SERVICEBRANCHENS ÅRSRAPPORT 2015

Transkript

1 DI ANALYSE SERVICEBRANCHENS ÅRSRAPPORT 2015 Et nærbillede af den operationelle servicesektor > De seneste omsætningstal tyder på, at servicevirksomhederne i løbet af for alvor har fået gang i væksten igen. For hvert kvartal gennem har branchen forøget omsætningen i et tempo, der klart overgår det øvrige erhvervsliv. Efter en række sløve år begyndte omsætningen i servicebranchen så småt at stige i løbet af I løbet af 2014 har denne tendens taget til i styrke. Hvor servicevirksomhederne i 2013 havde en omsætning på knap 55 mia. kr., er denne på bare et år steget til godt 60 mia. kr. i Dermed har branchen oplevet en vækst på ca. 10 pct. i omsætningen, og væksten ser ud til at fortsætte ind i Tilbage i år 2009 havde servicebranchen en omsætning på ca. 47 mia. kr., og dermed har branchen over de seneste fem år forøget omsætningen med i alt 29 pct. Væksten det seneste år overgår langt væksten i det øvrige erhvervsliv samtidig med, at den er markant over niveauet for de forrige års vækst i servicebranchen. Den stigende omsætning har i 2014 endnu kun medført en begrænset stigning i beskæftigelsen, men de seneste tal fra DI s konjunkturindikator viser, at servicevirksomhederne forventer en forøget beskæftigelse i Forord 4 Den økonomiske situation 4 Stigende omsætning siden 2010 Fortsat positive forventninger til udviklingen i omsætningen Branchens beskæftigelse Servicebranchen har positive forventninger til beskæftigelsen Branchens økonomiske sundhedstilstand 10 Branchens nøgletal 11 Færre konkurser i servicebranchen 12 Fortsat flest yngre konkursramte virksomheder 13 Strukturelle nøgletal 13 Branchen består overvejende af mindre virksomheder 14 Servicebranchen har en høj personaleomsætning 14 Alderssammensætningen i servicebranchen 14 Flest ansatte har ingen erhvervsfaglig uddannelse 1 Servicebranchen integrerer stadig flere indvandrere 1 Om publikationen Markant omsætningsstigning i 2014 Samlet omsætning, kvartalsvis gengivelse af sæsonkorrigeret årsniveau Indeks 2009 = < Den operationelle Servicebranche Alle brancher Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)

2 DI ANALYSE SERVICEBRANCHENS ÅRSRAPPORT 2015 SIDE 2

3 SIDE 3 SERVICEBRANCHENS ÅRSRAPPORT 2015 DI ANALYSE FORORD Efter en række sløve år har servicevirksomhederne de seneste to år for alvor fået gang i økonomien igen. Kvartal efter kvartal har servicebranchen særligt i løbet af 2014 oplevet en markant forøgelse af omsætningen. Bare fra 2013 til 2014 har virksomhederne oplevet en vækst på hele 10 procent, og dermed opnåede branchen i 2014 en omsætning på ikke mindre end 55 mia. kr. Inden for den operationelle servicebranche har de forskellige delbrancher oplevet meget forskellige vækstrater de seneste år. Vikarbranchen har efter nogle meget vanskelige år igen fået særdeles høje vækstrater, og har dermed forøget omsætningen med over 80 pct. siden første kvartal Derimod har erhvervsvaskerierne siden 2009 haft en meget stabil omsætning. Inden for renhold og kombinerede serviceydelser har branchen overordnet oplevet en pæn vækst på i alt 21 pct. de seneste fire år. Det skyldes primært fremgang inden for facility management og ejendomsdrift. Siden 2010 har der også løbende været en pæn vækst inden for kantine og catering. I tråd med den gunstige udvikling i branchens omsætning har der fra 2013 til 2014 efter flere år med enten et fald eller en stagnation i antallet af fuldtidsansatte i servicebranchen været en mindre stigning i det samlede antal fuldtidsansatte i branchen. Hvor der i 2013 var ca fuldtidsansatte i servicebranchen, er dette tal steget til godt i 2014 en stigning på 1,3 pct. Med Servicebranchens Årsrapport 2015 vil DI Service præsentere et samlet overblik over de seneste års udvikling i branchens økonomiske nøgletal, virksomhedernes økonomiske sundhedstilstand og de strukturelle nøgletal. God læselyst! København, maj 2015 Mette Rose Skaksen Branchedirektør DI Service

4 DI ANALYSE SERVICEBRANCHENS ÅRSRAPPORT 2015 SIDE 4 DEN ØKONOMISKE SITUATION OMSÆTNING De seneste tal for omsætningen i den operationelle servicebranche viser, at branchen nu for alvor har fået gang i væksten igen. I 2013 opnåede servicevirksomhederne en samlet omsætning på knap 55 mia. kr., hvilket voksede til hele 60 mia. kr. i Med en vækst på ca. 10 pct. har det seneste år været særdeles godt for branchens omsætning. Sammenlignet med niveauet fra 2009 havde servicebranchen her en omsætning på ca. 47 mia. kr. Dermed har branchen over de seneste fem år forøget omsætningen med i alt 29 pct., og denne vækst ser ud til at fortsætte ind i Den procentvise forøgelse af servicebranchens omsætning har i grove træk fulgt udviklingen i væksten for hele erhvervslivet siden I løbet af det seneste år har væksten i servicebranchen dog langt overgået væksten i det øvrige erhvervsliv. Den forøgede omsætning i den operationelle servicebranche dækker over store variationer i de forskellige delbrancher. Vikarbranchen oplevede et betydeligt fald under krisen, men har siden 2010 haft meget høje årlige vækstrater. Bare siden første kvartal 2012 har vikarbranchen forøget omsætningen med over 80 pct. Til sammenligning har erhvervsvaskeribranchen haft en stabil omsætning, der fra 2009 til 2015 ikke har oplevet væsentlige udsving. Branchen for renhold og kombinerede serviceydelser har haft ganske pæne vækstrater primært i 2013 og Over de seneste fire år er det lykkedes branchen at forøge omsætningen med i alt 21 pct. Dette er primært båret af en meget kraftig vækst de seneste år inden for facility management og ejendomsdrift. Siden 2010 har der også løbende været en pæn vækst inden for kantine og catering. Det beskrevne billede af en markant forbedring i omsætningen for den operationelle servicebranche bekræftes af DI s virksomhedspanel. Her har servicevirksomhederne siden udgangen af 2009 hvert kvartal angivet positive forventninger til omsætningen i det efterfølgende kvartal. Hovedparten af denne periode har servicebranchen opretholdt en optimisme, der overgår det øvrige erhvervsliv. STIGENDE OMSÆTNING SIDEN 2010 Fra finanskrisen gjorde sin indtræden i efteråret 2008 oplevede den operationelle servicebranche et gradvist fald i omsætningen frem til 4. kvartal Med en samlet omsætning på knap 47 mia. kr. nåede branchen i 2009 bunden oven på krisen. Siden udgangen af 2009 har servicebranchens omsætning så småt været stigende igen. I begyndelsen var denne stigning båret af en øget udenlandsk omsætning. Branchens indenlandske omsætning fortsatte derimod med at falde frem til november Den indenlandske omsætning i servicebranchen begyndte for alvor at stige fra starten af 2010, hvorefter den har haft afgørende betydning for udviklingen i branchens samlede omsætning. Senest opnåede servicevirksomhederne i fjerde kvartal 2014 en omsætning på godt 16 mia. kr. Det er en stigning på 8 pct. i forhold til det forgående kvartal. Og i forhold til det tilsvarende kvartal i 2009 er omsætningen steget med næsten 4 mia. kr. eller ca. 43 pct. Servicebranchen har de seneste år haft en markant vækst, der ser ud til at fortsætte i 2015.

5 SIDE 5 SERVICEBRANCHENS ÅRSRAPPORT 2015 DI ANALYSE Markant omsætningsstigning i 2014 Samlet omsætning, kvartalsvis gengivelse af sæsonkorrigeret årsniveau Indeks 2009 = < Den operationelle Servicebranche Alle brancher Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) Sammenlignet med det øvrige erhvervsliv har servicebranchen fra 2010 til begyndelsen af 2014 haft en langsommere bedring i forhold til niveauet fra finanskrisens udbrud. Men hvor erhvervslivet samlet set kun langsomt er ved at få væksten op i gear, har servicevirksomhederne siden starten af 2014 hvert kvartal oplevet en betydelig vækst i omsætningen. Dette kan skyldes, at servicebranchen traditionelt oplever effekten af et opsving før andre brancher. Det gælder i særdeleshed vikarbranchen, der er meget konjunkturfølsom. Af den grund er det også interessant, at vikarbranchen er en af de underbrancher, som med særdeles højere vækstrater har været med til at trække den samlede omsætning op i servicebranchen det seneste års tid. FORTSAT POSITIVE FORVENTNINGER TIL UDVIKLINGEN I OMSÆTNINGEN I tråd med forøgelsen af branchens omsætning har servicevirksomhederne generelt også ytret positive forventninger til den fremtidige udvikling i virksomhedernes omsætning. Siden 2. kvartal 2009 har servicebranchens virksomheder i stort set hvert kvartal givet udtryk for en mere positiv forventning til udviklingen i omsætningen det kommende kvartal end de andre brancher i DI. Allerede fra 4. kvartal 2009 begyndte servicebranchen netto at få positive forventninger til den fremtidige udvikling i omsætningen. Til sammenligning har det øvrige erhvervsliv først haft tilsvarende positive forventninger siden 1. kvartal DI s konjunkturindikator for omsætning Beskæftigelsesvægtede nettotal af vurderingerne til det kommende kvartal i forhold til samme kvartal året før 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0 < DI Service omsætning DI omsætning Note: Konjunkturindikatoren er et beskæftigelsesvægtet gennemsnit af nettotallene. Besvarelserne tildeles point fra -1 til 1 afhængig af vækstudsigterne, hvor negative værdier signalerer tilbagegang. Kilde : DI s virksomhedspanel

6 DI ANALYSE SERVICEBRANCHENS ÅRSRAPPORT 2015 SIDE 6 Forskellen imellem forventningerne blandt servicevirksomhederne og det øvrige erhvervsliv til den fremtidige omsætning er størst i Det stemmer overens med, at servicebranchen dette år oplevede en forbedring af omsætningen, der langt overgik alle brancher set under et. I den seneste konjunkturmåling fra 1. kvartal 2015 fortsætter servicevirksomhederne med at udtrykke ret positive forventninger til udviklingen i branchens omsætning. BRANCHENS BESKÆFTIGELSE Efter flere år med enten et fald eller en stagnation i antallet af fuldtidsansatte i servicebranchen, har der fra 2013 til 2014 været en mindre stigning i det samlede antal fuldtidsansatte i branchen. Hvor der i 2013 var ca fuldtidsansatte i servicebranchen, er dette tal steget til godt i 2014 en stigning på 1,3 pct. Til sammenligning er beskæftigelsen blandt antallet af fuldtidsansatte på tværs af alle brancher kun steget med 0,9 pct. i samme periode. Servicebranchen har med andre ord det seneste år oplevet en større vækst i beskæftigelsen end det øvrige erhvervsliv. Under opsvinget i 00 erne fra 2001 til 2008 oplevede den operationelle servicebranche en stor forøgelse af beskæftigelsen. Denne stigning var markant højere i servicebranchen end for det øvrige erhvervsliv. Det skyldes, at det i denne periode gradvist er blevet mere udbredt at outsource serviceopgaver. Fra krisens indtræden i efteråret 2008 og frem til fjerde kvartal 2011 har servicevirksomhederne haft et betydeligt fald i antallet af fuldtidsansatte. Hvor branchen i 2. kvartal 2008 havde godt fuldtidsansatte var dette tal i fjerde kvartal 2011 nede på ca På tre et halvt år var branchen med andre ord blevet nedlagt næsten fuldtidsstillinger. I løbet af 2012 oplevede servicevirksomhederne i lighed med det øvrige erhvervsliv en stagnation i beskæftigelsen, men siden 1. kvartal 2013 har servicebranchen hvert kvartal fået forøget antallet af fuldtidsansatte med omkring 500 personer. Således var der ved udgangen af fjerde kvartal 2014 i alt fuldtidsbeskæftigede serviceansatte i Danmark. Betydelig fremgang i beskæftigelsen de seneste to år Udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede, sæsonkorrigeret Indeks 1. kvartal 2008 = < Servicebranchen Alle brancher Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definiton bagerst i publikationen)

7 SIDE 7 SERVICEBRANCHENS ÅRSRAPPORT 2015 DI ANALYSE DI s konjunkturindikator for beskæftigelse Beskæftigelsesvægtede nettotal af vurderingerne til det kommende kvartal i forhold til samme kvartal året før 1,0 0,5 < DI beskæftigelse DI Service beskæftigelse 0,0-0,5-1, Note: Konjunkturindikatoren er et beskæftigelsesvægtet gennemsnit af nettotallene. Besvarelserne tildeles point fra -1 til 1 afhængig af vækstudsigterne, hvor negative værdier signalerer tilbagegang. Kilde : DI s Virksomhedspanel Sammenliget med alle brancher set under én har servicebranchen haft et større fald i beskæftigelsen fra 2008 til Til gengæld er servicebranchen i løbet af det seneste år for alvor begyndt at ansætte flere fuldtidsansatte. Denne tendens endnu ikke er helt så tydelig i det samlede erhvervsliv. Den operationelle servicebranche er en arbejdskrafttung branche, hvor ændringer i omsætningen almindeligvis kort efter bliver fulgt af tilsvarende ændringer i beskæftigelsen. Der ses således også en korrelation imellem den markante vækst i branchens omsætning det seneste år og den pæne stigning i antallet af fuldtidsansatte i samme periode. At branchen fra 2010 til 2013 oplevede en vækst i omsætningen samtidig med et fald i beskæftigelsen skal derimod ses som et tegn på, at servicevirksomhederne de seneste år har haft et større fokus på at indføre produktivitetsforbedrende tiltag. SERVICEBRANCHEN HAR POSITIVE FORVENTNINGER TIL BESKÆFTIGELSEN I perioden fra 2. kvartal 2009 til 1. kvartal 2015 har servicebranchen overvejende været præget af en større optimisme end det øvrige erhvervsliv i forhold til udviklingen af beskæftigelsen. Dette er til trods for, at den faktiske udvikling i hovedparten af periode viste et betydeligt fald i antallet af fuldtidsbeskæftigede i branchen. I løbet af det seneste år, hvor branchen for alvor har fået forøget sin omsætning grundet spæde tegn på et opsving ses det også, at branchen har fået gang i beskæftigelsen. Servicevirksomhederne har de seneste fem kvartaler ytret positive forventninger til den fremtidige udvikling i branchens beskæftigelse.

8 DI ANALYSE SERVICEBRANCHENS ÅRSRAPPORT 2015 SIDE 8 BRANCHENS ØKONOMISKE SUNDHEDSTILSTAND I dette kapitel beskrives den økonomiske sundhedstilstand for den operationelle servicebranche. Det skal indledningsvist bemærkes, at tallene indhentet fra Experian er aggregerede tal for hele branchen, som ikke er vægtede i forhold til virksomhedernes størrelse. Overordnet set er den operationelle servicebranche karakteriseret ved mange mindre virksomheder og få men store virksomheder. De seneste regnskabstal tyder på, at den operationelle servicebranche har oplevet en generel forbedring fra regnskabsåret 2012/13 til 2013/14 1. Der er pæne forbedringer på både det primære og ordinære resultat såvel som i branchens egenkapital. Til sammenligning ligger aktiverne næsten på niveau med året før. Generelt vidner tallene om, at branchen er på fode igen efter krisen og afventer en ny periode præget af højere vækst. Den operationelle servicebranchen har, som det fremgår af tabellen, generelt gennemgået en markant fremgang i branchens regnskabstal siden 2009/10. Det skyldes, at branchen gradvist er kommet sig oven på krisen, der for alvor slog igennem i regnskabsåret 2008/09. Dette år opnåede branchen da også helt undtagelsesvist et negativt ordinært resultat. Den markante forbedring af regnskabstallene skal ses i sammenhæng med, at krisen endnu påvirkede udgangspunktet for regnskabstallene i år 2009/10. Servicebranchen fik i regnskabsåret 2009/10 et skuffende primært resultat. Efter dette lavpunkt har branchen dog gradvist forbedret sin position. Siden 2010/11 har det primære resultat ligget cirka en halv gang over niveauet fra år 2009/10 og minder nu om niveauet fra tiden før krisen. Det ordinære resultat omfatter en virksomheds primære og sekundære drift samt de finansielle poster. I kriseåret 2008/09 havde branchen et negativt ordinært resultat, hvilket skyldtes, at mange virksomheder havde store underskud på de finansielle poster. Dette fald blev blandt andet forårsaget af store kursfald på de finansielle markeder som følge af krisen. I kriseåret blev den operationelle servicebranche trukket ned af særdeles skuffende resultater fra kantine- og cateringsbranchen samt i branchen for renhold og kombinerede serviceydelser. Servicebranchens fremgang i de senere år kan tilskrives en bedring i de to nævnte underbrancher. Markant fremgang i regnskabstallene for servicebranchen Gennemsnitlige regnskabstal, indeks 2009/10 = 100 Periode 2009/ / / / /14 Primært resultat ,2 155,1 132,4 156,3 Ordinært resultat ,2 168,7 212,9 322,1 Egenkapital ,8 109,7 115,7 117,0 Aktiver ,0 103,7 102,7 101,3 Note: Primært resultat: Resultat af primær drift før finansielle poster og eventuelle ekstraordinære poster. Ordinært resultat: Resultat efter finansielle poster og før skat Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) 1. Ikke alle virksomheders regnskabsperiode følger kalenderåret, og derfor dækker 2013/14 over de regnskaber, der er afsluttet mellem 1/ og 30/

9 SIDE 9 SERVICEBRANCHENS ÅRSRAPPORT 2015 DI ANALYSE En generel bedring af regnskabstallene i år 2009/10 og 2010/11 gav håb om et fornyet opsving i servicebranchen. De positive forventninger blev dog bremset i år 2011 af den voksende økonomiske usikkerhed, som fulgte i kølvandet på gældskrisen i Sydeuropa. Denne usikkerhed påvirkede i særdeleshed servicebranchen via det offentlige marked. Det skyldes, at regeringen som følge af gældskrisen generelt har skærpet sin udgiftsstyring af den offentlige sektor. Således har det offentlige siden 2011 hvert år haft et lavere forbrug end budgetteret. Det fremgår af DI s seneste økonomiske prognose, at den offentlige sektor i både år 2013 og 2014 brugte ca. 4 mia. kr. mindre end budgetteret. De kommende år forventes der dog en stigende realvækst i de offentlige forbrugsudgifter. Til trods for, at den gradvise bedring af regnskabstallene for servicevirksomhederne gik ned i gear fra 2010/11, vidner de seneste tal om, at branchen nærmer sig en normalisering oven på krisen. Det ventes, at regnskabstallene vil stige igen i de kommende år i takt med de aktuelle spæde tegn på, at et opsving vil bide sig fast i den danske økonomi og dermed afspejle sig i servicevirksomhedernes regnskaber. Siden år 2009/10 har aktiverne i servicebranchen ligget på et forholdsvist stabilt niveau, der næsten er lig niveauet fra før krisens indtræden. I løbet af de seneste tre regnskabsår har servicevirksomhederne forøget deres egenkapital med knap 10 pct. Denne tendens til en forøgelse af egenkapitalen ses i mange danske virksomheder. Det skyldes, at eksterne finansieringsmuligheder efter krisen har været begrænset, og derfor har virksomhederne været nødsaget til at konsolidere sig for at åbne for fremtidige finansieringsmuligheder. Af den grund oplevede branchen en forøgelse af egenkapitalen i 2010/11, og den har holdt sig på et pænt niveau lige siden. Til trods for at egenkapitalen i den operationelle servicebranche i 2011/12 faldt i forhold til året før, har de seneste år budt på en reduktion i andelen af virksomheder med angrebet egenkapital. Det er endnu en indikation på, at virksomhederne siden krisens start har fokuseret på at konsolidere sig. Angrebet egenkapital betyder, at en virksomheds egenkapital er negativ eller under lovens mindstekrav til indbetalt startkapital. Stadigt færre virksomheder har angrebet egenkapital Andelen af virksomheder med angrebet egenkapital / / / / / /14 Note: Angrebet egenkapital betyder, at egenkapitalen er negativ eller under lovens mindstekrav til indbetalt startkapital ( kr. for A/S og kr. for Aps) Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) Idet virksomhederne har fokuseret på at konsolidere sig, og branchen samlet set har leveret et positivt ordinært resultat siden 2009/10, er andelen af virksomheder med underskud nu tilbage på niveauet fra før krisen. Hvor hele 46 pct. af virksomhederne i 2008/09 havde underskud, er dette faldet til 35 pct. af virksomhederne i 2013/14. De seneste år er andelen af virksomheder med underskud faldet med ca. halvanden procentpoint om året. Markant færre underskudsramte virksomheder Andel af virksomheder med underskud / / / / / /14 Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)

10 DI ANALYSE SERVICEBRANCHENS ÅRSRAPPORT 2015 SIDE 10 Andelen af virksomheder med konkursretning toppede grundet krisen i år 2009/10, hvor den udgjorde godt 25 pct. af branchen. I forhold til andelen af virksomheder med angrebet egenkapital, der først toppede i 2010/11, peger dette i retning af, at krisen har trukket ud for mange servicevirksomheder, hvilket specielt er gået ud over branchens mindre virksomheder. Konkursretning betyder, at et selskab både har angrebet egenkapital og negativ indtjening. I 2013/14 har knap 20 pct. af branchen konkursretning, hvormed niveauet også her er tilbage til tiden fra lige inden krisens udbrud. Gradvist fald i antallet af virksomheder med konkursretning Andel af virksomheder med konkursretning / / / / / /14 Note: Konkursretning betyder, at selskaber både har angrebet egenkapital og negativ indtjening. Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) BRANCHENS NØGLETAL I lighed med branchens regnskabstal indikerer nøgletallene klare sundhedstegn for den operationelle servicebranche. Samlet set har branchen i det seneste regnskabsår 2013/14 opnået det stærkeste resultat de seneste seks år. Generelt har der løbende været en pæn bedring i nøgletallene over hele perioden. Branchens afkastningsgrad er et mål for virksomhedens evne til at forrente den investerede kapital i forhold til det samlede kapitalgrundlag. Konkret måles det ved at se på resultatet af den primære drift og dermed evnen til at tjene penge på de primære aktiviteter set i forhold til de samlede aktiviteter. I 2013/14 opnåede branchen en afkastningsgrad på hele 3,4 pct. i forhold til de samlede aktiver. Og med undtagelse af et midlertidigt tilbagefald i år 2012/13 har servicebranchen årligt forbedret afkastningsgraden de seneste seks år. Egenkapitalens forrentning udtrykker, hvor meget værdierne af ejernes formue i virksomheden forrentes. Grundet krisen gik forrentningen af egenkapitalen i 2008/09 helt undtagelsesvist i negativ. Siden har den gradvist været stigende, og i 2013/14 endte egenkapitalens forrentning på hele 10,4 pct. Likviditetsgraden udtrykker virksomhedernes evne til at honorere de umiddelbare gældskrav. I lighed med de øvrige nøgletal gav denne et skuffende resultat i 2008/09. Den operationelle servicebranchen oplevede dog allerede i 2009/10 og Servicebranchens nøgletal er markant forbedret over de seneste fem år Periode 2008/ / / / / /14 Afkastningsgrad 1,6 2,2 3,1 3,3 2,9 3,4 Egenkapitalens forrentning -8,7 3,8 6,8 5,8 7,0 10,4 Likviditetsgrad 86,4 90,9 96,4 94,9 95,6 95,1 Soliditetsgrad 31,7 34,1 38,1 36,1 38,5 39,4 Note: Afkastningsgrad: Primært resultat i procent af aktiver i alt. Egenkapitalens forrentning: Ordinært resultat i procent af egenkapitalen. Likviditetsgrad: Omsætningsaktiver i procent af kortfristet gæld. Soliditetsgrad: Egenkapitalen i procent af aktiver i alt ultimo Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)

11 SIDE 11 SERVICEBRANCHENS ÅRSRAPPORT 2015 DI ANALYSE 2010/11, at branchens likviditetsgrad rettede sig igen. Siden regnskabsåret 2010/11 har likviditetsgraden ligget på et nogenlunde konstant niveau, hvilket skal ses som udtryk for, at servicebranchen har konsolideret sig siden krisen. En virksomheds soliditetsgrad angiver hvor stor en del af virksomhedens aktiver, der er egenfinansieret. I lighed med likviditetsgraden har branchen siden 2008/09 fået forøget soliditetsgraden, så denne i 2013/14 er forøget med ca. en fjerdedel sammenlignet med år 2008/09. Det viser, at virksomhederne de seneste år har øget deres robusthed i forhold til at kunne håndtere større tab. FÆRRE KONKURSER I SERVICEBRANCHEN Gennem de seneste seks år har andelen af konkursramte virksomheder i servicebranchen ligget nogenlunde konstant på ca. 3,6 pct. Ser man nærmere på tallene kan man se mindre variationer de seneste seks år. Oven på krisen toppede andelen af konkurser med godt 3,8 pct. i 2009/10. De efterfølgende år skabte et fald i andelen af konkurser håb om bedre tider. I første omgang udeblev det finansielle opsving imidlertid, hvilket gav en mindre stigning i andelen af konkurser igen i 2011/12 og 2012/13. Som følge af en normalisering Andelen af konkursramte selskaber i den operationelle servicebranche 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 2008/ / / / / /14 Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) oven på krisen bød 2013/14 igen på et mindre fald i andelen af konkursramte virksomheder. Opdeles fordelingen af konkurser efter virksomhedsstørrelse, får man en stor del af forklaringen på den høje andel konkursramte virksomheder i branchen. Ikke mindre end 87 pct. af konkurserne i 2013/14 bestod nemlig af virksomheder med mindre end to ansatte. De konkursramte er igen langt overvejende enkeltmandsvirksomheder Konkursramte virksomheder fordelt på antal ansatte 19,0 pct. 2008/ /14 7,7 pct. 5,1 pct. 52,6 pct. 87,2 pct. 28,4 pct. 0 til 1 ansat 2 9 ansatte 10+ ansatte Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)

12 DI ANALYSE SERVICEBRANCHENS ÅRSRAPPORT 2015 SIDE 12 I kriseåret 2008/09 gik både mindre og større virksomheder i vidt omfang konkurs. I 2013/14 er spredningen imidlertid langt mindre. Andelen af virksomheder med mere end ti ansatte udgjorde hele 19 pct. af alle konkurser i 2008/09 mod kun 5 pct. i 2013/14. Dette vidner igen om, at branchen de seneste år har oplevet en økonomisk normalisering. Det er generelt nemt at etablere en ny virksomhed i servicebranchen, hvorfor det er typisk for branchen, at konkurserne i altovervejende grad rammer urentable enkeltmandsvirksomheder. FORTSAT FLEST YNGRE KONKURSRAMTE VIRKSOMHEDER De yngste virksomheder med fem eller færre år på bagen er med godt to tredjedele af branchens konkurser markant overrepræsenteret i konkursstatistikken. I 2013/14 udgjorde andelen af konkursramte virksomheder, som har eksisteret i mindre end to år, ca. 26 pct. af alle branchens konkurser. Dette skal ses i lyset af, at andelen af tilsvarende yngre virksomheder har været aftagende siden krisen og i 2013/14 blot udgjorde 14 pct. af alle virksomheder i branchen. Konkurserne udgøres således primært af mindre nyoprettede virksomheder, der ikke formår at rodfæste sig i servicebranche. Siden krisen har de ældre virksomheder tilsvarende været underrepræsenteret i konkursstatistikken. Godt 32 pct. af servicevirksomhederne består af virksomheder, som er ældre end ti år. Trods dette udgør gruppen kun 12 pct. af branchens konkurser i 2013/14. Det vidner om, at branchen i dag domineres af etablerede virksomheder, der igen er kommet på fode oven på krisen. Primært yngre virksomheder går konkurs Andel af konkurser fordelt på alder 50 < år 2,1 5 år 5,1 10 år 10+ år / / / / / /14 Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)

13 SIDE 13 SERVICEBRANCHENS ÅRSRAPPORT 2015 DI ANALYSE STRUKTURELLE NØGLETAL BRANCHEN BESTÅR OVERVEJENDE AF MINDRE VIRKSOMHEDER Virksomhedsskaren i den operationelle servicebranche er kendetegnet ved en meget stor andel mindre virksomheder. Ca. 88 pct. af alle branchens virksomheder havde i regnskabsåret 2013/2014 under 10 ansatte. Derimod udgjorde andelen af større virksomheder med over 50 ansatte kun 3 pct. af det samlede antal virksomheder. Siden 2008/2009 er der i branchen sket en marginal forøgelse i andelen af små virksomheder med cirka et procentpoint. Til trods for at de store virksomheder udgør en meget lille del af den samlede virksomhedsskare, står gruppen af virksomheder med over 100 ansatte for omkring halvdelen af de beskæftigede i branchen. Ses der nærmere på servicevirksomhedernes anciennitet, fremgår det, at branchen trods de mange mindre virksomheder er domineret af etablerede virksomheder med flere år på bagen. I 2008/2009 havde knap 32 pct. af virksomhederne i den operationelle servicebranche eksisteret i over 10 år. Fem år senere er denne andel i 2013/14 steget marginalt til godt 32 pct. De seneste år har branchestrukturen normaliseret sig oven på finanskrisen, og det ses derfor, at konkursstatistikken igen domineres af mindre og nyetablerede virksomheder. Af den grund har der de seneste år været et fald i andelen af yngre virksomheder. Hvor næsten halvdelen af servicevirksomhederne i 2008/09 havde eksisteret i under fem år er dette tal i 2013/14 faldet til 35 pct. Derimod er der fra en andel på blot 19 pct. i 2008/09 til hele 33 pct. af virksomhedsskaren i 2013/14 sket en markant forøgelse i andelen af virksomheder med 5 til 10 års anciennitet. Det tyder dermed på, at en del af de nyetablerede virksomheder fra højkonjunkturen lige inden finanskrisen har rodfæstet sig i branchen. Servicebranchen domineres af små virksomheder Virksomheder fordelt på antal ansatte, andel Flere etablerede virksomheder i branchen Virksomheder fordelt efter antal leveår, andel Under til 50 Over år 2,1-5 år 5,1-10 år 10+ år 2008/ /14 Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) 2008/ /14 Kilde : Experian, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)

14 DI ANALYSE SERVICEBRANCHENS ÅRSRAPPORT 2015 SIDE 14 SERVICEBRANCHEN HAR EN HØJ PERSONALEOMSÆTNING I forhold til det øvrige erhvervsliv er der en høj personaleomsætning i servicebranchen. I 2013 oplevede virksomhederne en medarbejderafgang på ca. 39 pct. af den samlede medarbejderskare. Til sammenligning måtte virksomhederne i hele erhvervslivet i gennemsnit sige farvel til 25 pct. af medarbejderne dette år. Den høje medarbejderafgang opvejes samtidig af en meget aktiv rekruttering i servicebranchen. I 2013 var der en tilgang af nye medarbejdere på godt 44 pct. af alle ansatte. Dermed var lidt under halvdelen af alle branchens medarbejdere nyansatte i Det skal her nævnes, at en stor del af den nævnte personaleomsætning er medarbejdere, der rokerer imellem branchens virksomheder. Hvor servicevirksomhederne i 2013 havde en tilgang på godt 44 pct. af alle medarbejdere, var det tilsvarende tal i det samlede erhvervsliv kun på 27 pct. Der var således en difference på cirka 17 procentpoint. Dette indikerer i lighed med difference i medarbejderafgangen, at der er en meget stor gennemstrømning af medarbejdere i netop servicebranchen. I 2013 blev der rekrutteret ca. fem procentpoint flere ansatte, end der forlod servicevirksomhederne, hvilket i sagens natur er udtryk for at branchen dette år oplevede en pæn forøgelse i det samlede antal lønmodtagere. Størst tilgang af nye medarbejdere Personaleomsætningen i pct. af alle ansatte i branchen, Tilgang af nye medarbejdere Medarbejderafgang Servicebranchen Alle brancher Kilde : DA s PersonaleomsætningsStatistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen) I den operationelle servicebranche beskæftiger den private del af branchen i højere grad unge mennesker sammenlignet med den offentlige servicesektor. Der er relativt flere 18 til 30-årige ansatte i den private servicesektor, hvor ansatte over 45 år er overrepræsenteret i den offentlige servicesektor. ALDERSSAMMENSÆTNINGEN I SERVICEBRANCHEN Sammenlignet med ti år tidligere har billedet af de ansattes alderssammensætning i 2013 ændret sig betydeligt, da branchen nu består af betydeligt flere ældre. Udviklingen vidner blandt andet om, at den generelle tilbagetrækningsalder i branchen er blevet forrykket. Andelen af ansatte, der er fyldt 55 år, er således steget med knapt 50 pct. fra 13 pct. i 2003 til ca. 19 pct. i Den skitserede udvikling imod en højere andel af ældre ansatte er ikke isoleret for servicebranchen. Det skal derimod ses som et udtryk for den generelle demografiske udvikling i samfundet, hvor den danske arbejdsstyrke gradvist bliver ældre. FLEST ANSATTE HAR INGEN ERHVERVSFAGLIG UDDANNELSE Den operationelle servicebranche har i forhold til det øvrige erhvervsliv generelt en meget stor andel af ansatte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse. I takt med at arbejdsstyrkens uddannelsesniveau generelt er blevet forbedret, har branchen siden 2001 oplevet en jævn forbedring af de ansattes uddannelsesniveau. Dermed har servicebranchen fået en lidt større andel af ansatte med både en kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Størst er tendensen dog blandt ansatte med en erhvervsfaglig uddannelse, der er blevet forøget

15 SIDE 15 SERVICEBRANCHENS ÅRSRAPPORT 2015 DI ANALYSE De ældre udgør en gradvist større del af branchen Aldersfordelingen inden for den oprationelle servicebranche 3,5 < 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0, Alder Note : Der anvendes her 2013-tal lig sidste årsrapport, da Danmarks Statistik ikke har offentliggjort nyere data. Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen). med cirka 10 pct. i løbet af det seneste årti. Tilsvarende har gruppen af ansatte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse langsomt været faldende. Ikke desto mindre har ca. 45 pct. af alle ansatte i den operationelle servicebranche ingen erhvervskompetencegivende uddannelse i Selvom den operationelle servicebranche løbende har forbedret uddannelsesniveauet, er den stadig et stykke fra at nå uddannelsesniveauet i det øvrige erhvervsliv. I 2013 udgjorde de ansatte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse 45 pct. i de private serviceerhverv, hvor denne gruppe blot udgjorde ca. 35 pct. i alle brancher, samlet set. Den relative forskel i uddannelsesniveauet er størst for gruppen af ansatte med lang videregående uddannelse. I alle brancher udgør denne gruppe samlet set godt 8 pct. af de ansatte, hvor kun halvt så mange har en lang videregående uddannelse i servicebranchen. Færre med lange uddannelser i servicebranchen Beskæftigede fordelt på uddannelsesniveau, 2013 < Den operationelle servicebranche Alle brancher Ingen erhvervskompetencegivende uddannelse Erhvervsfaglige praktikog hovedforløb Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Note: Den operationelle servicebranche og alle brancher er ekskl. offentlige serviceerhverv. Der anvendes her 2013-tal lig sidste årsrapport, da Danmarks Statistik ikke har offentliggjort nyere data. Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)

16 DI ANALYSE SERVICEBRANCHENS ÅRSRAPPORT 2015 SIDE 16 SERVICEBRANCHEN INTEGRERER STADIG FLERE INDVANDRERE Sammenlignet med det øvrige erhvervsliv, har servicebranchen over hele perioden beskæftiget omkring en tredjedel flere indvandrere og efterkommere. I 2013 havde knapt 12 pct. af de ansatte i den operationelle servicebranche anden etnisk baggrund end dansk, hvor denne befolkningsgruppe kun udgjorde 9 pct. af de ansatte i alle brancher samlet set. Udviklingen har det seneste årti vist et entydigt billede; Indvandrere og efterkommere udgør år- ligt en gradvist større andel af arbejdsstyrken i servicebranchen. Denne gruppe ansatte er således fordoblet fra at udgøre 6 pct. i 2001 til 12 pct. i Stigningen er betydeligt højere end i det øvrige erhvervsliv, hvilket indikerer, at servicebranchen spiller en vigtig rolle i forhold til at integrere borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Det kendetegner den operationelle servicebranche, at de ansattes oprindelsesland i højere grad end i det øvrige erhvervsliv er uden for Europa heraf primært Asien og Mellemøsten. Flere indvandrere og efterkommere integreres i servicebranchen Andel beskæftigede, der enten er indvandrer eller efterkommer < Den operationelle servicebranche Alle brancher Note: Da Danmarks Statistik ikke har offentliggjort nyere data, er seneste tal lig sidste årsrapport her fra Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger, branchen er defineret på DB07-niveau (se definition bagerst i publikationen)

17 SIDE 17 SERVICEBRANCHENS ÅRSRAPPORT 2015 DI ANALYSE OM PUBLIKATIONEN KILDER Publikationen er udarbejdet på baggrund af data fra Danmarks Statistik, Experian, DA s PersonaleomsætningsStatistik og DI s Virksomhedspanel. Det fremgår ved hver figur, hvor datamaterialet er fra. DEFINITIONER Publikationen anvender betegnelsen den operationelle servicebranche. Der anvendes to definitioner af servicebranchen, hvilket skyldes, at der ikke i alle tilfælde er tilgængeligt data til kun at benytte den mest detaljerede definition (DB07). Servicebranchen er derfor defineret ud fra branchekoderne fra Danmarks Statistik; henholdsvis DB07 og Grp.127. Det fremgår af hver figur, hvilken definition der er anvendt. Branchekoderne, der indgår i de enkelte definitioner, er listet herunder. DB07-DEFINITIONEN Den operationelle servicebranche er defineret på baggrund af udvalgte DB07-branchekoder fra Danmarks Statistik og omfatter områderne renholdog vedligeholdelsesservice, forretningsservice, industriservice, sikkerheds- og beredskabsservice samt sundheds- og plejeservice. DB07 er den mest detaljerede definition, og langt hovedparten af publikationens grafer anvender tal med denne detaljeringsgrad. De anvendte branchekoder er følgende: RENHOLD- OG VEDLIGEHOLDELSESSERVICE Almindelig rengøring i bygninger Vinduespolering Skorstensfejning Anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler Andre rengøringsydelser Erhvervs- og institutionsvaskerier Renserier, selvbetjeningsvaskerier mv Kombinerede serviceydelser FORRETNINGSSERVICE Posttjenester omfattet af forsyningspligten Andre post- og kurertjenester Event catering Anden restaurationsvirksomhed Administration af fast ejendom på kontraktbasis Oversættelse og tolkning Udlejning af kontormaskiner og -udstyr, computere og it-udstyr Arbejdsformidlingskontorer Vikarbureauer Anden personaleformidling Kombinerede administrationsserviceydelser Fotokopiering, dokumentbehandling og anden specialiseret kontorservice Call centres virksomhed Anden forretningsservice i.a.n.

18 DI ANALYSE SERVICEBRANCHENS ÅRSRAPPORT 2015 SIDE 18 INDUSTRISERVICE Funderingsundersøgelser Anden bygningsfærdiggørelse Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering Oplagrings- og pakhusvirksomhed Geologiske undersøgelser og prospektering, landinspektører mv Kontrol af levnedsmidler Teknisk afprøvning og kontrol Anden måling og teknisk analyse Udlejning og leasing af lastbiler Udlejning og leasing af entreprenørmateriel Udlejning og leasing af andet materiel, udstyr og andre materielle aktiver i.a.n Pakkerier Behandlingshjem for stofmisbrugere og alkoholskadede Døgninstitutioner for personer med fysisk handicap Almene ældre- og handicapboliger o.l Døgninstitutioner for børn og unge Andre former for institutionsophold Hjemmehjælp Dagcentre mv Revalideringsinstitutioner Dagplejemødre Vuggestuer Børnehaver Skolefritidsordninger og fritidshjem Aldersintegrerede institutioner Fritids- og ungdomsklubber Flygtninge- og asylcentre Aktiviteter vedrørende fysisk velvære SIKKERHEDS- OG BEREDSKABSSERVICE Parkering og vejhjælp mv Bugserings-, bjærgnings- og redningsvæsen mv Private vagt- og sikkerhedstjenester Serviceydelser i forbindelse med sikkerhedssystemer Overvågning Brandvæsen SUNDHEDS- OG PLEJESERVICE Hospitaler Sundhedspleje, hjemmesygepleje og jordemødre mv Fysio- og ergoterapeuter Kiropraktorer Sundhedsvæsen i øvrigt i.a.n Plejehjem o.l Døgninstitutioner for personer med psykiske handicap GRP.127-DEFINITIONEN For enkelte af de anvendte dataserier er det ikke muligt at få data på det detaljeringsniveau, som DB07-definitionen bygger på. Derfor anvendes der i disse tilfælde en alternativ definition af servicebranchen på baggrund af branchekoderne grp.127 fra Danmarks Statistik. Ifølge denne definition består Servicebranchen af følgende branchekoder: Post og kurertjeneste Arbejdsformidling og vikarbureauer Vagt og sikkerhedstjeneste Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere Anden operationel service Hospitaler Plejehjem mv Daginstitutioner og daginstitutioner mv.

19 SIDE 19 SERVICEBRANCHENS ÅRSRAPPORT 2015 DI ANALYSE NOTE VEDRØRENDE OMSÆTNINGSTALLENE Momsstatistikken er blevet ændret, så de nye dataserier går fra januar Graferne vedrørende omsætningstallene kan derfor ikke gå længere tilbage. Dertil er månedstal ikke længere tilgængelige på de detaljerede brancher (Vikarbranchen, Erhvervsvaskeribranchen mv), der således er angivet med kvartalstal. NOTE TIL TALLENE VEDRØRENDE UDDANNELSESNIVEAUET I Servicebranchens Årsrapport 2015 er DB-07 definitionen af den operationelle servicebranche eksklusiv offentlige serviceerhverv i forbindelse med tallene vedrørende uddannelsesniveauet. Med offentlige serviceerhverv menes Hospitaler, Plejehjem mv. samt Daginstitutioner og dagcentre mv. REDAKTION Henrik Boesgaard Sørensen

20 > DI SERVICE 1787 KØBENHAVN V TLF.: SERVICE@DI.DK SERVICE.DI.DK DI Service DI Service er branchefællesskabet for DI-virksomheder og foreninger, der beskæftiger sig med operationel service på Business-to- Business- og Business-to-Government-markederne. DI Service omfatter ligeledes andre virksomheder, hvor serviceydelser indgår som en væsentlig aktivitet. Det kan f. eks. være fremstillingsvirksomheder, der tilbyder installation, vedligehold eller andre services knyttet til deres produkter. De fire foreninger i branchefællesskabet er henholdsvis; Servicebranchens Arbejdsgiverforening (SBA), VikarBranchen, Vagt- & Sikkerhedsindustrien (VSI) og Brancheforeningen for vask- og tekstiludlejning (BVT). I tillæg til de fire foreninger har DI Service samlet sundheds- og velfærdsleverandørerne i en sektion Dansk Sundhed og Velfærd (DSV) der her varetager medlemmernes erhvervspolitiske og forretningsmæssige interesser. DI Service varetager servicevirksomhedernes interesser og arbejder for at styrke de politiske bestemte rammer for branchen. Også indadtil over for DI s øvrige medlemskreds styrker branchefællesskabet relationerne mellem servicevirksomhederne, deres leverandører og kunder. DI Service hjælper desuden medlemsvirksomheder med konkrete problemstillinger samt fremmer medlemmernes interesser og faglighed gennem deltagelse i netværk, erfagrupper, workshops og udvalg. Se mere på service.di.dk