Kapitel 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale
|
|
- Knud Olsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapitel 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer Hans Jørgen Henriksen, GEUS Claus Kern-Hansen, DMI Niels Bering Ovesen, DMU Kapitel 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer DMI s klimagrid (40x40 km) Regionale variationer i nedbør Regionale variationer i årsnedbør Regionale forskelle i vinternedbør Regionale forskelle i reference fordampning Årsafstrømning Hydrologiske regimer Medianminimumsafstrømning Korrektionsfakorer på nettonedbør bestemt udfra DK-model Betydning af forskellige antagelser vedr. nedbørskorrektion og fordampning, for vandbalancen Skalaforhold og opgradering af inddata til DK-model Videns- og overvågningsbehov Referencer...20 I dette kapitel beskrives den regionale variation i nedbør, fordampning og afstrømning, med fokus på de inddata, som er benyttet ved modelberegningerne med DK-modellen. Som input til beregning af nettonedbøren med DK-modellen er anvendt data fra DMI s 40 x 40 km klimagrid. For nedbør er benyttet daglig gridnedbør korrigeret med månedlige korrektionsfaktorer jf. standardværdier for korrigeret nedbør ( , se kapitel 5, tabel 5.2). Som referencefordampning er benyttet modificeret Penmann. Årsagen til, at de nye anbefalinger omkring beregning af fordampning ikke er benyttet (Makking og afgrødekoefficienter, jf. Plauborg et al., 2002, konsensusnotatet ), er at kalibrering og validering af DK-modellen i stort omfang var afsluttet før de nye anbefalinger forelå (Øerne og sydlige del af Jylland). I forbindelse med, at problemet med vandbalancen blev konstateret og afdækket, valgte GEUS i DK-modellen at korrigere det anvendte input til beregningerne, nemlig nettonedbøren, med en fast korrektionsfaktor, som blev kalibreret for hvert af de 11 modelområder. Disse korrektionsfaktorer er dermed fastlagt som et resultat af modelleringen. Hermed er det tilstræbt at sende et klart signal om et åbenlyst behov for yderligere videnopbygning og overvågning af vandbalancen, for de grundlæggende problemer med vandbalancen er fortsat uløste, på trods af det såkaldte konsensusnotat. G E U S 2
2 Der forelå desuden kun, som grundlag for notatet, valideringstests af modellen for Sjælland, hvorimod resultater for Fyn og det Sydlige Jylland endnu var foreløbige (og senere er justeret lidt). GEUS har hele tiden fastholdt, at de resterende resultater var vigtige for den videre diskussion af vandbalanceproblemet, og at resultaterne det nordlige Jylland, kunne give ny viden om problemet, som kunne indgå i en endelig løsningsmodel. Et centralt tema i dette kapitel er derfor en præsentation af de endelige resultater af nettonedbørskorrektionen for hele landet kalibreret og valideret udfra trykniveau og afstrømning for DK-modellens 11 delområder. Disse tal kan forhåbentligt bidrage til vurdering af styrker og svagheder i anbefalingerne i konsensusnotatet, eller identificere områder, hvor der er behov for yderligere viden og overvågning i de kommende år. 6.1 DMI s klimagrid (40x40 km) Grundlaget for DMI s 40x40 klimagrid er dels tal for 10x10 km klimagrid (nedbør), dels tal fra de landsdækkende net af meteorologiske målestationer (temperatur og øvrige data til beregning af referencefordampning). Stationsnettene er løbende under udvikling, hvorfor antallet og placeringen af stationer har varieret over årene. I 1998 indgik der data fra 29 automatiske klimastationer og 49 synopstationer, (Scharling 1999a). Stationerne er ikke jævnt fordelt i Danmark, idet synopstationerne typisk er placeret kystnært eller ved lufthavne, mens de automatiske klimastationer oftest er lokaliseret indlands. Figur 6.1Geografisk placering af stationstyper (fordampning og temperatur) samt 10 km interpolationspunkter (nedbør). På figuren er desuden vist 10x10, 20x20 og 40x40 km grid. G E U S 3
3 Overordnet set er den enkeltfaktor, der har den største betydning for lokalklimaet i Danmark, afstanden til havet. Den ujævne stationsdækning udgør således et problem i forbindelse med en klassisk (ikke vægtet) interpolation, idet områder hvor dækningen er ringe, kan risikere at blive påvirket af fjerntliggende stationer, der klimatisk adskiller sig kraftigt fra det klima der eksisterer i interpolationspunktet. Ovenstående interpolationsproblem er i DMI s Klimagrid Danmark forsøgt imødegået ved at foretage to interpolationer,- en med kystnære stationer og en med indlandsstationer. Herefter vægtes betydningen af de to interpolationsresultater for hver enkelt gridcelle på basis af afstanden til havet. Algoritmen, der bliver benyttet til interpolationsberegningen, benævnes inverse-distance. Programmet interpolerer punktværdier, der kan være arbitrært placeret, og efterfølgende aggregeres interpolationspunkterne til hhv. 20*20 og 40*40 km grid, se figur 6.1, således at de fremkomne værdier repræsenterer en arealværdi. De største usikkerheder er på beregningen af fordampning, på grund af det forholdsvis begrænsede antal stationer der måler stråling (i 1998: de 29 automatiske klimastationer). Antallet af manuelle nedbørsstationer i Danmark har siden 1980 været over 300 og i dag ca Stationerne er geografisk set jævnt fordelt ud over landet og aflæses en gang dagligt (ca. kl ). Disse observationer benyttes som beregningsgrundlag for Klimagrid Danmark, nedbør 10x10 km (Scharling, 1999b). Sammenlignes 20 og 40 km griddene, fremgår det, at der er langt højere detaljeringsgrad i 20 km gridberegningen. Specielt overgange fra kyst- til indlandsklima sløres på det grovere 40 km grid. Det betyder, at data i 40 km s opløsning er meget udjævnede, og selvom de repræsenterer middelværdien af gridcellerne, kan de dække over betydelige variationer der først kommer til udtryk i 20 og 10 km gridberegningerne. G E U S 4
4 Figur 6.2 DMI s 40 x 40 km klimagrid (Scharling, 1999a) 6.2 Regionale variationer i nedbør Der anvendes i DK-modellen korrigeret nedbør ( ), se tabel 5.2. Hvis vi i første omgang kigger på tallene for (se tabel 6.1) for hele landet, så fremgår det at den ukorrigerede nedbør udgør ca. 733 mm/år, de gamle håndtal ( ) gav en korrigeret nedbør på ca. 851 mm/år mens de nye håndtal ( ) som er anvendt til DK-modellen giver en nedbør på ca. 895 mm/år, altså 44 mm/år mere end de gamle korrektioner. Tabel 6.1 Årlige nedbørs- og fordampningstal (Scharling & Kern-Hansen, 2002.) G E U S 5
5 Tabel 6.1 viser at korrektionen ved hjælp af håndtal ( ) på landsplan stort set giver samme nedbør som dynamisk korrektion for landet som helhed. Der er imidlertid en væsentlig regional forskel som vist i figur 6.3 på korrektion af nedbøren ved de to metoder. For det centrale Sjælland giver de dynamiske korrektionsværdier således ca. 40 mm/år mere nedbør end håndtal, mens det for Vestjylland forholder sig omvendt, her giver håndtallene ca. 40 mm/år mere end de dynamiske. I Thy giver dynamisk korrektion ca. 60 mm/år mere end håndtal, og dette område fremtræder stærkt afvigende. Korrektion af nedbør til jordoverfladen er nødvendig bl.a. fordi målingen foretages i 1,5 m s højde, men er på ingen måde triviel. Korrektionen afhænger af flere forhold, bl.a. læforhold, nedbørstype, temperatur, vindhastighed og nedbørsintensitet (Vejen et al.,1998, Plauborg et al., 2002) Figur 6.3 Nedbør korrigeret med håndtal ( ) minus nedbør korrigeret med dynamiske korrektionsværdier (Scharling & Kern-Hansen, 2002) De dynamiske nedbørskorrektioner er resultaterne af et forskningsprojekt omkring udledning af en model for nedbørkorrektion anvendt til at beregne månedlige korrektionsfaktorer for 12 regioner / basisstationer (figur 6.4) i årene (Vejen et al., 2000) og 2000 (Vejen et al., 2001). De dynamiske korrektioner antages at afspejle såvel en årstidsvariation, men også regionale og tidslige forskelle over den nævnte 12 års periode. G E U S 6
6 Det er imidlertid væsentligt at holde sig for øje, at der i forbindelse med ovennævnte projekt ikke er indgået studier af andre led i vandbalancen. Der har således hidtil ikke været nogle direkte erfaringer med brug af korrektionerne i vandbalanceberegninger på oplandsskala, og det er det generelle indtryk (anno 2003), at hverken den valgte metode eller det daværende datagrundlag var tilstrækkelige til at lave et landsdækkende sæt af dynamiske korrektionsværdier egnet til brug på oplandskala med en tidsopløsning på månedsbasis eller finere. Den generelle konklusion er derfor, at de dynamiske korrektionsfaktorer bygger på et for spinkelt datagrundlag. I forbindelse med DK-modellen blev i stedet anvendt en fast nedbørskorrektion for hele landet, baseret på håndtal Figur 6.4 Placering af manuelle nedbørsstationer, synopstationer og 12 klimastationer som ved hjælp af Thiesen polygoner udgøre grundlaget for dynamiske nedbørskorrektioner (Vejen et al., 2000) Regionale variationer i årsnedbør Den korrigerede nedbør for perioden er vist i figur 6.5 (korrigeret med håndtal udfra perioden ). Nedbøren er for perioden størst i Sydvestjylland (ca mm/år) og mindst på øerne, med ca mm/år omkring Sejerøbugten, Storebælt, Møn og det vestlige Lolland. Den centrale del af Sjælland har nedbør over 750 mm/år, mens Nordsjælland visse G E U S 7
7 steder har en nedbør på over mm/år. Århus og Odense og den østlige del af Bornholm har en nedbør omkring 800 mm/år. For de højtliggende dele af Sydfyn er nedbøren ca. 900 mm/år. NEDBØR - ÅRSMIDDEL korrigeret med standardværdier ("nye håndtal 1998) (mm) Mikael Scharling Figur 6.5 Regional fordeling af observeret nedbør ( ), udarbejdet på baggrund af Scharling & Kern-Hansen 2002 For et tørt år som 1996 ser tallene noget anderledes ud, selvom den regionale tendens i store træk er den samme (dog ikke for Bornholm, som havde en pæn nedbør i 1996). Nedbøren er for 1996 størst i Sydvestjylland (ca. 750 mm/år) og mindst på øerne, med ca mm/år omkring Sejerøbugten, Storebælt, Møn og det vestlige Lolland. Den centrale del af Sjælland har nedbør over 500 mm/år, mens Nordsjælland visse steder har en nedbør på over mm/år. Århus og Odense har en nedbør omkring mm/år, hvorimod Bornholm har en nedbør på 750 mm/år. For de højtliggende dele af Sydfyn er nedbøren ca. 600 mm/år (se figur 6.6). For det våde år 1994 ses stor nedbør over 1400 mm/år for dele af Jylland, og centrale dele af Fyn og Sjælland har her en årsnedbør over 1000 mm/år. Mindste nedbør havde dele af Sjælland (Kalundborg) med ca. 800 mm/år. G E U S 8
8 NEDBØR - ÅRSMIDDEL 1994 korrigeret med standardværdier ("nye håndtal 1998) (mm) NEDBØR - ÅRSMIDDEL 1996 korrigeret med standardværdier ("nye håndtal 1998) (mm) Mikael Scharling Figur 6.6 Korrigeret nedbør (nye håndtal) for det vådeste år (1994) og det tørreste år (1996) i perioden , udarbejdet på baggrund af Scharling & Kern-Hansen 2002 G E U S 9
9 6.2.2 Regionale forskelle i vinternedbør En god indikator for grundvandsdannelsen er vinternedbøren , idet nedbøren i denne periode er dominerende i forhold til fordampningen. Herved fås et billede på den regionale variation i grundvandsdannelsen, se figur 6.7. Vinternedbøren ligger mellem mm/år (fordampning ca. 90 mm for den tilsvarende perioden baseret på Makkink). NEDBØR - MIDDEL FOR VINTERHALVÅR korrigeret med standardværdier ("nye håndtal 1998) (mm) Mikael Scharling Figur 6.7 Vinternedbør for perioden (nye håndtal). For Sjælland er der således en overskudsnedbør på ca. 300 mm/år i vinterhalvåret. Dette tal er ca. 50 mm/år større end den beregnede nettonedbør med DK-modellens rodzonemodul. For Midt- og Vestjylland er vinternedbøren på 500- mm/år. Østjylland har en vinternedbør omkring mm/år. Fyn mm/år. G E U S 10
10 6.3 Regionale forskelle i reference fordampning I figur 6.8 er vist den regionale fordeling i Makkink fordampningen og forskellen mellem Makkink og mod. Penman fordampning for POTENTIEL FORDAMPNING - ÅRSMIDDEL beregnet ud fra en modificeret Penman formelπ (mm) Mikael Scharling Formel [2.9] i Mikkelsen, H.E. & Olesen J.E. (1991): "Sammenligning af metoder til bestemmelse af potentiel fordampning." Landbrugsministeriet, Statens Planteavlsforsłg, Tidsskrift for Planteavls Specialserie, Bereining nr. S 2157 DIFFERENS (ÅRSMIDDEL) - POTENTIEL FORDAMPNING Makkink - Penman (mm) Mikael Scharling Figur 6.8 Øverst: Regional fordeling i referencefordampning (modificeret Penman) Nederst: Forskel mellem Makkink fordampning og mod. Penman fordampning, udarbejdet på baggrund af Scharling & Kern-Hansen 2002 G E U S 11
11 6.4 Regionale forskelle i afstrømning Årsafstrømning For Danmark som gennemsnit er den årlige middelafstrømning ca. 10 l/s km 2, svarende til ca. 320 mm/år. I de østlige dele af landet ligger middelafstrømningen omkring 200 mm/år, og i nogen delområder er den kun 100 mm/år. I de vestlige dele af landet er middelafstrømningen omkring 400 mm/år, i dele af Midt- og Sydjylland dog helt op til omkring 600 mm/år visse steder (figur 6.9). Figur 6.9 Årsmiddelafstrømning for perioden baseret på data fra 243 målestationer (Oversen et al., 2000). De regionale forskelle i afstrømningsmængderne er i første række betinget af forskelle i nedbør, fordampning og hydrogeologi (topografi, jordbundsforhold og geologi), idet eksempelvis grundvandsafstrømning på tværs af de topografiske oplande, er med til at definere regionale ind- og udstrømningsområder. Den mindre afstrømning i fx øvre dele af Karup å og Storå, i forhold til omkringliggende oplande med større afstrømning, er et eksempel herpå. I anden række har vandindvinding og afledning af fx spildevand eller regnvand direkte G E U S 12
12 til hav, betydning for afstrømningens størrelse (f.eks. i Københavnsområdet hvor en stor del af nettonedbøren bortledes til renseanlæg fx Lynetten) Hydrologiske regimer DMU har i Ovesen et al. (2000) gennemført cluster analyser på 39 stationer for at få indikation af hvilke vandløb, der ligner hinanden med hensyn til hydrologisk regime. I analysen indgik både store (oplande > ca. 200 km 2 ) og små vandløb (oplande < ca. 200 km 2 ), se figur Figur 6.10 Strømningsregimer i Danmark (Ovesen et al., 2000) G E U S 13
13 Tabel 6.2 Strømningsøkologiske parametre i små vandløb med henholdsvis stabilt og ustabilt strømningsregime for vest- og østdanske vandløb (Ovesen et al., 2000). Frekvensen af høje og lave afstrømningshændelser og varigheden af høje afstrømningshændelser er størst i de små vandløb (se tabel 6.2). Små vandløb med stabilt regime ligger fortrinsvis i Jylland, mens vandløb med et ustabilt regime fortrinsvis ligger på øerne. Tabel 6.3 Strømningsøkologiske parametre i store vandløb i Nordvestlig Jylland, Midt- og Sydjylland og på Øerne (Ovesen et al., 2000). Gruppering af vandløb i forhold til de økologiske parametre viser ikke overraskende, at der er store forskelle mellem strømningsforholdene i østlige og vestlige Danmark. G E U S 14
14 6.4.2 Medianminimumsafstrømning Den regionale variation i medianminimumsafstrømningen er vist i figur Figur 6.11 Medianminimumsafstrømning i Danmark (Ovesen et al., 2000) Store dele af Midt- og Vestjylland har medianminimumsafstrømning > 4 l/s km 2 (~125 mm/år), hvorimod store dele af øerne har værdier under 1 l/s km 2 (~ 30 mm/år). De hydrogeologiske forhold og vandindvinding har stor indflydelse på den regionale variation i medianminimumsafstrømningen. Det regionale grundvandsafstrømning går ofte på tværs af de topografisk opland (oplandsgrænser til fx vandløb). Langs den midtjyske højderyg ses flere områder, hvor der foregår grundvandstyveri på tværs af de topografiske oplandsgrænser (fx fra den øvre del af Storå og Karup å i Vestjylland til Funder å i Østjylland). Disse forhold har betydning for randbetingelser til grundvandsmodellen, som behandles nærmere i næste kapitel. Et andet markant træk er den betydelige grundvandsafstrømning omkring Nissum fjord, som tilsyneladende udgør et større regionalt udstrømningsområde. G E U S 15
15 6.5 Korrektionsfakorer på nettonedbør bestemt udfra DK-model DK-modellen kalibreres og valideres i forhold til trykniveau i grundvand og afstrømning ved udvalgte vandføringsstationer. I forbindelse med kalibrering og validering anvendes en række performanceindikatorer (Henriksen, 2001) bl.a. R 2, RMS og en vandbalanceindikator (F Bal ), se kapitel 7. Udfra denne vandbalanceindikator for udvalgte vandføringsstationsoplande kan der beregnes en korrektionsfaktor på nettonedbøren (F Bal, se tabel 6.3 nedenfor), som indebærer at simuleret og målt afstrømning balancerer (Plauborg et al., 2002). I praksis gennemføres herefter en valideringstest, hvor daglig nettonedbør multipliceres med F Bal og det vurderes om nøjagtighedskriterier kan opfyldes. Dette er vist for Sjælland (Henriksen, 2001). De viste tal fra Plauborg et al. (2002) over korrektion af nettonedbør på basis af DK-model er nedenfor angivet i tabel 6.4 på basis af resultatet udfra beregninger for Sjælland og Jylland. Modellen for Bornholm er endnu ikke færdigkalibreret. DK-DELMODEL Opland km 2 Valideret korrektionsfaktor F Bal Nettonedbør F Bal * N-EA, excl. Overfladisk afst. mm/år Vandbalance Fejl mm/år 1. FYN ca VESTSJÆLLAND ca SYDSJÆLLAND ca NORDSJÆLLAND ca SØNDERJYLLAND SYDVESTJYLLAND ca SYDØSTJYLLAND ca VESTJYLLAND ca ØSTJYLLAND ca NORDJYLLAND ca BORNHOLM Ikke valideret 290 Ikke valideret HELE LANDET ( 1-10 ) Tabel 6.4 Resultater på korrektionsfaktorer fra DK-model Det fremgår af tabel 6.4 at nettonedbøren (nedsivning til rodzonen) for område 1-10 (som udgør ca. 97 % af Danmarks samlede areal) i gennemsnit udgør 390 mm/år for perioden Den samlede ferskvandsressource som er i kontakt med grundvand udgør dermed ca. 16 mia. m 3 /år (Vandrådet vurderede i 1992 denne størrelse til 12 mia. m 3 /år). Den udnyttelige andel, udgør dog som vi skal se i kapitel 8, en brøkdel heraf. Resultaterne i tabel 6.4 er baseret på en vandbalancefejl som for de fleste oplande udgør mellem 60 og 80 mm/år. For de to sidste deloplande, Østjylland og Nordjylland, ses lidt mindre vandbalancefejl (forventet i størrelsesordenen ca mm/år). To oplande skiller sig imidlertid ud, dels Sønderjylland (samlet korrektion = 0) og dels Vestjylland (Thy+Storå+Karup å), hvor modellen viser at nettonedbøren skal korrigeres op. I de to G E U S 16
16 sidstnævnte oplande er der dog modstridende resultater indenfor deloplandet. Således giver Vidå i Sønderjylland et resultat på ca. 1.1, mens Ribe og Brede å, giver en korrektion på omkring Samme tendens ses for Thy og vestlige del af Storåen (stor positiv korrektion). Disse resultater indikerer, at der måske er en væsentlig geografisk variation, som ikke afspejles i Thiesen polygonerne (figur 6.4), som var baggrunden for forsøgene med interpolation af de dynamiske, månedlige korrektionsfaktorer. Hypotesen kunne her være, at der er tale om en kystnær effekt, som er tydelig for den ene nedbørsstation (Thy), men ikke er udtalt ved de øvrige 11 stationer, der indgik i projektet (6.4). Tilbage er der at forklare forskellen på mm/år i vandbalancen for de fleste oplande, og de ca. 30 mm/år for Nordjylland, som resultaterne fra DK-model har vist. Denne forskel, må udover en evt. forklaring som fremhævet ovenfor omkring nedbørskorrektionen, skulle forklares med en årsag i anvendelsen af potentiel fordampning baseret på Penman, i stedet for den anbefalede brug af Makkink (jf. Plauborg et al., 2002). Forskellen på aktuel fordampning mellem Modificeret Penman og Makkink (* afgrødekoef. Faktor), udgør jf. nedenstående afsnit 6.6 følgende størrelser: (mm/år) Makkink Mod. Penman Forskel Odense å Suså Åmose å Omme å Skjern å Uggerby å Elling å Lindenborg å Disse resultater indikerer ikke nogen tydelig regional variation i fejlen der skyldes fordampningen (modificeret Penman), men resultaterne kan dog være med til at forklare, hvorfor der generelt i mange oplande er en forskel på mm/år. En mulig forklaring må derfor enten søges i nedbørskorrektionen (den regionale variation der afspejles på figur 6.3), og som ikke er repræsenteret i håndtallene, eller i systematiske fejl, som skyldes parameteriseringen af det simple rodzonemodul. Der er anvendt en meget simpel parameterisering med tre forskellige rodzonedybder (sand = 70 mm/år, ler = 140 mm/år og skov = 150 mm/år), uafhængigt af jordtypen. Denne antagelse er muligvis lidt grov, og kunne evt. være en medvirkende forklaring på den resterende vandbalancefejl. Rodzonemodulet er sammenlignet med bl.a. Evacrop for moræneler på Als og med Daisy for moræneler på Sjælland, uden at der er påvist væsentlige fejl (Plauborg et al., 2002). Resultater fra bl.a. Tude å (Rambøll, 2002) har vist, at anvendelse af rodzone/umættet zone modul med brug af fx fuld Richards ligning, i stedet for forenklet løsning i MIKE SHE, kan give ca mm/år større fordampning. DK-modellens rodzonemodul er løst koblet med grundvandsmodulet, således at vandet smides videre, uden mulighed for merfor G E U S 17
17 dampning, fx i områder med grundvandspejl tæt på terræn. Sådanne områder håndteres i DK-model i stedet som vådområder, dvs. med potentiel fordampning året rundt. Dette forhold kan også, udover en forklaring omkring parameterfastsættelsen i rodzonemodulet, være en forklaring på ovenstående forskel. Regionale variationer i nettonedbøren for perioden i forhold til en længere årrække, kan vurderes på baggrund af afstrømningsdata fra udvalgte oplande. I tabel 6.5 er tal for stationer angivet: DMU DDH DDH Opland Middel Middel Middel Middel Middel Middel stnr målest.nr stednr Vandløb km2 l/s km2 l/s km2 l/s km2 mm Mm mm Uggerby å, Astedbro 152,98 10,43 10,2 10, Årup å, Årup ,88 13,11 13, Lindenborg å, Lindenborg bro 213,84 11,02 10,78 10, Gudenå, Tvilumbro 1282,42 13,34 13,02 12, Gudenå, Åstedbro 184,48 15,14 14,82 14, Skjern å, Alergård 1054, ,92 14, Århus å, ved Skibby 118,64 8,62 8,39 8, Ribe å, v. Stavnager bro 675,4 14,24 14,26 14, Brede å, Bredebro (fdc) 290,04 13,32 13,66 13, Odense å, Nørre broby (st 301,61 10,16 9,73 9, ) Brende å, Årup 70,89 8,41 8,78 9, Åmose å, Bromølle 292,07 7,21 7,08 6, Tudeå, Ørslev 147,97 6,64 6,35 6, Suså, s.f.holløse bro 763,28 7,89 7,71 7, Tryggevælde å, v. Ll. Linde 129,22 7,42 7,22 7, Middel alle stationer Tabel 6.5 Regionale forskelle i afstrømning for udvalgte perioder: , og (Kilde: DMU) Bedømt udfra afstrømningsdata, er der ikke nogen stor forskel på periodemidler. Den faktuelle nettonedbør har derfor antageligt været af samme størrelse for ovenstående perioder. Det betyder at tallene for er repræsentative, også for en længerevarende periode. Dette er dog ikke ensbetydende med at der ikke kan være en trend i klimaet, en forklaring kunne jo være at både nedbør og fordampning har været stigende (jf. kapitel 5). 6.6 Betydning af forskellige antagelser vedr. nedbørskorrektion og fordampning, for vandbalancen. Den regionale variation i nedbør, fordampning og afstrømning kan vurderes ved opstilling af vandbalancer for f.eks. vandløbsoplande. I tabel 6.5 er vist et sådant eksempel for 8 vandløbsoplande (beregninger foretaget af DMU). Der er i tabellen foretaget beregning af reference fordampning (potentiel fordampning) og aktuel fordampning med forskellige antagelser om reference fordampning (Makkink*faktor: korrigeret med en overfladekoefficient G E U S 18
18 for de enkelte vegetationstyper, Makkink og mod. Penman). Nedbøren er korrigeret svarende til nye håndtal fra DMI opstillet udfra data for perioden Tabel 6.6 Opstillede vandbalancer for vandløbsoplande (kilde: Blicher-Mathiesen og Andersen, 2002 og Plauborg et al., 2002) for perioden Tabel 6.6 giver et bud på nettonedbøren hvorimod opgørelsen ikke har den store værdi med henblik på en vurdering af den samlede vandbalance, idet udveksling med grundvandssystemet ikke er detaljeret beskrevet, herunder evt. underjordisk grundvandsafstrømning på tværs af det topografiske opland. 6.7 Skalaforhold og opgradering af inddata til DK-model Det vurderes at anvendelse af et 20x20 eller evt. 10x10 km grid ville give en bedre beskrivelse af både nedbør og fordampning, men samtidig kræve mere arbejde med datahåndtering. Der er områder, hvor 40x40 km griddet er for groft. Problemet er mest udtalt op gennem Jylland, men antages ikke at have nogen direkte betydning for opgørelsen af den samlede udnyttelige ressource. Det virker oplagt at pege på behovet for anvendelse af de nye anbefalinger jf. konsensusnotatet, i fremtidige beregninger med DK-modellen, og en yderligere test af disse data s kvalitet, i forhold til de anvendte referencefordampninger baseret på modificeret Penman. Det vurderes, at det vil kræve en rekalibrering, eller som minimum, gentagelse af valideringstests, såfremt de nye anbefalinger indarbejdes i inddata til DK-model. Det er ikke sikkert at dynamikken repræsenteres lige så godt i Makkink tallene, men det kan som sagt afprøves nærmere. G E U S 19
19 6.8 Videns- og overvågningsbehov Klima: Det eksisterende DMI/DJF net (inklusiv de eksisterende planer for opdatering af instrumenter, mv.) til måling af stråling, temperatur, luftfugtighed og vindhastighed er velegnet og formentlig tilstrækkelig. Nedbør: Det nuværende DMI net er velegnet. Der er dog behov for at få etableret nogle stationer med forsøgsopstillinger som kan benyttes til at generere et uafhængigt datasæt til testning af nedbørskorrektionsfaktorerne. Denne forsøgsopstilling skal kunne observere både fast og flydende nedbør. Fordampning: Referencefordampning (potentiel fordampning) skal beregnes udfra data fra klimastationerne. For at kunne etablere parameterværdier til at beregne referencefordampning fra forskellige overflader (vegetationstyper) er der dog behov for at etablere et antal fordampningsstationer. En fordampningsstation bør måle følgende variable: - Fluxmålinger af vanddamp over vegetationen (fx 1½ m master i landbrugsafgrøder) - TDR målinger af jordfugtighed - Lokale klimavariable: nettostråling (?), temperatur, luftfugtighed, vindhastighed - Nedbør (forsøgsopstillingen til nedbørskorrektion kan måske placeres her) - Grundvandsstand - Drænafstrømning (på lerområder) I forbindelse med fordampningsstationerne bør der endvidere etableres følgende måleprogram i udvalgte områder: - Eddy mast målinger. Målinger af flux af vanddamp og CO 2 med nogle høje master (20-50 m). Masterne skal opstilles så flere af fordampningsstationerne med 1½ m maste ligger inden for vindoplandet til de store maste. - Brug af satellitbilleder til bestemmelse af grønt bladareal og andre variable af betydning for fordampning. Vandløbsafstrømning: Det nuværende stationsnet er velegnet og formentlig tilstrækkelig på overordnet landsdækkende skala. I kapitel 9 sammenfattes videns- og overvågningsbehov, bl.a. også på baggrund af kapitel 7 og 8 som vedrører DK-modellens valideringsresultat og estimering af udnyttelig ressource. 6.7 Referencer Blicher-Mathiesen, G. og Andersen, H.E. (2002) Overskud i vandbalancer. Vand & Jord, 9. årgang, nr. 2, maj Lyshede, J.M. (1955) Hydrologic studies of danish watercourses. København. Bianco Lunos Bogtrykkeri A/S. Meddelelser fra det Danske Hedeselskabs Kulturtekniske Afdelings Hydrometriske Undersøgelser. Ovesen, N.B., Iversen, H.L., Larsen, S.E., Müller-Wohlfeil, D.-I., Svendsen, L.M., Blicher, A.S. og Jensen, P.M. (2001) Afstrømningsforhold i danske vandløb. Faglig rapport fra DMU, nr Fagdatacenter for hydrometri. Plauborg, F., Refsgaard, J.C., Henriksen, H.J., Blicher-Mathiesen og C.Kern-Hansen (2002) Vandbalance på mark- og oplandsskala. DJF rapport. Nr. 70. Markbrug. April G E U S 20
20 Scharling, M. (1999a): Klimagrid Danmark - Nedbør 10x10 km (ver. 2) - metodebeskrivelse. DMI Technical Report Scharling, M. (1999b): Klimagrid Danmark - Nedbør, lufttemperatur og potentiel fordampning 20x20 & 40x40 km - metodebeskrivelse. DMI Technical Report Scharling, Mikael & Claus Kern-Hansen (2002): Klimagrid-Danmark. Nedbør og Fordampning , Beregningsresultater til belysning af vandbalancen i Danmark. DMI Danmarks Meteorologiske Institut, Teknik Rapport Vejen F., Allerup P., Madsen H. (1998): Korrektion for fejlkilder af daglig nedbørmålinger i Danmark. DMI Technical Report 98-9 Vejen F., Madsen H, Allerup P., (2000): Korrektion for fejlkilder på måling af nedbør. Korrektionsprocenter ved udvalgte stationer Danmarks Meteorologiske Institut, Teknisk Rapport Vejen F., Madsen H, Allerup P., (2001): Korrektion for fejlkilder på måling af nedbør. Korrektionsprocenter ved udvalgte stationer i Danmarks Meteorologiske Institut, Teknisk Rapport G E U S 21
Kapitel 7. Vandkredsløbets regionale variationer og klimainput til den nationale vandressourcemodel
Kapitel 7. Vandkredsløbets regionale variationer og klimainput til den nationale vandressourcemodel Hans Jørgen Henriksen, GEUS Claus Kern-Hansen, DMI Niels Bering Ovesen, DMU Kapitel 7. Vandkredsløbets
Læs mere6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer
6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer Hans Jørgen Henriksen, GEUS Per Nyegaard, GEUS Claus Kern-Hansen, DMI Niels Bering Ovesen, DMI 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-03 KLIMAGRID - DANMARK NEDBØR OG FORDAMPNING 1990-2000 Beregningsresultater til belysning af vandbalancen i Danmark Mikael Scharling
Læs mereHvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet
Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige
Læs mereKapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG
Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG Hans Jørgen Henriksen og Jens Christian Refsgaard, GEUS Kapitel 9 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang 1 9.1
Læs mereKapitel 1. Sammenfatning
Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-18 KLIMAGRID DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra den modificerede Penman formel med og uden en revideret
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 00-21
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 00-21 KLIMAGRID - DANMARK PRAKTISK ANVENDELSE AF NEDBØR- KORREKTION PÅ GRIDVÆRDIER. Tabeller samt kort over sammenhæng mellem nedbørkorrektionsregioner
Læs mereOversigt over opdatering
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Oversigt over opdatering Anker Lajer Højberg, GEUS Disposition Baggrund Formål Elementer i opdatering Geologisk
Læs mereNational Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Læs mereModelanvendelser og begrænsninger
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Modelanvendelser og begrænsninger Jens Christian Refsgaard, GEUS DK-model karakteristika DK-model fokus: national/regional
Læs mereAnvendelse af DK-model til indvindingstilladelser
ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 98-17 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 98-17 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM METODEBESKRIVELSE Mikael Scharling COPENHAGEN 1998 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3
Læs mereTeknisk Rapport 12-22
Teknisk Rapport 12-22 Referenceværdier: Døgn-, måneds- og årsværdier for regioner og hele landet 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter
Læs mereProblemer med vandbalancer og mulige konsekvenser for beregning af nitratudvaskning
Problemer med vandbalancer og mulige konsekvenser for beregning af nitratudvaskning Diskussionsoplæg 17. august 2001 Jens Christian Refsgaard, forskningsprofessor GEUS Søren Hansen, lektor Institut for
Læs mereKapitel 4 Sammenfatning af behov for viden, overvågning
Kapitel 4 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang Hans Jørgen Henriksen og Jens Christian Refsgaard, GEUS Kapitel 4 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang 1 4.1
Læs mereVandbalance på mark- og oplandsskala
Foulum 5-02-02 Vandbalance på mark- og oplandsskala Notatet er udarbejdet af: Finn Plauborg, (redaktør), Danmarks JordbrugsForskning (DJF) Jens Christian Refsgaard, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser
Læs mereFerskvandets kredsløb - usikkerheder, vidensbehov og perspektiver
IDAmiljø Har vi ferskvand nok, og hvad gør vi? - 11.09.2003 Ferskvandets kredsløb - usikkerheder, vidensbehov og perspektiver Jens Christian Refsgaard (GEUS) Behov for usikkerhedsvurderinger Usikkerheder
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 00-11
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 00-11 KLIMAGRID - DANMARK NORMALER 1961-90 MÅNEDS- OG ÅRSVÆRDIER nedbør 10*10, 20*20 & 40*40 km temperatur og potentiel fordampning
Læs mereDanmarks Meteorologiske Institut. Klimagrid Danmark. Teknisk Rapport 10-13. Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning
Klima- og Energiministeriet Klimagrid Danmark Dokumentation og validering af Klimagrid Danmark i 1x1 km opløsning Peter Riddersholm Wang og Mikael Scharling www.dmi.dk/dmi/tr10-13 København 2010 side 1
Læs mereErfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.
Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,
Læs mereKIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.
KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by. Nedskalering af klimaændringer, regional model for Horsens fjord og præsentation af lokalmodel for Horsens by Disposition 1.
Læs mereTeknisk rapport 09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse
09-08 Tørkeindeks version 1.0 - metodebeskrivelse Mikael Scharling og Kenan Vilic København 2009 www.dmi.dk/dmi/tr09-08 side 1 af 9 Kolofon Serietitel: Teknisk rapport 09-08 Titel: Tørkeindeks version
Læs mereTeknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang
Teknisk Rapport 13-09 Klimagrid Danmark Referenceværdier 2001-2010 Måneds- og årsværdier for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed og globalstråling 20x20 km samt nedbør 10x10 km Peter Riddersholm
Læs mereKortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes?
Tour de Klimatilpasning - September 2011 Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Change in shallow
Læs mereHydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereMod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller
Mod en forbedret modellering af drænstrømning i oplandsmodeller Ida B. Karlsson 1, Anker Lajer Højberg 1, Bo Vangsø Iversen 2 1. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser, GEUS 2. Aarhus Universitet,
Læs mereKapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ferskvandsressource
Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ferskvandsressource Hans Jørgen Henriksen og Lars Troldborg Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ferskvandsressource 1 3.1 Kapitel sammenfatning...2 3.2 Metodik
Læs mereOplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
Læs mereStørrelsen på den fremtidige vandressource
Størrelsen på den fremtidige vandressource - erfaringer fra kørsler med DK-modellen og perspektiver i forhold til den fremtidige grundvandsdannelse i relation til klimaforandringer Martin Olsen, projektforsker,
Læs mere6.1 Boringer i umættet zone
Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 3 Bilag Grundvand I dette afsnit indgår uddybende oplysninger i forhold til kapitel 6 Grundvand i Del 1. 6.1 Boringer i umættet
Læs mereTitel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station
Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger TA. nr.: B07 Version: 1.0 Oprettet: Gyldig fra: 01.01.2016
Læs mereGrundvandskort, KFT projekt
HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS
Læs mereSammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model
Sammenligning af grundvandsdannelse til kalk simuleret udfra Suså model og DK-model Notat udarbejdet af Hans Jørgen Henriksen, GEUS Endelige rettelser pr. 27. oktober 2002 1. Baggrund Storstrøms Amt og
Læs mereBestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala. Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9.
Bestemmelse af dybden til redoxgrænsen med høj opløsning på oplandsskala Anne Lausten Hansen (GEUS) NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Nitrat reduktion i undergruden Nitrat kan fjernes naturlig ved reduktion
Læs mereVandføringens Medianminimum Qmm
Vandføringens Medianminimum Qmm (Natur & Miljø 2013 Nyborg Strand Spor A session 4) Maj 2013 Ole Smith osmi@orbicon.dk Tlf. 40178926 Indhold Lidt historie, begreber og grundlag Qmm definition og relationer
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereGrundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH
Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen
Læs mereGrundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima
Plantekongres 2019 Herning 15. Januar 2019 Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima Hans Jørgen Henriksen Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland
Læs mereKobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland
Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian
Læs mereKLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN
KLIMATILPASNING PÅ SILKEBORGMOTORVEJEN KLIMASIKRING AF KOMMENDE MOTORVEJ VED SILKEBORG VIA GRUNDVANDSMODEL OG VEJRRADAR I SAMARBEJDE GEUS DEN 5. DECEMBER 2012 NYBORG AF MICHAEL QUIST VEJDIREKTORAT FUNDER-HÅRUP
Læs mereOpsætning af MIKE 3 model
11 Kapitel Opsætning af MIKE 3 model I dette kapitel introduceres MIKE 3 modellen for Hjarbæk Fjord, samt data der anvendes i modellen. Desuden præsenteres kalibrering og validering foretaget i bilag G.
Læs mereFerskvandets Kredsløb, NOVA 2003 Temarapport. Evaluering af rapportudgave, 10/6 2002
Ferskvandets Kredsløb, NOVA 2003 Temarapport Evaluering af rapportudgave, 10/6 2002 Introduktion GEUS har bedt Dansk Vandressource Komité (DVK) arrangere en temadag og sammensætte et evalueringspanel,
Læs mereFremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015
Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT KLIMAGRID DANMARK NEDBØR KM (ver.2)
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 99-15 KLIMAGRID DANMARK NEDBØR 10 10 KM (ver.2) METODEBESKRIVELSE Mikael Scharling COPENHAGEN 1999 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...
Læs merePROCESSERING AF TIDSSERIEDATA
Kapitel 8 PROCESSERING AF TIDSSERIEDATA Anders Refsgaard '+,±,QVWLWXWIRU9DQG 0LOM Nøglebegreber: Tidsseriedata, klimadata, vandindvinding, trykniveau og vandføringer ABSTRACT: I forbindelse med etableringen
Læs merePotentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense. ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen
Potentialet for LAR i Vinkælderrendens opland, Odense ATV-møde 2012 26. april 2012 Ph.d. Jan Jeppesen Hvem er jeg Urbane vandkredsløb Urban hydrolog LAR specialist LAR-elementer Vandbalance Modellering
Læs mereKapitel 8 OPGØRELSE AF DEN UDNYTTELIGE FERSKVANDSRESSOURCE
Kapitel 8 OPGØRELSE AF DEN UDNYTTELIGE FERSKVANDSRESSOURCE Kapitel 8 OPGØRELSE AF DEN UDNYTTELIGE FERSKVANDSRESSOURCE 2 8.1 Metodik til vurdering af udnyttelig vandressource...3 8.1.1 Teknisk approach...3
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereGrundvandsstandens udvikling på Sjælland
Grundvandsstandens udvikling på Sjælland 1989-2001 Udført af Britt S.B. Christensen og Torben O. Sonnenborg GEUS for Vandplan Sjælland Januar 2006 Indhold Grundvandsstandens udvikling på Sjælland 1989-2001...1
Læs mereFra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund
Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund Hans Jørgen Henriksen Danmarks forsyningssituation med ferskvand er enestående, den er baseret på grundvand med hele 99%. Vi har i Danmark en decentral forsyningsstruktur,
Læs mereB02, B03, B04, B05, B07, B08, B09
Titel: Hydrometriske stationer, databehandling og beregninger, Pumpestationer Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: B06 Version: 1.0 Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger Gyldig fra: 01.01.2017
Læs mereGrundvandsressourcen. Nettonedbør
Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen
Læs mere8. 6 Ressourcevurdering
Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området 8. 6 Ressourcevurdering Indsatsområde Ristrup I dette afsnit gennemgås indsatsområderne Ristrup, Kasted og Truelsbjerg hver for sig med hensyn
Læs mereFremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS
Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Indhold Kvantificering af klima-ændringernes betydning for følgende faktorer:
Læs mereTEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL
TEST AF DK-MODELLENS RODZONEMODUL Britt S.B. Christensen og Hans Jørgen Henriksen, Hydrologisk afdeling, GEUS Indledning Med henblik på at validere DK-modellens rodzonemodul sammenlignes data fra rodzonemodulet
Læs mere2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen
Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereStatus på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion
Plantekongres, 14.-15. januar 2015, Herning Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE
Læs mere7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VAND- RESSOURCE MODEL (DK-MODEL)
7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VAND- RESSOURCE MODEL (DK-MODEL) Hans Jørgen Henriksen og Lars Troldborg, GEUS 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VANDRESSOURCE MODEL (DK-MODEL) 2 7.1 Metodik for konstruktion
Læs mereTeknisk Rapport 13-10. Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark. Peter Riddersholm Wang
Teknisk Rapport 13-10 Referenceværdier: Antal graddage pr. måned og år for stationer 2001 2010, Danmark Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk Rapport 13-10 Kolofon Serietitel: Teknisk Rapport 13-10
Læs mereKongens Mose. Opdatering af hydrologisk model for Kongens Mose. Teknisk notat, 3. marts 2008
S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E R I E T Opdatering af hydrologisk model for Teknisk notat, 3. marts 2008 S K O V O G N A T U R S T Y R E L S E N M I L J Ø M I N I S T E
Læs mereOktober Produktionstidspunkt: Oversigten bygger på kvalitetssikrede DMI-observationer
Oktober 2018 Niende solrigeste oktober siden 1920 (sammen med oktober 1946). Varmere og mere tør ift. perioden 2006-15. Den næsthøjeste maksimumtemperatur siden 1874. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer
Læs mere10. Læforhold omkring en nedbørmåler
10. Læforhold omkring en nedbørmåler Nedbør er en af de vanskeligste meteorologiske variable at måle. Der er en række fejlkilder, hvoraf den største er vindeffekten, der hidrører fra vindens påvirkning
Læs mereSeptember og oktober blev begge varmere end 10 års gennemsnittet for , november var lidt koldere.
Efterår 2018 Tørt og nær gennemsnitligt mht. varme og solskin ift. gennemsnit 2006-15. Tørreste siden efteråret 2005. Midlet af de daglige maksimumtemperaturer femte højeste (sammen med efterårene 1953,
Læs mereTekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag
ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg
Læs mere5. FERSKVANDETS KREDSLØB
5. FERSKVANDETS KREDSLØB Jens Christian Refsgaard, GEUS Claus Kern-Hansen, DMI Finn Plauborg, DJF Niels Bering Ovesen, DMU Per Rasmussen, GEUS VERSION AF 2002-06-02/JCR 5. FERSKVANDETS KREDSLØB... 3 5.
Læs mereFastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark
Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.
Læs mereUDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING
UDFORDRINGER I PARTIKELBANESIMULERING Chefkonsulent Kristian Bitsch Civilingeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen Rambøll Danmark A/S ATV JORD OG GRUNDVAND GRUNDVANDSMODELLER FOR MODELFOLK SCHÆFFERGÅRDEN
Læs mereHYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER
HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER Forskningsprofessor, dr.scient Jens Christian Refsgaard Seniorforsker, ph.d. Torben O. Sonnenborg Forsker, ph.d. Britt S. B. Christensen Danmarks
Læs mereKortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet
Plantekongres, 14. januar 2015, Herning Kortlægning af retention på markniveau erfaringer fra NiCA projektet Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereTeknisk rapport 05-16 Pilotprojekt: Beregning af dynamisk korrektion af nedbør på Samsø, 1989-2003
05-16 Pilotprojekt: Beregning af dynamisk korrektion af nedbør på Samsø, 1989-2003 Flemming Vejen November 2005 Korr%, sne%, læindex 140 120 100 80 60 40 Korrektion af vinternedbør, 27055 Nordby standard
Læs mereForhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen
Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Møde i GrundvandsERFAmidt Silkeborg den 19. marts 2014 Indhold 1.
Læs mereBag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne
6 Bag om drikkevandet Foto: GEUS Den nye opgørelse af vor drikkevandsressource, som blev offentliggjort tidligere på året, har næsten halveret den tilgængelige mængde drikkevand. Artiklen går bag om tallene
Læs mereDET NATIONALE CENTER FOR JORDBRUG OG FØDEVARER (DJF) AARHUS UNIVERSITET
DET NATIONALE CENTER FOR JORDBRUG OG FØDEVARER (DJF) AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedr. udsættelse af såtidspunkt af efterafgrøder Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 15-08-2011 Dir.: 8999
Læs mereBilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune, Valg af regn i Favrskov Kommune Oktober 2008 1/26
Bilag 3: Favrskov Kommune Valg af regn i Favrskov Kommune 1/26 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 845 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 6 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver Orbicon A/S
Læs mere3. INTRODUKTION. Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS
3. INTRODUKTION Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS 3. INTRODUKTION 2 3.1 Formålet med NOVA... 3 3.2 Beskrivelse af den Nationale Vandressource Model... 4 3.2.1 Formål med den nationale vandressource
Læs mereSammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande
Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Rasmus R. Møller, GEUS Lars Troldborg, GEUS Steen Christensen, AU Claus H. Iversen, GEUS KPN-møde-Hydrologi, Århus d. 16. december 2009 Disposition
Læs mereNitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Læs mereKvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention
Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og
Læs merePå vej mod en landsdækkende nitratmodel
NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker
Læs mereKvælstoftransport og beregningsmetoder. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø
Kvælstoftransport og beregningsmetoder Kvælstoftransport Landscentret Kvælstoftransport - søer Nitratklasse kort: Som generel værdi for kvælstoffjernelsen i søer er anvendt 30 % af tilførslen, hvilket
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE 1. KONKLUSION OG SAMMENFATNING 4. 1.1 Status 4 1.2 Anbefalinger 5 1.3 Perspektiv 6 2. BAGGRUND, FORMÅL OG SUCCESKRITERIER 7
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. KONKLUSION OG SAMMENFATNING 4 1.1 Status 4 1.2 Anbefalinger 5 1.3 Perspektiv 6 2. BAGGRUND, FORMÅL OG SUCCESKRITERIER 7 2.1 Baggrund 7 2.2 Formål 8 2.3 Succeskriterier 8 3. PROJEKTAKTIVITER
Læs mereHåndbog i grundvandsmodellering, Sonnenborg & Henriksen (eds) 2005/80 GEUS. Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1-1 1.1 Baggrund og formål... 1-1 1.1.1 Baggrund... 1-1 1.1.2 Formål og målgruppe... 1-2 1.2 Terminologi og modelcyklus... 1-2 1.3 Modelprotokol... 1-5 1.4 Parter og
Læs mereBILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund
BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1
Læs mereBeregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde
Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Af Per Nilesen v.0 1-8-2013 Indholdsfortegnelse: Resultat/opsummering:...1 Baggrund...2 Datagrundlaget...2
Læs mereHerning Kommune BILAG 5 Årlige udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb
BILAG 5 Årlige udledte mængder fra renseanlæg og regnbetingede udløb 1 Årlige udledte mængder Belastningerne fra renseanlæg og regnbetingede udløb er opstillet i efterfølgende fire figurer fordelt på oplandene
Læs mereUlykkestal første halvår fordelt på politikredse
Dato 5. juni 215 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 331 Dokument 14/1336-39 Side 1/16 Ulykkestal første halvår fordelt på politikredse Niels Juels Gade 13 122 København K Telefon
Læs mereKlimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger
Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger Udgangspunkt i fælles europæisk klimaprojekt CLIWAT Rolf Johnsen Region Midtjylland Indhold Historiske data
Læs mereReferenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør
Teknisk Rapport 12-23 Referenceværdier: Måneds- og årskort 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter Riddersholm Wang København 2013 Teknisk
Læs mereVejret i Danmark - august 2015
Vejret i Danmark - august 2015 Den ottendesolrigeste august siden 1920, mere tør og med gennemsnitlige temperaturer i forhold til perioden 2001-2010. Kraftig regn og skybrud ved flere lejligheder, specielt
Læs mereVejret i Danmark - juli 2014
Vejret i Danmark - juli 2014 Status: Næstvarmeste siden 1874 sammen med juli 1994. Rekordmange sommerdøgn og adskillige tropedøgn. Midlet af de daglige minimumtemperaturer kom på en andenplads og midlet
Læs mereIndvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune
Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Disposition Definition på områder Baggrund for udpegninger tidligere
Læs mereUndersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding
Undersøgelse af klimabetingede grundvandsstigninger i pilotområde Kolding Torben O. Sonnenborg Jacob Kidmose GEUS 2012 Indhold 1. Indledning... 3 2. Område og data... 3 2.1. Modelområde... 3 2.2. Hydrologiske
Læs mereVurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model
Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben
Læs mereMålinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR BIOSCIENCE TEMADAG 2016 EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING Målinger i pilotområder Måleresultater og kildeopsplitning Jane R. Poulsen, Niels Bering Ovesen, Jørgen
Læs mereDANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden
DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN
Læs mereOversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima
Oversvømmelsesrisiko i et fremtidigt klima Marie Louise Mikkelsen Naturgeografiskspeciale - Københavns Universitet Et samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereVejret i Danmark - juli 2015
Vejret i Danmark - juli 2015 Normal temperaturmæssigt, våd og lidt solrigere i forhold til normalen 1961-1990. Kølig, våd og lidt solfattigere i forhold til 2001-10-gennemsnittet. Midlet af de daglige
Læs mere