STUDIUM BIBEL. Retfærdiggørelse af tro alene: Romerbrevet ISSN ISBN

Transkript

1 ISSN ISBN BIBEL Retfærdiggørelse af tro alene: Romerbrevet STUDIUM Oktober November December 2017

2 4. KVARTAL 2017 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 4. kvartal Forfatter Retfærdiggørelse af tro alene: Romerbrevet De ansatte i Generalkonferensens sabbatsskoleafdeling SYVENDE DAGS ADVENTISTKIRKEN, DANMARK 2017 Dansk Bogforlag, Nærum ISBN ISSN

3 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN Udgiver: Adventistkirken, sabbatsskoleafdelingen Forfattere: De ansatte i Generalkonferensens sabbatsskoleafdeling Oversættelse: Marit Birch Petersen Aktiviteter og dialog: Paul Birch Petersen Korrektur: Elsebeth Daugaard Grafisk opsætning: Bente Skov Schledermann Tryk: TopTryk Grafisk 2017 General Conference of Seventh-day Adventists. Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af Bibelstudium for sabbatsskolen må redigeres, ændres, omformes, tilpasses, oversættes, gengives eller udgives af nogen enkeltperson eller organisation uden forudgående skriftlig godkendelse fra The General Conference of Seventh-day Adventists. Divisionskontorerne under The General Conference of Seventh-day Adventists har ret til at sørge for oversættelse af Bibelstudium for sabbatsskolen efter særlige retningslinjer. Ophavsretten til sådanne oversættelser og deres udgivelse forbliver hos Generalkonferensen. Seventh-day Adventist, Adventist og flammelogoet er registrerede varemærker tilhørende The General Conference of Seventh-day Adventists og må ikke benyttes uden forudgående godkendelse af Generalkonferensen.

4 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING TIL 4. KVARTAL oktober 14. oktober 21. oktober 28. oktober 4. november 11. november 18. november 25. november 2. december 9. december 16. december 23. december 30. december 1. Apostlen Paulus i Rom Striden Menneskenes tilstand Retfærdiggørelse af tro Abrahams tro Adam og Jesus Sejr over synd Hvem er mennesket i Rom 7? Ingen fordømmelse Løftets børn De udvalgte Overvind det onde med det gode Kristen livsførelse

5 4. KVARTAL 2017 Her står vi: Luther og Romerbrevet I denne måned er det fem hundrede år siden den 33 år gamle teologiprofessor Martin Luther opslog sine 95 teser. Og selv om det til at begynde med kun var hans hensigt at tilbagevise en pavelig svindler, som drænede Luthers menighed ved at sælge aflad, blev Luthers provokerende handling den gnist, der tændte reformationens ild, og verden har ikke været den samme siden. Meget er selvfølgelig ændret siden den dag i Men hvad der ikke er forandret er Guds Ord og de sandheder, der gav Luther det teologiske grundlag for at udfordre Romerkirken og give millioner af mennesker det store budskab om frelse ved tro alene. Centralt i dette teologiske grundlag står Romerbrevet, som vi skal studere i dette kvartal. Luther skrev i sin kommentar til Romerbrevet: Dette brev er det Ny Testamentes vigtigste skrift og det allerklareste evangelium. Det fortjener, at en kristen ikke blot lærer det ordret udenad, men hver dag beskæftiger sig med det som dagligt brød for sjælen. Det var i Romerbrevet, at Luther fandt den store sandhed om retfærdiggørelse ved tro alene. Det var heri, at denne mand, som kæmpede med frelsesvished, opdagede den store sandhed ikke alene i Romerbrevet, ikke alene i Det Nye Testamente, men i hele Bibelen: sandheden om frelsesplanen, som var givet os i Kristus Jesus for evige tider siden (2 Tim 1,9). Denne sandhed består i, at frelse kun findes i Kristi retfærdighed. Det er en retfærdighed, der bliver tilregnet os gennem tro, en retfærdighed, der gives os uafhængigt af lydighed mod loven. Eller som Paulus så tydeligt udtrykte det i Romerbrevet: For vi mener, at et menneske gøres retfærdigt ved tro, uden lovgerninger (Rom 3,28). Det var også i forhold til denne sandhed, at Luther i sin trods imod denne verdens magter og myndigheder og det romerske hierarki stod frem ved rigsdagen i Worms i 1521 og sagde: Jeg hverken kan eller vil tilbagekalde noget, for det er hverken sikkert eller bringer frelse at gøre noget mod sin samvittighed. Gud hjælpe mig, Amen. 4

6 INDLEDNING Heller ikke i dag kan trofaste protestanter gøre andet end at holde fast ved Guds Ord mod enhver ubibelsk tradition og lære. Der er ingen tvivl om, at kristendommen har gjort store fremskridt siden Luthers dage og har befriet sig selv fra århundreders overtro og falske læresætninger, der ikke alene fordrejede evangeliet, men faktisk også tog dets plads. Alligevel gik reformationen i stå i mange år, Nogle steder blev den erstattet med kold formalisme, andre steder vendte mennesker faktisk tilbage til Romerkirken. Og i dag lever vi i en økumenisk og pluralistisk tidsalder, hvor mange af de specielle sandheder, der fremskyndede reformationen, er blevet diffuse og skjult under et læs af semantiske kneb. Derved skjules de grundlæggende forskelle med Romerkirken, forskelle, der betyder lige så meget i dag som på Luthers tid. Profetierne i Dan 7,23-25; 8,9-12 og Åb 13 og 14 tillige med det vigtige budskab om retfærdiggørelse af tro, som vi finder det i Romerbrevet viser, hvordan de, der er tro imod Bibelen, må holde fast ved de sandheder, vores protestantiske forfædre forsvarede med livet som indsats. Vi er syvendedags adventister, og vi bygger på princippet om sola scriptura, ved Skriften alene; vi afviser derfor alle forsøg på at trække de kristne tilbage til Rom og en førreformatorisk tro, Skriften peger os i den modsatte retning (Åb 18,4), og vi går fremad i den retning, mens vi forkynder det evige evangelium (Åb 14,6) for verden. Det er det samme evangelium, som inspirerede Luther for 500 år siden. 5

7 1 TIL SABBATTEN 7. OKTOBER 2017 Apostlen Paulus i Rom Ugens vers Introduktion Først og fremmest takker jeg min Gud ved Jesus Kristus for jer alle, fordi der i hele verden forkyndes om jeres tro (Rom 1,8). Det er vigtigt for den, der studerer Romerbrevet, at forstå brevets historiske baggrund. Det er altid vigtigt at kende baggrund og sammenhæng, når vi ønsker at forstå Guds Ord. Det er nødvendigt at forstå de emner, der behandles. Paulus skrev til en bestemt gruppe kristne på et bestemt tidspunkt af en bestemt årsag. Det vil være en stor fordel for vores studium at kende så meget som muligt til denne årsag. Lad os derfor gå tilbage i tiden. Lad os forestille os Rom i det første århundrede e.kr. og blive medlemmer af menigheden der. Lad os dernæst, som medlemmer af menigheden i det første århundrede, lytte til Paulus og de ord, Helligånden gav ham at formidle til de troende i Rom. Men uanset hvor lokale og umiddelbare de problemstillinger var, som Paulus behandlede, er principperne bag dem i dette tilfælde spørgsmålet: hvordan bliver et menneske frelst? universelle. Det er rigtigt, at Paulus talte til en specifik gruppe mennesker og havde et bestemt emne i tanke, da han skrev sit brev. Men som vi ved, blev hans ord lige så relevante for Martin Luther mange århundreder senere i en helt anden sammenhæng og tid, som de var for Paulus, da han skrev dem. Og de har også betydning for os i dag. Ugens tekster Rom 15,20-27 ApG 28,17-31 Fil 1,12 Rom 1,7 Ef 1 Rom 15,14 6

8 SØNDAG 1. OKTOBER 2017 Apostlen Paulus brev Rom 16,1-2 antyder, at Paulus sandsynligvis skrev sit brev til romerne i den græske by Kenkreæ. At Paulus nævner Føbe, gør det sandsynligt, at han befandt sig i denne by, da han skrev Romerbrevet. Paulus rejste meget, og hvis vi ved, hvor han opholdt sig på et givet tidspunkt, giver det os et fingerpeg om datoen, da brevet blev skrevet. Paulus oprettede menigheden i Korinth under sin anden missionsrejse i årene e.kr. (se ApG 18,1-18). På sin tredje rejse (53-58 e.kr.) besøgte han igen Grækenland (ApG 20,2-3) og modtog en gave for de hellige i Jerusalem imod slutningen af rejsen (Rom 15,25-26). Derfor blev Romerbrevet sandsynligvis skrevet i de første måneder af år 58 e.kr. ApG 18,23 Hvilke andre betydningsfulde menigheder besøgte Paulus på sin tredje missionsrejse? Under sit besøg hos menighederne i Galatien opdagede Paulus, at falske lærere under hans fravær havde overbevist medlemmerne om at lade sig omskære og holde andre dele af Moseloven. I sin frygt for, at hans modstandere også skulle nå til Rom før ham, skrev Paulus Romerbrevet for at forhindre, at den samme tragedie indtraf i Rom. Det antages, at Galaterbrevet også blev skrevet fra Korinth under Paulus tre måneder lange ophold på hans tredje missionsrejse, og at det skete kort tid efter hans ankomst dertil. I sit brev til romerne fremsatte Paulus de store principper i evangeliet. Han fastslog sin holdning til de spørgsmål, der oprørte de jødekristne og de hedningekristne menigheder, og viste, at det håb og de løfter, som engang i særlig grad havde tilhørt jøderne, nu også blev tilbudt hedningerne. (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 373). Som vi tidligere nævnte, er det vigtigt for studiet af en hvilken som helst bog i Bibelen at vide, hvorfor den blev skrevet. Altså hvilken situation den havde til hensigt at behandle. Det er derfor af betydning for vores forståelse af Romerbrevet at vide, hvilke spørgsmål der optog sindene i både de jødekristne og de hedningekristne menigheder. Vi vil se nærmere på disse spørgsmål i næste uges studium. Til at tænke over Hvilke emner bliver din menighed oprørt over lige nu? Er det mest en indre eller en ydre trussel? Hvilken rolle spiller du i disse debatter? Hvor ofte har du standset op og overvejet din egen rolle, din stilling og din holdning i de konflikter, du møder? Hvorfor er en sådan selvvurdering vigtig? 7

9 MANDAG 2. OKTOBER 2017 Paulus ønske om at besøge Rom Der er ingen tvivl om, at personlig kontakt i de fleste tilfælde er den bedste måde at kommunikere på. Vi kan ringe, sende , tekste eller Skype, men ansigt til ansigt er stadigvæk den bedste måde at kommunikere på. Derfor fortæller Paulus i sit brev til romerne, at han havde til hensigt at besøge dem personligt. Han ønskede, at de skulle vide, at han kom og hvorfor. Rom 15,20-27 Hvilke grunde giver Paulus for ikke at have besøgt Rom tidligere? Hvad fik ham til at beslutte sig for at komme, da han gjorde? Hvor centralt stod mission i hans overvejelser? Hvad kan vi lære om mission og vidnetjeneste fra Paulus ord i de vers, du lige har læst? Hvilken interessant og vigtig pointe kommer Paulus med i Rom 15,27 med hensyn til jøder og hedninger? Den store hedningemissionær følte hele tiden, at han måtte bringe evangeliet til nye områder og efterlod andre til at arbejde de steder, hvor evangeliet var blevet grundfæstet. På den tid, hvor kristendommen var ung og arbejderne få, ville det have været spild af værdifulde missionskræfter for Paulus at blive ved med at arbejde i områder, hvor evangeliet allerede var blevet forkyndt. Han sagde: Blot har jeg sat en ære i kun at forkynde evangeliet dér, hvor Kristi navn ikke tidligere har lydt, for ikke at bygge, hvor andre har lagt grunden, men som der står skrevet de, som ikke har fået fortalt om ham, skal se, og de, som ikke har hørt, skal indse (Rom 15,20-21). Det var ikke Paulus hensigt at slå sig ned i Rom. Det var hans mål at nå Spanien med evangeliet. Han håbede at få støtte til denne opgave fra de kristne i Rom. Hvilket vigtigt princip kan vi finde mht. mission i det faktum, at Paulus søgte hjælp fra en etableret menighed for at drive mission i et nyt område? Til at tænke over Læs Rom 15,20-27 igen. Læg mærke til, hvor stort Paulus ønske om at tjene var. Hvad motiverer dig og dine handlinger? Hvor stor interesse har du i at tjene? 8

10 TIRSDAG 3. OKTOBER 2017 Paulus i Rom Og da vi var kommet ind til Rom, fik han tilladelse til at bo for sig selv sammen med den soldat, der skulle bevogte ham (ApG 28,16). Hvad fortæller denne tekst om, hvordan Paulus til sidst kom til Rom? Hvad kan vi lære af det mht. de uventede og uønskede situationer, der ofte opstår i vores liv? Da Paulus endelig kom til Rom, var det som fange. Hvor sker det tit, at vores planer ikke virkeliggøres på den måde, vi forventede eller håbede, selv de planer, der blev lagt med de bedste intentioner. Paulus nåede til Jerusalem ved afslutningen af sin tredje missionsrejse og medbragte den gave til de fattige, som han havde indsamlet i menighederne i Europa og Lilleasien. Men der ventede ham uforudsete begivenheder. Han blev arresteret og lagt i lænker. Efter at have siddet i fængsel i Cæsarea i to år appellerede han til Cæsar. Omkring tre år efter sin arrestation ankom han til Rom, og det var højst sandsynligt ikke den måde, han havde forestillet sig, da han flere år tidligere skrev til menigheden i Rom, at han havde til hensigt at besøge dem. ApG 28,17-31 Hvad fortæller disse vers om Paulus tid i Rom? Hvad kan vi lære af det? Ikke gennem Paulus taler, men gennem hans lænker blev hoffet tiltrukket af kristendommen. Det var som fange, at han befriede så mange sjæle fra de bånd, der holdt dem fanget i syndens slaveri. Men det var ikke alt. Han sagde: I tillid til Herren har de fleste af brødrene ved mine lænker fået større mod til at tale ordet uden frygt (Fil 1,14). (Ellen White, Acts of the Apostles, s. 464). Til at tænke over Hvor mange gange har du oplevet uventede forviklinger i dit liv, der viste sig til sidst at føre til noget godt? (Se Fil 1,12.) Hvordan kan og bør disse erfaringer styrke dig i troen, så du også stoler på Gud i de situationer, hvor der ikke ser ud til at komme noget godt ud af det? 9

11 ONSDAG 4. OKTOBER 2017 De hellige i Rom Rom 1,7 Læs Paulus hilsen til menigheden i Rom. Hvilke principper om sandhed, teologi og tro kan vi finde i hans ord? Guds elskede. Det er sandt, at Gud elsker verden, men på en særlig måde elsker Gud dem, der har valgt ham, dem, der har reageret positivt på hans kærlighed. Vi ser dette også i den menneskelige sfære. Vi elsker på en særlig måde dem, der elsker os; der er en gensidig udveksling af kærlighed mellem dem og os. Kærlighed kræver et svar. Når dette svar ikke gives, begrænses kærligheden i sin fulde udstrækning. Kaldet til at være hellige. I nogle oversættelser er ordene til at være sat i kursiv for at indikere, at de er indsat af oversætterne. Men disse ord kan godt udelades uden at ændre meningen. Hvis de udelades, får vi udtrykket kaldet hellige ; det vil sige udnævnte hellige. Hellige er oversat fra det græske ord hagioi, som bogstaveligt betyder hellige personer. Hellig betyder indviet. En hellig person, er en, der er sat til side af Gud. Han eller hun har måske stadig lang vej at gå i sin helliggørelsesproces, men det faktum, at vedkommende har valgt Kristus som sin Herre, gør ham eller hende hellig i Bibelens brug af dette udtryk. Ef 1,4 Hebr 2,9 2 Pet 3,9 Paulus siger, at de var kaldet til at være hellige. Betyder det, at nogle mennesker ikke er kaldet? Hvordan kan disse bibeltekster hjælpe os til at forstå, hvad Paulus mener? Evangeliets store budskab er, at Kristi død var universel; han døde for alle mennesker. Alle er kaldet til at blive frelst i ham, kaldet til at være hellige fra før verdens grundvold blev lagt. Guds oprindelige hensigt var, at hele menneskeheden skulle finde frelse i Jesus. Den sidste ild i helvede var kun ment for Satan og hans engle (Matt 25,41). Det, at nogle ikke tager imod det, der er blevet tilbudt, gør ikke gaven mindre fantastisk, end en person formindsker en markedsplads overdådighed ved at begynde en sultestrejke der. Til at tænke over Selv før verdens grundvold blev lagt, kaldte Gud dig til at modtage frelse fra ham. Hvorfor bør du ikke lade noget som helst holde dig tilbage fra at tage imod dette kald? 10

12 TORSDAG 5. OKTOBER 2017 De troende i Rom Først og fremmest takker jeg min Gud ved Jesus Kristus for jer alle, fordi der i hele verden forkyndes om jeres tro (Rom 1,8). Vi ved ikke, hvordan menigheden i Rom blev til. Traditionen siger, at den blev stiftet enten af Peter eller Paulus, men det er uden historisk grundlag. Måske blev den stiftet af lægpersoner, som blev omvendt på pinsedagen i Jerusalem (ApG 2) og senere enten besøgte eller flyttede til Rom eller måske af kristne, der flyttede til Rom og vidnede om deres tro i verdens hovedstad. Det er overraskende, at der få årtier efter pinsedagen fandtes en menighed, som var kendt så vidt omkring, selv om den ikke havde haft besøg af nogen apostel. Til trods for modstand var der tyve år efter Kristi korsfæstelse en levende, oprigtig menighed i Rom. Denne menighed var stærk og ivrig, og Herren arbejdede for den. (Ellen White kommentar, The SDA Bible Commentary, 6. bind, s. 1067). Rom 15,14 Hvordan beskriver Paulus menigheden i Rom? Paulus vælger positivt at fremhæve tre punkter i de romerske kristnes erfaring: 1. Fulde af godhed. Ville folk sige det om vores egne erfaringer? Er det en overflod af godhed i os der tiltrækker andre menneskers opmærksomhed, når de møder os? 2. Fulde af fornøden indsigt. Bibelen understreger gentagne gange vigtigheden af indsigt, information og kundskab. Kristne formanes til at studere Bibelen og blive godt kendt med, hvad den lærer. Ordene Jeg giver jer et nyt hjerte betyder Jeg giver jer et nyt sind. En forandring af hjertet indbefatter altid en klar overbevisning om kristen pligt og forståelse af sandhed. (Ellen White, My Life Today, s. 24). 3. I stand til at vejlede hinanden. Ingen kan vokse åndeligt, hvis de er adskilt fra andre troende. Vi har brug for at være i stand til at opmuntre andre og samtidigt blive opmuntret af andre. Til at tænke over Hvordan er det med din menighed? Hvilket ry har den? Eller har den slet ikke noget ry? Hvad fortæller dit svar om din lokale menighed? Hvad kan du eventuelt gøre for at være med til at forbedre situationen? 11

13 FREDAG 6. OKTOBER 2017 Til videre studium Ellen White, Testimonies for the Church, 5. bind, The Mysteries of the Bible, s. 706 Ellen White, Acts of the Apostles, Salvation to the Jews, s The SDA Bible Dictionaty, s. 922 The SDA Bible Commentary, 6. bind s Menneskehedens frelse er ikke et resultat af en guddommelig tilføjelse eller improvisation, der blev nødvendig på grund af en uventet vending, efter at synden opstod. Tvært imod kommer den fra en guddommelig plan om menneskenes frelse, lagt før verdens grundvold blev lagt (1 Kor 2,7; Ef 1,3.14; 2 Thess 2,13-14) og rodfæstet i Guds evige kærlighed til menneskene (Jer 31,3). Denne plan omfatter evigheden i fortiden, den historiske nutid og evigheden i fremtiden. Den indbefatter kendsgerninger og velsignelser som udvælgelse og forudbestemmelse til at blive Guds hellige folk og Kristus lig, forløsning og tilgivelse, sammenfatningen af alle ting i Kristus, besegling med Helligånden, modtagelse af den evige arv samt herliggørelse (Ef 1,3-14). Centralt for frelsesplanen er Jesu lidelse og død, som ikke var et historisk uheld eller blot følgerne af menneskers beslutning, men var rodfæstet i Guds frelsende mål (ApG 4,27-28). Jesus var i sandhed det slagtede lam fra verden blev grundlagt (Åb 13,8). (The Handbook of Seventh-day Adventist Theology (Hagerstown, Md.: Review and Herald Publishing, 2000), s ). Spørgsmål til drøftelse 1. Tal sammen i klassen om Reformationens betydning. Tænk især over følgende spørgsmål: Hvor anderledes ville verden være i dag uden reformationen? 2. Tænk grundigt over tanken om, at vi blev kaldet til frelse, selv før verden blev grundlagt (se også Tit 1,1-2; 2 Tim 1,8-9). Hvorfor bør denne tanke være opmuntrende for os? Hvad fortæller det os om Guds kærlighed til alle mennesker? Hvorfor er det så tragisk, når mennesker afviser det, Gud i så stor kærlighed har tilbudt dem? 3. Tal sammen i klassen om spørgsmålet sidst i torsdagsafsnittet. Hvordan kan din klasse være med til at forbedre jeres menigheds ry, hvis det er nødvendigt? 12

14 DIALOG TIL SABBATTEN 7. OKTOBER 2017 Aktiviteter og dialog Guds Ord og klassens aktiviteter Endnu et nyt kvartal. Denne gang er emnet Romerbrevet, der ligesom sidste kvartals studium af Galaterbrevet er inspireret af 500 året for reformationens begyndelse. Selv om de to breve har lighedspunkter, er det værd at bemærke forskellene. Her er nogle forslag til din klasses studium og aktiviteter i kvartalet. Prøv som altid at samle specifikke spørgsmål til bibelteksten og finde anledninger til at besvare dem. - Romerbrevet er til tider meget vanskeligt, og ned igennem historien er det blevet fortolket på mange forskellige måder. Det er stadig tilfældet. Måske kan det være nyttigt at invitere en ekspert til at give klassen en oversigt over de forskellige perspektiver, bibellæsere har lagt mærke til i dette brev. Saml citater om Romerbrevet fra kendte teologer, Martin Luther naturligvis indbefattet. Saml Ellen White citater, hvor hun anvender Romerbrevet. - Bed et eller flere af klassens medlemmer om at samle nogle få historiske oplysninger om Rom og Romerriget i datiden, evt. illustreret med billeder og kort. Planlæg en fællesspisning for klassen Lad evt. nogle af medlemmerne i klassen være på udkig efter interessante nyhedsklip eller indslag i medierne om Luthers betydning. - Drøft, hvordan I vil vurdere dem fra en adventistisk synsvinkel. - Planlæg evt. med klassen/menigheden/præsten et offentlig program med udgangspunkt i dette emne, der omtales så meget i medierne. En måske anderledes ide ville være at arrangere et sangprogram, hvor nogle af Luthers salmer synges, på nye og gamle melodier, og hvor der gives lidt baggrund for disse sange. Guds Ord Læs Rom 1,1-15 sammen. Lektien bruger tid på vers 7, og senere i kvartalet studeres vers mere detaljeret. Tal derfor sammen om betydningen af de øvrige vers i Paulus indledning. 13

15 DIALOG TIL SABBATTEN 7. OKTOBER Hvordan fremhæver Paulus Jesu menneskelige oprindelse? - Hvad er givet som begrundelsen for hans guddommelighed? - Hvad menes der mon med udtrykket troslydighed? Uddybende spørgsmål Personligt kristenliv Mødet med dagligdagen Hvis vi ikke skammer os ved evangeliet, bør vi så være stolte over det? - Hvilke sider ved evangeliet og kristendommen føler du mulighed for at fremhæve med en vis stolthed? Er der sider, du helst vil undgå at blive gjort opmærksom på? - Indsæt ordene adventbudskabet og Adventistkirken i stedet for evangeliet og kristendommen i spørgsmålet! Hvad er da dit svar? Hvem takker du Gud for i dine bønner? Prøv i dette kvartal, ligesom Paulus, regelmæssigt at takke Gud for andre mennesker, som du møder til daglig. Har du været i situationer, hvor du - skammede dig ved evangeliet? - skammede dig ved bekendende kristnes opførsel? - skammede dig ved din egen opførsel? NOTER 14

16 NOTER TIL SABBATTEN 7. OKTOBER

17 2 Striden TIL SABBATTEN 14. OKTOBER 2017 Ugens vers Introduktion For loven blev givet ved Moses, nåden og sandheden kom ved Jesus Kristus (Joh 1,17). Den tidlige kristne kirke bestod for det meste af jøder, som ikke et øjeblik mente, at de ved at acceptere Jesus, som den jødiske messias, på en eller anden måde forlod deres fædres tro eller de pagtsløfter, som Gud havde givet sit folk. Og det viste sig, at de havde ret. Problemstillingen for de tidlige jødekristne drejede sig ikke om, hvorvidt jøder var nødt til at blive kristne for at tage imod Jesus. Problemet var, hvorvidt hedninger var nødt til at blive jøder, før de kunne tage imod Kristus. Kun senere, ved apostelmødet i Jerusalem, havde man et solidt svar. De besluttede, at man ikke skulle besvære hedningerne med en mængde love og regler. Det vil sige, hedningerne behøvede ikke først at blive jøder for at modtage Jesus. På trods af denne afgørelse var der alligevel nogle lærere, der blev ved med at plage menighederne ved at påstå, at de hedninger, der var blevet omvendt til troen, skulle overholde disse love og regler, deriblandt også omskærelse (en procedure, der ikke ville gøre det specielt attraktivt for en voksen at tilslutte sig kirken). De mente, at disse hedninger for at få del i pagtsløfterne skulle overholde mange af de love og regler, som blev opfattet som nødvendige for at tilhøre Israels folk. Hvad var problemerne, og hvordan blev de løst? Ugens tekster Hebr 8,6 Matt 19,17 Åb 12,17 3 Mos 23 ApG 15,1-29 Gal 1,

18 SØNDAG 8. OKTOBER 2017 En bedre pagt Hebr 8,6 Hvad er budskabet i dette vers? Hvordan skal vi forstå, hvad disse bedre løfter er? Den største forskel mellem Det Gamle Testamentes og Det Nye Testamentes religion er måske det faktum, at den nytestamentlige periode blev indledt ved, at Messias, Jesus fra Nazaret, kom. Han var sendt af Gud for at være vores frelser. Mennesker kunne ikke ignorere ham og samtidigt forvente at blive frelst. Kun gennem den forsoning, han tilbød, kunne deres synder blive tilgivet. Kun ved at få tilregnet hans fuldkomne liv kunne de stå for Guds domstol uden fordømmelse. Frelse kunne med andre ord kun opnås ved Jesu retfærdighed, intet andet. De gammeltestamentlige hellige så frem til den messianske tidsalders velsignelser og løftet om frelse. På Det Nye Testamentes tid stod mennesker over for spørgsmålet: Ville de acceptere Jesus fra Nazaret, som Gud havde sendt som Messias, deres frelser? Hvis de troede på ham det vil sige, hvis de tog imod ham som den, han virkelig var, og overgav sig til ham ville de blive frelst gennem den retfærdighed, som han uden vederlag tilbød dem. Men de moralske krav er uændret i Det Nye Testamente, for disse byggede på Guds og Kristi karakter. Lydighed mod Guds morallov er lige så meget en del af den nye pagt, som det er af den gamle. Matt 19,17 Åb 12,17; 14,12 Jak 2,10-11 Til at tænke over Hvad siger disse tekster om moralloven i Det Nye Testamente? Samtidigt ophørte hele samlingen af rituelle og ceremonielle love, som var specifikt givet til Israel og direkte knyttet til den gamle pagt, og som alle pegede frem til Jesus og hans død og tjeneste som ypperstepræst, med at gælde, da en ny ordning blev introduceret; en ordning var baseret på bedre løfter. Et af Paulus primære mål med sit brev til romerne var at hjælpe både jøder og hedninger til bedre at forstå, hvad det involverede at skifte fra jødedommen til kristendommen. Det ville tage tid at foretage et sådant skift. Mange af de jøder, der havde taget imod Jesus, var endnu ikke klar til de store forandringer, der skulle komme. Tænk over nogle af dine yndlingsløfter fra Bibelen. Hvordan anvender du dem? Hvilke valg foretager du, som kan stå i vejen for, at disse løfter kan blive opfyldt i dit liv? 17

19 MANDAG 9. OKTOBER 2017 Jødiske love og regler Tag dig tid til at skimme igennem 3. Mosebog (se fx på 3 Mos kap. 12, 16 og 23). Hvad kommer du til at tænke på, når du læser alle disse regler og love og ritualer? Hvorfor ville det være næsten muligt at følge mange af dem på Det Nye Testamentes tid? Det kan være en hjælp for os at inddele gammeltestamentlige love i forskellige kategorier: (1) morallove, (2) ceremonilove, (3) civile love, (4) vedtægter og domskendelser og (5) sundhedslove. Denne inddeling er til dels kunstig. Nogle af disse kategorier er forbundet og overlapper faktisk i høj grad hinanden. Folk dengang opfattede dem ikke som adskilte og forskellige. Moralloven opsummeres i De Ti Bud (2 Mos 20,1-17). Denne lov opsummerer de moralske krav til menneskeheden. Disse ti bud bliver uddybet og anvendt i forskellige vedtægter og domskendelser i alle de fem Mosebøger. Disse eksempler viser, hvad det ville sige at holde Guds lov i forskellige situationer. Ikke ubeslægtede hermed er de civile love. Disse er også baseret på moralloven. De definerer en borgers forhold til civile myndigheder og ens medborgere. De specificerer også straffen for forskellige overtrædelser. Ceremoniloven styrede helligdomsritualerne og beskriver de forskellige ofringer og den enkelte borgers ansvar. Festdagene er angivet og deres overholdelse defineret. Sundhedslovene overlapper de andre love. De forskellige love, der har at gøre med urenhed, beskriver også ceremoniel urenhed; men de går også videre ved at beskrive hygiejne og sundhedsprincipper. Love, der har med ren og uren føde at gøre, er baseret på fysiske overvejelser. Jøderne betragtede sandsynligvis alle disse love i det store og hele som én samling, som alle kom fra Gud; men de har helt sikkert mentalt foretaget en vis form for skelnen. Gud havde talt direkte til folket om De Ti Bud. Det betød, at de var særligt vigtige. De andre love var givet gennem Moses. Helligdomsritualerne kunne kun overholdes, mens der var en helligdom i funktion. De civile love kunne i hvert fald for en stor del ikke længere iværksættes, efter at jøderne mistede deres selvstændighed og kom under en anden nations civile styre. Mange af de ceremonielle forordninger kunne ikke længere opfyldes, efter at templet blev ødelagt. Og efter Messias komme var mange af symbolerne opfyldt i Kristus og havde ikke længere nogen gyldighed. 18

20 TIRSDAG 10. OKTOBER 2017 Efter Moses skik ApG 15,1 1 Mos 17,10 Hvilket spørgsmål skabte splid i kirken? Hvorfor troede nogen, at dette ikke kun gjaldt for jødefolket? Mens apostlene sammen med prædikanter og lægfolk i Antiokia gjorde en seriøs indsats for at vinde mange for Kristus, lykkedes det visse jødekristne fra farisæernes parti at introducere et spørgsmål, som snart førte til en udbredt strid i kirken og bragte bestyrtelse blandt de hedningekristne. Med stor overbevisning påstod disse lærere, at man skulle omskæres og holde hele ceremoniloven for at blive frelst. Jøderne havde trods alt altid pralet af deres guddommeligt givne gudstjenester, og mange af dem, der var blevet omvendt til tro på Kristus, følte stadigvæk, at det var utænkeligt, at Gud, som tydeligt havde givet dem retningslinjer for deres gudsdyrkelse, ville anerkende nogen form for ændringer i dens detaljer. De insisterede på, at de jødiske love og ceremonier skulle inkorporeres i den kristne religions ceremonier. De havde svært ved at indse, at alle ofringerne kun pegede frem til Guds søns død, hvor forbillede mødte virkeligheden; og derefter var ritualer og ceremonier fra den mosaiske tidsperiode ikke længere bindende. ApG 15,2-12 Hvordan blev striden løst? Paulus henvendte sig til Gud for at få direkte vejledning, men han var altid parat til at anerkende den myndighed, der var givet til det fællesskab af troende, der repræsenterede Jesu legeme på jorden. Han følte behov for vejledning, og når der opstod vigtige sager, var han glad for at kunne præsentere disse for kirken og forene sig med sine brødre i at bede Gud om visdom til at foretage den rette beslutning. (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 200). Det er interessant, at Paulus, som ofte talte om sit profetiske kald og om, hvordan Jesus havde kaldet ham og givet ham en særlig opgave, var så villig til at samarbejde med menigheden som et hele. Uanset hvori hans kald bestod, indså han, at han var en del af hele kirken, og at han var nødt til at samarbejde med den så meget som muligt. Til at tænke over Hvordan er din holdning til kirkens ledelse? Hvor samarbejdsvillig er du? Hvorfor er samarbejde så vigtigt? Hvordan ville det fungere, hvis alle gjorde det, de selv ønskede, uafhængigt af resten af kirken? 19

21 ONSDAG 11. OKTOBER 2017 De hedningetroende ApG 15,5-29 Hvilken afgørelse traf rådet, og hvori bestod deres argumenter? Beslutningen gik imod judaisternes påstande. Disse mennesker insisterede på, at de omvendte hedninger skulle omskæres og holde hele ceremoniloven, og at de jødiske love og ceremonier skulle inkorporeres i den kristne religions ritualer. (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 189). Det er interessant at lægge mærke til, hvordan Peter i ApG 15,10 beskrev disse gamle love som et åg, som de ikke magtede at bære. Ville Gud, som havde givet disse love, gøre dem til at åg for sit folk? Det virker ikke logisk. Men ned igennem tiden havde nogle af folkets ledere gennem deres mundtlige overleveringer forandret lovenes tiltænkte velsignelser til byrder. Apostelmødet i Jerusalem forsøgte at spare hedningerne for disse byrder. Læg også mærke til, at der ikke var talt om eller stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt hedningerne skulle holde de Ti Bud. Det er svært at forestille sig, at rådet skulle bede hedningerne om ikke at spise blod, men at det var i orden at tilsidesætte budene om ægteskabsbrud eller drab eller lignende. ApG 15,20.29 Hvilke regler blev der lagt på de hedningekristne, og hvorfor netop disse specifikke regler? Selv om de jødekristne ikke skulle pålægge hedningerne deres regler og traditioner, ønskede rådet at sikre sig, at hedningerne ikke gjorde noget, der ville blive opfattet som stødende for de jøder, der var forenet med dem i Kristus. Apostlene og de ældste blev derfor enige om gennem et brev at instruere hedningerne om at holde sig fra kød, der ofres til afguder, fra blod, fra kød af kvalte dyr og fra utugt. Nogle mener, at fordi sabbatshelligholdelse ikke nævnes specifikt, må det have betydet, at det ikke gjaldt for hedningerne (men budene om falsk vidnesbyrd og drab blev selvfølgelig heller ikke specifikt nævnt, så det argument holder ikke). Til at tænke over Kan vi på forskellig måde komme til at pålægge andre mennesker unødvendige byrder, som handler mere om traditioner end om Guds bud? Hvordan kan det ske? Del dine tanker med klassen på sabbatten. 20

22 TORSDAG 12. OKTOBER 2017 Paulus og galaterne Selv om beslutningen ved apostelmødet var tydelig, var der nogle, der forsøgte at gå deres egen vej, og som blev ved med at påstå, at hedningerne skulle følge de jødiske traditioner og regler. Dette blev en meget alvorlig sag for Paulus; det var ikke kun et spørgsmål om troens ubetydelige detaljer. Det var kommet til at handle om en fornægtelse af selve Kristi evangelium. Gal 1,1-12 Hvor alvorligt er spørgsmålet for Paulus, idet han skriver til galaterne? Hvad bør det sige os om betydningen af dette spørgsmål? Som vi tidligere har nævnt, lå situationen i Galatien i høj grad til grund for indholdet i Romerbrevet. I Romerbrevet går Paulus videre med temaet fra Galaterbrevet. Nogle jødiske troende påstod, at den lov, som Gud havde givet gennem Moses, var betydningsfuld og skulle holdes af de hedningekristne. Paulus forsøgte at vise lovens sande placering og funktion. Han ønskede ikke, at disse mennesker skulle få fodfæste i Rom, ligesom de havde fået det i Galatien. Det er en oversimplicifering at spørge, om Paulus taler om ceremoniloven eller moralloven i Galaterbrevet og Romerbrevet. Historisk set drejede spørgsmålet sig om, hvorvidt man skulle kræve, at de troende af hedensk herkomst skulle omskæres og holde Moseloven. Apostelmødet i Jerusalem havde allerede tage en beslutning om dette; men nogle nægtede at følge denne beslutning. Der findes nogle, der i Paulus breve til galaterne og romerne ser bevis for, at moralloven, de Ti Bud (eller for at være helt nøjagtig, kun det fjerde bud) ikke længere gælder for de kristne. Men de overser hele pointen i brevene, overser den historiske sammenhæng og de spørgsmål, som Paulus behandlede. Som vi senere skal se, lagde Paulus vægt på, at frelse er af tro alene, ikke ved at holde loven, heller ikke moralloven. Men det er ikke det samme som, at moralloven ikke skal holdes. Det drejede sig aldrig om, hvorvidt de Ti Bud skulle holdes eller ej. De, som gør dette til et problem, læser et nutidigt spørgsmål ind i teksten, et spørgsmål, som Paulus aldrig beskæftigede sig med. Til at tænke over Hvad svarer du dem, der påstår, at loven ikke længere er bindende for de kristne? Hvordan kan du vise dem sandheden om sabbatten på en måde, der ikke går på kompromis med evangeliets sandhed? 21

23 FREDAG 13. OKTOBER 2017 Til videre studium Ellen White, The Acts of the Apostles, Jew and Gentile, s ; Apostasy in Galatia, s Ellen White, Patriarker og profeter, Lovgivningen på Sinaj, s. 155 Ellen White, Jesu liv, Det udvalgte folk, s Vores kirke oplever en tid med strid og uenighed, men det er ikke noget nyt. Selv i kristendommens første tid opstod der strid og uenighed blandt de troende. Og der var en strid, der kunne have ødelagt kirken lige fra begyndelsen, hvis den ikke var blevet løst. På grund af indflydelsen fra de falske lærere, der havde deres udgangspunkt blandt de troende i Jerusalem, greb splittelse, vranglære og sanselighed hurtigt om sig blandt de troende i Galatien. Disse falske lærere blandede jødiske traditioner med evangeliets sandhed. Idet de ignorerede den beslutning, der var blevet taget ved apostelmødet i Jerusalem, tilskyndede de kristne med hedensk herkomst til at overholde ceremoniloven. (Ellen White, The Acts of the Apostles, s. 383). Spørgsmål til drøftelse 1. Se på jeres svar på spørgsmålet fra onsdagsafsnittet sammen i klassen. På hvilke måder kan du i menigheden eller i dit eget hjem eller i dit liv komme til at lægge unødige byrder på andre (eller dig selv)? Hvordan kan vi blive klar over, at vi gør det? Hvordan ser vi, om vi er gået for langt i den anden retning at vores livsstil og principper ikke længere genspejler det høje kald, vi har i Kristus? 2. Nævn nogle af de argumenter, der bruges til at påstå, at De Ti Bud ikke længere gælder for de kristne i dag? Hvad bør vi svare på disse argumenter? Hvordan kan det være, at mange af dem, der fremkommer med disse argumenter, egentlig ikke lever, som om de tror, at De Ti Bud ikke længere gælder? 3. Læs Gal 1,1-12 igen. Læg mærke til, hvor kompromisløs, hvor dogmatisk og hvor glødende Paulus var med hensyn til sin opfattelse af evangeliet. Hvorfor bør vi i forhold til visse trospunkter stå urokkeligt fast, især i en tid med pluralisme og relativisme? Hvordan viser det, at der er visse læresætninger, man aldrig kan gå på kompromis med? Tal sammen i klassen om de spørgsmål, der førte til Reformationen. Hvilke grundlæggende forskelle er endnu ikke blevet løst?

24 DIALOG TIL SABBATTEN 14. OKTOBER 2017 Aktiviteter og dialog Guds Ord Denne uges lektie beskæftiger sig mest med baggrund for Romerbrevet, mindre direkte med teksterne i brevet. Da vi til næste uge har fokus på de første tre kapitler, kan det være godt allerede nu at få et overblik over deres indhold i store træk, før næste uge tilføjer flere detaljer. Læs Rom 1,18-3,20 igennem, enten for dig selv eller sammen med andre fra klassen. - Læg mærke til, at denne store sektion er indrammet på hver side af 1,17 og 3,21, der begge taler om, at Guds retfærdighed åbenbares af tro. - Prøv at sammenfatte hovedindholdet af 1,18-3,20 i overskrifter, fx Hvad er hovedtanken i 1,18-2,16? Hvad er hovedtanken i 2,17-3,20? Læs 5 Mos 4,12-14, hvor Moses giver et resume af lovgivningen på Sinaj. - Hvordan vil du kort karakterisere forskellen mellem de Tid Bud og alle de andre love givet til Israels folk, baseret på disse vers og på fortællingen om Sinaj i 2 Mos 19-20? Hvor skulle de andre love holdes? Hvor gælder de Ti Buds principper? Prøv at få et overblik over Romerbrevet fra kapitel Hvad er Paulus hovedemne i kapitlerne 9-11? - Hvad er hans hovedsag i de foregående kapitler? Drøft sammen i klassen, hvordan I kan beskrive dette med nogle få ord. Uddybende spørgsmål Tænk over forholdet mellem Israels folk/jødefolket som Guds folk og den kristne menighed. - Er den kristne kirke en erstatning af jødefolket - eller en fortsættelse? Hvad var Guds oprindelige hensigt med at udvælge Abrahams efterkommere som sit særlige ejendomsfolk? - Har jøder samme adgang til frelsen som andre? Hvordan kan vi som kristne undgå antisemitisme og samtidigt fastholde, at der ikke er frelse i noget andet navn end Jesu navn? (jf. ApG 4,12) 23

25 DIALOG TIL SABBATTEN 14. OKTOBER En del kristne fremstiller Guds plan med frelseshistorien således: Evangeliet erstattede loven, den kristne kirke erstattede jødefolket, de kristne erstattede jøderne, søndagen erstattede sabbatten osv. Hvordan ser du/i på en sådan fremstilling? Forstå det bedre Mange mennesker har det indtryk, at omskærelsen var en del af helligdommens ceremonier, der pegede frem til Jesus. Det var ikke tilfældet: omskærelsen var ikke en del af offertjenesten som sådan. Mange tror også, at dåben i den første menighed erstattede omskærelsen. Det er heller ikke tilfældet. Hedninger, som ønskede at tilslutte sig den jødiske synagoge, skulle (1) bringe et offer, (2) lade sig døbe, og hvis de var mænd, (3) lade sig omskære. For at tilslutte sig den kristne menighed skulle man (1) anerkende det offer, Jesus havde bragt en gang for alle, og (2) lade sig døbe. Omskærelsen var ikke længere krævet, fordi overholdelsen af alle de jødiske renhedslove ikke længere var nødvendige. Man kunne være kristen uden at være jøde. Baggrund Ud fra indledningen til Romerbrevet (se fx 1,5) og dets opbygning ser mange forskere i dag Paulus hovedhensigt med Romerbrevet som følgende: at præsentere det kristne evangelium på en sådan måde, at der gives en god begrundelse for apostlens missionsvirksomhed, nemlig at bringe evangeliet til hedningerne and hjælpe dem til troslydighed. NOTER 24

26 NOTER TIL SABBATTEN 14. OKTOBER

27 3 TIL SABBATTEN 21. OKTOBER 2017 Menneskenes tilstand Ugens vers Introduktion For alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud (Rom 3,23). Meget tidligt i Romerbrevet ønsker Paulus at fastslå en afgørende sandhed, der står centralt i forhold til evangeliet, nemlig menneskehedens sørgelige tilstand. Denne tilstand eksisterer, fordi vi alle lige fra syndefaldet og fremefter er blevet besmittet med synd. Den er en lige så stor del af vores gener som vores øjenfarve. Martin Luther skrev følgende i sin kommentar til Romerbrevet: Udtrykket alle har syndet må opfattes på en åndelig måde; det vil sige, ikke som mennesker synes i egne eller andres øjne, men som de står for Gud. De har alle syndet, både dem, som i menneskers øjne tydeligt er overtrædere, og dem, som både i egne og andres opfattelse synes retfærdige. De, som udfører ydre gode gerninger, gør det på grund af frygt for straf eller af kærlighed til vinding og ære eller måske på grund af glæden ved en bestemt ting, men ikke ud fra et villigt sind. På denne måde beskæftiger mennesket sig hele tiden med ydre gode gerninger skønt indadtil fuldstændigt gennemsyret af syndige ønsker og onde lyster, som står i modstrid til gode gerninger. (Martin Luther, Commentary on Romans, translated by J. Theodore Mueller (Grand Rapids, Mich.: Kregel Publications, 1976), s. 69). Ugens tekster Rom 1, Rom 2, Rom 3,

28 SØNDAG 15. OKTOBER 2017 Guds kraft For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for jøde først, og for græker. For i det åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro som der står skrevet: Den retfærdige skal leve af tro (Rom 1,16-17). Hvad siger disse vers til dig? Hvordan har du erfaret de løfter og det håb, de indeholder? Der er en række nøgleord i dette afsnit: 1. Evangeliet. Dette ord er oversat fra et græsk ord, der betyder godt budskab eller gode nyheder. Disse gode nyheder er her, at Messias er kommet. Kristus kommer fra græsk og er en oversættelse af ordet Messias. Mennesker kan frelses ved at tro på ham. Det er i Jesus og hans fuldkomne retfærdighed, ikke i os selv, end ikke i Guds lov, at vi kan finde frelse. 2. Retfærdighed. Dette ord fortæller om, hvordan mit forhold til Gud kan være i orden. Hvordan det specifikt bruges i Romerbrevet, vil vi se på i vores studium af denne bog. Det skal understreges, at i Rom 1,17 omtales retfærdighed som Guds retfærdighed, en retfærdighed Gud selv har bragt til veje. Vi vil se, at dette er den eneste form for retfærdighed, der er god nok til at give os et løfte om evigt liv. 3. Tro. Ligesom på dansk kommer udsagnsordet og navneordet for tro på græsk af den samme rod (pisteuo og pistis). Vi vil komme nærmere ind på betydningen af tro i forhold til frelse i vores videre studium af Romerbrevet. Til at tænke over Kæmper du af og til med frelsesvished? Er der tidspunkter, hvor du spørger dig selv, om du er frelst eller ej, eller om du i det hele taget kan blive frelst? Hvad skyldes denne frygt? Hvad baseres den på? Er den baseret på virkeligheden? Det vil sige, lever du et liv, der fornægter din trosbekendelse? Hvis det er tilfældet, hvilke valg må du da foretage for at modtage de løfter og den vished, du kan finde hos Jesus? 27

29 MANDAG 16. OKTOBER 2017 Alle har syndet Rom 3,23 Hvorfor er det så let for os som kristne i dag at tro denne tekst? Hvad kan også få nogen til at stille spørgsmålstegn ved sandheden i denne tekst? Utroligt nok findes der mennesker, der faktisk tvivler på tanken om menneskenes syndighed og påstår, at folk i bund og grund er gode. Problemet skyldes en manglende forståelse af, hvad sand godhed er. Vi kan sammenligne os med andre og føle os godt tilpas. Vi kan trods alt altid finde nogen at sammenligne os med, der er værre end os selv. Men det betyder ikke, at vi er gode. Når vi sammenligner os med Gud og med hans hellighed og retfærdighed, kan ingen af os ende med andet end en overvældende følelse af afsky og væmmelse for os selv. Rom 3,23 taler også om herligheden fra Gud. Dette udtryk er blevet fortolket på forskellige måder. Den enkleste fortolkning er måske at give dette udtryk den betydning, det har i 1 Kor 11,7: Han [manden] er Guds billede og afglans. På græsk kan ordet for herlighed løseligt sidestilles med ordet billede. Synd har ødelagt Guds billede i menneskene. Syndige mennesker er ikke i stand til fuldt ud at genspejle Guds billedes herlighed. Rom 3,10-18 Har tingene ændret sig i vore dage? Hvilken af disse beskrivelser passer bedst på dig som du ville være, hvis du ikke havde Kristus i dit liv? Uanset hvor dårligt det står til med os, er vores situation ikke håbløs. Vores første skridt må være, at vi erkender vores totale syndighed og hjælpeløshed, og at vi i og af os selv ikke kan gøre noget ved det. Det er Helligåndens gerning, der bringer os til en sådan erkendelse. Hvis synderen ikke modsætter sig Ånden, vil han lede synderen til at fjerne sin maske af selvforsvar, forstillelse og selvretfærdighed og få vedkommende til at kaste sig i Kristi arme og trygle om hans nåde: Gud, vær mig synder nådig! (Luk 18,13). Til at tænke over Hvornår tog du sidst et grundigt og nøgternt kig på dig selv, dine motiver, dine gerninger og dine følelser? Det kan være en meget foruroligende erfaring. Hvad er vores eneste håb? 28

30 TIRSDAG 17. OKTOBER 2017 Fremgang? Ved begyndelsen af det tyvende århundrede havde folk den ide, at menneskeheden var ved at forbedre sig, moralen var i fremgang. Videnskab og teknologi ville være med til at indvarsle et utopisk samfund. Man troede, at menneskene i det store og hele var på vej mod fuldkommenhed. Man mente, at med den rette uddannelse og moralske oplæring kunne menneskene i stor grad forbedre sig selv og deres samfund. Alt dette skulle efter sigende begynde samlet, idet vi gik ind i det tyvende århundredes fagre nye verden. Desværre gik det ikke helt sådan. Det tyvende århundrede var et af de mest voldsomme og barbariske i hele menneskehedens historie, ironisk nok takket være videnskabens store fremskridt, som gjorde det meget lettere at dræbe andre i en målestok, som selv de mest fordærvede galninge i fortiden kun kunne have drømt om. Hvad var problemet? Rom 1,22-32 Hvordan ser vi det, der blev skrevet i det første århundrede, vise sig i dag i det enogtyvende århundrede? Det kan godt være, at det kræver tro at godtage mange ting i kristendommen, blandt andet opstandelse fra de døde, Jesu genkomst, en ny himmel og en ny jord. Men hvem har brug for tro for at opdage menneskenes syndige natur? Vi lever alle med den hver dag. Til at tænke over Læs Rom 1,22-23 igen. Hvordan ser vi dette princip vise sig i dag? Hvad er mennesker i vores århundrede begyndt at tilbede og idolisere som en følge af, at de har afvist Gud? Hvordan er de blevet tåber ved at gøre det? Del dit svar med klassen på sabbatten. 29

31 ONSDAG 18. OKTOBER 2017 Hvad jøder og hedninger har tilfælles Romerbrevets første kapitel talte Paulus specielt om hedningernes synd. De havde for længe siden mistet Gud af syne og var dermed endt i de mest nedværdigende handlinger. Men han havde ikke i sinde at lade sine egne landsmænd, sit eget folk, slippe. På trods af alt det, de var blevet givet (Rom 3,1-2), var også de syndere, fordømt af Guds lov og havde behov for Kristi frelsende nåde. Når det handler om at være syndere, at have overtrådt Guds lov og have behov for guddommelig nåde og frelse, står jøder og hedninger lige. Rom 2, Hvad advarer Paulus imod i disse vers? Hvilket budskab er der til os alle, både jøder og hedninger, i denne advarsel? Efter at apostlen har vist, at alle hedninger er syndere, viser han nu på en særlig og ganske eftertrykkelig måde, at også jøderne levede i synd, mere end de andre, fordi de kun adlyder loven i det ydre, det vil sige efter dens bogstav og ikke efter dens ånd. (Martin Luther, Commentary on Romans, s. 61). Ofte er det så let at se og udpege andres synd. Men hvor ofte er vi selv skyld i de samme eller til og med værre forseelser? Problemet er, at vi har en tendens til at lukke øjnene for vores egne synder eller få os selv til at føle os bedre ved at se på, hvor slemme andre er i forhold til os. Paulus vil ikke acceptere noget af det. Han advarer sine landsmænd om ikke at være for hurtige til at dømme hedningerne, for jøderne var også selv syndere, selv om de var Guds udvalgte folk. I nogle tilfælde var de til og med mere skyldige end hedningerne, som de var så hurtige til at fordømme; for jøderne var blevet givet meget mere lys end hedningerne. Paulus pointe i alt dette er, at ingen af os er retfærdig, ingen af os lever op til den guddommelige standard, ingen af os er i os selv gode eller hellige af natur. Jøde eller hedning, mand eller kvinde, rig eller fattig, gudfrygtig eller gudsfornægter vi er alle under fordømmelse. Og uden Guds nåde, som den åbenbares i evangeliet, ville der ikke være håb for nogen af os. Til at tænke over Hvor ofte har du, måske kun i dit eget sind, fordømt andre for noget, som du selv gør dig skyldig i? Hvordan kan du forandres ved at rette dig efter Paulus ord her? 30

32 TORSDAG 19. OKTOBER 2017 Evangeliet og omvendelse Eller ringeagter du hans rigdom på godhed og overbærenhed og langmodighed og ved ikke, at Guds godhed vil føre dig til omvendelse? (Rom 2,4). Hvilket budskab finder vi i dette vers, når det drejer sig om omvendelse? Vi bør lægge mærke til, at Guds godhed fører os, ikke tvinger os, til omvendelse. Gud bruger ikke tvang. Han er evigt tålmodig og ønsker at drage alle til sig med sin kærlighed. Ville en tvungen omvendelse ikke totalt ødelægge omvendelsens hensigt? Hvis Gud tvang os til omvendelse, ville alle så ikke blive frelst? Hvorfor ville han tvinge nogen til omvendelse og ikke andre? Omvendelse må være en frivillig respons, et svar på Helligåndens arbejde i vores liv. Det er rigtigt, at omvendelse er en gave fra Gud; men vi må være rede og villige til at modtage den. Det er et valg, vi alene kan foretage. Rom 2,5-10 Hvad sker der med dem, der modsætter sig Guds kærlighed, nægter at omvende sig og forbliver ulydige? I Rom 2,5-10 og gentagne gange i Romerbrevet understreger Paulus gode gerningers betydning. Retfærdiggørelse af tro uden lovgerninger må aldrig opstilles til at betyde, at gode gerninger ikke har nogen plads i den kristnes liv. Rom 2,7 fx siger, at frelse kommer til dem, der søger den ved udholdende at gøre det gode. Selv om ingen menneskelig indsats kan føre til frelse, er det en del af hele frelsens erfaring. Det er svært at se, hvordan nogen kan læse Bibelen og påstå, at tanken om gode gerninger og dyder ikke har nogen betydning. Sand omvendelse, den omvendelse, der villigt kommer fra hjertet, vil altid blive efterfulgt af en beslutning om at sejre og afstå fra alt det, vi har brug for at angre. Til at tænke over Hvor tit oplever du anger? Er den alvorlig, eller har du en tendens til at se overfladisk på dine fejl, mangler og synder? Hvis det er tilfældet, hvordan kan du ændre på det? Hvorfor er det absolut nødvendigt, at du forandres? 31