Frejaskolens trivselspolitik. Udarbejdet af Frejaskolens MED-udvalg, november 2016.

Transkript

1 Frejaskolens trivselspolitik. Udarbejdet af Frejaskolens MED-udvalg, november Trivselspolitikken er rettet mod alle børn, ansatte og forældre med tilknytning til Frejaskolen. Frejaskolen, herunder også fritidsordning og Klub er kendetegnet ved et anerkendende, gensidigt og tillidsfuldt samarbejde. Undervisningsministeriet skrev i Udvikling af elevernes almene kompetencer : I skolen mødes børn med forskellig social, kulturel og etnisk baggrund. Det er i skolen, børn og unge for alvor konfronteres med krav om samspil og samarbejde med andre mennesker, som de ikke nødvendigvis selv har valgt, at være sammen med. Her skal de udvikle sig selv, og fællesskabet. Det skal være rart og befordrende at gå i skole. Skolen skal være et sted, hvor man lærer at respektere hinanden. Skolen skal danne rammer om fællesskaber og være fri for mobning, og der skal være de bedst mulige fysiske, psykiske og æstetiske rammer. I Alle for én mod mobning udgivet af Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling, i samarbejde med Børnerådet, Børns Vilkår og Red Barnet, 2016, står: Alle børn og unge har ret til at være en del af positive, faglige og sociale fællesskaber ingen skal opleve mobning. Mobning er et gruppefænomen, som skal bekæmpes både offline og online. Alle voksne omkring børn og unge skal engageret tage et fælles ansvar for at forebygge- og bekæmpe mobning. Frejaskolen er kendetegnet ved: Alle på skolen trives og oplever sig som en del af et fællesskab. Der skabes plads til tryghed, tillid og glæde. Det enkelte barns selvværd styrkes og sikres Trivslen i form af det psykiske arbejdsmiljø for de ansatte og undervisningsmiljøet for eleverne sættes i højsædet ved et gensidigt tillidsfuldt samarbejde mellem alle, der har tilknytning til skolen. Indlæring af såvel faglige som sociale færdigheder fremmes med henblik på at give børnene de bedste betingelser for et godt liv både på skolen og i deres videre liv. Arbejdet med at sikre trivsel, er alles ansvar. Skolebestyrelsen drøfter flere gange årligt trivslen i såvel børnegruppe som personalegruppe. Skolebestyrelsen har i 2015 formuleret principper for samarbejdet mellem skole og forældre: 1

2 Forældre og ansatte er fælles om ansvaret for det enkelte barns (og gruppens) udvikling og trivsel. Samarbejdet bygger på tillid og gensidig respekt. Forældre inddrages omkring alle forhold vedr. deres barn. Både skole og forældre har ansvar for at søge løsninger på svære situationer. Skolens arbejdsmiljøgruppe og MED drøfter ved månedlige møder trivslen blandt såvel elever som ansatte. Skolens øvrige ansatte drøfter trivslen og trivselsfremmede aktiviteter ved teammøder, lærer/pædagogmøder og Pædagogisk Rådsmøder. Da skolens elever er særligt udfordrede i forhold til kommunikation og socialt samspil, er hverdagen ind imellem præget af konflikter, som både kan afstedkomme arbejdsskader og fastholdelser. Skolen har en meget præcis procedure for håndtering af disse situationer, således at alle parters sikkerhed og trivsel kan håndteres. Ledelse og arbejdsmiljøgruppe følger nøje særlige elevers svære perioder, så den pædagogiske indsats hurtigt kan justeres og tilpasses. Skolens ledelse deltager ugentligt i alle teammøder og er i daglig kontakt med alle børnegrupper og team. Det betyder at man hele tiden er tæt på børn og voksnes trivsel og kan sætte ind, når/hvis konflikter/mobning eller andre tegn på mistrivsel er undervejs. Skolens initiativer i forhold til trivsel samt forebyggelse af mobning blandt elever. Forebyggende initiativer: 1) Venskabsgrupper (store og små elevgrupper sammen om fx læsebånd, temadage, udendørslege) 2) Fælles tema-trivselsdage (hele skolen) 3) Elevrådets arbejde, elevinddragelse fx på baggrund af elevtrivselsmåling, indretning af legeplads m.m. Foregribende initiativer: 1) Højt prioriteret, at eleverne deltager i den nationale trivselsmåling. Resultaterne drøftes i Arbejdsmiljøgruppe, MED, Pædagogisk Råd, elevråd og Skolebestyrelsen. På denne baggrund iværksættes tiltag direkte rettet mod evt. problemfelter. 2) Skolens arbejdsmiljøgruppe og MED drøfter ved månedlige møder trivslen blandt såvel elever som ansatte. 3) Eksplicit undervisning i forhold til social forståelse og social læring (hvordan påvirker min adfærd andre, hvordan påvirker andres adfærd mig) 4) Ugentlige 1:1 samtaler mellem den enkelte elev og kontaktlærer eller kontaktpædagog. 5) Eksplicit undervisning i forhold til digital dannelse sikker og ordentlig færdsel på de digitale sociale platforme. 6) Teamet omkring en gruppe drøfter evt. trivselsmæssige problemer med skolens ledelse. I fællesskab aftales en handleplan. 2

3 Indgribende initiativer: 1) Enhver medarbejder, der bliver opmærksom på et barns eller børns mistrivsel, har pligt til at bringe dette til ledelsens kendskab. 2) Digital chikane/mobning kan være svært at håndtere, i det det oftest foregår udenfor skolens område og med optrappende verbale udsagn. På den baggrund er der i samråd med Skolebestyrelsen - udarbejdet særlige IT-kommunikations-retningslinjer for god etik og opførsel på Internettet, som både børn og forældre underskriver. 3) Lærere, pædagoger og forældre kan søge råd, hjælp og vejledning på antimobbe-portalen, alleforenmodmobning.dk. 4) Er der et barn eller flere børn, som efter de ansattes pædagogiske indsats, herunder samtaler med barnet/børnene, fortsat udsætter et andet barn/andre børn for chikane/mobning el.lign. inddrages forældrene således at en fælles indsats kan iværksættes. Ledelsen vil altid være inddraget. 5) Skolens forskellige rådgivere og vejledere inddrages i det omfang, dette findes nødvendigt. 6) Skolens ledelse har haft positive erfaringer med at bringe forældre sammen, hvor den enes barn er én der slår og den andens er den, der bliver slået. Gennem information og samtale har man fundet frem til nye muligheder for håndtering af konflikter mellem børnene. 7) Lykkedes det stadig ikke at få en positiv udvikling i gang, kan det være nødvendigt fx at inddrage barnets sagsbehandler. 8) Lykkes indsatsen fortsat ikke, kan gruppeskift eller skoleskift i sidste ende komme på tale. Skolens initiativer i forhold til fremme af trivsel for medarbejderne. Forebyggende initiativer: 1) Prioriterede pædagogiske debatter/overvejelser i Pædagogisk Råd 2) TRIO/MED-drøftelser om arbejdsmiljø og trivsel har høj prioritet 3) Mundtlig og skriftlig kommunikation høj prioritet 4) MUS-samtale med nærmeste leder én gang årligt, samt efter individuelt behov. 5) Sundhedsordning (kiropraktor og fysioterapeut) 6) Kaffe, the, brød og frugt 7) Bespisning ved aftenmøder Foregribende initiativer: 1) Alle ansatte deltager i den kommunale trivselsundersøgelse, som afholdes hvert andet år. Resultaterne drøftes i Arbejdsmiljøgruppe, MED. Pædagogisk Råd og Skolebestyrelsen. På denne baggrund iværksættes tiltag direkte rettet mod evt. problemfelter. 3

4 2) Teamet omkring en børnegruppe er opmærksom på trivslen blandt såvel børn som voksne, og er ansvarlige for at igangsætte initiativer, der kan virke fremmende for trivslen. 3) Hvert team tilbydes teamcoaching med ekstern coach 1-2 gange årligt. Indgribende initiativer: 1) Enhver medarbejder, der bliver opmærksom på, at en medarbejder eller flere medarbejderes trivsel er truet, har pligt til at agere og evt. bringe dette til TR/AMR og ledelsens kendskab, så forebyggelsesinitiativer eller direkte indsats kan iværksættes. 2) Enhver medarbejder, der bliver opmærksom på en medarbejders eller flere medarbejderes chikane eller mobning af kolleger, har pligt til at påtale dette enten direkte overfor de pågældende og bringe informationen/oplevelsen til TR/AMR og ledelsens kendskab, så adfærden kan bringes til ophør og forebyggende initiativer iværksættes. 3) Hvis mistrivsel, chikane eller mobning finder sted mellem medarbejdere i et team, bringes dette til samlet drøftelse med skolens ledelse. I fællesskab aftales en plan for arbejdet med problemet. 4) Hvis en medarbejder eller medarbejdere oplever sig chikaneret/mobbet af en leder, inddrages AMR/TR og en anden leder, så problemet kan afdækkes og nødvendige initiativer iværksættes. 5) Medarbejdere har mulighed for at få samtaler med Tidlig Indsats (Arbejdsmiljø København), hvis der er tale om arbejdsbetingede trivselsproblemer. Ord og begreber præciseringer. Når vi taler om trivsel, drilleri, konflikter og mobning, er det vigtigt at kunne definere og skelne, så drilleri ikke omtales som mobning, så konflikter ikke optrappes unødigt etc. Hvad forstår vi ved trivsel: - At man har det godt - At enhver elev eller ansat har mulighed for udvikling og passende udfordringer - At man er tryg, og derfor kan udfolde nysgerrighed, kompetencer, holdninger og følelser. Hvad forstår vi ved konflikter: - Uenigheder (verbale eller fysiske), uoverensstemmelser eller en konkret anspændt situation med to eller flere personer eller grupper, som ikke lige lader sig løse med almindelige argumenter. - I modsætning til mobning er magtforholdet ved en konflikt som regel lige. - Konflikter og uenigheder er ikke nødvendigvis negative, men kan føre til udvikling eller et nyt syn på tingene. - Forskellige konflikttyper kræver forskellige handlinger fra de voksne. Hvad forstår vi ved drilleri: 4

5 - Sige eller gøre noget drillende på en sjov eller humoristisk måde - Bemærkninger, råb eller handlinger, der har karakter af tilfældighed og spontanitet. Det er typisk en enkeltstående handling, der bl.a. kan handle om at afprøve grænser eller et forsøg på at skabe kontakt. - Drillerier kan godt være hårde, men hensigten er ikke eksklusion fra fællesskabet. - Når drilleri mister karakter af tilfældighed og magtforholdet mellem parterne langsomt forrykkes, er det et vigtigt forvarsel om mobning. Hvad forstår vi ved mobning: Ved mobning foregår én eller flere af nedenstående ting gentagne gange, rettet mod et bestemt barn eller bestemte børn, og hvor det er vanskeligt for den/de der bliver udsat for det, at forsvare sig. - Siger eller skriver grimme eller ubehagelige ting, gør nar med udseende, tøj, interesser, familie, religion eller bruger sårende øgenavne - Barn eller børn holdes systematisk udenfor, inviteres ikke med i lege, der tales dårligt om dem bag deres ryg. - Handlinger uden ord, ved brug af grimasser, gestus, ved at vende barnet ryggen - Fortæller løgne, spreder rygter, sender ubehagelige beskeder f.eks. via sms eller chat - Tvinger eller presser en eller nogen til noget, man ikke vil være med til - Slår, sparker, river, skubber, låser én inde - Stjæler eller ødelægger andres ting - Manglende indgriben fra omgivelserne (børn og voksne) fungerer som accept og en legitimering af mobning. Hvordan forebygge mobning: - Udvikle børnenes forståelse for andre menneskers tanker og følelser (Social Tænkning) - Lære børnene, at der skal være plads til alle, og at man skal respektere forskelligheder - Inddragelse af børnene i udformning af samspilsregler og konfliktløsningsmuligheder. - Have en pædagogisk anerkendende tilgang, der befordrer tryghed og tillid. Det betyder også at man ser problem- og mobbeskabende adfærd som et symptom på mistrivsel en uhensigtsmæssig copingstrategi ( børn gør det rigtige, hvis de kan ) - Inddrage forældrene, så de medvirker aktivt til trivsel i gruppen og på skolen. 5