Kapitel 8 OPGØRELSE AF DEN UDNYTTELIGE FERSKVANDSRESSOURCE
|
|
- Troels Holst
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kapitel 8 OPGØRELSE AF DEN UDNYTTELIGE FERSKVANDSRESSOURCE Kapitel 8 OPGØRELSE AF DEN UDNYTTELIGE FERSKVANDSRESSOURCE Metodik til vurdering af udnyttelig vandressource Teknisk approach Valg af reference scenarie for simuleringskørsler Definition af udnyttelig grundvandsressource Metodik for opgørelse af udnyttelig ressource i relation til grundvandsdannelse (indikator 1 og 2) Metodik for opgørelse af udnyttelig ressource i relation spåvirkning (indikator 3 og 4) Resultater af ressourceopgørelsen Simuleret nettonedbør og grundvandsdannelse Ressource for hele landet Ressourcesituation i OSD områder Ressourcesituation i 50 underområder Ressourceopgørelse for 2000 oppumpning... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 8.4 Usikkerheder på opgørelsen af udnyttelig ressource Vidensbehov Vandrådets metodik og resultater Referencer...23 G E U S 2
2 8.1 Metodik til vurdering af udnyttelig vandressource Teknisk approach Der foreligger 11 DK-delmodeller. Disse kan benyttes til stationære eller dynamiske simuleringer af trykniveau / afsænkning, grundvandsdannelse til magasiner i forskellige dybde og vandløbsafstrømning. Scenarier for klima / nettonedbør og vandindvinding foreligger for perioden og kan benyttes som drivvariable. Udfra de daglige data for nettonedbør er der tilvejebragt følgende datasæt: - årlig nettonedbør og periodegennemsnittet (input til stationære kørsler) - daglig nettonedbør hvorudfra der er midlet en serie med gennemsnitlig årstidsvariation (input til dynamiske simuleringer) - oppumpning for samt estimater af markvandingens udnyttelsesprocenter for hvert år , i forhold til tilladelser Herudfra er der genereret oppumpninger svarende til: - 0, 100 og 150 % vandindvinding til brug for dynamiske simuleringer - 0, 50, 80, 100, 120 og 150 % vandindvinding til brug for stationære simuleringer For Vestjylland og Nordsjælland foretages desuden simuleringer med 95 % konfidensintervaller bestemt ved den automatiske kalibrering. Det er valgt at basere disse på den vertikale hydrauliske ledningsevne for morænelen, som er den mest følsomme parameter for Øerne og Jylland. Opgørelsen foretages med 4 valgte indikatorer (2 defineret udfra dybere grundvandsdannelse og 2 defineret udfra afstrømning, se kapitel 3). Dette giver tal for udnyttelig ressource for 11 delområder (typisk ca km 2 ), 11 aggregerede OSD områder (typisk ca km 2 ) og 50 DK-model underområder (typisk ca km 2 ). I figur 8.1 er vist et eksempel på skalering af opgørelsen for Sjælland. G E U S 3
3 N Særlige drikkevandsinteresser Drikkevandsinteresser Begrænsede drikkevandsinteresser Figur 8.1 Eksempel på opdeling af de 3 delmodeller for Sjælland på i alt 12 geografisk underområder. Det aggregerede OSD område indenfor fx underområde 5, 6, 7 udgør ligeledes grundlag for vurdering af udnyttelig vandressource Valg af reference scenarie for simuleringskørsler Følgende er valgt som reference situationen : - ingen vandindvinding (det antages at alle oppumpninger er slået fra) - nettonedbør svarende til (hhv. stationært og dynamisk datasæt) - arealanvendelse svarende til kalibreret og valideret model (skov, vådområde, åbent land og byområde) Herved er det muligt at vurdere påvirkning af vandføring i %, i forhold til reference scenariet, når ændret klima og vandindvinding antages, samt at vurdere ændret grundvandsdannelse (ligeledes i %), i forhold til situationen uden vandindvinding Definition af udnyttelig grundvandsressource Vurdering af udnyttelig grundvandsressource ( safe yield ) er den vandmængde, der med bibeholdelse af en god vandkvalitet og opretholdelse af recipient hensyn, maksimalt kan indvindes fra et grundvandsmagasin, og som gendannes naturligt uden uønskede følger som f.eks. (Miljøstyrelsen, 1995): Fortsat afsænkning af grundvandsmagasinet Kvalitetsforringelser i magasinet som følge af overudnyttelse (sulfat, nikkel mv.) Ind- og opsivning af saltvand G E U S 4
4 Uhensigtsmæssig påvirkning af eksisterende vandindvindinger (afsænkning) Uacceptabel reduktion af vandløbenes minimumsvandføring (indvinding) reducerer minimumsvandføring under kravværdi til f.eks. restvandføring, eller påvirkningsgraden overstinger det acceptable for den givne recipientmålsætning Uønsket påvirkning af vådområder (tørlægning) Matematiske modeller understøttet af feltdata kan spille en afgørende rolle for opgørelse af den fremtidige opførsel af et grundvandssystem, i forhold til forskellige påvirkninger Das- Gupta og Onta (1997), og med henblik på identifikation af en bæredygtig udnyttelse og forvaltning af vandressourcen. Begrebet udnyttelig grundvandsressource ( safe yield ) har visse mangler og begrebet bæredygtig udnyttelse er en idé som anvendes i udbredt omfang, men som måske ikke er særligt godt forstået i det hele taget. Generelt er det sådan, at en bæredygtig udnyttelighed af et magasin skal være betragteligt mindre end grundvandsdannelsen, hvis der skal være en tilstrækkelig vandmængde til rådighed til understøttelse af både kvantitative og kvalitetative forhold for vandløb, kilder, vådområder, og grundvandsafhængige økosystemer (Sophocleous, 2000). For at sikre bæredygtighed er det derfor afgørende nødvendigt, at begrænsninger i udnyttelsen etableres på basis af hydrologiske principper vedr. vandbalancen. Hydrologiske modeller vil kunne bidrage til at tilvejebringe sådanne relationer mellem udnyttelsesgrad og påvirkninger af trykniveau og afstrømning Metodik for opgørelse af udnyttelig ressource i relation til grundvandsdannelse (indikator 1 og 2) Udnyttelig ressource vurderet som brøkdel af grundvandsdannelse uden vandindvinding til dybere magasiner (indikator 1) På baggrund af kørsler uden oppumpning udtrækkes grundvandsdannelsen (perkolation) til beregningslag 3 (Øerne) og beregningslag 5 (Jylland), som svarer til nydannelsen af dybere rent grundvand, hvor GRUMO moniteringen tyder på ringe forurening (< 5 %), jf. kapitel 3. Ved beregning af indikator 1 antages det, at 35 % af denne grundvandsdannelse er udnyttelig dvs: Øerne: Indikator 1 = 0.35 * GVD 3 * A nedadrettet Qz / A total Jylland: Indikator 1 = 0.35 * GVD 5 * A nedadrettet Qz / A total Hvor GVD : arealmidlet grundvandsdannelse (kun grids med nedadrettet strømning) A nedadrettet Qz : areal af område (eller antal grids) med nedadrettet størmning A total : total modelområde G E U S 5
5 Udnyttelig ressource vurderet udfra nuværende dyb grundvandsdannelse (indikator 2) Der beregnes grundvandsdannelser med forskellige oppumpningsintensiteter fx 50, 80, 100, 120 og 150 % af år 2000 oppumpning, samt af en kørsel uden oppumpning (referencen). Herefter undersøges det, hvilke %-vise ændring i den dybe grundvandsdannelse, givne oppumpningsintensiteter (% i forhold til referencen) giver anledning til. Den oppumpning der netop giver en ændring i den dybe grundvandsdannelse i forhold til referencescenariet på 30 % regnes bæredygtig. Grundvandsdannelse beregnes i øvrigt som for indikator 1. Hvor indikator 1 bygger på en slags naturfilosofi om at kun en brøkdel af den naturgivne grundvandsdannelse, kan indvindes, så er princippet bag indikator 2 derimod, at det er acceptabelt at påvirke grundvandsdannelsen med max 30 %, i forhold til den grundvandsdannelse der ville have været i reference situationen. Indikator 2 har derfor fokus på, bestemmelse af den udnyttelsesgrad, der giver en mer-grundvandsdannelse på netop 30 %, i forhold til reference Metodik for opgørelse af udnyttelig ressource i relation spåvirkning (indikator 3 og 4) Påvirkning af middelvandføring (indikator 3) Det undersøges hvor meget vand der kan indvindes, før middelafstrømningen reduceres med mere end 10 %. Indikator 3 bygger på en generel filosofi om at man ikke kan sige noget nærmere om hvorvidt det er minimum, middel eller vandføringer derimellem, hvis påvirkning som følge af vandindvinding, der er mest kritisk for dyr og planter. Et simpelt kriterium er derfor en beregning af hvor meget vand der kan oppumpes, før vandføringen fra det samlede opland i vandløb netop reduceres med 10 %, i forhold til referencesituationen uden oppumpning. Dette kriterium kan vurderes rimeligt præcist med en stationær simulering (Sonnenborg et al., 2003), såfremt den samlede nettonedbør benyttes som input. Ved stationære simuleringer indregnes spildevand ikke i vandløbsafstrømningen. Indikator 3 tager således ikke hensyn til at renset spildevand udledes igen, efter at det er blevet pumpet op. Ren overfladisk afstrømning (fra fx befæstede arealer) indgår ikke i beregningen. Det vil sige, at indikator 3 beskriver hvor meget man kan pumpe op, uden at det samlede bidrag fra grundvandet, reduceres med mere end 10 % Påvirkning af minimumsvandføring (Indikator 4) Der er anvendt følgende indikator 4 for vurdering af acceptabel vandføringsreduktion i forhold til målsætninger (Miljøstyrelsen vejledning i recipientkvalitetsplanlægning, 19xx). Indvinding af grundvand til andre formål end forsyning med drikkevand, må ikke være større end at grundvandets kvalitet og kvantitet kan bevares på langt sigt, og at opfyldelsen af G E U S 6
6 kvalitetsmålsætningerne for vandløbene ikke hindres. Den maksimale påvirkning af vandløbene fastsættes herefter jf. tabel 8.1. Målsætning Målsætningskategori Acceptabel påvirkning af minimumflow (max. reduktion i % af vandføring uden pumpning) Naturvidenskabelige A 5 % interesseområder Gyde- og opvækstområde for B1 10 % laksefisk Laksefiskevand B2 15 % Karpefiskevand B3 25 % Afledning af vand, påvirkning af spildevand, vandindvinding og okkerbelastning C-F 50 % Tabel 8.1 Målsætninger for vandløb og acceptable reduktioner af mimimumsvandføringen Med DK-modellen er det let at foretage udtræk af påvirkninger af delstrækninger og efterfølgende gruppere disse resultater enten indenfor OSD områder eller at opgøre den akkumulerede påvirkning for konkrete vandløbsoplande. Der anvendes en tærskelværdi, således at kun såfremt mindst 10 % af det samlede baseflow sker indenfor en given kritisk kategori fx A eller B1, indgår den pågældende målsætningskategori i beregningen. Ofte er baseflow indenfor et delområde eller underområde mindre end 10 % af det samlede baseflow i området. I såfald udgår kategorien (typisk tilfældet for mange områder for A vandløb). I enkelte situationer kan det være påvirkningen af en lavere målsætningskategori der i praksis sætter grænse for udnytteligheden (fx B2 i stedet for B1). Begrundelse for dette valg. Underområder har visse steder et areal på fra 500 km 2 og opefter. En tiendedel heraf, eller ca. 50 km 2, er nedre grænse for på hvilken skala DK-modellen anses for troværdig. Derfor denne antagelse. Indikator 4 kan kun beregnes ved hjælp af en ikke stationær model (en dynamisk eller transient model). Der benyttes som tidligere nævnt en tidsserie for et enkelt år, som beskriver gennemsnittet fra 10-års perioden for hver dag i året. Der er dermed indbygget en normal årstidsvariation med max og minimumsafstrømninger. Den dynamiske model skal bruge ca. 10 år til opstart / til at nå i en rimelig balance, når der køres med forskellige oppumpninger, så der køres for en sikkerheds skyld med tidsserier bestående af 20 års daglig nettonedbør (recykling af årstidsvariationsnormalen ). G E U S 7
7 N A B1 B2 B3 C-E X Figur 8.3 Klassificering af vandløbsmålsætninger på Sjælland (data fra AIS) 8.2 Resultater af ressourceopgørelsen Simuleret nettonedbør og grundvandsdannelse I figur 8.4 og 8.5 er vist simuleret nettonedbør og grundvandsdannelse til dybere magasiner (beregningslag 3 for Øerne og beregningslag 9 for Jylland) for hele landet med DKmodellen, baseret på data fra 1x1 km grid. Nettonedbøren er uden overfaldisk afstrømning, og beskriver derfor den samlede grundvandsdannelse under rodzonen. I figur 8.6 er vist vandbalancer for de 10 DK-modeloplande. G E U S 8
8 Nettonedb r mm/r Figur 8.4 Simuleret nettonedbør ved hjælp af DK-model (middel ). Excl. Overfladisk afstrømning fra fx befæstede arealer. Grundvandsdannelse mm/r Figur 8.5 Simuleret grundvandsdannelse til dybere magasiner (Jylland beregningslag 5 / Øerne beregningslag 3) ved hjælp af DK-modellen. Middel Vandindvinding svarende til 2000 oppumpning (markvanding ca. ¼ af tilladelser i denne situation) G E U S 9
9 Vandbalance for FYN Overfladenær afstrømning og drænafstrømning Grundvandsafstrømning Vandbalance for SJV Overfladenær afstrømning og drænafstrømning 161 Grundvandsafstrømning 26 Vandbalance for SJS Overfladenær afstrømning og drænafstrømning 162 Grundvandsafstrømning 10 Figur 8.6 Vandbalancer for DK-model oplande G E U S 10
10 Vandbalance for SJN Overfladenær afstrømning og drænafstrømning 102 Grundvandsafstrømning 31 Vandbalance for JSY Overfladenær afstrømning og drænafstrømning Grundvandsafstrømning Vandbalance for JSV Overfladenær afstrømning og drænafstrømning Grundvandsafstrømning Figur 8.6 Vandbalancer for DK-model oplande (fortsat) G E U S 11
11 Vandbalance for JSO Overfladenær afstrømning og drænafstrømning Grundvandsafstrømning Vandbalance for JVE Overfladenær afstrømning og drænafstrømning Grundvandsafstrømning Vandbalance for JOE 96 Overfladenær afstrømning og drænafstrømning 185 Grundvandsafstrømning Figur 8.6 Vandbalancer for DK-model oplande (fortsat, 2) G E U S 12
12 Vandbalance for JNO Overfladenær afstrømning og drænafstrømning Grundvandsafstrømning Figur 8.6 Vandbalancer for DK-model oplande (fortsat, 3) Ressourceopgørelse for hele landet I tabel 8.2 er vist resultatet af opgørelsen med de 4 valgte indikatorer for DK-modellens 11 deloplande (Bornholm mangler), baseret på nettonedbør for Markvanding for år 2000 er estimeret til ca. ¼ af tilladelsen. Til grund for ressourceopgørelsen baseret på år 2000 tilladelser, er derfor beregnet en oppumpning for år 2000, baseret på en korrektionsfaktor, fastlagt på grundlag af hvor stor en del af den samlede indvinding, som er markvanding, i forhold til den samlede vandindvinding til vandværker, erhverv og industri (GEUS, 2002). Hvor korrektionsfaktoren er særlig stor (fx område 6 Sydvestjylland: faktor = 2,8), er en relativ stor del af indvindingen derfor markvanding. Hvis hele indvindingen i et område var markvanding, ville korrektionsfaktoren antage værdien 4,0. G E U S 13
13 Tabel 8.2 Opgørelse af udnyttelig ressource for hele landet udfra 4 valgte indikatorer. Farver angiver udnyttelsesgraden: nr Område Oppump. Faktor Oppump. Areal Recipient Indikator 1 Indikator 2 Indikator 3 Indikator x faktor 2000 Målsætn 0.35 x R 0.30xR Q-middel tilladelse tilladelser (kritisk) (R 3,5 uop) (R 3,5 mop) 10% Q mid minimum DK-deloplande 2000 km2 1 Fyn 11,65 1,1 12, B Vestsjælland 7,26 1,0 7, B Sydsjælland 5,45 1,1 6, B Nordsjælland 39,1 1,0 39, B Sydjylland 10,4 2,5 26, B > Sydvestjylland 17,4 2,8 48, B Sydøstjylland 20,5 1,5 30, A Vestjylland 10,0 2,5 25, B > Østjylland 7,7 1,7 13, B Nordjylland 8,1 1,8 14, B Rød: oppumpning > 3 x udnyttelig ressource, Lilla: oppumpning 2-3 x udnyttelig ressource, Gul: oppumpning 1,2 2 x udnyttelig ressource, Grå: oppumpning 0,8 1,2 x udnyttelig ressource, Blå: oppumpning < 0,5 0,8 x udnyttelig ressource og Grøn: oppumpning < 0,5 x udnyttelig ressource (hvidt felt angiver at indikatorer ikke kunne kvantificere en størrelse) I opgørelsen i tabel 8.2 er der ikke taget højde for klimavariationer. Disse kan indregnes ved at udtrække tal indikatorer bestemt for hhv. ca. 80 og 120 % nettonedbør, som skønsmæssigt svarer til en tør og våd hændelse. Denne hændelse forekommer ca. 3 ud af 10 år indenfor en 10-årsperiode. Sandsynligheden for at en års periode, som er nødvendig såfremt vandkredsløbet skal indstille sig på en ny ligevægt, har en sådan tør eller våd situation med hensyn til drivvaribale, er dog meget mindre. Det antages at den valgte variationsramme afspejler noget der vil svare til en hundredeårshændelse, med hensyn til en længerevarende tør / våd periode. Udfra de stationære kørsler er der beregnet en udnyttelig ferskvandsressource for indikator 1, 2 og 3 på baggrund af 1995 (ca. 80 % s nettonedbør) og 1993, i visse oplande er valgt et andet år som vådt år, fx 1999 (ca. 120 % s nettonedbør). Resultater af disse beregninger, sammenholdt med resultatet for indikator 4 er sammenstillet i tabel 8.3. Her er ressourcen desuden opgjort i mill. m 3 / år. Klimaets betydning for påvirkningen af minimumsafstrømning er således ikke nærmere kvantificeret. Det ville kræve et større antal transiente simuleringer, hvilket ikke har været muligt indenfor projekts rammer. Men modellen kan i princippet anvendes til forskellige scenarie-kørsler, med forskellig input. Det vurderes imidlertid at indikator 1 kan give et groft bud på påvirkningen af minimumsafstrømningen som følge af ændret klima, idet den dybe grundvandsdannelse også danner det væsentligste input til baseflow i vandløb. G E U S 14
14 NR Område DK-deloplande Oppump 2000 tilladelse Areal Indikator 4 Q- min. Indikator % nettonedb. Indikator nettonedb. Indikator % nettonedb. Samlet Udnyttelig Ressource Samlet Udnyttelig Ressource Vandindv. Tilladelser År 2000 (tørt klima) km2 mill m3 / år mill m3 / år 1 Fyn 12, Vestsjælland 7, Sydsjælland 6, Nordsjælland 39, Sydjylland 26, > Sydvestjylland 48, Sydøstjylland 30, Vestjylland 25, > Østjylland 13, Nordjylland 14, ,8 979,5 Tabel 8.3 Vurdering af samlet ressource for hele landet, under hensyntagen til klimavariationer (ca. 80 og 120 % s nettonedbør i forhold til perioden ). Resultater for indikator 1, 2 og 3 sammenlignet med indikator 4 (ikke vurderet i forhold til klimavariation). Samlet ressource og indvindingstilladelser angivet i kolonner yderst til højre (mill. m 3 / år) Nordsjælland har røde tal (der vandindvindingstilladelser år 2000 > 3 gange så store som den beregnede udnyttelige ressource, i alt anslået til en overudnyttelse på 78 mill.m 3 /år). Fyn (overudnyttelse ca. 8 mill. m 3 /år), Sydvestjylland (overudnyttelse ca. 45 mill. m 3 /år) og Sydøstjylland (overudnyttelse ca. 27 mill. m 3 /år) har gule tal (tilladelser > 2 gange udnyttelig ressource). For Vestsjælland og Vestjylland (grå tal) er situation i balance. Ressourceopgørelsen viser at Sydsjælland (ca. 7 mill.m 3 /år), Sydjylland (ca. 63 mill.m 3 /år), Østjylland (ca. 44 mill.m 3 /år) og Nordjylland (ca. 41 mill.m 3 /år) har en restressource, som ikke er fuldt ud udnyttet. På landsplan svarer den udnyttelige ressource omtrent til indvindingen. Der er derfor et fordelingsmæssigt problem, såfremt man politisk ønsker målsætninger for vandløb fastholdt, og samtidig ønsker at indvinde en samlet vandmængde svarende til år tilladelserne. Der er naturligvis en stor usikkerhed omkring specielt i hvilket omfang man skal indregne en korrektionsfaktor for markvandingstilladelser. Det er et ubesvaret spørgsmål i nærværende opgørelse, hvor der er regnet på den sikre side, idet det er antaget at indvindingen til markvanding indregnes svarende til tilladelser. I de sidste 3 år har der kun været indvundet ca. ¼ af tilladelserne, så for de jyske områder, ligger der en betydelig buffer / ekstra ressource, såfremt man kan begrænse vandforbruget til markvanding yderligere, fx svarende til forbruget de seneste 3 år. I figur 8.7 er tal for hele landet sammefattet grafisk. G E U S 15
15 8.2.3 Ressourcesituation i OSD områder I tabel 8.2 er vist tilsvarende beregninger for det samlede OSD områder: Tabel 8.4 Udnyttelig ressource i OSD områder indenfor DK-model delområder NR DK-opland 2000 faktor 2000 OSD Recip. Indikator 1 Indikator 2 Indikator 3 Indikator 4 oppump. oppump % markvand. Opland Målsæt. Km2 1 Fyn OSD 15,39 1,1 16, B Vestsjælland OSD 10,03 1,0 10, B Sydsjælland OSD 11 1,1 12, B Nordsjælland OSD 52,4 1,0 52, B Sydjylland OSD 11,5 2,5 28, A Sydvestjylland OSD 20,3 2,8 56, A Sydøstjylland OSD 34,6 1,5 51, B Vestjylland OSD 18,5 2,5 46, B Østjylland OSD 11,1 1,7 18, B Nordjylland OSD 20,7 1,8 37, B Tabel 8.5 Udnyttelig ressource indenfor OSD områder (2) Oppump 2000 tilladelse Areal Indikator 4 Q- min. Indikator % nettonedb. Indikator nettonedb. Indikator % nettonedb. Samlet Udnyttelig Ressource Samlet Udnyttelig Ressource Vandindv. Tilladelser År 2000 OSD områder: km2 (tørt klima) OSD mill m3 / år OSD mill m3 / år Fyn 16, Vestsjælland 10, Sydsjælland 12, Nordsjælland 52, Sydjylland 28, Sydvestjylland 56, Sydøstjylland 51, Vestjylland 46, Østjylland 18, Nordjylland 37, Hele landet Det fremgår af tabel 8.5 at situationen for OSD områder generelt er endnu mere kritisk end for hele landet. Tilladelserne for OSD områder udgør i alt ca. 464 mill. m 3 /år imod en opgjort udnyttelig ferskvandsressource på 329 mill. m 3 /år. Igen spiller markvanding dog en væsentlig rolle for de Jyske oplande, og der er i ovenstående beregning anvendt samme korrektionsfaktorer som for hele oplandet (GEUS, 2002). G E U S 16
16 Udnyttelig resource Vandindvinding, tilladelser Nettonedb r mm/r Figur 8.7 Nettonedbør og søjler der viser udnyttelig ressource og vandindvinding for år 2000 (markvanding indregnet med tilladelser) Ressourcesituation i 50 underområder I tabel 8.6 og 8.7 er vist resultater for 50 underområder. Det fremgår af tabel 8.7 at der er røde tal (> 3 x overudnyttelse) for Søndersødalen og København i Nordsjælland. Der er lilla tal ( > 2 x overudnyttelse) for Odense, Århus og Ringkøbing underområderne. Der er gule tal (1.2-2 x overudnyttelse) for Nyborg, Slagelse (bl.a. Tude å oplandet), Næstved (bla. Suså oplandet) Fakse (bla. Stevns og Tryggevælde å oplandet), Hillerød (Nordligste del af Nordsjælland), Skjern (Skjern å og Omme å oplandet), Varde (Varde å oplandet), Holsted (Sneum å oplandet), og Esbjerg området. G E U S 17
17 Tabel 8.6 Ressourceopgørelse for 50 DK-model underområder DK-model Underområder: Oppump Faktor Oppump. Tillad Areal Recipient Målsætn. kritisk Indikator 1 Indikator 2 Indikator 3 Indikator 4 Km2 FYN-Svendborg 12,96 1,1 14,3 311 B FYN-Assens 6,67 1,1 7,3 458 B1 21 > FYN-Odense 18,17 1,1 20, B FYN-Bogense 6,67 1,1 7,3 530 B1 18 > FYN-Nyborg 7,92 1,1 8,7 608 A SJV-Holbæk 5,93 1,0 5,9 744 B1 16 >12 >30 10 SJV-Kalundborg 4,25 1,0 4, A 9 >9 >21 4 SJV-Slagelse 9,4 1,0 9,4 684 B SJV-Næstved 10,26 1,0 10,3 804 B SJN-Hillerød 23,3 1,0 23, B SJN-Søndersødal 54,5 1,0 54,5 484 A SJN-København 50,6 1,0 50, B SJS-Fakse 7,71 1,1 8,5 588 B SJS-Vordingborg 6,41 1,1 7,1 567 B SJS-Møn 3,28 1,1 3,6 245 B3 15 >7 >16 >15 SJS-Falster 6,71 1,1 7,4 519 B SJS-Lolland 4,23 1,1 4, B JSY-Vidå 12,1 2,9 35, B JSY-Brede å 8,6 2,9 24,9 855 B JSY-Ribe å 10,8 2,9 31,3 967 B JSY-Konge å 6,4 2,9 18,6 309 B JSY-Haderslev 6,6 1,5 9,9 512 B >33 30 JSY-Sønderborg 13,8 1,5 20,7 719 A JSV-Skjern 19,3 2,8 54, B JSV-Varde 20,6 2,8 57, B JSV-Holsted 17,9 2,8 50,1 633 B JSV-Esbjerg 9,1 2,8 25, B >46 19 JSO-Gudenå 12,8 1,3 16, A JSO-Århus 32,1 1,3 41,7 733 B JSO-Horsens 17,8 1,3 23,1 616 B JSO-Vejle 33,6 1,3 43,7 728 B JSO-Kolding 21 1,3 27,3 486 B JVE-Storå 14,8 2,9 42, A JVE-Ringkøbing 9,0 2,9 26,1 515 B >45 18 JVE-Karup 9,8 2,9 28,4 811 A >49 24 JVE-Thy 5,8 1,7 9, B1 97 >58 >29 23 JVE-Mors 5,8 1,7 9,9 453 B1 73 >58 >29 43 JVE-Salling 9,1 1,7 15,5 837 B >29 45 JOE-Hjarbæk Fj. 7,0 1,7 11, B JOE-Mariager Fj. 5,7 1,7 9,7 722 B >28 73 JOE-Randers Fj. 9,5 1,7 16, B JOE-Djursland 7,8 1,7 13, B JNO-Vhimmerland 6,4 1,8 11, B >32 29 JNO-Ålborg syd 13,3 1,8 23,9 758 B JNO-Ryå 7,3 1,8 13,1 985 B JNO-Frederikshav. 6,4 1,8 11, B JNO-Hjørring 11,8 1,8 21,2 931 B JNO-Fjerritslev 3,8 1,8 6,8 612 B >19 15 Tabel 8.6 Ressourceopgørelse for 50 (Bornholm mangler med 2 oplande) underområder G E U S 18
18 Tabel 8.7 Ressource opgørelse for 50 underområder. Klimavariation 80 / 120 % nettonedbør for indikator 1, 2 og 3, sammenstillet med indikator 4. Udnyttelig ressource i mill. m 3 /år sammenlignet med vandindvinding (vandværker, år 2000) og markvandingstilladelser år DK-underområder Oppump till. Areal Indikator 4 Indikator % netton. Indikator % netto. Indikator % netto. Udnyttelig Ressource Udnyttelig Ressource Vandindvinding 2000, markv. Til. Mill m 3 /år Km2 Mill m 3 /år FYN-Svendborg 14, ,0 4,4 FYN-Assens 7, > ,8 3,4 FYN-Odense 20, ,3 20,7 FYN-Bogense 7, > ,5 3,9 FYN-Nyborg 8, ,0 5,3 SJV-Holbæk 5, > ,4 4,4 SJV-Kalundborg 4, >9 14->21 4 4,5 4,4 SJV-Slagelse 9, ,5 6,4 SJV-Næstved 10, ,8 8,2 SJN-Hillerød 23, ,5 27,8 SJN-Søndersødal 54, ,3 26,4 SJN-København 50, ,7 56,3 SJS-Fakse 8, ,6 5,0 SJS-Vordingborg 7, >32 6 3,6 4,0 SJS-Møn 3,6 245 > >7 > ,7 0,9 SJS-Falster 7, ,5 3,8 SJS-Lolland 4, ,8 5,8 JSY-Vidå 35, ,7 39,9 JSY-Brede å 24, > ,3 21,3 JSY-Ribe å 31, > ,7 30,3 JSY-Konge å 18, > ,3 5,7 JSY-Haderslev 9, > ,3 5,1 JSY-Sønderborg 20, ,5 14,9 JSV-Skjern 54, ,5 133,9 JSV-Varde 57, ,1 63,5 JSV-Holsted 50, ,7 31,7 JSV-Esbjerg 25, > ,7 26,8 JSO-Gudenå 16, ,3 35,6 JSO-Århus 41, ,9 30,6 JSO-Horsens 23, ,2 14,3 JSO-Vejle 43, ,7 31,8 JSO-Kolding 27, > ,9 13,3 JVE-Storå 42, ,2 69,9 JVE-Ringkøbing 26, > ,3 13,4 JVE-Karup 28, > ,5 23,0 JVE-Thy 9, >58 > ,1 10,3 JVE-Mors 9, >58 > ,5 4,5 JVE-Salling 15, > ,6 12,9 JOE-Hjarbæk Fj. 11, ,0 15,9 JOE-Mariager Fj. 9, > ,2 7,0 JOE-Randers Fj. 16, ,5 19,4 JOE-Djursland 13, ,1 15,4 JNO-Vesthimmerl. 11, ,7 13,0 JNO-Ålborg syd 23, ,7 18,1 JNO-Ryå 13, ,6 12,9 JNO-Frederikshavn 11, ,0 12,3 JNO-Hjørring 21, ,0 19,8 JNO-Fjerritslev 6, > ,1 4,2 958,4 962,0 G E U S 19
19 8.3 Usikkerheder på opgørelsen af udnyttelig ressource og yderligere vidensbehov For Nordsjælland er der lavet en kørsel med antagelse af hydraulisk ledningsevne for moræneler svarende til 95 % konfidensgrænser bestemt udfra invers simulering. Grundvandsdannelsen varierede i de to kørsler med < 5 %, så usikkerheden som følge af parameterfastsættelse vurderes begrænset. Der er lavet en lignende vurdering for Sydvestjylland (resultat mangler her). Der er imidlertid andre usikkerheder, som spiller en større rolle for vurderingen af ressourcens aktuelle udnyttelsesgrad bl.a.: Definition af den dybde (anvendt beregningslag 3 og 5) hvorfra udtræk af grundvandsdannelse til brug ved indikator 1 og 2 sker, større dybde => mindre ressource (hvis forureningen trænger ned i større dybde, formindskes ressourcen; hvis det lykkes at styrke grundvandsbeskyttelsen, så der kan indvindes vand mere terrænnært: større ressource!). Disse ting er ikke nærmere indregnet i skønnene. Fastsættelse af kravværdier til middel- og minimumsafstrømning (10 % og rec. Målsætninger A, B1, B2, B3 og C påvirkninger). Behov for videnopbygning omkring fastsættelse af egnede / mere egnede indikatorer, og underbygning af disse i forhold til bl.a. økologiske forhold i vandløb og vådområder. Fastsættelse af korrektionsfaktorer (markvandingstilladelser) og mere realistisk skøn af længerevarende effekt af markvanding i situation med tørt klima (kræver formentlig dynamiske simuleringer, men det kan i princippet lade sig gøre at lave disse simuleringer med DK-modellen > nyt projekt!) Usikkerheder på inputværdier, nedbør og fordampning (mangler men kan være ret betydelig på mindre skala, uden dog at være det på stor skala) Usikkerhed på geologisk model (kan have stor betydning i områder med fx dybe dale, hvis sådanne ikke er kortlagt ordentligt, men har i øvrigt ikke nogen stor betydning for overordende tal) Usikkerhed på randbetingelser (udveksling med havet). Denne faktor bør ikke undervurderes. Der er i modellen ikke taget hensyn til densitetsforholds betydning i kystzonen eller til mindre permeabilitet fx i Vadehavsområdet, i forhold til i det centrale Jylland. Modellen kan i visse områder evt. overvurdere grundvandsafstrømningen til havet, idet vandet i praksis kun kan udstrømme over saltvandsgrænsen. Den underjordiske afstrømning til havet kan derfor i princippet være overvurderet specielt i Vestjylland og langs dele af Limfjorden. (der mangler lidt mere tekst om usikkerhed og noget samlet kvantificering på skønnene) Usikkerheder på udnyttelig ressource skønnes samlet til % for underområder, og % for delområder (nærmere drøftelse mangler!). G E U S 20
20 8.5 Vandrådets metodik og resultater Vandrådet vurderede som bekendt den udnyttelige ressource til ca. 1.8 mia. m3/år og nettonedbøren til 12 mia m3/år. DK-modellen giver til sammenligning hermed en udnyttelig ressource på ca. 1,0 mia. m3/år og en nettonedbør på 16 mia. m3/år. Vandrådet tog i sin opgørelse (Miljøstyrelsen, 1992) udgangspunkt i nettonedbøren, som en størrelse der er bestemmende for den udnyttelige ressource. I princippet er nettonedbøren, fratrukket den del der føres direkte, tilgængelig for grundvandsindvindingen. I praksis vil jordlagenes geologiske og kemiske forhold imidlertid begrænse de tekniske indvindingsmuligheder. Endelig vil politisk bestemte hensyn til vandføringen i recipienterne sætte grænser for omfanget af indvindingen. Vandrådet baserede således sit estimat på at nettonedbøren er bestemmende for vandressourcens absolutte størrelse, mens de hydrogeologiske forhold bestemmer, hvor stor en del af nettonedbøren det er muligt at indvinde fra grundvandsressourcen. Eksempelvis vil der kunne indvindes en meget større vandmængde fra et gruslag end fra et lerlag, selvom lagene som udgangspunkt indeholder den samme mængde vand. Dette skyldes lerets store evne til at holde på vandet. De jordlag, der er interessante ud fra et vandindvindingssynspunkt, må således have en god evne til at lede vandet. Vandrådet baserede derfor sin opgørelse på en antagelse om, at en bestemt del af nettonedbøren (indvindingsprocenten) er tilgængelig for vandindvindingen. Indvindingsprocenten blev i praksis fastlagt på baggrund af de hydrogeologiske forhold (Miljøstyrelsen, 1992). Vandrådets opgørelse var ikke baseret på korrigerede nedbørstal, idet det på basis af en sammenligning af afstrømningen for større oplande blev vurderet, at der var en tilsvarende fejl på fastlæggelsen af aktuel fordampning, som opvejede den systematiske fejl på nedbøren (Miljøstyrelsen, 1995). Den anvendte opgørelsesmetode var forbundet med betydelig usikkerhed, idet tallene blev fastsat under forudsætning af normal recipientbeskyttelse, og derfor ikke tog hensyn til forskellige recipientmålsætninger i et givent område (Miljøstyrelsen, 1995). På baggrund af geologisk betingede indvindingsprocenter og nettonedbør samt data for nuværende indvinding og medianminimumsafstrømning skønnet på kommunebasis blev der udarbejdet følgende kortbilag (Miljøstyrelsen, 1989): - årlig nettonedbør ( , mm), - medianminimumskort (l/skm2) - indvindingsprocent på kommunebasis (% af nettonedbør) - grundvandsressource på kommunebasis (indvindingsmulighed, mm) - grundvandsindvinding på kommunebasis (1985, mm) - restressource på kommunebasis (mill. m3 pr. år) - udnyttelsesgrad på kommunebasis (indvinding i % af grundvandsressource) G E U S 21
21 I forbindelse med Vandrådets arbejde blev der foretaget simple skøn over påvirkningsgraden (af vandløbenes medianminimumsvandføring). For vandforsyningsindvindinger blev det antaget, at påvirkningen af minimumsvandføringen udgjorde ca. 10 % af samlet påvirkning (samlet påvirkning = påvirkning af medianminimumsvandføring + påvirkning af underjordisk afstrømning + induceret infiltration). Begrundelsen var, at en stor del af oppumpningen returneres (i form af spildevand) eller evt. vil kunne reduceres ved kompensationspumpning. Der blev anvendt en tilladelig påvirkning på 20 % af medianminimum (ved ressourcevurderingen for overfladevand), Miljøstyrelsen (1995). Den samlede nettonedbør i Danmark blev af Vandrådet opgjort til ca. 12 mia. m 3 i et normalår. En del af denne vandmængde finder vej til grundvandet, men da kun en del af grundvandsressourcen kan udnyttes til vandindvinding, uden at recipienternes vandføring eller vandstanden i vådområderne reduceres uacceptabelt, kan den udnyttelige grundvandsressource anslås til ca. 1.8 mia. m3/år. Det er således et i sidste instans politisk bestemt hensyn til recipienterne, der er bestemmende for den udnyttelige grundvandsressources størrelse, konkluderede Vandrådet (Miljøstyrelsen, 1992). Vandrådet foretog ikke fradrag i ressourcen som følge af forurening (f.eks. miljøfremmede stoffer), og inddrog heller ikke klimavariationer. Vandrådets opgørelse var således baseret på en empirisk og stærkt forenklet vandbalance metodik på kommunebasis. Metoden gav ikke mulighed for at vurdere betydning af usikkerheder på de estimerede tal og udnyttede ikke eksplicit de betydelige nationale databaser om geologi, jordartsforhold, arealanvendelse, klima og hydrologi. G E U S 22
22 8.6 Referencer GEUS (2003) Grundvandsovervågning GEUS Hedeselskabet (1982) Synkronmåling i Havelse å, Hovedstadsrådet. Hedeselskabet (1978) Afstrømningsmålinger i Danmark Beretning. Hedeselskabets Hydrometriske Undersøgelse. Miljøstyrelsen (1992) Danmarks fremtidige vandforsyning. Nr. 1, Miljøstyrelsen (1995) Klassificering af grundvandsressource. Rapport nr Vandrådet (1992) Danmarks fremtidige vandressource: Rapport fra arbejdsgruppe 1. Ferskvandsressourcens naturlige kvantitet og kvalitet (The future water resource of Denmark: report from working group 1. The natural quantity and quality of the freshwater resource). Danish Environmental Protection Agency, Copenhagen (in Danish). G E U S 23
Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ferskvandsressource
Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ferskvandsressource Hans Jørgen Henriksen og Lars Troldborg Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ferskvandsressource 1 3.1 Kapitel sammenfatning...2 3.2 Metodik
Læs mereNational Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)
National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup
Læs mereKapitel 1. Sammenfatning
Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)
Læs mereForhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen
Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Møde i GrundvandsERFAmidt Silkeborg den 19. marts 2014 Indhold 1.
Læs mereHvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet
Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige
Læs mereSimuleringer og rapportering til NOVANA overvågningsrapport for Anker Lajer Højberg, Lars Troldborg, Maria Ondracek & Per Nyegaard
Simuleringer og rapportering til NOVANA overvågningsrapport for 2007 Anker Lajer Højberg, Lars Troldborg, Maria Ondracek & Per Nyegaard Danmark og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS), 2007 Forord
Læs mere7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VAND- RESSOURCE MODEL (DK-MODEL)
7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VAND- RESSOURCE MODEL (DK-MODEL) Hans Jørgen Henriksen og Lars Troldborg, GEUS 7. RESULTATER FRA DEN NATIONALE VANDRESSOURCE MODEL (DK-MODEL) 2 7.1 Metodik for konstruktion
Læs mereAnvendelse af DK-model til indvindingstilladelser
ATV møde: Onsdag den 16. november 2011, DTU Anvendelse af DK-model til indvindingstilladelser Anker Lajer Højberg Introduktion Kort om DK-model Vurderinger ved indvindingstilladelser Kombination med andre
Læs mereFremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015
Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb ATV Konference 28. maj 2015 Fremtidens udfordringer -grundvandskortlægningen Unik kortlægning i ca. 40 af landet Fokus på beskyttelse af grundvandet Fokus på
Læs mereFerskvandets kredsløb. Hans Jørgen Henriksen, GEUS
Ferskvandets kredsløb Hans Jørgen Henriksen, GEUS Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Sammendrag Kapitel 2 Summary Kapitel 3 Opgørelse af den udnyttelige ressource Kapitel 4 Kvantitet og kvalitet hænger sammen
Læs mereErfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m.
Erfaringer med brugen af DK-model Sjælland til udvikling af kommunemodel ved Næstved m.m. Næstved Trin 1 kortlægning Grundvandspotentiale, vandbalancer, grundvandsdannende oplande og indvindingsoplande,
Læs mereGrundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH
Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen
Læs mereEr der vand nok til både markvanding og vandløb?
Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug ATV-møde 26. Januar 2011 Ophør med markvanding på 55.000 ha Det var udmeldingen i udkast til vandplaner (forhøringen)
Læs mereStørrelsen på den fremtidige vandressource
Størrelsen på den fremtidige vandressource - erfaringer fra kørsler med DK-modellen og perspektiver i forhold til den fremtidige grundvandsdannelse i relation til klimaforandringer Martin Olsen, projektforsker,
Læs mere8. 6 Ressourcevurdering
Redegørelse for grundvandsressourcerne i Århus Nord-området 8. 6 Ressourcevurdering Indsatsområde Ristrup I dette afsnit gennemgås indsatsområderne Ristrup, Kasted og Truelsbjerg hver for sig med hensyn
Læs mereFerskvandets kredsløb - usikkerheder, vidensbehov og perspektiver
IDAmiljø Har vi ferskvand nok, og hvad gør vi? - 11.09.2003 Ferskvandets kredsløb - usikkerheder, vidensbehov og perspektiver Jens Christian Refsgaard (GEUS) Behov for usikkerhedsvurderinger Usikkerheder
Læs mereGrundvandsressourcen. Nettonedbør
Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen
Læs mereModelanvendelser og begrænsninger
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Modelanvendelser og begrænsninger Jens Christian Refsgaard, GEUS DK-model karakteristika DK-model fokus: national/regional
Læs mereOversigt over opdatering
DK-model2009 Seminardag 25. maj 2010, GEUS, København DK-model2009 - Opdatering 2005-2009 Oversigt over opdatering Anker Lajer Højberg, GEUS Disposition Baggrund Formål Elementer i opdatering Geologisk
Læs mereVand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug
Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i
Læs mereOPGØRELSE AF DEN NATIONALE GRUNDVANDSRESSOURCE - HVAD BETYDER HENSYNET TIL OVERFLADEVANDSSYSTEMER?
OPGØRELSE AF DEN NATIONALE GRUNDVANDSRESSOURCE - HVAD BETYDER HENSYNET TIL OVERFLADEVANDSSYSTEMER? Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Øster Voldgade 10,
Læs mereGrundvandsressourcen i Køge Kommune 2016
Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen Vurdering af grundvandsressourcen i forbindelse med fornyelse af vandindvindingstilladelser i Køge
Læs mere1. Status arealer ultimo 2006
1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt
Læs mereFra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund
Fra boringsdatabasen "JUPITER" til DK- grund Hans Jørgen Henriksen Danmarks forsyningssituation med ferskvand er enestående, den er baseret på grundvand med hele 99%. Vi har i Danmark en decentral forsyningsstruktur,
Læs mereDEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem
Læs mereVandplan med et kig frem mod planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen
Vandplan 2010-2015 - med et kig frem mod 2015-2021 planlægger Henrik Nielsen Naturstyrelsen 1 - jeg vil komme ind på: Et par hovedpunkter fra første generation vandplaner - pt. uden gyldighed Plancyklus
Læs mereGrundvandskort, KFT projekt
HYACINTS Afsluttende seminar 20. marts 2013 Grundvandskort, KFT projekt Regionale og lokale forskelle i fremtidens grundvandsspejl og ekstreme afstrømningsforhold Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen GEUS
Læs mereStatus for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Hans Jørgen Henriksen, GEUS
Status for de nye beregninger af påvirkninger af vandindvindinger Hans Jørgen Henriksen, GEUS Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate, Energy and Building Plantekongres 2015. Tema:
Læs mereKapitel 7. Vandkredsløbets regionale variationer og klimainput til den nationale vandressourcemodel
Kapitel 7. Vandkredsløbets regionale variationer og klimainput til den nationale vandressourcemodel Hans Jørgen Henriksen, GEUS Claus Kern-Hansen, DMI Niels Bering Ovesen, DMU Kapitel 7. Vandkredsløbets
Læs mereBag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne
6 Bag om drikkevandet Foto: GEUS Den nye opgørelse af vor drikkevandsressource, som blev offentliggjort tidligere på året, har næsten halveret den tilgængelige mængde drikkevand. Artiklen går bag om tallene
Læs mereBILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund
BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1
Læs mereKapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG
Kapitel 9 SAMMENFATNING AF BEHOV FOR VI- DEN, OVERVÅGNING OG DATAADGANG Hans Jørgen Henriksen og Jens Christian Refsgaard, GEUS Kapitel 9 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang 1 9.1
Læs mereUmiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet
Læs mere? 2,643 0,511 2,646 (20,851 1) ) Vestsjælland 20,700 13,000 0,200? 1,400 0,800 0,200
Grundvandsressourcer *UXQGYDQGVLQGYLQGLQJL Vandindvindingen i Danmark er altovervejende baseret på grundvand, mere end 98% af vandet hentes fra grundvandsmagasiner. Enkelte steder anvendes også en beskeden
Læs mereNotat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017
Notat Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017 24. april 2017 Projekt nr. 227678 Dokument nr. 1223154487
Læs mereGrundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet
Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan
Læs mereGrundvandsressourcen og hydrologisk modellering
Grundvandsressourcen og hydrologisk modellering Grundvandspotentiale Regelmæssige målinger af grundvandsstanden giver mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand. Variationen i nedbør og fordampning
Læs mereOverskrift. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.
Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 5. marts 2013 Civilingeniør Dani Mikkelsen, Plan og Miljø Evt. sted/arrangement, 2. maj 2011
Læs mereGrundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima
Plantekongres 2019 Herning 15. Januar 2019 Grundvandsstand i et fremtidigt varmere og vådere klima Hans Jørgen Henriksen Seniorrådgiver, Hydrologisk afdeling Geological Survey of Denmark and Greenland
Læs mereRegnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi?
DANVA temadag: Proaktiv klimatilpasning i vandsektoren Torsdag d. 28. januar 2010, Comwell, Kolding Regnvand som ressource (RSR), hvilke muligheder har vi? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen
Læs mereKapitel 4 Sammenfatning af behov for viden, overvågning
Kapitel 4 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang Hans Jørgen Henriksen og Jens Christian Refsgaard, GEUS Kapitel 4 Sammenfatning af behov for viden, overvågning og dataadgang 1 4.1
Læs mereINDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING
INDVINDINGSTILLADELSER, NATURPÅVIRKNING OG HYDROLOGISK MODELLERING Niels Richardt, Kristian Bitsch, Bibi Neuman Gondwe og Kristine Kjørup Rasmussen; Rambøll Susanne Hartelius; Ringsted Kommune Maria Ammentorp
Læs mereBefolkningsudviklingen i Danmark
Notat 20. juni 2019 Befolkningsudviklingen i Danmark 2010-2019 Resume: I dette notat ser vi på befolkningsudviklingen i Danmark fra 2010 til 2019 i et geografisk perspektiv. Vi kan på baggrund af notatet
Læs mereDen kvantitative vandmodel
Den kvantitative vandmodel - ferskvandets kredsløb (2) Af Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS Hvor går grænsen for, hvor meget vand vi kan hente op fra grunden? Hvor meget kan vi pumpe op uden
Læs mereGRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION
GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN
Læs mereFælles Grundvand Fælles Ansvar
Fælles Grundvand Fælles Ansvar 1200 1100 1121 1000 900 895 800 700 600 500 756 568 575 640 637 654 610 605 541 733 696 583 862 533 511 802 743 695705 659 670 645 625 818 804 766 773 782 739 733 732 738
Læs mereCLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project
CLIWAT Klimaændringernes effekt på grundvandet Interreg project Torben O. Sonnenborg GEUS A. Belgische Middenkust (B): Modelling, salinisation B. Zeeland (B/NL): Modelling salinisation, eutrophication
Læs mereKortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes?
Tour de Klimatilpasning - September 2011 Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes? Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Change in shallow
Læs mereKapitel 5. Vandkvalitet og kvantitet hænger sammen
Kapitel 5. Vandkvalitet og kvantitet hænger sammen Hans Jørgen Henriksen og Alex Sonnenborg, GEUS Kapitel 5. Vandkvalitet og kvantitet hænger sammen 1 5.1 Kapitel sammenfatning...2 5.2 Formålet med NOVA...3
Læs mereGiber Å påvirket og kompenseret
Giber Å påvirket og kompenseret Niels Cajus Pedersen Disposition Vandindvinding og påvirkning af Giber Å Konsekvenser af spildevandsplan 2013-16 Sikring af vandføring i Giber Å Konklusion Vandindvinding
Læs mereNotat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen
Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af
Læs mereKapitel 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale
Kapitel 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer Hans Jørgen Henriksen, GEUS Claus Kern-Hansen, DMI Niels Bering Ovesen, DMU Kapitel 6. Vandkredsløbets og vandressourcens regionale variationer
Læs mereHydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk
Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Læs mereVANDKREDSLØBET. Vandbalance
VANDKREDSLØBET Vandkredsløbet i Københavns Kommune er generelt meget præget af bymæssig bebyggelse og anden menneskeskabt påvirkning. Infiltration af nedbør til grundvandsmagasinerne er således i høj grad
Læs mereATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU
Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Den fremtidige hospitalsbyen kommer til at består af det nuværende ca. 160.000 m 2 store sygehus i Skejby opført i 3 etager, der sammenbygges med ca. 216.000
Læs mereGrundvandsstandens udvikling på Sjælland
Grundvandsstandens udvikling på Sjælland 1989-2001 Udført af Britt S.B. Christensen og Torben O. Sonnenborg GEUS for Vandplan Sjælland Januar 2006 Indhold Grundvandsstandens udvikling på Sjælland 1989-2001...1
Læs mereBæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen
Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:
Læs mereRetsudvalget. REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt. Folketinget. Retsudvalget. Christiansborg 1240 København K
Retsudvalget REU alm. del - Svar på Spørgsmål 699 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 27. maj 2009 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2009-792-0897
Læs mereBrug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune
Brug af numeriske modeller mhp bæredygtig forvaltning af grundvandsressourcen og grundvand i øvrigt - de første erfaringer fra Helsingør Kommune Allan Pratt, Hydrogeolog Dette indlæg: Processen frem mod-
Læs mereTillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion
Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Marts 2019 Redaktion: Landbrugsstyrelsen Tekst: Landbrugsstyrelsen Foto: COLOURBOX ISSN: 2246-2872 Tillæg til ISBN
Læs mereSammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande
Sammenligninger mellem stationære og dynamisk beregnede oplande Rasmus R. Møller, GEUS Lars Troldborg, GEUS Steen Christensen, AU Claus H. Iversen, GEUS KPN-møde-Hydrologi, Århus d. 16. december 2009 Disposition
Læs mereAnvendelses- muligheder for GOI typologien
Anvendelses- muligheder for GOI typologien Igangværende projekt financieret af By- og Landskabsstyrelsen Mette Dahl, GEUS Klaus Hinsby, GEUS Jette Vindum, Kolding Kommune ATV møde om Grundvand/overfladevand-interaktion
Læs mereMarkvanding i DK-modellen og i Jupiter-databasen
Markvanding i DK-modellen og i Jupiter-databasen Lisbeth Flindt Jørgensen, GEUS De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland Klima, Energi og Bygningsministeriet ATV Vintermøde 215. Vingstedcentret,1.-11.
Læs mereNYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde
NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med
Læs mereVandføringens Medianminimum Qmm
Vandføringens Medianminimum Qmm (Natur & Miljø 2013 Nyborg Strand Spor A session 4) Maj 2013 Ole Smith osmi@orbicon.dk Tlf. 40178926 Indhold Lidt historie, begreber og grundlag Qmm definition og relationer
Læs mereDatabehov til dokumentation af tiltag til opfyldelse af vandplaner
Databehov til dokumentation af tiltag til opfyldelse af vandplaner Med udgangspunkt i Frederikssund Kommune Geolog Jan Kürstein Geolog Bent Kjær Hansen Civilingeniør Dani Mikkelsen Vingstedcentret 8. 9.
Læs mereIndvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune
Indvindings og grundvandsdannende oplande i forvaltningen Hvor præcise er vores streger? Hydrogeolog Claus Holst Iversen Skive Kommune Disposition Definition på områder Baggrund for udpegninger tidligere
Læs mereRevision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER
Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af
Læs mereRisikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1
Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Grundvandssænkning ved etablering af parkeringskælder ved Musikkens Hus Baggrund og introduktion
Læs mereKan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen?
ATV Vintermøde Tirsdag d. 9. marts 2010 Vingstedcentret AARHUS Kan lokal håndtering af regnvand mindske presset på grundvandsressourcen? - med udgangspunkt i Københavnsområdet Jan Jeppesen 1,2 Ph.d. studerende
Læs mereDansk Miljørådgivning A/S
Dansk Miljørådgivning A/S Vognmand Filtenborg Nørrebro 70B 7900 Nykøbing M Att: Bjørn Filtenborg Sagsnr.: Dato: 2017-1124 3. august 2017 Risikovurdering vedr. indbygning af forurenet jord i støjvold beliggende
Læs mereSagsbehandlingstider for kommunernes miljøgodkendelser af husdyrbrug efter husdyrgodkendelseslovens 11 og 12 i 2012
NOTAT Erhverv J.nr. MST-1240-00533 Ref. Morii Den 02. juli 2013 Sagstider for kommunernes miljøgodken af husdyrbrug efter husdyrgodkendelseslovens 11 i 2012 Nedenfor opgøres kommunernes sagstid for miljøgodken
Læs mereFRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER
FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.
Læs mereBilag 1. Naturvurdering af vandindvindingstilladelse, Bjæverskov vandværk
Returadresse: Køge Kommune, Miljøafdelingen Torvet 1, 4600 Køge Bilag 1 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøafdelingen 16. maj 2018 2009-29443-6 Naturvurdering af vandindvindingstilladelse, Bjæverskov
Læs mereVurdering af grundvandets kemiske påvirkning på vandløb og kystvande
Vurdering af grundvandets kemiske påvirkning på vandløb og kystvande De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Ifølge Vandramme-/Grundvandsdirektivet
Læs mereStyring af tilladelser til markvanding ift. kravene i Natur- og Vandområdeplanerne
Styring af tilladelser til markvanding ift. kravene i Natur- og Vandområdeplanerne Nedslag i markvandingsadministration Natur & Miljø 2017 Jakob Top Jørgensen Faglig koordinator Esbjerg Kommune Tlf. 76
Læs mereFremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS
Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS Indhold Kvantificering af klima-ændringernes betydning for følgende faktorer:
Læs mereBÆREDYGTIG VANDINDVINDING SOM GEVINST AF KILDEPLADS- OG VANDLØBSMONITERING. Ole Silkjær, Geolog
BÆREDYGTIG VANDINDVINDING SOM GEVINST AF KILDEPLADS- OG VANDLØBSMONITERING. Ole Silkjær, Geolog Søndre Kildeplads, Kolding Bæredygtig vandindvinding i denne undersøgelse Beskyttelse af økosystemers levedygtighed
Læs mereTabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11 og 12.
Bilag 1 Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11 og 12. Kommunens effektive sagsbehandlingstid er sagsbehandlingstiden fratrukket
Læs mereVANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay
VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET: Konceptuelle betragtninger Loren Ramsay ATV Mødenr. 58 om Grundvandskvalitet H.C. Andersen Hotel, Odense 19. maj 2010 VANDINDVINDINGS INDFLYDELSE PÅ VANDKVALITET:
Læs mereNotat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: /
Notat 10. juli 2017 DPN/MSB / J-nr.: 211808 / 2409759 Store ændringer i liggetiderne på boligmarkedet I store dele af landet var liggetiderne lavere i de første seks måneder af 2017 i forhold til sidste
Læs mereGrundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1
Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter
Læs mereKan vådområder kompensere for effekten af vandindvinding?
Kan vådområder kompensere for effekten af vandindvinding? Detailstudie af vådområde på Borreby Møllebæk Temadag 4. marts 2013 Grundvandsets tilstand, klimaændringer og nye vandplaner Ole Munch Johansen,
Læs mereGrundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:
Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret
Læs mereFrederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS
Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF OPHØR AF INDVINDING PÅ BUNKEN KILDEPLADS PROJEKT Konsekvensanalyse af ophør af indvinding på Bunken kildeplads Frederikshavn Vand Projekt nr. 206233
Læs mereVVM FOR EN REGIONAL VANDFORSYNING
VVM FOR EN REGIONAL VANDFORSYNING Vandressourcer, HOFOR ATV-vintermøde 2014 DE NÆSTE 20 MINUTTER Kort præsentation af projektet og en lille historisk gennemgang af de skiftende myndighedsforhold Gennemgang
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereFerskvandets Kredsløb, NOVA 2003 Temarapport. Evaluering af rapportudgave, 10/6 2002
Ferskvandets Kredsløb, NOVA 2003 Temarapport Evaluering af rapportudgave, 10/6 2002 Introduktion GEUS har bedt Dansk Vandressource Komité (DVK) arrangere en temadag og sammensætte et evalueringspanel,
Læs mereTabel 1: Fortsættes:
Bilag 1 Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Kommunens effektive sagsbehandlingstid er sagsbehandlingstiden
Læs mereVejret i Danmark - marts 2017
Vejret i Danmark - marts 2017 Varm med overskud af nedbør og underskud sol ift. gennemsnit 2006-15. Næsthøjeste maksimumtemperatur i en marts måned siden 1874. Midlet af de daglige maksimum- og minimumtemperaturer
Læs mereMODELLERING AF HISTORISK VANDBALANCE I KØBENHAVNS AMT ÅR
MODELLERING AF HISTORISK VANDBALANCE I KØBENHAVNS AMT ÅR 185-23 Hydrogeolog, cand.scient. ph.d. studerende Jan Jeppesen Aarhus Universitet / Watertech a/s Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Watertech
Læs mereDanskernes afstand til nærmeste skadestue
Louise Kryspin Sørensen og Morten Bue Rath 31. August 2011 Danskernes afstand til nærmeste skadestue Antallet af skadestuer er halveret fra 69 skadestuer i 199 til 3 skadestuer i 2011. Dette afspejler
Læs mereMotorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser
Motorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser Baggrund Ansøgningen Der er ansøgt om etablering af en motorsportsbane på Bornholm og kommunen har foreslået
Læs mereBilag 1 Løsning Vandværk
Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m
Læs mereBekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse
BEK nr 7 af // (Gældende) Udskriftsdato:. maj 9 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. -7995 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse,
Læs mereRevision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING
Revision af indsatsplan i Greve Kommune I ET OMRÅDE MED INTENSIV VANDINDVINDING Tommy Koefoed, civilingeniør, Koordinator for miljø ATV 28. november 2017 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende
Læs mereTabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16.
Bilag 1 Tabel 1: Opgørelse af den effektive sagsbehandlingstid i måneder for afgørelser meddelt efter husdyrgodkendelseslovens 11, 12 og 16. Kommunens effektive sagsbehandlingstid er sagsbehandlingstiden
Læs mereGrundvand og statslige vandområdeplaner
Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde
Læs mereFarvel til minimumsafstrømningen?
Farvel til minimumsafstrømningen? Vurdering af recipientbæredygtighed vha. nye biologiske kvalitetselementer for vandløb fra DCE Hans Jørgen Henriksen, GEUS Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry
Læs mereSÅRBARHED HVAD ER DET?
SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET
Læs mere