TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 21. august 2018 Mødetidspunkt: 15:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: 214, Mødelokale Winnie Sørensen, Ali Qais, Dennis Clausen, Jan Jakobsen, Klaus Bach, Mads Vinterby, Marlene Nyberg Ingen

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG Meddelelser Fastsættelse af Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgets mødedage for Budgetopfølgning for Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget ultimo juli Status for flygtningeområdet ultimo juli Kontanthjælpsloft & 225-timersreglen - Praksisundersøgelse og tjek Eventuelt...13 Bilagsoversigt

3 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 18/15251 Sagsansvarlig: sbo.sf Fraværende: Afbud: BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Godkendt. 2

4 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Efterretning vedrørende Ankestyrelsens afgørelser - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 18/15251 Sagsansvarlig: dfj.as Fraværende: Afbud: BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. 3

5 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 18/15251 Sagsansvarlig: dfj.as Fraværende: Afbud: RESUMÉ Orientering, referater og information til udvalget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER 1. Almindelig orientering 2. Kvittering for Tårnby Kommunes redegørelse på baggrund af Styrelsens for Arbejdsmarked og Rekrutterings decisionsskrivelse af Beretning for 2017 om vurdering og anderkendelse af udenlandske uddannelser 4. Orientering om optjening og genoptjening af dagpengeret via deleøkonomiske aktiviteter 5. Offentliggørelse af bekendtgørelser der på Beskæftigelsesministeriets område udmønter dele af aftalen om styrket repatriering m.v. 6. Orientering om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om social pension (Ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension) 7. Integrationsgrunduddannelse og undervisningsforløb 8. Orientering om forenkling af den økonomiske styring af den aktive beskæftigelsesindsats 9. Orientering om lovændring (skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m.v. 10. Brev til kommunerne vedrørende korrektion af data i Joblog 11. Pjece fra KL Veje til fælleskabet Rammer og muligheder i kommunernes integrationsindsats 12. Visitation til produktionsskolen. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, 1. at udvalget taget punkterne til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben STAR bekræftelse på modtagelse af svar fra Tårnby Kommune /18 vedr. revision af regnskab Åben Beretning for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske /18 uddannelser 3 Åben Orientering om optjening og genoptjening af dagpengeret via /18 deleøkonomiske aktiviteter 4 Åben Skrivelse om deleøkonomi og arbejdsløshedsdagpenge /18 5 Åben Orienteringsskrivelse vedr. offentliggørelse af bekendtgørelser /18 6 Åben Orienteringsskrivelse af fra Styrelsen for /18 4

6 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Arbejdsmarked og Rekruttering 7 Åben Brev vedr. integrationsgrunduddannelse og undervisningsforløb /18 8 Åben Oversigt over integrationsuddannelsen /18 9 Åben Orientering om forenkling af den økonomiske styring af den aktive /18 beskæftigelsesindsats 10 Åben Orientering om skærpede krav til optjening af folkepension og /18 førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m. v. 11 Åben Brev til kommunerne vedr. korrektion af data i Joblog /18 12 Åben Nøgletal for Joblog /18 13 Åben Pjece "Veje til fællesskabet " Rammer og muligheder i /18 kommunernes integrationsindsats 14 Åben Visitation til produktionsskolen /18 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. 5

7 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Fastsættelse af Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgets mødedage for 2019 Åben sag Sagsnr.: 17/32244 Sagsansvarlig: sbo.sf Fraværende: Afbud: RESUMÉ I henhold til lov om kommunernes styrelse 20 stk. 1 skal Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget træffe beslutning om, hvornår udvalgets møder skal afholdes. Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget har hidtil afholdt deres møder på en tirsdag. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen anbefaler følgende tirsdage, som vil være egnede til afholdelse af møderne i 2019: 22.1, 19.2, 19.3, 30.4, 28.5, 18.6, 27.8, 24.9, 29.10, samt Det foreslås at møderne afholdes kl på nær mødet den 28.5, som foreslås afholdt kl Der er som hidtil ikke foreslået møde i juli måned. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, 1. at godkende ovennævnte mødedage for Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgets møder for året BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Forslag til mødedatoer i Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget /18 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Tiltrådt dog ændres møderne i februar og november til 26.2, og starttidspunktet for mødet den 28. maj rykkes til kl.12:30. 6

8 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Budgetopfølgning for Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget ultimo juli 2018 Åben sag Sagsnr.: 18/1773 Sagsansvarlig: mha.as Fraværende: Afbud: RESUMÉ Der fremlægges sag til beslutning vedrørende den økonomiske udvikling på udvalgets servicedriftsområder på baggrund af 7 måneders forbrug i Som redegjort for tidligere på året forventes et merforbrug primært som følge af flere overførselsmodtagere end budgetteret. Forvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget at anmode Økonomiudvalget om en samlet tillægsbevilling på 18,7 mio. kr. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Nettobudgettet for 2018 er i faste priser ca. 8 mio. kr. lavere end regnskabet for Dette skyldes en regulering af overførselsudgifterne fra med 0,42 % og en forudsætning om samlet færre modtagere i 2018 i forhold til Baseret på årets første syv måneder er der imidlertid ikke noget, der tyder på, at antallet af overførselsmodtagere samlet set falder i 2018 tværtimod. Antallet af modtagere har været nedadgående i sommermånederne, men ikke i en sådan grad, at det kan forventes at opveje for vintermånederne, hvor der traditionelt er flere modtagere. Den samlede udvikling skyldes særligt et højt niveau på dagpenge og jobafklaringsforløb. En stigning i modtagere på begge ydelser er et generelt billede for hele landet. I medierne omtales et generelt fald i ledigheden, hvilket også har fundet sted, men altså samtidig med, at antallet af overførselsmodtagere ikke er faldet. Man kan nemlig godt have en situation, hvor ledigheden falder, samtidig med at det samlede antal af overførselsmodtagere ikke gør. Som nævnt i opfølgningen på sidste udvalgsmøde, så foreligger der en isoleret budgetudfordring på førtidspensionsområdet. Den skønnes på nuværende tidspunkt til 7,2 mio. kr. Med førtidspensionsområdet og den generelle udvikling i modtagere i betragtning, forventes på nuværende tidspunkt en samlet budgetudfordring på 18,7 mio. kr. for udvalgets områder under ét. ØKONOMI Efter 7 måneders forbrug er det overordnede billede, at der er forbrugt følgende af budgettet: Nettoforbrugsprocent ultimo juli 2017: 55,2 % Nettoforbrugsprocent ultimo juli 2018: 56,5 % 7

9 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d I bilag 5 er opgjort korrektioner mellem funktioner og serviceområder, der netto medfører en anmodet tillægsbevilling på 18,7 mio. kr. Såvel interne budgetkorrektioner og tillægsbevilling vedrører udelukkende driftsudgifter og indtægter, og vil såfremt tiltrådt betyde en reduktion i belastning af servicedriftsrammen med 1,0 mio. kr. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget anbefaler, 1. at budgetopfølgningen tages til efterretning. 2. at godkende samlet tillægsbevilling på 18,7 mio. kr. samt budgetkorrektioner, jf. fordeling i bilag 5. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Økonomiopfølgning juli /18 2 Åben Status på til- og afgang ultimo juli 2018.pdf /18 3 Åben Statistik ultimo juli /18 4 Åben Gennemsnitlig medfinansiering ultimo juli 2018.pdf /18 5 Åben Budgetkorrektioner på funktionsniveau.xlsx /18 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Tiltrådt. Sagen videresendes til Økonomiudvalget. 8

10 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Status for flygtningeområdet ultimo juli 2018 Åben sag Sagsnr.: 18/557 Sagsansvarlig: CIV.SF Fraværende: Afbud: RESUMÉ Arbejdsmarked- og Sundhedsforvaltningen fremsender status på flygtningeområdet til efterretning for Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Der fremlægges status på flygtningeområdet. Herunder vises hvor mange flygtninge, der er modtaget, og hvor mange flygtninge, som har fået opholdstilladelse. Der er meldt ud fra Udlændingestyrelsen, at der forventes, at der for hele landet vil gives opholdstilladelse til flygtninge i Udlændingestyrelsen har fordelt disse ud til kommunerne i kvoter, således at kvoten for Tårnby Kommune er 29 flygtninge i Kvoterne opgøres fra den dato flygtningen får opholdstilladelse. Flygtninge kan efter 2-3 års ophold i Danmark søge om familiesammenføring. Hvorfor det må forventes, at antallet af familiesammenførte stiger i 2018 og 2019, som en konsekvens af tilgangen af flygtninge i 2015 og Forvaltningen oplever en markant stigning i antallet af familiesammenførte til flygtninge. Disse nye borgere har ret til samme beskæftigelsesrettede indsats i kombination med danskuddannelse som flygtninge. Der er registreret 64 familiesammenførte borgere i fagsystemet med aktiv forløb i Jobcenteret i de seneste 12 måneder. Der henvises til bilag på flygtningeområdet. INDSTILLING Arbejdsmarkedsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, 1. at status på flygtningeområdet tages til efterretning. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Nøgletal på flygtningestatus pr. ultimo juli 2018.pdf /18 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. 9

11 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Kontanthjælpsloft & 225-timersreglen - Praksisundersøgelse og tjek Åben sag Sagsnr.: 18/18077 Sagsansvarlig: FLA.SF Fraværende: Afbud: RESUMÉ Som bestemt ved indførelsen af Jobreform Fase I i 2016, har Ankestyrelsen gennemført en evaluerende praksisundersøgelse af kommunernes administration af 225- timersreglen. Endvidere har STAR gennemført et praktikertjek af Kontanthjælpsloftet og 225- timersreglen. Resultaterne er, at kommunerne har godt styr på administrationen af 225-timersreglen og at både borgere og sagsbehandlere forstår reglerne om Kontanthjælpsloftet og 225- timersreglen. Både Ankestyrelsen og STAR fremsætter dog en række anbefalinger, man kan arbejde videre med i kommunerne. Beskæftigelsesministeren har i et brev til landets kommuner peget på, at særligt anbefalingerne fra STARs praktikertjek om, at alle sagsbehandlerne er bedst muligt klædt på til at vejlede om gevinsten man kan opnå ved at få et ustøttet arbejde, bør overvejes. I Jobcentret og Socialcentret vil der fortsat være fokus netop på at ruste sagsbehandlerne til at give den bedst mulige information til borgerne og ad den vej sikre, at ministerens anbefaling understøtter allerede eksisterende praksis. Dette vil bl.a. ske ved at tage et nyt beregningsmodul i anvendelse. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har i brev af til landets borgmestre orienteret om evaluering af tiltag igangsat i tilknytning til Jobreform Fase I i 2016: Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Der er til formålet gennemført dels en praksisundersøgelse af 225-timersreglen i regi af Ankestyrelsen, dels et praktikertjek af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen i regi af STAR. Fra Ankestyrelsens praksisundersøgelse konkluderes, at kommunerne, på trods af, at 225-timersreglen er forholdsvis ny med begrænset praksis i form af principafgørelser, helt overvejende har formået at forvalte reglerne som tiltænkt. Dette gør sig f.eks. gældende ved kommunernes vurderinger af, hvornår en borger skal undtages fra at være omfattet af 225-timersreglen og ved kommunernes vurdering af dokumentation for sygdom, der kan føre til forlængelse af optjeningsperioden. 10

12 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Ankestyrelsen anbefaler dog, at kommunerne fortsat har sit fokus mod 3 områder: Der skal løbende foretages vurdering efter aktivlovens 13 f stk. 9 af, om den enkelte borger er omfattet af reglerne eller ej Sagernes faktuelle oplysninger skal holdes ajour. Derved bliver det muligt løbende at vurdere en borgers aktuelle arbejdsevne, hvilket igen sikrer mulighederne for at modvirke langvarig passiv forsørgelse Kommunerne skal være grundige i vurderingen af, om en sygdom eller lidelse er varig eller ej. Dette til brug ved vurderingen af, om borgeren skal undtages for reglerne, om der skal træffes beslutning om forlængelse af forløbet eller om borgeren er fuldt omfattet af reglerne. Anbefalingerne fremgår af praksisundersøgelsens afsnit 1.2 s. 7. For Tårnby Kommunes vedkommende, er der, i lighed med de fleste andre kommuner i landet, tale om anbefalinger på områder, der allerede tildeles væsentlig opmærksomhed. Det er da også forvaltningens opfattelse, at anbefalingerne i kombination med praksisundersøgelsens resultater reelt mere er anbefalinger om at fastholde et allerede eksisterende fokus end anbefalinger om at gøre noget anderledes. Ved STARs praktikertjek er det undersøgt, om borgerne og kommunernes sagsbehandlere forstår reglerne om kontanthjælpsloft og 225-timersreglen, om borgerne og sagsbehandlerne forstår hensigten med reglerne, samt om borgerne og sagsbehandlerne kan finde ud af at omsætte de udslagsgivende mekanismer til praksis. Også her har det vist sig, at resultatet er positivt. Både borgere og sagsbehandlere kan i stor udstrækning bekræfte, at de forstår, hvilke mekanismer, der er afgørende og hvad formålet med reglerne er. Dog peges på, at man kan opnå endnu bedre resultater, hvis der fokuseres på at være meget tydelig, konkret og handlingsorienteret i vejledningen til borgerne. Dette særligt i relation til vejledning om økonomiske incitamenter ved at opnå ordinær ustøttet beskæftigelse. Et forhold, undersøgelsen viser, nogle sagsbehandlere også kunne have brug for at få præciseret. Også STAR har fremsat en række anbefalinger. Der er tale om 8 anbefalinger. Ved hver anbefaling peges på mulige primære aktører: KL, STAR, UDK, Kommunerne eller andre. Det er altså langt fra alle anbefalinger, der kan eller skal bearbejdes i kommunerne. For kommunernes vedkommende går den mest relevante anbefaling på, at sagsbehandlerne i højere grad end nu sættes i stand til at formidle den konkrete udmøntning af både kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen til borgerne. STAR peger altså på, at der ganske simpelt skal kunne gives konkret og tydelig vejledning til borgerne om de økonomiske konsekvenser ved at arbejde i ordinært job fuldtid som deltid. STARs anbefalinger kan ses i detaljer i rapportens første afsnit s. 10 og frem. For Tårnby Kommunes vedkommende er en målrettet vejledning om de økonomiske konsekvenser ved ordinært arbejde allerede på dagsordenen. Senest har forvaltningen deltaget i afprøvningen af et nyt beregningsmodul, som STAR er ved at udvikle. Med dette modul vil det blive muligt at give borgerne helt præcise informationer om betydningen for deres ydelser ud fra forskellige (arbejds)scenarier. 11

13 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Det forventes, at beregningsmodulet kan tages i anvendelse inden årets udgang og der er fra Jobcentrets og fra Socialcentrets side store forventninger til, at dette nye værktøj kan forbedre sagsbehandlernes muligheder for at give målrettet og incitamentsskabende vejledning til de berørte borgere. LOVGRUNDLAG Lov om aktiv socialpolitik INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, /MIF 1. at brevet fra ministeren samt rapporterne fra Ankestyrelsen og STAR tages til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Samlede tabeller /18 2 Åben Praksisundersøgelse af 225-timersreglen /18 3 Åben Praktikertjek af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen /18 4 Åben Brev fra Beskæftigelsesministeriet /18 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. 12

14 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Eventuelt Åben sag Sagsnr.: 18/15251 Sagsansvarlig: sbo.sf Fraværende: Afbud: BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Ingen bemærkninger. 13

15 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget d Bilagsoversigt 3. Meddelelser 1. STAR bekræftelse på modtagelse af svar fra Tårnby Kommune vedr. revision af regnskab 2016 (116829/18) 2. Beretning for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser (137115/18) 3. Orientering om optjening og genoptjening af dagpengeret via deleøkonomiske aktiviteter (144138/18) 4. Skrivelse om deleøkonomi og arbejdsløshedsdagpenge (144140/18) 5. Orienteringsskrivelse vedr. offentliggørelse af bekendtgørelser (150460/18) 6. Orienteringsskrivelse af fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (149101/18) 7. Brev vedr. integrationsgrunduddannelse og undervisningsforløb (153100/18) 8. Oversigt over integrationsuddannelsen (153106/18) 9. Orientering om forenkling af den økonomiske styring af den aktive beskæftigelsesindsats (153114/18) 10. Orientering om skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m. v. (153247/18) 11. Brev til kommunerne vedr. korrektion af data i Joblog (158356/18) 12. Nøgletal for Joblog (158359/18) 13. Pjece "Veje til fællesskabet " Rammer og muligheder i kommunernes integrationsindsats (144144/18) 14. Visitation til produktionsskolen (188156/18) 4. Fastsættelse af Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgets mødedage for Forslag til mødedatoer i Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget 2019 (188179/18) 5. Budgetopfølgning for Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget ultimo juli Økonomiopfølgning juli 2018 (189504/18) 2. Status på til- og afgang ultimo juli 2018.pdf (189742/18) 3. Statistik ultimo juli 2018 (189738/18) 4. Gennemsnitlig medfinansiering ultimo juli 2018.pdf (189643/18) 5. Budgetkorrektioner på funktionsniveau.xlsx (190119/18) 6. Status for flygtningeområdet ultimo juli Nøgletal på flygtningestatus pr. ultimo juli 2018.pdf (185206/18) 7. Kontanthjælpsloft & 225-timersreglen - Praksisundersøgelse og tjek 1. Samlede tabeller (164978/18) 2. Praksisundersøgelse af 225-timersreglen (164977/18) 3. Praktikertjek af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen (164975/18) 4. Brev fra Beskæftigelsesministeriet (164972/18) 14

16 Bilag: 3.1. STAR bekræftelse på modtagelse af svar fra Tårnby Kommune vedr. revision af regnskab 2016 Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

17 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Att.: Sekretariatschef Mikkel Flatau, Faglig Koordinator Thomas Fich Amager Landevej Kastrup Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S T E star@star.dk Kvittering for Tårnby Kommunes redegørelse på baggrund af Styrelsens for Arbejdsmarked og Rekrutterings decisionsskrivelse af 20. februar 2018 CVR Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har den 23. marts 2018 modtaget Tårnby Kommunes redegørelse på baggrund af styrelsens decisionsskrivelse af 20. februar maj 2018 Styrelsen bad i sin decisionsskrivelse kommunen om at redegøre for de tiltag, der var i værksat for at rette på sagsbehandlingen på de områder, hvor der af revisor var konstateret væsentlige mangler i sagsbehandlingen. J.nr. 17/06012 Styrelsen har noteret sig, at kommune oplyser, at der på de berørte områder er iværksat en række konkrete tiltag for at sikre den nødvendige kvalitet i sagsbehandlingen. Det fremgår bla. at kommunen har iværksat undervisning af sagsbehandlerne i, hvordan advis kan bruges som styringsværktøj og anvendelsen af Min Plan. Der er desuden foretaget organisatorisk omstrukturering på nogle områder og indført nye procedurer og arbejdsgange på de berørte områder. Det er styrelsens opfattelse, at de iværksatte tiltag kan være medvirkede til, at kommunen får den nødvendige kvalitet i sagsbehandlingen, således at de til en hver tid gældende regler følges. Styrelsen forventer, at effekten af de iværksatte tiltag vil fremgå af næste års beretning. Venlig hilsen Rasmus Alting Tilsyn og Kontrol T

18 Bilag: 3.2. Beretning for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

19 From: TÅRNBY KOMMUNE Sent: 7 Jun :58: To: ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN Subject: VS: Beretning for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser Fra: Finn Kjeller Johansen <FKJO@ufm.dk> Sendt: 7. juni :28 Til: UFM FP SFU-VUR <vur@ufm.dk> Emne: Beretning for 2017 om vurdering og anerkendelse af udenlandske uddannelser Til kommuner, jobcentre og jobvejledninger Uddannelses- og forskningsministeren har netop sendt Folketinget sin årlige beretning, der beskriver udviklingen inden for vurdering og anerkendelse af udenlandske kvalifikationer. I beretningen kan I finde tal og tendenser for: - Vurderinger af udenlandske uddannelser til brug på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet - Kommuner og jobcentres brug af vurderings- og rådgivningstilbud i forbindelse med integration - Afgørelser om autorisation inden for lovregulerede erhverv. Hent beretningen på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside: Venlig hilsen Finn Kjeller Johansen Specialkonsulent Informationsmedarbejder Direkte telefon: fkjo@ufm.dk Uddannelses- og Forskningsministeriet Styrelsen for Forskning og Uddannelse Bredgade København K Telefon: Fax: sfu@ufm.dk Gør dig selv en online tjeneste - sig farvel til køer, ventetoner og åbningstider og goddag til digital selvbetjening. På og har du adgang til digital selvbetjening og digital post døgnet rundt - og nøglen er dit NemID.

20 Bilag: 3.3. Orientering om optjening og genoptjening af dagpengeret via deleøkonomiske aktiviteter Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

21 Jobcentre i Danmark Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S T E star@star.dk CVR Orientering om optjening og genoptjening af dagpengeret via deleøkonomiske aktiviteter J.nr Beskæftigelsesministeren er i forbindelse med Disruptionrådets arbejde blevet gjort opmærksom på, at der hos nogle aktører har været uklarhed omkring, hvorvidt indkomst og arbejde med en deleøkonomisk aktivitet kan medregnes til optjening af ret til dagpenge og supplerende dagpenge. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har derfor udarbejdet en skrivelse om, hvordan indkomst og arbejde med en deleøkonomisk aktivitet kan medregnes til optjening af ret til dagpenge og supplerende dagpenge efter hhv. gældende regler og de kommende regler, der udmønter Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked, som træder i kraft den 1. oktober Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgik den 18. maj 2017 Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked, da man fra politisk side fandt de nuværende regler om selvstændige og atypisk beskæftigede uhensigtsmæssige og unødigt komplicerede. De nye regler afspejler i langt højere grad et moderne arbejdsmarked, hvor mange mennesker skifter mellem forskellige beskæftigelsesformer som lønmodtagere, freelancere og selvstændige. Derfor kan al indkomst fra lønmodtagerarbejde og selvstændig virksomhed herunder A- og B-indkomst, overskud fra selvstændig virksomhed og A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor pågældende har afgørende indflydelse fra den 1. oktober 2018 bruges til at opfylde indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge og til genoptjeningen af ret til supplerende dagpenge. Det betyder konkret, at det ved vurderingen af, om indkomst og arbejde med en deleøkonomisk aktivitet kan medregnes til optjening af ret til dagpenge og supplerende dagpenge, ikke længere vil være afgørende, om aktiviteten anses for at være lønmodtagerbeskæftigelse eller selvstændig virksomhed.

22 Formueforvaltning og fritidsbeskæftigelse vil fortsat ikke give rettigheder efter loven, herunder ikke kunne medregnes til optjeningen af ret til dagpenge og genoptjeningen af ret til supplerende dagpenge. Det betyder bl.a., at indkomst, der vedrører udlejning af fx egen bolig eller bil via en platformsvirksomhed, fortsat ikke kan medregnes. Venlig hilsen Kirsten Brix Pedersen Kontorchef Arbejdsmarkedsydelser 2

23 Bilag: 3.4. Skrivelse om deleøkonomi og arbejdsløshedsdagpenge Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

24 (Gældende) Udskriftsdato: 14. juni 2018 Ministerium: Myndighed vises her Journalnummer: Beskæftigelsesmin.,Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 18/02397 Skrivelse om deleøkonomi og arbejdsløshedsdagpenge Deleøkonomi vinder frem i Danmark. Det er i den forbindelse blevet efterspurgt, hvorvidt personer, der modtager indkomst fra deleøkonomisk aktivitet, kan medregne denne til henholdsvis optjening af ret til dagpenge og supplerende dagpenge. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har derfor udarbejdet denne skrivelse om, hvordan indkomst og arbejde med en deleøkonomisk aktivitet kan medregnes til optjening af ret til dagpenge og supplerende dagpenge efter hhv. gældende regler og de kommende regler, der udmønter Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked, som træder i kraft den 1. oktober Reglerne fremgår af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Denne vejledning omfatter reglerne for fuldtidsforsikrede medlemmer af en a-kasse. Det forudsættes, at det enkelte medlem opfylder de øvrige betingelser for ret til dagpenge, herunder kravet om ét års medlemskab af en a-kasse, rådighedsreglerne m.v. 1. Hvad er deleøkonomi? Afgrænsning af deleøkonomien og hvilke platforme eller virksomhedstyper, der kan defineres som deleøkonomiske virksomheder, er ikke entydig. Deleøkonomi defineres dog ofte som det, at privatpersoner eller virksomheder deler deres overskudskapacitet fx bil, bolig, tid med andre privatpersoner eller virksomheder via digitale platforme imod betaling eller andre modydelser. Deleøkonomien dækker over flere forretningsmodeller. Det kan fx være privatpersoner, der får mulighed for at handle direkte med hinanden via digitale platforme, eller erhvervsdrivende, som via digitale platforme kan kommunikere med deres kunder på nye måder. Der kan også være tale om, at den deleøkonomiske virksomhed betaler brugerne for at udføre arbejde for andre brugere. De platforme, hvor de deleøkonomiske aktiviteter udføres, kan overordnet set karakteriseres som kapitalplatforme (fx ikke-erhvervsmæssig udlejning) og arbejdsplatforme (beskæftigelse som selvstændig eller lønmodtager). De deleøkonomiske aktiviteter kan ligesom opbygningen af platformene være af vidt forskellig karakter. Hvorvidt indkomst fra en deleøkonomiske aktivitet kan medregnes til opfyldelse af optjeningskravet for ret til dagpenge, vil derfor bero på en vurdering af den enkelte aktivitet. 1

25 Nedenfor gennemgås reglerne for optjening af ret til dagpenge og supplerende dagpenge, dels de gældende regler, dels de regler, der træder i kraft den 1. oktober Et væsentligt hovedelement i de nye regler er, at det ikke længere er afgørende, om et medlem af en a-kasse defineres som selvstændig eller lønmodtager (arbejdstager), men at det afgørende derimod er medlemmets aktivitet. Det betyder, at det primære vurderingsgrundlag for rettigheder efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er, om et medlem i en medlemsperiode har optjent en given skattepligtig indkomst eller løntimer indberettet til indkomstregisteret eller ej. 2. Gældende regler for optjening af ret til dagpenge og supplerende dagpenge Ved vurderingen af, hvorvidt indkomst og arbejde i en deleøkonomisk aktivitet kan medregnes til optjening af ret til dagpenge og supplerende dagpenge, er det afgørende, om aktiviteten anses for lønmodtagerbeskæftigelse, selvstændig virksomhed eller andet i relation til arbejdsløshedsforsikringen. Efter gældende regler kan et medlem optjene ret til dagpenge, hvis pågældende har haft en indkomst som lønmodtager på mindst kr. (2018) inden for de seneste 3 år. Der kan højst medregnes kr. (2018) pr. måned. Indkomstkravet for lønmodtagere opgøres på grundlag af al A- og B-indkomst, hvoraf der er betalt arbejdsmarkedsbidrag, tillagt eget pensionsbidrag og eget ATP-bidrag i et lønmodtagerforhold. Også B-indkomst, der ikke er indberettet til indkomstregisteret, kan medregnes. Genoptjeningen af retten til dagpenge er betinget af, at medlemmet har fået indberettet mindst løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Alle former for B-indkomst omregnes til timer med omregningssatsen på 235,60 kr. (2018). Et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed, kan optjene og genoptjene retten til dagpenge, hvis pågældende har drevet virksomheden i væsentligt omfang i mindst 52 uger inden for de seneste 3 år. Ved væsentligt omfang forstås, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge. Væsentligt omfang vurderes ud fra virksomhedens art, branche, medlemmets personlige arbejdsopgaver og arbejdstid samt virksomhedens omsætning. Retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes, når retten til supplerende dagpenge er udløbet, og medlemmet herefter har fået fuldtidsarbejde. Det vil sige, at der til indkomstregisteret er indberettet mere end 146 løntimer i hver af 6 måneder inden for 12 måneder eller er drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 26 uger inden for 12 måneder. Der er fastsat særlige regler for uge- og 14-dageslønnede. Det er det samme arbejde, der kan medregnes til optjeningen af retten til dagpenge og supplerende dagpenge. Lønmodtagerbeskæftigelse Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. giver ingen retningslinjer for, hvad der skal forstås ved lønarbejde. Dog kan indkomst og løntimer, der er opnået ved lønarbejde, kun medregnes til optjening af ret til dag 2

26 penge, hvis beskæftigelsen er udført i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Der skal være tale om løn for et personligt arbejde i et tjenesteforhold, hvor lønnen er arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst for den ansatte. Herudover er beskæftigelse, uden der foreligger et egentligt ansættelsesforhold, og hvor lønnen beskattes som B-indkomst, og hvor der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, også lønmodtagerarbejde. Dette gælder dog ikke, hvis arbejdet udføres for egen regning og risiko og dermed i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand anses for selvstændig virksomhed. Selvstændig virksomhed I relation til dagpengesystemet er selvstændig virksomhed beskæftigelse for egen eller ægtefællens regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte. Ved egen regning og risiko forstås, at man forpligter sig personligt ved de aftaler, som man indgår om fx køb, salg og levering af varer eller tjenesteydelser, samt at man personligt hæfter for virksomhedens gæld. Der er visse situationer, der altid anses for selvstændig virksomhed. Det gælder eksempelvis, hvis man foretager skattemæssige fradrag for driftsudgifter og afskrivning på driftsmidler. I øvrige tilfælde skal der foretages en konkret vurdering af a-kassen. Beskæftigelse vil dog som udgangspunkt blive anset som selvstændig virksomhed, hvis man fx er momsregistreret eller skattemæssigt angiver over-/underskud af selvstændig virksomhed. Der vil være forskel på vurderingen af systematisk udlejning af flere huse/lejligheder og en enkeltstående udlejning af ens egen lejlighed, imens man selv er på ferie også selv om begge udlejninger fx sker via platformen AirBnb hvor den systematiske udlejning i større udstrækning peger på drift af selvstændig virksomhed. Der er ligeledes forskel på, om man dagligt kører personer rundt i København, eller om man når man alligevel skal besøge familie i Jylland tager et par passagerer med i bilen, fx via platformen GoMore. Hvis et medlem anses for at drive selvstændig virksomhed, skal a-kassen vurdere, om virksomheden er medlemmets hoved- eller bibeskæftigelse. Ved hovedbeskæftigelse forstås som udgangspunkt den erhvervsmæssige beskæftigelse, som medlemmet anvender mest tid på, og som er eller forventes at danne grundlaget for forsørgelse. Vurderingen beror bl.a. på et konkret skøn af, om medlemmet har drevet virksomheden uden samtidig at have anden beskæftigelse, eller om virksomheden har dannet grundlag for medlemmets eneste eller væsentligste indtægt fra erhvervsmæssig beskæftigelse. Hvis deltagelse i en deleøkonomisk aktivitet anses for at være selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, kan medlemmet ikke samtidig modtage dagpenge, fordi retten til dagpenge er betinget af, at man er ledig og dermed endeligt ophørt med virksomheden. Hvis virksomheden er medlemmets bibeskæftigelse, kan vedkommende som udgangspunkt modtage dagpenge i 78 uger samtidig med driften, hvis arbejdet i virksomheden til enhver tid kan udføres uden for normal arbejdstid. I givet fald medfører arbejdet fradrag i dagpengene time for time. 3

27 Det er ikke muligt at optjene og genoptjene ret til dagpenge på baggrund af drift af selvstændig virksomhed, der ikke er udført i væsentligt omfang, herunder som bibeskæftigelse. Ikke-erhvervsmæssig virksomhed Hobby eller fritidsaktiviteter har ikke betydning for dagpengene. Det en forudsætning, at aktiviteten ikke indeholder et erhvervsmæssigt element, fx har til formål at opnå økonomisk udbytte, eller at arbejdet er tilrettelagt som en egentlig virksomhed. En persons formue og formueafkast (kapitalindkomst) er også uvedkommende for dagpengene. Det samme gælder for indtægter fra fast ejendom, fx udlejning af enkeltværelser i ejerens private beboelsesejendom eller af et fritidshus, der også benyttes privat. Hvis der er en personlig arbejdsindsats forbundet med udlejningen, vil der dog i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand være tale om drift af selvstændig virksomhed. Vurderingen heraf foretages af a-kasserne på baggrund af medlemmets oplysninger. Hvis deltagelse i deleøkonomien hverken anses for at være selvstændig virksomhed eller lønmodtagerindkomst i forhold dagpengesystemet, har indtægterne herfra ikke betydning for dagpengene. Det betyder, at der ikke kan optjenes eller genoptjenes ret til dagpenge via indkomsten, og medgået tid ved aktiviteterne medfører ikke fradrag i dagpengene. Praksis Der har kun været få sager om deleøkonomi, som har været behandlet af klagemyndighederne, herunder af Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring (CKA). I en konkret sag blev udleje af bil via GoMore anset for at være selvstændig virksomhed. Der blev lagt vægt på, at GoMore alene var en formidlingsplatform, som gjorde det muligt for medlemmet at få kontakt med potentielle kunder. Medlemmet har derfor udlejet sin bil for egen regning og risiko og med det formål at opnå økonomisk udbytte. Medlemmet havde fortsat ret til dagpenge ved siden af arbejdet med GoMore, fordi arbejdet forbundet med udlejning af bilen blev anset for selvstændig bibeskæftigelse og kunne tilrettelægges, så det til enhver tid kunne udføres uden for normal arbejdstid. Det bemærkes, at arbejde med en deleøkonomisk aktivitet, der efter de nuværende regler vurderes som selvstændig bibeskæftigelse, ikke kan medregnes til opfyldelse af indkomst- eller beskæftigelseskravet til hhv. optjening eller genoptjening af ret til dagpenge eller supplerende dagpenge. I en vejledende udtalelse har CKA desuden udtalt, at chauffører, som kører ulovlig taxikørsel for Uber, ikke kan bruge beskæftigelsen til at opnå rettigheder i arbejdsløshedsforsikringen. 3. Nye regler for optjening af ret til dagpenge og supplerende dagpenge fra 1. oktober 2018 Som følge af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked træder der nye regler i kraft den 1. oktober

28 Fra den 1. oktober 2018 kan et medlem optjene ret til dagpenge, hvis pågældende har haft en samlet indkomst fra lønarbejde og/eller selvstændig virksomhed på kr. (2018) inden for de seneste 3 år. Der kan højst medregnes kr. (2018) pr. måned. I indkomstkravet indgår al indkomst fra både lønarbejde og selvstændig virksomhed, herunder A- og B- indkomst, overskud fra selvstændig virksomhed og A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor pågældende har afgørende indflydelse. Der stilles således ikke længere krav om, at virksomheden skal have været drevet i væsentligt omfang for at kunne medregnes til optjening af retten til dagpenge og ret til supplerende dagpenge. Det betyder, at også mindre virksomheder, herunder selvstændig bibeskæftigelse, kan medregnes til opfyldelse af indkomstkravet. Ved vurderingen af, om indkomst og arbejde med en deleøkonomisk aktivitet kan medregnes til optjening af ret til dagpenge og supplerende dagpenge, vil det derfor ikke længere være afgørende, om aktiviteten anses for at være lønmodtagerbeskæftigelse eller selvstændig virksomhed. Dog vil formueforvaltning og fritidsbeskæftigelse fortsat ikke give rettigheder efter loven, herunder ikke kunne medregnes til optjeningen af ret til dagpenge og genoptjeningen af retten til supplerende dagpenge. Definitionen af, hvornår man anses for at drive selvstændig virksomhed ændres fra den 1. oktober Fremadrettet vil vurderingen ske på baggrund af objektive kriterier, herunder om virksomheden er tilmeldt Det Centrale Virksomhedsregister, eller om overskud fra aktiviteten beskattes som selvstændig erhvervsvirksomhed. Generelt vil der være en større overensstemmelse mellem kategoriseringen af aktiviteter i skattesystemet og dagpengesystemet. På SKATs hjemmeside, findes en borgerrettet vejledning om deleøkonomi, herunder hvad den deleøkonomiske aktivitet betyder for borgerens skat og evt. moms. Derudover vil et medlem, der driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, eller som starter en selvstændig virksomhed op i dagpengeperioden, kunne modtage dagpenge samtidig med driften af virksomheden i 30 uger. Indkomsten fra den selvstændig virksomhed kan, når den fremgår af medlemmets årsopgørelse, medregnes til opfyldelse af indkomst- og beskæftigelseskravet, selv om medlemmet har modtaget dagpenge samtidig med virksomhedsdriften. Et medlems aktivitet anses for formueforvaltning, når der ikke eller kun i meget begrænset omfang er personlig beskæftigelse forbundet med aktiviteten. Aktiviteten anses som fritidsbeskæftigelse, når den hverken er lønmodtageraktivitet, selvstændig virksomhed eller formueforvaltning. Hverken formueforvaltning eller fritidsbeskæftigelse kan medregnes ved optjening af ret til dagpenge. Derudover vil hobby- eller fritidsaktiviteter stadig ikke have betydning for dagpengene. Aktiviteten må ikke indeholde et erhvervsmæssigt element, fx have til formål at opnå økonomisk udbytte, eller at arbejdet er tilrettelagt som en egentlig virksomhed. Genoptjeningen af retten til dagpenge kan fortsat ske på baggrund af løntimer inden for de seneste 3 år. B-indkomst, overskud af selvstændig virksomhed og A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, 5

29 hvor pågældende har afgørende indflydelse, skal omregnes til timer med den lave omregningssats på 118,68 kr. (2018). Et medlem kan fortsat genoptjene retten til supplerende dagpenge ved at have fået indberettet mere end 146 løntimer i hver af 6 måneder inden for 12 måneder. Fremadrettet kan genoptjeningen dog ske løbende. Retten til supplerende dagpenge kan også genoptjenes, hvis medlemmet har en samlet indkomst opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed på mindst kr. (2018) og i det pågældende år ikke har modtaget dagpenge. Det er det samme arbejde, der kan medregnes til optjeningen af retten til dagpenge og supplerende dagpenge. Der henvises til gældende 53 og 60 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 21. juni Der henvises derudover til 53, 57 a og 60 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lov nr af 26. december 2017, for så vidt angår de ændringer, der er vedtaget som følge af Aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens arbejdsmarked. Bekendtgørelserne vil blive offentliggjort i Retsinformation i forbindelse med reglernes ikrafttræden den 1. oktober Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den 14. juni 2018 KIRSTEN BRIX PEDERSEN 6

30 Bilag: 3.5. Orienteringsskrivelse vedr. offentliggørelse af bekendtgørelser Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

31 A-kasser og jobcentre Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S T E star@star.dk Offentliggørelse af bekendtgørelser der på Beskæftigelsesministeriets område udmønter dele af aftalen om styrket repatriering m.v. CVR Den 29. maj 2018 vedtog Folketinget lov nr. 793 af 8. juni 2018 om ændring af repatrieringsloven, integrationsloven, lov om sygedagpenge og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Styrkede incitamenter til at repatriere samt systematisk kommunal vejledningspligt). Loven træder i kraft 1. juli juni 2018 J.nr. Følgende bekendtgørelser træder ligeledes i kraft 1. juli 2018: Bekendtgørelse nr. 795 af 18. juni 2018 om ændring af bekendtgørelse om rådighed (for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge) Bekendtgørelse nr. 790 af 14. juni 2018 om opfølgning i sygedagpengesager Bekendtgørelse nr. 785 af 15. juni 2018 om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I bekendtgørelse om rådighed (for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge) indføres det, at dagpengemodtagere, som er omfattet af repatrieringsloven, under rekognosceringsrejser om repatriering m.v. anses for at stå til rådighed, hvilket betyder, at de ikke skal opfylde de almindelige rådighedskrav for at få arbejdsløshedsdagpenge under rejsen. I bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats og bekendtgørelse om opfølgning i sygedagpengesager indføres der vejledningspligt, således at jobcentrene skal vejlede udlændinge, som er uden for integrationsprogrammet men omfattet af repatrieringsloven, om repatrieringsmulighederne ved alle samtalerne under kontaktforløbet. I bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. indføres mulighed for, at en udlænding kan modtage sygedagpenge under deltagelse i praktik eller uddannelsesforløb i en begrænset periode på op til 8 uger i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, når der er givet tilladelse efter repatrieringsloven. Udover ændringen som følge af aftalen om styrket repatriering er der i be-

32 kendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. korrigeret i 23 om beregning af sygedagpenge til selvstændige, så det fremgår, at årsopgørelsens oplysninger om overskud og udlejningsvirksomhed lægges til grund for beregningen uden rentekorrektion. Til orientering kan oplyses, at vejledningen om beregningsgrundlaget for sygedagpenge forventes opdateret snarest. Bekendtgørelserne er offentliggjort i Retsinformation. Hvad angår de ændringer, der vedrører bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats og bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet, indarbejdes disse i nye hovedbekendtgørelse, som der efterfølgende kommer orientering om. Venlig hilsen Victoria Roland Bang Fuldmægtig AMY T E vrb@star.dk 2

33 Bilag: 3.6. Orienteringsskrivelse af fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

34 Kommuner, Regioner og Ankestyrelsen Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S T: E: star@star.dk Orientering om lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om social pension (Ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension) Dato:20. juni 2018 J. Nr. 18/01792 Folketinget har den 24. maj 2018 vedtaget lovforslag L 193, Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om social pension (Ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension) Lovforslaget som vedtaget ved 3. behandling kan findes i Retsinformation på og på Folketingets hjemmeside som lov nr. 553 af 29. maj Loven trådte i kraft den 1. juni Forudsætning for iværksættelse af ressourceforløb Med ændringen af 68 a, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skrives det ind i loven, at ressourceforløb er relevant, når der er et udviklingsperspektiv i forhold til arbejdsevnen, Lovændringen betyder, at det er en forudsætning for at iværksætte et ressourceforløb, at der kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen, og på sigt forbedre sin situation og blive i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob. Der skal visiteres til ressourceforløb, hvis der på sigt er en mulighed for, at borgerens arbejdsevne kan udvikles i en sådan grad, at borgeren vil kunne blive i stand til at have indtægtsgivende arbejde i form af ordinære timer eller i et fleksjob, eventuelt efter gennemførelse af en uddannelse. Er dette ikke tilfældet, skal kommunen vurdere, om der i stedet skal indledes en sag om førtidspension. Der skal således ikke iværksættes ressourceforløb, hvis det enten er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i et sådant forløb. Ændringen skal ses i sammenhæng med præciseringen af dokumentationskrav i sager om førtidspension i lov om social pension.

35 Dokumentationskravet i sager om førtidspension Ændringen af 16, stk. 2, og 18, stk. 1, skal skabe klarhed om sammenhængen mellem iværksættelse af ressourceforløb og dokumentationskravet i forbindelse med tilkendelse af førtidspension. Med ændringen i lov om social pension tydeliggøres det, at lovens krav om dokumentation ikke må føre til, at der iværksættes indsatser, herunder ressourceforløb, som ikke er relevante i forhold til udvikling af borgerens arbejdsevne. Lovændringen skal sikre, at der ikke er tvivl om, at der kan ske tilkendelse af førtidspension uden forudgående deltagelse i ressourceforløb både i sager, hvor det 1) på grund af særlige forhold (helbredsmæssige) er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres, og i sager, hvor det 2) er dokumenteret, at det er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres. Det betyder, at der ikke længere kan visiteres til ressourceforløb alene med den begrundelse, at det ikke kan udelukkes, at borgerens arbejdsevne kan forbedres. Det er dog fortsat udgangspunktet, at en borger skal have deltaget i mindst ét ressourceforløb, før der kan tilkendes førtidspension. Kommunerne skal således både være opmærksomme på at iværksætte ressourceforløb forud for tilkendelse af førtidspension, når dette er relevant, og på at dokumentationskravet ved tilkendelse af førtidspension i visse sager kan være opfyldt, uden at borgeren har deltaget i et ressourceforløb. Lovændringen udvider ikke målgruppen for førtidspension, men det forventes, at den vil betyde, at en mindre andel borgere vil få tilkendt førtidspension på et tidligere tidspunkt. Ikrafttrædelse Præciseringen af reglerne har virkning fra den 1. juni Kommunerne er ikke generelt forpligtet til at genoptage sager om borgere, som allerede deltager i et ressourceforløb som følge af lovændringen. Den enkelte kommune må dog konkret vurdere, om der er borgere i ressourceforløb, som på grund af lovændringen vurderes at opfylde betingelserne for førtidspension. Hvis kommunen har kendskab til sådanne sager, skal kommunen tage borgerens sag op til fornyet vurdering. Sagerne behandles i rehabiliteringsteamet efter de gældende regler. Hvis en borger henvender sig til kommunen og anmoder om, at der tages stilling til, om der kan tilkendes førtidspension med henvisning til den nye lovgivning, skal kommunen træffe afgørelse herom på det foreliggende grundlag. Sådanne sager skal behandles efter reglerne om afgørelser i sager om førtidspension efter 17, stk. 2, i lov om social pension. Ophævelse af principafgørelser Kommunerne skal være opmærksomme på, at Ankestyrelsen har kasseret principafgørelserne og som følge af lovændringen. 2

36 Venlig hilsen Bent Nielsen Kontorchef 3

37 Bilag: 3.7. Brev vedr. integrationsgrunduddannelse og undervisningsforløb Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

38 Direktøren Alle kommuner Att: Jobcenterchefer Integrationsgrunduddannelse og undervisningsforløb 22. juni 2018 Integrationsgrunduddannelsen (IGU) er kommet godt i gang med indgåede aftaler fordelt på mere end 917 virksomheder landet over pr. 7. juni Kommunerne har leveret en stor indsats med et selvstændigt fokus på at yde støtte til de virksomheder, som har ansat udlændinge i et IGU-forløb. Det vil jeg gerne takke jer for. Der er tale om en win-win situation. Kommunerne får en person mindre på overførelsesindkomst. Og en person får et bedre fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er vigtigt, at undervisningsdelen i IGU-forløbet bliver afviklet, mens udlændingen er på virksomheden. Derfor har Styrelsen for International Rekruttering og Integration skrevet til de virksomheder, som har ansat en udlænding i et IGU-forløb. Brevet er vedhæftet. I brevet henledes opmærksomheden på udgangspunktet om, at undervisningsforløbet skal afsluttes, mens den IGU-ansatte er på virksomheden. Kontoret for Økonomi, Kontrol og Tilskud Postadresse: Postboks København S Besøgsadresse: Njalsgade 72A 2300 København S Tel. Mail Web siri@siri.dk CVR-nr Sags nr Kommunerne må derfor som led i den generelle jobindsats over for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge gerne være opmærksomme på, om virksomheder og IGU-ansatte eventuelt har behov for hjælp til, at undervisningsdelen kommer i mål, inden IGU-forløbet efter to år afsluttes. Jeg vedlægger en oversigt, som viser udvikling af IGU er og fordeling på køn, privat og offentlig sektor samt kommuner ultimo maj Hvis I har spørgsmål til ordningen, er I altid velkommen til tage kontakt til Jobservice Danmark tlf.: , eller kontakte Styrelsen for International Rekruttering og Integration på tlf.: eller ved pulje@siri.dk. Med venlig hilsen Kasper Kyed Direktør Side 1/1

39 Bilag: 3.8. Oversigt over integrationsuddannelsen Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

40 From: Gorm Fogh Scherfig Sent: 22 Jun :12: To: Subject: Brev vedr. integrationsgrunduddannelse - jobcenterchefer Attachments: Brev vedr. integrationsgrunduddannelse - kommunerne.docx, Oversigt - integrationsgrunduddannelse - maj 2018.pptx Kære Kommune Styrelsen for International Rekruttering og Integration fremsender hermed et brev til samtlige jobcenterchefer. Brevet er fra direktør Kasper Kyed. Med venlig hilsen Gorm Fogh Scherfig Styrelsen for International Rekruttering og Integration

41 Bilag: 3.9. Orientering om forenkling af den økonomiske styring af den aktive beskæftigelsesindsats Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

42

43

44

45 Bilag: Orientering om skærpede krav til optjening af folkepension og førtidspension, hurtigere udbetaling af tillæg for opsat pension m. v. Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

46 From: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Sent: 25 Jun :46: To: Subject: Udsendelse af orienteringbrev Attachments: Orientering af 25 juni 2018 om Lov 442 af 8 maj 2018.pdf Med venlig hilsen Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Njalsgade 72A 2300 København S T star@star.dk Danish Agency for Labour Market and Recruitment Njalsgade 72A DK-2300 Copenhagen T star@star.dk Følg os på LinkedIn

47 Bilag: Brev til kommunerne vedr. korrektion af data i Joblog Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

48 Til borgmestre, beskæftigelsesudvalgsformænd og jobcenterchefer i alle landets kommuner Beskæftigelsesministeren Ved Stranden København K T E bm@bm.dk Vedrørende korrektion af data i bilag om implementeringen af Joblog CVR Kære borgmestre, beskæftigelsesudvalgsformænd og jobcenterchefer Den 7. maj udsendte jeg et brev til landets kommuner om en mangelfuld brug af Joblog på Jobnet for jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. 29. juni 2018 J.nr En opgørelse med nøgletal for implementering af Joblog var vedlagt brevet, hvor antallet af berørte personer og dækningsgraden i forhold til brugen af Joblog for dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere var opgjort fordelt på kommunerne. Beklageligvis har der vist sig at være en mindre fejl i bilaget, hvor tallene for åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere for flere kommuner var forkerte. Tallene på landsplan (antallet og andelen) var dog korrekte. Ligeledes var tallene for dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere korrekte. Jeg har vedlagt et opdateret bilag med de korrekte tal for uddannelseshjælpsmodtagere. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering beklager fejlen. Jeg vil dog fortsat opfordre jer til at styrke brugen af Joblog som sparringsredskab og vil fremadrettet følge brugen af Joblog tæt for at sikre, at borgerne får den sparring i samtalerne til at opnå beskæftigelse, som var intentionen med Joblog i kontanthjælpsreformen fra Venlig hilsen Troels Lund Poulsen

49 Bilag: Nøgletal for Joblog Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

50 Nøgletal for Joblog Af nedenstående figur 1 og tabel 1 fremgår dækningsgraden for Joblog blandt dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. Dækningsgraden viser, hvor mange personer i de nævnte målgrupper, der ikke er fritaget for brugen af jobloggen, som har anvendt jobloggen i perioden fra juli 2015 til januar Figur 1. Dækningsgraden for Joblog for dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate, juli 2015 januar % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Jul 2015 Aug 2015 Sep 2015 Okt 2015 Nov 2015 Dec 2015 Jan 2016 Feb 2016 Mar 2016 Apr 2016 Maj 2016 Jun 2016 Jul 2016 Aug 2016 Sep 2016 Okt 2016 Nov 2016 Dec 2016 Jan 2017 Feb 2017 Mar 2017 Apr 2017 Maj 2017 Jun 2017 Jul 2017 Aug 2017 Sep 2017 Okt 2017 Nov 2017 Dec 2017 Jan 2018 Dagpengemodtagere Åbenlyst uddannelsesparate Jobparate kontanthjælpsmodtagere Kilde: dfdg.dk. Som det fremgår af figur 1, har dækningsgraden for jobparate kontanthjælpsmodtagere været svagt, men støt stigende siden juli 2015 og frem til begyndelsen af Dækningsgraden blandt jobparate kontanthjælpsmodtagere var i januar 2018 på ca. 68 pct. I januar 2018 var det lige over kontanthjælpsmodtagere, der var omfattet af pligten til at joblogge. Blandt åbenlyst uddannelsesparate uddannelsesmodtagere har brugen af Joblog ligeledes været svagt stigende. I januar 2018 var den ca. 34 pct. Der er dog tale om en forholdsvis lille målgruppe (ca personer i januar 2018). For dagpengemodtagere, der omvendt er en meget stor målgruppe (lige over personer i januar 2018), har dækningsgraden ligget relativt stabilt i perioden. I januar 2018 var den ca. 89 pct. 1

51 I forbindelse med den landsdækkende rådighedsmodel er andelen af dagpengemodtagere, der joblogger, højere end i den forelagte sag. Det skyldes blandt andet, at man i denne opgørelse ikke medregner dagpengemodtagere 6 uger op til en afmelding fx på grund af job. Det betyder også, at tallene er tre måneder ældre, da der er behov for at kunne medregne efterregistreringer. Herudover er der forskel i formålet med de to opgørelser, hvor Joblog udstillet på dfdg.dk skal måle implementeringsgrad, mens rådighedsmodellen skal danne grundlag for tilsyn. Som det fremgår af tabel 1 samt figur 2, er der stor variation mellem kommunerne i dækningsgraden blandt de jobparate kontanthjælpsmodtagere. Fx fra omkring 83 pct. i København til omkring 27 pct. i Ikast-Brande (januar 2018). Tabel 1. Antal berørte personer og dækningsgrad for Joblog blandt dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og åbenlyst uddannelsesparate uddannelsesmodtagere. Januar Dagpengemodtagere Antal berørte personer Andel Jobparate kontanthjælpsmodtager e Antal berørte personer Andel Åbenlyst uddannelsesparate Antal berørte personer Andel Hele landet , , ,2 Albertslund , ,1 8 25,0 Allerød , ,1 - - Assens , , ,2 Ballerup , , ,7 Billund , , ,0 Bornholm , , ,0 Brøndby , ,5 - - Brønderslev , ,8 7 42,9 Dragør , ,7 - - Egedal , ,7 - - Esbjerg , , ,3 Fanø 54 94, ,0 - - Favrskov , ,1 8 75,0 Faxe , ,1 8 12,5 Fredensborg , ,2 7 0,0 Fredericia , ,4 4 0,0 Frederiksberg , , ,3 Frederikshavn , , ,9 Frederikssund , , ,1 Furesø , ,3 7 28,6 Faaborg- Midtfyn , , ,0 2

52 Gentofte , ,2 6 0,0 Gladsaxe , ,8 - - Glostrup , , ,2 Greve , ,2 - - Gribskov , , ,0 Guldborgsund , ,7 9 66,7 Haderslev , , ,9 Halsnæs , ,0 - - Hedensted , , ,7 Helsingør , , ,2 Herlev , , ,6 Herning , , ,3 Hillerød , ,0 5 20,0 Hjørring , , ,0 Holbæk , ,4 5 0,0 Holstebro , ,5 16 6,3 Horsens , , ,9 Hvidovre , ,0 - - Høje Tåstrup , , ,0 Hørsholm , ,1 - - Ikast-Brande , , ,6 Ishøj , ,9 - - Jammerbugt , , ,9 Kalundborg , , ,3 Kerteminde , ,9 6 33,3 Kolding , , ,6 København , , ,8 Køge , , ,3 Langeland , ,9 - - Lejre , , ,0 Lemvig , ,9 8 37,5 Lolland , , ,8 Lyngby- Taarbæk , , ,0 Læsø 81 84,0 9 66,7 - - Mariagerfjord , ,0 6 33,3 Middelfart , ,8 - - Morsø , ,9 - - Norddjurs , ,2 - - Nordfyn , ,4 4 25,0 Nyborg , , ,3 3

53 Næstved , , ,4 Odder , , ,0 Odense , , ,3 Odsherred , , ,5 Randers , , ,1 Rebild , ,9 9 55,6 Ringkøbing- Skjern , , ,0 Ringsted , ,8 9 44,4 Roskilde , ,5 4 25,0 Rudersdal , ,4 - - Rødovre , ,0 5 80,0 Samsø 89 83, ,2 - - Silkeborg , , ,5 Skanderborg , , ,3 Skive , ,0 - - Slagelse , , ,9 Solrød , ,7 4 0,0 Sorø , , ,4 Stevns , , ,3 Struer , , ,1 Svendborg , , ,7 Syddjurs , , ,5 Sønderborg , , ,7 Thisted , ,3 12 0,0 Tønder , , ,8 Tårnby , , ,0 Vallensbæk , ,3 - - Varde , ,8 4 75,0 Vejen , , ,1 Vejle , , ,0 Vesthimmerla nd , , ,0 Viborg , , ,6 Vordingborg , ,2 4 50,0 Ærø 80 88, ,9 4 0,0 Aabenraa , , ,4 Aalborg , , ,7 Århus , , ,5 Anm.: Antal berørte personer dækker over antal i målgruppen, der ikke er fritaget for brug af Joblog. Afhængigt af målgruppen kan man blandt andet fritages for Joblog under barsel, 4

54 ferie eller under deltagelse i tilbud. Data vedrørende kommuner med tre eller færre borgere udgår af hensyn til diskretion. Kilde: dfdg.dk. 5

55 Figur 2. Dækningsgraden for Joblog blandt jobparate kontanthjælpsmodtagere. Januar J.nr Fanø København Randers Lolland Greve Guldborgsund Nordfyn Jammerbugt Hjørring Egedal Assens Ballerup Kalundborg Holbæk Ishøj Ærø Kerteminde Vejle Frederiksberg Slagelse Frederikshavn Brøndby Vallensbæk Århus Skanderborg Varde Esbjerg Nyborg Gribskov Høje Tåstrup Svendborg Frederikssund Kolding Odense Haderslev Tårnby Vejen Roskilde Viborg Helsingør Faaborg-Midtfyn Dragør Horsens Læsø Odsherred Sorø Gentofte Brønderslev Billund Rødovre Næstved Lyngby-Taarbæk Ringsted Faxe Albertslund Silkeborg Vordingborg Langeland Morsø Hedensted Bornholm Glostrup Herlev Fredensborg Tønder Thisted Ringkøbing-Skjern Allerød Hillerød Køge Middelfart Aalborg Favrskov Halsnæs Sønderborg Fredericia Herning Lejre Gladsaxe Syddjurs Odder Struer Samsø Solrød Rudersdal Mariagerfjord Skive Stevns Vesthimmerland Hvidovre Aabenraa Rebild Lemvig Norddjurs Holstebro Hørsholm Furesø Ikast-Brande Jobparate kontanthjælpsmodtagere Anm.: Kommunerne er sorteret efter dækningsgraden for jobparate kontanthjælpsmodtagere. Kilde: dfdg.dk. 6

56 Bilag: Pjece "Veje til fællesskabet " Rammer og muligheder i kommunernes integrationsindsats Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

57 KL-UDSPIL KOMMUNERNES INTEGRATIONSINDSATS JUNI 2018 VEJE TIL FÆLLESSKABET RAMMER OG MULIGHEDER I KOMMUNERNES INTEGRATIONSINDSATS

58 2 Arbejdsmarkedet som hovedvejen ti integration Veje til fællesskabet Veje til fællesskabet KL 1. udgave, 1. oplag 2018 Produktion: KL s Trykkeri Design: e-types Tryk: Rosendahls a/s Foto: KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk facebook.com/kommunerne Produktionsnr ISBN: ISBN: pdf

59 Indhold Veje til fællesskabet 3 INDHOLD Forord... 4 Resumé af anbefalinger...5 Arbejdsmarkedet som hovedvejen til integration... 7 Nationale rammer anbefalinger til lovgivere og parter... 8 Opfølgning på to- og trepartsaftalerne fra Helhedstænkning i integrationskontrakten...8 Nationale rammer for IGU en...8 Udbredelse af erfaringer fra indsatsen for nyankomne...10 Samspil med uddannelsessektoren...10 Lokale muligheder anbefalinger til kommunerne...11 Det tværkommunale samarbejde...11 Virksomhedskontakten...12 Lokale muligheder i IGU en...12 Fastholdelse og efterværn...13 Flere flygtninge- og indvandrerkvinder ud på arbejdsmarkedet...13 Indsats for børn og unge...15 Nationale rammer anbefalinger til lovgivere...16 Solidt vidensgrundlag...16 Familieindsats...16 Nationale rammer for unge under integrationsloven...16 Integration i den almene ungeindsats...17 Lokale muligheder anbefalinger til kommunerne...18 Tidlig indsats gennem sprogstimulering og dagtilbud...18 Indsatsen for nyankomne i skolealderen...19 Forældresamarbejde...20 Børn og unges selvbestemmelse...20 Lokale muligheder for unge under integrationsloven...21 Aktiv deltagelse i samfundslivet...23 Nationale rammer anbefalinger til lovgivere...24 Opfølgning på reform af danskuddannelserne...24 Tolkning og teknologi...24 Strategisk samarbejde med almene boligorganisationer...24 Lokale muligheder anbefalinger til kommunerne...25 Erhvervsrettet danskuddannelse...25 Partnerskaber med boligorganisationer...26 Lokale partnerskaber om børn og unge...27 Foreningsdeltagelse og frivilligt arbejde...28

60 4 Forord Veje til fællesskabet FORORD Rammerne om integrationsindsatsen skal sikre, at flest muligt bliver en del af fællesskabet hvad end de lige er kommet til Danmark eller har boet her i længere tid, måske endda flere generationer. Kommunerne viser veje og stiller krav. Krav om at alle gør en indsats for at blive aktive deltagere i samfundslivet og forsørge sig selv. Kommunerne modvirker parallelsamfund ved at vise vej til de fællesskaber, som samfundet rummer og baserer sig på. Fællesskabet på arbejdspladsen. I daginstitutionen, på skolen og på uddannelserne. I fritidsklubben og i forældrebestyrelsen. Vi skal bruge de gunstige konjunkturer på arbejdsmarkedet til at få flest muligt i job. Også dér hvor det kræver en ekstra indsats og måske lidt ekstra hensyn. Men vi skal også bruge de gode tider til at tænke langsigtet og sikre opkvalificering og en mere permanent tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi må ikke skabe en ufaglært underklasse, som er særligt udsat, når konjunkturerne vender, fordi deres kvalifikationer ikke er fulgt med kravene på arbejdsmarkedet. Kommunerne kan ikke lykkes med integrationsindsatsen alene. Det kræver partnerskaber på tværs af kommuner, boligområder, erhvervsliv og civilsamfund, hvis vi skal nå ud og påvirke folks liv og styrke en aktiv deltagelse i lokalsamfundet. KL sætter med dette udspil fokus på tre overordnede temaer i bestræbelserne på at lykkes endnu bedre med integrationsindsatsen: 1. Arbejdsmarkedet som hovedvejen til integration 2. Indsats for børn og unge 3. Aktiv deltagelse i samfundslivet Med udspillet præsenterer KL 40 anbefalinger til både lovgivere og til lokalpolitikere og praktikere i kommunerne. Derudover præsenteres 12 eksempler på, hvordan kommunerne har håndteret konkrete integrationsudfordringer. God læselyst. Vi skal sætte tidligt ind, så tosprogede børn og unge får en fair chance for at klare sig på niveau med deres jævnaldrende. De skal sikres sproglige, faglige og sociale kompetencer til at klare sig igennem skole, uddannelse og endeligt på arbejdsmarkedet. Det handler også om, at de unge får mulighed for at træffe egne personlige valg om deres liv og fremtid. Jacob Bundsgaard Kristian Wendelboe

61 Resumé af anbefalinger Veje til fællesskabet 5 RESUMÉ AF ANBEFALINGER Arbejdsmarkedet som hovedvejen til integration Anbefalinger til lovgivere og parter KL mener, at: - Erhvervslivets organisationer fortsat skal være med til at løfte ansvaret for at flygtninge og indvandrere kommer i job - Praktik og løntilskud i højere grad bør føre til ordinære løntimer, når flygtninge og indvandreres kvalifikationerne matcher arbejdspladsens krav - Der skal afsættes midler til tolke ved samtaler i asylcentret, så kvaliteten i oplysningerne til kommunerne øges - Integrationskontrakten tilpasses, så den bliver mere helhedsorienteret - IGU en forlænges efter prøveperioden udløber og at ordningen samtidig udvides og tilpasses - De gode erfaringer fra indsatsen for nyankomne flygtninge og familiesammenførte bør overføres til flygtninge og indvandrere, som ikke er i integrationsprogram - Der skal gøres en særlig indsats for ægtefælleforsørgede flygtninge og indvandrere - størstedelen kvinder fx gennem positive økonomiske incitamenter - Det skal afdækkes, hvordan uddannelsessektorens rolle i integrationsindsatsen kan styrkes. Anbefalinger til kommunerne KL opfordrer kommunerne til at: - Samarbejdet om den virksomhedsrettede integrationsindsats styrkes på tværs af kommunegrænser - Bruge de gunstige konjunkturer til at gå i dialog med virksomhederne om øget brug af ordinære løntimer i kombination med praktikker - Systematisere brugen af forskellige typer af virksomhedspraktikker for at tydeliggøre formål og forventninger - Bruge integrationskontrakten mere aktivt som dialog- og styringsværktøj i den virksomhedsrettede indsats - Benytte en model for aflønning i kommunale IGU-forløb, hvor borgeren får en fast løn uanset om vedkommende er på uddannelse eller på arbejde - Fokusere på fastholdelse og efterværn, når flygtninge og indvandrere er kommet i arbejde - Arbejde med at motivere flygtninge- og indvandrerkvinder til at komme i virksomhedsforløb med udgangspunkt i samme krav og redskaber som for mændene. Indsats for børn og unge Anbefalinger til lovgivere KL mener, at: - Der er behov for at indsamle viden om, hvad der har effekt i integrationsindsatsen for børn og unge samt for at udbrede denne viden - Adgangen til refusion for familiekonsulenter i integrationsindsatsen skal følge barnets opholdstilladelse og ikke forældrenes - Unge i integrationsprogrammet også skal kunne visiteres uddannelsesparate ligesom andre unge, og der skal kunne lempes på kravene om virksomhedsrettet indsats - Reglerne om uddannelsespålæg for unge i integrationsprogram skal følge den samme aldersafgrænsning som for andre unge, dvs år - Flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus skal have adgang til uddannelse på samme vilkår som øvrige flygtninge - Der skal være fokus på gruppen af tosprogede elever, når den nye forberedende grunduddannelse (FGU) tilrettelægges - Lovgivningen skal give mulighed for, at der udvikles modtagelsestilbud til unge flygtninge og familiesammenførte på erhvervsskolerne. Anbefalinger til kommunerne KL opfordrer kommunerne til at: - Fokusere på tidlig indsats for tosprogede børn og unge, herunder gøre øget brug af muligheden i lovgivningen for at give tilbud om sprogstimulering i form af dagtilbud - Gøre brug af muligheden i lovgivningen for at sprogvurdere børn allerede, når de er 2 år - Tage politisk stilling, mindst én gang hver valgperiode, til kommunens organisering af tilbud til flygtninge og familiesammenførte i skolealderen - Have fokus på det gode forældresamarbejde samt inddragelse i forældre- og skolebestyrelser - Opkvalificere fagprofessionelle til at gå i dialog med børn og unge samt deres forældre om normer, rettigheder og retten til selvbestemmelse - Have forskellige tilbud til unge i integrationsprogrammet alt afhængig af, om det er mest oplagt at fokusere på uddannelse eller job - Give en uddannelsesrettet indsats til de unge, som vurderes at kunne gennemføre en uddannelse.

62 6 Resumé af anbefalinger Veje til fællesskabet Aktiv deltagelse i samfundslivet Anbefalinger til lovgivere KL mener, at: - Der bør gennemføres en hurtig evalu-- ering af lovændringerne på danskuddannelsesområdet, særligt hvad angår reglerne for de selvforsørgende kursister - Den kommende indførelse af deltagerbetaling for selvforsørgende kursister i danskuddannelse bør tilbagerulles - Udmøntningen af Landsbyggefondens midler til boligsociale indsatser skal spille sammen med og understøtte kommunens kernedrift, herunder integrationsindsatsen - Rammerne om det strategiske samarbejde mellem kommuner og boligorganisationer m.fl. skal styrkes, fx gennem en statslig pulje til udvikling. Anbefalinger til kommunerne KL opfordrer kommunerne til at: - Arbejde tæt sammen med sprogcentrene om samspillet mellem danskundervisning og virksomhedsindsatsen, herunder at borgerne fortsætter med at lære dansk også efter de har fået et job - Tilrettelægge deres udbud af danskuddannelse så det understøtter et konstruktivt samarbejde mellem kommune og sprogcenter i hele udbudsprocessen - Lade sig inspirere af sprogmakkermodellem fra det afsluttede projekt Dansk+ - Styrke samarbejdet med almene boligorganisationer i forbindelse med boligplacering af flygtninge - Indgå partnerskaber med boligselskaber og boligsociale projekter om integrationsprojekter fx for isolerede indvandrerkvinder - Samarbejde med boligorganisationer og civilsamfund om indsatser for børn og unge i udsatte boligområder - Fremme flygtninge og indvandreres aktive deltagelse i foreningslivet og som frivillige. Begreber I udspillet refereres til forskellige målgrupper. Følgende betegnelser bliver brugt: Nyankomne flygtninge og familiesammenførte: Betegnelsen henviser til flygtninge- og familiesammenførte til flygtninge, der er i målgruppe for integrationsprogrammet, hvilket på nuværende tidspunkt vil være dem, der er kommet til Danmark siden Betegnes også blot som nyankomne enkelte steder. Flygtninge og indvandrere: Betegnelsen henviser til alle ikke-vestlige flygtninge, familiesammenførte og øvrige indvandrere, uafhængig af opholdsgrundlag og -længde. Tosprogede: Betegnelsen henviser til alle indvandrere og efterkommere.

63 Arbejdsmarkedet som hovedvejen ti integration Veje til fællesskabet 7 ARBEJDSMARKEDET SOM HOVEDVEJEN TIL INTEGRATION Antallet af asylansøgere i Danmark er faldende men der ligger fortsat en stor opgave for kommunerne i at integrere de mange flygtninge og familiesammenførte, der er kommet de seneste år. Kommunerne har historisk mange borgere i integrationsprogrammet. Tallet lå i april 2018 på knap borgere. Kommunerne har sat målrettet ind for at få de nyankomne flygtninge og familiesammenførte i job, og det er i stor udstrækning lykkedes. Næsten fire ud af 10 er kommet i job efter tre år i landet til gavn for den enkelte, for virksomhederne og for samfundet. Der er dog stadig et godt stykke vej til regeringens målsætning om, at 50 pct. skal i job inden for tre år. Samtidig kræver de flygtninge og familiesammenførte, der ikke er kommet i job endnu, ofte en ekstra indsats. Derudover er der også en stor gruppe ikke-vestlige indvandrere, hvoraf mange har været i landet i en længere periode, men som ikke er en del af arbejdsmarkedet og det bredere samfundsliv i øvrigt. Målt i antal knytter integrationsopgaven sig i dag for størstedelens vedkommende an til de grupper, der har været i Danmark i længere tid. Denne gruppe kræver fokus. Nedenfor ses størrelsesforholdet mellem på den ene side de nyankomne flygtninge og familiesammenførte, her forstået som dem, der fortsat er omfattet af integrationsprogrammet, og på den anden side den øvrige gruppe af ikke-vestlige flygtninge og indvandrere 1. Figurerne viser, at de nyankomne i alt udgør ca. en fjerdedel af alle flygtninge og indvandrere. Hvis man ser på antallet af dem, der ikke er lønmodtagere, udgør de nyankomne ca. en tredjedel af den samlede gruppe. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge ankommet fra 2013 og frem (N=56.000) Lønmodtagere Andre end lønmodtgere Øvrige ikke-vestlige indvandrere (N= ) Det er afgørende at få flygtninge og indvandrere, som har været længere i landet, ind i fællesskabet på arbejdsmarkedet. Her er det oplagt at se på, hvordan der kan bygges på de gode erfaringer, som udspringer af indsatsen for de nyankomne. 1) Danmarks statistik Tallene gælder de årige.

64 8 Arbejdsmarkedet som hovedvejen ti integration Veje til fællesskabet NATIONALE RAMMER ANBEFALINGER TIL LOVGIVERE OG PARTER Opfølgning på to- og trepartsaftalerne fra 2016 Regeringen, KL og arbejdsmarkedets parter indgik i 2016 en trepartsaftale og regeringen og KL en topartsaftale om integrationsindsatsen over for nyankomne flygtninge og familiesammenførte. I forlængelse heraf blev integrationsloven ændret væsentligt. Det har betydet et markant øget fokus på job i form af en styrket virksomhedsrettet indsats for de nyankomne. 80 pct. af landets kommuner angiver i en survey, KL har gennemført i alle landets kommuner i februar 2018, at lovændringerne har betydet store ændringer i kommunens integrationsindsats. Kommunerne er helt overvejende positive over for ændringerne. Der refereres løbende i udspillet til ovennævnte survey som KL s survey Hvis resultaterne med næsten fire ud af 10 i job inden for tre år skal forbedres, er der behov for, at alle parter fortsætter den aktive indsats for at sikre de nyankomne en plads på arbejdsmarkedet. Derudover er der behov for at se på, om der er elementer i aftalerne fra 2016, som bør justeres eller ikke er fuldt implementeret endnu. KL mener, at erhvervslivets organisationer fortsat skal opfordre deres medlemmer til at løfte deres del af ansvaret for, at flygtninge og indvandrere kommer i job. Det handler ikke blot om socialt ansvar, det handler i høj grad også om at se målgruppen som en ressource, særligt i brancher med stort behov for arbejdskraft. KL mener, at det er centralt, at virksomhederne fortsat og i endnu højere grad tager flygtninge og indvandrere i virksomhedspraktik og løntilskud. Men også at der er behov for, at virksomhederne i højere grad arbejder for, at praktikker og løntilskud fører til ordinære løntimer. Det kan fx være i småjobs med få ugentlige timer eller i form af hybridpraktikker, som kombinerer virksomhedspraktik og ordinære løntimer på samme virksomhed med mulighed for at løntimerne øges over tid i takt med, at medarbejderens kvalifikationer øges. Målet er ordinær beskæftigelse for flest mulige. En af forudsætningerne for, at kommunerne kan få nyankomne flygtninge hurtigt ud på arbejdsmarkedet er, at asyloperatørerne leverer de relevante oplysninger, når en flygtning overgår fra asylcenter til kommune. Kun 6 pct. af kommunerne vurderer, at de altid modtager de aftalte oplysninger, mens 38 pct. vurderer, at de som oftest modtager oplysningerne. Kommunernes vurdering er derudover, at oplysningerne trænger til et kvalitetsløft og ikke i tilstrækkelig grad lever op til ambitionen om at udgøre grundlaget for, at kommunerne kan forberede den hurtige virksomhedsrettede indsats. KL mener, at der er behov for at løfte kvaliteten i de oplysninger, kommunerne modtager fra asylcentrene, bl.a. ved at der afsættes midler til tolke ved de samtaler i asylcentret, hvor oplysningerne om borgerens erhvervskompetencer indsamles. Helhedstænkning i integrationskontrakten Der er behov for at øge det helhedsorienterede fokus i rammerne for integrationsprogrammet, herunder de sociale og familiemæssige forhold, der spiller sammen med beskæftigelsesindsatsen. I 2016 blev integrationsindsatsen forenklet ved, at den forhenværende integrationsplan blev afskaffet, hvorefter der kun skulle arbejdes efter integrationskontrakten. Det er et positivt skridt, at kommunerne nu kun skal arbejde med ét administrativt redskab. Det har dog vist sig, at nogle af de mere tværgående og helhedsorienterede elementer, som var en del af integrationsplanen, ikke umiddelbart kan rummes i integrationskontrakten. I regeringens forslag om et indføre Én helhedsorienteret plan til borgere med komplekse og sammensatte problemer ( Én plan ) tages der afsæt i, at integrationskontrakten skal danne ramme for denne ene plan for borgeren. KL vurderer ikke, at den nuværende udformning af integrationskontrakten på tilstrækkelig vis understøtter det tværgående sigte. KL mener, at der skal ske en tilpasning af integrationskontraktens indhold, struktur og it-understøttelse samt ændres på mulighederne for datadeling for, at kontrakten bedre kan understøtte helhedsorienterede indsatser og leve op til hensigterne bag lovforslaget om én helhedsorienteret plan. Nationale rammer for IGU en Integrationsgrunduddannelsen (IGU), der udspringer af trepartsaftalen, er blevet et nyttigt instrument i integrationsindsatsen. Der er registreret næsten forløb fra juni 2016 til maj KL mener, at den treårige forsøgsperiode for IGU en, som i første omgang blev aftalt, bør forlænges, og at målgruppen for IGU bør udvides. IGU en

65 Arbejdsmarkedet som hovedvejen ti integration Veje til fællesskabet 9 bør samtidig tilpasses i forhold til de erfaringer, der er gjort med ordningen i den første periode. Det har fx vist sig, at kommunerne spiller en langt mere central rolle i at få IGU-ordningen til at fungere, end det blev forudsat i treparts- aftalen, hvor IGU en langt overvejende blev set som et anliggende mellem virksomheden og borgeren. Af diagrammet nedenfor ses kommunernes tilbagemelding på nogle af de opgaver, de løfter i forbindelse med IGU-forløbene. Tallene stammer fra en rundspørge om IGU en, som KL foretog i maj Kommunale opgaver i forbindelse med IGU Giver råd og vejledning til virksomheder, borgere og/ eller uddannelsesinstitutioner 100 % Rekrutterer IGU-deltagere til virksomheder Udbreder viden om IGU til virksomheder og flygtninge (fx kampagner, info/dialogmøder Bistår med at udforme IGU-kontrakt Bistår med at udarbejde undervisningsplaner 91,5 % 88,1 % 86,4 % 84,7 % Administrerer uddannelsesgodtgørelse og befordringsgodtgørelse Bistår med at følge op på undervisningsplaner Bistår med vejledning om lønsammensætning 66,1 % 66,1 % 72,9 % Andet 16,9 % Ingenting 0 %

66 10 Arbejdsmarkedet som hovedvejen ti integration Veje til fællesskabet KL mener, at integrationsgrunduddannelsen (IGU en) bør: - Forlænges, når den treårige forsøgsordning udløber i 2019, da IGU en udgør et nyttigt redskab i forhold til de nyankomne, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke står mål med kravene på det danske arbejdsmarked. - Tilpasses, så 1) aldersafgrænsningen udvides eller bortfalder, 2) arbejdsdelen af IGU en kan forlænges i forbindelse med barsel, ligesom det er tilfældet med uddannelsesdelen og 3) uddannelsesinstitutionerne får ansvaret for at koordinere uddannelsesplanerne. - Forhandles, så kommunerne kompenseres økonomisk for de opgaver, IGU en medfører, herunder at sikre match mellem virksomheder og flygtninge, at yde efterværn og at stå for administrative opgaver. - Udvides til også at omfatte selvforsørgende familiesammenførte til andre end flygtninge. - Inspirere til, at regeringen og arbejdsmarkedets parter tænker i en lignende ordning, der er tilpasset gruppen af flygtninge og indvandrere, som har været længere tid i landet, men som stadig er på integrationsydelse, og som sprogligt og på anden vis har brug for en særlig indsats for at komme i job eller uddannelse. Udbredelse af erfaringer fra indsatsen for nyankomne Det er afgørende også at have øje for den store gruppe af indvandrere, der har været længere tid i landet, og som derfor ikke har været en del af den omstilling til et udpræget jobfokus, der er sket siden Denne gruppe blev ikke på samme måde som nyankomne i dag mødt med en forventning om at kunne og skulle bidrage til arbejdsmarkedet helt fra start. Således blev kun ganske få vurderet til at være jobparate, da de ankom. En stor del af denne gruppe har stadig brug for en ekstra indsats for at komme ind på arbejdsmarkedet. Det gælder ikke mindst mange indvandrerkvinder, som har behov for at få styrket deres arbejdsidentitet. Det skal der gøres en indsats for. Både for samfundets skyld, for virksomhedernes skyld og ikke mindst for den enkelte og dennes families skyld. Det er i den forbindelse oplagt at se på, om og hvordan de gode erfaringer fra indsatsen for de nyankomne kan overføres til de grupper, der har været her gennem længere tid. KL mener, at tilgangen i indsatsen for de nyankomne flygtninge og familiesammenførte, der som udgangspunkt anses som jobparate og forventes at komme hurtigst muligt i selvforsørgelse, også skal indfases over for de indvandrere, som har været længere tid i landet. I den forbindelse skal der ses på, hvilke lovrammer der kan muliggøre dette på en måde, der tager fx gruppens ofte begrænsede danskkundskaber i betragtning. KL mener, at der skal gøres en særlig indsats for at nå ud til selvforsørgende og ægtefælleforsørgede indvandrere, hvoraf størstedelen er kvinder, som behøver en ekstra motivation for at deltage i kommunens virksomhedsindsats. Dels bør barrierer for deres deltagelse i indsatsen afhjælpes, så det fx bliver muligt at kompensere for deres transportomkostninger til praktikstedet. Dels kan der tænkes i positive økonomiske incitamenter til at tilskynde deres deltagelse i virksomhedsrettede forløb. Samspil med uddannelsessektoren Uddannelsessektoren spiller en afgørende rolle i forhold til kommunernes integrationsindsats, og samspillet kan med fordel styrkes. Et oplagt område er indsatsen for at få opkvalificeret flygtninge og indvandrere til at træde ind på arbejdsmarkedet, herunder at sikre realkompetenceafklaring af nyankomne flygtninge og familiesammenførte. Lige så vigtigt er det at sikre kompetenceudvikling, når først flygtninge og indvandrere ér kommet i job, så disse borgere får en langsigtet tilknytning til arbejdsmarkedet. En af de konkrete udfordringer, som bør adresseres, er den store variation landet over, når det kommer til udbuddet af kurser på arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU), som kan følges af borgere med begrænsede danskkundskaber. Her er der behov for en øget tilgængelighed af kurser. KL anbefaler, at Udlændinge- og Integrationsministeriet iværksætter en kortlægning af, hvordan uddannelsesindsatsen spiller sammen med den kommunale integrationsindsats med henblik på at afdække udfordringer og fremhæve gode eksempler.

67 Arbejdsmarkedet som hovedvejen ti integration Veje til fællesskabet 11 LOKALE MULIGHEDER ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE Det tværkommunale samarbejde Kommunerne arbejder allerede intensivt på at gøre integrationsindsatsen mere virksomhedsnær og målrettet i forhold til jobmuligheder på det lokale og regionale arbejdsmarked. Der er dog potentiale for, at dette arbejde kan styrkes yderligere, både i indsatsen for de nyankomne flygtninge og familiesammenførte og for dem, der har været længere tid i landet. Her er det centralt, at kommunerne også orienterer sig og samarbejder på tværs af kommunegrænser. Langt de fleste kommuner angiver i KL s survey, at de allerede samarbejder på tværs om den virksomhedsrettede indsats. Arbejder kommunen på tværs af kommunegrænser om den virksomhedsrettede indsats? 50,0 % 40,0 % 30,0 % 20,0 % 10,0 % Case: Tværkommunalt samarbejde SHOK er et tværkommunalt samarbejde mellem Slagelse, Holbæk, Odsherred og Kalundborg Kommuner. Formålet er at videndele og samarbejde på tværs af kommunegrænserne om integrationsindsatsen, herunder at koordinere uddannelsesforløb og arbejdsmarkedsrettede indsatser. Kommunerne mødes 3-4 gange om året både på leder- og medarbejderniveau. Samarbejdet resulterer bl.a. i følgende fordele for kommunerne: Koordinerede aftaler og projekter med leverandører til indsatsen > Virksomheders rekrutteringsbehov på tværs af kommunegrænser imødekommes bedre > Mulighed for at skaffe tilstrækkeligt antal kursister på tværs af kommunerne til at få oprettet IGU-kurser, som ellers ikke kunne oprettes > Fælles uddannelsesforløb med borgere fra de fire kommuner, fx chaufføruddannelsen, som ikke ville kunne lade sig gøre for de enkelte kommuner alene 0,0 % Ja, ofte Ja, nogen gange Kun i få tilfælde Nej, slet ikke > Fælles faglig opkvalificering af kommunernes medarbejdere > Vidensdeling om ny lovgivning og nye initiativer i de fire kom-- muner. KL opfordrer til, at samarbejdet på tværs af kommunerne om den virksomhedsrettede indsats for flygtninge og indvandrere styrkes, ikke mindst i forhold til at imødekomme virksomhedernes rekrutteringsbehov. For mere information kontakt: Qerim Selmani, leder af Ung og Jobklar qerim.selmani@kalundborg.dk

68 12 Arbejdsmarkedet som hovedvejen ti integration Veje til fællesskabet Virksomhedskontakten Næsten 6 ud af 10 kommuner angiver i KL s survey, at virksomhederne er mere åbne for at samarbejde om virksomhedsrettede tilbud og jobåbninger til flygtninge i 2018 end for et år siden. Det afspejler en stor vilje fra både virksomhederne og fra kommunerne til at samarbejde. Derudover må det også formodes at afspejle den positive udvikling, der har været i beskæftigelsen i Danmark og arbejdsgivernes øgede behov for arbejdskraft. KL opfordrer til, at kommunerne bruger den gunstige situation med højkonjunktur på arbejdsmarkedet og rekrutteringsbehov i specifikke brancher til at gå i dialog med virksomhederne om øget brug af ordinære løntimer. Fx kan der være grund til at se på, om nogle af de flygtninge og indvandrere, der i dag er i virksomhedstilbud, lige så vel kunne ansættes i en helt eller delvist ordinær ansættelse. Det er gavnligt for den virksomhedsrettede indsats, når kommunerne arbejder med klare mål og systematisk brug af tilgængelige redskaber. Virksomhedsforløb har en helt central plads i integrationsprogrammet, og det er derfor afgørende, at kommunerne er eksplicitte om formålet med de enkelte forløb. Det gavner både progressionen mod job og uddannelse og sikrer, at både borgeren og virksomheden er indforstået med præmisserne. KL opfordrer til, at kommunerne målrettet anvender forskellige typer af virksomhedspraktikker, som opfylder forskellige formål i progressionen frem mod job og uddannelse, og at kommunerne sikrer en grundig forventningsafstemning med borger og arbejdsgiver i forhold til, om tilbuddet er afklarende, opkvalificerende eller rekrutterende. KL opfordrer til, at kommunerne i højere grad bruger integrationskontrakten som dialog- og styringsværktøj i den virksomhedsrettede indsats med klare beskrivelser af mål og delmål. Case: Systematisk brug af forskellige praktiktyper i Københavns Kommune Københavns Kommune har udarbejdet en typologi, der opstiller tre forskellige typer af virksomhedspraktikker for nyankomne flygtninge og familiesammenførte med hver deres formål. Hensigten med typologien er at systematisere brugen af praktikker og tydeliggøre, hvad den enkelte praktik skal bidrage med. Der er to hovedformål med typologien. Dels at sikre den enkeltes progression mod job eller uddannelse. Dels at afstemme forventninger mellem kommune, borger og virksomhed og dermed også styrke borgernes motivation ved, at de kan se, hvad praktikken skal bidrage med. De tre praktiktyper er: 1. Afklaringspraktik Formål: Afklaring af borgeren i forhold til kompetencer, motivation og/eller rådighed. 2. Opkvalificeringspraktik Formål: Sproglig og/eller faglig opkvalificering, som skal forbedre praktikantens muligheder på arbejdsmarkedet og/eller i uddannelsessystemet. 3. Rekrutteringspraktik Formål: Virksomhedspraktik med henblik på job, løntilskud, IGU og/eller uddannelse. Arbejdet med typologien har levet op til sine formål, endda i en udstrækning så den har inspireret til, at Københavns Kommune har indført en lignende typologi på tværs af alle målgrupper i beskæftigelsesindsatsen. For mere information kontakt: Områdechef Karen-Lise Karman, 3. kontor - Integration og Vækst GR4P@bif.kk.dk Lokale muligheder i IGU en En af de væsentlige udfordringer med IGU en er at motivere de nyankomne flygtninge og familiesammenførte til at blive ansat i en IGU-stilling. Her er det helt afgørende, at IGU en anses og italesættes som en langsigtet investering i at komme i job eller uddannelse for en gruppe, hvis kvalifikationer og produktivitet endnu ikke står mål med kravene på det danske arbejdsmarked. En praktisk udfordring med IGU-ordningen er, at indkomsten varierer for borgeren igennem IGU-forløbet, da der er forskellige aflønninger for hhv. uddannelsesdelen og arbejdsdelen. Denne udfordring kan modvirkes ved, at der bruges en model for aflønning, som udjævner forskellene for uddannelse og arbejde, så borgeren modtager en fast indkomst hver måned.

69 Arbejdsmarkedet som hovedvejen ti integration Veje til fællesskabet 13 KL opfordrer til, at kommunerne, som arbejdsgivere i de kommunale IGU-forløb, benytter en model for aflønning, så borgeren i IGU får en fast løn, uanset om vedkommende har været i uddannelse eller på arbejde. I Aarhus Kommune udbetales der fx løn for 30 timers arbejde og 7 timers uddannelse hver uge. Skoleundervisning har et omfang af 20 ugers fuldtidsundervisning svarende til ca. 7 timer om ugen i gennemsnit over de 2 år, IGU en varer. Fastholdelse og efterværn For at lykkes med at sikre flygtninge og indvandrere en varig tilknytning til arbejdsmarkedet er det ikke nok at tænke i den korteste vej til job. Det er afgørende med et langsigtet og helhedsorienteret fokus. I den forbindelse er fastholdelse og efterværn helt centrale elementer. Flere flygtninge- og indvandrerkvinder ud på arbejdsmarkedet Fælles for mange kommuner er udfordringen med at få nogle grupper af flygtninge- og indvandrerkvinder ud på arbejdsmarkedet. Ofte spænder manglende danskkundskaber og en begrænset arbejdsidentitet ben for kvindernes motivation for at få et arbejde. Der kan være særlige udfordringer knyttet til at nå ud til de kvinder, som er forsørget af deres ægtefæller og derfor behov for at gøre en ekstra indsats her. Mere end halvdelen af kommunerne angiver i KL s survey, at de har beskæftigelsesrettede indsatser målrettet specifikt mod kvinder og en tredjedel er enten ved at indføre indsatser eller overvejer at gøre det. Har kommunen særlige beskæftigelsesrettede indsatser for flygtninge- og indvandrerkvinder? KL opfordrer til, at kommunerne ikke blot fokuserer på at få flygtninge og indvandrere i beskæftigelse, men også holder fokus på at fastholde dem. Det kan fx være i form af efterværn og opfølgning på arbejdspladsen. Case: Efterværnsindsats i Esbjerg Kommune for nyankomne i job eller uddannelse Ja Nej, men det er ved at blive indført Nej, men vi overvejer Nej Esbjerg Kommune tilbyder efterværn til nyankomne flygtninge og familiesammenførte i job eller uddannelse. Projektet hedder God start og har kørt siden november Baggrunden for projektet er, at mange i målgruppen mistede deres job eller uddannelse ofte på baggrund af små misforståelser eller manglende viden. Formålet er at tage disse udfordringer i opløbet for at undgå, at de nyankomne opsiger deres arbejde, falder ud af uddannelsen eller bliver afskediget. Indsatsen gælder både den selvforsørgende og vedkommendes ægtefælle. Som en del af indsatsen tilbydes åben vejledning ugentligt. Endvidere tilbydes kurser om fx skat og lønsedler, SU, fagforening og a-kasse, efteruddannelse samt sundhed, kost og bevægelse. Et vigtigt element i indsatsen er endvidere, at konsulenterne i projektet tilbyder vejledning til de virksomheder, der har ansat en flygtning eller familiesammenført. Dette bidrager til at løse eventuelle udfordringer, inden de bliver for store. Samtidig benyttes kontakten til at afdække, om virksomheden har behov for at rekruttere flere medarbejdere. For mere information kontakt: Integrationshuset Esbjerg godstart@esbjergkommune.dk Det er i den forbindelse vigtigt, at kommunerne har fokus på, at kvinderne får den indsats, som virker bedst, lige så vel som mændene. Studier viser, at særligt virksomhedstilbud (praktik og løntilskud) er effektive i forhold til at skabe tilknytning til arbejdsmarkedet for flygtninge og indvandrere 2. Tal fra viser, at 36 pct. af mændene i integrationsprogrammet påbegyndte et virksomhedstilbud i perioden, hvor det samme var tilfældet for 27 pct. af kvinderne 3. KL opfordrer til, at kommunerne arbejder med at motivere flygtninge- og indvandrerkvinder, der fx har manglende arbejdsidentitet og danskkundskaber, til at komme i virksomhedsforløb, så de bliver mere arbejds- eller uddannelsesparate. Som udgangspunkt bør kommunerne stille samme krav til kvinderne som til mændene. I den forbindelse kan det være relevant at tænke kvindens ægtefælle med som en del af løsningen. 2) Rambøll (2017): Viden til at komme i mål med integration. 3) Jobindsats.dk (2018).

70 14 Arbejdsmarkedet som hovedvejen ti integration Veje til fællesskabet Case: Plejehjemsprojekt for flygtningekvinder i Odder Kommune Odder Kommune har succes med et plejehjemsprojekt for nyankomne flygtningekvinder, som ikke var i job i hjemlandet. Formålet er at styrke kvindernes arbejdsidentitet og gøre dem jobeller uddannelsesparate. Indsatsen består i en 3 måneders forpraktik på et af Odders plejehjem og efterfølgende et 2-årigt IGU-forløb samme sted. 12 kvinder er startet i IGU-forløbet i Målet er ikke, at alle kvinderne skal arbejde med pleje på sigt men derimod, at de skal have et fremtidsperspektiv på arbejdsmarkedet. Kvinderne skal ved opstart vælge, om forløbet skal foregå i rengøringen, i køkkenet eller i plejen, men kan undervejs skifte eller vælge at kombinere disse. Projektet appellerer således til en bredere gruppe flygtningekvinder og understøtter deres udvikling. Uddannelse er motivationen for mange af flygtningekvinderne i plejehjemsprojektet, og selvom uddannelsesplanen er tilrettelagt med 12 ugers brancherettet dansk først og dernæst 8 ugers AMU, så påbegynder kvinderne AMU-forløbene tidligere, så de kan mærke, at IGU en også er uddannelse. Følgende elementer er afgørende for, at plejehjemsprojektet lykkes: > Tæt tværfagligt samarbejde mellem kommunens integrationsteam, undervisere og plejecentrene, som sikrer stabilitet, helhed og tryghed. > Rullende optag, så nye kvinder kan starte i projektet undervejs, hvis andre kvinder fx overgår til ordinært job eller uddannelse. > Ugentlige motivationsworkshops for at styrke kvindernes arbejdsidentitet. Indsatsen har resulteret i: > Bedre danskkundskaber blandt flere af flygtningekvinderne > Stabilt fremmøde i både praktik, IGU og danskundervisning > Halvdelen af kvinderne ønsker at tage en SOSU-uddannelse > Større motivation og arbejdskulturforståelse hos kvinderne, For mere information kontakt: Projektleder Sofie Naia Stenager Fallesen sofie.fallesen@odder.dk

71 Indsats for børn og unge Veje til fællesskabet 15 INDSATS FOR BØRN OG UNGE Børn og unge skal dannes, uddannes og kunne begå sig i det danske samfund, hvis de som voksne skal kunne klare sig på arbejdsmarkedet. Det gælder i almindelighed, men der kan være behov for at gøre en særlig indsats for tosprogede børn og unge. Derfor skal der sættes tidligt og målrettet ind over for både børn og forældre, i dagtilbud og i skolen for at sikre trivsel, læring og inklusion i fællesskabet. Tal fra Danmarks Statistik viser, jf. diagrammet overfor, at der er en væsentlig afstand i karaktergennemsnittet mellem børn med etnisk dansk baggrund og børn med ikke-vestlig baggrund 4. Endvidere viser tallene, at karaktergabet er stort set det samme for hhv. anden generation og tredje generation. Der er derfor behov for at styrke læring og social mobilitet, som ikke kommer af sig selv. Karaktergennemsnit 8,0 7,5 7,0 6,5 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 Dansk baggrund Drenge Ikke vestlige indvandrere (1. generation) Piger Ikke vestlige efterkommere (2. generation) Børn af ikke-vestlige efterkommere (2. generation) 4) Danmarks statistik 2018 Uddannelse er et helt centralt element for at sikre, at unge får en langsigtet og bæredygtig tilknytning til arbejdsmarkedet. Derfor skal den kommunale indsats for unge nyankomne flygtninge og familiesammenførte fokusere på, at de af de unge, som kan gennemføre en uddannelse, også bliver understøttet i at gøre det. For denne gruppe er det også afgørende at have fokus på smidige overgange og overlevering af viden, når den unge bliver 18 år og dermed skifter indsats, forvaltning og regelgrundlag.

72 16 Indsats for børn og unge Veje til fællesskabet NATIONALE RAMMER ANBEFALINGER TIL LOVGIVERE Solidt vidensgrundlag Der er behov for at opbygge og sprede solid viden om, hvordan medarbejdere i kommunerne bedst lykkes med at integrere tosprogede børn og unge. Kommunerne har vidt forskellige udgangspunkter, hvilket afspejler sig i, at de bruger mange forskellige tilgange. Derfor er det afgørende, at de nemt kan trække på seneste viden og eksempler fra praksis. Det bør derfor også være et endnu stærkere fokus for fx læringskonsulenterne i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og praksiskonsulenterne i Socialstyrelsen at viderebringe viden om integration af børn og unge fra forskning og praksis i deres arbejde i kommunerne. KL mener, at der er behov for en national generering af viden om praksisrettede tiltag, der har effekt for integrationen hos børn og unge. Denne viden om, hvad der virker for integrationen, skal også være en del af læreruddannelsen og pædagoguddannelsen i større omfang end i dag samt tænkes ind i efteruddannelsen for disse faggrupper. Endelig bør spredning af praksisrettet viden være i fokus for læringskonsulenterne i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og praksiskonsulenterne i Socialstyrelsen. Familieindsats Et velfungerende familieliv er centralt for, at integrationen kan lykkes for nyankomne flygtninge og familiesammenførte. Familielivet påvirker børnenes trivsel og læring ligeså vel som forældrenes chancer for at blive en del af arbejdsmarkedet og samfundslivet. Mange flygtninge er kommet til landet som enlige og får på et senere tidspunkt familiesammenført ægtefælle og børn. Når børnene får opholdstilladelse, skal familien på ny til at fungere efter års adskillelse. Her vil der i mange tilfælde opstå et behov for en forebyggende og understøttende familiekonsulentindsats. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at kommunernes treårige adgang til fuld statsrefusion for familiekonsulenter følger forældrenes opholdstilladelse, uanset om børnene er i landet eller ej, da adgangen til fuld refusion i mange tilfælde vil være udløbet eller være tæt på at udløbe, når børnene ankommer. 5) For uledsagede mindreårige mener KL, at adgangen til fuld refusion for familiekonsulenter fortsat skal beregnes på baggrund af forældrenes opholdstilladelse, da forældrene i disse tilfælde vil ankomme senere end den mindreårige. KL mener, at adgangen til fuld refusion for familiekonsulenter i integrationsindsatsen i medfør af servicelovens 181 skal følge tidspunktet for barnets opholdstilladelse og ikke forældrenes 5. Nationale rammer for unge under integrationsloven I den almene ungeindsats er der et princip om, at flest muligt skal have en uddannelse. Det er helt afgørende for de unges langsigtede tilknytning til arbejdsmarkedet, at de kvalificerer sig i uddannelsessystemet. For unge under integrationsloven er der et mindre entydigt uddannelsessigte. Kommunerne navigerer i en situation, hvor de på den ene side skal leve op til krav om at give de unge virksomhedsrettede tilbud med maksimalt 6 ugers mellemrum og af minimum 15 timer om ugen, og hvor de unge årige på den anden side er omfattet af uddannelsespålæg. KL mener, at der, så snart den unge påbegynder et integrationsprogram, bør ske en grundig afdækning og vurdering af de unges uddannelsespotentiale - ligesom det er tilfældet for den øvrige ungegruppe. For nogle unge i integrationsprogrammet vil det give god mening at fokusere indsatsen på den korteste vej til ufaglært job. Men for andre er der risiko for, at det virksomhedsrettede fokus skubber den unge i en retning, som forlænger deres vej til at gennemføre en ordinær uddannelse. KL mener, at indsatsen for unge omfattet af integrationsprogrammet bør kunne differentieres mere, end den kan i dag. Konkret bør visitationsgruppen uddannelsesparat overføres fra den almene ungeindsats til også at gælde unge under integrationsloven. For de uddannelsesparate bør kravene om virksomhedsrettede tilbud med maksimalt 6 ugers mellemrum og af minimum 15 timer om ugen blødes op, så de ikke bliver en hæmsko for et uddannelsesfokus. KL mener, at det er uhensigtsmæssigt, at aldersgrænsen for unge, der kan pålægges at tage en uddannelse, er defineret forskelligt i hhv. integrationsloven og lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Derfor foreslår KL, at reglerne for uddannelsespålæg harmoniseres, så unge omfattet af integrationsloven også kan pålægges at tage en uddannelse, når de er i alderen år (fremfor den nuværende aldersgrænse på år).

73 Indsats for børn og unge Veje til fællesskabet 17 Kommunerne har ikke mulighed for at henvise flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus efter udlændingelovens 7, stk. 3 til statsstøttet uddannelse, som det er tilfældet for de øvrige flygtningegrupper. Samtidig er flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus dog berettiget til at modtage SU, jf. SU-reglerne. Den manglende mulighed for at henvise til statsstøttet uddannelse skyldes, at regelsættet om tilskudsberegning i lov om erhvervsuddannelser og lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse ikke er blevet ændret efter, der blev indført en midlertidig beskyttelsesstatus i udlændingeloven i februar Integrationsloven skelner ikke mellem flygtninges opholdsgrundlag i forhold til de tilbud, kommunen kan tilbyde dem. Det vil sige, at kommunen kan tilbyde danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud til flygtninge med midlertidig beskyttelsesstatus men ikke henvise til ordinær uddannelse. Denne skelnen er uhensigtsmæssig for kommunens muligheder for at bringe denne gruppe flygtninge hurtigst muligt i selvforsørgelse via enten job eller ordinær uddannelse. KL mener, at kommunerne bør have mulighed for at henvise gruppen af flygtninge med opholdstilladelse efter udlændingelovens 7, stk.3 (midlertidig beskyttelsesstatus) til statsstøttet uddannelse, ligesom det er tilfældet for den øvrige flygtningegruppe. Integration i den almene ungeindsats Der er også i den almene ungeindsats behov for at fokusere på gruppen af tosprogede, som udgør en stor del af de elever, som går på den almene voksenundervisning (AVU) og den forberedende voksenundervisning (FVU). Tal fra 2016 viser fx, at 35 procent af kursisterne på AVU er tosprogede mod 12 procent i befolkningen generelt 6. Den nye forberedende grunduddannelse (FGU) træder i kraft i Undervisningsministeriets egne beregninger viser, at 16 pct. af målgruppen for FGU en er indvandrere og efterkommere 7. Det er derfor vigtigt, at der i tilrettelæggelsen af FGU en bliver taget højde for denne del af de unge. KL mener, at der skal være fokus på gruppen af tosprogede, når der udvikles læreplaner, fagbeskrivelser m.v. for den kommende FGU, da målgruppen for uddannelsen rummer en stor andel tosprogede. Der knytter sig en særlig udfordring til gruppen af flygtninge og familiesammenførte, der ankommer i alderen år. Målgruppen placerer sig mellem modtageindsatsen i grundskolerne og integrationsindsatsen for de over 18 årige. Derfor er der brug for bedre muligheder for sammenhængende uddannelsestilbud til denne gruppe unge. KL mener, at der lovgivningsmæssigt skal åbnes for at lave modtagelsestilbud på erhvervsskolerne, hvor de unge både får undervisning i dansk og erhvervsrettede fag i lighed med EUD10 (erhvervsrettet 10. klassestilbud). Dette vil kræve ændringer i erhvervsskolernes lovgrundlag, da erhvervsskolerne ikke må drive folkeskolevirksomhed. 6) Deloitte (2016): Kombineret kvantitativ og kvalitativ analyse af AVU og produktionsskoleforløb. 7) Undervisningsministeriet (2018): Svar på spørgsmål fra Underdervisningsudvalget af 8. maj 2018.

74 18 Indsats for børn og unge Veje til fællesskabet LOKALE MULIGHEDER ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE Tidlig indsats gennem sprogstimulering og dagtilbud Tidlig indsats og høj kvalitet i dagtilbud skal fremme social mobilitet og øge muligheden for, at alle børn får de bedste forudsætninger i livet uanset familiebaggrund og etnisk tilhørsforhold. Forskning viser, at en investering i børnenes tidlige år giver særlig stort afkast i forhold til samme investering senere i barnets liv 8. Derfor er det afgørende, at børn så vidt muligt kommer i dagtilbud ikke mindst børn fra familier, hvor dansk ikke er modersmålet. Det skal sikres gennem dialog og samarbejde med forældrene, Børns sproglige kompetencer i de tidlige år har betydning langt op i livet 9. Det skal derfor være et fokusområde for kommunerne at sikre, at alle børn får et sprogligt niveau, som ikke lægger barnet hindringer i vejen fremadrettet i livet. Kommunerne kan i endnu højere grad udnytte de muligheder, som er i den nuværende lovgivning om sprogstimuleringstilbud. Indsatser for at sikre børns sproglige niveau bør ske på baggrund af en vurdering af det enkelte barns sproglige udvikling frem for, hvor barnet bor, som regeringen foreslår i sin strategi mod parallelsamfund. Endvidere skal sprogvurderingen i dagtilbud, sammen med de fagprofessionelles opmærksomhed og kompetencer, danne afsæt for, at børn med sproglige udfordringer opspores tidligt og understøttes til bedre sproglige kompetencer. KL opfordrer til, at kommunerne har vedvarende fokus på den tidlige indsats for tosprogede børn og unge. Det skal blandt andet sikres ved: - At kommuner i højere grad anvender muligheden i lovgivningen for at give sprogstimuleringstilbud i form af dagtilbud til tosprogede børn med behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Det kan fx ske i regi af sundhedsplejeordningen, som opsøger dialog med familier, der ikke naturligt vælger at sætte deres barn i dagtilbud. - At arbejdet med det åbne dagtilbud, hvor dagtilbud i højere grad inddrager det omkringliggende samfund, bruges som redskab til at sikre social mobilitet, generelt men også særligt for de tosprogede børn. Kommunerne bør tage politisk stilling til, hvordan det enkelte dagtilbud kan støttes i arbejdet med åbent dagtilbud, og om det fx skal fremgå af kommunens politik og retningslinjer for 0-6 års området. KL opfordrer til, at kommunerne styrker den tidlige opsporing og sprogudvikling. For at sætte ind så tidligt som muligt, dér hvor der er behov, bør kommunerne i højere grad gøre brug af muligheden i lovgivningen til at sprogvurdere børn med sproglige udfordringer, allerede når de er 2 år frem for i treårsalderen, hvor det er et lovkrav. Sprogvurderingerne må ikke stå alene, men skal følges op i samarbejde med forældrene og i den pædagogiske praksis sammen med børnene. 8) Heckman (2006): Skill Formation and the Economics of Investing in Disadvantaged Children. 9) Bleses, Højen, Andersen, Dybdal & Sehe sted (2015): Rapport om SPELL og Fart på sproget. Undersøgelser af effekten af to sprogindsatser.

75 Indsats for børn og unge Veje til fællesskabet 19 Case: Sprogstimulering og tidlig indsats i Ishøj Kommune Ishøj Kommune har med Sprogkorpset sat fokus på sprogstimulering og tidlig indsats for tosprogede børn. Korpset består af syv sprogpædagoger, der er særligt uddannede inden for andetsprogstilegnelse. Sprogpædagogerne, der er ansat i forvaltningen, har tilknytning til primært ét dagtilbud. Her skal de, sammen med ledelse og det pædagogiske personale, sikre en sprogudvikling blandt dagtilbuddets tosprogede børn. Det er et bærende princip, at der arbejdes systematisk med sprogstimuleringen. Fx er det samme fagperson, der arbejder med barnet i alle faser af indsatsen. Det er derfor den samme sprogpædagog fra Sprogkorpset, der står for at sprogscreene barnet, udarbejde en handleplan og, i samspil med det pædagogiske personale, udfører sprogstimuleringen. Såfremt barnet ikke er opskrevet til dagtilbud, er det også en del af sprogkorpsets opgave at gå i dialog med forældrene om barnets behov for sprogstimulering. Ishøj Kommune har fået følgende resultater ud af indsatsen: > De tosprogede børn sprogvurderes igen ved skolestart, og kommunen ser progression i børnenes sproglige kompetencer. > Arbejdsformen sikrer et minimum af videnstab i forløbets faser og sikrer samtidig en større relationel kontakt til børnene i kraft af, at hvert barn kun har én sprogpædagog. For mere information kontakt: Anette Laulund Jørgensen, leder af sprogkorpset anljo@ishoj.dk Indsatsen for nyankomne i skolealderen Kommunerne og folkeskolerne har en særlig opgave, når det kommer til at sikre egnede tilbud til nyankomne flygtninge og familiesammenførte i skolealderen. Med lovændringerne på området, som følge af topartsaftalen mellem regeringen og KL fra 2016, har kommunerne fået mulighed for at tilrettelægge modtagelsesindsatsen som enten modtagelsesklasser, i normalklasser, i særlige tilbud til grundskoleundervisning til visse udenlandske børn og unge eller som en kombination. Som det kan ses af nedenstående opgørelse fra KL s survey, bruger kommunerne i overvejende grad modtagelsesklasser samt indslusning i almene klasser med sproglig støtte. Kommunernes tilbud til flygtninge og familiesammenførte i skolealderen (%) Indslusning i almene klasser i folkeskolen med sproglig støtte Kommunale særlige tilbud om grundskole-undervisning til visse udenlandske børn og unge Modtagelsesklasse KL opfordrer til, at kommunerne tager politisk stilling til organiseringen af tilbuddene til nyankomne flygtninge og familiesammenførte i skolealderen mindst en gang i hver valgperiode. På baggrund af et velbegrundet beslutningsgrundlag bør det afgøres, hvordan indsatsen bedst tilrettelægges i den lokale kontekst.

76 20 Indsats for børn og unge Veje til fællesskabet Case: Modtagelse af nyankomne flygtninge og familiesammenførte i skolealderen i Hørsholm Kommune I sommeren 2016 besluttede Hørsholm Kommune, at nyankomne flygtninge og familiesammenførte i skolealderen skal starte direkte i de almene klasser. Målet er at give alle børn og unge mulighed for at være en del af det almene fællesskab. Indsatsen er bygget op om kerneelementerne visuelle læringsmiljøer, undervisningsdifferentiering, mulighed for sparring med ressourcepersoner, samarbejde med forældre til flersprogede elever samt en buddyordning. Resultater Indsatsen er blevet evalueret af Rambøll Management. Evalueringen viser, at flersprogede elever hurtigere opnår et socialt tilhørsforhold til klassen og skolen, når de integreres direkte i almenundervisningen. Mange elever giver udtryk for, at de trives og er glade for at gå i skole, hvilket hænger sammen med, at de hurtigere tilegner sig det danske sprog og begår sig socialt i skolen ved at interagere med deres klassekammerater og undervisere. Forudsætninger For at leve op til lovgivningen om at benytte almene klasser har Hørsholm Kommune sikret, at: > Skolelederen foretager en individuel vurdering for hver enkelt elev. Til grund for vurderingen er en samtale med elev og forældre samt inddragelse af relevante medarbejdere. > Skelne mellem 3 og 4 i bekendtgørelsen om dansk som andetsprog og hvornår eleverne får tilbudt undervisning som hhv. dimension i den almene undervisning eller på særlige hold eller som enkeltmandsundervisning. For mere information kontakt: Sekretariatsleder Line Rovelt, Center for Dagtilbud og Skole liro@horsholm.dk KL opfordrer til, at kommunerne har fokus på det gode forældresamarbejde samt arbejdet med forældre- og skolebestyrelser for at sikre barnets faglige og sociale udvikling. Et godt forældresamarbejde, også på tværs af institutioner, har samtidig stor betydning for overgangen fra fx dagtilbud og skole og sikrer kontinuitet og sammenhæng på området. Det gode forældresamarbejde sikrer endvidere udvikling i arbejdet med sprogstimulering. KL har i samarbejde med Forhandlingsfællesskabet udviklet materiale til mødet mellem fagprofessionelle og forældre til nyankomne flygtningebørn i skoler og dagtilbud. Se materialet her: Børn og unges selvbestemmelse Der er grupper af børn og unge, der lever med væsentlige begrænsninger i deres frihed. Som eksempel blev næsten hver femte unge ikke-vestlige indvandrer og efterkommer i 2016 begrænset i deres frihed og selvbestemmelse af deres familie med hensyn til valg af kæreste eller ægtefælle 11. De kommunale medarbejdere har en vigtig opgave i at gå i dialog med både børnene og forældrene om, hvilke normer, rettigheder og pligter, der gælder for de unge i Danmark med henblik på at styrke de unges selvbestemmelse. En tredjedel af kommunerne angiver i KL s survey, at de har en specifik indsats vedr. æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Ud af disse har ca. hver femte en politisk vedtaget politik, strategi eller handleplan på området. Som det kan ses af nedenstående diagram fokuserer de kommuner, der har en indsats, særligt på håndtering samt risikovurdering af konkrete sager. Derudover fokuserer to tredjedele også på det forebyggende arbejde i forhold til børn og unge. Fokusområder i kommunernes indsats mod æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol (%) Andet Forældresamarbejde For at sikre børnenes trivsel er det helt centralt, at kommunen har et godt samarbejde med forældrene. Et godt hjemmelæringsmiljø øger barnets sandsynlighed for at klare sig godt i skolen og videre i livet pct. af landets kommuner svarer i KL s survey, at de har særlige indsatser for at styrke forældresamarbejdet i dagtilbud og skole med forældre med indvandrerbaggrund. Det er et område, der med fordel kan udbygges. 10) Bleses, Højen, Andersen, Dybdal & Sehe sted (2015): Rapport om SPELL og Fart på sproget. Undersøgelser af effekten af to sprogindsatser. 11) Håndtering af sager, som kræver indgreb Risikovurdering i potentielle sager Opkvalificering af kommunale medarbejdere Forebyggende arbejde i forhold til forældrene Forebyggende arbejde i forhold til børn og unge

77 Indsats for børn og unge Veje til fællesskabet 21 KL opfordrer til, at kommunernes fagprofessionelle opkvalificeres til at kunne gå i dialog med børn og unge samt deres forældre om normer og rettigheder, herunder retten til selvbestemmelse i eget liv. Fra statslig side er der allerede udarbejdet en række redskaber og tilbud, under den nationale handleplan for forebyggelse af æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, som kommunerne kan gøre brug af i denne sammenhæng. Lokale muligheder for unge under integrationsloven Som nævnt i afsnittet omkring de nationale rammer, er unge årige under integrationsloven underlagt samme regler om den virksomhedsrettede indsats som de voksne. For de unge, som vurderes at kunne gennemføre en uddannelse, er det hensigtsmæssigt at kommunerne, inden for de muligheder integrationsloven giver, tænker de virksomhedsrettede forløb ind i et sammenhængende uddannelsesrettet forløb. En del kommuner bruger fx virksomhedspraktikker til at afklare uddannelsesvalg. Case: Tværgående indsats for at forebygge æresrelaterede konflikter og styrke unges selvbestemmelse i Holstebro Kommune Holstebro Kommune har haft nogle udfordrende sager omkring æresrelaterede konflikter. Det førte til, at der i 2011 politisk blev vedtaget en samarbejdsplan for kommunens arbejde med æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Planen blev opdateret i marts 2018 for at sætte fornyet fokus på området. KL opfordrer til, at kommunerne har differentierede tilbud til unge under integrationsloven alt afhængig af, om de vurderes at kunne gennemføre en uddannelse eller ej. KL opfordrer til, at kommunerne giver en uddannelsesrettet indsats til de unge under integrationsloven, der vurderes at kunne gennemføre en uddannelse, som kombinerer danskundervisning, virksomhedsforløb og uddannelsesforberedende aktiviteter i et sammenhængende forløb. Formålet er at styrke medarbejdernes fælles forståelse og indsatser for, hvordan æresrelaterede sager håndteres og forebygges i Holstebro Kommune. Som en del af planen er der etableret hhv. en følgegruppe på lederniveau og en nøglepersonsgruppe på medarbejderniveau. Grupperne varetager koordination, sparring og vidensdeling på tværs samt strategiske beslutninger om, hvordan området kan udvikles i kommunen. Grupperne består af repræsentanter fra kommunens forvaltninger samt fra politiet og fra et lokalt krisecenter. Der er iværksat en række tiltag for at styrke børn og unges selvbestemmelse. Fx tager en tosprogskonsulent ud og underviser alle elever i 8. og 9. klasse om æresrelaterede temaer på baggrund af casemateriale. Derudover er der afholdt opkvalificeringsforløb hvert andet år siden 2011, hvor kommunale medarbejdere rustes til at håndtere æresrelaterede temaer på både børne- og voksenområdet. Forløbene afholdes i samarbejde med Udlændinge- og Integrationsministeriet. Det politiske fokus på æresrelaterede konflikter i Holstebro Kommune har betydet, at andre lokale aktører, så som Bydelsmødrene og Integrationsrådet, også er begyndt at arbejde aktivt med at fremme selvbestemmelse og forebygge negativ social kontrol i Holstebro. For mere information kontakt: Facilitator Karina Byskov Viborg, Job og kompetencecenter Vest Karina.Byskov.Viborg@holstebro.dk

78 22 Indsats for børn og unge Veje til fællesskabet Case: Den bedste start uddannelsesrettede forløb for unge nyankomne flygtninge og familiesammenførte i Vejle Kommune Vejle Kommune har, i samarbejde med LG Insight, udviklet et koncept for sammenhængende forløb for unge i integrationsprogrammet. Udviklingsarbejdet går på tværs af relevante integrations-, beskæftigelses- og uddannelsesfaglige aktører i kommunen. Målet er, at flere af de unge får en tilknytning til uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet. Der er tre spor i indsatsen, som de unge kan visiteres til: > Uddannelsesspor 1: Sigter mod start på VUC eller ordinær ungdomsuddannelse > Uddannelsesspor 2: Sigter mod fx EGU eller STU > Jobspor 3: Sigter mod ordinær ansættelse, herunder også IGU Forløbet indledes med en visitation, hvor alle unge som udgangspunkt visiteres til uddannelsesspor 1. Inden for de første tre måneder kan de unge visiteres til spor 2 eller 3 på baggrund af en afdækning af deres interesser og forudsætninger. Både uddannelsesspor 1 og 2 kombinerer sprogundervisning, praktik og uddannelsesforberedende aktiviteter, hvor jobsporet alene har sprogundervisning og praktik. Det er centralt for den unges motivation og for at opnå progression, at elementerne tænkes i samspil, så praktik og undervisning understøtter hinanden. Sammenhængen sikres ved, at de unge vælger et erhvervstema, som matcher deres mulige uddannelses- og jobinteresser (fx børn, unge og ældre eller service og detail ). Inden for hvert tema tilbydes de unge praktikker, hvor de: > Introduceres generelt til arbejdspladskultur > Introduceres til arbejdsfunktioner, fagbetegnelser samt mulige uddannelsesveje indenfor erhvervstemaet > Opnår motivation for uddannelse > Kompetenceudvikles og i praksis bruger de træningselementer, som de har lært i almen uddannelsestilbud og sprogtilbud. Under hele forløbet foretages løbende målinger af den unges motivation, forudsætninger og progression i forhold til det mål, der er sat for indsatsen. Da konceptet er nyt, er der endnu ikke målbare effekter. De indledende erfaringer peger dog i en positiv retning. For mere information kontakt: Afdelingsleder Lone Lisby, Jobcenter Vejle lonli@vejle.dk

79 Aktiv deltagelse i samfundslivete Veje til fællesskabet 23 AKTIV DELTAGELSE I SAMFUNDSLIVET Aktiv deltagelse i samfundslivet styrker integrationen, og her spiller sprog en nøglerolle. Gode danskkundskaber er helt afgørende for at kunne deltage og for at blive en del af arbejdsmarkedet. Samtidig er det også ved netop at være en del af samfundets fællesskaber, at sproget bliver udviklet. Sprogcentrene har her en central plads, ligesom også frivillige kræfter er med til at styrke nye borgeres danskkundskaber og udgør en vigtig social støtte, fordi frivillige relationer kan åbne nye døre ind til lokalsamfundet og arbejdsmarkedet12. Analyser viser, at jo større engagement ikke-vestlige indvandrere og efterkommere selv har i det frivillige foreningsliv, des mere styrker det deres sprogkundskaber, netværk, tilknytning til samfundet og andre integrationsfaktorer13. Foreningsdeltagelsen for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere er lavere i de by- eller boligområder, hvor der er en stor koncentration af indvandrere og efterkommere end i øvrige områder. Derudover er foreningsdeltagelsen generelt lavere for disse grupper set i forhold til borgere med etnisk dansk baggrund14. Det er afgørende at skabe partnerskaber på tværs af kommuner, civilsamfund og boligorganisationer, så den kommunale drift understøtter og bliver understøttet af lokale samarbejdspartnere i integrationsindsatsen. Her kan der være meget at hente ved blot at skabe større viden om hinandens indsatser på tværs af organisationer, så udbredelsen og sammenhængen styrkes mest muligt. Næsten to tredjedele af kommunerne angiver i KL s survey, at de ofte samarbejder med boligorganisationer om integrationsindsatsen. Derudover angiver næsten alle kommuner, at de samarbejder med frivillige om integrationsindsatsen, hvilket også fremgår af nedenstående diagram. Kommunernes samarbejde med frivillige om integrationsindsatsen (%) Brobygning til foreningslivet Brobygning til det offentlige Lektiehjælp Socialt netværk Styrkede danskkundskaber Støtte til jobsøgning ) LG Insight (2018): Venner Viser Vej, effektundersøgelse af kommunernes samarbejde med frivillige i integrationsindsatsen 13) Oxford Research (2016): Dokumentationsindsatsen civilsamfundet bygger bro. 14) Udlændinge og Integrationsministeriet (2017): Medborgerskab 2017: Holdninger i boligområder med stor koncentration af nydanskere

80 24 Aktiv deltagelse i samfundslivete Veje til fællesskabet NATIONALE RAMMER ANBEFALINGER TIL LOVGIVERE Opfølgning på reform af danskuddannelserne Tilegnelse af danskkundskaber er en af de helt centrale forudsætninger for at kunne deltage i det danske samfundsliv og på arbejdsmarkedet. Siden to- og trepartsaftalerne er der sat aktivt ind for at gøre danskuddannelserne mere erhvervs- og virksomhedsrettede, og der er gennemført betragtelige ændringer i lovgivningen på området. KL mener, at det er relevant med en hurtig opfølgning på, om lovændringerne i praksis understøtter intentionerne bag aftalerne, særligt hvad angår reglerne for de selvforsørgende kursister (altså kursister, der ikke er i integrationsprogram), hvor der blandt andet er indført en klippekortmodel. Som led i skatteaftalen, der blev indgået den 6. februar 2018, bliver der per 1. juli 2018 indført deltagerbetaling for selvforsørgende kursister i danskuddannelse på kr. pr. modul, eller hvad der svarer til kr. for en hel danskuddannelse. Deltagergebyret vil betyde, at væsentlig færre vil deltage i danskuddannelse. Dette udgør en barriere for, at den enkelte kan blive en del af fællesskabet og blive en langsigtet ressource for det danske arbejdsmarked. KL mener, at der bør gennemføres en hurtig evaluering af lovændringerne på danskuddannelsesområdet, særligt hvad angår de selvforsørgende kursister hvor der er indført en række nye regler. Evalueringen skal afdække eventuelle uhensigtsmæssigheder i forhold til incitamentsstrukturen og til den praktiske tilrettelæggelse af danskuddannelserne. KL mener, at den kommende indførelse af deltagerbetaling for selvforsørgende kursister i danskuddannelse bør tilbagerulles, så målgruppen fortsat vil have adgang til gratis danskuddannelse. KL anerkender, at der er behov for at fremme, at personer, der tilmelder sig danskuddannelse, også følger og gennemfører undervisningen. Dette formål tilgodeses i tilstrækkelig grad ved det allerede indførte depositum. Tolkning og teknologi For borgere, som endnu ikke har tilegnet sig tilstrækkelige danskkundskaber til, at dialogen med kommunen kan foregå på dansk, er der behov for at kommunikere af andre veje. Gensidig sproglig forståelse er afgørende for integrationsindsatsen og for, at der kan træffes korrekte afgørelser m.v. Kommunerne er i den sammenhæng afhængige af tolkeydelser af god kvalitet. KL er optaget af at spille konstruktivt ind i den generelle udvikling af kvalitetsstandarder på tolkeområdet. Kommunerne er dog også afhængige af et fleksibelt udbud af tolkeydelser, når fx ændrede tilstrømningsmønstre giver uforudsete behov for tolkning på nye sprog. KL mener derfor, at man skal være varsom med at indføre obligatoriske uddannelses- og certificeringskrav på tolkeområdet. Der er store potentialer at spore i udviklingen af teknologier til oversættelse mellem sprog, både i tale og på skrift. Disse teknologier kan være med til at understøtte og øge kvaliteten på tolkeområdet. Video- og teletolkning er efterhånden relativt udbredt i kommunerne. Derudover udvikles der kontinuerligt på fx oversættelsesapps og øresnegle, som kan rumme store potentialer for at sikre endnu mere smidige kommunikationskanaler mellem borgerne, kommunen, virksomhederne m.fl. Strategisk samarbejde med almene boligorganisationer Meget af det lokalt forankrede integrationsarbejde foregår inden for og i samarbejde med den almene boligsektor. Der kan med fordel arbejdes på at styrke det strategiske niveau i det lokale samarbejde mellem boligorganisationer og kommuner. Her er et fokuspunkt at sikre, at boligsociale indsatser spiller sammen med og understøtter den kommunale kernedrift, også i forhold til at fremme integrationen og modvirke parallelsamfund. KL mener, at udmøntningen af Landsbyggefondens midler til boligsociale indsatser skal ske på en måde, så indsatserne spiller sammen med og understøtter den kommunale kernedrift, også i forhold til at fremme integrationen og modvirke parallelsamfund. KL mener, at rammerne om det strategiske samarbejde mellem kommuner og boligorganisationer m.fl. skal styrkes, eksempelvis omkring den boligsociale anvisning, boligsociale indsatser og integrationsindsatsen. Det kan fx være gennem en statslig pulje til udvikling og kapacitetsopbygning i forhold til strategiske tværgående partnerskaber.

81 Aktiv deltagelse i samfundslivete Veje til fællesskabet 25 LOKALE MULIGHEDER ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE Erhvervsrettet danskuddannelse Samarbejdet med sprogcentrene er afgørende for en sammenhængende og beskæftigelsesrettet integrationsindsats. Med to- og trepartsaftalerne blev det slået tydeligt fast, at manglende sprogkundskaber ikke må være en hindring for, at flygtninge kommer i arbejde. Sproget skal tænkes ind med et job for øje. Samtidig er udvikling af sproglige kompetencer en forudsætning for at få en langsigtet tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor helt centralt, at beskæftigelsesindsatsen og danskuddannelserne tænkes i et tæt samspil. Danskundervisningen skal have et stærkt erhvervsfokus. Men samtidig bør kommunerne have fokus på den sproglige opkvalificering, og på at flygtninge og indvandrere prioriterer danskundervisningen, også efter at de er kommet i job. Den sproglige opkvalificering er afgørende for den langsigtede tilknytning til arbejdsmarkedet og for at borgerne ikke er de første til at miste deres job, hvis konjunkturerne vender. KL, LO, DA og 16 kommuner og sprogcentre har haft gode erfaringer med projektet Dansk+. Projektet kobler virksomhedspraktik for indvandrere med svage sproglige kompetencer med en frivillig sprogmakker i virksomheden, der sikrer, at den pågældende lærer og forbedrer sit danske sprog i løbet af arbejdsdagen. KL opfordrer til, at kommunerne holder en tæt dialog med sprogcentrene om udviklingen og samspillet mellem den virksomhedsrettede indsats og den erhvervsrettede danskundervisning. Her er det også vigtigt at tænke virksomhederne og de virksomhedsrettede tilbud ind. Samtidig bør der være fokus på, at borgerne fortsætter deres danskuddannelse - også efter de er kommet i job. KL opfordrer til, at kommunerne tilrettelægger deres udbud af danskuddannelse, så udbudsprocessen understøtter et konstruktivt samarbejde mellem kommune og sprogcenter i alle faser, herunder tilbudsfasen, det løbende tilsynsarbejde og i virksomhedsoverdragelsen. Der kan fx hentes inspiration i KL s vejledning til udbud af danskuddannelse: KL opfordrer til, at kommunerne og sprogscentrene lader sig inspirere af sprogmakkermodellen fra Dansk+ projektet. Erfaringerne fra projektet kan findes her: Mere end hver tredje af de indvandrere, der deltog i projektet, kom efterfølgende i job eller uddannelse. Sprogmakkermodellen vil både være relevant at bruge for nyankomne flygtninge og for dem, der har været længere tid i landet, men som stadig har væsentlige sproglige barrierer.

82 26 Aktiv deltagelse i samfundslivete Veje til fællesskabet Case: Styrket sprogfokus i virksomhedsindsatsen for flygtninge og indvandrere i Kolding Kommune Kolding Kommune har, med inspiration fra sprogmakkermodellen fra Dansk+ projektet, indarbejdet sproglig træning i alle led af den beskæftigelsesrettede indsats for nyankomne flygtninge og familiesammenførte. Kommunen har ansat 10 sproglærere, blandt de ca. 33 ansatte i integrationsafdelingen, som understøtter de nyankomne i at lære brancherettet dansk både som del af kommunens eget arbejde med branchepakker og ude i virksomhederne. Sproglærerne leverer, udover sprogtræning, også en håndholdt indsats i forbindelse med praktikforløb, som både tager hånd om borgernes behov og understøtter virksomhederne i deres arbejde med borgeren. Erfaringerne med det intensiverede sprogfokus har vist, at mange af de udfordringer på arbejdspladsen, som umiddelbart tilskrives sproget, i lige så høj grad relaterer sig til kulturforståelse. Kolding Kommune har på den baggrund iværksat et projekt, hvor 100 flygtninge har fået et kulturtræningsforløb med henblik på at få dansk arbejdspladskultur ind under huden. Samtidig har en række virksomheder og 60 kommunale medarbejdere på, tværs af fagområder som beskæftigelse, familie og børn og unge, også gennemgået et forløb. Integrationsindsatsen i Kolding Kommune har vist gode resultater. Over halvdelen af de nyankomne flygtninge og familiesammenførte er kommet i job efter tre år i landet, mens landsgennemsnittet ligger på 38 pct. Den specialiserede indsats, som er opbygget i integrationsafdelingen, bliver også benyttet i forhold til borgere, som ikke er i målgruppe for integrationsprogrammet. Det vil sige at også flygtninge og indvandrere, som er en del af den ordinære beskæftigelsesindsats fordi de fx har været i landet længere end fem år, også kan modtage forløb med særligt sprogfokus i integrationsafdelingen. For mere information kontakt: Integrationschef Bethina Danielsen beld@kolding.dk Partnerskaber med boligorganisationer Der er en række områder, hvor det giver mening, at kommuner og boligorganisationer samarbejder om integrationsindsatsen. En af de oplagte snitflader er indsatsen for at få boligplaceret nyankomne flygtninge. Det gælder både i det praktiske arbejde med at oplyse flygtningene om husregler, fællesfaciliteter m.v. og i det netværksskabende arbejde med at introducere til naboer og det sociale liv i området. KL opfordrer til, at samarbejdet mellem kommuner og almene boligorganisationer styrkes i forbindelse med boligplacering af flygtninge for at sikre, at de falder godt til og tilpasser sig reglerne i boligområdet. Samarbejde med boligorganisationer og boligsociale projekter har især en vigtig funktion i forhold til at nå ud til grupper, som ellers lever relativt isoleret fra det omkringliggende samfund. Her kan der fx være tale om indvandrerkvinder, som er langt fra arbejdsmarkedet og andre af samfundets fællesskaber. KL opfordrer til, at kommunerne indgår partnerskaber med boligselskaber og boligsociale projekter om indsatser, der fx understøtter isolerede indvandrerkvinders forældreskab og vej til arbejdsmarkedet. Case: Mødregruppe for isolerede kvinder i Haderslev Kommune I Haderslev Kommunes integrations- og modtagecenter er man gået sammen med den boligsociale helhedsplan Hjemegn 6100 om en mødregruppe for nybagte mødre under integrationsprogrammet. Formålet med indsatsen er, at: > Understøtte kvinderne i at indtræde på arbejdsmarkedet efter endt barsel > Sikre at børnene tidligt får mulighed for tilknytning til det danske samfund, bl.a. gennem pasning i dagtilbud > Understøtte kvindernes deltagelse i det danske samfund, og dermed undgå isolation og parallelsamfund. Gennem et forløb på 8 mødegange bliver kvinderne introduceret til bl.a. daginstitutioner, sundhedsplejerske og får træning i sprog, sundhed og forældre/barnkontakt. Kommunens sundhedsplejersker bidrager til rekruttering af kvinderne. Resultater Kommunen oplever et stort løft blandt de deltagende kvinder, som kommunen ellers har svært ved at nå med ordinære tilbud. Kommunen oplever tilmed en øget trivsel blandt kvinderne og en forbedring i samværet med deres børn. Endelig øges kvindernes tillid til de generelle kommunale servicetilbud, og kvinderne etablerer nye netværk med andre kvinder. For mere information kontakt: Familiekonsulent Birgitte Steinicke, Integrations- og modtagecenter Haderslev - bije@haderslev.dk

83 Aktiv deltagelse i samfundslivete Veje til fællesskabet 27 Lokale partnerskaber om børn og unge Civilsamfundet har en bærende rolle i forhold til at nå ud til børn og unge. Fx viser erfaringer fra Projekt 18+, som er et samarbejde mellem Røde Kors, Ungdommens Røde Kors og fire kommuner, at sociale fællesskaber er essentielle for, at unge flygtninge bliver en del af det danske samfund. De unge flygtninge har et ønske om at møde andre unge gennem aktiviteter og fællesskaber, hvor det ikke er afgørende, om man er flygtning, etnisk dansk eller noget helt tredje 15. Gennem mere utraditionelle samarbejder er det muligt at bryde den sociale arv ved at tilbyde de unge andre rammer end de traditionelle job- og uddannelsestilgange, som de typisk møder i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Fx arbejder flere kommuner med at styrke iværksætterkundskaber hos de unge som en vej til at skabe en kulturændring, der kan løfte unge i udsatte boligområder og lære dem at tro på sig selv og på deres egne evner. KL opfordrer til, at kommunerne samarbejder med boligorganisationer og civilsamfund om at engagere børn og unge i udsatte boligområder, fx ved at understøtte entreprenørskab som en vej til personlig udvikling og selvforsørgelse for de unge. 15) Røde Kors, Ungdommens Røde Kors støttet af Bikubenfonden (2018): 18+ Læringsrapport Case: Iværksætteri på skoleskemaet i Aarhus Kommune Iværksætterunge er et projekt, som syv skoler i Aarhus Kommune, Ung i Aarhus Syd og seks boligsociale helhedsplaner arbejder sammen om i perioden fra Målet er at give piger og drenge i klasse iværksætterkompetencer og erfaringer samt at give dem et sted, hvor de kan omsætte teori til praksis nemlig i de udsatte boligområder som skolerne ligger i nærheden af, og hvor mange af eleverne bor. På den måde er de med til at skabe en iværksætterkultur i udsatte boligområder i Aarhus Kommune. Dette forventes at styrke medborgerskabet og det lokale samfundsengagement for børn og unge beboere i udsatte boligområder, samt fremme lysten blandt de unge til at uddanne sig efter folkeskolen. Projektet baserer sig på dansk og international forskning, der viser, at undervisning i entreprenørskab, særligt for udsatte og udfordrede elever, viser effekt i form af: > Signifikant højere tillid til egne evner til at håndtere usikkerhed, være kreativ og til at planlægge > Signifikant mere engagerede i deres undervisning og større lyst til at arbejde med innovation i etablerede organisationer > Signifikant højere skoleengagement for elever med arbejdsløse forældre. For mere information kontakt: Udviklingskonsulent Esben Hansen, Det Boligsociale Fællessekretariat fs-aarhus.dk

84 28 Aktiv deltagelse i samfundslivete Veje til fællesskabet Foreningsdeltagelse og frivilligt arbejde Aktiv deltagelse i foreningslivet og i frivilligt arbejde er i sig selv integrationsfremmende. Det fremmer bl.a. danskkundskaber, tilknytning til samfundet og positivt syn på myndighederne. Derfor skal den frivillige indsats ikke kun være noget, der iværksættes for flygtninge og indvandrere, men også med dem. Det er i høj grad vigtigt, at de selv deltager aktivt i civilsamfundet, også som frivillige. Fx kan flygtninge, der har været i landet i kortere tid, være med til at hjælpe andre nyankomne med at falde til, som det fx er tilfældet i MindSpring-metoden. KL opfordrer til, at kommunerne fremmer flygtninge og indvandreres aktive deltagelse i foreningslivet og som frivillige. På den måde kan de både blive en aktiv ressource i lokalsamfundet og få erfaringer med at begå sig i samfundets forenings- og fritidsliv samt andre sociale fællesskaber. Case: Arbejde med MindSpring-metoden i Nyborg Kommune Nyborg Kommune samarbejder med Dansk Flygtningehjælp om MindSpring-metoden, som er et psykosocialt gruppeforløb for nyankomne flygtninge og familiesammenførte. Formålet er at give deltagerne viden og bevidsthed om de problematikker, der kan knytte sig til et liv i eksil, samt mulighed for at dele erfaringer med andre i samme situation. Det særlige ved metoden er, at grupperne ledes på deltagernes modersmål af en frivillig træner med samme sprog og kulturelle baggrund, som deltagernes. Samtidig er der en medtræner fra kommunen, som står for rekruttering af deltagere og de praktiske forhold omkring forløbet, og som derudover deltager i gruppeforløbet som bindeled til kommunen. Et MindSpring forløb består af 8 gruppemøder af 2 timer. Gruppeforløbet tager udgangspunkt i en manual, som detaljeret beskriver temaer og øvelser. Nyborg Kommune har gennemført forløb for hhv. grupper af børn, unge og forældre. For forældre er der bl.a. fokus på opdragelse og forældreskab, mens forløbene for børn og unge bl.a. omhandler identitet, stress og traumer, rettigheder og netværk. Tilbagemeldingerne fra deltagerne i gruppeforløbene har været meget positive. Kommunen finder, at forløbene er et nyttigt supplement til den almene indsats for flygtninge og familiesammenførte, da den understøtter de nyankomne med elementer, som ikke nødvendigvis bliver berørt i forbindelse med integrationsprogrammet og den øvrige modtageindsats. I Nyborg Kommune er MindSpring forankret på skole- og dagtilbudsområdet, og der er planer om at udvide konceptet til også at omfatte temaer, som knytter sig specifikt til disse områder. For mere information kontakt: Pædagogisk adm. konsulent Pernille Hejmann El-Zayyat, Skole- og kulturafdelingen phe@nyborg.dk

85 Noter Veje til fællesskabet 29

86 30 Noter Veje til fællesskabet NOTER

87 Aktiv deltagelse i samfundslivete Veje til fællesskabet 31

88 32 Arbejdsmarkedet som hovedvejen ti integration Veje til fællesskabet Veje til fællesskabet KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk facebook.com/kommunerne Produktionsnr ISBN: ISBN: pdf

89 Bilag: Visitation til produktionsskolen Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

90 TÅRNBY KOMMUNE NOTAT ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN DATO: SAGS NR.: 17/32816 DOK. NR.: /18 SAGSBEH.: KRISTOFFER NOTHLEV Besvarelse af henvendelse om brugen af Fabrikken Det er Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), der vurderer, om den unge er i målgruppen for Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) og Fabrikkens Produktionsskole. Jobcenteret kan derfor ikke afgøre, om den unge skal starte på Fabrikken, fordi afgørelsen ligger hos UU-vejlederen. Sagsbehandlerne i Jobcenter Tårnby vejleder til gengæld de unge om Fabrikkens tilbud og om andre tilbud om KUU og om andre produktionsskoler i Storkøbenhavn. Derudover inspirerer sagsbehandlerne i jobcenteret de unge til at besøge Fabrikken samt andre skoler, som udbyder fagområder, som de unge interesserer sig for. I den forbindelse har Fabrikken og Jobcenter Tårnby et samarbejde, som understøtter, at de unge er opmærksomme på Fabrikkens tilbud, og som giver de unge mulighed for at udforske, om Fabrikken er noget for dem. Mere specifikt fortæller sagsbehandlerne i ungeteamet i jobcenteret løbende alle unge om Fabrikkens tilbud, og dette starter allerede ved visitationssamtalen i jobcenteret. Indtil maj måned i år har de unge, som jobcenteret formoder ville være i målgruppen for en produktionsskole eller KUU, fået pålagt rundvisning på Fabrikken den efterfølgende fredag. Disse rundvisninger har dog i en kortere periode været sat på standby, mens jobcenteret har afventet, at Fabrikken får implementeret brugen af sikker mail i korrespondancen med jobcenteret. Fabrikken og jobcenteret udveksler fx deltagerlister med de unges navne, og som en del af persondataforordningen, skal dette foregå via sikker mail. Dette er et krav, som jobcenteret stiller til alle samarbejdspartnere, som udveksler personfølsomme oplysninger med jobcenteret. Eftersigende skulle Fabrikken for nyligt have fået implementeret sikker mail i forhold til jobcenteret, hvilket burde resultere i, at rundvisningerne kan genoptages. I forhold til hvor mange af de unge i Tårnby og Dragør, der vælger at deltage i Fabrikkens tilbud, skal det bemærkes, at der er et stort udbud af produktionsskoler og KUU er, som hver især favner forskellige fagområder. De unge vælger ud fra deres interesser og karriereplaner og ser ikke nødvendigvis kun på Fabrikkens tilbud. Konklusion: Så længe Jobcenter Tårnby kun kan vejlede om Fabrikkens tilbud og ikke har mandatet til at afgøre, om de unge kan starte op på en produktionsskole eller i en KUU, har jobcenteret begrænset indflydelse på, om de unge vælger Fabrikken. 1

91 Bilag: 4.1. Forslag til mødedatoer i Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget 2019 Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

92 TÅRNBY KOMMUNE Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen Forslag til mødedatoer i Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget 2017 Dato: Lokale: Tidspunkt: Tirsdag den 22. januar 209 kl Tirsdag den 19. februar 209 kl Tirsdag den 19. marts 209 kl Tirsdag den 30. april 209 kl Tirsdag den 28. maj (Budgetmøde) kl kl (frokost) Tirsdag den 18. juni 209 kl Tirsdag den 27. august 209 kl Tirsdag den 24. september 209 kl Tirsdag den 29. oktober 209 kl Tirsdag den 26. november 209 kl Tirsdag den 17. december 209 kl Side 1 af 1

93 Bilag: 5.1. Økonomiopfølgning juli 2018 Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

94 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen august 2018 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Oversigt over udgifter og indtægter - Budget 2018 Udgifter 700,00 600,00 500,00 Mio. kr. 400,00 300,00 200,00 100,00 0,00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,01 86,81 145,75 195,30 248,45 304,88 354,87 406,53 461,88 516,30 570,97 602,38 647,59 Forbrug ,20 89,72 144,88 195,51 249,26 302,31 349, Budget ,24 102,47 153,71 204,95 256,18 307,42 358,65 409,89 461,13 512,36 563,60 614,84 640,45 Indtægter Mio. kr. 180,00 160,00 140,00 120,00 100,00 80,00 60,00 40,00 20,00 0,00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,97 17,52 29,14 41,50 58,62 71,05 90,69 98,54 104,09 116,13 126,68 139,10 168,78 Forbrug ,27 21,71 34,81 49,22 56,87 70,71 80, Budget ,15 26,31 39,46 52,62 65,77 78,93 92,08 105,24 118,39 131,55 144,70 157,86 164,44 Bemærkninger til forbruget - foreløbig vurdering på baggrund af udviklingen pr. 31. juli 2018: Nettoforbrug ultimo juli 2017: 55,2 % af det samlede regnskab Nettoforbrug ultimo juli 2018: 56,5 % af det samlede budget På baggrund af 7 måneders forbrug og den aktuelle udvikling i antallet af helårsmodtagere, forventes en samlet budgetudfordring på 18,7 mio. kr. for udvalgets områder under ét. Som tidligere nævnt er nettobudgettet for 2018 lavere end regnskabsresultatet 2017, og budgetoverholdelse af derfor i høj grad forudsat et overordnet fald i modtagere. I årets første syv måneder ligger niveauet imidlertid noget over såvel det budgetterede for 2018 og det realiserede niveau i Det er især nye optjeningsregler for dagpengemodtagere, og et generelt pres på særlige forløb som ressource- og jobafklaringsforløb, der medfører flere modtagere end budgetteret. Samlet set forventes i alt 201 flere helårsmodtagere end budgetteret, til en årlig gennemsnitspris på kr. Det samlede merforbrug imødegås i mindre grad af sammensætningen af modtagere, der prismæssigt er en smule mere fordelagtig end budgetteret. Sags nr. 18/1773 Side 1 af 4

95 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen august 2018 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget - Servicedrift område: Arbejdsmarked Budget 2018 Udgifter 450,00 400,00 350,00 300,00 Mio. kr. 250,00 200,00 150,00 100,00 50,00 0,00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,33 46,19 81,81 111,30 144,10 178,08 207,32 237,38 271,07 305,33 335,67 351,23 387,35 Forbrug ,47 49,84 80,86 110,76 144,49 177,77 206, Budget ,88 61,76 92,65 123,53 154,41 185,29 216,18 247,06 277,94 308,82 339,70 370,59 386,03 Indtægter 140,00 120,00 100,00 Mio. kr. 80,00 60,00 40,00 20,00 0,00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,43 11,59 19,43 27,62 39,92 49,71 64,06 68,02 71,18 79,15 85,92 93,41 117,03 Forbrug ,09 16,73 25,45 35,37 38,66 48,49 54, Budget ,05 18,10 27,15 36,20 45,25 54,30 63,35 72,40 81,45 90,51 99,56 108,61 113,13 Bemærkninger til forbruget: Nettoforbrug ultimo juli 2017: 53,0 % af det samlede regnskab Nettoforbrug ultimo juli 2018: 55,8 % af det samlede budget Baseret på forbruget og udviklingen i modtagere efter årets første syv måneder forventes et merforbrug på 9,1 mio. kr. Merforbruget skyldes primært udviklingen i helårsmodtagere, hvor niveauet generelt har været højere end forventet. Dette gælder ikke mindst for dagpengemodtagere, hvor særligt en fyringsrunde i Københavns Kommune og nye optjeningsregler har gjort udviklingen mere negativ. Det er gældende for de fleste modtagere, at der har været en positiv udvikling gennem forår og sommer, men ikke tilstrækkeligt til at imødegå den forventede sæson-stigning i de kommende vintermåneder. Derudover er der et stigende pres på efterspørgslen efter danskundervisning og integrations- og beskæftigelsestilbud for udlændinge. Dette er især understøttet af et stigende antal familiesammenføringer. Sags nr. 18/1773 Side 2 af 4

96 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen august 2018 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget - Servicedrift område Sygedagpenge Budget 2018 Udgifter 120,00 100,00 80,00 Mio. kr. 60,00 40,00 20,00 0,00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,93 17,73 29,05 36,93 45,18 55,18 63,65 73,12 82,48 90,24 102,42 111,50 111,98 Forbrug ,92 17,81 29,57 37,73 47,30 56,28 64, Budget ,79 17,58 26,38 35,17 43,96 52,75 61,54 70,34 79,13 87,92 96,71 105,51 109,90 Indtægter Mio. kr. 50,00 45,00 40,00 35,00 30,00 25,00 20,00 15,00 10,00 5,00 0,00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,08 5,03 8,37 12,09 16,16 18,39 23,73 27,42 28,94 32,61 35,97 40,50 46,11 Forbrug ,97 7,78 11,72 15,40 18,91 22, Budget ,48 6,97 10,45 13,94 17,42 20,91 24,39 27,87 31,36 34,84 38,33 41,81 43,55 Bemærkninger til forbruget: Nettoforbrug ultimo juli 2017: 60,6 % af det samlede regnskab Nettoforbrug ultimo juli 2018: 62,5 % af det samlede budget Både forbrug og antallet af modtagere i årets første syv måneder giver anledning til at forvente en budgetudfordring på 2,4 mio. kr. på serviceområdet. Antallet af sygedagpengemodtagere er traditionelt højest i vintermånederne, og selvom der har været en positiv udvikling, er niveauet fortsat højere end budgetteret. Forvaltningen vil ligeledes på dette serviceområde følge udviklingen nøje, men det er urealistisk, at niveauet i 2018 kommer under det budgetterede. Sags nr. 18/1773 Side 3 af 4

97 Tårnby Kommune Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen august 2018 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget - Servicedrift område Førtidspension og boligstøtte Budget 2018 Udgifter 160,00 140,00 120,00 100,00 Mio. kr. 80,00 60,00 40,00 20,00 0,00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,75 22,89 34,89 47,08 59,17 71,62 83,90 96,03 108,33 120,74 132,88 139,65 148,27 Forbrug ,81 22,07 34,45 47,03 57,47 68,25 78, Budget ,56 23,12 34,69 46,25 57,81 69,37 80,93 92,50 104,06 115,62 127,18 138,74 144,53 Indtægter 6,00 5,00 4,00 Mio. kr. 3,00 2,00 1,00 0,00 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Supl. Regnskab ,45 0,90 1,34 1,79 2,54 2,95 2,90 3,11 3,97 4,37 4,79 5,19 5,64 Forbrug ,18 1,01 1,58 2,12 2,81 3,31 3, Budget ,62 1,24 1,86 2,48 3,10 3,72 4,34 4,96 5,58 6,20 6,82 7,44 7,75 Bemærkninger til forbruget: Nettoforbrug ultimo juli 2017: 56,8 % af det samlede regnskab Nettoforbrug ultimo juli 2018: 54,8 % af det samlede budget Efter de første syv måneders forbrug er det vurderingen, at der på servicedriftsområdet vil være en budgetudfordring på 7,2 mio. kr. i Merforbruget skyldes prisniveauet og fordelingen af modtagere mellem de to refusionsordninger, hvor modtagere tilkendt pension efter 2014 er mærkbart dyrere for kommunen grundet refusionsreformen. Sags nr. 18/1773 Side 4 af 4

98 Bilag: 5.2. Status på til- og afgang ultimo juli 2018.pdf Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

99

100 Bilag: 5.3. Statistik ultimo juli 2018 Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

101 Udviklingen i antal fuldtidspersoner på forskellige overførselstyper A-dagpenge Fleksjob og ledighedsydelse Førtidspension Integration Kontanthjælp Ressourceforløb og jobafklaring Revalidering Sygedagpenge Uddannelseshjælp I alt Mdr./År Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Gns. for året Budget Regnskabsskøn Note: Data er fra OPERA, opgjort i OPUS LIS

102 Bilag: 5.4. Gennemsnitlig medfinansiering ultimo juli 2018.pdf Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

103 Udviklingen i medfinansieringsgrad på forskellige overførselstyper Alle tal er angivet i procent A-dagpenge Integration Fleksjob og ledighedsydelse* Førtidspension* Kontanthjælp Ressourceforløb og jobafklaring Revalidering Sygedagpenge Uddannelseshjælp I alt** Mdr./År Januar 65,2 65,9 79,4 79,4 78,5 79,5 76,4 74,6 78,4 77,2 79,0 79,1 80,0 79,4 63,3 62,5 75,8 74,9 72,6 72,1 Februar 66,3 66,4 79,4 79,3 78,7 79,0 75,2 74,4 78,1 77,2 78,8 79,1 80,0 77,7 62,3 60,4 75,2 73,7 72,5 71,8 Marts 64,9 67,2 79,2 79,4 78,6 78,8 75,5 75,0 78,2 77,4 78,7 79,1 80,0 75,6 63,6 62,3 75,0 73,8 72,4 72,4 April 66,4 67,3 79,3 79,4 78,4 78,5 76,2 75,5 78,1 77,5 78,7 79,2 80,0 76,8 64,0 62,1 75,5 73,8 73,0 72,6 Maj 66,0 67,7 79,4 79,4 78,7 78,8 75,2 75,1 77,8 77,5 79,1 79,1 80,0 77,9 62,5 64,8 74,7 74,5 72,5 55,7 Juni 66,4 66,3 78,9 79,4 78,6 78,7 75,0 76,5 77,8 77,7 79,0 79,2 80,0 78,1 62,8 64,3 74,7 74,3 72,6 55,5 Juli 64,7 79,3 79,1 75,7 77,7 78,8 80,0 61,9 74,1 72,1 August 65,3 78,5 79,2 76,6 77,9 78,9 79,7 62,7 72,3 72,2 September 66,1 79,1 79,4 74,0 77,7 79,1 79,4 62,5 73,0 72,3 Oktober 66,4 79,3 79,5 75,5 77,8 79,1 80,0 60,9 73,1 72,1 November 66,9 79,2 79,0 74,0 77,4 78,9 80,0 62,6 73,7 72,4 December 65,6 79,2 79,5 73,3 77,2 79,1 80,0 62,2 73,4 71,9 Gns. for året 65,9 66,8 79,2 79,4 78,9 78,9 75,2 75,2 77,8 77,4 78,9 79,1 79,9 77,6 62,6 62,7 74,2 74,2 72,4 66,7 Budget 66,4 79,5 70,9 74,9 76,4 78,8 78,4 61,7 74,8 73,5 Regnskabsskøn 66,8 79,4 78,9 75,2 77,4 79,1 77,6 62,7 74,2 66,7 Note: Data på overførsler er fra STAR. I alt er et beregnet, vægtet gennemsnit. * Medfinansieringsgraden er gældende for nytilkendelser af fleksjob og førtidspension, samt alle tilkendelser af ledighedsydelse ** Udtryk for vægtet gennemsnit ekskl. førtidspension

104 Bilag: 5.5. Budgetkorrektioner på funktionsniveau.xlsx Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

105 Bilag 5 - Budgetkorrektioner på baggrund af budgetopfølgning ultimo juli Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget - Serviceområde: Arbejdsmarked Funktion U / I Korr. budget Forventet regnskab Korrektion Integration - boliger U I Integrationsprogram U I Kontanthjælp til integration U I Kontanthjælp mv. U I Uddannelseshjælp U I Aktiverede kontanthjælpsog U udd.hjælpsmodtagere I Dagpenge til forsikrede U ledige I Uddannelsesordning til U forsikrede I Revalidering U I Fleksjob U I Ressourceforløb og U jobafklaringsforløb I Ledighedsydelse U I Driftsudgifter U I Beskæftigelsesindsats for U forsikrede ledige I Beskæftigelsesordninger U I Jobcentre U I U Arbejdsmarked i alt I N Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget - Serviceområde: Sygedagpenge Funktion U / I Korr. budget Forventet regnskab Afvigelse Sygedagpenge U I Driftsudgifter U I Sekretariat og forvaltninger. U (Sundhedskoordinator) I Jobcentre U I U Sygedagpenge i alt I N

106 Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget - Serviceområde: Førtidspension Funktion U / I Korr. Budget 2018 Forventet regnskab Afvigelse andre sundhedsudgifter U (befordringsgodtgørelse) I Repatriering U I Førtidspension tilkendt 1. U juli 2014 eller senere I Personlige tillæg mv. U I Førtidspension med 50 pct. U Kommunal medfinansiering tilkendt I Boligydelse til pensionister - U Kommunal medfinansiering. I Boligsikring - Kommunal U medfinansiering. I Sociale formål U I Øvrige sociale formål U I U Førtidspension i alt I N Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget - I alt Serviceområde U / I Korr. Budget Forventet Afvigelse 2018 regnskab Arbejdsmarked N Sygedagpenge N Førtidspension N I alt N

107 Bilag: 6.1. Nøgletal på flygtningestatus pr. ultimo juli 2018.pdf Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

108 TÅRNBY KOMMUNE NOTAT ARBEJDSMARKEDS- OG SUNDHEDSFORVALTNINGEN DATO: SAGS NR.: 18/557 DOK. NR.: SAGSBEH.: CHRISTINA EJSING Nøgletal på flygtningestatus pr. ultimo juli 2018 Antal flygtninge, der har fået opholdstilladelse i forhold til kvoten Antal har fået opholdstilladelse 17 1 kvote Ovenstående opgørelse viser antallet af flygtninge, som har fået opholdstilladelse i forhold til kvoten. Antallet af flygtninge, der har fået opholdstilladelse i 2017, kan fortsat ændre sig i løbet af de første måneder i 2018, idet flygtningene først registreres i oversigten, når de ankommer til kommunen. Dette kan ske med måneders forsinkelse i forhold til afgørelsen om opholdstilaldelse. Derfor er de efterfølgende opgørelser baseret på antallet af modtagne flygtninge i kommune. Antallet af modtagne flygtninge i 2017 kommunen var 26, mens den pr. ultimo juli 2018 er 3. Antal Modtagne flygtninge fordelt pr. måned Januar Februa r Marts April Maj Juni Juli August Septe mber Oktob er Novem ber Decem ber Ovenstående figur viser antallet af flygtninge, som er ankommet til kommunen. Pr. ultimo juli er der 2 personer, der er ankommet til kommunen, som har fået opholdstilladelse i 2017, mens 1 person har fået opholdstilladelse i

109 TÅRNBY KOMMUNE Modtagne fordelt på civilstand % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Familier 35% 67% Enlige 65% 33% Udledsagede børn 0% 0% Kategorierne i ovenstående figur er defineret således: Familier er minimum 2 personer, som enten er forældre med barn eller ægtefæller (der skelnes ikke mellem om familien er i Danmark eller i hjemlandet). Enlige er flygtninge over 18 år uden familie. Uledsagede børn er børn i 0-18 år, der kommer til landet uden familie. Som det kan ses ud fra figuren er der 33% af flygtningene som ankom i 2018 enlige. Modtagne fordelt på boligplacering % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Permanent boligplacering 33% 67% Midlertidig boligplaceret 67% 33% Ovenstående figur viser at andelen af midlertidig boligplacering er på 33 % på nuværende tidspunkt. Der er fortsat et godt samarbejde med boligselskaberne om boligplacering. Antal Midlertidige placeringer i faktiske tal Saltværksvej Ryumgårdsvej Birkegården Beboet Pladser I ovenstående figur kan belægningen på de midlertidige pladser aflæses. 2

110 TÅRNBY KOMMUNE Modtagne fordelt på hjemland Afghanistan Gambia Irak Iran Syrien Somalia Pakistan Ovenstående figur viser, at flygtningene i 2017 hovedsagelig kom fra Iran og Syrien, mens de ankomne borgere i 2018 er fordelt på hver deres nationalitet. Modtagne fordelt på visitationsgrupper i % % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Jobparate 65% 100% Aktivitetsparate 12% 0% Ej indplaceret 23% 0% Som det kan ses ud fra ovenstående figur er der en stor del af flygtningene jobparate. De flygtninge, som ikke er indplaceret, er børn eller lige ankommet. 3

111 TÅRNBY KOMMUNE Modtagne fordelt på sprogligt niveau i % Borger har manglende kendskab til det latinske alfabet eller manglende skolegang 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% % 0% Borger har nogen skolegang 38% 0% Borger har en højere uddannelse i hjemlandet 12% 33% Ej indplaceret 23% 67% *Ej indplaceret er borgere der f.eks. afventer indplacering og opstart af sprogskole eller er børn Januar Februa r Antal der er gået i job Marts April Maj Juni Juli August Septe mber Oktobe r Novem ber Decem ber Ovenstående tabel viser antallet af flygtninge, som er påbegyndt ordinær beskæftigelse. Dette kan både være midlertidig beskæftigelse og fastansættelse. Herudover kan antallet af flygtninge, som er startet på en uddannelse, ses i grafen nedenfor. 4

112 TÅRNBY KOMMUNE Januar Februa r Antal der er startet på uddannelse Marts April Maj Juni Juli August Septe mber Oktobe r Novem ber Decem ber Grundtilskud Figuren ovenover viser det grundtilskud, som kommunen kan hjemtage pr. måned. Der kan hjemtages grundtilskud for 152 flygtninge i juli. Antal Resultattilskud Bestået danskprøve Ordinært job indenfor 3 år Ordinær uddannelse *Der afholdes kun danskprøver 2 gange om året. 5

113 TÅRNBY KOMMUNE I ovenstående figur kan de 3 resultattilskud ses. Der gives resultattilskud for følgende: Bestået danskprøve. Når en borger omfattet af integrationsprogrammet har været i ustøttet ordinært arbejde i sammenhængende 6 måneder i gennemsnitlig 20 timer om ugen. Når en borger omfattet af integrationsprogrammet har påbegyndt og fortsætter en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse i sammenhængende 6 måneder. Der kan derfor hjemtages disse tre forskellige resultattilskud på borger. 6

114 Bilag: 7.1. Samlede tabeller Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

115 Ankestyrelsens praksisundersøgelse om 225-timersreglen Tabelsamling Juni 2018

116 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Bilag 5 Tabelsamling 3 Titel Ankestyrelsens undersøgelse om 225-timersreglen Udgiver Ankestyrelsen, januar 2018 ISBN nr EAN Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon Hjemmeside ast@ast.dk

117 Bilag 5 Tabelsamling Tabel 1 Kommuner og antal sager Antal Procent Brøndby Kommune Ishøj Kommune Kerteminde Kommune Københavns Kommune Norddjurs Kommune Silkeborg Kommune Struer Kommune Sønderborg Kommune Guldborgsund Kommune Fredericia Kommune Aalborg Kommune I alt Tabel 2 Borgerens fødselsår Antal Procent

118

119

120 I alt Tabel 3 Borgerens køn Antal Procent Kvinde Mand I alt Tabel 4 Hvordan er borgeren visiteret på afgørelsestidspunktet/tidspunktet for kommunens vurdering efter 13 f, stk. 9?

121 7 Antal Procent Jobparat Uddannelsesparat 4 3 Aktivitetsparat Ikke oplyst 0 0 I alt Tabel 5 Tidspunkt for kommunens afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen Antal Procent Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August Ikke relevant - borgeren er undtaget jf. 13 f, stk Ikke relevant - borgeren opfylder arbejdskravet 10 8 Ikke relevant - bortfaldsdatoen var ikke nået på indsendelsesdagen 10 8 I alt Tabel 6 Hvilken persongruppe tilhører borgeren? Antal Procent Ægtefælle Ugift Ikke oplyst 3 3 I alt

122 8 Tabel 7 Hvilket forhold drejer sagen sig om Antal Procent 13 f, stk f, stk Ordinært og ustøttet arbejde 10 8 I alt Tabel 8 Hvad er resultatet af kommunens vurdering efter 13 f, stk. 9? Antal Procent Borgerens arbejdsevne er så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked borgeren er undtaget fra 225- timersreglen Borgerens arbejdsevne er IKKE så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked borgeren er ikke undtaget fra 225-timersreglen Borgeren er undtaget, fordi kommunen og borger er påbegyndt udfyldelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del Borgeren er undtaget, men kommunen har truffet afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen I alt Tabel 9 Er kommunens seneste vurdering efter 13 f, stk. 9, en fortsættelse af en tidligere vurdering? Antal Procent Ja Nej Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag 1 2 I alt Tabel 10 Hvis nej: På hvilket tidspunkt vurderer kommunen, at borger er omfattet af 13 f, stk. 9?

123 9 Antal Procent Før afsendelse af varslingsbrev 5 45 Mellem varslingsbrev og partshøring 3 27 Efter partshøring, men før afgørelse 1 9 Vurderingen er foretaget i forbindelse med at borger klager over afgørelsen 0 0 Nedsættelse eller bortfald ophører på grund af nye oplysninger 2 18 I alt Tabel 11 Hvilke lægelige oplysninger er der i sagen? (Afkryds evt. flere) Antal Procent Der er ingen lægelige oplysninger i sagen Statusattest fra borgers egen læge Speciallægeerklæring 4 5 Generel helbredsattest Journaloplysninger eller epikriser fra hospital Vurdering fra kommunens lægekonsulent 2 3 Aktuel situation fra psykolog 3 4 Lægeattest til rehabiliteringsteamet 1 1 Udtalelse fra psykiater 1 1 I alt Tabel 12 Hvornår er de lægelige oplysninger indhentet? Antal Procent Mindre end 1 måned før vurderingen er foretaget måneder før vurderingen er foretaget måneder før vurderingen er foretaget 9 12 Mere end 6 måneder før vurderingen er foretaget 24 32

124 10 Ikke relevant I alt Tabel 13 Foreligger der i øvrigt oplysninger om helbredsmæssige eller sociale forhold, som er relevante for vurderingen af arbejdsevnen? Antal Procent Ja Nej I alt Tabel 14 Foreligger der oplysninger om borgerens deltagelse i tilbud, som beskriver borgerens arbejdsevne eller funktionsniveau, forud kommunens vurdering af arbejdsevnen efter 13 f, stk. 9? Antal Procent Ja Nej I alt Tabel 15 Hvor mange tilbud, som beskriver borgerens funktionsniveau/arbejdsevne har vi oplysninger om, at borger har deltaget i forud for afgørelsen/tidspunktet for vurderingen efter 13 f, stk. 9? Antal Procent Ingen I alt Tabel 16 Tilbud 1. Hvilken type tilbud er der tale om? Antal Procent Virksomhedspraktik 24 89

125 11 Ansættelse med løntilskud 0 0 Andet tilbud vejledning og opkvalificering/særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, kombinerede tilbud, behandlingslignende tilbud 3 11 I alt Tabel 17 Hvad er formålet med tilbuddet? Antal Procent Afprøvning/afklaring af arbejdsevnen 4 15 Afklaring i forhold til det ordinære arbejdsmarked 8 30 Andet 7 26 Formålet fremgår ikke 8 30 I alt Tabel 18 Hvor mange timer om ugen har borgeren skullet deltage i tilbuddet? Antal Procent Mindre end 5 timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen 1 4 Mere end 35 timer om ugen 6 22 Ikke oplyst 1 4 I alt Tabel 19 Hvor mange timer har borger reelt deltaget i tilbuddet? Antal Procent

126 12 Mindre end 5 timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen 0 0 Mere end 35 timer om ugen 1 4 Ikke oplyst I alt Tabel 20 Er der i forbindelse med tilbuddet taget hensyn til borgerens skånebehov? Antal Procent Ja 9 33 Nej 3 11 Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag Ikke relevant 4 15 I alt Tabel 21 Foreligger der en vurdering af borgers arbejdsevne fra tilbudsstedet? Antal Procent Ja 8 30 Nej Ikke relevant 2 7 I alt Tabel 22 Kan borgeren arbejde fuldt effektivt i den tid, pågældende deltager i tilbuddet? Antal Procent

127 13 Fuldt effektivt borgerens funktionsevne er ikke nedsat i forhold til effektivitet 8 30 Borgeren kan ikke arbejde fuldt effektivt 3 11 Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag I alt Tabel 23 Tilbud 2: Hvilken type tilbud er der tale om? Antal Procent Virksomhedspraktik 2 50 Ansættelse med løntilskud 2 50 Mentorstøtte 0 0 Andet tilbud vejledning og opkvalificering/særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, kombinerede tilbud, behandlingslignende tilbud 0 0 I alt Tabel 24 Hvad er formålet med tilbuddet? Antal Procent Afprøvning/afklaring af arbejdsevnen 0 0 Afklaring i forhold til det ordinære arbejdsmarked 1 25 Andet 3 75 Formålet fremgår ikke 0 0 I alt Tabel 25 Hvor mange timer om ugen har borgeren skullet deltage i tilbuddet? Antal Procent Mindre end 5 timer om ugen timer om ugen 0 0

128 timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen 0 0 Mere end 35 timer om ugen 3 75 Ikke oplyst 0 0 I alt Tabel 26 Hvor mange timer har borger reelt deltaget i tilbuddet? Antal Procent Mindre end 5 timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen 0 0 Mere end 35 timer om ugen 1 25 Ikke oplyst 2 50 I alt Tabel 27 Er der i forbindelse med tilbuddet taget hensyn til borgerens skånebehov? Antal Procent Ja 0 0 Nej 0 0 Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag 3 75 Ikke relevant 1 25 I alt 4 100

129 15 Tabel 28 Foreligger der en vurdering af borgers arbejdsevne fra tilbudsstedet? Antal Procent Ja 1 25 Nej 3 75 Ikke relevant 0 0 I alt Tabel 29 Kan borgeren arbejde fuldt effektivt i den tid, pågældende deltager i tilbuddet? Antal Procent Fuldt effektivt borgerens funktionsevne er ikke nedsat i forhold til effektivitet 1 25 Borgeren kan ikke arbejde fuldt effektivt 0 0 Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag 3 75 I alt Tabel 30 Tilbud 3: Hvilken type tilbud er der tale om? Antal Procent Virksomhedspraktik Ansættelse med løntilskud 0 0 Mentorstøtte 0 0 Andet tilbud vejledning og opkvalificering/særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, kombinerede tilbud, behandlingslignende tilbud 0 0 I alt Tabel 31 Hvad er formålet med tilbuddet? Antal Procent

130 16 Afprøvning/afklaring af arbejdsevnen 0 0 Afklaring i forhold til det ordinære arbejdsmarked 0 0 Andet Formålet fremgår ikke 0 0 I alt Tabel 32 Hvor mange timer om ugen har borgeren skullet deltage i tilbuddet? Antal Procent Mindre end 5 timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen 0 0 Mere end 35 timer om ugen 0 0 Ikke oplyst 0 0 I alt Tabel 33 Hvor mange timer har borger reelt deltaget i tilbuddet? Antal Procent Mindre end 5 timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen 0 0

131 17 Mere end 35 timer om ugen 0 0 Ikke oplyst I alt Tabel 34 Er der i forbindelse med tilbuddet taget hensyn til borgerens skånebehov? Antal Procent Ja 0 0 Nej 0 0 Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag Ikke relevant 0 0 I alt Tabel 35 Foreligger der en vurdering af borgers arbejdsevne fra tilbudsstedet? Antal Procent Ja 0 0 Nej Ikke relevant 0 0 I alt Tabel 36 Kan borgeren arbejde fuldt effektivt i den tid, pågældende deltager i tilbuddet? Antal Procent Fuldt effektivt borgerens funktionsevne er ikke nedsat i forhold til effektivitet 0 0 Borgeren kan ikke arbejde fuldt effektivt 0 0 Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag I alt Tabel 37 Tilbud 4: Hvilken type tilbud er der tale om? Antal Procent

132 18 Virksomhedspraktik 0 0 Ansættelse med løntilskud 0 0 Mentorstøtte 0 0 Andet tilbud vejledning og opkvalificering/særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, kombinerede tilbud, behandlingslignende tilbud 0 0 I alt 0 0 Tabel 38 Hvad er formålet med tilbuddet? Antal Procent Afprøvning/afklaring af arbejdsevnen 0 0 Afklaring i forhold til det ordinære arbejdsmarked 0 0 Andet 0 0 Formålet fremgår ikke 0 0 I alt 0 0 Tabel 39 Hvor mange timer om ugen har borgeren skullet deltage i tilbuddet? Antal Procent Mindre end 5 timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen 0 0 Mere end 35 timer om ugen 0 0 Ikke oplyst 0 0

133 19 I alt 0 0 Tabel 40 Hvor mange timer har borger reelt deltaget i tilbuddet? Antal Procent Mindre end 5 timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen 0 0 Mere end 35 timer om ugen 0 0 Ikke oplyst 0 0 I alt 0 0 Tabel 41 Er der i forbindelse med tilbuddet taget hensyn til borgerens skånebehov? Antal Procent Ja 0 0 Nej 0 0 Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag 0 0 Ikke relevant 0 0 I alt 0 0 Tabel 42 Foreligger der en vurdering af borgers arbejdsevne fra tilbudsstedet? Antal Procent Ja 0 0 Nej 0 0 Ikke relevant 0 0

134 20 I alt 0 0 Tabel 43 Kan borgeren arbejde fuldt effektivt i den tid, pågældende deltager i tilbuddet? Antal Procent Fuldt effektivt borgerens funktionsevne er ikke nedsat i forhold til effektivitet 0 0 Borgeren kan ikke arbejde fuldt effektivt 0 0 Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag 0 0 I alt 0 0 Tabel 44 Vurderer vi, at kommunens vurdering efter 13 f, stk. 9, er korrekt? Antal Procent Ja Nej 7 9 Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag I alt Tabel 45 Hvis Ja: Hvorfor vurderer vi, at kommunens vurdering er korrekt? Antal Procent Kommunens vurdering er i overensstemmelse med de helbredsmæssige oplysninger i sagen Kommunens vurdering er i overensstemmelse med resultatet af en arbejdsprøvning/oplysninger om borgerens arbejdsevne fra tilbudsstedet De hensyn, der er taget i forbindelse med tilbuddet, er så omfattende, at de afviger fra forholdene på det ordinære arbejdsmarked Borgerens arbejdsevne er uafklaret Anden årsag I alt Tabel 46 Hvis Nej: Hvorfor vurderer vi, at kommunens vurdering ikke er korrekt?

135 21 Antal Procent Kommunens vurdering er ikke i overensstemmelse med de helbredsmæssige oplysninger i sagen Kommunen har ikke vurderet borgerens arbejdsevne i overensstemmelse med sit eget (tidligere) skøn. Kommunens vurdering er ikke i overensstemmelse med resultatet af en arbejdsprøvning/oplysninger om borgerens arbejdsevne fra tilbudsstedet Kommunen har foretaget vurderingen på et utilstrækkeligt oplysningsgrundlag. 0 0 De hensyn, der er taget i forbindelse med tilbuddet, er så omfattende, at de afviger fra forholdene på det ordinære arbejdsmarked 0 0 Anden årsag 4 57 I alt Tabel 47 Efter hvilken bestemmelse har kommunen forlænget perioden på 12 kalendermåneder? Antal Procent Sygdom - 13 f, stk. 12, nr Uddannelse m.v f, stk. 12, nr I alt Tabel 48 Hvor mange gange har kommunen udskudt optjeningsperioden på 12 kalendermåneder? Antal Procent Kommunen har ikke udskudt bortfaldsdatoen 1 4 Ikke oplyst 2 8

136 22 I alt Tabel 49 Er borgeren undtaget efter 13 f, stk. 9, på tidspunktet for udskydelsen? Antal Procent Ja 3 12 Nej I alt Tabel 50 Vurderer vi, at det er korrekt af kommunen at udskyde perioden efter 13 f, stk. 12, nr. 1? Antal Procent Ja 0 0 Nej I alt Tabel 51 Dokumentation for sygdom foreligger i form af Antal Procent Registrering af sygefravær i borgerens journal (fritagelse fra rådighed pga. sygdom) Statusattest fra læge 7 33 Lægeerklæring 2 10 Andre lægelige oplysninger 2 10 Fraværsoversigt fra borgerens tilbudssted 1 5 Tro- og loveerklæringer underskrevet af borger 1 5 I alt Tabel 52 Har kommunen indhentet lægelige oplysninger i forbindelse med vurderingen? Antal Procent Ja 10 48

137 23 Nej 9 43 Ikke oplyst 2 9 I alt Tabel 53 Vurderer vi, at der er tilstrækkelig dokumentation for borgerens sygdom? Antal Procent Ja Nej 1 5 Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag 0 0 I alt Tabel 54 Hvorfor har kommunen forlænget perioden på 12 kalendermåneder? Antal Procent Borgeren har været under ordinær uddannelse 4 50 Borgeren har været under anden uddannelse 4 50 Borgeren har været under opkvalificering til uddannelse 0 0 Borgeren har modtaget en anden offentlig forsørgelsesydelse 0 0 I alt Tabel 55 Oplysninger om forlængelsesgrunden foreligger i form af Antal Procent Oplysninger fra borger 0 0 Oplysninger fra kommunen om afbrydelse i perioden med hjælp 5 63 Andet 3 38 I alt Tabel 56 Har kommunen beregnet en ny bortfaldsdato? Antal Procent

138 24 Ja Nej 4 25 Ikke oplyst 0 0 I alt Tabel 57 Har kommunen meddelt borgeren den nye bortfaldsdato? 6.4. Antal Procent Ja Nej 0 0 Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag 0 0 I alt Tabel 58 Er forlængelsen foretaget korrekt? Antal Procent Ja 6 38 Nej 9 56 Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag 1 6 I alt Tabel 59 Hvad er resultatet af kommunens vurdering? Antal Procent Der er tale om ordinært og ustøttet arbejde timerne tæller med i opgørelsen af arbejdskravet Der er ikke dokumentation for, at der er tale om ordinært og ustøttet arbejde timerne tæller ikke med i opgørelsen af arbejdskravet I alt

139 25 Tabel 60 Hvad har borgeren arbejdet med? Antal Procent 1 Ledelsesarbejde Arbejde inden for naturvidenskab og ingeniørvirksomhed Arbejde inden for sundhedsområdet Undervisning og pædagogisk arbejde Arbejde inden for økonomi, administration og salg 25 Arbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi 26 Arbejde inden for jura, samfundsvidenskab og kultur 31 Teknikerarbejde inden for videnskab, ingeniørvirksomhed og skibs- og luftfart 32 Teknikerarbejde og assisterende arbejde inden for sundhedsområdet 33 Arbejde inden for forretningsservice, økonomi, administration og salg 34 Arbejde inden for jura, samfundsvidenskab og kultur 35 Informations- og kommunikationsteknikerarbejde Almindeligt kontor- og sekretærarbejde Kundeservice Almindeligt beregnings- og registreringsarbejde 44 Andet almindeligt kontor- og kundeservicearbejde Servicearbejde Salgsarbejde (ekskl. agentarbejde) Omsorgsarbejde 0 0

140 26 54 Rednings- og overvågningsarbejde Arbejde inden for landbrug og gartneri ekskl. medhjælp 62 Arbejde inden for skovbrug, fiskeri og jagt 71 Håndværkspræget arbejde inden for byggeri, undtagen elektrikerarbejde Metal- og maskinarbejde Præcisionshåndværk og grafisk arbejde Arbejde inden for det elektriske og elektroniske område 75 Fødevarefremstilling, snedkeriarbejde, beklædningsfremstilling og beslægtede håndværk 81 Operatørarbejde ved stationære anlæg og maskiner Monteringsarbejde Chaufførarbejde og førere af køretøjer og mobile maskiner Rengøringsarbejde Manuelt arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri 93 Manuelt arbejde inden for råstofudvinding, bygge- og anlægssektoren, produktion og transport 94 Manuelt arbejde med tilberedning af mad Gadesalg og -service Renovationsarbejde og andet manuelt arbejde 2 20 Andet 2 20 I alt Tabel 61 Hvilken dokumentation foreligger der for arbejdstimerne?

141 27 Antal Procent Lønsedler 5 50 Ansættelseskontrakt 2 20 Andet 6 60 I alt Tabel 62 Hvad er borgerens timeløn? Antal Procent 0-20 kr. pr. time kr. pr. time kr. pr. time kr. pr. time kr. pr time kr. pr time 2 20 Over 121 kr. pr. time 8 80 Borger er månedslønnet 0 0 Borger har ikke fået løn for arbejdet 0 0 Der foreligger ikke oplysninger om løn i sagen 0 0 I alt Tabel 63 Vurderer vi, at timelønnen er sædvanlig for det arbejde, borgeren har udført? Antal Procent Ja Nej 0 0 Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag 0 0 Borgeren har ikke fået løn for arbejdet 0 0 I alt Tabel 64 Er der oplysninger i sagen om andre vilkår for ansættelsen end løn?

142 28 Antal Procent Ja 3 30 Nej 7 70 I alt Tabel 65 Vurderer vi, at der er tale om ordinært og ustøttet arbejde? Antal Procent Ja Nej 0 0 Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag 0 0 I alt Tabel 66 Vurderer vi, at kommunens vurdering af, om der er tale om ordinært og ustøttet arbejde, er korrekt? Antal Procent Ja Nej 0 0 Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag 0 0 I alt

143 Bilag: 7.2. Praksisundersøgelse af 225-timersreglen Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

144 Ankestyrelsens praksisundersøgelse om 225-timersreglen Juni 2018

145 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 3 1 Resumé Indledning Undersøgelsens resultater og anbefalinger 7 2 Undtagelse fra 225-timersreglen Generelt om undtagelsesbestemmelsen Gennemgangen af sager Eksempler på korrekte vurderinger Eksempler på vurderinger, som Ankestyrelsen vurderer ikke er korrekte Eksempler på sager, hvor der mangler oplysninger Sager der er udgået af undersøgelsen Sammenfatning og anbefalinger 24 3 Forlængelse af optjeningsperioden Reglerne om forlængelse og udskydelse af bortfaldsdatoen Gennemgangen af sager Udskydelse på grund af sygdom Er forlængelsen sket korrekt? Sammenfatning og anbefalinger 34 4 Ordinært og ustøttet arbejde Gennemgangen af sager Sammenfatning og anbefalinger 39 5 Regler og praksis Hvem er omfattet af 225-timersreglen? Varsling og vejledning Forlængelse af optjeningsperioden Konsekvenser ved manglende opfyldelse af 225-timersreglen Principafgørelser om 225-timersreglen 43 Bilag 1 Hjemmel, omfang og metode 44 Bilag 2 Indkaldelsesbrev juli Bilag 3 Indkaldelsesbrev september Bilag 4 Analyseskema 59 Titel Ankestyrelsens undersøgelse om 225-timersreglen Udgiver Ankestyrelsen, januar 2018 ISBN nr EAN Layout Identitet & Design AS Kontakt Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon Hjemmeside ast@ast.dk

146 Forord I november 2015 indgik regeringen (Venstre) og Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti en aftale om Et kontanthjælpssystem, hvor det kan betale sig at arbejde Jobreform fase I. Aftalen omfattede en række forslag, herunder til indførelsen af et skærpet rådighedskrav. Reglerne i aktivloven om et skærpet rådighedskrav for modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse fik virkning fra den 1. oktober Reglerne om det skærpede rådighedskrav kaldes også 225-timersreglen. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Beskæftigelsesministeriet ville anmode Ankestyrelsen om at gennemføre en praksisundersøgelse i 2017/2018 af kommunernes administration af 225-timersreglen. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har på denne baggrund bedt Ankestyrelsen om at gennemføre en praksisundersøgelse, der skal belyse tre centrale områder af kommunernes administration af 225-timersreglen: Kommunernes administration af undtagelsesbestemmelsen i aktivlovens 13 f, stk. 9 Kommunernes administration af aktivlovens 13 f, stk. 12, nr. 1 om forlængelse af optjeningsperioden på grund af sygdom, og nr. 6 om forlængelse af optjeningsperioden på grund af ordinær uddannelse, anden uddannelse m.v. Kommunernes vurderinger af, hvorvidt der er tale om ordinært og ustøttet arbejde, jf. 13 f, stk. 1, nr. 2, stk. 3, nr. 2, og stk. 6, nr. 2. Praksisundersøgelsen omfatter 123 sager fra 11 kommuner. For nærmere oplysninger om udvælgelsen af de deltagende kommuner og sagerne henvises til rapportens Bilag 1 Hjemmel, omfang og metode.

147 Undersøgelsen er nu afsluttet, og resultaterne følger i denne rapport. Rapporten består af et resumé, tre hovedkapitler samt en gennemgang af regler og praksis. De tre forskellige sagstyper, som er omfattet af undersøgelsen, beskrives i hver sit hovedkapitel. 4

148 5 1 Resumé 1.1 Indledning Ankestyrelsen har undersøgt kommunernes praksis for vurderinger af arbejdsevnen efter 13 f, stk. 9, kommunernes administration af forlængelsesgrundene i 13 f, stk. 12, nr. 1 og nr. 6, og kommunernes vurderinger af, om der er tale om ordinært og ustøttet arbejde efter 13 f, stk. 1, nr. 2, stk. 3, nr. 2 og stk. 6, nr. 2 i lov om aktiv socialpolitik (aktivloven). 1 Ankestyrelsen har gennemgået sagerne med henblik på at vurdere, om kommunernes vurderinger efter de ovennævnte regler er i overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis. Denne undersøgelse omfatter 122 sager i alt. Ud af disse sager har vi gennemgået 117 sager i dybden. Det drejer sig om: 78 sager om undtagelse fra 225-timersreglen efter aktivlovens 13 f, stk sager om forlængelse af optjeningsperioden efter aktivlovens 13 f, stk. 12, nr. 1 eller nr sager om ordinært og ustøttet arbejde. De resterende 5 sager er påklagede sager, som beskrives generelt i rapporten sager er udgået af undersøgelsen. Kommunerne har ikke sendt lige mange sager ind hver. De indsendte sager er desuden fordelt forskelligt på de tre sagsgrupper. Vi har ikke fået oplysninger fra alle kommunerne om, hvorfor de ikke har kunnet sende det ønskede antal sager for hver sagsgruppe. Forskellene kan skyldes, at kommunerne ikke har anvendt de konkrete bestemmelser, eller at det har været vanskeligt for kommunerne at søge sagerne frem. Fokus i undersøgelsen er alene på, om de vurderinger, som foretages som led i den sagsbehandling, der foretages, før der eventuelt træffes en afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen, er korrekte eller ej. Undersøgelsen omfatter således ikke spørgsmålet om, hvorvidt de afgørelser, der er et resultat af kommunernes vurderinger, eventuelt af andre grunde måtte være ukorrekte. Kommunens vurdering af, om en borger skal være undtaget fra 225-timersreglen, betydning for, om der overhovedet skal træffes en afgørelse om nedsættelse eller 1 Jf. lov nr. 455 af 10. juni 1997, som ændret ved lov nr. 296 af 22. marts 2016 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, integrationsloven og forskellige andre love. Loven er senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts Se Bilag 1 Hjemmel, omfang og metode, for beskrivelse af udvælgelsen af sager og om antallet af sager i undersøgelsen.

149 6 bortfald af hjælpen. Kommunens vurdering af, om den periode, hvori borgeren skal nå at optjene 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, har betydning for det tidspunkt, hvorfra hjælpen kan sættes ned eller bortfalde. Endelig har kommunens vurdering af, om der er tale om ordinært og ustøttet arbejde, betydning for, hvorvidt der skal træffes afgørelse om nedsættelse eller bortfald, om borgeren har optjent retten til fuld hjælp på ny, eller om borgeren opfylder 225-timersreglen. Ved vurderingen af sagerne har Ankestyrelsen taget udgangspunkt i, hvordan Ankestyrelsen ville have efterprøvet kommunernes vurderinger, hvis sagerne var indbragt for Ankestyrelsen som klagesager. De tre forskellige typer af sager er behandlet i hver sit kapitel i rapporten. For hver type af sager gennemgår vi eksempler på sager, hvor Ankestyrelsen er enig i kommunens vurdering, og sager, hvor Ankestyrelsen ikke er enig i kommunens vurdering. Vi gennemgår desuden eksempler på sager, hvor det ikke har været muligt for Ankestyrelsen at vurdere, om kommunens vurdering er korrekt eller ej. Efter hvert kapitel fremgår Ankestyrelsens anbefaling til kommunerne. Sidst i rapporten kan du læse om lovgrundlaget for 225-timersreglen Ankestyrelsens behandling af klagesager om 225- timersreglen Ankestyrelsen har i de tre første kvartaler af 2017 behandlet 216 klagesager om 225- timersreglen. I 120 sager stadfæstede Ankestyrelsen kommunens afgørelse. I 66 sager ændrede vi kommunens afgørelse. 18 sager blev hjemvist til fornyet behandling i kommunen, mens 12 sager blev afvist eller henvist. 3 De ovennævnte tal omhandler resultatet af Ankestyrelsens efterprøvelse af kommunernes afgørelser. Omgørelsesprocenten er generelt høj, hvilket kan skyldes, at der er tale om ny lovgivning, og at reglerne er komplekse. Denne undersøgelse omhandler vurderinger, som kommunerne foretager, inden der eventuelt træffes afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen. Som nævnt oven for har disse vurderinger betydning for, om den afgørelse, der eventuelt senere træffes, er korrekt eller ej. Kommunernes vurderinger efter 13 f, stk. 9, og 13 f, stk. 12, samt vurderingen af ordinært og ustøttet arbejde, indgår således også i Ankestyrelsens klagesagsbehandling. Undersøgelsen viser, at kommunerne generelt foretager disse vurderinger korrekt, idet der dog er særlige problemstillinger vedrørende oplysningsgrundlaget i en del sager om 13 f, stk Kilde: Ankestyrelsen. Tallene dækker over sager, som er behandlet i 1. til 3. kvartal Afviste og henviste sager kan omfatte sager, hvor der er klaget for sent, sager, hvor klagen er bortfaldet, sager der er sendt til genvurdering i kommunen og sager, som er afvist, fordi Ankestyrelsen ikke har saglig kompetence til at behandle klagen. 4 Se afsnit nedenfor og kapitel 2.

150 7 Undersøgelsen viser desuden, at kommunerne har væsentlige udfordringer med at foretage forlængelsen af optjeningsperioden efter 13 f, stk. 12, korrekt. 5 Dette kan skyldes, at Ankestyrelsen først i juni 2018 har behandlet reglerne om forlængelse af optjeningsperioden i en principafgørelse og derfor ikke tidligere har offentliggjort praksis, som kan vejlede kommunerne. Ankestyrelsen har i juni 2018 offentliggjort principafgørelse 33-18, som fastslår, hvordan beregning af forlængelsen og udskydelse af bortfaldsdatoen skal foretages. 1.2 Undersøgelsens resultater og anbefalinger Sager om undtagelse fra 225-timersreglen Vi har gennemgået 78 sager om 13 f, stk. 9. Der er både taler om sager, hvor kommunen har undtaget borgeren fra 225-timersreglen, og sager, hvor kommunen har vurderet, at borgeren er omfattet af 225-timersreglen. I 55 af sagerne er Ankestyrelsen enig i kommunens vurdering efter 13 f, stk. 9. I 7 sager, vurderer vi, at kommunens vurdering er forkert. I disse 7 sager vurderer vi, at sagens oplysninger fører til et andet resultat end det, kommunen har skønnet. I 16 sager er ikke muligt for os at vurdere, hvorvidt kommunens vurdering er korrekt eller ej. Dette skyldes, at der mangler oplysninger i sagerne, som har væsentlig betydning for vurderingen af, om borgeren skal være undtaget fra 225-timersreglen eller ej. På baggrund af resultatet anbefaler Ankestyrelsen, at kommunerne er opmærksomme på at foretage en løbende vurdering efter 13 f, stk. 9, når borgeren er aktivitetsparat, uanset om borgeren er undtaget fra 225-timersreglen eller ej. Vi anbefaler også, at kommunerne oplyser sagen tilstrækkeligt til, at der kan foretages en løbende vurdering af borgerens aktuelle arbejdsevne. Det gælder især, hvis borgeren gennem længere tid ikke har deltaget i tilbud, eller hvis de lægelige oplysninger ikke er aktuelle på vurderingstidspunktet. Hvis borgeren har helbredsmæssige problemer, som giver væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, og hvor afklaring aktuelt ikke kan gennemføres, bør kommunen undtage borgeren. Dette gælder også, hvis kommunen er i tvivl om arbejdsevnen og fx har iværksat afklaring. Hvis borgeren kommer med oplysninger, som kan have betydning for den løbende vurdering efter 13 f, stk. 9, bør kommunen altid oplyse sagen yderligere. Endelig anbefaler vi, at kommunerne er opmærksomme på forskellen mellem sygdom, der bør føre til undtagelse efter 13 f, stk. 9, og sygdom, der alene fører til forlængelse af optjeningsperioden og udskydelse af bortfaldsdatoen efter 13 f, stk. 5 Se afsnit nedenfor og kapitel 3.

151 8 12, nr. 1. Kommunerne skal være opmærksomme på, om sygdommen har en karakter, der bør føre til, at borgeren skal undtages fra 225-timersreglen. Korterevarende, ikke alvorlig sygdom bør som udgangspunkt ikke medføre, at borgeren undtages fra 225-timersreglen, men skal i stedet føre til forlængelse af optjeningsperioden med det antal dage, som borgeren har været syg. Hvis kommunen er i tvivl, bør sagen oplyses yderligere Sager om forlængelse af optjeningsperioden Vi har gennemgået 29 sager om forlængelse af optjeningsperioden. Der er både tale om sager, hvor kommunen har forlænget perioden på grund af sygdom efter 13 f, stk. 12, nr. 1, og sager, hvor kommunen har forlænget perioden på grund af ordinær uddannelse m.v. efter 13 f, stk. 12, nr. 6. I 20 ud af 21 sager, som handler om 13 f, stk. 12, nr. 1, vurderer vi, at der er tilstrækkelig dokumentation for den sygdom, der har ført til forlængelse af optjeningsperioden. Til gengæld vurderer vi i 9 ud af de 16 sager, hvor kommunen har truffet afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen, at kommunen ikke havde forlænget optjeningsperioden korrekt. Heri indgår både sager om 13 f, stk. 12, nr. 1 og nr. 6. I 6 sager var forlængelsen sket korrekt. En forklaring på den høje andel af sager, hvor kommunen ikke har forlænget optjeningsperioden korrekt, kan være, at Ankestyrelsen på tidspunktet for afslutningen af denne undersøgelse ikke havde offentliggjort praksis om forlængelse af optjeningsperioden. 6 På baggrund af resultaterne anbefaler vi, at kommunerne løbende følger op på, om borgeren har haft perioder med sygdom eller ordinær uddannelse m.v., som optjeningsperioden skal forlænges med. Kommunerne skal således være opmærksomme på, om der i borgerens sag er registreret fx sygefravær, som medfører forlængelse af optjeningsperioden efter 13 f, stk. 12, nr. 1, og sikre, at optjeningsperioden forlænges. Vi anbefaler også, at kommunerne er opmærksomme på, at optjeningsperioden skal forlænges med antallet af dage, hvor borgeren har været omfattet af en af forlængelsesgrundene i 13 f, stk. 12. Har borgeren fx enkeltstående sygedage i forskellige måneder i løbet af optjeningsperioden, lægges dagene sammen, og optjeningsperioden forlænges med det samlede antal dage. Bortfaldsdatoen udskydes altid til den 1. i den efterfølgende måned. Vi anbefaler i øvrigt, at kommunerne er opmærksomme på at anvende den korrekte hjemmel til forlængelse, afhængig af hvilke forlængelsesgrunde efter 13 f, stk. 12, nr. 1-6, borgeren er eller har været omfattet af. Hvis borgeren er undtaget fra 225- timersreglen efter 13 f, stk. 9, sker der ikke forlængelse af optjeningsperioden efter reglen om forlængelse på grund af sygdom, men derimod efter reglen i 13 f, stk. 12, nr Dette er sket i juni 2018 med offentliggørelsen af principafgørelse

152 Sager om ordinært og ustøttet arbejde Vi har gennemgået 10 sager om ordinært og ustøttet arbejde. I samtlige 10 sager vurderer vi, at kommunens vurdering af, at der er tale om ordinært og ustøttet arbejde, er korrekt. Vi har ikke modtaget sager, hvor kommunerne har truffet afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen på baggrund af en vurdering af, at der ikke er tale om ordinært og ustøttet arbejde. Undersøgelsen viser derfor ikke noget om kommunernes administration af sager af denne type. Vi anbefaler, at kommunerne er opmærksomme på at undersøge arbejdet nærmere i sager, hvor der er begrundet tvivl om, hvorvidt der er tale om omgåelse af 225- timersreglen. Hvis der ikke er konkret grund til tvivl om arbejdets karakter som ordinært og ustøttet, er det tilstrækkeligt, at kommunen blot konstaterer, om borgeren opfylder 225-timersreglen eller ej.

153 10 2 Undtagelse fra 225-timersreglen 2.1 Generelt om undtagelsesbestemmelsen Borgere, hvis arbejdsevne er så begrænset, at de ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, er ikke omfattet af 225-timersreglen. Det fremgår af bestemmelsen: 13 f ( ) Stk. 9. En ægtefælle eller en ugift person, hvis arbejdsevne vurderes at være så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, er ikke omfattet af kravet i stk. 1, 3 eller 6 om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Hvis en ægtefælle eller en ugift person er undtaget efter 1. pkt. i 12 sammenhængende måneder eller mere og igen bliver omfattet af kravet i stk. 1, 3 eller 6, begynder opgørelsen af perioden med hjælp, jf. stk. 10, og opgørelsen af arbejde, jf. stk. 12, forfra. Det er borgerens aktuelle arbejdsevne, som er afgørende for, om borgeren skal være undtaget eller ej. 7 Kommunen bør derfor løbende vurdere, om der er oplysninger om en borgers arbejdsevne, som aktuelt gør, at borgeren bør være undtaget fra 225- timersreglen. Det fremgår af vejledningen til 225-timersreglen, at det er forudsat, at en stor andel af de borgere, som af kommunen er visiteret som aktivitetsparate, vil være undtaget fra 225-timersreglen. 8 Det er Ankestyrelsens opfattelse, at kommunen derfor har en skærpet forpligtelse til at vurdere arbejdsevnen i forhold til 225-timersreglen for så vidt angår aktivitetsparate borgere. Nogle grupper af borgere forudsættes at have en så begrænset arbejdsevne, at de pr. definition er omfattet af 13 f, stk. 9. Det gælder borgere, som sammen med kommunen er påbegyndt udfyldelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del med henblik på forelæggelse for rehabiliteringsteamet, samt borgere, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse under revalidering eller forrevalidering. 9 Ankestyrelsens praksis principafgørelse 6-17 Ankestyrelsen har i principafgørelse 6-17 behandlet to sager, som handler om undtagelsesbestemmelsen i 13 f, stk. 9. Principafgørelsen fastslår blandt andet, at det er borgerens effektive arbejdsevne, der er afgørende for, hvordan vurderingen efter 13 f, stk. 9, skal foretages. Den løbende vurdering efter 13 f, stk. 9, skal ske i forhold til det ordinære arbejdsmarked og skal ses i forhold til arbejdskravet. 7 Se Vejledning om 225-timersreglen, nr af 20. december 2016, pkt Ibid. 9 Ibid.

154 11 Har borgeren væsentlige begrænsninger i sin arbejdsevne i forhold til effektivitet eller større begrænsninger i forhold til de arbejdsopgaver, der kan udføres, kan de skånehensyn, der skal tages til borgeren, være så omfattende, at de ikke vil kunne tilgodeses på det ordinære arbejdsmarked. Borgeren vil derfor være omfattet af undtagelsen, selv om borgeren evt. kan arbejde op til 37 timer med nedsat effektivitet eller betydelige skånehensyn. Kan borgeren derimod arbejde fuldt effektivt, men kun i kortere tid, må arbejdsevnen vurderes i forhold til det begrænsede arbejdskrav, dvs. mellem 5-6 timer hver uge og 1½ måneds fuldtidsarbejde inden for et år. Borgeren vil i dette tilfælde ikke være omfattet af undtagelsen. Principafgørelsen omfatter to konkrete sager. I den ene sag vurderede kommunen, at borgeren var omfattet af 225-timersreglen, da hun kunne arbejde 5-6 timer om ugen effektivt. Kommunen lagde vægt på, at borgeren kunne arbejde timer om ugen med en effektivitet på 25 procent. Ankestyrelsen vurderede, at et behov for nedsat arbejdseffektivitet med 75 procents reduktion i arbejdstempoet ikke kan imødekommes på det ordinære arbejdsmarked. I denne sag skulle borgeren derfor undtages fra 225- timersreglen på grund af begrænset arbejdsevne. I den anden sag vurderede kommunen, at borgeren var omfattet af 225-timersreglen. Borgeren havde været i virksomhedspraktik med butiksrelaterede opgaver. Borgeren havde behov for hensyntagen til sin ryg og belastning af hænderne. Hun havde arbejdet 3 timer om dagen, og arbejdsgiveren vurderede at hun havde været meget arbejdsom, havde vist gode evner i forhold til service og kundebetjening, og at arbejdsgiveren havde været glad for at have hende i butikken. Ankestyrelsen stadfæstede kommunens afgørelse og lagde vægt på, at der ikke havde været tale om skånehensyn eller øvrige hensyntagende forhold i praktikken ud over en nedsat arbejdstid, og at disse skånehensyn ikke afveg fra forholdene på en ordinær arbejdsplads. 2.2 Gennemgangen af sager Vi har i undersøgelsen gennemgået 78 sager om 13 f, stk. 9. Vi vurderer, kommunens seneste vurdering efter 13 f, stk. 9, er korrekt i 55 sager. I 7 sager vurderer vi, at kommunens seneste vurdering ikke er korrekt. I 16 sager kan vi på det foreliggende grundlag ikke vurdere, om kommunens vurdering er korrekt eller ej.

155 12 Gennemgangen af sagerne er foretaget med udgangspunkt i kommunens seneste vurdering efter 13 f, stk. 9. De vurderinger, vi har set på, er alle foretaget forud for den 30. september Alle vurderinger er foretaget efter den 1. januar Blandt de 78 sager er der både sager, hvor kommunen har vurderet, at borgeren er undtaget efter 13 f, stk. 9, og sager, hvor borgeren ikke er undtaget. I sidstnævnte sagsgruppe er der truffet afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen mellem 1. januar og 30. september Om vurderingen af sagerne Ved vores gennemgang af sagerne har vi lagt vægt på følgende kriterier ved vurderingen af, om kommunens vurdering efter aktivlovens 13 f, stk. 9, er korrekt: Oplysninger om borgerens helbred, herunder særligt lægeligt dokumenteret sygdom m.v. Oplysninger om borgerens deltagelse i tilbud, som beskriver arbejdsevnen og/eller funktionsniveauet, fx virksomhedspraktikker Oplysninger om øvrige sociale eller helbredsmæssige forhold, som har betydning for vurderingen af borgerens arbejdsevne. Det kan fx være oplysninger om stofeller alkoholmisbrug, hjemløshed og lignende. Vurderingen efter 13 f, stk. 9, er skønsmæssig. Det beror derfor på en konkret vurdering af hver sags samlede oplysningsgrundlag, om kommunens vurdering er korrekt eller ej. Det betyder, at også oplysninger, som ikke er nævnt ovenfor, kan være relevante for bedømmelsen. Vi har dog ikke inddraget oplysninger, som kommunen har indhentet efter den seneste vurdering efter 13 f, stk. 9. Kommunen har pligt til at oplyse sagen tilstrækkeligt til, at der kan foretages en løbende vurdering af arbejdsevnen. Det følger af det almindelige forvaltningsretlige officialprincip og af retssikkerhedslovens Af hensyn til udløb af klagefristen på 4 uger fra tidspunktet for kommunens eventuelle afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen har vi ikke medtaget vurderinger der ligger efter den 30. september For nærmere beskrivelse af udvælgelsen af sager henvises til rapportens Bilag 1 Hjemmel, omfang og metode. 11 Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), jf. lovbekendtgørelse nr af 23. november 2016, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr af 23. september Se også vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, nr af 7. december 2017, pkt. 98.

156 13 Hvis vi har vurderet, at de indsendte oplysninger i sagen må resultere i en anden vurdering end den, kommunen er kommet frem til, har vi målt kommunens vurdering som forkert Brugen af sagseksempler I de følgende afsnit vil vi gennemgå eksempler på sager, der er indgået i undersøgelsen om 13 f, stk. 9. Eksemplerne skal belyse sagernes forskellighed i forhold til det oplysningsgrundlag, som kommunerne har haft til rådighed på tidspunktet for den seneste vurdering efter 13 f, stk. 9, med særlig vægt på oplysninger om borgerens helbred, arbejdsevne og funktionsniveau samt øvrige forhold, som har betydning for og indgår i vurderingen af borgerens arbejdsevne efter 13 f, stk. 9. Eksemplerne skal også vise forskellen mellem de sager, hvor vi har vurderet, at kommunen har foretaget en korrekt vurdering efter bestemmelsen, og sager, hvor vi har vurderet, at kommunens vurdering ikke er korrekt. Endelig skal eksemplerne på sager, som ikke kan vurderes på det foreliggende grundlag, vise, hvilke oplysninger der typisk mangler for at en egentlig vurdering kan foretages. Alle eksemplerne er opdelt i sager, hvor borgeren er undtaget fra 225-timersreglen, og sager, hvor borgeren ikke er undtaget. I afsnit 3.3 gennemgår vi eksempler på korrekte vurderinger efter 13 f, stk. 9. I afsnit 3.4 gennemgår vi eksempler på sager, hvor kommunens vurdering efter 13 f, stk. 9, er forkert. I afsnit 3.5 gennemgår vi eksempler på sager, hvor vi ikke kan vurdere, om kommunens vurdering efter 13 f, stk. 9, er korrekt eller ej. 2.3 Eksempler på korrekte vurderinger For at belyse kommunernes administration af undtagelsesbestemmelsen i aktivlovens 13 f, stk. 9, vil vi i det følgende gennemgå en række eksempler på korrekte vurderinger fra de sager, som indgår i undersøgelsen Sager, hvor kommunen har vurderet, at borgeren er undtaget fra 225-timersreglen Sag nr. 82: Borgeren er en 35-årig kvinde. Hun er gift og modtager hjælp som aktivitetsparat. Det fremgår af en generel helbredsattest, at hun oplever træthed og smerter fra hoften strålende ned gennem benet. Ved bevægelse har hun endvidere smerter i brystkassen. Det fremgår af kommunens journalnotater, at borgeren har

157 14 smerter i ryg, arme og ben. Hun mener selv, at det er gigt. Hun har ingen kræfter i armene og kan ikke gå ret langt. Borgeren har deltaget i et træningsforløb med henblik på at øge hendes velbefindende og hjælpe hende til at komme ud blandt andre. Borgeren er i virksomhedspraktik som køkkenmedhjælper. Formålet med praktikken er afklaring af arbejdsevnen. Borgeren møder i praktikken 9 timer om ugen med 1 times pause. Praktikstedet vurderer, at borgeren arbejder effektivt i 6 ½ timer om ugen. Borgeren har skånebehov i forhold til ikke at stå eller gå i længere tid ad gangen, hun har svært ved at være sammen med mange mennesker ad gangen, og har behov for nedsat arbejdstid. Borger har desuden behov for skiftende arbejdsstillinger, behov for at undgå tunge løft og for at arbejde i sit eget tempo med mulighed for at holde pause. Kommunen vurderer løbende, at borger er undtaget fra 225-timersreglen, da hun ikke kan imødekomme de krav, der stilles på det ordinære arbejdsmarked. Vi vurderer, at kommunens vurdering af, at borgeren er undtaget fra 225-timersreglen, er korrekt. Vi har lagt vægt på oplysningerne om de helbredsmæssige forhold og oplysningerne fra virksomhedspraktikken, som viser, at borgeren har behov for skånehensyn, der er så omfattende, at de ikke kan tilgodeses på det ordinære arbejdsmarked. Sag nr. 83: Borgeren er en 50-årig kvinde. Hun er gift og modtager hjælp som aktivitetsparat. Hun har problemer med venstre skulder samt smerter i maven. Ifølge de helbredsmæssige oplysninger er hendes psykosociale situation kompliceret, hvilket blandt andet giver symptomer i form af træthed. Hun har tidligere haft en depression, men er ifølge lægen nu psykisk rask. Hun har skånebehov i forhold til skulderbelastende arbejde og psykisk belastende arbejde. Hun har også behov for nedsat arbejdstid. Det fremgår i øvrigt af sagen, at borgeren har et meget lille netværk, og at hun er bekymret for sin familie, som er flygtninge. Borgeren har deltaget i virksomhedspraktik i et køkken, hvor hun har arbejdet ca. 9 timer om ugen. Arbejdet foregår stående, men borgeren har mulighed for at sidde ned. Hun har behov for at holde pauser i løbet af arbejdsdagen svarende til ca. 5 minutter pr. time, og arbejdstempoet betegnes af praktikstedet som moderat. Ifølge praktikstedet er borger mødt i 9 timer om ugen, men har arbejdet effektivt i 6 timer om ugen. Praktikken afbrydes før tid, fordi kommunen vurderer, at borgeren har brug for en pause. Borgeren har desuden fået tiltagende ondt i skulderen, efter at arbejdstiden i praktikken er blevet sat op. Kommunen vurderer i den forbindelse, at borgeren har brug for en praktik, som matcher hende bedre med hensyn til arbejdsopgaver. Vi vurderer, at kommunens vurdering af, at borgeren er undtaget fra 225-timersreglen, er korrekt ud fra de foreliggende oplysninger om borgerens helbred og oplysningerne om hendes arbejdsevne fra virksomhedspraktikken. Vi har også lagt vægt på kommunens vurdering af, at der er behov for afprøvning i en anden type praktik. Vi har lagt vægt på, at der i forbindelse med virksomhedspraktikken er taget hensyn til borgerens skånebehov, men at borgeren alligevel arbejder med nedsat effektivitet og arbejdstempo. Vi vurderer derfor, at skånehensynene er så omfattende, at de ikke vil kunne tilgodeses på det ordinære arbejdsmarked.

158 15 Sag nr. 104: Borgeren er en 59-årig kvinde. Hun er ugift og modtager hjælp som aktivitetsparat. Kommunen vurderer, at hun er undtaget fra 225-timersreglen. Der er ingen oplysninger i sagen om borgerens arbejdsevne. Kommunen forsøger i 2016 at etablere en virksomhedspraktik, men den iværksættes ikke på grund af borgerens helbredsmæssige situation. Det fremgår af kommunens notater, at begrundelsen herfor er, at en virksomhedspraktik anses for urealistisk, og at borgeren er ude af stand til at læse. Det vurderes, at hun skal bruge sine kræfter på behandlingsmæssige tiltag, og at sagen skal forberedes til et rehabiliteringsmøde. I 2017 indhenter kommunen lægelige oplysninger fra borgerens psykiater. Det fremgår af statusattesten, at borger har en alvorlig angstlidelse og viser symptomer på generaliseret angst og agorafobi. Psykiateren vurderer, at borgerens funktionsniveau er lavt, og daglige gøremål er vanskelige at overskue for borgeren. Psykiateren vurderer desuden, at arbejdsprøvning vil forværre borgerens symptomer og perioder med selvmordstanker. Der foreligger ingen lægelig vurdering af den neurologiske sygdom i sagen. Det fremgår dog af kommunens notater, at borgeren oplever synsproblemer, tale- og synkebesvær og vejrtrækningsproblemer. Det fremgår desuden af kommunens notater, at borgeren i kontakten med kommunen er grådlabil, ked af det og frustreret. Vi vurderer, at kommunens vurdering af, at borgeren er undtaget fra 225-timersreglen, er korrekt. Ved vurderingen har vi lagt vægt på de samlede helbredsmæssige oplysninger i sagen. Det har i denne sag ingen betydning, at borgerens arbejdsevne ikke er kendt, fordi de helbredsmæssige oplysninger og kommunens egne vurderinger af borgerens situation, i sig selv giver tilstrækkeligt grundlag for vurderingen af, at borgeren ikke har en arbejdsevne, der gør, at hun kan opfylde arbejdskravet. Sag nr. 20: Borgeren er en 56-årig mand. Han er gift og aktivitetsparat. Han har adskillige fysiske helbredsmæssige problemer, som er beskrevet i sagens lægelige oplysninger. Borgeren er blevet by-pass-opereret i slutningen af 2016 på grund af åreforkalkningssygdom i hjertets kranspulsårer. Efterfølgende har han fået konstateret let hjertesvigt med let reduktion i hjertets pumpeevne. Han er i medicinsk behandling for dette. Det fremgår desuden af den generelle helbredsattest, at borger har smerter fra hele bevægeapparatet, slidgigt, hovedpine, osteoporose og flere gange er opereret i venstre skulder, mens der er planlagt operation af højre skulder. Han har smerter hele døgnet trods smertebehandling, og der er beskrevet dårlig nattesøvn på grund af smerter, hvilket gør, at borgeren er træt i dagtimerne. Kommunen har i første halvår 2016 givet borgeren et tilbud om mentorsamtaler 2 timer om ugen, som han har deltaget i. Mentoren skal hjælpe borgeren til at håndtere fysiske barrierer og blive bevidst om egne ressourcer og styrker. Formålet er desuden at afklare borgerens helbredsmæssige situation og foretage tiltag, så han kan komme tilbage til arbejdsmarkedet. Mentoren beskriver en borger, som gerne vil og som kæmper, men at det på daværende tidspunkt vil være urealistisk og uansvarligt at sætte borgeren i gang med enhver form for beskæftigelse. Vi vurderer, at kommunens vurdering af, at borgeren er undtaget fra 225-timersreglen, er korrekt. Der er ikke oplysninger om, at der er indtrådt forbedringer i borgerens helbredsmæssige situation, og vurderingen efter 13 f, stk. 9, er således i overensstemmelse med de helbredsmæssige oplysninger.

159 16 Sag nr. 140: Borgeren er en 26-årig mand. Han er ugift og modtager hjælp som aktivitetsparat. Han søger kontanthjælp i begyndelsen af 2017 efter ophørt uddannelse. Det fremgår af sagen, at han fik det psykisk dårligt efter at være stoppet med uddannelsen. Kommunen vurderer i umiddelbar forlængelse af bevillingen af hjælp, at borgeren er undtaget fra 225-timersreglen. Forud for vurderingen har kommunen indhentet statusattest fra borgerens læge. Det fremgår heraf, at borgeren lider af en moderat til alvorlig depression, at hans funktionsniveau er svært nedsat, og at han har svært ved at klare sin hverdag. Borgeren er desuden boligløs. Det fremgår af kommunens notater i sagen, at borgeren er i medicinsk og psykiatrisk behandling, og at hans tilstand er i bedring. Kommunen har talt med borgeren om muligheden for iværksættelse af en skånsom praktik, men der er ikke oplysninger om, at en sådan praktik er iværksat. Der er således ingen oplysninger om arbejdsevnen. Det fremgår videre, at borgeren er sygemeldt af lægen fra ansøgningstidspunktet, og det forventes, at borgeren skal igennem et længerevarende behandlingsforløb. Vi vurderer, at kommunens vurdering af, at borgeren er undtaget fra 225-timersreglen, er korrekt. Vi har lagt vægt på de helbredsmæssige oplysninger i sagen, ud fra hvilke det vurderes, at borgeren aktuelt ikke har en arbejdsevne, der gør, at han kan opfylde arbejdskravet. Sag nr. 42: Borgeren er en 52-årig kvinde. Hun er separeret og modtager hjælp som aktivitetsparat. Kommunen bevilger kontanthjælp i 2016 og undtager samtidig borgeren fra 225-timersreglen på grund af manglende erhvervserfaring og psykisk skrøbelighed. Det fremgår af kommunens notater i sagen, at borgeren er psykisk skrøbelig på grund af pasning og pleje af sin syge ægtefælle igennem tre år. Borgeren er desuden presset økonomisk. Kommunen har indhentet lægelige oplysninger. Det fremgår af en statusattest, at borgeren har været præget af stress og angstsymptomer. Ægtefællens sygdom kombineret med økonomiske problemer har givet borgeren voldsomme, tiltagende stresssymptomer. Lægen konkluderer, at borgeren på grund af den uafklarede situation ikke kan arbejdsprøves, idet dette vil belaste hende voldsomt. Kommunen vurderer løbende, at borger fortsat er undtaget fra 225-timersrelgen. Kommunen vurderer ved den seneste samtale, at der skal søges om en mentor til borgren, og at mentorforløbet skal afklare, hvilke konkrete arbejdsmarkedsrettede indsatser borgeren har behov for. Der ses i hele forløbet ikke at være iværksat afklaring eller andre foranstaltninger som beskriver arbejdsevnen. Vi vurderer, at kommunens vurdering af, at borgeren er undtaget fra 225-timersreglen, er korrekt ud fra de lægelige oplysninger og kommunens vurdering af, at det er nødvendigt at iværksætte mentorforløb for at afklare, hvilken indsats borgeren har behov for. Da der ikke er iværksat praktik eller lignende, som beskriver arbejdsevnen, er det ikke godtgjort, at der er en arbejdsevne, som gør borgeren i stand til at opfylde arbejdskravet. Sag nr. 40: Borgeren er en 36-årig kvinde. Hun er ugift og modtager hjælp som aktivitetsparat. I januar eller februar 2017 påbegyndes udfyldelsen af

160 17 rehabiliteringsplanens forberedende del med henblik på, at sagen skal forelægges rehabiliteringsteamet. Kommunen vurderer, at revalidering ikke er realistisk. Borgeren lider af ADHD, mulig personlighedsforstyrrelse, angst og intermitterende brug af hash. Funktionsniveauet skønnes moderat til svært påvirket af hendes psykiske lidelse. Borgeren har løbende været undtaget fra 225-timersreglen siden Ved den seneste vurdering i juni 2017 er hun fortsat undtaget. Vi vurderer, at borger er undtaget fra tidspunktet for påbegyndelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del. Kommunens vurdering er derfor korrekt Sager hvor kommunen har vurderet, at borgeren ikke er undtaget fra 225-timersreglen Sag nr. 125: Borgeren er 37-årig mand. Han er ugift og modtager hjælp som aktivitetsparat. Borgeren er ikke undtaget fra 225-timersreglen, og hans hjælp bliver derfor nedsat. Borgeren har deltaget i virksomhedspraktik på en minkfarm. Efterfølgende får han et løntilskudsjob på minkfarmen. Det fremgår af sagen, at borgeren gerne vil arbejde med mink. Arbejdstiden er først 37 timer om ugen og senere i forløbet 25 timer om ugen. Formålet med løntilskudsansættelsen er at udvikle borgerens faglige og praktiske kvalifikationer i arbejdet. Borgeren får bevilget en mentor, som skal støtte ham i oplæringen. I slutningen af 2016 bliver han opsagt fra minkfarmen, da arbejdsgiveren ikke kan tilbyde ham timer nok. I en periode får borgeren ordinært arbejde på en pelsfarm. Han opsiges på grund af nedgang i arbejdet, men er fortsat tilknyttet som vikar med et meget varierende timetal. Det fremgår af sagen, at borgeren gerne vil have flere timer. Ifølge de helbredsmæssige oplysninger lider borgeren af epilepsi, men har ikke haft anfald i 8 år og har ikke taget medicin de seneste 2 år. Han er psykisk sårbar. Der er ingen lægelige oplysninger i sagen, og oplysningerne om helbredet fremgår således kun af kommunens notater på sagen. Kommunens vurdering efter 13 f, stk. 9, fremgår ikke af notaterne. Vi vurderer, at kommunens vurdering af, at borgeren er omfattet af 225-timersreglen, er korrekt. Ud fra oplysningerne om praktikken og ansættelsen med løntilskud må det konkret lægges til grund, at borgeren har en arbejdsevne svarende til mellem 25 og 37 timer fuldt effektivt. Endvidere er der ikke oplysninger om, at standsningen af praktikken eller opsigelsen fra løntilskudsjobbet skyldes problemer med borgerens arbejdsevne. Der er således ikke oplysninger i sagen, som indikerer, at borgeren har sådanne begrænsninger i arbejdsevnen, at han ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Sag nr. 146: Borgeren er en 46-årig mand. Han er gift og modtager hjælp som aktivitetsparat. Borgeren er ikke undtaget fra 225-timersreglen. Kommunen har truffet afgørelse om bortfald af hjælpen i februar 2017.

161 18 Det fremgår af statusattest fra borgerens egen læge, at han har slidgigt i knæet, rygsmerter, astma og forhøjet blodtryk. Han har været vant til fysisk krævende arbejde og er ifølge lægen tilbøjelig til at påtage sig for hårdt fysisk arbejde. Han har skånebehov i forhold til ryg- og knæbelastende arbejde og fysisk krævende arbejde. Borgeren har deltaget i en virksomhedspraktik som pedelmedhjælper. Det fremgår ikke af sagen, hvad formålet med praktikken er. Arbejdstiden er 37 timer om ugen, men praktikken afbrydes, da det er for hårdt fysisk. Borgeren har været sygemeldt gentagne gange, og arbejdstiden er blevet nedsat i løbet af praktikken. Vi vurderer, at kommunens vurdering af, at borgeren er omfattet af 225-timersreglen, er korrekt. Vi har lagt vægt på, at der i virksomhedspraktikken som pedelmedhjælper ikke har været taget hensyn til borgerens skånebehov, og at borgeren derfor ikke er afprøvet i en hensyntagende funktion. På det foreliggende grundlag er der dog ikke oplysninger, som tyder på, at borgeren har begrænsninger, som gør, at han ikke ville kunne arbejde effektivt med ikke fysisk belastende arbejde. Sag nr. 103: Borgeren er en 38-årig mand. Han er ugift og modtager hjælp som aktivitetsparat. Han er ikke undtaget fra 225-timersreglen, og kommunen har truffet afgørelse om nedsættelse af hjælpen i maj Af indkaldelse til samtale med kommunen i april 2017 fremgår det, at borgeren er omfattet af 225-timersreglen. Der foreligger en generel helbredsattest i sagen. Det fremgår heraf, at der ikke er nogen lægelig mistanke om sygdom eller behov for udredning. Det fremgår også, at borgeren på grund af en arbejdsdiagnose ikke må arbejde med børn. Det fremgår af kommunens notater, at borgeren har et overforbrug af alkohol. Der foreligger dog ingen lægelig vurdering af dette overforbrug. Borgeren er visiteret aktivitetsparat på grund af sin sociale og helbredsmæssige situation. Det fremgår af kommunens notater, at han oplever tankemylder og mange tanker og bekymringer om ensomhed. I begyndelsen af 2017 er borgeren i virksomhedspraktik på et værksted 20 timer om ugen med en ugentlig fridag. Kommunen vurderer, at borgeren skal begynde med dette timetal for at få struktur i sin hverdag. Praktikken afbrydes før tid, da borgeren to gange er udeblevet uden at melde afbud til arbejdsgiveren. Borgeren oplyser, at han ikke får noget ud af praktikken. Kommunen vurderer, at der ikke er hverken psykiske eller fysiske skånehensyn, og at borger kan arbejde timer om ugen. Timetallet er i overensstemmelse med borgerens egne oplysninger. Det fremgår desuden af sagen, at borgeren er aktivt jobsøgende. Vi vurderer, at kommunens vurdering af, at borgeren er omfattet af 225-timersreglen, er korrekt. Selvom praktikken ikke er ført til ende, er der ikke noget i sagen, der indikerer, at borgeren ikke har kunnet arbejde i den aftalte tid. De helbredsmæssige oplysninger giver ikke grundlag for at undtage borgeren, eftersom de ikke peger på skånehensyn, der er så omfattende, at de ikke kan tilgodeses på det ordinære arbejdsmarked.

162 Eksempler på vurderinger, som Ankestyrelsen vurderer ikke er korrekte I det følgende gennemgår vi eksempler på sager, hvor vi har vurderet, at kommunens vurdering efter 13 f, stk. 9, ikke er korrekt. Eksemplerne er opdelt i sager, hvor kommunen har undtaget borgeren, og sager, hvor kommunen ikke har undtaget borgeren fra 225-timersreglen Sager hvor kommunen har vurderet, at borgeren ikke er undtaget fra 225-timersreglen Sag nr. 7: Borgeren er en 58-årig mand. Han er gift og modtager hjælp som aktivitetsparat. Kommunen har truffet afgørelse om, at borgerens hjælp nedsættes pr. 1. august 2017 på grund af manglende opfyldelse af 225-timersreglen. Det fremgår af sagen, at borgeren forud for afgørelsestidspunktet har deltaget virksomhedspraktik i 4 uger i et supermarked med en arbejdstid på 37 timer om ugen. Det fremgår af en opfølgning på praktikken, at borger har udfordringer i forhold til at skulle stå op i så mange timer; på grund af diabetes fungerer borgerens blodomløb ikke optimalt, og hans ben bliver blåt. Specialsko har ikke kunnet afhjælpe dette. Borgeren er mødt stabilt i praktikken i ca. 3 uger. Det fremgår af en generel helbredsattest fra 2016, at borgeren har rygproblemer i form af lumbago fremkaldt af fysisk arbejde. Han oplever smerter ved fremoverbøjede stillinger i mere end 4 timer dagligt. Han lider af sukkersyge, som er velbehandlet. Det fremgår af kommunens notater i sagen, at borgeren har problemer med sit ben på grund af sukkersyge, hvilket også giver nedsat følsomhed i fødderne og under fodsålerne. Sukkersygen bliver værre, når borgeren bliver stresset. Til en jobsamtale mindre end en måned før afgørelsestidspunktet fremgår det, at sukkersygen er blevet værre, og at borgeren er faldet om i en kiosk. Samme dag, som kommunen træffer afgørelse om nedsættelse af hjælpen, er det aftalt, at borgeren skal i virksomhedspraktik 12 timer om ugen på en fabrik, hvor der er mulighed for at han både kan stå og sidde. Det er ligeledes aftalt, at det skal undersøges, hvad han kan og ikke kan i forhold til sine ben. Vi vurderer, at kommunens vurdering af, at borgeren er omfattet af 225-timersreglen, ikke er korrekt. Vi har lagt vægt på, at kommunen forud for afgørelsen har vurderet, at borgeren skal i praktik 12 timer om ugen med henblik på at afklare, hvad han kan. Denne vurdering indikerer, at kommunen er i tvivl om borgerens arbejdsevne. Vi har desuden lagt vægt på oplysningerne om virksomhedspraktikken, hvor det fremgår, at borgers helbred blev forværret ved deltagelse i virksomhedspraktik i 37 timer om ugen. Borgeren burde således være undtaget fra det tidspunkt, hvor der opstår tvivl om hans arbejdsevne og helbredets indvirkning på arbejdsevnen.

163 20 Sag nr. 124: Borgeren er en 40-årig kvinde. Hun er ugift og modtager hjælp som aktivitetsparat. Hun er ikke undtaget fra 225-timersreglen, og kommunen har i maj 2017 truffet afgørelse om nedsættelse af hjælpen. Det fremgår af en statusattest fra borgerens egen læge, at hun har depression og social angst. Hun har desuden sukkersyge og forhøjet blodtryk. Da lægen ser hende i juli 2016, har hun ikke været uden for en dør i længere tid. Der er iværksat medicinsk behandling, men hvis denne ikke har effekt, skal borgeren henvises til psykiater. Lægen konkluderer, at borgeren er begrænset af angst i forhold til påtvungen social aktivitet. Der er ingen oplysninger om, at borgeren har deltaget i tilbud, som beskriver arbejdsevnen eller funktionsniveauet forud for afgørelsestidspunktet. Kommunen har givet borgeren et tilbud om fysisk træning m.v. hos en fysioterapeut. Det fremgår af kommunens opfølgninger på tilbuddet, at borgeren møder, når hun kan, og træner sammen med sin bror. Tilbudsstedet vurderer, at borgeren ikke ville møde, hvis hun ikke havde sin bror med. Vi vurderer, at kommunens vurdering af, at borgeren er omfattet af 225-timersreglen, ikke er korrekt. Vi har lagt særlig vægt på de helbredsmæssige oplysninger i sagen om depression og angst samt på oplysningerne fra tilbudsstedet om, at borgeren ikke ville møde, hvis hun ikke kunne følges med sin bror. Sag nr. 22: Borgeren er en 20-årig mand. Han er ugift og modtager hjælp som aktivitetsparat. Han er ikke undtaget fra 225-timersreglen. Kommunen træffer afgørelse om nedsættelse af hjælpen i februar Det fremgår, at borgeren tidligere har været visiteret uddannelsesparat, men er omvisiteret til aktivitetsparat i løbet af andet halvår Han får i den forbindelse en mentor gennem kommunen. Det fremgår af journalnotaterne, at borgeren har et hashmisbrug, og i slutningen af 2016 møder han påvirket op til en samtale i kommunen. Det fremgår desuden, at borgeren har boligproblemer, er blevet smidt ud hjemmefra og har boet hos en ven. Der er ingen oplysninger i sagen om tilbud, der beskriver borgerens arbejdsevne. Det fremgår, at borgeren inden for de seneste 12 måneder har deltaget i et tværfagligt socialpædagogisk tilbud til unge, som er motiveret for at komme ud af kriminalitet. Han har også haft en mentor til borgere med problemer ud over ledighed og en social mentor, som han tildeles med henblik på uddannelsesafklaring og boligsøgning. Vi vurderer, at kommunens vurdering af, at borgeren er omfattet af 225-timersreglen, ikke er korrekt. Vi har lagt særlig vægt på oplysningerne om borgerens misbrugsproblemer og sociale problemer. Der er desuden ingen beskrivelser af arbejdsevnen. Ud fra sagens oplysninger vurderer vi, at borgerens misbrug og sociale

164 21 problemer har en sådan karakter, at han ikke er i stand til at opfylde arbejdskravet på 5-6 timer ugentligt Sag, hvor kommunen har vurderet, at borgeren er undtaget fra 225-timersreglen Sag nr. 187: Borgeren en 24-årig kvinde. Hun er ugift og modtager hjælp som aktivitetsparat. Hun har somalisk baggrund og ingen skolegang eller erhvervserfaring. Det fremgår af sagen, at borgeren har 3 børn, og at hendes sprogskole- og skoleforløb har været afbrudt på grund af barsler. Aktuelt modtager hun undervisning i dansk, samfundsfag, engelsk, matematik, naturfag og områdefag i værksteder. Hun taler dansk på et niveau svarende til danskuddannelse 2, og hendes mål er uddannelse til sosuhjælper. I en periode er hun sygemeldt på grund af en knude på æggestokken. Den foreliggende statusattest fra borgerens egen læge omhandler mavesmerter under en graviditet, som dog ikke er aktuel på det tidspunkt, hvor kommunen vurderer, at hun er undtaget fra 225-timersreglen. Kommunen har løbende undtaget borgeren siden foråret Begrundelsen er, at borgeren er undtaget af sociale grunde, da der er behov for basal uddannelse, før et arbejde kan påbegyndes. Der foreligger ingen oplysninger om tilbud m.v., som beskriver arbejdsevnen. Vi vurderer, at kommunens vurdering af, at borgeren er undtaget fra 225-timersreglen, ikke er korrekt. Det er ikke godtgjort, at borgeren har begrænsninger i arbejdsevnen, som gør, at hun ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Oplysningerne om sprog og lavt uddannelsesniveau giver ikke tilstrækkeligt grundlag for at undtage borgeren, eftersom arbejdsevnen ikke er begrænset af helbredsmæssige eller sociale forhold. Det ringe uddannelsesniveau i sig selv forhindrer ikke borgeren i at udføre manuelt arbejde med sidemandsoplæring i et omfang, der svarer til arbejdskravet på 5-6 timers arbejde om ugen eller 1½ måneds fuldtidsarbejde inden for et år. 2.5 Eksempler på sager, hvor der mangler oplysninger I det følgende giver vi eksempler på sager, hvor vi ud fra sagens oplysninger ikke har kunnet vurdere, om kommunens seneste vurdering efter 13 f, stk. 9, er korrekt eller ej. Eksemplerne er opdelt i sager, hvor kommunen har undtaget borgeren fra 225- timersreglen, og sager, hvor kommunen ikke har undtaget borgeren Sager hvor kommunen har vurderet, at borgeren er undtaget fra 225-timersreglen Sag nr. 70: Borgeren er en 47-årig mand. Han er gift og modtager hjælp som aktivitetsparat. Han er flygtning og har modtaget hjælp til forsørgelse siden ankomsten

165 22 til Danmark. Det fremgår af et notat fra 2016, at han lider af PTSD, forhøjet blodtryk, sukkersyge og rygsmerter. Borgeren er undtaget fra 225-timersreglen i en periode på ca. 4 måneder i Herefter får han ordinært, ustøttet arbejde med 15 timer om ugen. Kommunen vurderer derefter, at han ikke længere er undtaget. I slutningen af 2016 ophører borgerens ansættelse. Han oplyser til kommunen, at det dels skyldes at arbejdsgiveren bad ham foretage ulovlige transaktioner, dels at han ikke fik udbetalt løn. Kommunen vurderer, at han fortsat er omfattet af 225-timersreglen. I første halvår 2017 bliver borgeren igen undtaget efter 13 f, stk. 9, på grund af akut bugspytkirtelbetændelse. Det fremgår af kommunens notater på sagen, at borgeren oplyser, at han blev hasteindlagt, da man fandt ud af, at han havde bugspytkirtelbetændelse. Han var indlagt i 5 dage og havde på tidspunktet for kontakten med kommunen være udskrevet i ca. 10 dage. Borgeren er mærket af sygdommen og oplyser, at han er under udredning og venter på en CT-scanning. Han oplyser også, at han 4 år tidligere fik den samme type betændelse, og at bugspytkirtlen kun virker på halv kraft. Der ses ikke at være indhentet lægelige oplysninger i sagen. Vi vurderer, at sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst til, at det kan vurderes, om kommunens vurdering er korrekt. Kommunen har undtaget borgeren på baggrund af akut opstået sygdom i form af betændelse i bugspytkirtlen. Der er ingen lægelige oplysninger, der belyser sygdommen og dens betydning for borgerens arbejdsevne. Det kan dog på det foreliggende grundlag ikke udelukkes, at sygdommen betyder, at borgeren skal være undtaget efter 13 f, stk. 9. Sag nr. 185: Borgeren er en 62-årig mand. Han er gift og modtager hjælp som aktivitetsparat. Han er diagnosticeret med tarmkræft og er i medicinsk behandling samt antistofbehandling. Det fremgår af oplysninger fra hospitalet, at han symptomfri. Det fremgår også af kommunens notater på sagen, at han fortsat er i behandling og jævnligt går til kontrol. Kommunen vurderer senest i foråret 2017 at han er undtaget efter 13 f, stk. 9, i forbindelse med en jobsamtale. Ved samtalen oplyser borgeren at han hurtigt bliver træt, og at han har brug for at holde pauser, hvis han skal gå langt. Der er ingen oplysninger i sagen om deltagelse i tilbud, som beskriver arbejdsevnen. Kommunen vurderer, at borgeren ikke kan påtage sig et arbejde, og at han er aktivitetsparat grundet kræftforløbet samt træthed og smerter i kroppen. Vi vurderer, at det på det foreliggende grundlag ikke kan vurderes, om kommunens vurdering er korrekt. Vi har lagt særlig vægt på, at der ikke er oplysninger om borgerens arbejdsevne, og at det ikke vides, hvilken betydning borgerens helbred har for hans arbejdsevne. Borgeren har ud fra beskrivelsen af kræftbehandling m.v. formentlig begrænsninger i arbejdsevnen, men omfanget af disse begrænsninger, herunder borgerens skånebehov, er ikke kendt.

166 Sager hvor kommunen har vurderet, at borgeren ikke er undtaget fra 225-timersreglen Sag nr. 23: Borgeren er en 35-årig kvinde. Hun er ugift og modtager hjælp som aktivitetsparat. Hun er ikke undtaget fra 225-timersreglen. Kommunen har truffet afgørelse om nedsættelse af hjælpen på grund af manglende opfyldelse af arbejdskravet. Det fremgår af sagen, at borgeren ad flere gange er til- og afmeldt sit kontaktforløb med kommunen. Det fremgår af borgerens Min Plan, at hun har haft mentorforløb i 2015, 2016 og Formålet er at motivere og afklare borgeren i forhold til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, at strukturere udfordringer på grund af hendes angst og støtte borgeren i at udvikle faglige kompetencer. Det fremgår i øvrigt af sagen, at borger lider af angst og migræne. Hun er under udredning på en hovedpineklinik og tager medicin. Vi vurderer, at det på det foreliggende grundlag ikke kan vurderes, om kommunens vurdering af, at borgeren er omfattet af 225-timersreglen, er korrekt. Det skyldes, at der mangler lægelige oplysninger, som beskriver borgerens angst og migræne. Der mangler også oplysninger om borgerens arbejdsevne, idet det ikke fremgår af sagen, at borgeren har været i virksomhedspraktik eller lignende. Sag nr. 77: Borgeren er 51-årig mand. Han er ugift og modtager hjælp som jobparat. Han er ikke undtaget fra 225-timersreglen. Kommunen træffer afgørelse om nedsættelse af hjælpen i juni 2017, da han ikke opfylder arbejdskravet. Det fremgår af sagen, at borgeren har været sygemeldt i 35 dage inden for de seneste 12 kalendermåneder. Han har i en ikke oplyst periode fået ressourceforløbsydelse i forbindelse med jobafklaringsforløb. Jobafklaringsforløbet er standset i august 2016, hvor kommunen vurderer, at borgeren ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. I forbindelse med vurderingen henvises der til oplysninger fra borgers egen læge om, at han ikke har en alvorlig rygsygdom. Det vurderes derfor, at borgeren kan varetage et arbejde og stå til rådighed. Han visiteres samtidig som jobparat. I november 2016 oplyser borgeren, at han har rygsmerter, og sygemeldes af jobcenteret i 14 dage. Kommunen anmoder om en statusattest fra hans læge. Borger udebliver i løbet af foråret fra en jobsamtale grundet sygdom. I forbindelse med en ny jobsamtale giver kommunen borger et rådighedsafprøvende tilbud i 30 timer ugentligt med støtte til jobsøgning. Borgeren oplyser, at han ikke kan deltage grundet rygsmerter. Han sygemelder sig og forklarer, at han er deprimeret. Kommunen forsøger tre gange at få fat i borgerens læge for en statusattest og afklaring af borgerens helbred, men modtager ikke oplysninger fra lægen. Vi vurderer, at det på det foreliggende grundlag ikke kan vurderes, om kommunens vurdering af, at borgeren er omfattet af 225-timersreglen, er korrekt. Borgeren oplyser selv, at han ikke kan arbejde, og han formår ikke at deltage i aktivering. Kommunen

167 24 burde have indhentet lægelige oplysninger om borgerens helbred og dets indvirkning på arbejdsevnen. 2.6 Sager der er udgået af undersøgelsen Tre sager om 13 f, stk. 9, er udgået af undersøgelsen, fordi kommunens afgørelse efter 225-timersreglen er påklaget. Sag nr. 75: Kommunen har truffet afgørelse om bortfald af hjælpen med den begrundelse at borgeren ikke opfylder 225-timersreglen. Borgeren henvender sig efter afgørelsestidspunktet til kommunen. Borgeren oplyser, at hun mener, hun skal undtages. På tidspunktet for afslutningen af sagsgennemgangen havde Ankestyrelsen ikke modtaget klagen fra kommunen. Sag nr. 78: Kommunen har truffet afgørelse om nedsættelse af hjælpen. Jobcenteret vurderer, at borgeren er omfattet af 225-timersreglen. Efter afgørelsestidspunktet oplyser borgeren kommunen om, at han undrer sig over, at han er sat ned i hjælp, og at han ikke har fået noget at vide herom. På tidspunktet for afslutningen af sagsgennemgangen havde Ankestyrelsen ikke modtaget klagen fra kommunen. Sag nr. 147: Kommunen har truffet afgørelse om nedsættelse af hjælpen til en ægtefælle, således at hjælpen fremover beregnes på baggrund af én forsørgersats, med den begrundelse, at borgeren ikke opfylder 225-timersreglen. Efter afgørelsestidspunktet klager borgeren over afgørelsen og oplyser, at hun ikke har kunnet arbejde, fordi hun har været på barsel. Kommunen har sendt klagen til Ankestyrelsen. 2.7 Sammenfatning og anbefalinger I 55 sager, svarende til 71 procent, er kommunernes vurdering af, om borgeren skal være undtaget fra 225-timersreglen eller ej, i overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens praksis. Det betyder, at kommunerne i disse sager foretager et korrekt skøn på baggrund af de oplysninger, som kommunen har til rådighed på det tidspunkt, hvor vurderingen foretages. I en del af sagerne mangler der dog oplysninger, som har væsentlig betydning for vurderingen af borgerens arbejdsevne. I 16 sager, svarende til 21 procent af de sager, vi har gennemgået, kunne vi således ikke vurdere, om kommunens vurdering var korrekt, fordi der manglede oplysninger i sagen. På baggrund af gennemgangen af sagerne har vi tre generelle anbefalinger, som kan forbedre sagsbehandlingen.

168 25 Ankestyrelsen anbefaler, at kommunerne er særligt opmærksomme på at foretage en løbende vurdering efter 13 f, stk. 9, hvis borgeren er aktivitetsparat. Dette gælder både, hvis borgeren er undtaget fra 225-timersreglen, og hvis kommunen vurderer, at borgeren ikke er undtaget. Kommunerne bør løbende være opmærksomme på oplysninger i sagen, som har betydning for vurderingen af borgerens arbejdsevne. Ankestyrelsen anbefaler også, at kommunerne er opmærksomme på at oplyse sagen tilstrækkeligt til, at der kan foretages en løbende vurdering af borgerens aktuelle arbejdsevne. Det gælder særligt i sager, hvor borgeren i perioden på 12 kalendermåneder ikke har deltaget i et tilbud, som beskriver arbejdsevnen eller funktionsniveauet, og hvor de lægelige oplysninger ikke kan anses for at være aktuelle på det tidspunkt, hvor kommunen skal foretage vurderingen efter 13 f, stk. 9. Sagsoplysningen skal tilpasses den enkelte sag. Hvis borgeren har helbredsmæssige problemer af en karakter, der giver væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, og hvor afklaring af arbejdsevnen aktuelt ikke kan gennemføres, bør kommunen undtage borgeren efter 13 f, stk. 9. Efter Ankestyrelsens praksis bør kommunen også undtage borgeren, hvis kommunen er i tvivl om arbejdsevnen og fx har iværksat yderligere afklaring. Kommunen bør altid oplyse sagen, hvis borgeren kommer med oplysninger, som kan have betydning for vurderingen efter 13 f, stk. 9. Dette gælder især oplysninger om helbredsmæssige forhold eller andre forhold, som har betydning for arbejdsevnen. Ankestyrelsen anbefaler, at kommunerne i sager, hvor der er oplysninger om sygdom, er opmærksomme på, om sygdommen har en karakter, der bør føre til, at borgeren skal være undtaget fra 225-timersreglen. Kommunerne bør i den forbindelse være opmærksomme på, at korterevarende, ikke alvorlig sygdom som udgangspunkt ikke bør medføre, at borgeren er undtaget, men i stedet skal føre til forlængelse af optjeningsperioden efter aktivlovens 13 f, stk. 12, nr. 1, med det antal dage, hvor borgeren har været syg. Kommunen bør undersøge forholdet yderligere, hvis kommunen er i tvivl om sygdommens karakter eller betydning for borgerens arbejdsevne.

169 26 3 Forlængelse af optjeningsperioden 3.1 Reglerne om forlængelse og udskydelse af bortfaldsdatoen Efter aktivlovens 13 f, stk. 12, nr. 1, skal perioden på 12 kalendermåneder, hvori borgeren skal have optjent 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, forlænges med perioder, hvor borgeren ikke har kunnet arbejde på grund af dokumenteret sygdom. Efter aktivlovens 13 f, stk. 12, nr. 6, skal optjeningsperioden desuden forlænges med perioder, hvor borgeren har været under uddannelse eller opkvalificering hertil, eller hvor borgeren har modtaget en anden offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af borgeren udnytter sine arbejdsmuligheder. Forlængelse af optjeningsperioden betyder, at bortfaldsdatoen bliver udskudt. Efter varslingsbekendtgørelsens 6, stk. 1, skal kommunen undersøge, om borgeren har haft sygdom eller andet, der medfører udskydelse, jf. 13 f, stk. 12 m.v. Efter 6, stk. 2, skal kommunen, såfremt bortfaldsdatoen skal udskydes, skriftligt meddele borgeren en ny beregnet bortfaldsdato. Optjeningsperioden forlænges med det antal dage, borgeren har været syg m.v. Er borgeren således syg m.v. i flere, korte perioder, lægges dagene sammen, og optjeningsperioden forlænges med det samlede antal dage. Efter aktivlovens 13 g, stk. 2, og 26, stk. 10, har ændringen af hjælpen virkning fra den 1. i måneden efter det tidspunkt, hvor borgeren ikke opfylder 225-timersreglen. Det betyder, at bortfaldsdatoen altid vil være den 1. i en måned. 3.2 Gennemgangen af sager Ankestyrelsen har gennemgået 29 sager om forlængelse af optjeningsperioden efter en af de to nævnte bestemmelser. 21 sager omhandler forlængelse med perioder, hvor borgeren ikke har kunnet arbejde på grund af dokumenteret sygdom, mens 8 sager handler om forlængelse med perioder, hvor borgeren har været under uddannelse m.v.

170 27 I 16 ud af 29 sager havde kommunen truffet afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen i perioden mellem 1. januar 2017 og 1. august I de resterende 13 sager var der ikke truffet en afgørelse om nedsættelse eller bortfald på tidspunktet for indsendelse af sagen til undersøgelsen. For så vidt angår 10 af de sager, hvor der ikke var truffet afgørelse, har vi alene taget stilling til, hvorvidt der var tilstrækkelig dokumentation for den sygdom, der bevirkede forlængelsen af optjeningsperioden. De sidste tre sager omhandler en særlig problemstilling, som vi beskriver nærmere i afsnit Udskydelse på grund af sygdom Er der tilstrækkelig dokumentation for sygdom? Ved gennemgangen af sagerne om udskydelse efter aktivlovens 13 f, stk. 12, nr. 1, har vi set på, om der er tilstrækkelig dokumentation for den sygdom, der har medført udskydelsen. I 21 sager vurderer vi, at der er tilstrækkelig dokumentation for sygdommen. I 1 sag vurderer vi, at der ikke er tilstrækkelig dokumentation for sygdom i hele den periode, som kommunen har udskudt bortfaldsdatoen med. Ankestyrelsens praksis Ankestyrelsen har ikke offentliggjort praksis om 13 f, stk. 12, og således heller ikke om de specifikke dele af bestemmelsen, som er behandlet i denne undersøgelse. Efter Ankestyrelsens administrative praksis er der tale om dokumenteret sygdom, som medfører udskydelse af bortfaldsdatoen efter 13 f, stk. 12, nr. 1, hvis sygefraværet er registreret på borgerens sag, og kommunen har accepteret sygefraværet. Hvis kommunen er i tvivl om, om borgeren er syg, skal kommunen indhente oplysninger om sygdommen, fx fra borgers egen læge. 12 Se Bilag 1 Hjemmel, omfang og metode, for en nærmere beskrivelse af udvælgelsen af sagerne. Se også indkaldelsesbrevene, bilag 2 og 3.

171 28 Vi anser kommunen for (stiltiende) at have accepteret sygefraværet, når: Fraværet er registreret på sagen, fx i jobcenterets journalnotater, og der ikke er oplysninger om, at kommunen har givet borgeren en sanktion efter aktivlovens regler herom. Hvis kommunen har indhentet lægelige oplysninger med henblik på at vurdere, om der er tale om sygdom, og kommunen senere i forløbet har udskudt bortfaldsdatoen på baggrund af den omhandlede sygdom, anser vi også kommunen for at have accepteret sygefraværet. Vi anvender således de samme principper, som er fastslået i Ankestyrelsens principafgørelse Principafgørelsen fastslår, at kommunen efter sanktionsreglerne kun kan tilsidesætte borgerens forklaring om, at udeblivelse fra tilbud skyldes sygdom, hvis der er grundlag for det. Hvis kommunen finder det nødvendigt, kan den indhente udtalelse fra en læge om, hvad borgeren fejlede på udeblivelsestidspunktet, hvor alvorligt det var, og om borgeren var i stand til at møde i det konkrete tilbud på de konkrete dage. Principafgørelsen handler om sanktionsreglerne. Efter Ankestyrelsens opfattelse gælder der tilsvarende principper for administrationen af 13 f, stk. 12, nr. 1. Det betyder, at accepteret sygefravær som udgangspunkt betyder, at optjeningsperioden skal forlænges. Hvis der er grund til tvivl om, hvorvidt der er tale om sygdom, skal kommunen i umiddelbar forlængelse af sygemeldingen tage skridt til at oplyse sagen yderligere, fx ved at bede borgeren om at gå til lægen Sagseksempler I dette afsnit giver vi eksempler på sager, der er indgået i undersøgelsen. Eksemplerne viser, hvornår der er tale om tilstrækkelig dokumentation for sygdom, der medfører forlængelse efter 13 f, stk. 12, nr. 1. Sag nr. 9: Borgeren er en 46-årig kvinde. Hun modtager hjælp som jobparat. Kommunen har senest forlænget perioden i maj 2017 på grund af sygdom. Borgeren oplyser selv, at hun er uarbejdsdygtig på grund af kræft i underlivet. Ifølge statusattest fra hospitalet fra efteråret 2016 er borger behandlet for kondylomer med svære celleforandringer. Der er dog ikke tale om kræft, og borgeren burde være i stand til at arbejde. I forbindelse med den seneste udskydelse af bortfaldsdatoen indhenter kommunen yderligere lægelige oplysninger. Det fremgår heraf, at celleforandringerne er kommet tilbage, og at borgeren er reopereret med laseroperation med 1 uges sygemelding til følge. Herefter skulle sygdommen ikke have indflydelse på hendes arbejdsevne. 13 Kommunen har hjemmel til dette i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) 11, stk. 1, nr. 2.

172 29 Kommunen har registreret sygdom i perioden fra maj til september 2016, september 2016 til marts 2017 og marts 2017 til september Vi vurderer, at der ikke er dokumentation for sygdom i hele den periode, som kommunen har registreret. Vi har lagt særlig vægt på, at der ifølge de lægelige oplysninger ikke er tale om kræft, og at borger ifølge de lægelige oplysninger kun har været sygemeldt i 1 uge efter den seneste operation. Sag nr. 201: Borgeren er en 54-årig kvinde. Hun modtager hjælp som aktivitetsparat. Kommunen har forlænget optjeningsperioden på grund af sygdom. Kommunen har indhentet dokumentation i form af tro- og loveerklæringer for sygeperioderne, som er udfyldt og underskrevet af borgeren. Det fremgår af erklæringerne, at borger bl.a. har haft lungebetændelse. Vi vurderer, at der er tilstrækkelig dokumentation for sygdommen. 3.4 Er forlængelsen sket korrekt? For så vidt angår de 16 sager, hvor kommunen har truffet en afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen, har vi også set på, om forlængelsen af optjeningsperioden er sket korrekt. I de resterende 13 sager, som handler om forlængelse af perioden, var der på indsendelsestidspunktet endnu ikke truffet afgørelse i sagen, og vi har derfor ikke kunnet tage stilling til, hvorvidt forlængelsen var sket korrekt. I 9 sager er forlængelsen af optjeningsperioden ikke sket korrekt. I 6 sager er forlængelsen sket korrekt, og i 1 sag kunne det ikke vurderes, om forlængelsen var korrekt eller ej. Det er en forudsætning for, at vi vurderer, at forlængelsen er korrekt, at: Kommunen har forlænget perioden på 12 kalendermåneder med det korrekte antal dage, og at Kommunen har beregnet en ny bortfaldsdato, som er korrekt set i forhold til forlængelsen af perioden.

173 30 Ankestyrelsens praksis Ankestyrelsen havde på tidspunktet for afslutning af denne undersøgelse ikke offentliggjort praksis om, hvordan kommunen skal foretage forlængelsen af perioden på 12 kalendermåneder efter 13 f, stk. 12. Ankestyrelsen har efter afslutningen af denne undersøgelse offentliggjort principafgørelse 33-18, som omhandler beregning af forlængelsen efter 13 f, stk. 12. Forlængelsen skal foretages med de perioder, hvor borgeren er omfattet af en forlængelsesgrund dvs. ikke har kunnet arbejde på grund af dokumenteret sygdom, eller har været under ordinær uddannelse m.v Særlig problemstilling om forlængelse og for sen varsling Når kommunen skal forlænge en borgers optjeningsperiode, skal kommunen være opmærksom på, om den har varslet borgeren rettidigt. Efter varslingsbekendtgørelsens 4, stk. 2, skal kommunen sende et varslingsbrev om 225-timersreglen og dens konsekvenser til borgeren senest 6 måneder før bortfaldsdatoen. Hvis fristen ikke overholdes, kan hjælpen først nedsættes eller bortfalde, når der er gået 6 måneder fra det tidspunkt, hvor varslingsbrevet rent faktisk er sendt, jf. bekendtgørelsens 7. Det er altså en forudsætning for, at hjælpen kan nedsættes eller bortfalde på bortfaldsdatoen, at varslingsfristen på 6 måneder er overholdt. Hvis kommunen har varslet for sent, skal optjeningsperioden derfor først forlænges med det antal dage, som er gået fra den dag, hvor varslingsbrevet burde være sendt. Den dato, som perioden herefter er forlænget til, skal kommunen bruge som udgangspunkt for yderligere forlængelser efter 13 f, stk. 12, og således som grundlag for beregning af borgerens nye bortfaldsdato Eksempler på sager, hvor forlængelsen er sket korrekt I det følgende giver vi eksempler på sager, som er indgået i undersøgelsen. Sagseksemplerne er delt op i sager, hvor der er sket korrekt forlængelse, og sager, hvor forlængelsen ikke er sket korrekt. Sag nr. 65: Borgeren er en 35-årig mand. Han er ugift og modtager hjælp som jobparat. Borgerens oprindelige bortfaldsdato er den 1. oktober Kommunen har forlænget perioden med 115 dage efter 13 f, stk. 12, nr. 6, og har udskudt bortfaldsdatoen til den 1. februar Det fremgår af sagen, at borgeren har deltaget i et uddannelsesforløb i alt 115 dage fra juni til september 2016, hvor han tager kørekort til lastbil. Uddannelsen er givet som tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven. I den efterfølgende periode har borgeren deltaget i ekstra køretimer og køreprøver. Kommunen har oplyst, at udskydelsen med 115 dage skyldes, at det intensive skoleforløb har varet 115 dage, og at borgeren i

174 31 denne periode var fritaget fra at stå til rådighed. Borgeren har stået til rådighed sideløbende med, at han tog de efterfølgende ekstra køretimer og -prøver. Vi vurderer, at kommunen har foretaget forlængelsen korrekt, og at bortfaldsdatoen er udskudt korrekt til den 1. februar Der lægges 115 dage til den oprindelige bortfaldsdato, som er den 1. oktober Dette giver datoen 23. januar 2017 (beregningsdatoen). Kommunen kan nedsætte hjælpen fra den 1. i måneden efter, dvs. den 1. februar Sag nr. 62: Borgeren er en 32-årig kvinde. Hun er ugift og modtager hjælp som jobparat. Hendes oprindelige bortfaldsdato er beregnet til den 1. april Det fremgår af kommunens afgørelse, at borgeren har haft i alt 10 sygedage, som falder i månederne april, juni, september, oktober og november 2016 samt marts og april Det fremgår af sagen, at der blandt andet er tale om sygdom i form af henholdsvis influenza, halsbetændelse, kvalme/opkast og feber. Kommunen har ikke forlangt lægelig dokumentation. Kommunen har beregnet en ny bortfaldsdato, som er den 1. maj Kommunen træffer i april afgørelse om nedsættelse af hjælpen pr. 1. maj Vi vurderer, at kommunen har forlænget perioden korrekt. Der er tale om enkelte sygedage, som ligger i forskellige måneder. Optjeningsperioden skal forlænges med 10 dage fra den 1. april 2017, dvs. til den 11. april 2017 (beregningsdatoen). Den nye bortfaldsdato er den 1. i måneden efter, dvs. den 1. maj Sag nr. 171: Borgeren er en 32-årig kvinde. Hun er ugift og modtager hjælp som jobparat. Det fremgår af hendes Min Plan, at hun deltager i grundforløbet på social- og sundhedsuddannelsen i perioden 15. august 2016 til 31. december Hun er oprindeligt varslet den 8. juli 2016 om nedsættelse pr. 1. november Hendes oprindelige bortfaldsdato er den 1. oktober Kommunen forlænger optjeningsperioden med 139 dage på grund af uddannelse og træffer afgørelse om nedsættelse af hjælpen pr. 1. marts Vi vurderer, at kommunen har forlænget perioden korrekt. Vi har i den forbindelse lagt til grund, at den afgørelse, som kommunen har sendt til borger i november 2016, ikke har fået virkning. Det skyldes, at kommunen i umiddelbar forlængelse af at have sendt afgørelsen har meddelt borgeren, at bortfaldsdatoen er udskudt. Borgeren har været under uddannelse i 139 dage i alt. Varslingsbrevet er sendt 8 dage for sent i forhold til den oprindelige bortfaldsdato, som er 1. oktober Beregningsdatoen er derfor den 9. oktober Hertil lægges de 139 dage, som er forlængelse efter 13 f, stk. 12, nr. 6. Dette betyder, at optjeningsperioden forlænges til den 25. februar Den nye bortfaldsdato er derfor korrekt beregnet til den 1. marts Eksempler på sager, hvor forlængelsen ikke er sket korrekt

175 32 Sag nr. 149: Borgeren er en 32-årig kvinde. Hun er ugift og modtager hjælp som jobparat. Hendes oprindelige bortfaldsdato er den 1. oktober Kommunen har forlænget perioden tre gange med i alt 5 måneder og beregnet en ny bortfaldsdato, som er den 1. marts Det fremgår af partshøringsbrevet og afgørelsen, at der har været sygdom i 62 dage fra juli til september 2016, 26 dage fra september til oktober 2016 og 15 dage i december I alt har der således været 103 sygedage i perioden. Kommunen har indhentet en statusattest, der dækker sygefraværet i september og oktober Heraf fremgår det, at borger er sygemeldt på grund af mistanke om depression/burnout syndrome. De øvrige sygeperioder fremgår af jobcenterets notater i sagen og af fremmødelister fra tilbud. Kommunen har ikke sanktioneret borgeren for sygefraværsdage, som ikke er dækket af statusattesten, og dagene er talt med ved beregningen af bortfaldsdatoen. Vi vurderer, at det forlængelsen af optjeningsperioden er ikke er foretaget korrekt. Kommunen har forlænget perioden med 1 måned for meget. Forlængelsen skal beregnes ud fra bortfaldsdatoen, dvs. den 1. oktober I perioden fra den 1. april 2016 til den 17. august 2016, hvor kommunen forlænger perioden første gang, har borgeren haft 49 sygedage. Perioden skal forlænges frem til den 19. november 2016 (beregningsdatoen). Da kommunen anden gang opgør borgerens sygefravær, har borgeren igen haft 49 sygedage. Disse sygedage skal lægges til beregningsdatoen og bevirker dermed forlængelse af perioden frem til den 7. januar Da kommunen tredje gang opgør borgerens sygefravær, har hun haft 20 sygedage, som skal lægges til datoen 7. januar Det bevirker en forlængelse til den 27. januar Bortfaldsdatoen er den 1. i måneden efter, dvs. den 1. februar Sag nr. 108: Borgeren er en 28-årig mand. Han er ugift og modtager hjælp som aktivitetsparat. Hans oprindelige bortfaldsdato er den 1. april Kommunen har noteret en forlængelse af optjeningsperioden på grund af uddannelse i januar og februar Borgeren har i denne periode været fritaget fra rådighed for at deltage i kørekortsundervisning. Kommunen meddeler ikke borgeren en ny bortfaldsdato, men træffer afgørelse om nedsættelse af hjælpen pr. 1. april Vi vurderer, at kommunen ikke har forlænget optjeningsperioden. Vi har lagt vægt på, at det fremgår af sagen, at borgeren deltager i en uddannelse i perioden 9. januar til 12. februar 2017, som er omfattet af 13 f, stk. 12, nr. 6, og at kommunen har noteret, at der skal ske udskydelse af bortfaldsdatoen. Kommunen har dog alligevel truffet afgørelse om nedsættelse fra den oprindelige bortfaldsdato. Sag nr. 216: Borgeren er en 52-årig mand. Han er ugift og modtager hjælp som jobparat. Han varsles den 10. november 2016 om nedsættelse af hjælpen pr. 1. juni Kommunen partshører ham den 10. april Det fremgår af partshøringen, at

176 33 borgeren har haft sygdom i 35 dage i juni og juli 2016 og 25 dage i september 2016, i alt 60 dage. Det fremgår imidlertid af kommunens journalnotater, at borgeren har haft i alt 94 sygedage i perioden på 12 kalendermåneder. Det fremgår blandt andet, at borgeren har været i medicinsk behandling, og at han har været indlagt. Vi vurderer, at forlængelsen ikke er sket korrekt. Kommunen burde have forlænget perioden med 94 sygedage, idet der er tale om sygdom, som kommunen har accepteret. De 94 dage skal lægges til den oprindelige bortfaldsdato som er den 1. juni Det bevirker forlængelse til den 2. september Bortfaldsdatoen burde derfor være beregnet til 1. oktober Sondring mellem forlængelse på grund af sygdom og forlængelse på grund af begrænset arbejdsevne I tre sager, hvor borgeren er undtaget fra 225-timersreglen efter 13 f, stk. 9, har kommunen forlænget perioden efter 13 f, stk. 12, nr. 1. Det er korrekt, at optjeningsperioden skal forlænges, når en borger er undtaget fra 225- timersreglen. Efter 13 f, stk. 12, nr. 5, skal perioden på 12 kalendermåneder forlænges med de perioder, hvor borgerens arbejdsevne har været så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Det fremgår af vejledningen om 225-timersreglen, at der ved spørgsmålet om, hvilke personer der er omfattet af 13 f, stk. 12, nr. 5, skal anvendes den samme afgrænsning som ved 13 f, stk Det betyder, at personer, som er omfattet af 13 f, stk. 9, også er omfattet af 13 f, stk. 12, nr. 5. Derfor skal optjeningsperioden for personer, der er undtaget fra 225- timersreglen, udskydes efter 13 f, stk. 12, nr. 5. Nedenfor giver vi et eksempel på en sag, hvor kommunen har forlænget optjeningsperioden efter 13 f, stk. 12, nr. 1, og hvor borgeren var undtaget fra 225- timersreglen. Sag nr. 46: Borgeren er en 43-årig kvinde. Hun er ugift og modtager hjælp som aktivitetsparat. Kommunen har ikke truffet afgørelse om nedsættelse af hjælpen. Det fremgår af sagen, at borgeren lider af stress, angst og depression. Kommunen meddeler hende i september 2016, at hun ikke er omfattet af 225-timersreglen. I afgørelsen om bevilling af hjælp til forsørgelse fremgår det også, at hun ikke er omfattet 14 Vejledning om 225-timersreglen, pkt. 3.1.

177 34 af rådighedskravet. Borgeren er herefter løbende undtaget fra 225-timersreglen frem til maj 2017, hvor det fremgår af et samtalenotat, at kommunen finder, at borgeren er fritaget for at opfylde kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, da hun ikke vurderes i stand til at indtræde på det ordinære arbejdsmarked på grund af fysiske og psykiske problemer. Kommunen sender i juli 2017 et udskydelsesbrev, hvor det fremgår, at bortfaldsdatoen er udskudt til den 1. april Grunden til udskydelsen fremgår ikke af brevet. Vi vurderer, at det er korrekt, at optjeningsperioden skal forlænges. Begrundelsen herfor er, at kommunen har vurderet, at borgeren er undtaget efter 13 f, stk. 9, på grund af en begrænset arbejdsevne. Det er således ikke korrekt, når kommunen forlænget optjeningsperioden efter 13 f, stk. 12, nr. 1. Der er ikke oplysninger om, at borgeren i løbet af de 12 kalendermåneder har haft sygdom, som er omfattet af 13 f, stk. 12, nr. 1. Hjemlen til at forlænge optjeningsperioden for personer, der er undtaget fra 225-timersreglen, er 13 f, stk. 12, nr Sammenfatning og anbefalinger I de sager, der omhandler forlængelse på grund af sygdom, er der i alle sager på nær 1 sag tilstrækkelig dokumentation for sygdom. I 9 ud af 16 sager, svarende til 56 procent, vurderer vi, at forlængelsen af optjeningsperioden ikke er sket korrekt. Der er både eksempler på, at perioden er forlænget for meget og for lidt, og at perioden slet ikke er blevet forlænget. På den baggrund anbefaler vi, at kommunerne løbende følger op på, om borgeren har haft perioder med sygdom m.v., som optjeningsperioden skal forlænges med. Vi anbefaler også, at kommunerne er opmærksomme på at forlænge optjeningsperioden med antallet af dage, hvor borgeren er omfattet af en forlængelsesgrund efter aktivlovens 13 f, stk. 12. I den forbindelse skal kommunerne desuden være opmærksomme på, om fristen for varsling er overholdt. Vi anbefaler desuden, at kommunerne er opmærksomme på at anvende den korrekte hjemmel for forlængelse afhængig af, hvilke forlængelsesgrunde borgeren har været omfattet af. Det gælder også i sager, hvor kommunen vurderer, at borgeren er undtaget fra 225-timersreglen. Her skal optjeningsperioden forlænges efter 13 f, stk. 12, nr. 5. Ankestyrelsen anbefaler endelig, at kommunerne er opmærksomme på forskellen mellem perioder med sygdom, der medfører forlængelse efter 13 f, stk. 12, nr. 1, og perioder med begrænset arbejdsevne, der medfører forlængelse efter 13 f, stk. 12, nr. 5.

178 35 4 Ordinært og ustøttet arbejde Begrebet ordinært og ustøttet arbejde Det arbejde, som tæller med i opgørelsen af timer, skal være ordinært og ustøttet, jf. aktivlovens 13 f, stk. 1, nr. 2, stk. 3, nr. 2 og stk. 6, nr. 2. Det betyder, at opgørelsen af arbejdskravet skal være baseret på opgjorte løntimer i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, som er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på sædvanlige løn- og arbejdsvilkår. I lovforslaget henvises der desuden til reglerne på arbejdsløshedsforsikringens område. 15 Det fremgår af vejledningen om 225-timersreglen, at loven ikke indeholder et krav om mindsteløn, men at løn- og ansættelsesvilkår kan være så usædvanlige, at kommunen ud fra en omgåelsesbetragtning må nå frem til, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at der er tale om ordinært, ustøttet arbejde. 16 Arbejde i løntilskudsjob, som led i jobrotation eller i lønnet praktik under en uddannelse tæller ikke med i opgørelsen af timer. 17 Selvstændig virksomhed kan medregnes i opgørelsen af timer efter de nærmere regler i aktivlovens 13 f, stk. 16. Begrebet ordinært og ustøttet arbejde i 225-timersreglen har en nær sammenhæng med de regler, der gælder for opgørelse af beskæftigelseskravet på arbejdsløshedsforsikringens område. Her gælder, at hvis arbejdet ikke er omfattet af en overenskomst, skal der sammenlignes med overenskomst for beskæftigelse af tilsvarende eller sammenlignelig karakter. Det er ikke et krav, at der skal være fuldstændig overensstemmelse mellem overenskomster på sammenlignelige områder og de vilkår, der er fastsat for det pågældende arbejde Kort om opgørelse af arbejdskravet Opgørelsen af 225 timers arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder sker for hver person for sig. Kravet kan opfyldes ved at lægge arbejdstimer fra flere beskæftigelsesperioder sammen. 19 Hvis der er tale om arbejde uden en fast arbejdstid, skal kommunen benytte omregningsfaktoren i aktivlovens 13 f, stk. 15, for at finde frem til antallet af timer, som skal tælles med. 15 Lovforslag L113, folketingsåret 2015/2016, Almindelige bemærkninger, pkt Vejledning om 225-timersreglen, pkt Ibid. 18 Vejledning om beskæftigelseskrav for lønmodtagere og dagpengeperiode, nr. 26 af 27. april 2011, bemærkningerne til 2 19 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering: Startvejledning om Jobreform fase 1 Kontanthjælpsloft, 225-timersregel, ferie, pkt. 3.3.

179 Gennemgangen af sager Ankestyrelsen har gennemgået 10 sager, som handler om vurderingen af, hvorvidt der er tale om ordinært og ustøttet arbejde, som tæller med i opgørelsen af de 225 timers arbejde efter aktivlovens 13 f, stk. 1, stk. 3 og stk. 6. Hvornår er der tale om ordinært, ustøttet arbejde? Det er en forudsætning for, at vi måler kommunens vurdering som korrekt, at: Arbejdstimerne er dokumenteret, fx ved lønsedler, ansættelseskontrakter eller udskrift fra indkomstregisteret (eindkomst) Lønnen svarer til det overenskomstmæssige niveau eller ligger meget tæt på overenskomstens niveau Der ikke er oplysninger i sagen, som giver anledning til tvivl om arbejdets karakter. Vi anser kommunen for at have vurderet, at der er tale om ordinært og ustøttet arbejde, når: Kommunen har truffet en afgørelse om genoptjening af retten til fuld hjælp efter aktivlovens 13 f, stk. 14, efter at hjælpen har været nedsat eller bortfaldet, eller der ikke er truffet en afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen. I sidstnævnte tilfælde har vi lagt til grund, at borgeren løbende opfylder arbejdskravet Ankestyrelsens praksis Ankestyrelsen har ikke offentliggjort praksis om vurderingen af, hvorvidt der er tale om ordinært og ustøttet arbejde. Ankestyrelsen har dog behandlet klagesager, hvor omgåelsesbetragtningen har været relevant. Efter Ankestyrelsens praksis er det afgørende for, at arbejde kan anses for ordinært og ustøttet, at det er udført på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Er ansættelsesforholdet ikke omfattet af en overenskomst, skal løn og arbejdsvilkår sammenlignes med en overenskomst, som gælder for arbejde, der er sammenligneligt

180 37 med det arbejde, borgeren har udført. Hvis den løn, borgeren har fået, er væsentligt lavere end overenskomstens niveau, vil arbejdet allerede derfor ikke tælle med i opgørelsen af timer. Også andre vilkår end løn har betydning. Det kan fx indgå i vurderingen, om den aftalte arbejdstid ligger over overenskomstens arbejdstidsregler. Lang arbejdstid i sammenhæng med en i forhold til overenskomstniveauet lav løn indikerer, at arbejdet ikke kan anses for ordinært og ustøttet. Omgåelsesbetragtning og oplysning af sagen Omgåelsesbetragtningen og dermed den nærmere undersøgelse af arbejdets karakter er kun relevant, hvis der konkret er grund til tvivl om, om det arbejde, borgeren har, er ordinært og ustøttet. Det er Ankestyrelsens opfattelse, at der ikke med 225-timersreglen er pålagt kommunerne en generel pligt til at indhente oplysninger til belysning af, om arbejde er ordinært og ustøttet. Det følger dog af det almindelige forvaltningsretlige officialprincip og af retssikkerhedslovens 10, 20 at hvis kommunen bliver opmærksom på faktiske oplysninger, som giver anledning til tvivl om, hvorvidt der er tale om ordinært og ustøttet arbejde, skal kommunen undersøge arbejdet yderligere Sagseksempler De 10 sager, som vi har gennemgået, er karakteriseret ved, at kommunerne ikke ses at have været i tvivl om, hvorvidt der i de konkrete sager er tale om, at borgeren har ordinært og ustøttet arbejde. Det er derfor gennemgående, at kommunerne i flere af sagerne ikke har foretaget en egentlig vurdering eller nærmere undersøgelse af arbejdstimerne. Sag nr. 160: Borgeren er en 56-årig kvinde. Hun er ugift og modtager hjælp som jobparat. Kommunen har ikke truffet afgørelse i sagen. Det må derfor lægges til grund, at kommunen anser borgerens arbejde for at tælle med i opgørelsen af arbejdskravet. Borgeren arbejder som stuepige på et hotel. Hun er afløser uden et fast timetal. Hun arbejder med rengøring. Lønnen er præstationsløn på 133 kr. i timen. For arbejde, som ikke indgår i præstationsløn, er lønnen 122 kr. i timen. Der foreligger både lønsedler, ansættelseskontrakt og udskrifter fra indkomstregistret i sagen. Vi vurderer, at der er tale om ordinært og ustøttet arbejde, og at kommunens vurdering derfor er korrekt. Der er ikke oplysninger i sagen, som giver anledning til tvivl om arbejdet. 20 Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, nr. 453 af 10. juni 1997, jf. lovbekendtgørelse nr af 13. september 2017

181 38 Sag nr. 167: Borgeren er en 59-årig mand. Han er ugift og modtager hjælp som jobparat. Han har i en periode været i virksomhedspraktik på en bodega, hvor han efterfølgende får ordinært arbejde. Det fremgår af borgerens lønsedler, at han arbejder mellem 40 og 60 timer om måneden. I september og oktober 2016 har han fået 115 kr. i timen. Fra november 2016 får borgeren 125 kr. i timen. Borgeren opfylder løbende 225- timersreglen. Vi vurderer, at der er tale om ordinært og ustøttet arbejde, og at kommunens vurdering derfor er korrekt. Borgerens timeløn på 115 kr. i timen i de første to måneder ligger under overenskomstens niveau på restaurationsområdet. Timelønnen på 125 kr. i timen er på niveau med overenskomsten. Der er ikke oplysninger i sagen, som i øvrigt giver anledning til tvivl om arbejdet. Sag nr. 51: Borgeren er en 46-årig kvinde. Hun er gift og modtager integrationsydelse. Hun har i perioden 1. oktober 2016 til 28. februar 2017 optjent 229 arbejdstimer som køkkenmedhjælper med en timeløn på 125 kr., svarende til almindelige vilkår inden for restaurationsbranchen. Timerne er dokumenteret ved ansættelseskontrakt og lønsedler. Vi vurderer, at der er tale om ordinært og ustøttet arbejde, og at kommunens vurdering derfor er korrekt. Der er ikke oplysninger i sagen, som giver anledning til tvivl om arbejdet Sager der er udgået af undersøgelsen To sager om ordinært og ustøttet arbejde er udgået af undersøgelsen, fordi vi har vurderet, at borgeren har klaget over kommunens afgørelse i en henvendelse til kommunen. Sag nr. 60: Kommunen har truffet afgørelse om bortfald af hjælpen. Kommunen begrunder afgørelsen med, at borgeren ikke har optjent tilstrækkeligt med timer til at opfylde kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde. Det fremgår af afgørelsen at borgeren har optjent knapt 86 timer. Borgeren henvender sig til kommunen og oplyser, at hun har optjent mere end 225 timer. På tidspunktet for afslutningen af sagsgennemgangen havde kommunen ikke sendt klagen til Ankestyrelsen. Sag nr. 61: Kommunen har truffet afgørelse om nedsættelse af hjælpen. Kommunen begrunder afgørelsen med, at borgeren ikke har optjent arbejdstimer. Kommunen modtager et brev fra borger om, at han sender lønsedler, der beviser, at han har arbejdet. Kommunen oplyser borgeren om, at timerne ikke tæller med, da der er tale om jobrotation. På tidspunktet for afslutningen af sagsgennemgangen havde kommunen ikke sendt klagen til Ankestyrelsen.

182 Sammenfatning og anbefalinger I de 10 sager om ordinært og ustøttet arbejde, som Ankestyrelsen har gennemgået i denne undersøgelse, har kommunerne ikke været i tvivl om, hvorvidt arbejdet var ordinært og ustøttet. Ankestyrelsen er enig med kommunerne i, at der i disse 10 konkrete sager ikke har været anledning til tvivl om, at der var tale om ordinært og ustøttet arbejde. Vi har til brug for undersøgelsen ikke modtaget sager, hvor kommunen har truffet afgørelse på baggrund af omgåelsesbetragtningen. Vi anbefaler, at kommunerne er opmærksomme på at undersøge arbejdet nærmere i de sager, hvor der er begrundet tvivl om, hvorvidt arbejdet er ordinært og ustøttet. Når der ikke er oplysninger i sagen, der giver anledning til tvivl om, hvorvidt det arbejde, borgeren har udført, er ordinært og ustøttet, er der ikke grund til at indhente oplysninger om arbejdet ud over de oplysninger, som kommunen skal bruge til fx at fradrage lønindtægter i borgerens hjælp. I den slags sager kan kommunen efter Ankestyrelsens opfattelse blot konstatere, om borgeren opfylder 225-timersreglen.

183 40 5 Regler og praksis Reglerne om det skærpede rådighedskrav 225-timersreglen i aktivlovens 13 f, 13 g og 26, stk. 5-11, trådte i kraft den 1. april Reglerne fik virkning fra den 1. oktober I perioden fra den 1. oktober 2016 til den 31. marts 2017 blev der dog kun stillet krav om 113 timers arbejde inden for de seneste 6 kalendermåneder. 21 Formålet med 225-timersreglen er at styrke incitamentet for personer, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, til at søge ordinært og ustøttet arbejde og bringe sig ud af offentlig forsørgelse. 22 Hvis en borger har modtaget kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse i en periode på sammenlagt 1 år inden for 3 år, skal borgeren kunne dokumentere sammenlagt 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Hvis hjælpsmodtageren ikke kan dokumentere mindst 225 arbejdstimer inden for de seneste 12 kalendermåneder, anses vedkommende for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. 13 f, stk. 1, stk. 3 eller stk. 6. Det har konsekvens for ydelsen, som kan blive nedsat eller bortfalde helt. Efter aktivlovens 13 f, stk. 9, er personer, hvis arbejdsevne er så begrænset, at de ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, undtaget fra 225-timersreglen. Når hjælpen til en ægtefælle eller en ugift person er nedsat eller bortfaldet, kan vedkommende efter aktivlovens 13 f, stk. 14, først opnå ret til fuld hjælp igen, når vedkommende har optjent 225 timers ordinært og ustøttet arbejde. Alle timerne skal ligge efter bortfaldsdatoen, som er det tidspunkt, hvor hjælpen er blevet nedsat eller bortfaldet. 5.1 Hvem er omfattet af 225-timersreglen? Som udgangspunkt er alle personer, der har modtaget uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse i sammenlagt 1 år inden for 3 år, omfattet af 225-timersreglen. Der gælder dog en række undtagelser. Ugifte personer, der modtager integrationsydelse, er ikke omfattet af 225-timersreglen. Heller ikke ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller modtager integrationsydelse, og hvor en eller begge ægtefæller har forsørgelsespligt over for et barn, hvortil der ikke er opnået ret til fuld børne- og ungeydelse, er omfattet af reglen. Ugifte personer, der modtager uddannelseshjælp på SU-niveau, er som udgangspunkt omfattet af 225-timersreglen. Efter aktivlovens 13 g, stk. 1, nr. 2, har manglende opfyldelse af reglen dog ikke konsekvens for disse personers hjælp. 21 Jf. lov nr. 296 af 22. marts , stk Jf. lovforslag L 113, 2015/2016, pkt

184 41 Det er forudsat i lovens forarbejder, at en række personer er undtaget efter aktivlovens 13 f, stk. 9. Dette gælder dels personer, hvis arbejdsevne er så begrænset, at kommunen skønner, at de ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. Det gælder også personer, som modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, og hvor kommunen sammen med borgeren er påbegyndt udfyldelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del med henblik på forelæggelse for rehabiliteringsteamet. Endelig forudsættes det at personer, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp under forrevalidering eller revalidering, også er undtaget Varsling og vejledning I tilknytning til 225-timersreglen er der fastsat regler om kommunernes pligt til varsling og vejledning af personer, hvis hjælp kan bortfalde eller blive nedsat på grund af 225- timersreglen. 24 Efter bekendtgørelsens 4 skal kommunen senest 6 måneder før borgerens overgangsdato beregne en bortfaldsdato. Bortfaldsdatoen er det tidspunkt, hvor hjælpen til borgeren bortfalder eller nedsættes, fordi borgeren ikke opfylder 225-timersreglen, jf. bekendtgørelsens 3. Efter 4, stk. 2 og 3, har kommunen pligt til at sende et varslingsbrev til borgeren senest 6 måneder før bortfaldsdatoen. 25 I varslingsbrevet skal kommunen vejlede borgeren om reglerne og om den konsekvens, det får for hjælpen, hvis borgeren ikke opfylder arbejdskravet. Varslingsbrevet skal desuden indeholde en vejledning om mulighederne for at søge arbejde på Jobnet.dk eller på andre måder, der er sædvanlige inden for de arbejdsområder, som det er relevant for personen at søge arbejde inden for. Hvis kommunen ikke har overholdt 6-månedersfristen for varsling, kan hjælpen tidligst blive nedsat eller bortfalde, når der er gået 6 måneder, fra varslingsbrevet er sendt, jf. bekendtgørelsens Forlængelse af optjeningsperioden Perioden på 12 kalendermåneder, hvor borgeren skal optjene 225 timer, skal forlænges, hvis borgeren er i en situation, som er omfattet af aktivlovens 13 f, stk. 12, nr Det betyder, at optjeningsperioden skal forlænges med de perioder, hvor borgeren fx har haft dokumenteret sygdom omfattet af 13 f, stk. 12, nr. 1, eller deltaget i en uddannelse, som er omfattet af 13 f, stk. 12, nr. 6. Perioder, hvor borgeren har været undtaget efter 13 f, stk. 9, medfører udskydelse af bortfaldsdatoen efter 13 f, stk. 12, nr Jf. Vejledning om 225-timersreglen, nr af 20. december 2016, pkt. 2. Se også lovforslag L 113, 2015/2016, pkt Reglerne fremgår af Bekendtgørelse om kommunernes pligt til varsling, vejledning m.v. af modtagere af integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, hvis hjælp kan bortfalde eller blive nedsat som følge af 225-timersreglen, nr. 310 af 30. marts 2016 (varslingsbekendtgørelsen), Beskæftigelsesministeriet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) 25 I overgangsperioden fra den 1. oktober 2016 til den 31. marts 2017, hvor arbejdskravet var 113 timer inden for 6 kalendermåneder, var varslingsfristen tilsvarende halveret til senest 3 måneder forud for bortfaldsdatoen, jf. bekendtgørelse nr. 310 af 30. marts 2016 (varslingsbekendtgørelsen) 9, stk. 2.

185 42 Hvis optjeningsperioden skal forlænges, betyder det samtidig, at bortfaldsdatoen skal udskydes. Når den beregnede bortfaldsdato nærmer sig for en borger, skal kommunen efter bekendtgørelsens 6, stk. 1, undersøge, om der er kommet oplysninger om ordinært og ustøttet arbejde, eller om sygdom eller andet, der kan begrunde en udskydelse af bortfaldsdatoen efter aktivlovens 13 f, stk. 12. Hvis dette ikke er tilfældet, skal kommunen ifølge bekendtgørelsens 6, stk. 2, senest 1 måned før bortfaldsdatoen partshøre borgeren om, at kommunen agter at træffe afgørelse om bortfald eller nedsættelse af hjælpen. Borgeren skal i den forbindelse opfordres til at komme med oplysninger om forhold, der kan begrunde en udskydelse af bortfaldsdatoen, og som ikke fremgår af sagen. Hvis der er grundlag for udskydelse af bortfaldsdatoen efter reglerne i aktivlovens 13 f, stk. 12, skal kommunen efter bekendtgørelsens 6, stk. 2, skriftligt orientere borgeren herom og samtidig oplyse en ny bortfaldsdato. Kan der ikke beregnes en ny bortfaldsdato fx fordi borgeren stadig er sygemeldt skal kommunen, når det er muligt, beregne en ny bortfaldsdato og skriftligt orientere borgeren om datoen. 5.4 Konsekvenser ved manglende opfyldelse af 225- timersreglen Konsekvens for ægtefæller Hvis hjælpen til begge ægtefæller beregnes på baggrund af de høje satser i 25, stk. 2, nr. 1 eller 2, 26 bortfalder hjælpen til den af ægtefællerne, der ikke opfylder 225- timersreglen, jf. aktivlovens 26, stk. 5. Hvis ingen af ægtefællerne opfylder kravet, beregnes der efter aktivlovens 26, stk. 6, fortsat hjælp til den af ægtefællerne, som kommunen vurderer, er tættest på arbejdsmarkedet. Hvis hjælpen til ægtefællerne beregnes efter andre satser end de høje satser i 25, stk. 2, nr. 1 og 2, reduceres hjælpen til den ægtefælle, der ikke opfylder arbejdskravet, således at ægtefællerne til sammen modtager et beløb svarende til én høj sats pr. måned. Nedsættelsen sker hos den ægtefælle, der ikke opfylder 225-timersreglen, jf. aktivlovens 26, stk. 7, og størrelsen af hjælpen er afhængig af, om der er forsørgerpligt eller ej. En ægtefælle, som ikke opfylder arbejdskravet, og som er gift med en person, der modtager en anden offentlig forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne børn efter dagtilbudsloven, får nedsat hjælpen efter de regler, der gælder for ugifte personer, jf. aktivlovens 13 f, stk Satserne efter 25, stk. 2, nr. 1 og 2 er i 2017 brutto kr. pr måned for forsørgere og brutto kr. for ikkeforsørgere som er fyldt 30 år. Se Vejledning om satser 2017, nr af 19. september 2017.

186 Konsekvens for ugifte Ugifte personer, der får beregnet hjælp på baggrund af en høj sats, får nedsat hjælpen med kr. (2017-niveau) om måneden. Ugifte personer, hvis hjælp beregnes på baggrund af en lavere sats, får hjælpen nedsat med 508 kr. (2017-niveau) om måneden. 27 Reglerne om nedsættelse af hjælpen fremgår af aktivlovens 13 g. For ugifte uddannelseshjælpsmodtagere, der modtager en lav sats efter aktivlovens 23, stk. 1, nr. 1, 2 og 6-9, nedsættes hjælpen dog ikke, jf. 13 g, stk. 1, nr Principafgørelser om 225-timersreglen Ankestyrelsen har offentliggjort tre principafgørelser om 225-timersreglen, siden reglen trådte i kraft. Principafgørelse 6-17 handler om undtagelsesbestemmelsen i 13 f, stk. 9. Principafgørelsen fastslår blandt andet, at det er borgerens effektive arbejdsevne, der er afgørende for, hvordan kommunen skal foretage vurderingen af borgerens aktuelle arbejdsevne efter 13 f, stk. 9. Hvis de skånehensyn, der skal tages til borgeren, er så omfattende, at de ikke kan tilgodeses på det ordinære arbejdsmarked, er borgeren omfattet af undtagelsen. Principafgørelse handler om kommunens vejledningspligt og om samspillet mellem afklarende tilbud og 225-timersreglen. Principafgørelsen fastslår, at et afklarende tilbud skal tilpasses således, at en borger, der har påtaget sig et ordinært arbejde med henblik på at opfylde 225-timersreglen, kan varetage dette arbejde først, og først derefter skulle bruge sin eventuelle resterende arbejdsevne i et tilbud. Principafgørelsen fastslår også, at kommunens manglende vejledning herom ud fra en konkret vurdering kan betyde, at kommunens afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen er ugyldig. Ankestyrelsen har i juni 2018 offentliggjort principafgørelse 33-18, som handler om, hvordan kommunen skal beregne forlængelsen af optjeningsperioden og udskyde bortfaldsdatoen, når der har været flere forlængelsesperioder. Principafgørelsen fastslår, perioderne, hvor borgeren fx har været syg, skal lægges sammen, og de 12 måneder forlænges med det samlede antal dage. Flere forlængelser vil derfor kun medføre en yderligere udskydelse af bortfaldsdatoen, hvis perioderne sammenlagt overstiger 1 måned. 27 Jf. Vejledning om satser m.v. 2017, nr af 19. september Beløbet reguleres årligt.

187 timersreglen Bilag 1 Hjemmel, omfang og metode 1.1 Generelt om praksisundersøgelsen Lovgivningsmæssigt grundlag Ankestyrelsen har pligt til på landsplan at koordinere, at afgørelser, som kan indbringes for Ankestyrelsen, træffes i overensstemmelse med lovgivningen og praksis. BILAG Lovgrundlaget fremgår af kapitel i 11 i lovbekendtgørelse nr af 23. november 2016 om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven), og og 45-46, i Social- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr af 18. november 2016 om retssikkerhed og administration på det sociale område. Praksisundersøgelser er et af de redskaber, som Ankestyrelsen benytter til at belyse, om myndighedernes afgørelser er i overensstemmelse med lovgivningen, og for at sikre ensartethed og ligebehandling på landsplan. I de tilfælde, hvor undersøgelserne afdækker fejl og mangler i sagsbehandlingen, giver praksisundersøgelser Ankestyrelsen et grundlag for at målrette den fremadrettede vejledning. Praksisundersøgelsen skal behandles på et kommunalbestyrelsesmøde i de medvirkende kommuner i henhold til retssikkerhedslovens 79 a. Bestemmelsen præciserer det kommunalpolitiske ansvar for at følge op på resultatet af praksisundersøgelser og understreger kommunalbestyrelsens ansvar for at sikre retssikkerhed i kommunens 1.2 Deltagende kommuner Der har deltaget 11 kommuner i praksisundersøgelsen. Ankestyrelsen har valgt de deltagende kommuner ud fra følgende fire kriterier: Andel borgere undtaget fra 225-timersreglen Andel af kontanthjælpsmodtagere, der er sat ned i ydelse Kommunens størrelse Geografisk spredning

188 45 Ved kriterierne om andelen af borgere, der er undtaget fra 225-timersreglen og andelen af kontanthjælpsmodtagere, der er sat ned i ydelse har vi taget udgangspunkt i dataudtræk fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) 28. Hvordan de valgte kommuner fordeler sig på de to kriterier kan ses ud fra nedenstående graf. For at prøve at sikre, at den deltagende kommune vil være i stand til at sende det ønskede antal sager ind til undersøgelsen, er der udvalgt kommuner, der har minimum 50 personer, der er omfattet af 225-timersreglen ifølge data fra STAR. Kriteriet kommunens størrelse er valgt for at få afdækket praksis i sagsbehandling uanset kommunens størrelse. Der er lagt vægt på, at der skal indgå både store, mellemstore og mindre kommuner i undersøgelsen. 28 Tallene modtaget fra STAR d. 8. juni 2017

189 46 Endelig er kriteriet geografisk spredning indgået i udvælgelsen af deltagende kommuner, for at afdække kommunernes sagsbehandling uanset geografisk placering, og for at sikre, at det er forskellige kommuner, der deltager i Ankestyrelsens praksisundersøgelser generelt. Kommunerne, der deltager i praksisundersøgelsen er: Brøndby Kommune Fredericia Kommune Guldborgsund Kommune Ishøj Kommune Kerteminde Kommune Københavns Kommune Norddjurs Kommune Silkeborg Kommune Struer Kommune Sønderborg Kommune Aalborg Kommune 1.3 Indkaldelse af sager Forud for påbegyndelsen af undersøgelsen blev det i samarbejde med STAR fastsat, at undersøgelsen skulle omfatte 130 sager. I første indkaldelsesrunde blev 8 kommuner bedt om at indsende 17 sager til praksisundersøgelsen fordelt på følgende måde: 8 sager, hvor kommunen har foretaget en vurdering efter aktivlovens 13 f, stk. 9 6 sager, hvor kommunen har forlænget optjeningsperioden efter aktivlovens 13 f, stk. 12, nr. 1 eller nr. 6 3 sager, hvor kommunen har foretaget en vurdering af ordinært og ustøttet arbejde Der var yderligere et krav om at der skulle være truffet afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen senest d. 1. juni 2017 for sager, hvor kommunen havde vurderet at borgerens arbejdsevne ikke er så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, eller hvor kommunen har forlænget optjeningsperioden. Dette for at sikre, at klagefristen for afgørelsen var udløbet. Se desuden Bilag X, Indkaldelsesbrev 1 for en mere detaljeret beskrivelse af indkaldelseskriterierne. Ikke alle kommunerne kunne indsende det antal sager, som vi bad om. Årsagen er, at de enkelte kommuner ikke har haft det ønskede antal sager under en eller flere af sagstyperne.

190 47 Vi modtog i alt 93 sager i første indkaldelsesrunde. Da dette var lavere end det fastsatte antal sager, som undersøgelsen skulle omfatte, iværksatte vi en ekstra indkaldelsesrunde. I anden indkaldelsesrunde blev der udvalgt tre kommuner ud fra de samme kriterier som i første indkaldelsesrunde. Kommunerne der indgik i anden indkaldelsesrunde var: Fredericia Kommune, Guldborgsund Kommune og Aalborg Kommune. Fra disse tre kommuner indkaldte vi 17 sager fordelt på samme kriterier som den originale indkaldelse, dog med den tilføjelse, at hvis kommunen ikke kunne finde sager om ordinært og ustøttet arbejde eller forlængelser efter 13 f, stk. 12 nr. 1 og nr. 6, så skulle de indsende et tilsvarende antal sager, hvor de har foretaget en vurdering efter 13 f, stk. 9. Kravet til, hvornår afgørelsen i sagen senest skulle være truffet blev rykket til d. 1. august, da klagefristen i så tilfælde ville være udløbet. Vi tog desuden kontakt til flere af kommunerne fra første indkaldelsesrunde for at undersøge om de kunne finde det ønskede antal sager efter at datokravet for klagefristen blev rykket i forbindelse med anden indkaldelsesrunde. Det endelige antal sager vi modtog fra kommunerne efter de to indkaldelsesrunder er 147 sager. 1.4 Analyse Visitation af sager til analyse I forbindelse med udarbejdelse af praksisundersøgelsens projektbeskrivelse blev der sammen med STAR aftalt en række kriterier, som vi har visiteret de indsendte sager på baggrund af med henblik på at sikre, at de opfylder kriterierne for at indgå i undersøgelsen. Efter modtagelse af de 147 sager fra de to indkaldelsesrunder blev der afholdt et møde mellem Ankestyrelsen og STAR. Det var Ankestyrelsens vurdering, at flere af de modtagne sager kunne indgå i undersøgelsen under det beskrevne formål i projektbeskrivelsen, men måtte udgå ud fra de kriterier, der var blevet aftalt. Det blev på mødet aftalt, at der foretages følgende ændringer i visitationskriterierne til analysen: Der medtages sager om ordinært og ustøttet arbejde, hvor der ikke er truffet afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen inden 1. august De medtages, da Ankestyrelsen ved en senere truffet og påklaget afgørelse ikke vil prøve spørgsmålet om rigtigheden af, at borgeren tidligere i forløbet har opfyldt arbejdskravet og derfor ikke har mistet eller fået nedsat hjælpen. Ankestyrelsen risikerer derved ikke at blive inhabil i sagen.

191 48 Der medtages sager, hvor borger har optjent tilstrækkelig antal timer til at opfylde arbejdskravet efter der tidligere har været truffet afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen. De medtages, da Ankestyrelsen mener, at vurderingen af, om der er tale om ordinært og ustøttet arbejde er den samme, som i den situation, hvor kommunen første gang skal træffe afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen. Der medtages sager, hvor borgeren er visiteret jobparat af kommunen på afgørelsestidspunktet. De medtages, da Ankestyrelsen vurderer, at visitationen som jobparat ikke har nogen selvstændig betydning for vurderingen om, hvorvidt borgeren skal undtages fra arbejdskravet efter 13 f, stk. 9. Der medtages sager, der er afgjort efter 1. august De medtages, da klagefristen er udløbet. Der medtages sager om 13 f, stk. 12, hvor der ikke er truffet afgørelse. De medtages, da Ankestyrelsen alene foretager en vurdering af dokumentationen for den sygdom eller uddannelse mv. som giver grundlag for udskydelse af bortfaldsdatoen og ikke tager stilling til, om kommunen har udskudt bortfaldsdatoen korrekt. Hvis der er truffet afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen, tager Ankestyrelsen både stilling til dokumentationen for udskydelsesgrunden og til, om udskydelsen er sket korrekt. I 5 af sagerne vurderer Ankestyrelsen, at borgeren har klaget til kommunen. Disse 5 sager kan ikke indgå i analysen, men vil blive beskrevet generelt til belysning af kommunernes sagsbehandling. Beslutningsreferatet fra mødet mellem STAR og Ankestyrelsen blev vedhæftet som bilag til den oprindelige projektbeskrivelse Indhentelse af yderligere oplysninger Kommunerne er ved indkaldelsen af sager til brug for praksisundersøgelsen blevet bedt om at indsende samtlige relevante sagsakter, jf. bilag 3 og 4. I forbindelse med gennemgangen af sagerne har vi set på, om der mangler relevante akter i hver enkelt sag. Det kan fx være tilfældet, hvor sagens oplysninger giver indtryk af, at der foreligger yderligere relevante akter, som er indgået ved vurderingen af sagen, men som ikke er sendt ind. Det kan også være sager, hvor der i sagen er henvist til konkrete og relevante sagsakter, men hvor disse sagsakter ikke er sendt ind. Formålet med at indhente yderligere oplysninger er, at undersøgelsen herved giver et mere kvalificeret billede af sager, som efter sagsgennemgangen er vurderet til ikke at leve op til regler og praksis, samt sager, der ikke har kunnet vurderes

192 49 I de tilfælde, hvor gennemgangen har givet en formodning om, at der er oplysninger, der ikke er sendt ind, er de enkelte kommuner blevet kontaktet og bedt om at sende de manglende sagsakter ind. 1.5 Dialogmøde Ankestyrelsen har afholdt dialogmøde med de deltagende kommuner den 8. februar 2018 i København. Der deltog syv kommuner i dialogmødet, hvor Ankestyrelsen holdt oplæg om undersøgelsens resultater og de anbefalinger, som er blevet til på baggrund af undersøgelsen. Mødet var præget af en god og konstruktiv dialog mellem kommunerne og Ankestyrelsen. Kommunerne gav udtryk for, at undersøgelsen giver et genkendeligt billede af styrker og udfordringer ved administrationen af 225-timersreglen. Kommunerne efterspurgte mere vejledning om reglerne om forlængelse af optjeningsperioden, gerne i form af en eller flere principafgørelser, som illustrerer, hvordan forlængelsesreglerne i 13 f, stk. 12, skal administreres.

193 50 Bilag 2 Indkaldelsesbrev juli 2017 Til XX kommune Att.: Praksisundersøgelse om 225-timersreglen Kære XX Ankestyrelsen gennemfører i efteråret 2017 en praksisundersøgelse om 225- timersreglen. Praksisundersøgelsen er bestilt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) som led i opfølgningen på kontanthjælpsreformen. Praksisundersøgelsen har til formål at undersøge kommunernes administration af 225- timersreglen i aktivlovens 13 f. Undersøgelsen kommer til at omfatte kommunernes administration af undtagelsen fra 225-timersreglen i 13 f, stk. 9 samt forlængelse af optjeningsperioden på 12 kalendermåneder på grund af sygdom eller uddannelse efter 13 f, stk. 12, nr. 1 og 6. Undersøgelsen vil endvidere omfatte sager, hvor kommunen har foretaget en vurdering af, om der foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at det arbejde, en borger har udført i løbet af optjeningsperioden, opfylder kravet om, at der skal være tale om ordinært og ustøttet arbejde udført på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Undersøgelsen omfatter 136 sager. Der deltager 8 kommuner i undersøgelsen. Vi skal på den baggrund bede kommunen om at sende i alt 17 sager inklusive sagsakter til os senest: Mandag den 21. august 2017 Vi skal bede om at de 17 sager fordeles således: Sager, hvor kommunen har foretaget en vurdering efter aktivlovens 13 f, stk. 9: a) 2 sager om en aktivitetsparat ugift borger, hvor kommunen senest har vurderet at borgerens arbejdsevne er så begrænset at vedkommende ikke kan

194 51 opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked efter aktivlovens 13 f, stk. 9. b) 2 sager om en aktivitetsparat gift borger, hvor kommunen senest har vurderet at borgerens arbejdsevne er så begrænset at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked efter aktivlovens 13 f, stk. 9. c) 2 sager om en aktivitetsparat ugift borger, hvor kommunen senest har vurderet at borgerens arbejdsevne ikke er så begrænset at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked efter aktivlovens 13 f, stk. 9. d) 2 sager om en aktivitetsparat gift borger, hvor kommunen senest har vurderet at borgerens arbejdsevne ikke er så begrænset at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked efter aktivlovens 13 f, stk. 9. Sager, hvor kommunen har forlænget optjeningsperioden efter aktivlovens 13 f, stk. 12: e) 3 sager, hvor kommunen har forlænget perioden på 12 kalendermåneder efter aktivlovens 13 f, stk. 12, nr. 1. f) 3 sager, hvor kommuner har forlænget perioden på 12 kalendermåneder efter aktivlovens 13 f, stk. 12, nr. 6. Sager, hvor kommunen har foretaget en vurdering af ordinært og ustøttet arbejde: g) 3 sager, hvor der er foretaget en vurdering af, hvorvidt der er tale om ordinært og ustøttet arbejde efter aktivlovens 13 f, stk. 1, nr. 2, 13 f, stk. 3, nr. 2, eller 13 f, stk. 6, nr. 2. Hvis kommunen ikke har afgjort 3 sager, hvor der er foretaget en vurdering af, hvorvidt der er tale om ordinært og ustøttet arbejde, indsendes det færre antal sager, som kommunen har afgjort, der opfylder kriteriet. Hvis kommunen ikke har afgjort sager om dette, oplyser kommunen det. Udvælgelse af sager, der skal indsendes For sager nævnt i punkt c)-g) ovenfor skal der være truffet afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen senest den 1. juni Afgørelsen om nedsættelse eller bortfald skal være truffet mellem d. 1. januar 2017 og d. 1. juni Kommunen skal udvælge disse sager således, at den første sag, der vælges er den sag, hvor kommunen senest har truffet afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen før den 1. juni 2017, derefter den næst nyeste afgjorte sag før den 1. juni 2017, og så fremdeles, indtil det relevante antal sager er fundet for hver sagstype. Sagerne må ikke have været anket til Ankestyrelsen. For så vidt angår de sager (punkt a og b), hvor kommunen har vurderet, at borgeren er undtaget fra 225-timersreglen efter 13 f, stk. 9, skal kommunen udvælge sagerne,

195 52 således at den første sag er den sag, hvor kommunen senest den 1. juni 2017 har vurderet, at borgeren er undtaget fra 225-timersreglen. Hvis Ankestyrelsen bliver opmærksom på, at der er sager, som ikke opfylder kriterierne, vil vi bede om at få tilsendt erstatningssager, så vi samlet vurderer 17 sager. Kontaktperson i kommunen Af hensyn til den fremtidige dialog om praksisundersøgelsen beder vi om, at I udpeger en kontaktperson i kommunen. I skal sende oplysninger om navn, direkte og telefonnummer på kontaktpersonen ved hjælp af det vedlagte skema (bilag 1) hurtigst muligt og senest den d. 16. juli 2017 pr. mail til XX. med angivelse af XX i emnefeltet. I tilfælde af, at kontaktpersonen holder ferie, beder vi jer om at udpege en alternativ kontaktperson. Sagsakter, der skal indsendes For at vi kan bedømme sagerne på et fyldestgørende grundlag, skal kommunerne indsende de specificerede sagsakter i den enkelte sag inden for de seneste 12 kalendermåneder forud for den 1. juni Kommunen skal indsende alle oplysninger om kommunens sagsbehandling og vurderingsgrundlag i hver enkelt sag. Det er vigtigt, at vi modtager alle nødvendige sagsakter. De nødvendige sagsakter for hver enkelt sagstype er beskrevet i bilag 1, som er vedlagt dette brev. Der er et skema for hver sagstype (bilag 1a-1d). Der skal udfyldes et skema pr. sag. Skemaet skal sendes til os sammen med den respektive sag. Hvis vi konstaterer, at der mangler oplysninger, vil vi vende tilbage til kommunen og bede om, at de manglende oplysninger sendes til os. Indsendelse af sager Sagerne skal indsendes digitalt til Ankestyrelsen via en FTP-server. Det kræver, at I installerer en opkobling på en FTP-server, se den tilsendte guide Guide til elektronisk indsendelse af sager herom. Sagens akter skal sendes i PDF-format, helst i ét samlet dokument. Husk at scanne ikkedigitale akter ind, hvis der findes sådanne. Erfaringsmæssigt kan indsendelsen af sager via FTP-serveren være forbundet med tekniske vanskeligheder. Vi anbefaler derfor, at kommunen tester, om det virker, inden sagerne udvælges og sendes til os. Ved spørgsmål til indsendelsen af sager er I velkomne til at kontakte XX. Giv venligst besked på ovenstående mailadresse, når I har sendt sagerne. Mailen må ikke indeholde personfølsomme oplysninger. Hvis det ikke er muligt at sende 17 sager, bedes I bemærke i mailen, hvor mange sager I har sendt. I vil herefter få en bekræftelse på, at vi har modtaget sagerne.

196 53 Følgende login skal anvendes, når sagerne uploades til FTP-serveren: Brugernavn: XX Adgangskode: XX Metode og opfølgning Praksisundersøgelsen omfatter et mindre antal afgørelser fra hver kommune, der deltager i undersøgelsen, og sigter dermed ikke på at vurdere praksis i den enkelte kommune. Kommunerne vil blive vurderet under ét. Vi vil dog give en konkret tilbagemelding på de enkelte sager, når den foreløbige rapport samt analyseskemaerne for hver af sagerne sendes til høring i kommunerne. Det forventes, at resultaterne fra undersøgelsen vil blive præsenteret for de deltagende kommuner på et dialogmøde. I vil senere modtage en invitation til mødet. Den endelige rapport om undersøgelsen vil først herefter blive offentliggjort. Yderligere information om Ankestyrelsens praksisundersøgelser findes på Ankestyrelsens hjemmeside under praksisundersøgelser. Eventuelle spørgsmål vedrørende undersøgelsen, herunder spørgsmål til de akter, der skal indsendes, bedes rettet til XX. Eventuelle spørgsmål vedrørende indsendelse af sagerne bedes rettet til XX. Vi glæder os til samarbejdet om praksisundersøgelsen og ser frem til dialogen om sager og praksis vedrørende 225-timers reglen. Venlig hilsen

197 54

198 55 Bilag 3 Indkaldelsesbrev september 2017 Til XX kommune Att.: XX Praksisundersøgelse om 225-timersreglen Kære XX Ankestyrelsen gennemfører i efteråret 2017 en praksisundersøgelse om 225- timersreglen. Praksisundersøgelsen er bestilt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) som led i opfølgningen på kontanthjælpsreformen. Praksisundersøgelsen har til formål at undersøge kommunernes administration af 225- timersreglen i aktivlovens 13 f. Undersøgelsen kommer til at omfatte kommunernes administration af undtagelsen fra 225-timersreglen i 13 f, stk. 9, samt forlængelse af optjeningsperioden på 12 kalendermåneder på grund af sygdom eller uddannelse efter 13 f, stk. 12, nr. 1 og 6. Undersøgelsen vil endvidere omfatte sager, hvor kommunen har foretaget en vurdering af, om der foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at det arbejde, en borger har udført i løbet af optjeningsperioden, opfylder kravet om, at der skal være tale om ordinært og ustøttet arbejde udført på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår. Undersøgelsen omfatter sager fra 11 kommuner. Vi skal på den baggrund bede kommunen om at sende i alt 17 sager inklusive sagsakter til os senest: Fredag den 6. oktober 2017 Vi skal bede om, at de 17 sager fordeles således: Sager, hvor kommunen har foretaget en vurdering efter aktivlovens 13 f, stk. 9: h) 2 sager om en aktivitetsparat ugift borger, hvor kommunen senest har vurderet, at borgerens arbejdsevne er så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked efter aktivlovens 13 f, stk. 9. i) 2 sager om en aktivitetsparat gift borger, hvor kommunen senest har vurderet, at borgerens arbejdsevne er så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked efter aktivlovens 13 f, stk. 9.

199 56 j) 2 sager om en aktivitetsparat ugift borger, hvor kommunen senest har vurderet, at borgerens arbejdsevne ikke er så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked efter aktivlovens 13 f, stk. 9. k) 2 sager om en aktivitetsparat gift borger, hvor kommunen senest har vurderet, at borgerens arbejdsevne ikke er så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked efter aktivlovens 13 f, stk. 9. Sager, hvor kommunen har forlænget optjeningsperioden efter aktivlovens 13 f, stk. 12: l) 3 sager, hvor kommunen har forlænget perioden på 12 kalendermåneder efter aktivlovens 13 f, stk. 12, nr. 1. m) 3 sager, hvor kommunen har forlænget perioden på 12 kalendermåneder efter aktivlovens 13 f, stk. 12, nr. 6. Sager, hvor kommunen har foretaget en vurdering af ordinært og ustøttet arbejde: n) 3 sager, hvor der er foretaget en vurdering af, hvorvidt der er tale om ordinært og ustøttet arbejde efter aktivlovens 13 f, stk. 1, nr. 2, 13 f, stk. 3, nr. 2, eller 13 f, stk. 6, nr. 2. Hvis kommunen ikke har nok sager om punkt e)-g) Hvis kommunen ikke har afgjort sager, hvor perioden er forlænget efter aktivlovens 13 f, stk. 12, eller hvor der har været vurderinger af ordinært og ustøttet arbejde, beder vi kommunen om i stedet at sende et tilsvarende antal sager om aktivitetsparate borgere, hvor kommunen har foretaget en vurdering efter aktivlovens 13 f, stk. 9. Hvis kommunen kun har 1 sag i punkt e), 1 sag i punkt f) og ingen sager i punkt g), skal der indsendes 7 supplerende sager om aktivitetsparate borgere, hvor kommunen har foretaget en vurdering efter aktivlovens 13 f, stk. 9. Disse sager sendes i tillæg til de sager, som kommunen har under punkt a)-d), således at kommunen sender 17 sager i alt. Hvis kommunen sender supplerende sager om aktivlovens 13 f, stk. 9, i stedet for sagerne nævnt i punkt e)-g), skal kommunen sørge for, at der er en ligelig fordeling mellem sager, hvor kommunen har vurderet, at borgeren er undtaget fra 225-timersreglen efter aktivlovens 13 f, stk. 9, og sager, hvor kommunen har vurderet, at borgeren ikke er undtaget fra 225-timerseglen efter aktivlovens 13 f, stk. 9. Udvælgelse af sager, der skal indsendes For sager nævnt i punkt c)-g) ovenfor skal der være truffet afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen senest den 1. august Afgørelsen om nedsættelse eller bortfald skal være truffet mellem d. 1. januar 2017 og d. 1. august 2017.

200 57 Kommunen skal udvælge disse sager således, at den første sag, der vælges er den sag, hvor kommunen senest har truffet afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen før den 1. august 2017, derefter den næst nyeste afgjorte sag før den 1. august 2017, og så fremdeles, indtil det relevante antal sager er fundet for hver sagstype. Sagerne må ikke have været anket til Ankestyrelsen. For så vidt angår de sager (punkt a og b), hvor kommunen har vurderet, at borgeren er undtaget fra 225-timersreglen efter 13 f, stk. 9, skal kommunen udvælge sagerne, således at den første sag er den sag, hvor kommunen senest den 1. august 2017 har vurderet, at borgeren er undtaget fra 225-timersreglen. Hvis Ankestyrelsen bliver opmærksom på, at der er sager, som ikke opfylder kriterierne, vil vi bede om at få tilsendt erstatningssager, så vi samlet modtager 17 sager fra kommunen. Kontaktperson i kommunen Af hensyn til den fremtidige dialog om praksisundersøgelsen beder vi om, at I udpeger en kontaktperson i kommunen. I skal sende oplysninger om navn, direkte og telefonnummer på kontaktpersonen ved hjælp af det vedlagte skema (bilag 1) hurtigst muligt og senest den d. 22. september 2017 pr. mail til XX. Sagsakter, der skal indsendes For at vi kan bedømme sagerne på et fyldestgørende grundlag, skal kommunerne indsende de specificerede sagsakter i den enkelte sag inden for de seneste 12 kalendermåneder forud for den 1. august Kommunen skal indsende alle oplysninger om kommunens sagsbehandling og vurderingsgrundlag i hver enkelt sag. Det er vigtigt, at vi modtager alle nødvendige sagsakter. De nødvendige sagsakter for hver enkelt sagstype er beskrevet i bilag 1, som er vedlagt dette brev. Der er et skema for hver sagstype (bilag 1a-1d). Der skal udfyldes et skema pr. sag. Skemaet skal sendes til os sammen med den respektive sag. Hvis vi konstaterer, at der mangler oplysninger, vil vi vende tilbage til kommunen og bede om, at de manglende oplysninger sendes til os. Indsendelse af sager Sagerne skal indsendes digitalt til Ankestyrelsen via en FTP-server. Det kræver, at I installerer en opkobling på en FTP-server, se den tilsendte guide Guide til elektronisk indsendelse af sager herom. Sagens akter skal sendes i PDF-format, helst i ét samlet dokument. Husk at scanne ikkedigitale akter ind, hvis der findes sådanne. Erfaringsmæssigt kan indsendelsen af sager via FTP-serveren være forbundet med tekniske vanskeligheder. Vi anbefaler derfor, at kommunen tester, om det virker, inden sagerne udvælges og sendes til os. Giv venligst besked på ovenstående mailadresse, når I har sendt sagerne.

201 58 Mailen må ikke indeholde personfølsomme oplysninger. I vil få en bekræftelse på, at vi har modtaget sagerne. Hvis det ikke er muligt for jer at sende i alt 17 sager, beder vi jer om at tage kontakt til Ankestyrelsen enten pr. telefon eller pr. mail. Login der skal anvendes, når sagerne uploades til FTP-serveren sendes via sikkermail, så snart i har angivet, hvem der er kontaktperson i kommunen Metode og opfølgning Praksisundersøgelsen omfatter et mindre antal afgørelser fra hver kommune, der deltager i undersøgelsen, og sigter dermed ikke på at vurdere praksis i den enkelte kommune. Kommunerne vil blive vurderet under ét. Vi vil dog give en konkret tilbagemelding på de enkelte sager, når den foreløbige rapport samt analyseskemaerne for hver af sagerne sendes til høring i kommunerne. Det forventes, at resultaterne fra undersøgelsen vil blive præsenteret for de deltagende kommuner på et dialogmøde. I vil senere modtage en invitation til mødet. Den endelige rapport om undersøgelsen vil først herefter blive offentliggjort. Yderligere information om Ankestyrelsens praksisundersøgelser findes på Ankestyrelsens hjemmeside under praksisundersøgelser. Eventuelle spørgsmål vedrørende undersøgelsen, herunder spørgsmål til de akter, der skal indsendes, bedes rettet til XX. Eventuelle spørgsmål vedrørende indsendelse af sagerne bedes rettet til XX. Vi glæder os til samarbejdet om praksisundersøgelsen og ser frem til dialogen om sager og praksis vedrørende 225-timers reglen. Venlig hilsen

202 59 Bilag 4 Analyseskema Analyseskema til praksisundersøgelse om 225-timersreglen Der forekommer hop i spørgeskemaet afhængig af svaret på, hvilke forhold sagen drejer sig om. Tryk på printerikonet nedenfor at printe et tomt skema, hvor du kan se alle spørgsmålene. Identifikation af sagen Sagsnr: Kommune og kommunenr. Brøndby Kommune 153 Ishøj Kommune 183 Kerteminde Kommune 440 Københavns Kommune 101 Norddjurs Kommune 707 Silkeborg Kommune 740 Struer Kommune 671 Sønderborg Kommune 540 Guldborgsund Kommune 376 Fredericia Kommune 607 Aalborg Kommune 851 Sagsmåler LAWN KDHA AIMC TIAL JERO 1. Grundlæggende oplysninger 1.1 Borgerens fødselsår

203 Borgerens køn Kvinde Mand 1.3 Hvordan er borgeren visiteret på afgørelsestidspunktet/tidspunktet for kommunens vurdering efter 13 f, stk. 9? Jobparat Uddannelsesparat Aktivitetsparat Ikke oplyst 1.4 Tidspunkt for kommunens afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen Januar 2017 Februar 2017 Marts 2017 April 2017 Maj 2017 Juni 2017 Juli 2017 August 2017 Ikke relevant - borgeren er undtaget jf. 13 f, stk. 9 Ikke relevant - borgeren opfylder arbejdskravet indsendelsesdagen 2.1. Hvilken persongruppe tilhører borgeren? Ægtefælle Ugift Ikke oplyst Ikke relevant - bortfaldsdatoen var ikke nået på 2.2 Hvilket forhold drejer sagen sig om 13 f, stk f, stk. 12 Ordinært og ustøttet arbejde 3. Særligt for 13 f, stk Hvad er resultatet af kommunens vurdering efter 13 f, stk. 9? Borgerens arbejdsevne er så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked borgeren er undtaget fra 225-timersreglen Borgerens arbejdsevne er IKKE så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked borgeren er ikke undtaget fra 225-timersreglen Borgeren er undtaget, fordi kommunen og borger er påbegyndt udfyldelsen af rehabiliteringsplanens forberedende del Borgeren er undtaget, men kommunen har truffet afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen

204 Er kommunens seneste vurdering efter 13 f, stk. 9, en fortsættelse af en tidligere vurdering? Ja Nej Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag Hvis nej: På hvilket tidspunkt vurderer kommunen, at borger er omfattet af 13 f, stk. 9? Før afsendelse af varslingsbrev Mellem varslingsbrev og partshøring Efter partshøring, men før afgørelse over afgørelsen Vurderingen er foretaget i forbindelse med at borger klager Nedsættelse eller bortfald ophører på grund af nye oplysninger Bemærkninger til at borgeren ikke er undtaget fra 225-timersreglen 3.2. Sagens oplysningsgrundlag Hvilke lægelige oplysninger er der i sagen? (Afkryds evt. flere) Der er ingen lægelige oplysninger i sagen Statusattest fra borgers egen læge Speciallægeerklæring Generel helbredsattest Journaloplysninger eller epikriser fra hospital Vurdering fra kommunens lægekonsulent Aktuel situation fra psykolog Lægeattest til rehabiliteringsteamet Udtalelse fra psykiater Bemærkninger Hvornår er de lægelige oplysninger indhentet? Mindre end 1 måned før vurderingen er foretaget 1-3 måneder før vurderingen er foretaget 3-6 måneder før vurderingen er foretaget Mere end 6 måneder før vurderingen er foretaget Ikke relevant Bemærkninger Hvad fremgår af de lægelige oplysninger? : Foreligger der i øvrigt oplysninger om helbredsmæssige eller sociale forhold, som er relevante for vurderingen af arbejdsevnen? Ja Nej

205 62 Bemærkninger Hvilke skånebehov vurderer vi, at borgeren har? (Afkryds evt. flere) Skånebehov i forhold til arbejdstid Skånebehov i forhold til arbejdsopgaver Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag Ingen skånebehov Beskrivelse af skånebehov Nærmere om tilbud Foreligger der oplysninger om borgerens deltagelse i tilbud, som beskriver borgerens arbejdsevne eller funktionsniveau, forud kommunens vurdering af arbejdsevnen efter 13 f, stk. 9? Ja Nej Bemærkninger: Hvor mange tilbud, som beskriver borgerens funktionsniveau/arbejdsevne har vi oplysninger om, at borger har deltaget i forud for afgørelsen/tidspunktet for vurderingen efter 13 f, stk. 9? Ingen Tilbud 1. Hvilken type tilbud er der tale om? Virksomhedspraktik Ansættelse med løntilskud Andet tilbud vejledning og opkvalificering/særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, kombinerede tilbud, behandlingslignende tilbud Bemærkninger: 3.3. Hvad er formålet med tilbuddet? Afprøvning/afklaring af arbejdsevnen Andet Formålet fremgår ikke Afklaring i forhold til det ordinære arbejdsmarked Bemærkninger:

206 Hvor mange timer om ugen har borgeren skullet deltage i tilbuddet? Mindre end 5 timer om ugen 6-10 timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen Mere end 35 timer om ugen Ikke oplyst Hvor mange timer har borger reelt deltaget i tilbuddet? Mindre end 5 timer om ugen 6-10 timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen Mere end 35 timer om ugen Ikke oplyst Er der i forbindelse med tilbuddet taget hensyn til borgerens skånebehov? Ja Nej Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag Ikke relevant Bemærkninger Hvis Ja: På hvilken måde er der taget hensyn til borgers skånebehov i forbindelse med tilbuddet? Foreligger der en vurdering af borgers arbejdsevne fra tilbudsstedet? Ja Nej Ikke relevant Bemærkninger Hvis Ja: Beskriv kort tilbudsstedets vurdering Borgerens effektivitet Kan borgeren arbejde fuldt effektivt i den tid, pågældende deltager i tilbuddet? Fuldt effektivt borgerens funktionsevne er ikke nedsat i forhold til effektivitet Borgeren kan ikke arbejde fuldt effektivt Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag Bemærkninger

207 Tilbud 2: Hvilken type tilbud er der tale om? Virksomhedspraktik Ansættelse med løntilskud Mentorstøtte Andet tilbud vejledning og opkvalificering/særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, kombinerede tilbud, behandlingslignende tilbud Bemærkninger: 3.3. Hvad er formålet med tilbuddet? Afprøvning/afklaring af arbejdsevnen Andet Formålet fremgår ikke Afklaring i forhold til det ordinære arbejdsmarked Bemærkninger: Hvor mange timer om ugen har borgeren skullet deltage i tilbuddet? Mindre end 5 timer om ugen 6-10 timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen Mere end 35 timer om ugen Ikke oplyst Hvor mange timer har borger reelt deltaget i tilbuddet? Mindre end 5 timer om ugen 6-10 timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen Mere end 35 timer om ugen Ikke oplyst Er der i forbindelse med tilbuddet taget hensyn til borgerens skånebehov? Ja Nej Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag Ikke relevant Bemærkninger Hvis Ja: På hvilken måde er der taget hensyn til borgers skånebehov i forbindelse med tilbuddet? Foreligger der en vurdering af borgers arbejdsevne fra tilbudsstedet? Ja Nej Ikke relevant Bemærkninger

208 Hvis Ja: Beskriv kort tilbudsstedets vurdering Borgerens effektivitet Kan borgeren arbejde fuldt effektivt i den tid, pågældende deltager i tilbuddet? Fuldt effektivt borgerens funktionsevne er ikke nedsat i forhold til effektivitet Borgeren kan ikke arbejde fuldt effektivt Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag Bemærkninger Tilbud 3: Hvilken type tilbud er der tale om? Virksomhedspraktik Ansættelse med løntilskud Mentorstøtte Andet tilbud vejledning og opkvalificering/særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, kombinerede tilbud, behandlingslignende tilbud Bemærkninger: 3.3. Hvad er formålet med tilbuddet? Afprøvning/afklaring af arbejdsevnen Andet Formålet fremgår ikke Afklaring i forhold til det ordinære arbejdsmarked Bemærkninger: Hvor mange timer om ugen har borgeren skullet deltage i tilbuddet? Mindre end 5 timer om ugen 6-10 timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen Mere end 35 timer om ugen Ikke oplyst Hvor mange timer har borger reelt deltaget i tilbuddet? Mindre end 5 timer om ugen 6-10 timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen Mere end 35 timer om ugen Ikke oplyst Er der i forbindelse med tilbuddet taget hensyn til borgerens skånebehov?

209 66 Ja Nej Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag Ikke relevant Bemærkninger Hvis Ja: På hvilken måde er der taget hensyn til borgers skånebehov i forbindelse med tilbuddet? Foreligger der en vurdering af borgers arbejdsevne fra tilbudsstedet? Ja Nej Ikke relevant Bemærkninger Hvis Ja: Beskriv kort tilbudsstedets vurdering Borgerens effektivitet Kan borgeren arbejde fuldt effektivt i den tid, pågældende deltager i tilbuddet? Fuldt effektivt borgerens funktionsevne er ikke nedsat i forhold til effektivitet Borgeren kan ikke arbejde fuldt effektivt Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag Bemærkninger Tilbud 4: Hvilken type tilbud er der tale om? Virksomhedspraktik Ansættelse med løntilskud Mentorstøtte Andet tilbud vejledning og opkvalificering/særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, kombinerede tilbud, behandlingslignende tilbud Bemærkninger: 3.3. Hvad er formålet med tilbuddet? Afprøvning/afklaring af arbejdsevnen Andet Formålet fremgår ikke Afklaring i forhold til det ordinære arbejdsmarked Bemærkninger:

210 Hvor mange timer om ugen har borgeren skullet deltage i tilbuddet? Mindre end 5 timer om ugen 6-10 timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen Mere end 35 timer om ugen Ikke oplyst Hvor mange timer har borger reelt deltaget i tilbuddet? Mindre end 5 timer om ugen 6-10 timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen timer om ugen Mere end 35 timer om ugen Ikke oplyst Er der i forbindelse med tilbuddet taget hensyn til borgerens skånebehov? Ja Nej Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag Ikke relevant Bemærkninger Hvis Ja: På hvilken måde er der taget hensyn til borgers skånebehov i forbindelse med tilbuddet? Foreligger der en vurdering af borgers arbejdsevne fra tilbudsstedet? Ja Nej Ikke relevant Bemærkninger Hvis Ja: Beskriv kort tilbudsstedets vurdering Borgerens effektivitet Kan borgeren arbejde fuldt effektivt i den tid, pågældende deltager i tilbuddet? Fuldt effektivt borgerens funktionsevne er ikke nedsat i forhold til effektivitet Borgeren kan ikke arbejde fuldt effektivt Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag Bemærkninger

211 68 Ankestyrelsens vurdering 3.5. Vurderer vi, at kommunens vurdering efter 13 f, stk. 9, er korrekt? Ja Nej Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag Bemærkninger Hvis Ja: Hvorfor vurderer vi, at kommunens vurdering er korrekt? Kommunens vurdering er i overensstemmelse med de helbredsmæssige oplysninger i sagen Kommunens vurdering er i overensstemmelse med resultatet af en arbejdsprøvning/oplysninger om borgerens arbejdsevne fra tilbudsstedet De hensyn, der er taget i forbindelse med tilbuddet, er så omfattende, at de afviger fra forholdene på det ordinære arbejdsmarked Borgerens arbejdsevne er uafklaret Anden årsag Bemærkninger Hvis Nej: Hvorfor vurderer vi, at kommunens vurdering ikke er korrekt? Kommunens vurdering er ikke i overensstemmelse med de helbredsmæssige oplysninger i sagen Kommunen har ikke vurderet borgerens arbejdsevne i overensstemmelse med sit eget (tidligere) skøn. Kommunens vurdering er ikke i overensstemmelse med resultatet af en arbejdsprøvning/oplysninger om borgerens arbejdsevne fra tilbudsstedet. Kommunen har foretaget vurderingen på et utilstrækkeligt oplysningsgrundlag. De hensyn, der er taget i forbindelse med tilbuddet, er så omfattende, at de afviger fra forholdene på det ordinære arbejdsmarked Anden årsag Bemærkninger 4. Særligt for 13 f, stk Efter hvilken bestemmelse har kommunen forlænget perioden på 12 kalendermåneder? Sygdom - 13 f, stk. 12, nr. 1 Uddannelse m.v f, stk. 12, nr. 6 Særligt for 13 f, stk. 12, nr. 1 (sygdom)

212 Hvor mange gange har kommunen udskudt optjeningsperioden på 12 kalendermåneder? Kommunen har ikke udskudt bortfaldsdatoen Ikke oplyst På hvilket tidspunkt har kommunen udskudt optjeningsperioden på 12 kalendermåneder? På hvilket tidspunkt har kommunen udskudt optjeningsperioden på 12 kalendermåneder for anden gang? På hvilket tidspunkt har kommunen udskudt optjeningsperioden på 12 kalendermåneder for tredje gang? På hvilket tidspunkt har kommunen udskudt optjeningsperioden på 12 kalendermåneder for fjerde gang? Er borgeren undtaget efter 13 f, stk. 9, på tidspunktet for udskydelsen? Ja Nej Vurderer vi, at det er korrekt af kommunen at udskyde perioden efter 13 f, stk. 12, nr. 1? Ja Nej Bemærkninger 4.2. Særligt for 13 f, stk. 12, nr. 1 (sygdom) Dokumentation for sygdom foreligger i form af Registrering af sygefravær i borgerens journal (fritagelse fra rådighed pga. sygdom) Statusattest fra læge Lægeerklæring Andre lægelige oplysninger Fraværsoversigt fra borgerens tilbudssted Tro- og loveerklæringer underskrevet af borger

213 Har kommunen indhentet lægelige oplysninger i forbindelse med vurderingen? Ja Nej Ikke oplyst Bemærkninger Vurderer vi, at der er tilstrækkelig dokumentation for borgerens sygdom? Ja Nej Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag Bemærkninger Bemærkninger 5. Særligt for 13 f, stk. 12, nr. 6 (uddannelse m.v.) 5.1. Hvorfor har kommunen forlænget perioden på 12 kalendermåneder? Borgeren har været under ordinær uddannelse Borgeren har været under anden uddannelse Borgeren har været under opkvalificering til uddannelse Borgeren har modtaget en anden offentlig forsørgelsesydelse Bemærkninger: 5.2. Oplysninger om forlængelsesgrunden foreligger i form af Oplysninger fra borger Oplysninger fra kommunen om afbrydelse i perioden med hjælp Andet Bemærkninger 6. Forlængelsen 6.1. Borgerens oprindelige bortfaldsdato (udfyldes åååå-mm-dd) 6.2. Har kommunen beregnet en ny bortfaldsdato? Ja Nej Ikke oplyst

214 Hvis ja, skriv borgerens nye bortfaldsdato (udfyldes åååå-mm-dd) 6.4. Har kommunen meddelt borgeren den nye bortfaldsdato? Ja Nej Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag 6.5. Er forlængelsen foretaget korrekt? Ja Nej Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag Bemærkninger 7. Særligt for sager om ordinært og ustøttet arbejde 7.1. Hvad er resultatet af kommunens vurdering? Der er tale om ordinært og ustøttet arbejde timerne tæller med i opgørelsen af arbejdskravet Der er ikke dokumentation for, at der er tale om ordinært og ustøttet arbejde timerne tæller ikke med i opgørelsen af arbejdskravet 7.2 Hvad har borgeren arbejdet med? 1 Ledelsesarbejde 21 Arbejde inden for naturvidenskab og ingeniørvirksomhed 22 Arbejde inden for sundhedsområdet 23 Undervisning og pædagogisk arbejde 24 Arbejde inden for økonomi, administration og salg 25 Arbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi 26 Arbejde inden for jura, samfundsvidenskab og kultur 31 Teknikerarbejde inden for videnskab, ingeniørvirksomhed og skibs- og luftfart 32 Teknikerarbejde og assisterende arbejde inden for sundhedsområdet 33 Arbejde inden for forretningsservice, økonomi, administration og salg 34 Arbejde inden for jura, samfundsvidenskab og kultur 35 Informations- og kommunikationsteknikerarbejde 41 Almindeligt kontor- og sekretærarbejde 42 Kundeservice 43 Almindeligt beregnings- og registreringsarbejde 44 Andet almindeligt kontor- og kundeservicearbejde 51 Servicearbejde 52 Salgsarbejde (ekskl. agentarbejde) 53 Omsorgsarbejde 54 Rednings- og overvågningsarbejde 61 Arbejde inden for landbrug og gartneri ekskl.

215 72 medhjælp 62 Arbejde inden for skovbrug, fiskeri og jagt 71 Håndværkspræget arbejde inden for byggeri, undtagen elektrikerarbejde 72 Metal- og maskinarbejde 73 Præcisionshåndværk og grafisk arbejde 74 Arbejde inden for det elektriske og elektroniske område 75 Fødevarefremstilling, snedkeriarbejde, beklædningsfremstilling og beslægtede håndværk 81 Operatørarbejde ved stationære anlæg og maskiner 82 Monteringsarbejde 83 Chaufførarbejde og førere af køretøjer og mobile maskiner 91 Rengøringsarbejde 92 Manuelt arbejde inden for landbrug, skovbrug og fiskeri 93 Manuelt arbejde inden for råstofudvinding, bygge- og anlægssektoren, produktion og transport 94 Manuelt arbejde med tilberedning af mad 95 Gadesalg og -service 96 Renovationsarbejde og andet manuelt arbejde Andet Bemærkninger 7.3. Hvilken dokumentation foreligger der for arbejdstimerne? Lønsedler Ansættelseskontrakt Andet Bemærkninger 7.4. Hvad er borgerens timeløn? 0-20 kr. pr. time kr. pr. time kr. pr. time kr. pr. time kr. pr time kr. pr time Over 121 kr. pr. time Borger er månedslønnet Borger har ikke fået løn for arbejdet Der foreligger ikke oplysninger om løn i sagen Bemærkninger: 7.5. Vurderer vi, at timelønnen er sædvanlig for det arbejde, borgeren har udført? Ja Nej Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag Borgeren har ikke fået løn for arbejdet Bemærkninger: 7.6. Er der oplysninger i sagen om andre vilkår for ansættelsen end løn? Ja Nej

216 Hvis Ja: Beskriv vilkårene 7.8. Vurderer vi, at der er tale om ordinært og ustøttet arbejde? Ja Nej Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag Bemærkninger 7.9. Vurderer vi, at kommunens vurdering af, om der er tale om ordinært og ustøttet arbejde, er korrekt? Ja Nej Kan ikke vurderes på det foreliggende grundlag Bemærkninger: Skemaet er afsluttet. Tryk "Forrige" for at gå tilbage og rette i besvarelsen.

217 Bilag: 7.3. Praktikertjek af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen Udvalg: Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 21. august Kl. 15:30 Adgang: Åben Bilagsnr: /18

218 12. februar 2018 Praktikertjek af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen Evalueringsaktivitet - Jobreform fase I 1

219 Indholdsfortegnelse SAMMENFATNING... 3 ANBEFALINGER INDLEDNING BAGGRUND OG FORMÅL PRAKTIKERTJEKKETS METODE LÆSEVEJLEDNING KONTANTHJÆLPSLOFTET OG 225-TIMERSREGLEN INTENTIONERNE MED NYE YDELSESREGLER MEKANISMERNE I KONTANTHJÆLPSLOFTET MEKANISMERNE I 225-TIMERSREGLEN HVOR MANGE OMFATTER REGLERNE KOMMUNERNES ARBEJDE MED REGLERNE AKTØRER I INDSATSEN OMKRING KONTANTHJÆLPSLOFTET OG 225-TIMERSREGLEN KOMMUNERNES OPGAVE OG ROLLEFORDELING I ARBEJDET MED KONTANTHJÆLPSLOFTET OG 225-TIMERSREGLEN FORMIDLINGSINDSATSEN VED IMPLEMENTERINGEN AF REGLERNE FORMIDLINGSINDSATSEN I DEN LØBENDE DRIFT UDFORDRINGER I FORMIDLINGSINDSATSEN OMKRING REGLERNE OPSAMLING JOBCENTER- OG YDELSESMEDARBEJDERNES VURDERING AF FOKUS PÅ SAMT EGEN VIDEN OM OG FORMIDLING AF REGLERNE MEDARBEJDERNES VURDERING AF HVILKET FOKUS DER ER PÅ FORMIDLING AF REGLERNE MEDARBEJDERNES VURDERING AF EGEN VIDEN OM OG EVNE TIL AT FORMIDLE INTENTIONERNE BAG REFORMEN MEDARBEJDERNES VURDERING AF HVORDAN REGLERNE PÅVIRKER INDSATSEN OPSAMLING MEDARBEJDERES SYN PÅ BORGERENS FORSTÅELSE AF REGLERNE OG ADFÆRD IFT. REGLERNE MEDARBEJDERNES VURDERING AF, HVOR GODT BORGERNE FORSTÅR MEKANISMERNE OG INCITAMENTERNE? HVAD ER MEDARBEJDERNES VURDERING AF, HVILKEN VIRKNING REGLERNE HAR PÅ BORGERNES ADFÆRD OG HANDLINGER IFT. ARBEJDE? OPSAMLING BORGERNES VURDERING AF EGEN VIDEN OG HANDLEMULIGHEDER IFT. REGLERNE HAR BORGERE TILSTRÆKKELIG VIDEN OM/KENDSKAB TIL MEKANISMERNE OG INCITAMENTERNE TIL, AT DE KAN HANDLE PÅ DERES SITUATION? HVORDAN OMSÆTTER BORGERNE REGLER OG INCITAMENTER I KONKRETE HANDLINGER/ÆNDRET ADFÆRD? OPSAMLING FORSKELLE I MEDARBEJDERNES OG BORGERNES VURDERING AF VIDEN OG HANDLEMULIGHEDER IFT. REGLERNE OPSAMLING BILAG 1 METODE: MEDARBEJDERSURVEY BILAG 2 METODE: BORGERSURVEY

220 Sammenfatning Undersøgelsens baggrund og indhold Den 18. november 2015 indgik den daværende regering (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti en aftale om et kontanthjælpssystem, hvor det bedre kan betale sig at arbejde denne aftale kaldes Jobreform fase I. Hovedelementerne i aftalen var et nyt kontanthjælpsloft, der sikrer en mærkbar økonomisk gevinst ved at gå fra kontanthjælp til arbejde, og et skærpet krav om rådighed ved at indføre 225-timersreglen. Reglerne trådte i kraft i den 1. oktober Reglerne om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen omfatter en stor gruppe borgere. I første halvår af 2017 var godt borgere på enten kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse og kunne dermed være omfattet af kontanthjælpsloftet og/eller 225-timersreglen. Knap en tredjedel af denne gruppe har været berørt af enten 225-timersreglen eller kontanthjælpsloftet i første halvår af Reglerne er komplekse og realiseringen af reformens intentioner om, at flere skal i ordinær beskæftigelse hænger tæt sammen med, om borgere og medarbejdere forstår de økonomiske incitamenter og mekanismer, der ligger til grund for ordningerne. Derfor har mploy for STAR gennemført undersøgelsen Praktikertjek af Jobreform fase I Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Formålet med undersøgelsen er: At afdække om borgere og sagsbehandlere forstår mekanismerne og incitamenterne i kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen At afdække om borgere og sagsbehandlere forstår at omsætte mekanismerne til praktisk handling At afdække udfordringerne i forhold til formidlingen af reglerne og i forhold til at omsætte reglerne til praktisk handling Derudover skal praktikertjekket bidrage med anbefalinger til, hvordan forståelsen og formidlingen af reglerne og mekanismerne kan styrkes. Undersøgelsens datagrundlag Afdækningen af arbejdet med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen er baseret på en høj grad at inddragelse af kommunerne. Praktikertjekket bygger primært på følgende aktiviteter: Afdækningsworkshops med medarbejdere fra jobcentre (sagsbehandlere/jobkonsulenter) og ydelseskontorer i ni kommuner, hvor der har været fokus på at afdække kommunernes organisering og tilrettelæggelse af indsatsen i arbejdet med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. En landsdækkende survey med deltagelse af 988 medarbejdere i kommunerne. Det er medarbejdere i jobcentre, som varetager kontaktforløbet for borgere i målgrupperne for kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen samt medarbejdere i kommunernes ydelseskontorer. 3

221 En landsdækkende survey med deltagelse af 991 borgere. Det er borgere, som enten er berørt 1 af kontanthjælpsloftet samt borgere, der er berørt eller varslet om at være omfattet af 225-timersreglen. Et jobcenterpanel med deltagelse af fem kommuner, KL, UDK og STAR har bidraget til tolkningen af resultaterne, kvalificering af processen og udvikling af anbefalinger med baggrund i analysens resultater. Undersøgelsens resultater Igennem afdækningen af kommunernes arbejde med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har det vist sig, at kommunernes organisering og tilgang til reglerne er meget ensartet. Der er i høj grad sammenfald mellem kommunerne i forhold til, hvordan muligheder og udfordringer opleves omkring arbejdet med reglerne. Det giver i udgangspunktet et godt afsæt for vidensdeling på tværs af kommunerne og for at skabe relevante tværgående løsninger, der kan styrke den kommunale formidlingsindsats. I det følgende sammenfattes undersøgelsens resultater under tre overskrifter: A. Forståelsen og formidlingen af reglernes mekanismer og incitamenter. B. Reglernes betydning for beskæftigelsesindsatsen. C. Reglernes betydning for borgernes adfærd. A. FORSTÅELSEN OG FORMIDLINGEN AF REGLERNES MEKANISMER OG INCITAMEN- TER Medarbejderne i de kommunale jobcentre og ydelseskontorer er de primære aktører i formidlingen af mekanismerne og incitamenterne i kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen over for borgerne. Hvis formidlingsindsatsen skal lykkes, kræver det, at de kommunale medarbejdere forstår reglerne, har fokus på at formidle reglerne, føler sig klædt på til at formidle reglernes mekanismer og incitamenter til borgerne, og at formidlingen sker på et hensigtsmæssigt tidspunkt i borgerens ydelsesforløb. I undersøgelsen har der været fokus på at afdække praksis ud fra ovenstående perspektiver. Der har samtidig været fokus på, at afdække på hvilket niveau borgere og medarbejdere i kommunerne forstår og kan formidle reglerne. Niveauerne går fra den overordnede intention med reglerne, til hvordan reglerne konkret udmønter sig i ydelsesreguleringer, se figur 1. Der har især været fokus på medarbejdernes og borgernes forståelse og formidling af incitamenter, mekanismer i reglerne og den konkrete udmøntning i ydelsesreguleringer dvs. de tre nederste niveauer i figur 1. Figur 1: Niveauer i forståelsen og formidlingen af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen 1 Berørte borgere betyder i denne sammenhæng borgere, der har fået reduceret deres ydelsesudbetaling med baggrund i kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen. 4

222 Stort fokus på reglerne Undersøgelsen viser, at ledere og medarbejdere i landets jobcentre og ydelseskontorer har haft stort fokus på formidlingsindsatsen over for borgerne, især i forbindelse med implementeringen af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen i 2016, men også efterfølgende. I forbindelse med implementeringen har der været store informationsmøder, rundringning til ydelsesmodtagere m.v. En række kommuner har arbejdet med at inddrage eksterne aktører i formidlingsindsatsen, herunder eksempelvis frivillige organisationer, boligsociale organisationer med henblik på at sikre, at informationen om reglerne når bredt ud. Nogle kommuner arbejder fortsat med disse samarbejder for at sikre, at borgerne har gode muligheder for information samt råd og vejledning om reglerne. Der er også fortsat et medarbejder- og ledelsesfokus på reglerne i jobcentrene og ydelseskontorerne, men der kan dog være et potentiale i at styrke det ledelsesmæssige fokus. Det skal ses i lyset af, at undersøgelsen peger på, at et ledelsesmæssigt fokus har stor betydning for jobcentermedarbejderne vurdering af, om reglerne understøtter et jobrettet fokus i beskæftigelsesindsatsen. 25 pct. af jobcentermedarbejderne vurderer, at der er en høj grad af ledelsesfokus på reglerne, og 30 pct. af jobcentermedarbejderne vurderer, at der kun i mindre grad eller slet ikke er ledelsesfokus på reglerne. Størst fokus på reglerne tidligt i ledighedsforløbet Medarbejderne i jobcentrene og ydelseskontorerne har især stort fokus på formidlingen af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen tidligt i borgernes ledighedsforløb. Formidlingsindsatsen er således mest systematisk og intensiv, når borgerne melder sig ledig i jobcentret og i forbindelse med visitationssamtalen i jobcentret. Her arbejder både ydelsesmedarbejdere og jobcentermedarbejdere med mundtlig og skriftlig formidling af reglerne over for borgerne. I det videre kontaktforløb efter visitationssamtalen er det jobcentermedarbejderne, der er primære aktører i at sikre vejledning i forhold til kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Det er typisk op til den enkelte jobcentermedarbejder at vurdere, hvordan og i hvilket omfang reglerne skal indgå i kontaktforløbet. Det er vigtigt for borgerne at have viden om både kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen helt fra starten af deres ledighedsforløb, så borgerne derved er opmærksomme på, at de skal optjene timer. De skal også være opmærksomme på, at de kan få en økonomisk gevinst ved, at lønnen ikke modregnes fuldt ud, og at der samtidig skabes luft under kontanthjælpsloftet til udbetaling af mere bolig støtte/særlig støtte. I forhold til 225-timersreglen oplever jobcentermedarbejderne dog, at borgerne ikke nødvendigvis er disponeret for at modtage kompleks information om optjening af timer, på dette tidlige tidspunkt. Borgerne har et større behov - og er mere lydhøre - for vejledning om mekanismerne i 225-timersreglen, når den eventuelle effektuering af 225-timersreglen rykker tættere på. Det gælder også kontanthjælpsloftet, hvis borgerne ikke umiddelbart er berørt af kontanthjælpsloftet. Analysen peger således på, at der kan være et potentiale i at ændre på timingen af informationsarbejdet, så informationen tones efter borgernes behov på forskellige tidspunkter i ledighedsforløbet. Medarbejderne forstår generelt reglernes intentioner, incitamenter og mekanismer Analysen viser generelt, at medarbejderne i jobcentrene og ydelseskontorerne vurderer, at de forstår intentionerne i både kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen samt reglernes incitamenter og mekanismer. Således angiver 81 pct. af medarbejderne i medarbejdersurveyen, at de i høj 5

223 grad (42 pct.) eller nogen grad (39 pct.) forstår incitamenterne og mekanismerne i kontanthjælpsloftet, mens 80 pct. angiver, at de i høj grad (51 pct.) eller i nogen grad (29 pct.) forstår incitamenterne og mekanismerne i 225-timersreglen. De gennemførte afdækningsworkshops peger på, at de forståelsesmæssige udfordringer, der måtte være i forhold til både 225-timers reglen og kontanthjælpsloftet, typisk handler om usikkerhed omkring den konkrete udmøntning af mekanismerne i ydelsesudbetalinger, når borgeren har ordinære timer ved siden af kontanthjælpen. Usikkerheden ligger i forståelsen af, hvordan ydelsesreguleringer i boligstøtten/særlig støtte faktisk udmøntes under kontanthjælpsloftet, når der er ordinære timer ved siden af kontanthjælpen. Der ligger også en usikkerhed i, hvordan timer tælles op ift. kravet om 225 timer. Selvom medarbejderne forstår reglerne, oplever flere, at de kan være svære at formidle Selvom en stor andel af medarbejderne tilkendegiver, at de forstår reglerne, indikerer både de gennemførte afdækningsworkshops og surveyen blandt medarbejderne i jobcentrene og ydelseskontorerne, at det kan være en udfordring at formidle detaljerne i reglerne over for nogle borgere. For kontanthjælpsloftet ligger udfordringen i at formidle mekanismerne i reglen - herunder hvordan optjening af ordinære løntimer skaber luft under kontanthjælpsloftet. For 225-timersreglen ligger den primære udfordring i at formidle, hvordan borgerne kan forvente, at deres arbejdstimer indgår i opgørelsen af de 225 timer, samt hvilket samspil der er med kontanthjælpsloftet, når der optjenes timer. Det er typisk den enkelte jobcentermedarbejder, der individuelt beslutter, hvordan reglerne inddrages i samtaler med borgerne. Mange jobcentermedarbejdere afholder sig fra at vejlede borgerne om konkrete økonomiske konsekvenser af reglerne, men henviser i stedet borgere, der efterspørger denne viden, til ydelseskontorerne. Der er generelt gjort en del for at understøtte kommunernes formidling af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. STAR s pjecer anvendes meget, og nogle kommuner har selv udviklet informationsmaterialer, som imødekommer deres specifikke ønsker og krav. Der efterspørges imidlertid stadig mere enkle og vedkommende informationsmaterialer, som kan understøtte formidlingsindsatsen i forhold til kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen over for borgerne. Trods den formidlingsmæssige udfordring forstår flertallet af borgerne reglerne Trods udfordringerne med at formidle reglernes mekanismer og konkrete økonomiske konsekvenser over for borgerne, vurderer medarbejderne i jobcentrene og ydelseskontorerne, at en stor andel af borgerne forstår incitamenterne og mekanismerne. Ca. 70 pct. af medarbejderne i jobcentrene og ydelseskontorerne angiver i medarbejdersurveyen, at de oplever, at borgerne i høj grad eller i nogen grad forstår konsekvenserne af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Hovedparten af borgerne vurderer også selv, at de forstår forskellige aspekter af reglerne. Den mundtlige formidling har størst gennemslagskraft Borgersurveyen viser, at ca. 55 pct. af borgerne i høj grad eller nogen grad vurderer, at de ansatte i kommunerne har været gode til mundtligt at forklare betydningen af henholdsvis kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. En lidt lavere andel af borgerne vurderer, at den skriftlige information de har fået om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, har været til at forstå. Borgerne vurderer også, at de primært får skriftlig information, og der er et generelt billede i undersøgelse af, at brugen af skriftligt materiale er mere systematisk og indarbejdet end den mundtlige vejledning. Det peger på et potentiale for, at borgernes forståelse af reglerne kan styrkes gennem mere mundtlig formidling af reglerne. 6

224 Der kan være behov for at styrke formidlingen omkring konkrete økonomiske gevinster ved ordinære timer Medarbejderne i jobcentre og ydelseskontorer og borgerne peger på, at der er behov for at styrke vejledningen om de konkrete økonomiske gevinster ved arbejde ved siden af kontanthjælpen. Det vil sige det nederste niveau i figur 1. Jobcentermedarbejdernes kommunikation med borgerne er typisk rettet mod de generelle mekanismer i kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen dvs. at der er en gevinst ved at arbejde og udsigt til nedsat ydelse hvis ikke borgeren optjener 225-timer. Det er imidlertid vanskeligt for sagsbehandlerne at blive mere specifikke, i forhold til de konkrete økonomiske konsekvenser af at have ordinære timer for den enkelte borger. Samspillet og videndelingen mellem ydelses- og jobcentermedarbejdere kan styrkes Afdækningen af indsatsen peger også på, at medarbejderne i jobcentrene oplever, at de har begrænset adgang til information om borgernes status i forhold til kontanthjælpsloftet og 225- timersreglen, herunder: - om borgerne har fået nedsat boligstøtten som følge af kontanthjælpsloftet. - om borgerne har modtaget varslingsbrev om 225-timersreglen eller har fået ydelsen reduceret som følge af reglen. - hvor mange timer borgerne har optjent. Ydelseskontorerne har adgang til noget af denne viden, men der er et begrænset samspil og en begrænset systemmæssigoverførsel af denne viden til medarbejderne i jobcentrene. Mange medarbejdere i jobcentrene efterspørger derfor en bedre informationsudveksling/-deling internt i kommunen, så den viden eller information, der ligger hos ydelseskontorerne om borgernes optjeningsstatus mv., kan nyttiggøres i jobcentermedarbejdernes møde med borgerne. Dette kan sætte medarbejderne i jobcentrene i stand til at vejlede med udgangspunkt i borgernes situation og tilpasse deres vejledningsindsats bedre, således at vejledningen ydes på det tidspunkt, der er mest relevant for den enkelte borger. B. REGLERNES BETYDNING FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen bruges aktivt i kontaktforløbet Undersøgelsen viser, at reglerne bruges aktivt i kontaktforløbene for ydelsesmodtagere. 80 pct. af jobcentermedarbejderne i medarbejdersurveyen angiver, at de i høj grad eller nogen grad informerer borgerne om konsekvenserne af reglerne. 85 pct. af medarbejderne angiver, at de i samtalerne i kontaktforløbet i høj grad eller nogen grad sætter fokus på de økonomiske gevinster ved at arbejde. Surveyen viser samtidig, at medarbejderne, der arbejder med jobparate borgere, i lidt større omfang end medarbejderne, der arbejder med de øvrige målgrupper, bruger reglerne aktivt i kontaktforløbet. 15 pct. af medarbejderne i jobcentrene angiver, at de i mindre grad eller slet ikke har fokus på at formilde de økonomiske gevinster overfor borgerne. Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen understøtter særligt jobfokus for de jobparate Undersøgelsen viser, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen understøtter et jobrettet fokus i beskæftigelsesindsatsen. 78 pct. af medarbejderne i jobcentrene, som arbejder med jobparate kontanthjælpsmodtagere, angiver, at reglerne i høj grad (40 pct.) eller nogen grad (38 pct.) medvirker til et jobrettet fokus i beskæftigelsesindsatsen. Billedet er ikke lige så tydeligt for de øvrige ydelsesgrupper. Her angiver 61 pct. af medarbejderne i jobcentrene, at reglerne i høj grad (26 pct.) eller nogen grad (35 pct.) understøtter et 7

225 jobrettet fokus i indsatsen. Reglerne synes generelt at blive brugt mere aktivt i indsatsen for jobparate kontanthjælpsmodtagere end for de øvrige grupper. 225-timerreglen bruges særligt som motivationsfaktor for de jobparate på kontanthjælp Især 225-timersreglen inddrages i det løbende kontaktforløb med ydelsesmodtagerne. Sagsbehandlerne vurderer, at reglerne kan bruges som en motivationsfaktor i indsatsen. 68 pct. angiver, at de i høj grad eller nogen grad inddrager 225-timers reglen som en motivationsfaktor. Det er en lidt mindre andel, der anvender kontanthjælpsloftet som motivation til arbejde. Det er særligt i forhold til de jobparate, at reglernes økonomiske incitamenter vurderes til at være en motivationsfaktor. Det er ikke i lige så høj grad vurderingen at de økonomiske incitamenter er en motivationsfaktor for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, integrationsborgere og uddannelseshjælpsmodtagere. Det kan hænge sammen med, at en større del af disse grupper er undtaget fra 225-timersreglen eller ikke er omfattet af kontanthjælpsloftet, da deres ydelsesniveau er for lavt. De vil dermed ikke nødvendigvis opleve så stort et økonomisk incitament, som de jobparate kontanthjælpsmodtagere. Der er også medarbejdere der oplever, at reglerne tager fokus fra den jobrettede indsats. I afdækningsworkshops med kommuner er der peget ind på, at det kan være vanskeligt at finde den rette balance mellem fokus på job og fokus på kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. For de jobparate handler det om, at for meget fokus på at optjene 225 timer kan tage fokus fra målet om selvforsørgelse. Det kan også handle om en bekymring for, at inddragelse af reglerne i samtalerne giver et behov for at tale om borgerens økonomiske situation. Undersøgelsen peger også på, at jobcentermedarbejderne oplever, at især borgere længere fra arbejdsmarkedet har færre handlemuligheder end de jobparate ift. at opnå ordinære timer, hvilket kan medføre, at nogle borgere resignerer i forhold til at optjene ordinære timer. Der er også blandt jobcentrene opfattelser af, at reglerne kan blive en barriere i borgernes forløb, fordi der opstår behov for at optjene timer på kort sigt, som kan afbryde en igangværende langsigtet plan for borgernes integration på arbejdsmarkedet. En nøgle, til at få arbejdet med disse oplevelser hos medarbejderne, kan ligge i at få sat mere ledelsesfokus på, hvordan reglerne kan inddrages i samtalerne, så de understøtter jobfokus. C. REGLERNES BETYDNING FOR BORGERNES ADFÆRD Borgerne forstår de økonomiske incitamenter i reglerne og reagerer på det Undersøgelsen peger på, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen for nogle borgere indeholder virksomme incitamentsstrukturer, som kan bidrage til, at flere kommer i arbejde. Ca. halvdelen af medarbejderne vurderer, at reglerne i høj grad eller nogen grad giver borgerne klare økonomiske incitamenter til at komme i arbejde, og 44 pct. af medarbejderne vurderer, at borgerne i høj eller nogen grad gør en ekstra indsats for at komme i arbejde med baggrund i reglerne. 34 pct. af jobcenter- og ydelsesmedarbejderne vurderer, at reglerne betyder, at flere borgere kommer i ordinær beskæftigelse. Borgernes svar peger også på, at en gruppe faktisk ændrer deres jobsøgningsadfærd, og kæder det sammen med reglerne. Der er således 15 pct., der vurderer, at de i høj eller nogen grad ændrer jobsøgningsadfærd som følge af reglerne. Når borgerne ændrer adfærd, kan det bestå i, at de bruger mere tid og energi på at søge job, at de søger job med få timer, at de søger job 8

226 inden for nye fagområder, og at de i højere grad søger job, som ligger geografisk længere væk fra, hvor de bor. Der kan være et potentiale i at nå længere. Godt 50 pct. af medarbejderne vurderer således, at borgerne kun i mindre grad eller slet ikke gør en ekstra indsats for at komme i arbejde med baggrund i de økonomiske incitamenter i kontanthjælpsloftet og den styrkede rådighedsforpligtigelse i 225-timers reglen. 85 pct. af borgerne angiver selv, at de i begrænset omfang eller slet ikke ændrer jobsøgningsadfærd som følge af reglerne. De jobparate kan bedst tage handling på reglerne Undersøgelsen viser, at medarbejderne i jobcentrene vurderer, at incitamentsstrukturerne har størst virkning over for de jobparate kontanthjælpsmodtagere i forhold til andre i målgruppen for reglerne. Der er således en væsentlig større andel af de jobparate, der af medarbejderne i jobcentrene vurderes at reagere på de økonomiske incitamenter og blive motiverede af reglernes incitamenter. Tilsvarende vurderer en væsentlig større andel af jobcentermedarbejderne, der arbejder med jobparate borgere, at reglerne betyder, at borgerne gør en ekstra indsats for at komme i arbejde, og at reglerne betyder, at flere kommer i arbejde. Borgersurveyen understøtter medarbejdernes vurdering af, at kontanthjælpsloftets og 225-timersreglens incitamentsstrukturer er mest virksomme for de jobparate borgere. Her vurderer de jobparate kontanthjælpsmodtagere i højere grad end de øvrige ydelsesmodtagere, at de har ændret jobsøgningsadfærd som konsekvens af reglerne. De borgere, der er spurgt i borgersurveyen, har enten været berørt af kontanthjælpsloftet og/eller 225-timersreglen eller er varslet om at kunne blive berørt af 225-timersreglen. Besvarelserne kommer derfor fra borgere, der alle har haft reglerne tæt på. Incitamentsstrukturerne slår ikke igennem over for alle borgere Undersøgelsen indikerer dog også, at incitamentsstrukturerne påvirker ydelsesmodtagerne på forskellig måde. Der er grupper, der motiveres til at finde arbejde eller optjene ordinære timer, men der er også en gruppe, der resignerer fra optjening af ordinære løntimer, og tilpasser sin økonomi til et lavere ydelsesniveau. Det kan handle om, at nogle borgergrupper oplever, at de har begrænsede muligheder i forhold til at finde job, hvor de kan optjene ordinære løntimer. Det kan, ifølge jobcentermedarbejderne, også handle om, at optjening af ordinære løntimer giver økonomisk usikkerhed for borgerne og et ustabilt indtægtsgrundlag. Reglerne kan medføre økonomisk usikkerhed, som svækker virkningen af reglernes incitamenter Sagsbehandlerne har i de gennemførte afdækningsworkshops påpeget, at det er en række udbetalingstekniske forhold, som giver økonomisk usikker og svækker virkningerne af reglernes incitamenter for nogle borgere. En række medarbejdere i ydelseskontorerne og jobcentrene vurderer, at konsekvensen af at have ordinære timer på kort sigt kan være, at der opstår uregelmæssigheder i udbetalingerne af ydelse og boligstøtte, hvilket indebærer økonomisk usikkerhed for borgerne. For at undgå denne økonomiske usikkerhed, er der, ifølge de kommunale medarbejdere, borgere, som opgiver lønarbejde ved siden af kontanthjælpen m.v., og i stedet vælger at leve på nedsat ydelse. Udfordringerne omkring uregelmæssige udbetalinger er ikke snævert knyttet til 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, men handler om en mere generel udfordring i forhold til fradrag af lønindtægter i offentlige ydelser. Det lader dog til at være en central udfordring for at få incitamenterne i 225-timers reglen og kontanthjælpsloftet til at virke efter intentionen. 9

227 Anbefalinger Med baggrund i undersøgelsens resultater sættes her fokus på de muligheder, der er identificeret i processen, for at styrke formidlingen og gennemslagskraften af kontanthjælpsloftet og 225- timersreglen. Praktikertjekket har generelt vist, at medarbejderne forstår incitamenterne og mekanismerne i kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, og at reglernes incitamenter og mekanismer indtænkes i den jobrettede indsats især for de jobparate kontanthjælpsmodtagere. Der er dog nogle centrale udfordringer omkring formidlingen og understøttelsen af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, hvis løsning vil kunne give reglerne endnu større gennemslagskraft. Anbefalingerne til en styrket formidling og understøttelse af reglerne er mploy s anbefalinger med baggrund i processen. Anbefalinger og løsningsforslag har baggrund i dialog med kommuner, KL, Udbetaling Danmark og STAR og tager udgangspunkt i tre centrale hovedudfordringer, som praktikertjekket peger på: 1. Medarbejdere og borgere har en god forståelse af incitamenterne og mekanismerne i de to regler - især i 225-timersreglen - men den konkrete formidling af reglerne og vejledning om økonomi og gevinster ved ordinært arbejde kan styrkes. 2. Der er medarbejdere i jobcentrene, der oplever, at inddragelse af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen i samtaler tager fokus fra den jobrettede indsats. 3. Administrationen af ydelsesudbetalinger kommer til at sløre den gunstige økonomiske virkning, som optjening af timer ved siden af kontanthjælp mv. skulle have for den enkelte og udhuler reglernes incitamentsstrukturer. I de gennemførte afdækningsworkshops og i jobcenterpanelet er der drøftet forskellige veje, som kan medvirke til at løse disse udfordringer. Det har været et centralt pejlemærke i drøftelserne af anbefalinger og løsninger, at der skal være fokus på forslag, der understøtter, at reglerne kan bidrage til det jobrettede fokus i indsatsen. Med afsæt i de tre udfordringer er der identificeret 8 anbefalingsområder med 22 tilhørende konkrete løsningsforslag. Anbefalingerne er rettet mod alle aktører på området, og nogle dele af anbefalingerne vil fx både kommuner, Udbetaling Danmark og STAR kunne være initiativtagere på. I opsummeringen på dette kapitel findes en oversigt over, hvilke aktører der kan have en rolle ift. at udmønte anbefalingerne. Hovedudfordring 1: Medarbejdere og borgere har en god forståelse af incitamenterne og mekanismerne i kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Den konkrete formidling af reglerne og vejledning om økonomi og gevinster ved ordinært arbejde kan imidlertid styrkes. Eksempel: Der er generelt gjort en del for at understøtte et kommunalt formidlingsarbejde af et komplekst regelsæt. STAR s pjecer anvendes meget, men der efterspørges fortsat en mere enkel og vedkommende formidlingsform. 10

228 Samtidig er tyngden i det kommunale informationsarbejde omkring reglerne primært placeret i starten af et ledighedsforløb. Medarbejderne vurderer, at borgerne ikke nødvendigvis er disponeret for at modtage kompleks information om, hvordan der optjenes ordinære løntimer, og de økonomiske gevinster som optjening af løntimer kan give som følge af kontanthjælpsloftet. De vil have et større behov, når 225-timersreglen faktisk rykker tættere på. Jobcentermedarbejderne har imidlertid typisk ikke information om borgerens ydelsesstatus, og hvorvidt de er berørt af kontanthjælpsloft og/eller er på vej til at blive berørt af 225-timersreglen. Derfor kan det være vanskeligt for jobcentermedarbejderne at vurdere, hvornår de bedst sætter ind med mere information Udfordringerne med timingen i formidlingsindsatsen og kommunikationsmaterialet betyder, at reglerne formentlig ikke har den gennemslagskraft på borgernes adfærd, som de har potentiale til. På den baggrund anbefales det: Anbefaling 1: At systemunderstøttelsen af deling af oplysninger om borgernes ydelsesstatus ift. kontanthjælpsloft og 225-timersregel mellem ydelses- og jobcentermedarbejdere styrkes, så timingen i medarbejdernes vejledning og rådgivning kan målrettes og bedre kan tage udgangspunkt i borgerens konkrete situation. Der er identificeret følgende mulige konkrete løsninger, som kan bidrage til at styrke indsatsen. a) At det systemunderstøttes, at borgerens status ift. optjening af timer samt timernes fordeling over det seneste år gøres nemt tilgængelig for borger og jobcenter fx via Min side eller Joblog. Målet er, at både medarbejder og borger løbende har et klart billede af status på borgers optjening af timer og med den baggrund også, hvilke borgere det er særligt relevante at vejlede mere intensivt ift. 225-timersreglen og de økonomiske gevinster ved arbejde. b) At det systemunderstøttes, at jobcentrene har adgang til flere oplysninger om borgernes ydelsesstatus, herunder hvorvidt borgerne har fået nedsat deres boligstøtte/særlig støtte som følge af kontanthjælpsloftet, er omfattet af 225-timersreglen eller er varslet om at blive omfattet af 225-timersregel mv. Målet er at sikre, at medarbejderne kan vejlede mere målrettet og ved hvornår og med hvem, det kan være relevant at tale om de økonomiske gevinster, der er ved ordinært arbejde, når borgerne er omfattet af kontanthjælpsloftet. Anbefaling 2: At formidlingsarbejdet styrkes gennem udviklingen af mere lettilgængeligt formidlingsmateriale, således at jobcentermedarbejdernes mundtlig formidlingsindsats understøttes. Der er identificeret følgende mulige konkrete løsninger, som kan bidrage til at styrke indsatsen. c) At der udformes formidlingsmateriale i et mere enkelt sprog, der er mere budskabsdrevet og visuelt. Formidlingsmaterialet kan evt. udvikles til at spille sammen med udvikling af et beregningsværktøj, der kan vise de økonomiske konsekvenser af at tage ordinære timer for den enkelte borger, jf. forslag nedenfor. d) Informationsmateriale der er oversat til flere sprog for at understøtte formidlingsarbejdet til borgere på integrationsydelse, som ikke taler dansk. Det kan være vanskeligt med tolk at 11

229 sikre, at budskaberne omkring reglerne bliver formidlet rigtigt og forstået. Derfor har mange kommunale medarbejdere udtrykt ønske om, at der udvikles skriftligt informationsmateriale på flere sprog. e) Udvikling af flere case-eksempler som viser, hvilke konsekvenser ordinære timer har for forskellige målgrupper. Det anbefales, at casene udvikles, så de kan anvendes hver for sig til gennemgang med borgerne i forbindelse med samtale eller som hand-outs til borgerne. Målet er, at medarbejderne bedre kan yde en konkret og vedkommende vejledning, hvor der kan gives regneeksempler, der er tæt på borgernes egen konkrete situation. Anbefaling 3: At styrke udbredelsen af viden om reglerne og viden om værktøjer og kommunikationsmaterialer til at understøtte formidlingen af reglerne: Der er identificeret følgende mulige konkrete løsninger, som kan bidrage til at styrke indsatsen. f) Udvikling af en vidensdelingsportal for kommunikationsmateriale til borgerne, så kommunerne kan dele materiale, der er specialudviklet til at formidle mekanismerne og incitamenterne i 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet. g) At der etableres en løbende mulighed for, at borgere og eventuelt medarbejdere og aktører i området (boligorganisationer, interesseorganisationer mv.) kan tilmelde sig Webbinarer med undervisning i reglerne. Undervisningen kan fx fokusere på, hvordan reglernes mekanismer fungerer, hvilke forventninger man kan have til hvornår og hvordan ydelsesreguleringer vil ske, hvem der kan svare på spørgsmål vedrørende ydelsen mv. Målet er, at sikre en fleksibel adgang til en mere grundlæggende introduktion til reglerne, hvor deltagerne kan stille spørgsmål, og hvor det er muligt at dykke ned i det, der udfordrer forståelsen hos deltagerne. h) At der etableres et borgerpanel med henblik på en mere brugerdrevet udvikling af kommunikationsarbejdet, der kan bidrage til at udvikle informationsmateriale på området. Målet er at inddrage borgerne i at vurdere virkningen af forskellig kommunikative værktøjer og understøtte udviklingen af materiale, der rammer borgerens behov. Anbefaling 4: At kommunikation og vejledning ifm. løbende ydelsesreguleringer i boligstøtte og særlig støtte styrkes, så det bliver tydeligere for borgerne, hvad der sker med deres ydelse, når der foretages reguleringer som følge af arbejde. Der er identificeret følgende mulige konkrete løsninger, som kan bidrage til at styrke indsatsen. i) At der arbejdes med opgavesnittet mellem kommuner og Udbetaling Danmark, så der skabes en mere entydig indgang for svar på spørgsmål mellem kommuner og Udbetaling Danmark. Målet er at sikre, at borgerne ikke bliver henvist til anden myndighed ad flere omgange for at få svar på, hvad deres ydelsesreguleringer skyldes. j) At Udbetaling Danmarks breve ved reguleringer i boligstøtte indeholder en opsummering på borgerens udbetalinger af kontanthjælp og løn ved siden af kontanthjælpen for hver måned. Det skal tydeliggøre, hvad konsekvensen har været af lønnet beskæftigelse. Det kan fx være i form af et fast bilag, der viser løn, kontanthjælp/uddannelseshjælp/integrationsydelse, særlig støtte og boligstøtte i de seneste 6 måneder. Målet er at øge gennemsigtigheden i, hvilken indtægt borgeren faktisk får efter regulering og lønudbetaling mv. 12

230 k) Reducere brevmængden til borgerne ved reguleringer i hjælpen og arbejde med formidlingen af, hvad reguleringer i hjælpen skyldes. Generelt er der identificeret et behov for kortere og evt. mere lagdelt information i brevene. Der kan evt. også arbejdes med, at sprogbrug og visuelt udtryk i breve omkring reglerne ensartes på tværs af kommuner og Udbetaling Danmark, så borgerne oplever kommunikationen som sammenhængende. Hovedudfordring 2: Der er medarbejdere i jobcentrene, der oplever, at inddragelse af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen i samtaler tager fokus fra den jobrettede indsats. Eksempel: I afdækningsworkshops med kommuner blev der peget på, at det i jobsamtalen, især med de borgere, som er længst fra arbejdsmarkedet, kan være udfordrende at finde den rette balance mellem det langsigtede fokus på varige job og det mere kortsigtede fokus på at optjene timer. Der er således en oplevelse af, at reglerne kan blive en barriere i borgernes forløb, fordi der opstår behov for at optjene timer på kort sigt, som kan afbryde en langsigtet plan for borgernes integration på arbejdsmarkedet. I afdækningsworkshops med kommuner er der også peget ind på, at det kan være vanskeligt at finde den rette balance mellem fokus på job og fokus på kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen for de jobparate. Der er medarbejdere, der oplever et trade-off imellem jobrettet fokus (på selvforsørgelse) og fokus på de økonomiske konsekvenser ved at optjene ordinært løntimer eller ikke optjene timer. Dette på trods af, at reglerne i intentionen er tænkt til at understøtte det jobrettede fokus i samtalen. Borgerne forstår imidlertid bedre reglerne, når kommunikationen er mundtlig, og derfor er det væsentligt, at bringe reglerne ind i jobsamtalerne, så de kan blive et aktiv i indsatsen. Praktikertjekket peger på, at det ledelsesmæssige fokus på reglerne har stor betydning for, om medarbejderne i jobcentret oplever, at reglerne understøtter et jobrettet fokus. Udfordringen betyder, at medarbejderne i jobcentrene i nogle tilfælde er tilbageholdende med at bruge reglerne aktivt i borgerens kontaktforløb. I disse tilfælde udnyttes de økonomiske incitamenters potentiale for at fremme den jobrettede indsats ikke fuldt ud. Anbefaling 5: Det anbefales, at kommunerne arbejder med at sætte øget ledelsesfokus på, hvordan reglerne understøtter det jobrettede fokus. Det ledelsesmæssige fokus kan fx styrkes ved: l) At kommunerne i forbindelse med udrulning af nye initiativer eller ny lovgivning systematisk vurderer, hvordan de økonomiske incitamenter i kontanthjælpsloftet og 225- timersreglen kan understøtte indsatsen. m) At der i kommunerne sættes ledelsesfokus på, hvordan de økonomiske incitamenter kan inddrages i kontaktforløbet og bidrage til et jobrettet fokus i samtalen. Anbefaling 6: Det anbefales, at styrke fokus på at understøtte den mundtlige formidling af reglerne i jobsamtalerne, da borgerne bedre kan forstå reglerne, når de forklares af kommunens medarbejdere. Den mundtlige formidling kan fx styrkes ved: n) At kommunerne arbejder med at forbedre mulighederne for at trække ydelsesmedarbejdernes viden ind i jobsamtalesituationen. Det kan også være andre aktører, der kan bistå med en mere konkret og borgernær vejledning om de økonomiske gevinsterne ved ordinære timer. o) At der etableres arbejdsgange for udveksling af oplysninger mellem ydelseskontor og jobcenter, således at det sikres, at jobcentret ved, hvornår formidlingen bør intensiveres. 13

231 p) At kommunerne alternativt etablerer kiggeadgang for jobcentermedarbejderne i ydelseskontorernes relevante it-systemer, så de har mulighed at se relevante oplysninger om borgerens ydelsesstatus Hovedudfordring 3: Administrationen af ydelsesudbetalinger kan komme til at sløre den gunstige økonomiske virkning, som optjening af timer ved siden af kontanthjælp mv. kan have for den enkelte. Det svækker derved reglernes incitamentsstrukturer. Eksempel: Når en borger har ordinære løntimer ved siden af kontanthjælpen i én måned, kan det ske, at ydelsesudbetalingen udskydes til den efterfølgende måned, til der foreligger en lønseddel eller indberetning i e-indkomst. I sådanne tilfælde kan konsekvensen være, at borgeren i optjeningsmåneden ikke får udbetalt ydelse, mens der i måneden efter udbetales dobbeltydelse. I måneden uden ydelse vil borgerens boligstøtte blive sat op på grund af den manglende indtægt, mens borgerens boligstøtte vil blive nedsat i måneden med dobbeltindtægt. Det giver anledning til en lang række reguleringer eventuelt med tilbagebetalingskrav til borgeren. Det indebærer samlet, at der kan gå ca. tre måneder, førend borgeren reelt har høstet gevinsten af de ordinære timer, som borgeren har arbejdet. Udfordringen med udbetalinger og reguleringer i ydelsen i forbindelse med optjening af ordinære timer er ikke specifikt knyttet til de nye regler om kontanthjælpsloft og 225-timersreglen. Det er en generel problemstilling ift. fradrag af lønindtægter i kontanthjælp. Udfordringen betyder ikke desto mindre, at det bliver vanskeligt for borgerne at gennemskue, om der er en reel økonomiske gevinst ved at have ordinære timer samtidig med kontanthjælpen. Det kan ifølge medarbejderne give så stor usikkerhed omkring borgernes økonomi, at borgerne helt opgiver løn fra arbejde ved siden af kontanthjælpen og i stedet tilpasser sine udgifter til et lavere ydelsesniveau. jf. kapitel 5. For at sikre at borgerne mere entydigt kommer til at opleve, at der faktisk er en økonomisk gevinst ved at arbejde ved siden af kontanthjælpen, anbefales det: Anbefaling 7: At ændre processerne omkring ydelsesregulering, så der skabes større gennemsigtighed for borgerne omkring den økonomiske gevinst ved at have ordinære timer ved siden af kontanthjælpen. Der kan være flere veje at gå for at finde løsninger. Processen har peget ind på følgende mulige løsninger, som kan bidrage til at styrke oplevelsen af, at der er økonomisk gevinst ved at tage arbejde: q) At undersøge om administrationen af kontanthjælpen i højere grad kan tilrettelægges sådan, at den enkelte måneds kontanthjælp udbetales og indberettes i indkomstregisteret for den korrekte måned også for personer, som har supplerende beskæftigelse. Målet er at sikre en korrekt beregning af boligstøtte og at antallet af fejlreguleringer i ydelsen reduceres. r) En anden mulighed kunne være at skubbe fradrag af løn i kontanthjælpen til den efterfølgende måneds kontanthjælp, således at lønoplysninger er faldet helt på plads, og med større sikkerhed kan modregnes inden kontanthjælpsudbetalingen. s) At ændre udbetalingsmønstret for boligstøtten, så den er bagudbetalt ligesom kontanthjælp og særlig støtte. Det vil bidrage til at afkorte perioden for reguleringer i kontanthjælpen mv. 14

232 t) Alternativt kunne opgørelse af fradrag skubbes et par måneder til alle udbetalinger ift. kontanthjælp, særlig støtte og boligstøtte er opgjort. Idéen består i, at der modregnes løn i kontanthjælpen, men den foreløbige loftsreduktion, der udløser mere boligstøtte og særlig støtte, sættes på en gevinstkonto. Når loftet genberegnes ca. 2 måneder efter, opgøres det endelige gevinstbeløb, som kan blive overført til borgeren. Formålet med en sådan gevinst-terminologi er dels at gøre det lettere at se den samlede økonomiske gevinst og samtidig sikre, at borgeren oplever et stabilt rådighedsbeløb fra måned til måned. Ved at samle reguleringerne i en ydelse under en samlet loftsgevinst vil det formentlig også gøre det lettere for Udbetaling Danmark at udforme og skrive brevene på en måde, hvor borgerne forstår mekanismerne. I forlængelse heraf kan forslaget også muliggøre udarbejdelsen af et mere letforståeligt vejledningsmateriale. Anbefaling 8: At kommunerne understøttes med bedre værktøjer til at hjælpe med og forberede borgerne på at håndtere de udfordringer, der kan opstå, når ydelsesudbetalingerne falder ujævnt. Der er identificeret følgende mulige konkrete løsninger, som kan bidrage til at styrke indsatsen. u) Udvikling af et beregningsværktøj, som stilles til rådighed for kommunernes medarbejdere og borgere. I værktøjet skal det være muligt at beregne de økonomiske fordele af lønnet beskæftigelse. Værktøjet skal hurtigt kunne anskueliggøre konsekvensen af at have lønnet arbejde ved siden af kontanthjælpen. v) At udforme et standardbrev, som borgerne kan forevise banken i de tilfælde, hvor der kan være fare for, at der er ujævn udbetaling af hjælpen til borgerne. Det kan være et brev til banken fra kommunen, som fx ridser op: - At borgeren modtager kontanthjælp - At borgeren har indtægter ved siden af kontanthjælpen i den pågældende måned - At der kan være risiko for forsinket udbetaling af hjælpen, men pengene skal nok nå frem - At der er behov for, at banken hjælper i en kort overgangsperiode og bevilger et overtræk Målet er at motivere et bevilget overtræk ved månedsskiftet, indtil hjælpen udbetales og derved forebygge, at borgeren straffes gennem gebyrer eller rentepåskrivning mv. Det vil formentlig udover udarbejdelse af brevet kræve en dialog med bankerne. Hvilke aktører har en rolle ift. anbefalingerne Anbefalingerne til en styrket understøttelse af arbejdet med 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet rækker over 8 anbefalinger og 22 konkrete løsningsforslag. Anbefalingerne er ikke snævert knyttet til kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen. De har imidlertid alle afsæt i, hvad der kan arbejdes med for at sikre, at intentionerne i reglerne om en tydelig økonomisk gevinst ift. arbejde kommer tydeligere frem. Processen har også peget på, at en lang række aktører bidrager til arbejdet med reglerne og formidlingen af incitamenterne i reglerne. Disse aktører kan også være centrale i at finde veje til at styrke forståelsen og formidlingen af reglerne. I nedenstående tabel er en kort oversigt for løsningsforslagene indenfor hvert anbefalingsområde med angivelse af, hvilke aktører der i særlig grad forventes af kunne bidrage til løsningen. 15

233 Andre KL STAR Udbetaling Danmark Kommunerne For en del af løsningerne kræves der formentlig et samarbejde med IT-leverandører for at kunne udvikle en effektiv løsning. Det er angivet med et kryds under andre aktører, når der er brug for et samarbejde med IT-leverandørerne. Tabel 1 Oversigt over anbefalinger og aktører, der kan have en rolle ift. udvikling af konkrete løsninger Et kryds hos en af aktørerne under det enkelte forslag betyder, at aktøren kan være en relevant initiativtager og ansvarlig for at arbejde med en løsning. Anbefaling 1: Systemunderstøttelsen til advisering af sagsbehandlere og borgere om borgerens status ift. kontanthjælpsloft og 225-timersreglen styrkes, således at jobcentermedarbejdernes vejledning og rådgivning kan times bedre. a) Systemunderstøttelse af, at borgerens status ift. optjening af timer samt timernes fordeling over det seneste år gøres nemt tilgængelig for borger og jobcenter X X X b) At det systemunderstøttes, at jobcentrene har adgang til oplysninger om, hvorvidt borgerne er omfattet af kontanthjælpsloftet. X X X Anbefaling 2: At formidlingsarbejdet styrkes gennem et udviklingen af mere lettilgængeligt formidlingsmateriale, således at sagsbehandlernes formidlingsindsats understøttes og kommunikationen omkring kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen styrkes. c) At der udformes formidlingsmateriale i et mere enkelt sprog, der er mere budskabsdrevet og visuelt. X X X d) Informationsmateriale på flere sprog for at understøtte formidlingsarbejdet X X X til borgere på integrationsydelse, som ikke taler dansk. e) Udvikling af flere case-eksempler som viser, hvilke konsekvenser ordinære timer har for forskellige målgrupper. X X X Anbefaling 3: At styrke udbredelsen af viden om reglerne og viden om værktøjer og kommunikationsmateriale til at understøtte formidlingen af reglerne: f) Udvikling af en vidensdelingsportal for kommunikationsmateriale til borgerne X X g) At der etableres en løbende mulighed for deltagelse i Webbinarer med undervisning X X X X X i reglerne for borgere og medarbejdere og evt. andre aktører. h) At der etableres et borgerpanel med henblik på en mere brugerdrevet udvikling af kommunikationsarbejdet. X X X X Anbefaling 4: At kommunikation og vejledning ifm. løbende ydelsesreguleringer i boligstøtte og særlig støtte styrkes, så det bliver tydeligere for borgerne, hvad der sker med deres ydelse, når der er behov for reguleringer som følge af arbejde. i) Justering af opgavesnittet imellem kommuner og Udbetaling Danmark, så der X X X skabes en entydig indgang for svar på spørgsmål om reglerne og konkrete ydelsesreguleringer. j) Breve vedr. reguleringer i boligstøtte/særlig støtte skal i højere grad summere X X X X op på borgerens udbetalinger af kontanthjælp og løn ved siden af kon- tanthjælpen. k) Reducere brevmængden til borgerne ved reguleringer i hjælpen samt styrke formidlingen. X X X Anbefaling 5: At kommunerne arbejder med at sætte øget ledelsesfokus på, hvordan reglerne understøtter det jobrettede fokus. l) At systematisk vurdere, hvordan de økonomiske incitamenter i kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen kan understøtte indsatsen ved udrulning af nye initiativer eller lovgivning. X m) Styrke ledelsesfokus på hvordan de økonomiske incitamenter kan inddrages X i kontaktforløbet og bidrage til et jobrettet fokus i samtalen. 16

234 Andre KL STAR Udbetaling Danmark Kommunerne Tabel 1 Oversigt over anbefalinger og aktører, der kan have en rolle ift. udvikling af konkrete løsninger ( fortsat) Et kryds hos en af aktørerne under det enkelte forslag betyder, at aktøren kan være en relevant initiativtager og ansvarlig for at arbejde med en løsning. Anbefaling 6: At styrke fokus på den mundtlige formidling af reglerne, som borgerne bedre kan forstå. Den mundtlige formidling kan styrkes ved n) Forbedre mulighederne for at trække på ydelsesmedarbejdere eller andre aktører, X der kan bistå i en mere målrettet vejledning om de konkrete økonomi- ske gevinsterne ved ordinære timer. o) Etablering af arbejdsgange for udveksling af oplysninger mellem ydelseskontor X og jobcentret. p) At kommunerne alternativt etablerer kiggeadgang for jobcentermedarbejderne X til ydelseskontorernes relevante it-systemer, så de har mulighed at se relevante oplysninger om borgerens ydelsesstatus Anbefaling 7: At ændre processerne omkring ydelsesregulering, så der skabes større gennemsigtighed for borgerne omkring den økonomiske gevinst ved at have ordinære timer ved siden af kontanthjælpen.* q) At administrationen af kontanthjælpen tilrettelægges, så det sikres, at kontanthjælpsudbetaling og indberetning til indkomstregister registreres på den rette måned. X X X r) Ændre udbetalingsmønstret for boligstøtten/særlig støtte, så den er bagudbetalt ligesom kontanthjælp og særlig støtte. X X s) En anden mulighed kunne være at skubbe fradrag af løn i kontanthjælpen til X den efterfølgende måned, således at lønoplysninger er faldet helt på plads. t) Alternativt kunne opgørelse af fradrag skubbes et par måneder og opgøres som en gevinstkonto, der kommer til udbetaling, når gevinsten er endelig opgjort. X Anbefaling 8: At kommunerne understøttes med bedre værktøjer til at hjælpe med og forberede borgerne på at håndtere de udfordringer, der kan opstå, når ydelsesudbetalingerne falder ujævnt. u) Udvikling af beregningsredskab, hvor det er muligt at beregne konsekvenserne af lønnet beskæftigelse. X X v) At udforme et standardbrev, som borgeren kan forevise banken i de tilfælde, hvor der kan være fare for, at der er ujævn udbetaling af hjælpen til borgeren. X X Anm: Forslagene under denne anbefaling kan kræve lovændring 17

235 1. Indledning Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (herefter STAR) har bedt mploy gennemføre et Praktikertjek af Jobreform fase I Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. 1.1 Baggrund og formål Den 18. november 2015 indgik den daværende regering (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti en aftale om et kontanthjælpssystem, hvor det bedre kan betale sig at arbejde Jobreform fase I. Hovedelementerne i aftalen er et nyt kontanthjælpsloft, der sikrer en mærkbar økonomisk gevinst ved at gå fra kontanthjælp til arbejde, og et skærpet krav om rådighed ved at indføre en 225-timersregel. Reglerne trådte i kraft 1. oktober 2016 og skulle medvirke til, at kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere altid kan opnå en mærkbar økonomisk gevinst ved at tage arbejde, også når det er job med mindre timetal eller job i den lave ende af lønskalaen timersreglen og kontanthjælpsloftet skulle således tilsammen sikre, at kontanthjælps-, uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere: Får en større økonomisk gevinst ved at tage et job. Får en større tilskyndelse til at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet ved at varetage job minimum 225 timer i løbet af et år. Realiseringen af reformens intentioner hænger tæt sammen med, om borgere og medarbejdere forstår de økonomiske incitamenter og de mekanismer, der ligger i ordningerne. Reglerne er dog komplekse, og i forlængelse heraf er formålet med praktikertjekket at opnå bred og dækkende viden om, hvorvidt borgere og medarbejdere forstår mekanismerne og incitamenterne i kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. hvorvidt borgere og medarbejdere forstår at omsætte mekanismerne til praktisk handling. Praktikertjekket har således som formål at komme tæt på forståelsen af, hvordan der arbejdes med formidlingen af reglerne og synliggørelsen af handlemuligheder for borgerne, samt hvordan borgerne forstår det. Derudover skal praktikertjekket bidrage til at forstå udfordringer i formidlingen af reglerne og komme med anbefalinger til, hvordan forståelsen og formidlingen af reglerne og mekanismerne kan styrkes. 1.2 Praktikertjekkets metode Praktikertjekket er gennemført i perioden fra oktober til december Opgaven er gennemført over 2 faser en kvalitativ og en kvantitativ fase. Den kvalitative fase har til formål at få et dybdegående indblik i kommunernes arbejde med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglens incitamenter og mekanismer. Den kvalitative fase er endvidere blevet anvendt til at målrette og kvalificere en mere kvantitativt baseret og bred afdækning hos borgere og medarbejdere i kommunerne i anden fase af projektet. Praktikertjekkets elementer er illustreret i figur 1.1 nedenfor: 18

236 Figur 1.1: Illustration af praktikertjekkets faser og metodiske elementer FASE 1: KVALITATIV AFDÆKNING OG ANALYSE FASE 2: SURVEY AFRAPPORTERING Afdækkende workshops med kommuner Survey hos medarbejdere og ledere i jobcenter og ydelsesadministration Telefoninterview med borgere Borgersurvey pr. telefon Evaluerings rapport jobcenterpanel jobcenterpanel Dialog og statusmøder i STAR jobcenterpanel Den første fase med kvalitativ afdækning har indeholdt følgende elementer: Afdækningsworkshops med 9 kommuner, hvor der har været fokus på at afdække kommunernes organisering og tilrettelæggelse af indsatsen i arbejdet med de økonomiske incitamenter og mekanismer i ydelsesreglerne. Derudover har der været fokus på afdækning af, hvilke muligheder og udfordringer der opleves i arbejdet med de økonomiske incitamenter. Telefoninterview med 10 borgere med henblik på at afdække borgernes kendskab til reglerne og få borgernes ord på, hvordan reglerne påvirker deres situation, og hvordan de oplever deres handlemuligheder. Den anden fase med kvantitativ afdækning af indsatsen omkring reglerne har indeholdt: En survey blandt relevante medarbejdere indenfor ydelsesadministration og jobcenter/integrationsafdeling i alle landets kommuner. Surveyen har afdækket medarbejdernes syn på egen viden om og formidling af reglerne. En survey blandt borgere gennemført telefonisk med knap borgere. Surveyen skal bidrage til forståelsen af borgernes syn på egen viden om reglerne og deres handlemuligheder. Et jobcenterpanel bestående af 5 kommuner har fulgt resultaterne og bidraget til at kvalificere processen og tolkningen af resultaterne. Jobcenterpanelet har endvidere haft deltagelse af KL, Udbetaling Danmark og STAR. 1.3 Læsevejledning Rapporten er struktureret som følger: Kapitel 2 redegør for indholdet i kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, herunder intentionerne med reglerne samt reglernes mekanismer og incitamentsstrukturer. Kapitlet skal bidrage med forståelse af den ramme, som der arbejdes indenfor med de to regler. Kapitel 3 sætter fokus på kommunernes arbejde med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Det beskrives, hvilke aktører der indgår i arbejdet med reglerne, og hvordan aktørerne konkret formidler reglerne over for borgerne. Det beskrives endvidere, hvilke udfordringer kommunerne 19

237 oplever i arbejdet med reglerne. Kapitlet skal bidrage med en grundlæggende forståelse af, hvordan kommunerne arbejder med reglerne og understøtter borgernes handling ift. reglerne, og hvor der evt. kan være potentialer for at styrke gennemslagskraften af reglerne. Kapitel 4 sammenfatter resultaterne af en landsdækkende survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydelseskontorer. Det afdækkes, bl.a. i hvilken grad medarbejderne har fokus på formidlingen af reglerne, om de forstår reglerne, i hvilken grad de føler sig klædt på til at formidle reglerne, og hvordan de vurderer, at reglerne påvirker indsatsen. Kapitlet skal altså bidrage med et bredt billede af hvordan medarbejderne oplever deres formidling og reglernes betydning. Kapitel 5 sammenfatter på baggrund af den gennemførte survey blandt medarbejderne i jobcentre og ydelseskontorer, i hvilken grad de oplever, at borgerne forstår reglerne, og hvilken indflydelse de oplever, at reglerne har på borgernes adfærd. Kapitlet skal bidrage med et bredt billede af, hvordan medarbejderne oplever borgernes forståelse af reglerne og egne handlemuligheder. Kapitel 6 sammenfatter resultaterne af en landsdækkende survey blandt borgere, som sætter fokus på borgernes vurdering af deres egen viden om reglerne og deres handlemuligheder ift. disse. Billedet af hvordan borgerne oplever formidlingen og reglernes betydning skal bidrage med en forståelse af reglernes gennemslagskraft hos borgerne: Det skal samtidig bidrage med viden om, hvor der kan være mulighed for at løfte borgernes viden og forståelse af handlemuligheder. Kapitel 7 sammenfatter forskellene i medarbejdernes og borgernes vurderinger af borgernes viden om reglerne, og hvilke handlemuligheder de har, jf. kapitel 5 og kapitel 6. Kapitlet skal bidrage med en vurdering af, om en sammenstilling af medarbejdernes og borgernes oplevelser af formidlingen og betydningen af reglerne, rummer særlige perspektiver på mulighederne for at styrke formidlingen. Kapitel 3 7 rundes hver især af med en opsamling, som også samler op på nogle hovedlinjer i, hvilke potentialer for styrket formidling resultaterne peger ind på. Disse potentialer er i anbefalingskapitlet, der indleder rapporten sammen med sammenfatningen, omsat af mploy til anbefalinger og løsninger. 20

238 2. Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen I dette kapitel introduceres kortfattet de regler og målgruppen, som er i fokus for praktikertjekket, herunder intentionerne med reglerne samt reglernes mekanismer og incitamentsstrukturer. Kapitlet skal bidrage med forståelse af den ramme, der arbejdes indenfor med de to regler. 2.1 Intentionerne med nye ydelsesregler Den 18. november 2015 indgik den daværende regering (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti en aftale om et kontanthjælpssystem, hvor det bedre kan betale sig at arbejde Jobreform fase I. Hovedelementerne i aftalen er et nyt kontanthjælpsloft, der sikrer en mærkbar økonomisk gevinst ved at tage et arbejde og et skærpet krav om rådighed ved at indføre en 225-timersregel. Kontanthjælpsloftet og kravet om 225 timers arbejde skal understøtte, at det bedre kan betale sig for modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse at komme ud på arbejdsmarkedet og blive selvforsørgende. Derfor indeholder både reglerne om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen mekanismer, som styrker det økonomiske incitament til at tage arbejde og ikke forblive på kontanthjælp mv. 2.2 Mekanismerne i kontanthjælpsloftet Med kontanthjælpsloftet sættes der et loft over det samlede beløb, som borgeren kan modtage i kontanthjælp mv., boligstøtte og særlig støtte. Hvis borgerens samlede ydelser ligger over loftet, vil det medføre en reduktion i borgerens boligstøtte og særlige støtte. Kontanthjælpen forbliver den samme. Der er i loven fastsat niveauer for kontanthjælpsloftet, der varierer efter borgerens alder, civilstand, status som forsøger/ikkeforsørger og antal børn. Når borgeren arbejder, udbetales der mindre i kontanthjælp mv. og dermed bliver der mere plads ift. loftet til at udbetale boligstøtte og særlig støtte. Det er kun en del af lønnen, som modregnes i borgerens kontanthjælp mv. Det vil sige, at når borgeren arbejder ved siden af kontanthjælpen, så er der to økonomiske virkninger. 1. Borgeren får lov at beholde en del af lønnen et beløb for hver arbejdstime - uden fradrag i kontanthjælpen. 2. En del af indtægten modregnes i kontanthjælpen, hvilket reducerer kontanthjælpen og skaber rum under kontanthjælpsloftet til udbetaling af mere i særlig støtte og boligstøtte. Boligstøtte er forudbetalt, mens kontanthjælp mv. og særlig støtte er bagudbetalt. Blandt andet derfor vil der være en være en forsinkelse på et par måneder, før borgeren får udbetalt den boligstøtte eller særlige støtte, der skabes plads til under loftet, hvis borgeren har haft arbejdsindtægt. 21

239 2.3 Mekanismerne i 225-timersreglen Efter indførelsen af 225-timersreglen skal en borger, der har modtaget kontanthjælp mv. i sammenlagt 1 år eller mere i løbet af de seneste 3 år, have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde indenfor de seneste 12 kalendermåneder for at bevare retten til fuld hjælp. Hvis borgeren ikke opfylder arbejdskravet, vil kontanthjælpen mv. blive sat ned. Ægtepar på kontanthjælp mv. risikerer, at hjælpen for den ene ægtefælle helt bortfalder. Ægteparret vil dog som minimum fortsat kunne modtage, hvad der svarer til en fuld kontanthjælp for én person. Borgeren skal løbende opfylde kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, men der stilles ikke krav til, hvordan disse timer fordeles henover de 12 kalendermåneder. Arbejdskravet kan opfyldes ved ca. 5-6 timers arbejde ugentligt eller ca. 1,5 måneders fuldtidsbeskæftigelse. Opgørelsen af arbejdskravet på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder skal ske individuelt ud fra den enkeltes situation. Der er situationer, der kan føre til forlængelse af perioden på 12 kalendermåneder. 1. ikke har kunnet arbejde på grund af dokumenteret sygdom, 2. har haft ret til fravær ved graviditet, barsel eller adoption 3. har modtaget støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn, handicappet voksen eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn, 4. har aftjent værnepligt, 5. er fritaget for timekravet på grund af nedsat arbejdsevne, 6. har deltaget i uddannelse eller opkvalificering til uddannelse, hvor der ikke stilles krav om udnyttelse af arbejdsmulighederne, eller har modtaget en anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er stiller krav om udnyttelse af arbejdsmulighederne. Hvis hjælpen er bortfaldet eller nedsat, får vedkommende ret til en fuld ydelse, når arbejdskravet igen er opfyldt inden de seneste 12 kalendermåneder. Alle timer skal ligge efter tidspunktet, hvor hjælpen er bortfaldet eller blev nedsat. Det er kun ordinært ustøttet arbejde, som tæller med. Borgere med begrænset arbejdsevne kan fritages for 225-timersreglen, hvis kommunen ud fra en konkret vurdering skønner, at pågældende ikke aktuelt vil kunne arbejde på det ordinære arbejdsmarked. Borgere, der er omfattet af følgende indsatser, er altid fritaget for timekravet: Borgere, hvor kommunen er gået i gang med at lave rehabiliteringsplanens forberedende del, fordi sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet med henblik på tilkendelse af ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Borgere, der modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp under forrevalidering. Borgere, der modtager integrationsydelse under revalidering. 2.4 Hvor mange omfatter reglerne Reglerne om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen omfatter en stor gruppe borgere. I 1. halvår af 2017 var godt borgere på enten kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse og dermed på en ydelse, hvor de kan blive berørt af kontanthjælpsloftet og/eller 225-timersreglen, jf. tabel

240 Knap 1/3 af denne gruppe har været berørt af enten 225-timersreglen eller kontanthjælpsloftet i 1. halvår af Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere udgør den største gruppe blandt de berørte. I 1. halvår 2017 var der knap aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere på landsplan. Ca , svarende til 32 pct. af disse borgere, var berørt af kontanthjælpsloftet. Det er ikke så mange i denne målgruppe 8 pct., der er omfattet af 225-timersreglen. Ved reglernes implementering var det også forventningen, at en stor del af målgruppen ville være undtaget for 225- timersreglen. Tabel 2.1: Borgere i kontanthjælpssystemet januar juni 2017, fordelt på målgrupper og om de er berørt af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen Andel berørt af både Berørte i kontanthjælpssystemet kontanthjælpsloftet 225-timersreglen Andel berørt af Andel berørt af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen Integrationsydelse - Aktivitetsparate % 5% 4% Integrationsydelse - Jobog uddannelsesparate % 9% 7% Kontanthjælp - Aktivitetsparate % 8% 3% Kontanthjælp - Jobparate % 28% 8% Uddannelseshjælp - Aktivitetsparate Uddannelseshjælp - Uddannelsesparate % 4% 0% % 1% 0% I alt % 10% 4% Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM samt registerdatakørsler fra STAR om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Anm.: Antallet af berørte i kontanthjælpssystemet og antallet berørt af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen er opgjort i forskellige datakørsler. Antallet af berørte i kontanthjælpssystemet er fordelt på undermålgrupper baseret på deres seneste forløb. De jobparate kontanthjælpsmodtagere udgør knap 20 pct. af det samlede antal berørte. Her er en stor del af målgruppen også berørt af reglerne. Næsten halvdelen af de jobparate kontanthjælpsmodtagere har været berørt af enten kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen eller begge regler. Blandt uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere er det en mindre andel af gruppen, der berøres af reglerne. Særligt uddannelseshjælpsmodtagere berøres kun i mindre omfang af reglerne. Det skyldes, at ydelsesniveauet er lavere blandt disse grupper. 23

241 3. Kommunernes arbejde med reglerne Målet med praktikertjekket af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet er blandt andet at komme tæt på, hvordan reglerne indgår i indsatsen i kommunerne, og hvilket aftryk de økonomiske incitamenter i kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har på den kommunale praksis. I de følgende afsnit tegnes nogle hovedlinjer af, hvordan kommunerne arbejder med at formidle og sikre forståelse blandt borgere på kontanthjælp mv. af konsekvenser af reglerne og handlemuligheder ift. reglerne. Afdækningsworkshops med 9 kommuner har bidraget med overblik over, hvordan kommunerne arbejder, og hvordan indsatsen er understøttet med materialer, systemer mv. Det har dels givet en god ramme for forståelse af kommunernes arbejde med reglerne, men også en ramme for forståelse af de udfordringer og potentialer, der ligger i at udvikle indsatsen. Igennem afdækningen af kommunernes arbejde med reglerne har det vist sig, at kommunernes indsats knyttet til reglerne er meget ensartet, og de oplevede gevinster og udfordringer ift. reglerne er i høj grad sammenfaldende mellem kommuner. Derfor gives der et overordnet rids af, hvordan indsatsen er organiseret, hvordan der arbejdes med formidlingen af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, samt hvilke udfordringer kommunerne oplever ift. formidlingsarbejdet Aktører i indsatsen omkring kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen Praktikertjekket har primært taget afsæt i kommunernes arbejde med 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet. Medarbejderne i jobcentrene, der varetager kontaktforløbene, og medarbejderne i ydelseskontorerne er nøgleaktører i formidlingen af reglerne om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen i kommunerne. Udbetaling Danmark er imidlertid også en central aktør ift. at regulere i den udbetalte hjælp, herunder når borger har ordinære løntimer ved siden af kontanthjælpen. Og der er flere aktører, som har en rolle i formidlingen af reglerne. Nedenfor er en optegning af aktørerne, der deltager i den direkte kommunikation og formidling af reglerne til borgerne, samt aktører som understøtter formidlingen. Disse aktører kan alle være relevante ift. at styrke formidlingen omkring reglerne, jf. anbefalingerne. Kommunerne har ansvaret for implementering og administration af 225-timersreglen. Kommunerne og Udbetaling Danmark har i fællesskab ansvaret for implementeringen og administrationen af kontanthjælpsloftet. Kommunerne administrerer reglerne og vejleder om reglerne og kan herunder også understøtte borgerne i at finde arbejde eller ordinære timer ved siden af kontanthjælpen mv. Udbetaling Danmark har sammen med kommunerne ansvaret for implementering og administrationen af kontanthjælpsloftet. Udbetaling Danmark varetager reguleringen i udbetalingen af boligstøtte og særlig støtte ift. kontanthjælpsloftet og kommunikerer med borgerne, når der sker reguleringer i ydelsen. 24

242 Boligsociale organisationer: I en række kommuner indgår boligsociale medarbejdere i de almennyttige boligforeninger i informations- og rådgivningsindsatsen. Her understøtter de fx formidlingsindsatsen over for udsætningstruede borgere eller familier, ligesom de kan yde økonomisk rådgivning til borgere, som er blevet trukket i ydelse. Hjælpeorganisationer: I en række kommuner indgår forskellige hjælpeorganisationer i informations- og rådgivningsindsatsen. Særligt fremhæves det, at frivillige fra Dansk Røde Kors e.l. kan spille en vigtig rolle ift. at formidle reglerne over for integrationsborgere. Gældsrådgivere: En række kommuner har samarbejde med fx frivillige eller frivillig-organisationer om et tilbud om økonomisk rådgivning. Det er tilbud, der sigter på at hjælpe målgruppen til at få overblik og en plan for, hvordan borgerens økonomi kan hænge sammen. Gældsrådgiverne vil evt. også kunne hjælpe i dialogen med banker eller andre kreditorer. Rådgiverne kan inddrages, når kommunerne oplever borgere, der føler sig usikre på deres økonomi, og hvilken betydning det har, hvis de får job. Virksomheder: Virksomhederne er en central aktør ift. kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Det er her, der skal skabes de job - også med få timer, som skal bringe kontanthjælpsmodtagerne mv. ud af ledighed. Virksomhederne har en rolle i at identificere opgaver i virksomhederne, som kan varetages af ledige via ordinære løntimer og eventuelt kan kombineres med virksomhedspraktikker. Beskæftigelsesministeriet/Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har ansvaret for at udstikke rammerne for implementeringen af Jobreform fase I (kontanthjælpsloft og 225-timersregel). Det sker bl.a. gennem lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger. STAR kan også understøtte implementeringsprocessen ved ny lovgivning. I sammenhæng med implementeringen af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet er der bl.a. udviklet en pjece og en kort video for hver af de to regler. KL understøtter kommunerne i implementeringsarbejdet og indgår bl.a. i samarbejde med STAR og Udbetaling Danmark omkring den tekniske, administrative og juridiske implementering af Jobreform fase I. IT-leverandører vedligeholder og udvikler it-systemerne, så de understøtter administrationen af reglerne. Som nævnt kan alle disse aktører være relevante parter i at styrke formidlingen omkring reglerne. I drøftelserne med kommunerne om udfordringer ift. forståelse og formidlingen af regler står det også klart, at mulighederne for at styrke formidlingen omkring reglerne kan søges og understøttes i kommunernes indsats, men også gennem og med inddragelse af andre aktører på området Kommunernes opgave og rollefordeling i arbejdet med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen Den overvejende borgerkontakt og formidlingsindsats til borgerne om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen ligger i kommunerne. Her er både jobcentrets og ydelseskontorets medarbejdere nøgleaktører i at formidle reglerne og handlemuligheder ift. reglerne til borgerne. Den typiske rolle- og opgavefordeling mellem de to aktører er ridset op nedenfor. 25

243 Jobcentrenes opgaver og rolle Medarbejderne i jobcentrene har løbende personlig kontakt til de ledige i kontaktforløbet, hvor de tilrettelægger og følger op på beskæftigelsesindsatsen. Medarbejderne spiller i den sammenhæng en afgørende rolle ift. at formidle reglerne over for borgerne og bringe reglernes økonomiske incitamenter i spil. Medarbejderne varetager følgende opgaver: De foretager den løbende vurdering af, om borgerne skal omfattes af 225-timersreglen eller undtages herfra. De informerer borgerne om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. De rådgiver borgerne om de økonomiske incitamenter ved at komme i job eller ved at have ordinære timer ved siden af den ydelse, de modtager. De rådgiver borgerne om de økonomiske konsekvenser ved ikke at leve op til 225-timersreglen. De støtter borgerne i at komme i ordinær beskæftigelse eller i at finde jobs med få ordinære timer som vej til ordinær beskæftigelse. De rådighedsafprøver hvis borgerne siger nej til jobtilbud, eller der i øvrigt er tvivl om rådigheden. Der er generelt ikke større variationer på tværs af kommunerne ift. den rolle jobcentermedarbejderne spiller. Der kan dog være variationer, i den tilbudsvifte jobcentermedarbejderne har adgang til, som kan understøtte borgerne i at finde job eller understøtte borgerne med vejledning om deres økonomi og de konkrete gevinster ved ordinært arbejde. Nogle tilbud er interne og andre er eksterne tilbud, jf. aktørerne beskrevet i afsnit 3.1. De interne tilbud som jobcentret kan have adgang til, er fx: Åben rådgivning: I flere kommuner tilbydes åben rådgivning som bl.a. benyttes af økonomisk trængte borgere til at få råd og vejledning ift. at få økonomien til at hænge sammen, herunder at få lagt et budget for privatøkonomien. Kommunerne oplever, at flere borgere henvender sig i den åbne rådgivning som følge af kontanthjælpsloftet og 225- timersreglen. Det kan fx være medarbejdere i ydelseskontoret, der varetager funktionen. Beskæftigelses- og rådgivningstilbud: Kommunerne har typisk faste beskæftigelsestilbud, som de ledige kan deltage i under opstarten af ledighedsforløbet eller senere, som også bidrager til formidlingen af reglerne. Det er fx tilbud, der understøtter borgerne i at finde og se jobmuligheder og sikre, at borgernes kompetencer kommer bedst muligt i spil til de jobåbninger, der er. Det kan være cv- og jobsøgningsværksteder i den tidlige indsats, som de ledige deltager i efter visitationssamtalen. Det kan også være jobformidlingsforløb for de grupper, der har brug for mere håndholdt støtte til at finde et job eller en praktikmulighed mv. Virksomhedskonsulenter: Derudover har jobcentrets medarbejdere, der varetager kontaktforløbet og myndighedsopgaver, typisk et samspil med virksomhedskonsulenter. Det handler om at hjælpe borgerne med at finde og se muligheder på arbejdsmarkedet, herunder finde ordinære timer. Samarbejdet mellem virksomhedskonsulenter og jobcentermedarbejdere er organiseret meget forskelligt i kommunerne. I afdækningsworkshops har Jobcentrene typisk givet udtryk for, at de har styrket deres virksomhedssamarbejde gennem de senere år, men at det ikke specifikt er knyttet til indsatsen omkring 225-timersreglen eller kontanthjælpsloftet. 26

244 Nogle kommuner har dog givet udtryk for, at der er kommet ekstra fokus på muligheder for job med få timer og virksomhedspraktik kombineret med ordinære timer. I enkelte kommuner er der oprettet særlige funktioner, som formidler jobs med få timer herunder vikarjobs til borgerne. Ydelseskontorets opgaver og rolle Ydelseskontoret i kommunerne administrerer beregning af ydelser for borgere berørt af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Samtidig indgår ydelsesmedarbejderne i de fleste kommuner i arbejdet med at informere borgerne om reglerne i starten af ledighedsforløbet. I den forbindelse håndterer ydelseskontoret typisk henvendelser fra borgere, som har spørgsmål til reglerne. Ydelsesmedarbejderne kan sammenlignet med medarbejderne i jobcentrene give mere detaljerede svar på borgernes spørgsmål vedr. ydelsesberegningen. Ydelsesmedarbejderne varetager typisk følgende opgaver: De giver information og vejledning til borgerne om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, herunder forklaring på de konkrete økonomiske reguleringer, der er sket i ydelsen. De modtager borgerens ansøgning og tilkender, beregner og udbetaler ydelse. De indplacerer borgerne ift. kontanthjælpsloftet og varetager dialogen med Udbetaling Danmark om dette. De holder løbende styr på, hvor mange ordinære timer borgeren optjener, indberetter timerne til timeberegningsmodul i ydelsessystemet og regulerer borgerens kontanthjælp i overensstemmelse med reglerne. Der er nogen forskel på tværs af kommunerne i forhold til, i hvilken grad ydelseskontoret involveres i den direkte kontakt med borgerne. For enkelte kommuner er der sat ekstra fokus på ydelsesmedarbejdernes rådgivningsrolle, og der er prioriteret tid til, at de kan være opsøgende og tage samtaler med borgerne om ydelsesreglerne og mulighederne i at tage arbejde ved siden af kontanthjælpen. I de fleste kommuner skal borgeren dog aktivt søge information hos ydelsesmedarbejderne for at få vejledning og rådgivning fra en ydelsesmedarbejder. De kommuner, der har afsat ekstra tid til rådgivningen, betragter det i høj grad som en investering i, at borgerne bliver hjulpet mere til forståelsen af de økonomiske muligheder i ordinære løntimer. Det skal også sikre, at borgerne hjælpes til at tilpasse sin økonomi, så en usikker økonomi ikke kommer til at stå i vejen for beskæftigelse Formidlingsindsatsen ved implementeringen af reglerne Da kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen trådte i kraft den 1. oktober 2016, havde reglerne ifølge kommunernes vurdering stor politisk og administrativ bevågenhed. Der var generelt stor usikkerhed om, hvilke konsekvenser reglerne ville få for borgerne, og hvordan borgerne ville reagere på reglerne. Der var fx bekymring ift., om reglerne ville føre til udsættelse fra egen bolig, for borgere der som konsekvens af reglerne ikke ville kunne betale deres husleje. Derfor var der i perioden op til reglernes ikrafttræden i de fleste kommuner en intensiv informationsindsats overfor borgerne i målgruppen for reglerne. Denne informationsindsats indebar eksempelvis følgende aktiviteter: I kommunerne blev de borgere, som skulle omfattes at reglerne identificeret. Disse borgere blev skriftligt informeret om reglerne, og i mange kommuner fulgte medarbejderne op på 27

245 Kontaktpunkter i Ydelsescentret Kontaktpunkter i Jobcentret dette i jobsamtalerne, hvor de også havde stort fokus på at informere om reglerne og borgernes handlemuligheder ift. disse. I mange kommuner var der ligeledes en informationsindsats rettet imod de borgere, som blev undtaget fra reglerne, for at informere dem om, at de var undtaget. Dette typisk med henblik på at undgå at skabe unødvendige bekymringer og stress hos de pågældende borgere. I flere kommuner er dette blevet håndteret ved at kontakte de pågældende borgere telefonisk. I nogle kommuner blev der afholdt særlige informationsmøder rettet imod især integrationsborgere, hvor der med oversættelse fra tolke blev informeret om reglerne. I den forbindelse blev frivillige fra eksempelvis Dansk Røde Kors i nogle kommuner aktiveret ift. at gøre integrationsborgerne opmærksomme på informationsmøderne og få integrationsborgerne til at deltage. I nogle kommuner blev der etableret samarbejder med boligorganisationer med henblik på at aktivere de boligsociale medarbejdere i informationsindsatsen og med henblik på at kunne yde økonomisk rådgivning til borgere, hvis ydelse ville blive nedsat eller bortfalde som konsekvens af reglerne. Dette bl.a. for at undgå udsættelser Formidlingsindsatsen i den løbende drift Der gennemføres i dag en række informations- og vejledningsaktiviteter over for borgeren i forbindelse med forskellige kontaktpunkter i ledighedsforløbet. Figur 3.1 viser de kontaktpunkter, der typisk er mellem den ledige og jobcentret/ydelseskontoret fra første ledighedsdag og frem til udgangen af første års ledighed. Figur 3.1: Typiske kontaktpunkter i borgerens forløb, hvor der informeres om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen i jobcenter og ydelseskontor 1-3 måneder 4-6 måneder 7-13 måneder Melder sig ledig i jobcenter Information om proceduren for ansøgning om ydelse Evt. udlevering af materiale om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen Visitationssamtale Orientering om rettigheder, pligter og muligheder Information om kontanthjælpsloftet og 225- timersreglen Evt. udlevering af skriftligt materiale Jobsamtale Der informeres om og arbejdes løbende med reglerne efter behov Borger gøres opmærksom på behov for optjening af timer Undtagelse fra 225- timersregel vurderes Jobsamtale Behovsbaseret dialog om reglerne, som ved første jobsamtale Jobsamtale Behovsbaseret dialog om reglerne, som ved første jobsamtale Jobsamtale Behovsbaseret dialog om reglerne, som ved første jobsamtale Søger om ydelse Ved ansøgning informeres om reglerne Tilkendes ydelse Evt. information om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen Information sendes videre til UDK Modtager varslingsbrev Borger varsles om, at der indenfor 12 måneder skal være optjent 225 timer Modtager partshøringsbrev Til borgere der ikke har optjent 225 timer Det optjente timeantal fremgår Trækkes i ydelse Kilde: Afdækningsworkshops med 9 kommuner Kilde: Afdækningsworkshops med 9 kommuner Anm: Illustrationen viser et generaliseret billede af kontaktpunkter omkring kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen for en nyledig. Det vil ikke altid se sådan ud. Et eksempel er, at nogle nyledige vil blive berørt af 225-timersreglen tidligere, hvis de har været på offentlig forsørgelse tidligere. Figuren giver et kort rids af, hvad der indgår i henholdsvis jobcentrets og ydelseskontorets indsats for at formidle kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Jobcentrets indsats er illustreret ovenfor vejen og ydelseskontorets indsats er illustreret under vejen. I det følgende beskrives kontaktpunkterne i borgerens forløb nærmere. 28

246 Borgeren melder sig ledig Arbejdet med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen starter, når borgeren møder op i jobcentret og melder sig ledig. Ved dette fremmøde bliver borgeren registreret som ledig, borgeren bliver informeret om proceduren for ansøgning om ydelse og får tid til en visitationssamtale. Visitationssamtalen afholdes inden for en uge. Mange jobcentre informerer allerede ved det første fremmøde om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Det sker typisk ved at udlevere en mappe til borgeren med skriftlige informationsmaterialer om reglerne og ansøgningsblanket om kontanthjælp mv. Kommunerne har typisk anvendt STAR s informationspjecer om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Kommunerne oplever, at der i materialet er nogle gode visuelle illustrationer af reglerne, som fungerer godt i formidlingsarbejdet, men teksten er dog lang og kunne med fordel være skrevet i et mere lettilgængeligt sprog. STAR har også udarbejdet en video, der tager seeren igennem kontanthjælpsloftets og 225-timersreglens mekanismer. Videoen er mindre kendt og anvendt. Enkelte kommuner har brugt den i indgangen til jobcentret - på skærme i jobcentrets modtagelse eller på informationsmøder med borgere i opstarten af ydelsesforløbet. Boks 3.1 Specialudviklede informationsmaterialer Enkelte kommuner har arbejdet med at tilpasse det skriftlige kommunikationsmateriale til borgerne. Motivationen har været at få fortalt historien om mulighederne for at øge indtægten ved at tjene penge ved siden af kontanthjælpen. Eksempler på specialudviklet materiale er: Plakater til ophæng i jobcentret, hvor budskabet om at kunne øge sin indtægt sælges i overskriftsform. Postkort med beregningseksempler på betydningen af at tage ordinære timer ved siden af kontanthjælpen for forskellige målgrupper. Kilde: Afdækningsworkshops Enkelte større kommuner har også udarbejdet egne informationsmaterialer, jf. boks 3.1. Der er i nogle kommuner lagt mange ressourcer i at egenudvikle materiale, så reglerne bliver præsenteret mere i hovedbudskaber og med konkrete regneeksempler. Mange kommuner efterspørger den mere enkle kommunikation, som har fokus på hovedbudskaber om fx, at det kan betale sig at arbejde. Det kunne derfor være en mulighed at sikre en platform for videndeling om kommunikationsmateriale på området, som skaber mulighed for, at kommunerne kan dele materialer. Borgeren søger om ydelse Umiddelbart efter at borgeren har meldt sig ledig, vil vedkommende typisk ansøge om ydelse. Det kan enten ske manuelt eller digitalt via kommunens hjemmeside eller borger.dk. Ansøgningsblanketten indeholder information om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, som borgeren skal angive at have læst, før ansøgningen kan sendes. I de fleste kommuner er der ingen eller begrænset kontakt til borgerne i forbindelse med, at de ansøger om ydelse. Hvis der er kontakt, handler den typisk om at hjælpe borgeren med at få lavet en korrekt udfyldt ansøgning med de nødvendige bilag. Enkelte kommuner afholder dog et egentligt møde mellem borgeren og en ydelsesmedarbejder, hvor borgeren informeres om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, og hvor borgeren får hjælp til at udfylde sin ansøgning. Borgeren kommer til visitationssamtale Næste kontakt med borgeren er typisk visitationssamtalen. I nogle jobcentre afholdes visitationssamtalen samme dag, som borgeren melder sig ledig, mens samtalen i de fleste kommuner afholdes i en af de efterfølgende 7 dage. Visitationssamtalen varer typisk minutter. Til visitationssamtalen vurderes det, om borgeren kan klare et arbejde, og borgeren orienteres om sine rettigheder, pligter og muligheder. I alle kommuner, som deltog i afdækningswork- 29

247 shops, informeres i visitationssamtalen om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. I det omfang kommunerne anvender skriftlige materialer i den forbindelse udleveres og gennemgås disse i visitationssamtalen. Borgeren modtager afgørelse om ydelse Når ydelseskontoret modtager borgerens ansøgning om løbende forsørgelsesydelse, tages der stilling til, om borgeren er berettiget til ydelse, og borgeren indplaceres ift. kontanthjælpsloftet. Herefter sker følgende: Afgørelsen på borgerens ansøgning om ydelse sendes digitalt til borgerens eboks. Hvis borgeren er berettiget til ydelse igangsættes de månedlige ydelsesudbetalinger. Enkelte ydelseskontorer udsender informationsmaterialer om 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet sammen med afgørelsesbrevet. Borgerens indplacering ift. kontanthjælpsloftet sendes til Udbetaling Danmark, som laver den samlede beregning af, om borgeren på denne baggrund skal trækkes i boligstøtte/særlig støtte. Hvis borgeren trækkes i boligstøtte/særlig støtte modtager borgeren skriftlig information om dette fra Udbetaling Danmark, ligesom borgeren, også fra Udbetaling Danmark, får skriftlig information om, hvordan boligstøtten/særlig støtte kan øges via ordinære løntimer. Medarbejderne i jobcentrene har typisk ikke mulighed for at se, om borgerne har fået nedsat boligstøtte/særlig støtte som følge af kontanthjælpsloftet. Medarbejderne ved derfor ikke, om der kan være ekstra økonomiske gevinster for borgeren, som følge af en lønindtægt ved siden af kontanthjælpen mv. Borgeren indsender lønsedler, når de har lønnede timer ved siden af kontanthjælpen mv. Borgere, der har optjent ordinært lønnede timer, skal hver måned indsende lønsedler til ydelseskontorerne. Ydelseskontorerne indberetter de optjente timer i et timeregistreringssystem, som hjælper til at holde styr på borgerens optjeningsstatus ift. 225-timersreglen. Borgerens optjeningsstatus er ikke umiddelbart tilgængelig i de sagsbehandlingssystemer, som medarbejderne i jobcentrene anvender. Der er således tale om information, som i de fleste kommuner ikke anvendes i jobsamtalen med den ledige. Borgernes lønsedler for en given måned skal indsendes til ydelseskontorerne inden månedens udgang. Det sker imidlertid, at borgerne af forskellige årsager først har mulighed for at indsende deres lønseddel i den efterfølgende måned. Selvom borgeren ikke altid selv er skyld i dette, kan det medføre en række problemer for borgeren. For ikke at komme til at udbetale for meget ydelse vil ydelseskontorerne tilbageholde borgerens ydelse, indtil de har modtaget borgerens lønseddel. Det kan i nogle tilfælde betyde, at borgeren ikke har penge til at betale faste udgifter som eksempelvis husleje mv. Når borgerens ydelse tilbageholdes i en måned og udbetales i måneden efter, betyder det, at borgeren i den ene måned har en nulindtægt og i den følgende måned har en dobbeltindtægt. Det skaber problemer ift. udbetalingen af boligstøtte/særlig støtte. I måneden med nulindtægt vil borgerens boligstøtte/særlig støtte blive sat op på grund af den manglende indtægt, mens borgerens boligstøtte/særlig støtte vil blive nedsat i måneden med dobbeltindtægt. Dette giver anledning til en lang række reguleringer eventuelt med tilbagebetalingskrav til borgeren. 30

248 Den ujævne ydelsesudbetaling medfører, at der kan gå ca. tre måneder førend borgeren reelt har høstet gevinsten af de ordinære timer, som borgeren har arbejdet. I denne periode vil borgeren modtage et stort antal breve fra Udbetaling Danmark, og de vil ofte have vanskeligheder med at gennemskue, hvad de forskellige reguleringer vedrører. Borgeren kommer til jobsamtaler De efterfølgende kontakter mellem myndighedsmedarbejderne og den ledige foregår ved jobsamtalerne i kontaktforløbet. Jobsamtalerne afholdes med forskellig frekvens for de forskellige visitationsgrupper. For jobparate kontanthjælpsmodtagere skal der eksempelvis afholdes tre jobsamtaler inden for de første tre måneders ledighed. Herefter skal der afholdes fire jobsamtaler om året, som vist i figur 3.1. Alle kommuner, som har deltaget i afdækningsworkshop, tilkendegiver, at der til jobsamtalerne løbende informeres om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. De gennemførte afdækningsworkshops peger på, at det i vid udstrækning er op til den enkelte medarbejder, hvordan og hvor meget orienteringen om reglerne fylder i jobsamtalerne. Kommunerne har sjældent faste retningslinjer for, hvornår og hvordan medarbejderne skal informere eller arbejde med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Enkelte kommuner har retningslinjer for, at der skal vejledes, og hvordan det dokumenteres, at der er vejledt. Ikke desto mindre er der et billede af, at jobcentermedarbejderne i jobsamtalerne generelt vejleder om reglerne over for borgerne. Formidlingen sker typisk mundtligt og evt. med inddragelse af illustrationer fra STAR s pjecer omkring 225-timers reglen og kontanthjælpsloftet til at tale ud fra. Det vil også være i forbindelse med jobsamtalerne at der løbende tages stilling til, om en borger skal undtages fra 225-timersreglen. I pjecerne ligger nogle beregningseksempler (caseeksempler på den konkrete betydning af lønnet arbejde ved siden af kontanthjælp). Eksemplerne er udarbejdet for forskellige typer borgere. Nogle kommuner giver udtryk for, at disse eksempler også er gode at formidle ud fra. Der er samtidig hos en række kommuner en oplevelse af, at der enten helt mangler beregningseksempler, eller er behov for flere beregningseksempler. Det kunne evt. tale for, at beregningseksemplerne udbygges og gøres klar til at blive anvendt som et selvstændigt værktøj. I forbindelse med samtalerne er der størst fokus på at formidle 225-timersreglen og mindre fokus på kontanthjælpsloftet. Det underbygges af resultaterne i spørgeskemaundersøgelsen, jf. kapitel 4. Jobcentrene giver bl.a. udtryk for, at 225-timersreglen er et naturligt fokus i kontaktforløbet, da det er en del af borgerens rådighedsforpligtigelse at sikre minimum 225 timers ordinært arbejde. Jobcentermedarbejderne giver samtidig også udtryk for en bekymring for, at de 225 timer kommer til at fylde for meget i jobsamtalen. For de jobparate er det en bekymring for at miste fokus på det almindelige mål om fuld selvforsørgelse. For de aktivitetsparate og unge kan det have karakter af en bekymring for, at den langsigtede plan for integration på arbejdsmarkedet eller uddannelse kommer i baggrunden for målet om på kort sigt at sikre et tilstrækkeligt antal ordinære timer til at optjene ret til fuld kontanthjælp. Borgeren modtager varslingsbrev Når borgeren har været på ydelse i ca. 5½ måned udsendes automatisk et varslingsbrev til borgeren, hvor borgeren informeres om 225-timersreglen og om, at der inden for 12 måneder skal være optjent 225 ordinære løntimer. Blandt de kommuner, der deltog i afdækningsworkshops, var der to kommuner, som informerede medarbejderne i jobcentrene om, hvilke borgere som varsles. I de resterende syv kommuner, bliver jobcentrene ikke orienteret. Jobcentrets 31

249 medarbejdere kan tage kontakt til ydelsesafdelingen for at afdække en borgers status ift. optjening af ordinære løntimer. Jobcentrets medarbejdere har typisk ikke adgang til de ydelsessystemer, hvor oplysningen fremgår. Kun i enkelte kommuner har medarbejderne kiggeadgang til ydelsessystemet og kan heri orientere sig i borgerens status ift. ydelse. Borgeren modtager partshøringsbrev Efter 10½ måned udsendes automatisk et partshøringsbrev til de borgere, som ikke har optjent 225 timer. I partshøringsbrevet oplyses borgeren om, hvor mange ordinære og ustøttede timer vedkommende har optjent, så det er helt klart, hvor mange timer der mangler at blive optjent. Blandt de kommuner, der deltog i afdækningsworkshops, var der kun enkelte, som informerede medarbejderne i jobcentrene om, hvilke borgere som har fået partshøringsbreve og dermed står til at få nedsat deres ydelse. Når jobcentermedarbejderne orienteres er det typisk for at sikre, at jobcentermedarbejderen kan kontrollere, at de borgere, der er undtaget fra 225-timersreglen, er registreret som undtaget. De sagsoplysninger, som jobcentermedarbejderne har adgang til, rummer ikke lettilgængelig oplysning om, hvorvidt borger er varslet, partshørt eller trukket i ydelse med baggrund i 225- timersreglen. Borgeren trækkes i ydelse Efter ca. 12 måneder modtager medarbejderen i ydelseskontoret en systemadvisering, som fortæller, at der nu skal tages stilling til, om borgeren har optjent 225 timer, og om der skal trækkes i ydelse. I de tilfælde, hvor borgeren trækkes i ydelse, gives der ikke automatisk besked til rette medarbejder i jobcentret Udfordringer i formidlingsindsatsen omkring reglerne Et væsentligt tema på de afholdte afdækningsworkshops var at få input fra medarbejderne i ydelseskontorerne og jobcentrene til, hvad de oplever som centrale udfordringer i arbejdet med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. I det følgende sammenfattes det udfordringsbillede, som blev tegnet: Timingen af informationsindsatsen er ikke altid hensigtsmæssig Medarbejderne fremhæver det som en generel udfordring, at borgerne ikke er disponeret for at modtage kompleks information om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Medarbejderne vurderer, at mange af de skriftlige informationer, som borgerne modtager simpelthen ikke læses, og at borgerne i mange tilfælde ikke rigtig forstår konsekvensen af reglerne før det tidspunkt, hvor det bliver aktuelt, og deres ydelse nedsættes eller bortfalder. I den sammenhæng er der flere, der fremhæver, at det er en udfordring, at der er stor intensitet i informationsindsatsen omkring både kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen i starten af ledighedsforløbet. Omvendt er intensiteten i formidlingen af reglerne lavere senere i ledighedsforløbet, hvor eventuel nedsættelse eller bortfald af ydelse nærmer sig. Information om kontanthjælpsloftet vil være relevant fra starten af et ledighedsforløb. Borgerne skal også være opmærksomme på, at de skal optjene timer fra starten af et ledighedsforløb. Det er dog medarbejdernes vurdering, at borgerne kan have svært ved at modtage information om detaljen ift. opgørelsen af optjente løntimer og ydelsesregulering på dette tidspunkt, da der kan gå noget tid inden 225-timersreglen har betydning for ydelsen. 32

250 Jobcentrets medarbejdere kender ikke borgerens status ift. ydelse Jobcentrets medarbejdere har typisk ikke adgang til oplysninger om, hvorvidt borgerne er berørt af kontanthjælpsloftet eller er berørt eller varslet om 225-timersreglen. Med den baggrund kan det være vanskeligt at skabe den rette timing i formidlingsarbejdet. Enkelte kommuner har etableret kiggeadgang til ydelsessystemerne for at give nemmere adgang til disse oplysninger. Manglende viden om borgernes optjeningsstatus Jobcentermedarbejdere har på afdækningsworkshop givet udtryk for, at de - ifm. jobsamtalen - gerne vil kunne lave en konkret opfølgning på, hvor mange timer borgeren har optjent, og hvornår der er optjent 225 timer. Medarbejderne har imidlertid ikke systemmæssig adgang til information om, hvor mange timer borgeren har optjent. De efterspørger derfor et system, hvor de hurtigt kan finde sådanne informationer. Flere fremhæver i den forbindelse, at det ville være en gevinst, hvis borgerne også kunne have let adgang til samme oplysninger. Som det fremgår af boks 3.2, er der delte meninger om behovet for adgang til borgernes optjeningsstatus. Vanskeligt at beregne de præcise økonomiske konsekvenser af reglerne Medarbejdernes kommunikation med borgerne tager typisk udgangspunkt i de generelle mekanismer i kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen dvs. at der er en gevinst ved at arbejde og udsigt til nedsat ydelse, hvis ikke borgeren optjener 225 timer. Boks 3.2 Forskellige syn på adgang til borgernes optjeningsstatus Der er delte opfattelser blandt medarbejderne i jobcentrene ift. om det er ønskeligt at have adgang til information om borgernes optjeningsstatus samt information om reglernes konkrete økonomiske konsekvenser for borgerne. Nogle medarbejdere ønsker som udgangspunkt kun at tale om job med borgeren i kontaktsamtalerne. Der er hos nogle medarbejdere en bekymring for, at fokus på reglerne kommer til at medføre fokus på borgerens økonomi. Der er en oplevelse af, at fokus på økonomiske incitamenter kan komme til at give mindre fokus på job, selvom de økonomiske incitamenter er tænkt til at kunne understøtte den jobrettede indsats. Andre medarbejdere anser det som vigtigt at kunne bruge de økonomiske incitamenter som udgangspunkt for den jobrettede indsats. Kilde: Afdækningsworkshops Det er imidlertid vanskeligt for medarbejderne at blive mere specifikke ift., hvad de konkrete økonomiske konsekvenser er for borgerne. De efterspørger derfor et beregningsredskab, hvor man hurtigt kan anskueliggøre konsekvensen over for borgerne. Således angiver 76 pct. af medarbejderne i spørgeskemaundersøgelsen, at de involverer en ydelsesmedarbejder, hvis der er brug for særlig vejledning om økonomi til borgeren. Det kunne være hensigtsmæssigt, hvis borgerne også kunne have adgang til dette værktøj. Udbetalingstekniske udfordringer svækker reglernes incitamenter. Kommunikationen med borgerne omkring de økonomiske incitamenter ved at have ordinære timer vanskeliggøres som følge af en række udbetalingstekniske udfordringer, som indebærer, at konsekvensen af at have ordinære timer på kort sigt kan være, at der sker uregelmæssigheder i udbetalingerne af ydelse og boligstøtte. Konsekvensen er, at borgeren oplever økonomisk usikkerhed. Disse udbetalingstekniske udfordringer betyder ifølge kommunerne, at reglernes incitamenter svækkes. Der er således borgere, der vælger at leve med nedsat ydelse frem for at tage ordinære timer, som på kort sigt opleves at kunne give rod i økonomien. 33

251 Behov for mere enkel formidling af reglernes konkrete betydning for forskellige borgergruppers økonomi I fravær af et værktøj, som kan beregne de præcise økonomiske konsekvenser af ordinære løntimer, er der medarbejdere, der efterspørger informationsmaterialer med forskellige case-eksempler på, hvordan reglerne konkret påvirker borgernes økonomi, hvis de har ordinære timer. Det kunne være i form af en række forskellige cases, som gør det er muligt at finde en standard-case, som er relevant for den enkelte borger. Informationsmaterialer er for lange og den visuelle understøttelse kan styrkes Generelt er der blandt medarbejderne i ydelseskontorerne og jobcentrene en positiv vurdering af kvaliteten STAR s informationsmaterialer informationspjecen om kontanthjælpsloftet, informationspjecen om 225-timersreglen og de to informationsvideoer. Der er dog også medarbejdere, som efterspørger kortere og mere visuelt understøttet informationsmateriale samt materialer i et enklere sprog eller materialer, som er bygget op omkring klare budskaber. Efterspørgsel efter informationsmaterialer på forskellige sprog Medarbejderne i ydelseskontorerne og jobcentrene oplever generelt, at det er en særlig udfordring at informere borgere med dårlige danskkundskaber om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Det fremhæves, at selv med anvendelse af tolk, er der en stor sproglig udfordring. Der er derfor et markant ønske om informationsmaterialer på forskellige sprog. 3.6 Opsamling Igennem afdækningen af kommunernes arbejde med reglerne har det vist sig, at kommunernes indsats knyttet til reglerne er meget ensartet, og de oplevede gevinster og udfordringer ift. reglerne i høj grad er sammenfaldende mellem kommuner. Det giver i udgangspunktet et godt afsæt for at skabe relevante løsninger, der kan styrke den kommunale formidlingsindsats mv. Kommunerne har arbejdet med en intensiv informationsindsats i implementeringsfasen omkring reglerne. I den nuværende drift har informationen især tyngde i starten af et ledighedsforløb. I det efterfølgende kontaktforløb med borgeren er der også fokus på reglerne. Det er knap så systematisk, hvordan der arbejdes med reglerne i kontaktforløbet, og kommunerne har her primært fokus på rådighedsforpligtigelsen ift. de 225 timer. De økonomiske incitamenter er også en del af motivationsarbejdet omkring de 225 timer, og på den måde inddrages kontanthjælpsloftet også i dialogen med borger. Det er typisk op til den enkelte jobcentermedarbejder, hvordan reglerne inddrages i samtaler med borgerne. Jobcentermedarbejderne afholder sig typisk fra en meget konkret økonomisk vejledning eller rådgivning. Den mere konkrete vejledning om forståelsen af reguleringer i ydelsen ligger typisk i ydelseskontorerne eller ved Udbetaling Danmark og ydes primært, hvis borgeren selv henvender sig. Afdækningen peger på, at der er en række kontaktpunkter i både jobcenter og ydelseskontorerne, hvor der informeres og vejledes om reglerne. Afdækningen peger også på, at der er et begrænset samspil og udveksling af oplysninger mellem de to aktører, hvilket kan udfordre timingen i formidlingen af reglerne. I afdækningen af kommunernes arbejde er der fundet en række potentialer for, hvordan formidlingen af reglerne evt. kan styrkes. Potentialerne kan opsummeres i følgende 4 områder: 34

252 1. Der er potentiale for at styrke timingen i informationsarbejdet overfor borgerne gennem en større udveksling af oplysninger mellem ydelsesafdeling og jobcenter og/eller understøttelse af større viden hos jobcentermedarbejderne om borgernes status ift. kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. 2. Der er potentiale for at styrke informationsmaterialet til borgerne og deling af informationsmateriale på tværs af kommuner. 3. Der er potentiale for at styrke formidlingen omkring ydelsesreguleringer, så borgerne får en mere klar fornemmelse af, hvad der er gevinsten ved ordinært arbejde. 4. Der er potentiale for at forbedre borgernes oplevelse af gevinsten ved ordinære timer ved at ændre procedurerne omkring ydelsesregulering, således at evt. ydelsesreguleringer i videst mulig udstrækning rammer rigtigt, og borgerne oplever mindre usikkerhed omkring økonomien. 35

253 4. Jobcenter- og ydelsesmedarbejdernes vurdering af fokus på samt egen viden om og formidling af reglerne Det er centralt for intentionen med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, at borgerne forstår gevinsterne ved at tage arbejde og kan handle på det. Medarbejderne - især i jobcentrene - er nøgleaktører ift. at skabe den forståelse, og deres viden om og evne til af formidle reglerne er afgørende for reglernes gennemslagskraft. Derfor sættes der i dette kapitel spot på, hvilket fokus medarbejderne har på kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, samt hvordan de vurderer deres egen viden om reglerne og egen evne til at formidle incitamenterne og mekanismerne i reglerne over for borgerne. Kapitlet bygger primært på en landsdækkende survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydelseskontorer. I surveyen har 988 medarbejdere fra 62 kommuner deltaget. Blandt de 988 deltagere er 28 pct. ydelsesmedarbejdere og 72 pct. medarbejdere i jobcentrene. Kapitlet bygger endvidere på viden indhentet i afdækningsworkshops. 4.1 Medarbejdernes vurdering af hvilket fokus der er på formidling af reglerne Fokus på kontanthjælpsloftet Jobcentermedarbejderne er i spørgeskemaundersøgelsen blevet bedt om at angive, i hvilket omfang de har fokus på kontanthjælpsloftet i den løbende sagsbehandling. I den sammenhæng angiver mere end halvdelen (56 pct.) af medarbejderne, at de i høj grad eller nogen grad har fokus på kontanthjælpsloftet i den løbende sagsbehandling. Størst fokus tidligt i ledighedsforløbet Jobcentermedarbejdernes besvarelser indikerer, at det er i starten af borgernes ledighedsforløb, at der er størst fokus på kontanthjælpsloftet, jf. figur 4.1. Derimod er medarbejdernes fokus på kontanthjælpsloftet senere i ledighedsforløbet lavere. Således angiver 37 pct. af jobcentermedarbejderne, at de i høj grad har fokus på kontanthjælpsloftet tidligt i forløbet, mens kun 19 pct. angiver, at de i høj grad har fokus på kontanthjælpsloftet senere i forløbet. 6 pct. af jobcentermedarbejderne angiver, at de i høj grad taler om kontanthjælpsloftet ved hver samtale. Figur 4.1: jobcentermedarbejdernes fokus på kontanthjælpsloftet Har du løbende fokus på kontanthjælpsloftet Taler du eller andre med borgeren om kontanthjælpsloftet i starten af forløbet Taler du med borgeren om kontanthjælpsloftet senere i forløbet Taler du med borgeren om kontanthjælpsloftet ved hver samtale Er der udarbejdet retningslinjer for vejledning om kontanthjælpsloftet Følges der op på, om der rådgives om kontanthjælpsloftet Kilde: Survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydelseskontorer. Anm.: Opgørelsen er baseret på besvarelser fra 708 medarbejdere i landets jobcentre. I alt 62 kommuner har deltaget i undersøgelsen. Spørgsmålsformuleringerne er afkortet i figurfremstillingen ift. spørgeskemaet. De gennemførte afdækningsworkshops med 9 kommuner peger på, at det primært er i visitationssamtalen, at der er meget fokus på orientering om reglerne og især kontanthjælpsloftet. Kommunerne har peget på, at det bl.a. skyldes, at medarbejderne i jobcentret ikke har oplysninger om, hvorvidt borgerne er berørt af kontanthjælpsloftet. Kun i enkelte kommuner har medarbejderne kiggeadgang til ydelsessystemet og kan dermed orientere sig i borgerens status ift. ydelse Procent I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke

254 Der er 42 pct. af medarbejderne, der oplever, at der i høj grad eller nogen grad er udarbejdet retningslinjer for, hvordan der skal rådgives og vejledes om kontanthjælpsloftet. Mens hver fjerde medarbejder vurderer, at der i høj grad eller nogen grad følges ledelsesmæssigt op på om rådgivningen foregår. Større fokus på 225-timersreglen end kontanthjælpsloftet Resultaterne fra surveyen peger på, at medarbejderne i jobcentrene i højere grad har fokus på 225-timersreglen end kontanthjælpsloftet i deres løbende sagsbehandling. Mens 37 pct. af medarbejderne angiver, at de i høj grad har fokus på kontanthjælpsloftet, angiver 52 pct., at de i høj grad har fokus på 225- timersreglen. Figur 4.2: Jobcentermedarbejdernes fokus på 225-timersreglen Har du løbende fokus på 225- timersreglen Taler du eller andre med borgeren om 225-timersreglen i starten af forløbet Taler du med borgeren om 225- timersreglen senere i forløbet Taler du med borgeren om 225- timersreglen ved hver samtale Er der udarbejdet retningslinjer for vejledning om 225-timersreglen Følges der op på, om der rådgives om 225-timersreglen Kilde: Survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydelseskontorer. Anm.: Opgørelsen er baseret på besvarelser fra 708 jobcentermedarbejdere i landets jobcentre. I alt 62 kommuner har deltaget i undersøgelsen. Spørgsmålsformuleringerne er afkortet i figurfremstillingen ift. spørgeskemaet. Størst fokus 225-timersreglen tidligt i forløbet Ligesom tilfældet var for kontanthjælpsloftet, synes der også at være størst fokus på 225- timersreglen i opstarten af borgernes ledighedsforløb. Der er 61 pct. af medarbejderne, som angiver, at de i høj grad taler med borgeren om 225-timersreglen tidligt i ledighedsforløbet, mens 45 pct. i høj grad taler om det senere i ledighedsforløbet. Omvendt er det mindre end hver fjerde (22 pct.) der i høj grad taler med de ledige om 225-timersreglen ved hver samtale Procent I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke I forhold til spørgsmålet om, hvorfor der tilsyneladende er større fokus på 225-timersreglen end kontanthjælpsloftet har inputtet fra workshops været, at det er naturligt at inddrage og vejlede borgerne om 225-timersreglen løbende. Det falder naturligt i forlængelse af drøftelser om rådighed og en jobrettet indsats at gøre opmærksom på, at borgeren skal huske, at der er behov for de 225 timer for at opretholde muligheden for fuld kontanthjælp. Større ledelsesmæssigt opfølgning på 225-timersreglen end på kontanthjælpsloftet Ca. 60 pct. af medarbejderne oplever, at der enten i høj grad eller i nogen grad er udarbejdet retningslinjer for, hvordan der skal rådgives og vejledes om kontanthjælpsloftet, og knap halvdelen af medarbejderne vurderer, at der i høj grad eller i nogen grad følges ledelsesmæssigt op på, om der rådgives om reglerne. Der er således også en oplevelse af, at der i højere grad end for kontanthjælpsloftet er sat rammer for inddragelse af 225-timersreglen i kontaktforløbet. I afdækningsworkshops har kommunerne peget på, at retningslinjerne bl.a. handler om, hvordan det dokumenteres, at der har været vejledt om 225-timersreglen. Boks 4.1 Retningslinjer for inddragelse af 225-timersreglen En af de deltagende kommuner i afdækningsworkshop har givet eksempel på, hvordan de nu arbejder meget systematisk med inddragelse af reglerne i kontaktforløbet. Kommunen har, med baggrund i en revisionsbemærkning om behov for mere vejledning, implementeret en ny praksis. Med denne praksis er der faste retningslinjer for, hvordan vejledningen gennemføres og dokumenteres. Der gennemføres ledelsestilsyn med dette indhold. Samtidig har kommunen inddraget ydelsesmedarbejderne i en mere grundig vejledning, hvor en ydelsesmedarbejder har afsat en time til hver borger for at sikre en grundig introduktion til bl.a. kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen for alle nyledige. Andre eksempler på retningslinjer handler mere om at give fælles instruktioner om, hvordan vejledningen dokumenteres, når den gennemføres. Kilde: afdækningsworkshops 37

255 4.2 Medarbejdernes vurdering af egen viden om og evne til at formidle intentionerne bag reformen Et centralt tema i surveyen har været at afdække både jobcenter- og ydelsesmedarbejdernes viden om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, og om de føler sig klædt på til at for- Figur 4.3: Hvor godt kender medarbejderne reglerne om kontanthjælpsloftet midle deres viden overfor borgerne. Mange forstår reglerne, men oplever, de er sværere at formidle. Jobcenter- og ydelsesmedarbejdernes besvarelser viser, at 42 pct. af medarbejderne angiver, at de i høj grad forstår incitamenterne i kontanthjælpsloftet. Derudover svarer yderligere 39 pct. af medarbejderne, at de i nogen grad forstår kontanthjælpsloftet, jf. figur 4.3. Det er således ca. 80 pct. der i høj grad eller i nogen grad vurderer, at de forstår reglerne. Det er imidlertid kun 26 pct. af medarbejderne, som angiver, at de i høj grad er klædt på til at formidle reglerne over for borgerne, og som vurderer, at de formidler reglerne Forstår du incitamenterne i kontanthjælpsloftet Føler du dig klædt på til at formidle kontanthjælpsloftet Oplever du at i informerer godt om kontanthjælpsloftet Synes du, at du har adgang til gode informationsmaterialer om kontanthjælpsloftet Kilde: Survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydelseskontorer. Anm.: Opgørelsen er baseret på besvarelser fra 988 medarbejdere i landets jobcentre og ydelseskontorer. I alt 62 kommuner har deltaget i undersøgelsen. Spørgsmålet om adgang til gode informationsmaterialer er kun besvaret af deltagere, der har angivet, at de benytter informationsmaterialer i formidlingen er reglerne. I alt 664 medarbejdere. Spørgsmålsformuleringerne er afkortet i figurfremstillingen ift. spørgeskemaet. godt over for borgerne. Dertil kommer ca. 40 pct., der i nogen grad føler sig klædt på. Spørgeskemaundersøgelsen indikerer således, at det opleves sværere at formidle kontanthjælpsloftet end at forstå kontanthjælpsloftet. Informationsmaterialer kan være en del af formidlingsudfordringen Den kommunikative udfordring kan hænge sammen med medarbejdernes vurdering af, om de har adgang til gode informationsmaterialer, som kan understøtte dem i deres formidling af reglerne over for borgerne. Her er det også knap hver fjerde medarbejder, der angiver, at de i høj grad har adgang til gode informationsmaterialer, jf. figur 4.3. De anvendte informationsmaterialer er i høj grad standardmaterialer udarbejdet ifm. implementeringen af reglerne. STAR har udarbejdet en pjece om kontanthjælpsloftet, som ca. 70 pct. af medarbejderne angiver, at de anvender. Ellers anvendes vejledningstekster i systembreve og ansøgningsblanketter. Afdækningsworkshops har peget på, at de pjecer, der er udarbejdet af STAR, typisk anvendes flere gange i borgerens forløb. Kommunerne har i den forbindelse givet udtryk for, at pjecerne er en god hjælp i informationsarbejdet, men det er samtidig kommunernes vurdering, at reglerne med fordel kan formidles i et mere enkelt sprog. Ydelsesmedarbejderne forstår incitamenterne i kontanthjælpsloftet bedst Ydelsesmedarbejderne synes at være den gruppe, der bedst forstår incitamenterne i kontanthjælpsloftet, jf. figur 4.4. Her er det 41 pct., der i høj grad føler sig godt klædt på til formidlingsopgaven. Omvendt er det kun 34 pct. af medarbejderne, der arbejder med borgere på integrationsydelse og uddannelseshjælp, som tilkendegiver, at de i høj grad forstår incitamenterne i kontanthjælpsloftet Procent I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 8 38

256 Jobcenter Jobparate KTH Jobcenter Akt.parate KTH Jobcenter Andre ydelser Ydelsesmedarbejder Ydelsesmedarbejder Jobcenter Jobparate KTH Jobcenter Akt.parate KTH Jobcenter Andre ydelser Medarbejdere i jobcentre og ydelseskontorer føler sig lige gode til at formidle reglerne om kontanthjælpsloftet Der synes ikke at være større forskelle mellem medarbejderne i jobcentrene og ydelsesmedarbejdere ift., hvor godt de føler sig klædt på til at formidle kontanthjælpsloftet. Dog er andelen, som i høj grad føler sig godt klædt på til formidlingsopgaven noget lavere (15 pct.) blandt de jobcentermedarbejdere, som arbejder med borgere på integrationsydelse og uddannelseshjælp. Forskellen mellem medarbejdergrupper ligger formentlig i, hvor meget de oplever, at deres borgergruppe er konfronteret med reglerne. Integrationsydelsesmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere er således ikke berørt af kontanthjælpsloftet i så høj grad som kontanthjælpsmodtagere, jf. tabel 2.1 i kapitel 2. Mange forstår incitamenterne i 225-timersreglen Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 51 pct. af medarbejderne i høj grad forstår incitamenterne i 225-timersreglen, jf. figur 4.5. Dertil kommer 39 pct., der i nogen grad forstår 225-timersreglen. Det er således 90 pct. i alt der i høj grad eller i nogen grad forstår 225-timersreglen, hvilket er en større andel end for kontanthjælpsloftet. Færre føler sig klædt på til at formidle reglen Ellers indikerer spørgeskemaundersøgelsen, at der ligesom for kontanthjælpsloftet kan være en kommunikativ udfordring ift. at formidle reglerne. For mens 51 pct. af medarbejderne angiver, at de i høj grad forstår incitamenterne i reglerne, er der kun ca. hver tredje af medarbejderne, som henholdsvis Figur 4.4: Forstår medarbejderne kontanthjælpsloftet, og føler de sig klædt på til at formidle det - fordelt på arbejdsområde Procent Forstår du incitamenterne i Føler du dig klædt på til at kontanthjælpsloftet formidle kontanthjælpsloftet I høj grad I nogen grad Kilde: Survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydelseskontorer. Anm.: Opgørelsen er baseret på besvarelser fra 988 medarbejdere i landets jobcentre og ydelseskontorer. I alt 62 kommuner har deltaget i undersøgelsen. Spørgsmålsformuleringerne er afkortet i figurfremstillingen ift. spørgeskemaet. Figur 4.5: Hvor godt kender medarbejderne 225- timersreglen Forstår du incitamenterne i 225- timersreglen Føler du dig klædt på til at formidle 225-timersreglen Oplever du at i informerer godt om 225-timersreglen Synes du, at du har adgang til gode informationsmaterialer om 225- timersreglen Kilde: Survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydelseskontorer. Anm.: Opgørelsen er baseret på besvarelser fra 988 medarbejdere i landets jobcentre og ydelseskontorer. I alt 62 kommuner har deltaget i undersøgelsen Spørgsmålet om adgang til gode informationsmaterialer er kun besvaret af deltagere, der har angivet, at de benytter informationsmaterialer i formidlingen er reglerne. I alt 664 medarbejdere. Spørgsmålsformuleringerne er afkortet i figurfremstillingen ift. spørgeskemaet. angiver, at de i høj grad føler sig klædt på til at formidle reglerne, og at de i høj grad oplever, at de informerer godt om reglerne. Ligesom tilfældet var for kontanthjælpsloftet, er der 23 pct. af medarbejderne, som angiver, at de i høj grad har adgang til gode informationsmaterialer, som de kan bruge i deres informationsog vejledningsindsats over for borgerne Procent Procent I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke

257 Jobcenter Jobparate KTH Jobcenter Akt.parate KTH Jobcenter Andre ydelser Ydelsesmedarbejder Ydelsesmedarbejder Jobcenter Jobparate KTH Jobcenter Akt.parate KTH Jobcenter Andre ydelser Incitamenterne i 225-timersreglen forstås bedst af medarbejdere, der arbejder med jobparate. Jobcentrets medarbejdere, der arbejder med jobparate kontanthjælpsmodtagere, føler sig tilsyneladende bedst klædt på til at formidle 225-timersreglen, jf. figur 4.6. Det er 69 pct. af medarbejderne, der arbejder med jobparate, der i høj grad oplever at forstå incitamenterne. Ca. halvdelen af medarbejdergruppen oplever, at de også i høj grad er klædt på til formidlingsopgaven. Ydelsesmedarbejdere synes på den anden side at være mindre fortrolige med 225-timersreglen end kontanthjælpsloftet. Det kan skyldes, at 225-timersreglen er en skærpelse af rådighedsforpligtigelsen, og at ydelseskontorerne typisk ikke er involveret i selve rådighedsvurderingen. Figur 4.6: Forstår medarbejderne 225-timersreglen, og føler de sig klædt på til at formidle den, fordelt på arbejdsområde Procent Forstår du incitamenterne i 225-timersreglen I høj grad Kilde: Survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydelseskontorer. Anm.: Opgørelsen er baseret på besvarelser fra 988 medarbejdere i landets jobcentre og ydelseskontorer. I alt 62 kommuner har deltaget i undersøgelsen. Svarene er opdelt på ydelsesmedarbejdere og hvilke målgrupper jobcentermedarbejderne arbejder med. Jobcenter Andre ydelser er medarbejdere der arbejder med integrationsborgere og unge på uddannelseshjælp. Spørgsmålsformuleringerne er afkortet i figurfremstillingen ift. spørgeskemaet Føler du dig klædt på til at formidle 225-timersreglen I nogen grad Procent Medarbejdernes vurdering af hvordan reglerne påvirker indsatsen Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen bruges aktivt i kontaktforløbet Medarbejderne i jobcentre er blevet bedt om at vurdere, hvordan kontanthjælpsloftet og 225- timersreglen inddrages i kontaktforløbet, og hvilken effekt det vurderes at have på indsatsen, jf. figur 4.7. Figur 4.7: Hvordan bruger jobcentermedarbejderne reglerne i kontaktforløbet Medarbejderne vurderer, at reglerne primært inddrages i indsatsen ved, at der informeres om konsekvenserne af reglerne, og Jeg informerer borgeren om konsevenserne af reglerne 45 ved at der tales med borgerne om de økonomiske gevinster ved at have et arbejde. Såle- Jeg bruger kontanthjælpsloftet som en motivationsfaktor for borgeren des angiver 45 pct. af medarbejderne, at de i Jeg bruger 225-timersreglen som en motivationsfaktor for borgeren høj grad informerer borgerne om konsekvenserne 35 af reglerne. Ca. halvdelen af medarbej- økonomiske gevinster ved at arbejde Jeg taler med borgeren om de 52 derne angiver, at de i samtalerne i kontaktforløbet Jeg gør status på hvor mange timer i høj grad sætter fokus på de økonomi- timersreglen borgeren har optjent ift ske gevinster ved at arbejde. 15 pct. angiver, at de kun i mindre grad eller slet ikke har fokus på de økonomiske gevinster. Der er således tegn på, at reglerne indgår efter intentionen i kontaktforløbet, men også at der fortsat er et potentiale for, at flere blandt jobcentrets medarbejdere taler med borgerne om de økonomiske gevinster ved arbejde Procent I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kilde: Survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydelseskontorer. Anm.: Opgørelsen er baseret på besvarelser fra 708 medarbejdere i landets jobcentre. I alt 62 kommuner har deltaget i undersøgelsen. Spørgsmålsformuleringerne er afkortet i figurfremstillingen ift. spørgeskemaet. 225-timerreglen bruges særligt som motivationsfaktor for de jobparate på kontanthjælp På spørgsmålet, om medarbejderne bruger reglerne som en motivationsfaktor over for borgerne, angiver kun 18 pct. af medarbejderne, at de i høj grad bruger kontanthjælpsloftet som en motivationsfaktor, mens en større andel på 35 pct. angiver, at de bruger 225-timersreglen

258 Kontanthjælp - Jobparate Kontanthjælp - Aktivitetsparate Andre ydelser Kontanthjælp - Jobparate Kontanthjælp - Aktivitetsparate Andre ydelser som en motivationsfaktor. Det er i særlig grad i samtaler med de jobparate kontanthjælpsmodtagere, at der fokuseres på de økonomiske gevinster ved at tage et arbejde og på 225-timersreglen som en motivationsfaktor, jf. figur 4.8 Der lægges ikke i lige så høj grad vægt på de økonomiske incitamenter for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, integrationsborgere og uddannelseshjælpsmodtagere, jf. figur 4.8. Det kan skyldes, at medarbejderne ikke har samme oplevelse af, at borgerne har handlemuligheder. I afdækningsworkshops med kommunerne har en stor del af kommunerne givet udtryk for, at de oplever det nemmere at arbejde med 225-timersreglsen og kontanthjælpsloftet ift. de jobparate end for andre grupper. Der er en oplevelse af, at man bedre kan arbejde med flere strategier for at finde job ift. de jobparate, og der er flere handlemuligheder for den ledige. Figur 4.8: Hvordan bruger jobcentermedarbejderne reglerne i kontaktforløbet, fordelt på arbejdsområde Procent Procent Det opleves som sværere at arbejde med kortsigtede strategier for at komme ud og optjene timer for de aktivitetsparate og anvende de økonomiske incitamenter i kontanthjælpsloftet til at understøtte dette. Jobbene skal i højere grad opdyrkes til målgruppen og indtænkes i indsatsen. Jeg bruger 225-timersreglen som en motivationsfaktor for borgeren I høj grad Jeg taler med borgeren om de økonomiske gevinster ved at arbejde I nogen grad Kilde: Survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydelseskontorer. Anm.: Opgørelsen er baseret på besvarelser fra 708 medarbejdere i landets jobcentre. I alt 62 kommuner har deltaget i undersøgelsen. Andre ydelser er medarbejdere der arbejder med integrationsborgere og unge på uddannelseshjælp. Spørgsmålsformuleringerne er afkortet i figurfremstillingen ift. spørgeskemaet. Udsagnene understøtter et billede af, at der også er medarbejdere i jobcentrene, som vurderer, at reglerne kan afspore indsatsen, fordi det bryder ind i en mere langsigtet plan om beskæftigelse og uddannelse og skaber fokus på at finde ordinære løntimer på kort sigt. Det er især for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere, at der er de synspunkter i spil. Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen skaber jobfokus Når medarbejderne i jobcentrene vurderer, hvilken effekt reglerne har på indsatsen, tegner der sig et klar billede af, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen medvirker til at skabe et jobrettet fokus. 78 pct. af medarbejderne for de jobparate kontanthjælpsmodtagere angiver, at reglerne i høj grad (40 pct.) eller i nogen grad (38 pct.) understøtter et jobrettet fokus jf. figur 4.9. Billedet er imidlertid ikke ligeså tydeligt, når der kigges på medarbejderne for de øvrige ydelsesgrupper. Her angiver 61 pct., at reglerne i høj grad (26 pct.) eller nogen grad (35 pct.) understøtter et jobrettet fokus i indsatsen jf. figur Der tegner sig derved et billede af, at reglerne virker mere efter intentionen i indsatsen for jobparate kontanthjælpsmodtagere end for de øvrige grupper. 41

259 Figur 4.9: Hvilken effekt, vurderer medarbejdere i jobcentret, reglerne har for arbejdet med de jobparate kontanthjælpsmodtagere Figur 4.10: Hvilken effekt, vurderer medarbejdere i jobcentret, reglerne har for arbejdet med de øvrige ydelsesgrupper At indsatsen har et jobrettet fokus At indsatsen har et jobrettet fokus At vi får afdækket om borgeret står til rådighed At vi får afdækket om borgeret står til rådighed Et styrket fokus på at se jobmuligheder til borgeren Et styrket fokus på at se jobmuligheder til borgeren At der er mere fokus på at der skal indgå ordinære timer i indsatsen At der er mere fokus på at der skal indgå ordinære timer i indsatsen Reglerne har andre effekter Reglerne har andre effekter Procent I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kilde: Survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydelseskontorer. Anm.: Opgørelsen er baseret på besvarelser fra 127 jobcentermedarbejdere i landets jobcentre der arbejder med jobparate kontanthjælpsmodtagere. I alt 62 kommuner har deltaget i undersøgelsen. Spørgsmålsformuleringerne er afkortet i figurfremstillingen ift. spørgeskemaet Procent I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kilde: Survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydelseskontorer. Anm.: Opgørelsen er baseret på besvarelser fra 715 jobcentermedarbejdere i landets jobcentre der arbejder med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, eller borgere på uddannelseshjælp eller integrationsydelse. I alt 62 kommuner har deltaget i undersøgelsen. Spørgsmålsformuleringerne er afkortet i figurfremstillingen ift. spørgeskemaet. Det er testet, om medarbejdernes besvarelse kan have sammenhæng med kommunens praksis ift. rådighedsvurderinger (sanktioner) og kommunernes anvendelse af undtagelser fra reglerne. En hypotese var, at kommuner, der anvender sanktioner meget, kan have en tendens til at vurdere, at reglerne i højere grad bidrager til at afdække borgerens rådighed end andre kommuner. En anden hypotese har været, at kommuner, der undtager få borgere fra 225-timersreglen, i højere grad vurderer, at reglerne understøtter et jobrettet fokus i indsatsen. Det har imidlertid ikke været muligt at påvise sådanne sammenhænge. Ledelsesmæssigt fokus har betydning for medarbejdernes vurdering af reglernes evne til at understøtte et jobrettet fokus Analysen har imidlertid vist, at der er en sammenhæng mellem medarbejdernes oplevelse af ledelsesmæssigt fokus på reglerne og medarbejdernes oplevelse af, om reglerne understøtter et jobrettet fokus i beskæftigelsesindsatsen. Figur 4.11: Sammenhæng mellem medarbejderes oplevelse af ledelsesmæssigt fokus på reglerne og deres oplevelse af, om reglerne understøtter et jobrettet fokus i indsatsen. Procent Kilde: Survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydelseskontorer. Anm.: Opgørelsen er baseret på besvarelser fra 988 medarbejdere i landets jobcentre og ydelseskontorer. Det kan være et udtryk for, at ledelsesmæssigt fokus kan understøtte en fælles tilgang i organisationen til, hvordan reglerne bidrager til et jobrettet fokus. Resultaterne af undersøgelsen kunne også pege på et potentiale for at styrke det ledelsesmæssige fokus. Det gælder især i jobcentrets indsats, som er nøgleaktør ift. den jobrettede indsats. I alt 25 pct. af jobcentermedarbejderne vurderer, at der i høj grad er ledelsesmæssigt fokus på området og 30 pct. af jobcentermedarbejderne vurderer, at der kun i mindre grad eller slet ikke er ledelsesfokus på reglerne Reglerne understøtter et jobrettet fokus 33 I nogen grad I høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Oplever du at der er ledelsesmæssigtfokus på reglerne Procent

260 4.4 Opsamling Spørgeskemaundersøgelsen blandt medarbejdere peger på, at der især er fokus på formidlingen af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen i starten af et ledighedsforløb, men også at det indgår i fokus i den resterende del af kontaktforløbet. Det er især 225-timersreglen, der er fokus på i den løbende sagsbehandling. Kontanthjælpsloftet fylder knap så meget. Medarbejderne i jobcentrene og ydelseskontorerne oplever i vid udstrækning, at de forstår incitamenterne i både kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Der synes dog at være en oplevelse af, at det er sværere at formidle reglerne end at forstå dem. Ydelsesmedarbejdere har lettere ved at forstå og formidle kontanthjælpsloftet end jobcentermedarbejdere. Jobcentermedarbejderne, og især de jobcentermedarbejdere, der arbejder med jobparate, har lettere ved at forstå og formidle 225-timersreglen end ydelsesmedarbejderne. Medarbejdernes vurderinger kunne pege på et potentiale for at understøtte formidlingsarbejdet bedre. Afdækningsworkshoppen med de 9 kommuner har peget ind på en række relevante initiativer, som kan være mulige veje at gå for at understøtte formidlingsarbejdet, jf. kapitel 3.6. Undersøgelsen peger også på, at medarbejderne i jobcentrene i overvejende grad vurderer, at reglerne understøtter et jobrettet fokus i indsatsen. Reglerne har især sat det aftryk på indsatsen ved, at der tales om de økonomiske gevinster ved at gå i arbejde, og at der informeres om konsekvenserne af reglerne, hvis borgeren ikke opnår arbejde. Medarbejderne for jobparate kontanthjælpsmodtagere oplever i størst omfang, at reglerne kan anvendes som motivationsfaktor for de ledige. Der kan dog også være et forbedringspotentiale i at få en endnu større andel af medarbejderne til at inddrage reglerne i de løbende kontaktforløb. Ledelsesmæssigt fokus synes at have en stor betydning for, medarbejdernes vurderinger af, om reglerne understøtter et jobrettet fokus. Et højt ledelsesmæssigt fokus ledsages således typisk også af en højere andel af medarbejdere, der vurderer, at reglerne understøtter et jobrettet fokus i beskæftigelsesindsatsen. Der er mange konkurrerende fokusområder for ledelsen i jobcentret og derfor kan det være relevant at tænke i veje til, at incitamenterne i 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet tænkes ind i nye initiativer og indsatser, således at jobcenterledelsen understøttes i, hvordan de kan fastholde fokus på reglerne samtidig med fokus på nye initiativer, der skal implementeres. STAR har oplyst, at der i stigende grad arbejdes med at indtænke incitamenterne i kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen i styrelsens nye initiativer. 43

261 5. Medarbejderes syn på borgerens forståelse af reglerne og adfærd ift. reglerne. Borgernes evne til at omsætte kontanthjælpsloftets og 225-timersreglens incitamenter til praktisk handling er afgørende for at opnå de ønskede virkninger af reglerne. For at reglerne kan understøtte borgernes vej i arbejde, er det væsentligt, at også borgerne forstår incitamenterne, og hvordan de kan handle på dem. I de gennemførte surveys er der søgt viden om borgernes forståelse og reaktion på reglerne ud fra to vinkler. Dels hvordan medarbejderne oplever borgernes forståelse og reaktion, og dels hvordan borgerne selv oplever forståelsen reglerne og deres handlemuligheder. I dette kapitel præsenteres medarbejdernes vurdering, og i næste kapitel sættes der fokus på borgernes vurdering. 5.1 Medarbejdernes vurdering af, hvor godt borgerne forstår mekanismerne og incitamenterne? Medarbejderne vurderer, at borgerne forstår reglerne Medarbejdere i ydelseskontorer og jobcentre er blevet bedt om at vurdere, om borgerne forstår kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Mellem pct. af medarbejderne vurderer, at borgerne i høj grad eller i nogen grad forstår konsekvenserne af de to regler, og hvad der sker, når de berøres af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, jf. figur 5.1. Borgerne forstår særligt konsekvensen af ikke at have arbejde Borgerne forstår efter medarbejdernes vurdering bedst konsekvenserne af ikke at have arbejde, og hvad de skal gøre for at undgå at blive berørt af 225-timersreglen. Mekanismerne i kontanthjælpsloftet, der giver økonomiske gevinster, når der er arbejde ved siden af kontanthjælpen, er til gengæld sværere for borgerne at forstå, jf. spørgsmålene i figur 5.1. Der er også set på, om jobcentermedarbejderne vurderer de forskellige målgruppers Figur 5.1: Medarbejdernes oplevelse af, hvordan borgerne forstår reglerne Forstår borgerne konsekvensen af kontanthjælpsloftet Forstår borgerne konsekvensen af 225- timersreglen Forstår borgerne hvad de skal gøre for ikke at blive ramt af 225-timersreglen Forstår borgerne hvad der sker, hvis de ikke opnår 225-timers ordinært arbejde Forstår borgerne de mulige økonomiske gevinster ved at have ordinære timer Forstår borgerne hvordan de opnår fuld ydelse, hvis 225-timersreglen rammer Kilde: Survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydelseskontorer. Anm.: Opgørelsen er baseret på besvarelser fra 988 medarbejdere i landets jobcentre og ydelseskontorer. Spørgsmålsformuleringerne er afkortet i figurfremstillingen ift. spørgeskemaet. Figur 5.2: Andel af jobcentermedarbejdere, der vurderer at borgerne i høj eller nogen grad forstår reglerne for visitationskategorier Kilde: Survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydelseskontorer. Anm.: Opgørelsen er baseret på besvarelser fra 708 medarbejdere i landets jobcentre. I alt 62 kommuner har deltaget i undersøgelsen. I alt 62 kommuner har deltaget i undersøgelsen. I alt 127 medarbejdere har angivet at de arbejder med jobparate kontanthjælpsmodtagere, 640 arbejder med andre ydelsesgrupper. Spørgsmålsformuleringerne er afkortet i figurfremstillingen ift. spørgeskemaet. forståelse forskelligt. Resultaterne peger på, at der er det samme mønster i medarbejdernes vurderinger af forståelsen uafhængigt af, hvilken målgrupper medarbejderne arbejder med, jf. figur 5.2. De jobparate vurderes dog i højere grad at kunne forstå mekanismerne i reglerne end Procent I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Forstår borgerne hvordan de opnår fuld ydelse, hvis 225- timersreglen rammer Forstår borgerne de mulige økonomiske gevinster ved at have ordinære timer KTH - Jobparate Forstår borgerne konsekvensen af kontanthjælpsloftet Procent Forstår borgerne hvad der sker, hvis de ikke opnår 225-timers ordinært arbejde Forstår borgerne konsekvensen af 225- timersreglen Forstår borgerne hvad de skal gøre for ikke at blive ramt af 225- timersreglen Andre ydelser 44

262 de øvrige ydelsesmodtagere, herunder aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere. 5.2 Hvad er medarbejdernes vurdering af, hvilken virkning reglerne har på borgernes adfærd og handlinger ift. arbejde? Alle medarbejdere i ydelseskontorer og jobcentre, der arbejder med den relevante målgruppe, er blevet bedt om at vurdere betydningen af reglerne for borgerne generelt og ift. jobsøgning og den jobrettede indsats. Borgerne får økonomiske incitamenter gennem reglerne og reagerer på det Ca. halvdelen af medarbejderne vurderer, at borgerne i høj grad eller i nogen grad får klare økonomiske incitamenter til at gå i arbejde og vurderer altså, at reglerne i en vis udstrækning virker efter hensigten, jf. figur 5.3. Knap 40 pct. af medarbejderne vurderer også, at borgerne i høj grad eller i nogen grad gør en ekstra indsats for at komme i ordinær beskæftigelse. Reglerne indebærer dog også økonomisk usikkerhed for nogle borgere Det er medarbejdernes vurdering, at reglerne især betyder økonomisk usikkerhed for borgerne, og at der bruges mere tid på at drøfte borgerens økonomi. 44 pct. vurderer, at borgerne i høj grad oplever økonomisk usikkerhed ift., hvornår de modtager ydelse, og hvor meget de modtager. Yderligere 36 pct. af medarbejderne vurderer, at borgerne i nogen grad oplever økonomisk usikkerhed. Ca. 70 pct. af medarbejderne vurderer, at reglerne i høj grad (36 pct.) eller i nogen grad (35 pct.) indebærer, at der bruges mere tid på borgerens økonomi, jf. figur 5.3. Godt halvdelen af medarbejderne vurderer også, at reglerne betyder, at borgerne i høj grad eller i nogen grad giver op ift. jobsøgning. Figur 5.3: Medarbejdernes oplevelse af, hvad reglerne betyder for borgeren Procent Borgerne får klare incitamenter til at få ordinære timer Borgerne bliver motiverede for og tror på, at de kan opnå 225-timers arbejde Borgerne gør en ekstra indsats for at komme i ordinær beskæftigelse Reglerne betyder, at flere borgere kommer i ordinær beskætigelse Reglerne giver økonomisk usikkerhed for borgeren Reglerne betyder, at borgeren giver op ift. jobsøgning Kilde: Survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydelseskontorer. Anm.: Opgørelsen er baseret på besvarelser fra 988 medarbejdere i landets jobcentre og ydelseskontorer. Spørgsmålsformuleringerne er afkortet i figurfremstillingen ift. spørgeskemaet Reglerne betyder, at vi bruger mere tid på borgerens økonomi Procent I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Den økonomiske usikkerhed kan skyldes manglende gennemsigtighed i ydelsesreguleringer Medarbejdernes vurdering af reglernes betydning ift. økonomisk usikkerhed underbygger en problemstilling, som også blev rejst ved afdækningsworkshops. Her blev det fremhævet som en central udfordring, at de reguleringer, der sker i hjælpen, når en borger har ordinært arbejde ved siden af kontanthjælpen, kan medføre stor usikkerhed for borgerne. jf. kapitel

263 De jobparate er lettere at motivere I figur 5.4 er der alene sat fokus på jobcentermedarbejdernes vurderinger af reglernes betydning. Svarene er opdelt på de jobcentermedarbejdere, der arbejder med jobparate kontanthjælpsmodtagere, og jobcentermedarbejdere der arbejder med de øvrige grupper. Resultaterne peger på, at vurderingen af, i hvor høj grad reglerne påvirker borgernes adfærd, afhænger af, hvilken visitationsgruppe medarbejderne arbejder med. De jobparate kontanthjælpsmodtagere vurderes således, i højere grad end de øvrige grupper, at kunne motiveres til at gøre en ekstra indsats for at finde arbejde som følge af reglernes incitamentsstrukturer, jf. figur 5.4. Figur 5.4: Andel af jobcentermedarbejdere, der vurderer, at reglerne i høj eller nogen grad har betydning for borgernes adfærd - fordelt på målgrupper Reglerne betyder, at vi bruger mere tid på borgerens økonomi Reglerne betyder, at borgeren giver op ift. jobsøgning Reglerne giver økonomisk usikkerhed for borgeren KTH - Jobparate Borgerne får klare incitamenter til at få ordinære timer Procent Borgerne bliver motiverede for og tror på, at de kan opnå 225-timers arbejde Reglerne betyder, at flere borgere kommer i ordinær beskætigelse Borgerne gør en ekstra indsats for at komme i ordinær beskæftigelse Andre ydelser Kilde: Survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydelseskontorer. Anm.: Opgørelsen er baseret på besvarelser fra 708 medarbejdere i landets jobcentre. I alt 62 kommuner har deltaget i undersøgelsen. I alt 127 medarbejdere har angivet at de arbejder med jobparate kontanthjælpsmodtagere, 640 arbejder med andre ydelsesgrupper. Spørgsmålsformuleringerne er afkortet i figurfremstillingen ift. spørgeskemaet. Afdækningsworkshops med kommuner har peget på, at de jobparate opleves at have væsentlig bedre muligheder for at handle på reglerne, og der ses flere forskellige udfald af deres handlinger på reglerne, jf. boks 5.1. Gruppen kan fx bedre tilrette sin jobsøgning og gøre brug af vikarjob og småjob mv. Aktivitetsparate kan have svært ved at finde ordinære timer Medarbejdere i jobcentret, der arbejder med øvrige grupper, vurderer reglernes betydning relativt ensartet. Det er vurderingen, at reglerne har mindre betydning for, om disse målgrupper kommer i arbejde eller er motiverede for ordinære timer mv. Knap 30 pct. af jobcentermedarbejderne vurderer, at denne gruppe af borgere i høj grad eller i nogen grad motiveres til at opnå ordinære timer og ordinær beskæftigelse gennem reglerne. Boks 5.1: Formidling tonet efter borgernes handlemuligheder I afdækningsworkshops med kommuner har en stor del af kommunerne givet udtryk for, at de ser forskellige reaktionsmønstre hos borgerne. Borgernes adfærd og reaktion på at være omfattet af reglerne falder grundlæggende i fire kategorier: 1. En gruppe, der motiveres til hurtigt at finde ordinært fuldtidsarbejde. (for unge kan der også være tale om unge, der dropper uddannelsesplanen for hurtigt at finde job) 2. En gruppe, der hurtigt optjener de 225 timer for så at vende tilbage til kontanthjælpen. (her kan handlingsmønsteret rejse tvivl om rådighed og mistanke om sort arbejde) 3. En gruppe, der arbejder kontinuerligt med at optjene timer. 4. En gruppe, der resignerer ift. jobsøgning ved siden af kontanthjælpen og tilpasser sin økonomi. De jobparate kontanthjælpsmodtagere vil typisk kunne falde indenfor alle fire grupper, hvor de aktivitetsparate typisk er at finde i gruppe 3 og 4. Kilde: afdækningsworkshops Deltagerne på afdækningsworkshops har bredt set givet udtryk for, at målgruppens muligheder ift. at finde de ordinære timer er mere begrænsede. Processen peger også på, at især medarbejdere i jobcentret, der arbejder med de aktivitetsparate, vurderer, at målgruppen vælger at resignere ift. jobsøgning. Det kan være et udtryk for, at det er svært for målgruppen at se mulighederne for job. Samtidig er det også medarbejdernes vurdering, at målgruppen ofte oplever udfordringer med ustabilitet i indtægtsgrundlaget, når de har ordinære timer, hvilket kan være en stressfaktor for borgeren. 46

264 Der kan også ligge en barriere i at prioritere ressourcer til at inddrage virksomheder. Det har været jobcenterpanelets 2 vurdering, at det giver god mening at investere i at inddrage virksomhederne i at finde de egnede ordinære jobfunktioner, hvor også aktivitetsparate kan være med til at skabe værdi, men det kræver en særlig indsats for at få virksomhederne med. Den særlige indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der pågår i 2017 og 2018 under projektet Flere skal med, kan være et vigtigt skridt på vejen til at få skabt flere muligheder på arbejdsmarkedet for målgruppen. 5.3 Opsamling Surveyen hos medarbejdere i kommunerne peger på, at en stor del af medarbejderne vurderer, at borgerne forstår, hvordan kontanthjælpsloftet og 225-timersreglerne kan medføre en reduktion i deres ydelse. De har efter medarbejdernes vurdering sværere ved at forstå de økonomiske gevinster ved at have ordinære timer, og hvad de kan gøre for at optjene retten til ydelse igen. Det er således incitamenterne, der støtter op om intentionerne med reglerne, som er sværest at forstå ifølge medarbejderne i kommunerne. Og der kan ligge et potentiale i, i særlig grad at få styrket formidling omkring de økonomiske gevinster der understøtter det jobrettede fokus i samtalerne. Ca. halvdelen af medarbejderne vurderer, at reglerne betyder, at borgerne i høj grad eller i nogen grad får klare økonomiske incitamenter til at gå i arbejde. Jobcentrets medarbejdere, der arbejder med jobparate kontanthjælpsmodtagere, vurderer især, at de økonomiske incitamenter motiverer og understøtter, at kontanthjælpsmodtagerne finder arbejde. De økonomiske incitamenter har mindre virkning i forhold til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælps- og integrationsydelsesmodtagere. Medarbejderne vurderer samtidig, at reglerne især betyder, at borgerne oplever en stor økonomisk usikkerhed og mindre stabilitet i deres indkomst, og at der er behov for at bruge mere tid på borgerens økonomiske situation i kontakten med borger. For nogle borgere vurderer medarbejderne, at den økonomiske usikkerhed betyder, at borgerne giver op ift. at søge job og i stedet prioriterer en stabil økonomi. Denne vurdering understøtter billedet -fra afdækningsworkshop med kommuner - af, at der ligger et centralt potentiale ift. at skabe mindre økonomisk usikkerhed for borgerne og at kunne kommunikere klarere om de konkrete konsekvenser af reglerne til borgerne. 2 Jobcenterpanelet har henover projektperioden mødtes to gange og har drøftet resultaterne af analysen. Jobcenterpanelet har bestået af 5 kommuner, KL og Udbetaling Danmark. Også STAR har deltaget. 47

265 6. Borgernes vurdering af egen viden og handlemuligheder ift. reglerne. I dette kapitel er der fokus på resultaterne af surveyen til borgere, der er berørt af kontanthjælpsloftet eller er berørt og/eller varslet om 225-timersreglen. I alt har 991 borgere på enten kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse deltaget i surveyen. Surveyen er gennemført pr. telefon med en struktureret interviewguide, der har fokus på borgernes viden om og forståelse af reglerne, samt hvordan de oplever indsatsen og deres egne handlemuligheder ift. reglerne. Tabel 6.1 Respondenter fordelt på målgrupper og om de er berørt af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen Integrationsydelse - Aktivitetsparate Integrationsydelse - Jobog uddannelsesparate Kontanthjælp - Aktivitetsparate Antal besvarelser Andel berørt af kontanthjælpsloftet Andel berørt af 225-timersreglen Andel berørt af både kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen 20 90% 10% 10% 6 100% 17% 17% % 24% 8% Kontanthjælp - Jobparate % 62% 20% Uddannelseshjælp - Aktivitetsparate Uddannelseshjælp - Uddannelsesparate % 29% 6% 89 52% 7% 2% I alt % 36% 11% Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM samt registerdatakørsler fra STAR om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Anm.: Antallet af berørte i kontanthjælpssystemet og antallet berørt af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen er opgjort i forskellige datakørsler. Antallet af berørte i kontanthjælpssystemet er fordelt på undermålgrupper baseret på deres seneste forløb. De deltagende borgere har alle enten været berørt af kontanthjælpsloftet eller varslet om eller omfattet af 225-timersreglen i løbet af 2017 og har derfor for nyligt haft reglerne inde på livet. Deltagergruppen er forsøgt sammensat, så undersøgelsen er så repræsentativ som muligt. Tabel 6.1 viser, hvordan de deltagende borgere fordeler sig på ydelsesgrupper, og hvor mange heraf der har været berørt af de to regler. Kontanthjælpsmodtagerne fylder mest i deltagergruppen, hvilket har baggrund i, at kontanthjælpsmodtagerne også fylder mest i målgruppen, der omfattes af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. I gennemførelse af de telefoniske interview har det været vanskeligt at træffe og sikre deltagelse fra integrationsydelsesmodtagerne, hvilket er den væsentligste udfordring ift. at skabe et dækkende billede af borgernes oplevelse af reglerne. En del af udfordringen har været, at gruppen ikke har kunnet deltage, da interviewet foregik på dansk. Det er muligt at læse mere om deltagergruppens sammensætning og overvejelser om repræsentativitet i bilag 2. I dette kapitel samles der op på resultaterne af borgersurveyen. I behandlingen af borgernes svar har det vist sig, at besvarelserne fra jobparate kontanthjælpsmodtagere varierer fra andre målgrupper. Derfor er der særligt fokus på disse forskelle i de efterfølgende afsnit. Dette skal også ses i lyset af, at medarbejderne i jobcentre vurderer, at de jobparate handler mere aktivt i forhold til reglerne end andre grupper. 48

266 Hvor det er relevant inddrages viden fra 10 åbne interview med borgere samt afdækningsworkshops med kommunerne. 6.1 Har borgere tilstrækkelig viden om/kendskab til mekanismerne og incitamenterne til, at de kan handle på deres situation? De jobparate oplever i højere grad at have fået information om reglerne Borgersurveyen viser, at størstedelen af borgerne i undersøgelsen har fået information lerne eller vejledning om kontanthjælpsloftet og Procent timersreglen ifm. deres ledighedsforløb Surveyen viser også, at der er forskel på, i hvor høj grad de jobparate kontanthjælpsmodtagere oplever at have fået information ift. andre grupper (aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælp og inte KTH - Andre KTH - Jobparate ydelser Jobparate grationsydelsesmodtagere). Generelt viser surveyen, at de jobparate kontanthjælpsmodtagere i højere grad oplever, at de får information om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Figur 6.1 viser, at ca. 70 pct. af de jobparate angiver, at de i nogen eller i høj grad har fået information om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. For de Boks 6.1 Forskellen mellem job- og aktivitetsparate De afholdte afdækningsworkshops belyste bl.a., at der generelt er et mindre fokus på reglerne om 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet hos de aktivitetsparate borgere. Dette skyldes dels, at en stor andel undtages fra 225-timersreglen og dels, at det kan være nødvendigt at håndtere andre udfordringer, før der fokuseres på ordinært arbejde. Kilde: afdækningsworkshops finde information om reglerne, mens andelen er 49 pct. for de jobparate. øvrige grupper er andelen, der oplever, at de i nogen grad eller i høj grad har modtaget information om reglerne, på ca. 50 pct. Til gengæld vurderer de øvrige grupper, at de i højere grad ved, hvor de skal gå hen med spørgsmål. Således vurderer 61 pct. af de øvrige grupper, at de i nogen eller i høj grad ved, hvor Figur 6.2: Hvordan har borgerne fået information de kan om reglerne Flest borgere oplever at få skriftlig information om reglerne Figur 6.2 viser, hvordan borgerne har fået information om reglerne for kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Størstedelen af borgerne modtager skriftlig information om reglerne. Der er et rimelig ensartet billede mellem målgrupperne ift., hvor borgerne får information fra. Figur 6.1: Har borgeren fået information om reg- Har du fået information/vejledning om kontanthjælpsloftet? Kilde: Survey blandt borgere i kontanthjælpssystemet, der er berørt eller omfattet af kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen. Anm.: Opgørelsen omfatter 991 borgere i kontanthjælpssystemet. I alt 339 af borgerne er jobparate kontanthjælpsmodtagere, mens 652 er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere eller borgere på uddannelseshjælp eller integrationsydelse. Spørgsmålsformuleringerne er afkortet i figurfremstillingen ift. spørgeskemaet. Kilde: Survey blandt borgere i kontanthjælpssystemet, der er berørt eller omfattet af kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen. Anm.: Opgørelsen omfatter 991 borgere i kontanthjælpssystemet. I alt 339 af borgerne er jobparate kontanthjælpsmodtagere, mens 652 er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere eller borgere på uddannelseshjælp eller integrationsydelse. Spørgsmålsformuleringerne er afkortet i figurfremstillingen ift. spørgeskemaet Andre ydelser Har du fået information/vejledning om 225-timersreglen? KTH - Jobparate Procent Andre ydelser Ved du, hvor du kan få svar på spørgsmål om reglerne? I høj grad I nogen grad I begrænset grad Slet ikke Ved ikke Har du modtaget skriftlig information om kontanthjælpsloftet? Har du talt om kontanthjælpsloftet med de ansatte i kommunen? Har du modtaget skriftlig information om 225-timersreglen? Har du talt om 225-timersreglen med de ansatte i kommunen? Har du fået hjælp til at forstå reglerne af venner og bekendte? Har du selv fundet information på nettet mv. KTH - Jobparate Procent Andre ydelser 49

267 For de jobparate har 82 pct. modtaget skriftlig information om kontanthjælpsloftet og 78 pct. har modtaget skriftlig information om 225-timersreglen. For de øvrige grupper er andelen hhv. 75 og 65 pct. I alt ca. 45 pct. har fået information om kontanthjælpsloftet fra kommunens ansatte, og omkring 40 pct. har fået information om 225-timersreglen fra kommunens ansatte. Det understøtter et billede af, at brugen af skriftligt materiale er mere systematisk og indarbejdet end den mundtlige vejledning fra de ansatte i kommunen. Figur 6.3: Borgernes vurdering af den information de har modtaget fra kommunen Procent Procent 100% % % 17 80% % 60% % % 20% % 0% 0% KTH - Andre KTH - Andre KTH - Andre KTH - Andre Jobparate ydelser Jobparate ydelser Jobparate ydelser Jobparate ydelser Har den skriftlige information du har modtaget om kontanthjælpsloftet været til at forstå? Har de ansatte i kommunen været gode til at forklare, hvad Har den skriftlige information du har modtaget om 225 timers reglen været til at forstå? Har de ansatte i kommunen været gode til at forklare, hvad 225- timersreglen betyder for dig? kontanthjælpsloftet betyder for dig? I høj grad I nogen grad I begrænset grad Slet ikke Ved ikke Kilde: Survey blandt borgere i kontanthjælpssystemet, der er berørt eller omfattet af kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen. Anm.: Spørgsmålet er besvaret af borgere, der har svaret Ja til at modtage information på den pågældende måde, jf. figur 6.2. Spørgsmålsformuleringerne er afkortet i figurfremstillingen ift. spørgeskemaet. Borgerne har lettest ved at forstå den mundtlige overlevering af reglerne Figur 6.3 viser borgernes vurdering af, om Figur 6.4: Borgerens egen viden om reglerne den information, de har fået om henholdsvis Procent kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, har været til at forstå. Omkring 60 pct. af de jobparate oplever, at de i nogen grad eller i høj grad har kunnet forstå den skriftlige information, de har modtaget om reglerne for kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. De øvrige grupper har sværere ved at forstå de skriftlige materialer, de har modtaget om reglerne end de jobparate kontanthjælpsmodtagere. 45 pct. har angivet, at de i høj grad eller i nogen grad synes, at den skriftlige information om kontanthjælpsloftet og 225- timersreglen har været til at forstå. Procent 100 Kilde: Survey blandt borgere i kontanthjælpssystemet, der er berørt eller omfattet af kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen. Anm.: Opgørelsen omfatter 991 borgere i kontanthjælpssystemet. Spørgsmålsformuleringerne er afkortet i figurfremstillingen ift. spørgeskemaet. Borgerne vurderer samtidig, at de har haft nemmest ved at forstå den mundtlige information, der kommer fra kommunens ansatte. 0 Ved du hvad der Ved du hvordan Ved du hvad man Ved du hvilken sker hvis man man opnår ret til skal gøre for at betydning det har ikke optjener 225-timers fuld ydelse, hvis den sættes ned hjælpen ikke bliver reduceret for indtægten hvis man tager arbejde på et år? på grund af 225- på grund af 225- arbejde ved siden timersreglen? timersreglen? af ydelsen? I høj grad I nogen grad I begrænset grad Slet ikke Ved ikke

268 Det kan være et opmærksomhedspunkt i den fremtidige udvikling af kommunikationen med borgerne at få mere opmærksomhed på at styrke og understøtte den mundtlige formidling, som borgerne har lettest ved at forstå. Hovedparten af borgerne oplever, at de har viden om, hvordan reglerne virker og hvilken betydning det har. Borgerne har også svaret på spørgsmål om deres viden om reglerne. Her er der ikke den store forskel på job- og aktivitetsparate. Jf. figur 6.4 mener 63 pct. af borgerne, at de i høj eller i nogen grad ved, hvad der sker, hvis man ikke optjener 225 timers arbejde på et år. Det er en lidt mindre andel, der er fortrolig med, hvad man skal gøre for at opnå ret til fuld ydelse igen, og hvad man skal gøre for, at hjælpen ikke reduceres. Her er det også knap 30 pct. af borgerne, der vurderer, at de slet ikke ved, hvad betydningen af 225-timersreglen er. I 10 åbne telefoninterviews med borgere, er der spurgt mere ind til deres oplevelse af deres egen viden, og den information de har fået om reglerne. Her har flere givet udtryk for, at de informationer, de har fået om de reglerne, er for overordnede. Det har betydet, at de ikke på forhånd ved, hvilken betydning det har, hvis de arbejder flere timer. De vil gerne have konkret rådgivning ift. deres egen økonomi. Borgerne giver også udtryk for, at der er mere specifikke detaljer, de ikke forstår. De har fået nogle standardoplysninger fra jobcentret, men hører også beretninger fra bekendte, der har haft få timers arbejde og ikke har kunnet regne med, hvor meget de får udbetalt næste måned. Det gør dem usikre. Det virker til, at uklarhederne gør dem i tvivl om, hvorvidt det økonomisk kan betale sig at arbejde nogle få timer. De giver dog ikke udtryk for, at det betyder, at de ikke vil søge jobs af få timer, men flere føler sig usikre på økonomien. Jobcentrene hjælper mest med af finde praktik og andre aktiveringstilbud Figur 6.5 viser borgernes vurdering af, hvordan jobcentret har hjulpet borgerne ift. den ren i den jobrettede indsats Figur 6.5: Hvordan har jobcentret hjulpet borge- jobrettede indsats. Generelt er der en oplevelse af, at jobcentret hjælper mest med at finde praktik og andre aktiveringstilbud. Med at se nye jobmuligheder Med jobsøgning og CV I alt 32 pct. af borgerne har svaret, at de i høj grad har fået hjælp til praktik og andre aktiveringstilbud. Yderligere 24 pct. oplever, at de i nogen grad har fået den hjælp. Med hvor der er gode jobmuligheder Med at finde tidsbegrænsede job eller job med få timer Med at finde konkrete jobs jeg kan søge. Med at finde praktik og andre aktiveringstilbud Hjælp til jobsøgning og CV samt at se nye jobmuligheder opleves derudover mest hyppigt Procent I høj grad I nogen grad I begrænset grad Slet ikke Ved ikke Borgerne er i surveyen blevet spurgt, om de får en konkret type hjælp. Det vil her være naturligt, at det ikke er alle områder, hvor Kilde: Survey blandt borgere i kontanthjælpssystemet, der er berørt eller omfattet af kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen. Anm.: Opgørelsen omfatter 991 borgere i kontanthjælpssystemet. Spørgsmålsformuleringerne er afkortet i figurfremstillingen ift. spørgeskemaet. borgeren oplever, at de er blevet hjulpet. I de åbne telefoninterview med borgerne har det også været indtrykket, at det er ret varierende, hvordan borgerne oplever hjælpen fra jobcentret. Nogle oplever, at de har fået aktiveringstilbud fra kommunen, andre vurderer, at kommunen kommer med meget anvendelig vejledning og indsatser, der peger mod konkrete job (både fuldtid og småjob), mens andre mere oplever jobcentret som et kontrolorgan. 51

269 6.2 Hvordan omsætter borgerne regler og incitamenter i konkrete handlinger/ændret adfærd? Knap 20 pct. af de jobparate ændrer i høj eller i nogen grad jobsøgningsadfærd som følge af reglerne Borgerne har også svaret på spørgsmål om, hvordan kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har påvirket deres jobsøgningsadfærd. En stor del af de adspurgte borgere angiver, at de ikke ændrer adfærd på grund af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, jf. figur 6.6. Figur 6.6: Ændrer borgeren adfærd på grund af reglerne fordelt på visitationskategori KTH - Jobparate Andre ydelser Kilde: Survey blandt borgere i kontanthjælpssystemet, der er berørt eller omfattet af kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen. Anm.: Opgørelsen omfatter 991 borgere i kontanthjælpssystemet. I alt 339 af borgerne er jobparate kontanthjælpsmodtagere, mens 652 er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere eller borgere på uddannelseshjælp eller integrationsydelse. Spørgsmålsformuleringerne er afkortet i figurfremstillingen ift. spørgeskemaet. Der er imidlertid en gruppe blandt både de jobparate og øvrige grupper, der vurderer, at de i nogen grad eller i høj grad har ændret adfærd. Der er således en del af gruppen, der sammenkæder deres jobsøgningsadfærd med reglerne. Den store andel, der ikke oplever en ændring, kan dels være udtryk for, at de ikke forbinder deres jobsøgningsadfærd med reglerne, og dels være udtryk for, at økonomi ikke udgør et centralt incitament for borgerne. For de jobparate er det ca. hver 5., der vurderer, at de i høj grad eller i nogen grad ændrer adfærd. At det især er denne gruppe, der ændrer adfærd, er i tråd med medarbejdernes vurdering af, at denne gruppe bedre kan og har flere muligheder for at ændre adfærd Procent I høj grad I nogen grad I begrænset grad Slet ikke Ved ikke Figur 6.7: Hvordan ændrer borgerne adfærd Bruger du mere tid og energi på at finde job? Søger du job med færre timer (vikarjobs, deltidsjobs mv.)? Søger du jobs inden for flere fagområder som du ikke ville have søgt før? Søger du jobs, som ligger længere væk fra hvor du bor? Kilde: Survey blandt borgere i kontanthjælpssystemet, der er berørt eller omfattet af kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen. Anm.: Opgørelsen omfatter 991 borgere i kontanthjælpssystemet. Spørgsmålsformuleringerne er afkortet i figurfremstillingen ift. spørgeskemaet. De borgere, der er berørt af 225-timersreglen, ændrer i lidt større omfang adfærd end dem, der kun er berørt af kontanthjælpsloftet Procent I høj grad I nogen grad I begrænset grad Slet ikke Ved ikke Jobsøgningsadfærden påvirkes på forskellige måder, og resultaterne tyder på, at når borgeren ændrer adfærd, så sker det på flere fronter. Det vil sige, at de både bruger mere tid på jobsøgning, søger geografisk og fagligt bredere samt søger job, der er korterevarende eller med få timer, jf. figur 6.7. Der er også en del borgere, som vurderer, at de gør noget konkret anderledes, jf. spørgsmålene i figur 6.7, men ikke vurderer, at de overordnet har ændret jobsøgningsadfærd. 52

270 6.3 Opsamling Borgersurveyen peger på, at især de jobparate kontanthjælpsmodtagere oplever, at de har fået information om reglerne, og op imod 60 pct. vurderer, at informationen har været til at forstå. De øvrige grupper oplever i mindre omfang end de jobparate, at de har fået information, og at den er til at forstå. Gennemgangen tyder også på, at hovedparten af borgerne har en god forståelse af, hvad reglerne betyder. Der kan fortsat være et potentiale i at løfte borgernes viden og forståelse af reglerne. Det gælder i særlig grad de økonomiske gevinster, der ligger for borgeren ved at arbejde ved siden af kontanthjælpen mv. Det oplever borgerne er vanskeligere at forstå end konsekvenserne ved ikke at optjene 225 timer. Medarbejderne i jobcentrene vurderer på samme måde, at borgerne har sværest ved at forstå de økonomiske gevinster ved at arbejde ved siden af kontanthjælpen, jf. afsnit 5.1. Borgerne oplever, at det er lettest at forstå reglerne, når de gennemgås mundtligt af de kommunale medarbejdere. Borgerne oplever imidlertid primært, at de får information via skriftligt materiale. Der kan ligge et potentiale i at styrke kommunernes arbejde med den mundtlige formidling. De jobparate kontanthjælpsmodtagere reagerer efter egen vurdering mest på reglerne, og ca. hver femte vurderer, at de faktisk ændrer deres jobsøgningsadfærd. Det er lidt mindre for de øvrige grupper, der er omfattet af reglerne. 53

271 Borger Sagsbehandler Borger Sagsbehandler 7. Forskelle i medarbejdernes og borgernes vurdering af viden og handlemuligheder ift. reglerne. I dette kapitel er der fokus på en række forskelle i medarbejdernes og borgernes vurderinger af henholdsvis informationen om reglerne, medarbejdernes evne til at informere om reglerne, borgernes forståelse af reglerne samt reglernes betydning for borgernes adfærd. Medarbejderne og borgerne oplever kvaliteten af informationen om reglerne forskelligt Medarbejderne er blevet spurgt, hvordan de Figur 7.1: Medarbejdernes og borgernes oplevelse af hvordan der informeres om reglerne oplever, at der informeres om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Som tidligere vist vurderer 65 pct. af medarbejderne, borgerne godt om Oplever du, at I informerer at de i høj grad eller i nogen grad er gode til kontanthjælpsloftet at informere om kontanthjælpsloftet. En Oplever du, at I informerer større andel på 77 pct. af medarbejderne vurderer, borgerne godt om at de i høj grad eller i nogen grad er timersreglen gode til at informere om 225-timersreglen, jf. figur Oplever du, at kommunen har givet dig tilstrækkeligt information om reglerne Borgersurveyen viser på den anden side, at borgerne ikke er så positive som medarbejderne i deres vurderinger af kvaliteten af informationsindsatsen. Der er således en andel på 40 pct. af borgerne, som oplever, at de har fået tilstrækkelig information om reglerne. Der er imidlertid samtidig en stor gruppe på 50 pct. af borgerne, som kun i mindre grad eller slet ikke vurderer, at de har fået tilstrækkelig information Procent I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kilde: Survey blandt borgere i kontanthjælpssystemet, der er berørt eller omfattet af kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen og survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydelsesafdelinger. Anm.: Opgørelsen er baseret på besvarelser fra 988 medarbejdere i landets jobcentre og ydelsesafdelinger og 991 borgere i kontanthjælpssystemet. Spørgsmålsformuleringerne er afkortet i figurfremstillingen ift. spørgeskemaet De kvalitative telefoninterviews med borgerne indikerer, at de fleste borgere forstår de overordnede principper i kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Der er imidlertid en række borgere, som ikke forstår en række specifikke detaljer i reglerne, samt borgere som forstår reglerne, men alligevel er i tvivl om, hvorvidt de forstår reglerne korrekt. Potentiale for at øge borgernes udbytte af medarbejdernes rådgivning om reglerne Medarbejderne og borgerne har i de gennemførte surveys vurderet aspekter af medarbejdernes evne til at rådgive borgerne om reglerne. Figur 7.2 viser, at 67 pct.af medarbejderne vurderer, at de i høj grad (26 pct.) eller i nogen grad (41 pct.), er klædt på til at formidle Figur 7.2: Medarbejdernes og borgernes oplevelse af medarbejdernes viden og evne til at rådgive om reglerne Føler du dig klædt på til at formidle reglerne om kontanthjælpsloftet Føler du dig klædt på til at formidle reglerne om 225- timersreglen Oplever du, at de ansatte i kommunen har haft tilstrækkelig viden til at kunne rådgive dig om reglerne Kilde: Survey blandt borgere i kontanthjælpssystemet, der er berørt eller omfattet af kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen og survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydelsesafdelinger. Anm.: Opgørelsen er baseret på besvarelser fra 988 medarbejdere i landets jobcentre og ydelsesafdelinger og 991 borgere i kontanthjælpssystemet. Spørgsmålsformuleringerne er afkortet i figurfremstillingen ift. spørgeskemaet Procent I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 9 54

272 Borger Sagsbehandler Borger Sagsbehandler reglerne om kontanthjælpsloftet. 79 pct. af medarbejderne vurderer, at de i høj grad (34 pct.) eller i nogen grad (45 pct.) er klædt på til at formidle 225-timersreglen. Borgernes vurderinger af medarbejdernes formidlingsindsats er mere kritisk. 34 pct. af borgerne vurderer, at medarbejderne i høj grad (16 pct.) eller i nogen grad (19 pct.) har tilstrækkelig viden til at kunne rådgive om reglerne. Et flertal på 39 pct.af borgerne vurderer dog, at medarbejderne kun i mindre grad eller slet ikke har den tilstrækkelige viden. Afdækningsworkshops i kommunerne og kvalitative telefoninterviews med borgere indikerer, at årsagen til den noget blandede vurdering af medarbejdernes viden kan skyldes, at mange medarbejdere ikke kan - eller ikke ønsker - at indgå i mere detaljerede drøftelser med borgerne omkring størrelsen på udbetalinger mv., men i stedet henviser borgerne til ydelseskontorerne. Flertallet af borgerne ved, hvad de skal gøre for at leve op til 225-timers Både medarbejdere og borgere er blevet bedt om at vurdere, om borgene ved, hvad de skal gøre for at undgå, at deres ydelse bliver reduceret som følge af 225-timersreglen. Blandt medarbejderne vurderer 78 pct., at borgerne i høj grad (25 pct.) eller i nogen (53. pct.) ved, hvad de skal gøre for ikke at blive ramt af 225-timersreglen jf. figur 7.3. Blandt borgerne angiver 55 pct., at de i høj grad (33 pct.) eller i nogen grad (22 pct.) ved, hvad de skal gøre for ikke at få deres ydelse reduceret som følge af 225-timersreglen. Godt hver fjerde borger angiver, at de slet ikke ved, hvad de skal gøre for at undgå ydelsesreduktioner som følge af reglen. Figur 7.3: Medarbejdernes og borgernes vurdering af, om borgerne ved hvordan de undgår at blive ramt af 225-timersreglen Forstår borgeren hvad de skal gøre for ikke at blive ramt af 225-timersreglen Ved du, hvad du skal gøre for at din hjælp ikke bliver reduceret på grund af 225-timersreglen? Kilde: Survey blandt borgere i kontanthjælpssystemet, der er berørt eller omfattet af kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen og survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydelsesafdelinger. Anm.: Opgørelsen er baseret på besvarelser fra 988 medarbejdere i landets jobcentre og ydelsesafdelinger og 991 borgere i kontanthjælpssystemet. Spørgsmålsformuleringerne er afkortet i figurfremstillingen ift. spørgeskemaet. Figur 7.4: Medarbejderne og borgernes vurdering af, om borgerne ved, hvad der sker hvis de ikke optjener 225-timers arbejde Procent I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Hovedparten af borgerne forstår konsekvenser af 225-timersreglen Figur 7.4 viser medarbejdernes og borgernes vurdering af, om borgerne ved, hvad der sker, hvis de ikke optjener 225-timers arbejde i løbet af et år. Forstår borgerne hvad der sker, hvis de ikke optjener 225-timers ordinært arbejde Ved du hvad der sker, hvis du ikke optjener 225-timers arbejde på et år? pct. af medarbejderne og 73 pct. af borgerne har angivet, at de i høj grad eller i nogen grad oplever, at borgerne ved, hvad der sker, hvis de ikke optjener 225-timers ordinært arbejde på et år. Der synes således at være stor overensstemmelse mellem borgernes og medarbejdernes vurderinger Procent I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kilde: Survey blandt borgere i kontanthjælpssystemet, der er berørt eller omfattet af kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen og survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydelsesafdelinger. Anm.: Opgørelsen er baseret på besvarelser fra 988 medarbejdere i landets jobcentre og ydelsesafdelinger og 991 borgere i kontanthjælpssystemet. Spørgsmålsformuleringerne er afkortet i figurfremstillingen ift. spørgeskemaet. Reglerne påvirker borgernes jobsøgningsadfærd 55

273 Borger Sagsbehandler Figur 7.5 viser medarbejdernes og borgernes vurdering af, hvordan kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen påvirker borgernes indsats for at finde beskæftigelse. Figur 7.5: Medarbejderne og borgernes vurdering af, om reglerne ændrer borgernes jobsøgningsadfærd I alt 39 pct. af medarbejderne vurderer, at borgerne i høj grad eller i nogen grad gør en ekstra indsats for at komme i ordinær beskæftigelse på grund af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Reglerne betyder, at borgerne gør en ekstra indsats for at komme i ordinær beskæftigelse Har du ændret din jobsøgning på grund af kontanthjælpsloftet og/eller 225-timersreglen? Borgerne vurderer generelt, at reglerne har mindre gennemslagskraft end medarbejderne. Men der er dog trods alt en andel på 16 pct. af borgerne, som angiver, at de i høj grad eller i nogen grad har ændret deres jobsøgningsadfærd på grund af reglerne. 7.1 Opsamling Procent I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Kilde: Survey blandt borgere i kontanthjælpssystemet, der er berørt eller omfattet af kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen og survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydelsesafdelinger. Anm.: Opgørelsen er baseret på besvarelser fra 988 medarbejdere i landets jobcentre og ydelsesafdelinger og 991 borgere i kontanthjælpssystemet. Spørgsmålsformuleringerne er afkortet i figurfremstillingen ift. spørgeskemaet. Dette kapitel har sat fokus på forskelle og ligheder i medarbejdernes og borgernes vurderinger af henholdsvis informationen om reglerne, medarbejdernes evne til at informere om reglerne, borgernes forståelse af reglerne samt reglernes betydning for borgernes adfærd. Analysen har vist: Medarbejderne i jobcentrene og ydelseskontorer vurderer i højere grad end borgerne, at de er gode til at informere om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, og at de er klædt tilstrækkeligt på til at rådgive om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Medarbejderne i jobcentre og ydelseskontorer vurderer i højere grad end borgerne, at borgerne ved, hvad de skal gøre for ikke at få deres ydelse reduceret som følge af 225-timersreglen, mens medarbejdere og borgere har en ensartet vurdering af borgernes viden om, hvad der sker, hvis ikke de optjener 225-timer på et år. Både medarbejdere og borgere vurderer, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har betydning for borgernes jobsøgningsadfærd. Medarbejderne vurderer dog i højere grad end borgerne, at reglerne har haft en sådan betydning. Analysen indikerer, at selvom en stor andel af borgerne har stor forståelse for reglerne, så er der stadig potentialer for at øge borgernes udbytte af medarbejdernes vejledning og rådgivning. 56

274 Bilag 1 Metode: Medarbejdersurvey Medarbejdersurveyen blandt landets kommuner har til formål bredt at belyse hvordan medarbejderne i jobcentre og ydelseskontorer arbejder med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Spørgerammen til medarbejdersurveyen er udarbejdet af mploy i samarbejde med STAR og jobcenterpanelet, og har tager blandt andet udgangspunkt i erfaringerne fra en række afdækningsworkshops og telefoninterviews. Spørgeskemaet er sat op elektronisk til besvarelse i browseren. I surveyen spørges ind til medarbejdernes egen viden om reglerne, deres forudsætninger for at vejlede borgerne, hvilke hjælpemidler de bruger, hvordan de oplever det ledelsesmæssige fokus på reglerne og ikke mindst hvordan de oplever borgernes evne til at forstå og begå sig ift. reglerne. Surveyen er sendt til alle landets kommuner. I de fleste tilfælde er undersøgelsen sendt til jobeller arbejdsmarkedschefen, som har sørget for at spørgeskemaet blev videreformidlet til medarbejdere i jobcentret og ydelseskontoret. I enkelte tilfælde er spørgeskemaet efter aftale sendt til en anden kontaktperson. Spørgeskemaet har været åbent for besvarelse fra d. 27. november til d. 8. december. I løbet af denne periode er der løbende fulgt op på antallet af besvarelser for at sikre tilstrækkelig volumen, samt at både jobcenter- og ydelsesmedarbejdere er repræsenteret. I denne sammenhæng er der sendt opfølgningsmails og ringet rundt til kommunerne. Deltagerne i undersøgelsen I alt 988 medarbejdere fra 62 forskellige kommuner har besvaret undersøgelsen. De 62 kommuner dækker over alle landets regioner, og kan kaldes landsdækkende. Som tabel 1 viser, fordeler besvarelserne sig også jævnt over hele landet, med undtagelse af Region Syddanmark der er repræsenteret med over 300 besvarelser. Tabel 1: Deltagere fordelt på region Kommuner Besvarelser Region Hovedstaden Region Syddanmark Region Midtjylland Region Sjælland Region Nordjylland I alt Kilde: Survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydelseskontorer. Tabel 2: Deltagere fordelt på kommunestørrelse Kommuner Besvarelser Største kommuner Mellemstore kommuner Mindre kommuner Mindste kommuner I alt Kilde: Survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydelseskontorer. De deltagende kommuner fordeler sig jævnt størrelsesmæssigt, og der er repræsentanter fra såvel store som små kommuner i undersøgelsen. De større kommuner har bidraget med flere besvarelser og fylder derfor mere i undersøgelsen. Dette hænger sammen med, at de større kommuner har flere medarbejdere der arbejder med målgrupperne for kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Deltagergruppen kommer på dette punkt til at afspejle den samlede population af medarbejdere. Besvarelserne fordeler sig på 280 ydelsesmedarbejdere og 708 jobcentermedarbejdere. Denne fordeling stemmer overens med, at der er flere jobcentermedarbejdere end ydelsesmedarbejdere der arbejder med målgruppen for kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. På de ovenstående parametre repræsenterer deltagergruppen i høj grad gruppen af medarbejdere, der til daglig arbejder med borgere der berøreres af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. 57

275 Databehandling og opgørelsesmetode I opgørelserne fra medarbejdersurveyen er besvarelserne behandlet på medarbejderniveau, og hver gennemført besvarelse vægter det samme i undersøgelsen. Undersøgelsen repræsenterer således medarbejdernes oplevelse af arbejdet med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Størstedelen af praktikertjekkets opgørelser udgøres af frekvenstabeller og figurer, der viser deltagernes besvarelser som helhed eller fordelt på undergrupper. I disse frekvenstabeller er der ikke benyttet særlig statistisk metode til beregning af andele eller gennemsnit. I de figurer, hvor besvarelserne fordeles på undergrupper, er eventuelle opmærksomhedspunkter angivet i figurens anmærkningstekst. Enkelte opgørelser er lavet som kryds af flere spørgsmål i undersøgelsen. Disse opgørelser er undersøgt med en chi 2 -test, for at sikre, at opgørelserne repræsenterer en signifikante sammenhæng. 58

276 Bilag 2 Metode: Borgersurvey Borgersurveyen har til formål at belyse borgernes oplevelse og forståelse af reglerne om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Deltagerne er borgere i kontanthjælpssystemet, der enten er berørt eller omfattet af kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen. Spørgerammen til borgersurveyen er udarbejdet af mploy i samarbejde med STAR og jobcenterpanelet, og tager blandt andet udgangspunkt i erfaringerne fra en række afdækningsworkshops og telefoninterviews. I surveyen blev borgerne spurgt om deres egne oplevelser med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen, deres forståelse af reglerne, deres oplevelse af jobcentrets viden og evne til at hjælpe med reglerne, og hvilken effekt reglerne har haft på deres jobsøgning. Undersøgelsen er gennemført telefonisk af Valeur. Det har kun været muligt at kontakte borgere, der har givet tilladelse til at blive ringet op, og som er registeret med opdaterede kontaktoplysninger. Valeur har foretaget opringninger til borgere i målgruppen i perioden fra 20. november til 4. december. Deltagerne i undersøgelsen For at være i målgruppen for undersøgelsen skal borgeren i løbet af 2017 modtage kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. Derudover skal borgerne i perioden også være berørt af kontanthjælpsloftet eller være varslet om eller være berørt af 225-timersreglen. Målgruppen kan således være borgere, der er berørt af reglerne, men kan også være borgere, som er kommet i arbejde eller borgere, som er har optjent min. 225 timer efter de er varslet. I alt 991 borgere har deltaget i undersøgelsen. Tabel 1 viser de deltagende borgere fordelt på ydelsesgrupper. Deltagergruppen er forsøgt sammensat, så den dels afspejler den samlede gruppe af borgere der er berørt af kontanthjælpsloftet og omfattet eller berørt af 225-timersreglen. Hver delmålgruppe er samtidig repræsenteret med en volumen, der gør det muligt at betragte eventuelle forskellen grupperne imellem. Tabel 1: Borgere der har deltaget i undersøgelsen, fordelt på ydelseskategorier Antal Integrationsydelse - Aktivitetsparat 20 Integrationsydelse - Job- eller uddannelsesparat 6 Kontanthjælp - Aktivitetsparat 428 Kontanthjælp Jobparate 339 Uddannelseshjælp - aktivitetsparate 109 Uddannelseshjælp - Uddannelsesparat 89 I alt 991 Kilde: Borgersurvey blandt borgere i kontanthjælpssystemet. I gennemførslen af undersøgelsen viste det sig svært at komme i kontakt med borgerne, da de ikke tager telefonen. Særligt borgere på integrationsydelse har været svære at få i tale, enten fordi de ikke tager telefonen, eller pga. sprogbarrieren. Derfor er denne gruppe repræsenteret med relativt få individer, og der er ikke fundament for deciderede sammenligner på tværs af de ovenstående 6 delmålgrupper. Deltagergruppen rammer dog i tilfredsstillende grad populationen af borgere der er berørt eller omfattet af reglerne, som består hovedsageligt af kontanthjælpsmodtagere. Kun få borgere har takket nej til at deltage i undersøgelsen. Tabel 2: Deltagere fordelt på region Kommuner Besvarelser Region Hovedstaden Region Syddanmark Region Midtjylland Region Sjælland Region Nordjylland Deltagerne fordeler sig på 95 kommuner i landet, hvorfor undersøgelsen kan kaldes lands- I alt Kilde: Survey blandt medarbejdere i jobcentre og ydelseskontorer. dækkende. Antallet af besvarelser fordeler sig desuden tilfredsstillende på de tværs af regionerne, hvor Region Midtjylland dog er underrepræsenteret. 59

277 Overordnet set repræsenterer de deltagende borgere den samlede population af borgere, der er berørt eller omfattet af kontanthjælpsloftet eller 225-timersreglen. Dog er der et opmærksomhedspunkt ift. at en stor del af borgerne ikke har taget telefonen, som man skal være opmærksom på i tolkningen af resultaterne. Databehandling og opgørelsesmetode Opgørelserne i praktikertjekket består hovedsageligt af frekvenstabeller og figurer der beskriver deltagernes besvarelser. I visse tabeller er opgørelserne opdelt på visitationskategori. Denne opdeling er baseret på registeroplysninger leveret af STAR. I de figurer hvor besvarelserne fordeles på undergrupper er eventuelle opmærksomhedspunkter angivet i figurens anmærkningstekst. Ud over borgernes besvarelser er der også benyttet registerdata fra DREAM i databehandlingen. Disse oplysninger er benyttet til at kontrollere repræsentativitet og til beskrivende statistik. 60

278 61