og arbejde. En central målgruppe bliver derfor unge, der ikke trives/sårbare unge, hvor et centralt fokus er forebyggelsespotentialer (høj risiko, stigende risiko, lav risiko). Målgruppemæssigt skelnes der mellem børn (0-18 år), unge (16-30 år) og voksne (over 30 år). Metode Der laves en kvalitativ kortlægning af indsatser, udfordringer/dilemmaer og best practice i Aarhus, Randers, Silkeborg, Herning og Struer Kommuner. Der gennemføres interviews med nøglepersoner i de fem kommuner ud fra en fælles spørgeguide. Nøglepersonerne udvælges således, at interviewene kommer hele vejen rundt i det kommunale landskab på tværs af de traditionelle forvaltningsområder. Resultaterne udbygges og kvalificeres ved en fælles kommunal workshop, hvorefter der udarbejdes oplæg til KKR. Deltagerne er DASSOS, DKS samt repræsentanter fra børneområdet (særligt det almene børneområde) og arbejdsmarkedsområdet

77 3. maj 2017 Tids- og procesplan Hvornår Hvem Hvad Senest 5. maj 15. og 19. maj Formandsskabet for KKR Midtjylland DASSOS og KOSU Forventningsafstemning i forhold til, hvordan opgaven gribes an. Godkendelse af kommissorium 19. maj KD-net Orientering om arbejdet og forventet proces 22. maj KKR-sekretariatet Dagsordenspunkt til KKR sendes til KOSU og Forretningsudvalget for DASSOS til kommentering Maj- juni KOSU-sekretariatet og Rammeaftale Sekretariatet Kvalitativ kortlægning i 5 kommuner + økonomisk analyse 15. juni KKR Midtjylland Forventningsafstemning og udkast til procesplan Medio/ultimo juni DASSOS, den Kommunale Sundhedsstrategiske gruppe (DKS) + repræsentanter fra det almene børneområde og arbejdsmarkedsområdet Workshop Afsættet for workshoppen: oplæg på baggrund af kvalitativ kortlægning i 5 kommuner. August Sekretariaterne Færdiggøre oplæg til KKR Høring af oplæg pr. mail til Forretningsudvalget for DASSOS og KOSU 18. august KD-net Præsentation af hovedpunkter i oplægget 1. september KKR Oplæg præsenteres og drøftes herunder proces for formulering af fælles målsætninger i nyt KKR

78 Bilag 8 078

79 Udkast Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser Sekretariat for Rammeaftaler i Midtjylland Den 5. maj 2017 De midtjyske kommuner og Region Midtjylland har i regi af DASSOS nedsat en styregruppe med repræsentantion fra DASSOS og KOSU, der skal følge op på Socialstyrelsens centrale udmelding om borgere med svære spiseforstyrrelser. Styregruppen fremsætter hermed anbefalinger, der kan understøtte og styrke den samlede indsats på spiseforstyrrelsesområdet i Midtjylland. Der ikke er tale om en egentlig samarbejdsaftale mellem region og kommuner i forhold til borgere med spiseforstyrrelser. Anbefalingerne kan bruges som fælles inspiration og danne grundlag for en udbygning af samarbejdet om borgere med spiseforstyrrelser. Styregruppen foreslår, at anbefalingerne forankres i de 5 midtjyske sundhedsklynger, hvor spiseforstyrrelsesområdet er udvalgt som et muligt udviklingsområde. Hvis det ønskes, kan klyngerne fastsætte lokalt forankrede mål for indsatserne. Aktiv involvering af klyngerne kan være med til at sikre lokal dialog, kommunikation og forankring af viden. Anbefalingerne er udformet på baggrund af dialog med centrale aktører, bl.a. Center for spiseforstyrrelser (BUC), Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade (LMS), familiechefnetværket i Midtjylland samt de praktiserende læger via lægelig koordinator. Anbefalingerne er udarbejdet med afsæt i viden om igangværende indsatser og projekter inden for området. Det er væsentligt for styregruppen at anbefalingerne: Rummer både børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser Fokuserer på differentierede indsatser, alt efter om det er moderat, svær eller kronisk spiseforstyrrelse Vægter det opsporende og forebyggende sigte Bidrager til helhed og sammenhæng på tværs af kommuner, region og almen praksis samt internt i kommunerne Altid involverer den berørte borger og relevante aktører så tidligt som muligt Anbefalingerne relaterer sig til de forskellige stadier eller tilstande og dermed de behov, som borgere med spiseforstyrrelse kan have. Forebyg Før spiseforstyrrelsen opstår! Via information og opmærksomhed Opspor tidligt Så spiseforstyrrelsen ikke udvikler sig! Via hurtig indsats ifht. den enkelte borger, der udviser risikoadfærd Behandl Med helhedsorienteret afsæt! Via effektiv koordination og fælles plan mellem borger, kommune og region Hold fast Når spiseforstyrrelsen er trængt i baggrunden Via vedholdende fokus og rehabiliterende indsats for den enkelte 079

80 Vi skal handle før en spiseforstyrrelse opstår! Alt for mange børn, unge og voksne med en spiseforstyrrelse får hjælp for sent. De går ofte med tegnene på en spiseforstyrrelse gennem længere tid. Vi skal turde handle inden en spiseforstyrrelse, selvskadende adfærd, angst eller lignende opstår og det kræver at vi sætter fokus på den forebyggende indsats i forhold til mistrivsel. Vi skal turde blande os på et tidligt tidspunkt, så bl.a. svære spiseforstyrrelser forebygges. Det kræver reaktion og handling fra de mennesker, der er omkring den enkelte, der er i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse både fagprofessionelle og borgerens øvrige netværk. Vi bør skabe en kultur i vores kommuner, hvor vi sætter ind når en mistanke opstår - og hvor det er okay at tale om de svære tanker, der ligger bag en potentiel spiseforstyrrelse. Konkret vil vi anbefale at Sundhedsklyngerne udarbejder en digital oplysningsfolder med henblik på at styrke den forebyggende indsats. Folderen kan indeholde generelle informationer om risikoadfærd og konkrete handle- og kontaktmuligheder. Folderen målrettes fagprofessionelle I folderen kan det konkret fremgå, hvem der kan kontaktes i hver enkelt kommune ved spørgsmål og henvendelser vedr. spiseforstyrrelse (se anbefaling næste side) Folderen kan formidles til skoler, ungdomsuddannelser, sundhedsplejersker, almen praksis, idrætsforeninger og jobcentre i Midtjylland. Samtidig gøres folderen tilgængelig på relevante hjemmesider i kommunerne og regionen. Vi vil kunne se effekten af den forebyggende indsats ved at De fagprofessionelles viden om risikoadfærd og vigtigheden af hurtig handling øges Færre borgere udvikler en spiseforstyrrelse, fordi de fællesskaber der er omkring borgeren reagerer allerede inden en spiseforstyrrelse tager fat. Det er misforstået, at man kun kan gøre en forskel, hvis man har den helt særlige viden om spiseforstyrrelser at det kun er de få med de rette faglige kompetencer, der har nøglen til æsken. Vi skal alle turde gøre noget vi gør det kun værre ved ikke at spørge og vise interesse. Citat: Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade 2 080

81 Vi skal handle hurtigt så spiseforstyrrelsen ikke udvikler sig! Vi skal sætte ind med hjælp så hurtigt som muligt i forhold til den enkelte som udviser risikoadfærd. Vi skal tage hånd om de tunge tanker og snakke om problemerne i forhold til krop, kost og motion, inden det udvikler sig til en behandlingskrævende spiseforstyrrelse. Samtidig er det vigtigt at undersøge, om den enkelte der udviser risikoadfærd også lider af andre sygdomme. Det kan have stor betydning for, hvordan behandlingen bør tilrettelægges, idet der muligvis skal tages hensyn til andre lidelser, som eksempelvis depression, personlighedsforstyrrelse, angst eller selvskade. Konkret vil vi anbefale at Hastigheden sættes op. Vi bør være hurtigere til at reagere og koordinere internt i kommunerne, når en mistanke eller bekymring opstår. Hvis vi handler nu kan vi begrænse indsatsen senere. Tilgængeligheden øges ved at hver kommune har en vidensperson, som man kan kontakte uanset om man er medarbejder, pårørende, læge eller andet. Da spiseforstyrrelsesområdet generelt kan være tabubelagt, kan det give god mening at almengøre indgangen til kommunen fx ved at forankre den i sundhedsområdet fremfor socialområdet, familieafdelingen eller lignende. Samarbejdet med de praktiserende læger styrkes, så der kan handles hurtigere i et tæt samarbejde med borgeren, kommunen og øvrige relevante aktører, fx de pårørende. Vi vil kunne se effekten af den opsporende indsats ved at Færre borgere udvikler en moderat/svær spiseforstyrrelse, fordi der sættes hurtigt ind i hvert enkelt tilfælde hvor der opleves risikoadfærd. De mennesker der er omkring den enkelte borger i højere grad aktiveres i den opsporende indsats. De rette indsatser igangsættes rettidigt. Vi er dybt afhængige af, at de mange engagerede mennesker vi hver især har omkring os i vores dagligdag reagerer. Men de skal vide hvor de kan gå hen. Derfor skal vi i kommunerne sikre langt større synlighed og tilgængelighed én vej ind. Hver kommune bør have en vidensperson på området, som kan agere kommunal spilfordeler så de rette kompetencer aktiveres til rette tid. Citat: Styregruppen 3 081

82 Vi skal skabe smidighed i systemerne Hvis en spiseforstyrrelse udvikler sig til at være behandlingskrævende, er det væsentligt at systemerne agerer smidigt og koordineret i forhold til hinanden. Den behandlende indsats er et fælles anliggende mellem kommunerne og den regionale behandlingsindsats. Skal den lykkes, kræver det smidighed og hurtighed i systemerne i forhold til såvel sagsbehandling som sygdomsbehandling. Samtidig kræves koordination og opmærksomhed på de overgange, der kan være på spil i hvert enkelt forløb. Overgangene opleves særligt i sammenhængen mellem de kommunale rehabiliterende indsatser og den regionale behandlingsindsats, internt i kommunerne mellem sagsbehandlere og udførende tilbud og i overgangen fra børne- til voksenområdet. Det er helt afgørende, at der til hver tid arbejdes ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor overgange og perspektiv i indsatsen opleves som sammenhængende og koordineret for den berørte borger. Og hvor de konkrete indsatser tager udgangspunkt i den enkelte borger. Konkret vil vi anbefale at Der bør skabes én indgang i hver kommune - én central nøgleperson i modtagelsen, som kan sikre smidig sagsbehandling og hurtig inddragelse af relevante parter i kommunen og øvrige aktører Der i hvert enkelt forløb udarbejdes en fælles plan, hvor indsatser, roller og ansvar fremgår. Planen udarbejdes i tæt samarbejde mellem borger, hjemkommune, region, almen praksis og øvrige aktører. Så der bygges bro mellem behandling og borgerens øvrige liv, og så der skabes en fælles plan for behandling og opfølgning. For børn og unge med en spiseforstyrrelse er forældrene en særlig vigtig samarbejdspart. Rehabilitering i kommunen startes parallelt med behandlingen for de borgere, hvor det er muligt. Vores behandlingsindsatser bør bygge på viden om, hvad der virker. De igangværende modelforsøg i Holstebro og Favrskov Kommune inden for spiseforstyrrelsesområdet følges tæt og evt. udbredes efter endt modelafprøvning. Vi vil kunne se effekten af den behandlende indsats ved at Fælles planer bliver gjort til fast praksis i samarbejdet mellem alle relevante aktører Alle parter oplever vanskeligheder med at udveksle planer elektronisk. Vi ønsker, at patienten, kommunen og behandlingspsykiatrien som minimum har et fælles sted, hvor planer er tilgængelige. Her kan app en Remind fra Region Midtjylland være et godt værktøj. Citat: Styregruppen For at vi hurtigt kan sætte et behandlingsforløb i gang i Center for spiseforstyrrelser, er der ofte brug for hurtige afklaringer særligt i spørgsmål om tabt arbejdsfortjeneste og 50 vurderinger. Vi oplever stor forskellighed i kommunernes sagsbehandlingstid. Hastighed i sagsbehandling og sygdomsbehandling er afgørende forudsætninger for helbredelse. Citat: Center for spiseforstyrrelser, Region Midtjylland 4 082

83 En effektiv rehabilitering Det er kommunens ansvar, at der er de rette rehabiliteringstilbud til personer, der har været i behandling for spiseforstyrrelser. Men sygehusene og praksissektoren er ligeledes væsentlige aktører og samarbejdsparter i en rehabiliteringsindsats. Derfor skal der sikres en god overgang og koordination i forbindelse med udskrivning fra behandlingstilbuddet. Derfor er sammenhæng mellem den kommunale indsats og indsatser i det regionale sundhedsvæsen og almen praksis en vigtig forudsætning for vellykkede behandlingsforløb. Konkret vil vi anbefale at Der så tidligt som muligt i behandlingsforløbet etableres et samarbejde mellem borgeren, kommunen, regionen og almen praksis med henblik på at etablere en rehabiliterende indsats parallelt med og efter udskrivning Der sikres kobling til allerede eksisterende tilbud og indsatser for målgruppen, så vi gør brug af de tilbud der er i forvejen Vores indsatser bør bygge på viden om, hvad der virker. Indsatser bør derfor tage afsæt i Socialstyrelsens nationale retningslinjer for den sociale rehabilitering for borgere med svære spiseforstyrrelser. Der, hvis den enkelte kommune ikke har mulighed for selv at etablere alle de nævnte indsatser, etableres samarbejde mellem flere kommuner for på den måde i fællesskab at sikre, at alle indsatser kan tilbydes til relevante borgere uanset bopælskommune Vi vil kunne se effekten af den rehabiliterende indsats ved at Flere fastholdes i hverdagslivet, så som uddannelse, beskæftigelse mv., mens de er i behandling. Dvs. at behandling og rehabilitering etableres som parallelle forløb Vi anerkender at vægtøgning er et fundament for borgerens bedring, og at gentagende genindlæggelser kan være det, der helbreder eller holder borgere med spiseforstyrrelser i live. Samtidig ser vi et behov for nytænkning i forståelsen af indholdet i genindlæggelser. Vi ser et behov for at der arbejdes med at indtænke rehabilitering og parallelindsatser i borgernes rehabiliteringsforløb. Og vi ser et behov for at udvikle alternative, individuelt tilpassede indlæggelsesformer for borgere med en spiseforstyrrelse. Citat: Styregruppen 5 083

84 Bilag 9 084

85 Årsrapport 2016 Oplæg for DASSOS 15. maj 2017 Afventer godkendelse i BUU juni 085

86 Dagsorden 1. Socialtilsynet i tal Portefølje Sanktioner Magtanvendelser Godkendelse af nye tilbud og plejefamilier 2. Kvalitet hos tilbud og plejefamilier Generel kvalitet Udviklingspunkter Karakteristik af plejefamilier 3. Tilfredshedsundersøgelse 4. Årsrapport

87 Portefølje I Fokus på driftsorienteret tilsyn plejefamilier (1.530 i 2015) ca tilsyn 359 tilbud (379 i 2015) ca. 406 tilsyn 240 whistleblows (205 i 2015) 20 vedr. plejefamilier 220 vedr. tilbud 087

88 Portefølje II 088

89 Sanktioner Påbud 10 tibud (9 i 2015) fik udstedt 34 påbud (ingen pl.fam.) Primært vedr. målgruppe, metoder og resultater samt organisation og ledelse Skærpet tilsyn 5 tilbud (5 i 2015) under skærpet tilsyn med 29 påbud (ingen pl.fam.) Primært vedr. målgruppe, metoder og resultater, organisation og ledelse samt kompetencer Inddragelse af godkendelse 4 plejefamilier (18 i 2015) fik inddraget godkendelsen (indsendelse af årsopgørelser, virksomhedsregnskaber, grundkursusbevis mv.) Ingen tilbud fik inddraget godkendelsen (7 i 2015) 089

90 Magtanvendelser Indberetninger Mulige forklaringer: Tilfældighed? Tilbuddenes daglige arbejde Dialog med tilbuddene om magtanvendelser, herunder forebyggelse 090

91 Nye tilbud og plejefamilier I Tilbud 14 nye tilbud godkendt Meget varieret proces, både fagligt og processuelt Plejefamilier 15 grundkurser (18 i 2015) 112 ansøgninger (188 i 2015) 176 sager behandlet: 127 nye plejefamilier godkendt 41 trak ansøgningen tilbage (familiemæssige forhold mv.) 8 afslag på ansøgning 091

92 Nye tilbud og plejefamilier II Karakteristik af nye plejefamilier 47 år En eller begge plejeforældre har en pædagogisk, sundhedseller socialfaglig uddannelsesbaggrund Godkendt til middel belastning Belastningsgrader Høj Middel Lav 71 Fun facts: 78 pct. har husdyr 092

93 Generel kvalitet (plejefamilier) 093

94 Generel kvalitet (tilbud) 094