RENHOLD OG KOMBINEREDE SERVICEYDELSER

Transkript

1 DI ANALYSE RENHOLD OG KOMBINEREDE SERVICEYDELSER Årsrapport 215 > I lighed med den øvrige servicebranchen har branchen for renhold og kombinerede serviceydelser oplevet en stigning i omsætningen de seneste år. Bare fra til havde branchen en samlet vækst på hele pct. I branchen for renhold og kombinerede serviceydelser har væksten taget til i løbet af de seneste år. Hvor branchen i 21 havde en omsætning på 23,5 mia. kr., er den i 214 steget til 27,7 mia. kr. en forøgelse på godt 18 pct. de seneste fire år. I 211 og 212 havde branchen beskedne vækstrater, men væksten er gradvist taget til de seneste år. Fra 213 til 214 voksede branchens omsætning fra 25,6 til 27,7 mia. kr. Dermed har branchen for renhold og kombinerede serviceydelser det seneste år haft en vækst i omsætningen på hele 8 pct. De seneste års vækst er primært båret af en betydelig vækst inden for segmentet for facility management og ejendomsdrift. Samtidig har der siden 21 også været en pæn vækst i kantine og cateringbranchens omsætning. 3 Forord Renhold og kombinerede serviceydelser Den økonomiske situation Branchens økonomiske sundhedstilstand 9 Branchens nøgletal 12 Strukturelle nøgletal 1 Rengøring og vinduespolering 1 Den økonomiske situation 2 Branchens økonomiske sundhedstilstand 22 Branchens nøgletal 2 Strukturelle nøgletal Facility management og ejendomsdrift 31 Den økonomiske situation 33 Branchens økonomiske sundhedstilstand 3 Branchens nøgletal 38 Strukturelle nøgletal 3 Kantine- og cateringbranchen 3 Den økonomiske situation Branchens økonomiske sundhedstilstand Branchens nøgletal 1 Strukturelle nøgletal Om publikationen Fremgang i rengøringbranchens omsætning Omsætning i alt, kvartalsvis angivelse af sæsonkorrigeret årsniveau Mia. kr Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition bagerst i publikationen)

2 DI ANALYSE RENHOLD OG KOMBINEREDE SERVICEYDELSER SIDE 2

3 SIDE 3 RENHOLD OG KOMBINEREDE SERVICEYDELSER DI ANALYSE FORORD Med Årsrapporten for renhold og kombinerede serviceydelser 215 vil DI Service præsentere et samlet overblik over udviklingen i den økonomiske situation, virksomhedernes økonomiske sundhedstilstand og de strukturelle nøgletal for branchen. Der er i Årsrapporten anvendt betegnelsen renhold og kombinerede serviceydelser som en samlet betegnelse for følgende tre delbrancher: Rengøring og vinduespolering Facility management og ejendomsdrift Kantine og catering Det gælder for branchen for renhold og kombinerede serviceydelser, at den er præget af en række større virksomheder, der typisk udspringer af rengøringsbranchen, men som i årenes løb har udviklet sig og tilbyder en bred vifte af serviceydelser. Af den grund er der et væsentligt overlap mellem de tre delbrancher, og kun en mindre del af virksomhederne befinder sig udelukkende i en af delbrancherne, selvom de kun tæller med i én. Branchen for renhold og kombinerede serviceydelser har samlet set haft ganske pæne vækstrater de seneste år særligt i 214. Over de seneste fire år er det lykkedes branchen at forøge omsætningen med i alt 21 pct. Dette er primært båret af en meget kraftig vækst de seneste år inden for facility management og ejendomsdrift. Siden 21 har der dog også løbende været en pæn vækst inden for kantine og catering. De seneste regnskabs- og nøgletal tegner ligeledes et billede af en generel bedring i branchen. God læselyst! København, maj 215 Mette Rose Skaksen Branchedirektør, DI Service

4 DI ANALYSE RENHOLD OG KOMBINEREDE SERVICEYDELSER SIDE 4 RENHOLD OG KOMBINEREDE SERVICEYDELSER DEN ØKONOMISKE SITUATION De seneste år har væksten taget til i branchen for renhold og kombinerede serviceydelser. Hvor branchen i 21 havde en omsætning på 23,5 mia. kr. er tallet i 214 steget til 27,7 mia. kr. en forøgelse på godt 18 pct. I 211 og 212 havde branchen beskedne vækstrater, men disse er gradvist taget til de seneste år. Fra 213 til 214 voksede branchens omsætning fra 25,6 til 27,7 mia. kr. Dermed har branchen for renhold og kombinerede serviceydelser det seneste år haft en vækst i omsætningen på hele 8 pct. I løbet af erne og frem til efteråret 28, hvor finanskrisen ramte, var branchen for renhold og kombinerede serviceydelser ligeledes præget af høje årlige vækstrater i omsætningen. Men med krisens indtræden blev de gode tider erstattet af faldende omsætning i 29 og stagnation i 21. Siden starten af 211 er branchens omsætning dog begyndt at stige igen. De seneste års vækst i branchen for renhold og kombinerede serviceydelser er i høj grad båret af en tiltagende og kraftig vækst inden for facility management og ejendomsdrift. Fra 29 til 214 er branchens omsætning inden for facility management og ejendomsdrift steget med 112 pct. Omsætningen er med andre ord blevet mere end fordoblet på bare fem år. Siden 21 har der også løbende været en pæn vækst inden for kantine og catering. Her har branchen forøget omsætningen med godt en tredjedel de seneste fire år. I modsætning til de to øvrige underbrancher har omsætningen inden for rengøring og vinduespolering overordnet været stagneret de seneste fem år, og denne tendens har kun midlertidigt været afbrudt af mindre udsving. En del af forklaringen herpå er, at grundet det stigende fokus på facility management udbydes rengøringsydelser i højere grad sammen med andre serviceydelser. Som ek- Fremgang i rengøringbranchens omsætning Omsætning i alt, kvartalsvis angivelse af sæsonkorrigeret årsniveau Mia. kr Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition bagerst i publikationen)

5 SIDE 5 RENHOLD OG KOMBINEREDE SERVICEYDELSER DI ANALYSE Større stigning i den øvrige servicebranchen i 214 Indenlandsk omsætning, kvartalsvis angivelse af sæsonkorrigeret årsniveau Indeks 29 = Renhold og kombinerede serviceydelser Den operationelle servicebranche Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition bagerst i publikationen) sempel på denne udvikling kan nævnes forsvarets og rigspolitiets store udbud i 212. Branchens indenlandske omsætning har trods midlertidige udsving overordnet set været igennem en pæn vækst siden 29 og har generelt fulgt udviklingen i hele den operationelle servicebranche. I 214 havde branchen forøget den indenlandske omsætning med i alt 21 pct. i forhold til udgangspunktet fra 29. Til sammenligning har servicevirksomhederne samlet set forøget den indenlandske omsætning med ca. 32 pct. Denne forskel skyldes primært, at branchen for renhold og kombinerede serviceydelser trods et pænt resultat i løbet af 214 har oplevet en langt mindre forøgelse af omsætningen end resten af servicebranchen. De seneste omsætningstal viser, at branchen for renhold og kombinerede serviceydelser har haft et mindre fald i den indenlandske omsætning fra andet kvartal 214 og frem til fjerde kvartal 214. I samme periode er omsætningen i hele servicebranchen steget med ca. 1 procent.

6 DI ANALYSE RENHOLD OG KOMBINEREDE SERVICEYDELSER SIDE 6 STIGENDE BESKÆFTIGELSE SIDEN 211 Branchen for renhold og kombinerede serviceydelser udgør med sine ca. 5. fuldtidsansatte godt en fjerdedel af alle medarbejdere i servicebranchen. Hvor branchen i 211 beskæftigede 51.1 fuldtidsansatte er dette tal i 214 steget til ca Beskæftigelsen er dermed steget med 7 pct. de seneste tre år. Det samlede antal lønmodtagere, hvilket er inklusiv den store gruppe af deltidsansatte, er siden 21 steget med hele 9 pct. Branchen for renhold og kombinerede serviceydelser beskæftigede dermed i alt 89.7 fuldtids- og deltidsansatte medarbejdere i 214. Disse tal vidner om, at branchen de seneste år har fået en lidt større andel deltidsansatte medarbejdere. Foruden de seneste års stigende beskæftigelse oplevede rengøringsvirksomhederne i lighed med andre arbejdskraftstunge brancher et fald i beskæftigelsen efter finanskrisens udbrud. Fra 27 til 21 havde branchen de første år en faldende beskæftigelse, der herefter gik over i stagnation. Siden er branchens beskæftigelse som beskrevet begyndt at vokse igen. Til sammenligning har den øvrige servicebranche oplevet en faldende beskæftigelse helt frem til 2. kvartal 213, hvorfra beskæftigelsen det seneste halvandet år fra kvartal til kvartal er steget jævnt. Servicebranchen oplevede generelt et større fald oven på krisen end de øvrige brancher, men har de seneste to år gennemgået en markant større vækst i beskæftigelsen. Flere lønmodtagere siden 21 Udviklingen i beskæftigelsen Lønmodtagere i alt Antal fuldtidsbeskæftigede Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB7-niveau (se definiton bagerst i publikationen)

7 SIDE 7 RENHOLD OG KOMBINEREDE SERVICEYDELSER DI ANALYSE BRANCHENS ØKONOMISKE SUNDHEDSTILSTAND Fremgang trods skuffende resultat forrige år Gennemsnitlige regnskabstal, indeks 29/1 = 1 Periode 29/1 21/11 211/12 212/13 213/14 Primært resultat 1 17,4 132,8 63, 97,2 Ordinært resultat 1 243,7 223,9 68,9 132,4 Egenkapital 1 127,6 149,8 135, 128, Aktiver 1 13, 11,2 93,3 89,6 Note: Primært resultat: Resultat af primær drift før finansielle poster og eventuelle ekstraordinære poster. Ordinært resultat: Resultat efter finansielle poster og før skat Kilde : Experian, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition bagerst i publikationen) I dette kapitel beskrives den økonomiske sundhedstilstand i branchen for renhold og kombinerede serviceydelser. Indledningsvist skal det bemærkes, at tallene indhentet fra Experian er aggregerede tal for hele branchen, som ikke er vægtede i forhold til virksomhedernes størrelse. Branchen for renhold og kombinerede serviceydelser har det seneste år oplevet en generel bedring af branchens regnskabstal. Der er særligt sket en markant forbedring af branchens primære og ordinære resultat. Dette følger af en generel forøgelse af omsætningen det seneste år. I lighed med det øvrige erhvervsliv kunne branchen for renhold og kombinerede serviceydelser fra efteråret 28 mærke følgerne af finanskrisen. Krisen havde en markant negativ effekt på regnskabstallene, der viste et særdeles skuffende resultat for 28/9 1, hvor branchens ordinære resultat dette år decideret blev negativ. I 29/1 forbedrede rengøringsbranchen sit primære og ordinære resultat, hvorimod branchens egenkapital og aktiver her nåede lavpunktet oven på krisen. Under krisen oplevede branchen for renhold og kombinerede serviceydelser en nedgang, der var relativt større end nedgangen for den samlede operationelle servicebranche. Fra 21/11 og frem har branchen dog oplevet en forbedring af regnskabstallene, der midlertidigt blev afløst af et markant tilbagefald i 212/13. Allerede i 29/1 fik branchen forbedret det primære resultat i forhold til kriseåret 28/9. De efterfølgende år har det primære resultat dog svinget meget fra år til år, og i 213/14 endte det nogenlunde på niveau med udgangspunktet i 29/1. Det ordinære resultat består af virksomhedens primære og sekundære drift samt de finansielle poster. Da krisen brød ud i 28 fik branchen dette år et negativt ordinært resultat, hvilket i høj grad er et resultat af, at mange virksomheder havde anseelige underskud på de finansielle poster. Underskuddet blev blandt andet forårsaget af store kursfald på de finansielle markeder. Fra 28/9 og frem til 211/12 forbedrede det ordinære resultat sig i en hastighed, der overgik resten af servicebranchen. I 212/13 oplevede branchen undtagelsesvist et skuffende ordinært resultat, der allerede rettede sig igen i regnskabsåret 213/14. Under krisens første år fik branchen for renhold og kombinerede serviceydelser næsten halveret niveauet af egenkapitalen. Siden finanskrisens udbrud har de danske virksomheder haft fokus på 1. Ikke alle virksomheders regnskabsperiode følger kalenderåret, og derfor dækker 28/9 over de regnskaber, der er afsluttet mellem 1/1 28 og /9 29.

8 DI ANALYSE RENHOLD OG KOMBINEREDE SERVICEYDELSER SIDE 8 at øge egenkapitalen, og fra regnskabsåret 29/1 er branchens egenkapital gradvist forøget. Dette skyldes i høj grad, at de eksterne finansieringsmuligheder har været begrænset, og derfor har virksomhederne været nødsaget til at konsolidere sig for at åbne for fremtidige finansieringsmuligheder. Den generelle bedring af regnskabstallene i 29/1 og 21/11 gav håb om et fornyet opsving i branchen. De positive forventninger er dog delvist blevet bremset i 211 af den voksende økonomiske usikkerhed, som har fulgt i kølvandet på gældskrisen i Sydeuropa. Samtidig har det også haft betydning for branchens offentlige marked, da regeringen som følge af gældskrisen generelt har skærpet sin udgiftsstyring af den offentlige sektor. Det offentlige forbrug har af den grund siden 211 hvert år været mindre end budgetteret. Disse omstændigheder har været medvirkende til, at branchen oplevede et skuffende resultat i både 212/13 og 213/14. Der er dog igen tegn på dansk økonomi aktuelt er ved at gå bedre tider i møde, hvilket formentligt vil smitte af på branchens regnskabstal i de kommende år. FÆRRE SÅRBARE VIRKSOMHEDER At regnskabstallene blev forbedret i 29/1 og 21/11 ses tydeligt afspejlet i andelen af virksomheder med angrebet egenkapital, der netop har været faldende fra regnskabsåret 29/1. I 213/14 fortsatte denne trend, og andelen af virksomheder med angrebet egenkapital var det seneste år på 33 pct., hvilket var 5 procentpoint lavere end i 29/1. Denne udvikling skal igen ses som et tegn på virksomhedernes fokus på at konsolidere sig. Der er tale om angrebet egenkapital, når egenkapitalen er negativ eller under lovens mindstekrav til indbetalt startkapital. At virksomhederne siden krisen har haft fokus på at konsolidere sig afspejles ligeledes i andelen af virksomheder med underskud, der siden 28/9 er faldet med knap 8 procentpoint. I 28/9 lå denne andel på 44 pct., mens den i 213/14 var på 36 pct. At 212/13 midlertidigt bød på skuffende regnskabstal medførte en svag stigning i andelen af virksomheder med underskud, men denne tendens er vendt igen i det seneste regnskabsår. Antallet af virksomheder med angrebet egenkapital falder for femte år i streg Andel af virksomheder med angrebet egenkapital Over en tredjedel af branchen havde underskud i 213/14 Andel af virksomheder med underskud /9 29/1 21/11 211/12 212/13 213/ /9 29/1 21/11 211/12 212/13 213/14 Note : Angrebet egenkapital betyder, at egenkapitalen er negativ eller under lovens mindstekrav til indbetalt startkapital (5. kr. for A/S og 125. kr. for Aps) Kilde : Experian, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition bagerst i publikationen) Kilde : Experian, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition bagerst i publikationen)

9 SIDE 9 RENHOLD OG KOMBINEREDE SERVICEYDELSER DI ANALYSE I branchen for renhold og kombinerede serviceydelser toppede andelen af virksomheder med konkursretning i 29/1, hvor den næsten nåede op på 45 pct. Et selskab skal både have angrebet egenkapital og negativ indtjening for at have konkursretning. Siden 29/1 har andelen af virksomheder med konkursretning været støt faldende og udgjorde 23 pct. af branchen i 213/14. Dette er fortsat et niveau, som ligger betydeligt over resten af servicebranchen, og det peger i retning af, at specielt mange af de mindre virksomheder i branchen for renhold og kombinerede serviceydelser har problemer med at holde positive tal på bundlinjen. Gradvist færre virksomheder har konkursretning Andel af virksomheder med konkursretning /9 29/1 21/11 211/12 212/13 213/14 Note: Konkursretning betyder, at selskaber både har angrebet egenkapital og negativ indtjening. Kilde: Experian, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition bagerst i publikationen) BRANCHENS NØGLETAL I lighed med regnskabstallene giver branchens nøgletal indtryk af, at branchen for renhold og kombinerede serviceydelser har normaliseret sin økonomi oven på krisen. Branchen afventer dog endnu en tilbagevending til decideret gode tider. Branchens afkastningsgrad belyser virksomhedens evne til at forrente den investerede kapital i forhold til det samlede kapitalgrundlag. Dermed er det et mål for, hvordan virksomhederne har evnet at tjene penge på de primære aktiviteter i forhold til de samlede aktiviteter. I modsætning til den øvrige servicebranche har branchen for renhold og kombinerede serviceydelser ikke oplevet et markant fald i afkastningsgraden under krisen. Generelt har afkastningsgraden de seneste år holdt sig på et udmærket niveau trods skuffende resultater i 28/9 og 212/13. I det seneste regnskabsår 213/14 opnåede branchen et pænt resultat. I forhold til afkastningsgraden, der giver et overordnet billede af virksomhedernes generelle rentabilitet, er det også relevant at se på, hvordan egenkapitalen forrentes. Egenkapitalens forrentning er et udtryk for, hvor meget værdierne af ejernes formue i virksomheden forrentes. Grundet krisen var egenkapitalens forrentning decideret negativ i 28/9. De efterfølgende år rettede denne sig igen og fra 29/1 til 211/12 havde branchen tilmed en relativt høj forrentning af egenkapitalen. I lighed med de øvrige regnskabs- og nøgletal oplevede branchen også her en midlertidig tilbagegang i 212/13, der dog er vendt igen i det seneste regnskabsår. Generel forbedring af rengøringsbranchens nøgletal Nøgletal Periode 28/9 29/1 21/11 211/12 212/13 213/14 Afkastningsgrad 3, 4,3 7,1 5,6 2,9 4,6 Egenkapitalens forrentning -5, 9,8 18,7 14,6 5, 1,1 Likviditetsgrad 93,8 12,4 111,9 117, 19,3 113,2 Soliditetsgrad 25,9 28,7 35,5 42,5 41,5 41, Note: Afkastningsgrad: Primært resultat i procent af aktiver i alt. Egenkapitalens forrentning: Ordinært resultat i procent af egenkapitalen. Likviditetsgrad: Omsætningsaktiver i procent af kortfristet gæld. Soliditetsgrad: Egenkapitalen i procent af aktiver i alt ultimo Kilde: Experian, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition bagerst i publikationen)

10 DI ANALYSE RENHOLD OG KOMBINEREDE SERVICEYDELSER SIDE 1 Likviditetsgraden udtrykker virksomhedernes evne til at honorere de umiddelbare gældskrav. Umiddelbart efter krisens udbrud oplevede branchen et fald i likviditetsgraden, der giver sig til udtryk ved det lave resultat i 28/9. At der var et relativt lavt niveau de første år efter krisen kan skyldes, at det efter krisen blev dyrere for virksomhederne at holde likviditet. Årsagen til dette er, at rentespændet (forskellen mellem indlånsog udlånsrenten) har været højt. Siden 28/9 er branchens likviditetsgrad gradvist forbedret og har holdt sig på et pænt niveau i 213/14. Branchens soliditetsgrad er et mål for, hvor stor en del af virksomhedens aktiver, der er egenfinansieret. Soliditetsgraden faldt betydeligt efter krisen, hvilket ses af særligt det skuffende resultat i 28/9. Fra 29/1 til 211/12 voksede soliditetsgraden jævnt og har de seneste tre regnskabsår holdt sig på et nogenlunde stabilt niveau. I 213/14 er soliditetsgraden både højere end i den øvrige servicebranchen, og den er over branchens niveau fra før krisens udbrud. Dette er et tegn på, at en stor del af branchen har konsolideret sig, så virksomhederne bedre kan modstå større tab. FLERE KONKURSRAMTE VIRKSOMHEDER For andet år i træk er der sket en stigning i antallet af konkursramte virksomheder. I 21/11 faldt andelen af konkursramte virksomheder for første gang siden krisen. Det skabte håb om bedre tider, men det finansielle opsving udeblev imidlertid. I løbet af de to seneste regnskabsår har gradvist flere virksomheder derfor været nødsaget til at dreje nøglen om. I 213/14 var andelen af konkursramte selskaber oppe på 7 pct., hvilket er en stigning på 2 procentpoint siden regnskabsåret 28/9. Dette er mere end tre procentpoint over niveauet for hele den operationelle servicebranche. En del af forklaringen på denne stigning i andelen af konkurser fås, når man ser nærmere på de konkursramte selskabers opdeling efter virksomhedsstørrelse. Andelen af virksomheder med mindre end 2 ansatte udgjorde næsten 85 pct. af alle konkurser i 213/14. Det er altså fortsat vanskelige tider blandt branchens mindste virksomheder. Den seneste stigning i konkurserne er med til at forstyrre det generelle billede af den økonomiske sundhedstilstand i branchen, hvor branchens forholdsvis positive regnskabstal domineres af store virksomheder, som er kommet på fode igen efter krisen. Sammenlignet med kriseåret 28/9, hvor både mindre og større virksomheder i vidt omfang gik konkurs, er spredningen i 213/14 blevet langt mindre. Andelen af virksomheder med mere end 1 ansatte udgjorde således godt 2 pct. af den samlede virksomhedsskare i branchen, men kun 13 pct. af alle konkurser i 28/9. I 213/14 var andelen af konkurser blandt branchens virksomheder med mere end 1 ansatte faldet til blot 7 pct. Udviklingen er helt i tråd med den udvikling, der er sket i den samlede servicebranche over det seneste år. Andelen af konkursramte selskaber i branchen for renhold og kombinerede serviceydelser /9 Kilde : Experian, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition bagerst i publikationen) 29/1 21/11 211/12 212/13 213/14

11 SIDE 11 RENHOLD OG KOMBINEREDE SERVICEYDELSER DI ANALYSE Enkeltmandsvirksomheder udgør igen langt hovedparten af konkurserne Konkursramte virksomheder fordelt på antal ansatte 28/9 213/14 13,3 pct. 6,8 pct. 58,3 pct. 8,5 pct. 84,7 pct. 28,3 pct. til 1 ansat 2 9 ansatte 1+ ansatte Kilde : Experian, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition bagerst i publikationen) NYE VIRKSOMHEDER DOMINERER KONKURSSTATISTIKKEN I branchen for renhold og kombinerede serviceydelser er der i andelen af konkurser en markant overrepræsentation af virksomheder, der er etableret inden for de seneste fem år. Hvor denne gruppe udgør knap halvdelen af alle virksomhederne, repræsenterer den i 213/14 hele tre ud af fire konkurser i rengøringsbranchen. Fem år tidligere udgjorde gruppen af nyetablerede virksomheder kun 63 pct. af branchens konkurser. En modsvarende stigning har man set blandt de virksomheder, der er mere end fem år gamle. Selvom 53 pct. af branchen repræsenteres af virksomheder, som er ældre end ti år, udgjorde denne gruppe i 213/14 kun 26 pct. af de samlede virksomhedskonkurser mod 37 pct. fem år tidligere. Der er altså tegn på, at de veletablerede virksomheder har konsolideret sig efter krisen og i mindre grad går konkurs. Af den grund er det som før krisen igen hovedsageligt nye virksomheder, der dominerer konkursstatistikken. Tendensen ses også i den samlede servicebranche. Langt færre etablerede virksomheder går konkurs Andel af konkurser fordelt på alder år 2,1 5 år 5,1 1 år 1+ år 2 1 Kilde : Experian, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition bagerst i publikationen) 28/9 29/1 21/11 211/12 212/13 213/14

12 DI ANALYSE RENHOLD OG KOMBINEREDE SERVICEYDELSER SIDE 12 STRUKTURELLE NØGLETAL Rengøringsbranchen domineres af mindre virksomheder Virksomheder fordelt på antal ansatte, andel /9 213/14 Kilde : Experian, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition bagerst i publikationen) Under 1 1 til 5 over 5 RIGTIG MANGE SMÅ, MEN FÅ MEGET STORE VIRKSOMHEDER I branchen for renhold og kombinerede serviceydelser er fordelingen af virksomheder kendetegnet ved en meget stor andel mindre virksomheder. 83 pct. af alle branchens virksomheder havde i regnskabsåret 213/14 under 1 ansatte. Til sammenligning udgjorde andelen af store virksomheder med over 5 ansatte knap 4 pct. af den samlede virksomhedsskare. Selvom de er få i antal, har denne gruppe af store virksomheder en så væsentlig tyngde, at de tilsammen står for omkring 9 pct. af lønsummen i branchen. Siden regnskabsåret 28/9, har der været en stigning på 3 procentpoint i andelen af mindre virksomheder, men sammensætningen i virksomhedsstørrelsen har ikke ændret sig betydeligt. Branchen har igen flere helt nye virksomheder Virksomheder fordelt efter antal leveår, andel /9 213/ Kilde : Experian, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition bagerst i publikationen) -2 år 2,1-5 år 5,1-1 år 1+ år

13 SIDE 13 RENHOLD OG KOMBINEREDE SERVICEYDELSER DI ANALYSE Selvom der har været en beskeden fremgang i andelen af mindre virksomheder, er der siden 28/9 sket et fald i andelen af nyere virksomheder. Andelen af virksomheder, der har eksisteret i mindre end to år, er faldet med 5 procentpoint siden 28/9. Således udgør de nu kun 19 pct. af den samlede branche. Gruppen af veletablerede virksomheder, der har eksisteret i mere end 1 år, er tilsvarende også gået tilbage med ca. 4 procentpoint. Den udgør nu 28 pct. af den samlede branche. Faldet i både de nystartede og veletablerede virksomheder har betydet en forskydning i retningen af, at branchen nu domineres af virksomheder, der har eksisteret imellem 2-1 år. Denne gruppe er steget med 9 procentpoint og udgør 53 pct. af alle virksomheder i 213/14. Denne ændring følger udviklingen i aldersfordelingen for virksomhederne i hele servicebranchen. Dog har branchen for renhold og kombinerede serviceydelser haft et relativt større fald i andelen af ældre virksomheder. Ikke desto mindre, er virksomhedsskaren i branchen fortsat domineret af etablerede virksomheder, som har været i branchen i adskillige år. HØJ PERSONALEOMSÆTNING I RENGØRINGSBRANCHEN Branchen for renhold og kombinerede serviceydelser har i forhold til det øvrige erhvervsliv en ganske høj personaleomsætning. I 213 oplevede virksomhederne en medarbejderafgang på ca. 43 pct. af den samlede medarbejderskare. Det opvejes dog samtidig af meget aktiv rekruttering, da der samme år var en tilgang af nye medarbejdere på godt 48 pct. af alle branchens ansatte. Dermed var næsten halvdelen af alle medarbejdere nyansatte i 213. Det skal dog nævnes, at en stor del af den nævnte personaleomsætning er medarbejdere, der roterer imellem branchens virksomheder. Høj personaleomsætning men størst tilgang af nye medarbejdere Personaleomsætningen i pct. af alle ansatte i branchen, Tilgang af nye medarbejdere Medarbejderafgang Kilde: DA s PersonaleomsætningsStatistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition bagerst i publikationen) I 213 blev der rekrutteret ca. fem procentpoint flere ansatte, end der forlod virksomhederne. Det korrelerer samtidig med at branchen dette år oplevede en pæn forøgelse i det samlede antal lønmodtagere. Personaleomsætningen er lidt højere i branchen for renhold og kombinerede serviceydelser end for hele den operationelle servicebranche set under ét. Niveauet for både til- og afgang af medarbejder i forhold til det samlede antal ansatte ligger omkring 4 procentpoint højere i rengøringsbranchen.

14 DI ANALYSE RENHOLD OG KOMBINEREDE SERVICEYDELSER SIDE 14 Stigning i andelen af ansatte over 5 år Aldersfordelingen inden for branchen for renhold og kombinerede serviceydelser årige -39 årige 4-49 årige 5-59 årige 6-64 årige Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition bagerst i publikationen) ARBEJDSSTYRKEN BESTÅR AF FLERE ÆLDRE MEDARBEJDERE I løbet af det seneste årti har branchens alderssammensætning ændret sig en del. Sammenlignet med år 23 består de ansatte i 213 af betydeligt flere ældre og markant færre yngre. Udviklingen vidner om, at den generelle tilbagetrækningsalder i branchen er blevet forrykket. Hvor ca. 25 pct. af de ansatte i 23 var fyldt 5 år, er denne andel i 213 steget til godt pct. af alle branchens ansatte. Den skitserede udvikling, hvor arbejdsstyrken gradvist bliver ældre, er ikke isoleret til rengøringsbranchen, men skal ses som et udtryk for den generelle demografiske udvikling i samfundet, hvor den danske arbejdsstyrke gradvist bliver ældre. Alderssammensætningen er blevet højere i hele den operationelle servicebranche såvel som i det øvrige erhvervsliv, hvor en gradvist større del af arbejdsstyrken nu består af personer over 5 år. Branchen for renhold og kombinerede serviceydelser har overordnet set en aldersfordeling blandt de ansatte, der meget minder om det øvrige erhvervsliv. I hele servicebranchen er det i 213 ligeledes ca. pct. af de ansatte, der er fyldt 5 år. FLERE ANSATTE HAR EN UDDANNELSE Sammenlignet med hele servicebranchen eller resten af erhvervslivet har branchen for renhold og kombinerede serviceydelser en meget stor andel af ansatte uden en erhvervskompetencegivende. Som det også er tilfældet i det øvrige erhvervsliv, har branchen i takt med den generelle forbedring af arbejdsstyrkens sniveau oplevet en jævn forbedring af de ansattes sniveau. Dette afspejler sig primært i, at branchen siden 23 har fået cirka en tiendedel flere ansatte Aldersfordelingen minder om det øvrige erhvervsliv Aldersfordelingen fordelt på brancher, årige -39 årige 4-49 årige 5-59 årige 6-64 årige Renhold og kombinerede serviceydelser Alle brancher Note : Der anvendes her 213-tal lig sidste årsrapport, da det ikke har været muligt at fremskaffe nyere data. Kilde: Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition bagerst i publikationen)

15 SIDE 15 RENHOLD OG KOMBINEREDE SERVICEYDELSER DI ANALYSE Færre har ikke en erhvervsfaglig i 213 Beskæftigede fordelt på sniveau Ingen erhvervskompetencegivende Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Note: Der anvendes her 213-tal lig sidste årsrapport, da det ikke har været muligt at fremskaffe nyere data Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition bagerst i publikationen) med en erhvervsfaglig. Andelen af ansatte med en erhvervsfaglig er således gået fra at udgøre ca. pct. i 23 til over 33 pct. i 213. Tilsvarende er gruppen af ansatte uden en erhvervskompetencegivende faldet fra godt 61 pct. i 23 til knap 58 pct. i 213. Trods dette fald er niveauet i andelen af ansatte uden en erhvervskompetencegivende meget stort i forhold andre brancher. Selvom sniveauet er blevet forbedret i løbet af det seneste årti, er branchen for renhold og kombinerede serviceydelser stadig et stykke fra at nå niveauet i servicebranchen som helhed. Samtidig har branchen et markant lavere sniveau i forhold til det samlede erhvervsliv. I 213 udgjorde de ansatte uden en erhvervskompetencegivende 58 pct. i branchen for renhold og kombinerede serviceydelser, hvor denne gruppe blot udgjorde ca. 35 pct. i alle brancher og 45 pct. i den operationelle servicebranche. Relativt ses den største forskel i sniveauet inden for gruppen af ansatte med en lang Hovedparten af de ansatte er ufaglærte Beskæftigede fordelt på sniveau, Ingen erhvervskompetencegivende Erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående Renhold og kombinerende serviceydelser Den operationelle servicebranche Alle brancher Note : Der anvendes her 213-tal lig sidste årsrapport, da det ikke har været muligt at fremskaffe nyere data Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition bagerst i publikationen)

16 DI ANALYSE RENHOLD OG KOMBINEREDE SERVICEYDELSER SIDE 16 videregående. For alle brancher samlet set udgør ansatte med en lang videregående 8,4 pct. af samtlige medarbejdere. Til sammenligning har 1,6 pct. af alle ansatte i branchen for renhold og kombinerede serviceydelser en lang videregående. I gruppen af ansatte med en mellemlang videregående er der ligeledes en markant forskel imellem brancherne. I både den operationelle servicebranche og det samlede erhvervsliv udgør andelen af ansatte med en mellemlang ca pct. I branchen for renhold og kombinerede serviceydelser har ca. 5 pct. af medarbejderne en mellemlang videregående. BRANCHEN INTEGRERER SÆRDELES MANGE INDVANDRERE I forhold til det øvrige erhvervsliv beskæftiger den operationelle servicebranche en højere andel af borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Det er i særdeleshed branchen for renhold og kombinerede serviceydelser, der trækker den samlede servicebranchen op i statistikken. Branchen for renhold og kombinerede serviceydelser beskæftiger indvandrere og efterkommere i et omfang, der ligger markant over det øvrige erhvervsliv. Gennem hele perioden fra 25 til 213 har branchens andel af indvandrere og efterkommere, set i forhold til den samlede medarbejderskare, været mindst tre gange så høj, som alle brancher samlet set. I 213 havde knap 12 pct. af de ansatte i den operationelle servicebranche anden etnisk baggrund end dansk, hvor denne befolkningsgruppe udgjorde hele 32 pct. i branchen for renhold og kombinerede serviceydelser. Indvandrere og efterkommere har siden 25 udgjort en gradvist større andel af den danske arbejdsstyrke. Denne udvikling er i branchen mere udtalt end i det øvrige erhvervsliv, hvilket indikerer, at branchen for renhold og kombinerede serviceydelser spiller en vigtig rolle i forhold til at integrere borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Rengøringsbrachen bidrager med en stor integrationsindsats Andel beskæftigede, der enten er indvandrer eller efterkommer Renhold og kombinerede serviceydelser Den operationelle servicebranche Alle brancher Note: Da det ikke har været muligt at fremskaffe nyere data, er seneste tal lig sidste årsrapport her fra 213. Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition bagerst i publikationen)

17 SIDE 17 RENGØRING OG VINDUESPOLERING DI ANALYSE RENGØRING OG VINDUESPOLERING DEN ØKONOMISKE SITUATION Klar bedring det seneste år Omsætning i alt, kvartalvis angivelse af sæsonkorrigeret årsniveau Mia. kr Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition bagerst i publikationen) Siden 214 har branchen for rengøring og vinduespolering optrådt som én delbranche i årsrapporten. Her samles både virksomheder, der arbejder med almindelig rengøring, specialiseret rengøring og vinduespolering. Tilsammen udgør disse grupper cirka to tredjedele af den samlede omsætning for renhold og kombinerede serviceydelser og samtidig en betydelig del af volumen for hele den operationelle servicebranche. Branchen for rengøring og vinduespolering er defineret på baggrund af en række DB-7 branchekoderne fra Danmarks Statistik. Den består således af Almindelig rengøring i bygninger, Vinduespolering, Anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler og Andre rengøringsydelser. Specialiseret rengøring omfatter rengøring af bl.a. svømmebassiner, toge, busser, fly, indvendig rengøring af tanke, tankvogne og tankskibe, desinfektion og skadedyrsbekæmpelse samt skadeservice. Til sammenligning omfatter almindelig rengøring ikke-specialiseret indvendig rengøring af eksempelvis kontorer, fabrikker, institutioner, butikker, storcentre, beboelsesejendomme og lignende. Virksomhedsskaren i branchen for rengøring og vinduespolering domineres af nogle få store og mellemstore virksomheder, som oftest tilbyder en bred vifte af serviceydelser. Derudover findes en lang række mindre virksomheder, der ofte er betydelig mere lokalt forankrede. DEN ØKONOMISKE SITUATION I 214 oplevede branchen for rengøring og vinduespolering en fremgang i omsætningen for første gang siden 212. Samtlige kvartaler i 214 viste en vækst i omsætningen på mellem 2 til 6 pct. i forhold til samme kvartal året før. Det seneste års udvikling viser dermed tegn på en branche, der har vendt de senere års stagnerende udvikling. Tilbage i medio 211 oplevede branchen sidst en stigning i omsætningen, som dog siden viste sig at være midlertidig. Primært grundet væksten det seneste år sluttede branchens omsætning i 214 på ca. 16 mia. kr., hvilket er en stigning på 8 pct. sammenlignet med 29.

18 DI ANALYSE RENGØRING OG VINDUESPOLERING SIDE 18 Markant lavere vækst for rengøring og vinduespolering Indenlandsk omsætning, kvartalsvis angivelse af sæsonkorrigeret årsniveau Indeks 29 = Den operationelle servicebranche Regøring og vinduespolering Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition bagerst i publikationen) At branchen i sidste halvdel af 211 opnåede en betydelig forøgelse af omsætningen, kan skyldes, at der særligt i denne periode var hektisk aktivitet inden for den specialiserede rengøring. Skadeservice er nemlig et meget fluktuerende område, hvor forekomsten af store storme, perioder med voldsomme skybrud, oversvømmelser og andre naturkatastrofer tydeligt kan aflæses i omsætningen. Den 2. juli 211 blev hovedstadsområdet ramt af et meget voldsomt skybrud, der medførte en hektisk aktivitet i skadeservicebranchen i flere måneder efter skybruddet. Tilsvarende gav to voldsomme storme i efteråret 213 ekstra meget skadeservicearbejde. Branchen for rengøring og vinduespolering har de seneste seks år oplevet en ganske beskeden vækst, hvilket kan skyldes, at rengøringsydelser i stigende grad udliciteres som kombinerede serviceydelser. Det ses da også, at branchen for facility management og ejendomsdrift i den samme periode har haft en markant vækst i omsætningen. Stigningen i omsætningen det seneste år er dog ikke sket på bekostning af branchen for facility management og ejendomsdrift, der her har oplevet en kraftig vækst. Det meste af servicebranchen har i 214 nemlig haft et godt år, der tyder på branchen som følge af en forbedret dansk økonomi går bedre tider i møde. Fra 29 til 211 har udviklingen i den indenlandske omsætning i branchen for rengøring og vinduespolering trods midlertidige udsving overordnet set fulgt udviklingen i den operationelle servicebranche. Ultimo 211 skiller udviklingen i branchens omsætning sig imidlertid ud fra resten af servicebranchen. Hvor resten af servicebranchen de seneste fire år gradvist har forøget den indenlandske omsætning, har omsætningen i branchen for rengøring og vinduespolering været aftagende helt frem til udgangen af 213. I løbet af 214 har branchen oplevet en tiltagende omsætning således at den indenlandske omsætning i 4. kvartal 214 sluttede ca. 7 pct. højere i forhold til niveauet året før. Da branchen for rengøring og vinduespolering udgør en væsentlig del af volumen i den samlede servicebranche, har den omtalte stigning i høj grad bidraget til fremgangen i den samlede operationelle servicebranche.

19 SIDE 19 RENGØRING OG VINDUESPOLERING DI ANALYSE FALDENDE BESKÆFTIGELSE I forhold til hele den operationelle servicebranche har beskæftigelsen udviklet sig anderledes i branchen for rengøring og vinduespolering. Den operationelle servicebranche har siden 211 igen rejst sig oven på en årrække med faldende beskæftigelse. Derimod fortsætter branchen for rengøring og vinduespolering med at miste ansatte. Over de seneste seks år har branchens beskæftigelse været svagt faldende. Hvor branchen i 28 beskæftigede ca. 4. fuldtidsansatte og knap 65. lønmodtagere i alt, er begge tal på seks år faldet med 6 pct. I 214 beskæftiger branchen i alt 6.8 medarbejder, hvoraf 37.6 er fuldtidsansatte. Bare i løbet af det seneste år er branchen blevet decimeret med ca. 1. lønmodtagere. Den omtalte reduktion i branchens beskæftigelse modsvares af en stigning i beskæftigelsen i branchen for facility management og ejendomsdrift. Som tidligere nævnt er årsagen hertil, at rengøring i stigende grad udbydes og udføres som en del af kombinerede serviceydelser. Det skal samtidig understreges, at den faldende beskæftigelse i branchen primært skyldes et fald i antallet af offentlige medarbejdere. Antallet af ansatte i de private virksomheder har derimod været svagt stigende siden 211. Fortsat færre ansatte i branchen Udviklingen i beskæftigelsen Lønmodtagere i alt Antal fuldtidsbeskæftigede Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB7-niveau (se definiton bagerst i publikationen)

20 DI ANALYSE RENGØRING OG VINDUESPOLERING SIDE 2 BRANCHENS ØKONOMISKE SUNDHEDSTILSTAND Tilbageslag i regnskabstallene siden 211/12 Gennemsnitlige regnskabstal, indeks 28/9 = 1 Periode 28/9 29/1 21/11 211/12 212/13 213/14 Primært resultat 1, 1,9 125,9 128,9 83,4 84,3 Ordinært resultat 1, 15,7 133,9 144,7 74,9 91,1 Egenkapital 1, 118,5 117,4 121,9 114,5 124,6 Aktiver 1, 19,1 99,3 18,7 13, 17,7 Note: Primært resultat: Resultat af primær drift før finansielle poster og eventuelle ekstraordinære poster. Ordinært resultat: Resultat efter finansielle poster og før skat Kilde: Experian, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition bagerst i publikationen) Dette kapitel beskriver branchens økonomiske sundhedstilstand. Det skal indledningsvis bemærkes, at tallene indhentet fra Experian er aggregerede tal for hele branchen, som ikke er vægtede i forhold til virksomhedernes størrelse. Branchen for rengøring og vinduespolering har det seneste år oplevet en generel forbedring af branchens regnskabstal. Det gælder både det primære og ordinære resultat samt virksomhedernes samlede egenkapital og aktiver. Branchen var kraftig påvirket af finanskrisen allerede i 28, men efterfølgende havde branchen en fremgang på samtlige poster frem til regnskabsåret 211/12. Herefter er det primære og ordinære resultat faldet markant, mens egenkapitalen og aktiverne har stabiliseret sig på et pænt niveau. Det primære resultat er årligt blevet forbedret fra regnskabsåret 28/9 frem til 211/12. Herefter er det primære resultat faldet til et niveau, der er lavere end resultatet fra seks år siden. Udsvingene i det primære resultat har korreleret med branchens omsætning, der ligeledes gennemgik en stigning frem til 211/12, hvorefter den er faldet igen. Med det ordinære resultat angives virksomhedens primære og sekundære drift samt virksomhedens finansielle poster. I lighed med det primære resultat var branchens ordinære resultat i fremgang fra 28/9 til 211/12, hvorefter det faldt igen. I modsætning til det primære resultat har der dog været en pæn stigning i branchens ordinære resultat i det seneste regnskabsår 213/14. Som følge af finanskrisen har store dele af det danske erhvervsliv haft fokus på at øge egenkapitalen med henblik på at konsolidere sig. Branchen for rengøring og vinduespolering har ligeledes haft en betydelig vækst i egenkapitalen, der i 213/14 var forbedret med cirka en fjerdedel i forhold til 28/9. Branchens aktiver steg i regnskabsåret 29/1, hvorefter det med undtagelse af 212/13 har stabiliseret sig på et niveau, der er højere end ved finanskrisens begyndelse. Sammenlignet med den øvrige servicebranche har branchen for rengøring og vinduespolering opnået gode resultater i regnskabsårene 29/1 til 211/12. Dette kan skyldes, at finanskrisen har givet mange virksomheder en tilskyndelse til at beskære egen stab og udlicitere rengøringsrelaterede opgaver til professionelle rengøringsvirksomheder. Tilbagegangen for branchen fra og med 212/13 kan blandt andet skyldes, at det offentlige

21 SIDE 21 RENGØRING OG VINDUESPOLERING DI ANALYSE generelt har investeret mindre i den offentlige service de seneste regnskabsår. Det hænger formentlig sammen med, at gældskrisen og den fortsatte svage vækst i Eurozonen har fået regeringen til at skærpe udgiftsstyringen i den offentlige sektor. Branchen for rengøring og vinduespolering har siden krisens udbrud fokuseret på at styrke egenkapitalen, hvilket også ses ved, at der siden 29/1 har været et gradvist fald i andelen af virksomheder med angrebet egenkapital. Det har dog været skuffende, at man over de seneste 2 år har set en stigning, så 31 pct. af virksomhederne i 213/14 havde angrebet egenkapital. Der er tale om angrebet egenkapital, når egenkapitalen er negativ eller under lovens mindstekrav til indbetalt startkapital. Færre virksomheder med angrebet egenkapital siden 29/1 Andel af virksomheder med angrebet egenkapital 4 Godt en tredjedel af virksomhederne har underskud i 213/14 Andel af virksomheder med underskud /9 29/1 21/11 211/12 212/13 213/14 Kilde : Experian, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition bagerst i publikationen) Andelen af virksomheder med konkursretning er tilsvarende faldet markant siden regnskabsåret 29/21, hvor den toppede med godt 25 pct. I 213/14 var andelen af virksomheder med konkursretning nede på ca. 21 pct., hvilket ca. er tilsvarende niveauet før krisen. For at have konkursretning skal et selskab både have angrebet egenkapital og negativ indtjening /9 29/1 21/11 211/12 212/13 213/14 Hver femte virksomhed har konkursretning Andel af virksomheder med konkursretning Note : Angrebet egenkapital betyder, at egenkapitalen er negativ eller under lovens mindstekrav til indbetalt startkapital (5. kr. for A/S og 125. kr. for Aps) Kilde : Experian, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition bagerst i publikationen 25 Virksomhederne har siden krisens udbrud forsøgt at konsolidere sig. Da branchen samtidig har leveret et positivt ordinært resultat hvert år siden krisen, er andelen af virksomheder med underskud gået fra ca. 4 pct. i 28/9 til ca. 35 pct. i 213/14. Den skuffende stigning i 212/13 er afløst af et svagt fald i det seneste regnskabsår på omkring,5 procentpoint /9 29/1 21/11 211/12 212/13 213/14 Note : Konkursretning betyder, at selskaber både har angrebet egenkapital og negativ indtjening. Kilde : Experian, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition bagerst i publikationen

22 DI ANALYSE RENGØRING OG VINDUESPOLERING SIDE 22 Branchen har forbedret soliditetsgraden, men har en lavere afkastningsgrad Nøgletal Periode 28/9 29/1 21/11 211/12 212/13 213/14 Afkastningsgrad 8,8 8,2 11,2 1,5 7,1 6,9 Egenkapitalens forrentning 26,8 23,9,6 31,8 17,5 19,6 Likviditetsgrad 11,1 14, 114,4 117,1 111,2 118,7 Soliditetsgrad 29,4 32, 34,8 33, 32,7 34, Note: Afkastningsgrad: Primært resultat i procent af aktiver i alt. Egenkapitalens forrentning: Ordinært resultat i procent af egenkapitalen. Likviditetsgrad: Omsætningsaktiver i procent af kortfristet gæld. Soliditetsgrad: Egenkapitalen i procent af aktiver i alt ultimo. Kilde: Experian, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition bagerst i publikationen) BRANCHENS NØGLETAL Selvom særligt afkastningsgraden og egenkapitalens forrentning er gået lidt ned i gear de seneste regnskabsår, leverer branchen for rengøring og vinduespolering fortsat nøgletal, der ligger pænt over den øvrige servicebranche. Tallene vidner om en generel pæn sundhedstilstand blandt branchens etablerede virksomheder. Med afkastningsgraden henvises til, i hvilket omfang virksomheden formår at forrente den investerede kapital i forhold til det samlede kapitalgrundlag. Det betyder, at afkastningsgraden er et mål for, hvordan virksomheden har evnet at tjene penge på de primære aktiviteter i forhold til de samlede aktiviteter. Afkastningsgraden steg fra regnskabsåret 28/9 frem til 21/11, hvor den opnåede et særdeles pænt niveau. Herefter er den igen faldet således, at afkastningsgraden i 213/14 var på et lavere niveau end ved finanskrisens begyndelse. Afkastningsgraden har i hele perioden været på et højere niveau end i den øvrige servicebranche. Egenkapitalens forrentning viser, hvad ejernes formue i virkeligheden forrentes med. Med undtagelse af regnskabsåret 29/1 har egenkapitalens forrentning været stigende fra finanskrisens begyndelse og frem til 211/12. Branchen havde dette år en forrentning af egenkapitalen, der ligger langt over niveauet fra den øvrige servicebranche. De seneste regnskabsår er egenkapitalens forretning igen faldet, men ligger fortsat på et ganske pænt niveau. I lighed med de øvrige nøgletal er likviditetsgraden gradvist blevet forbedret i årene efter krisens udbrud i 28/9. Dermed har branchen løbende forbedret sin kapacitet til at opfylde sine kortsigtede økonomiske forpligtelser. Soliditetsgraden angiver, hvor stor en del af virksomhedens aktiver, der er egenfinansieret. Branchens soliditetsgrad har gennemgået en stabil udvikling i årene efter finanskrisen, og den har kun været præget af mindre udsving. I 213/14 lå soliditetsgraden på 34 pct. af branchens samlede aktiver, hvilket er marginalt højere end i 28/9.

23 SIDE 23 RENGØRING OG VINDUESPOLERING DI ANALYSE Andelen af konkursramte selskaber i branchen for rengøring og vinduespolering /9 29/1 21/11 211/12 212/13 213/14 Kilde : Experian, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition bagerst i publikationen) GRADVIST FLERE KONKURSRAMTE VIRKSOMHEDER I modsætning til den øvrige servicebranche, har branchen for rengøring og vinduespolering siden kriseåret 28/9 oplevet en markant stigning i andelen af konkursramte selskaber. Denne andel faldt midlertidigt i 21/11. Allerede i 212/13 steg andelen af konkurser igen betydeligt som følge af særdeles skuffende regnskabstal i branchen dette år. Det sidste år har man oplevet en tilbagegang på,5 procentpoint. Andelen af konkursramte selskaber i branchen endte dermed på 6 pct. i år 213/14. Niveauet for konkursramte virksomheder er i 213/14 væsentligt højere end for den øvrige servicebranche. En del af forklaringen på den høje andel konkursramte selskaber skal findes i, at det i branchen for rengøring og vinduespolering er relativt nemt at oprette en virksomhed. Mange af de nye og mindre virksomheder ender dog med at få en kort levetid, inden de går konkurs. Hele 77 pct. af branchens virksomheder består af virksomheder med under 1 ansatte. Når virksomhedsskaren opdeles efter størrelse, viser det sig, at de mindre virksomheder er overrepræsenteret i konkursstatistikkerne og at de løbende bliver det i en højere grad. Hvor 15 pct. af de konkursramte virksomheder i 28/9 havde mere end 1 ansatte, udgjorde denne gruppe i 213/14 knap 1 pct. af den samlede mængde konkurser i branchen. Derimod var ca. 81 pct. af konkurserne i 213/14 blandt virksomheder med under to ansatte. Konkurserne rammer nu langt overvejende de mindre virksomheder Konkursramte virksomheder fordelt på antal ansatte 28/9 213/14 14,8 pct. 9,6 pct. 9,6 pct. 55,6 pct. 8,8 pct. 29,6 pct. til 1 ansat 2 9 ansatte 1+ ansatte Kilde : Experian, branchen er defineret på DB7-niveau (se definition bagerst i publikationen)