Læremidler mellem didaktisk potentiale og styring

Transkript

1 1 Læremidler mellem didaktisk potentiale og styring Hvor er læreren i og i forhold til læremidlet? 29. august 2018

2 Didaktisk potentiale og styring 2 Læremidler i sig selv: Didaktisk potentiale. Styring fra læremidlet: Snævert potentiale eller læreren som aktiv didaktisk medspiller? Styring: Den politiske kontekst.

3 Ressourcer Stat Marked 3 Fælles mål Lovgivning Puljer Læremiddelproducenter Kommuner Skoler Læremidler Lærere Strukturelt blik

4 4

5 Ressourcer Stat Marked 5 Fælles mål Lovgivning Puljer Læremiddelproducenter Kommuner Skoler Læremidler Lærere Strukturelt blik

6 Læreren Rammerne 6 Læreren med ansvar for at agere i overensstemmelse med lovgivning og læreplaner. Læreren med metodefrihed. Læreren med kendskabet til sin unikke kontekst og sine elever. Læreren der skal navigere inden for de beslutninger der træffes kommunalt. Læreren som konsument af læremidler. Ressourcerne er knappere end nogensinde før. Forberedelsestiden er på et historisk lavpunkt. Kommunerne spiller en stadigt større rolle i forhold til valg af læremidler, grundet de centrale, kommunale indkøbsaftaler med forlagene

7

8 UVM - kortlægning af fagteamaktiviteterne og organiseringen i matematik Der er store variationer mellem skolerne, fx er det på 23% af skoler kun mellem 0-25% af skolens matematiklærere, der er med i et matematikfagteam. De fleste teams har ingen eller kort tid til samarbejde, På 58% af skolerne har hvert medlem 0-3 timer til arbejdet i fagteam i det skoleår, undersøgelsen blev lavet. At fagteamet især har betydning i forhold til introduktion af IT-programmer og indkøb af bøger

9 9 Læreplaner Læremidler Faget Færdigheder Viden Kompetencer? Elev Lærer Didaktisk blik

10 10 Didaktisk potentiale i didaktiske, digitale læremidler 29. august 2018

11 Fire typer 11 Vi identificerer fire typer: Trænende, formidlende, stilladserende og professionssimulerende. I mange læremidler er der træk fra flere typer, så eleverne fx både træner færdigheder og skal tilegne sig nyt stof.

12 Trænende læremidler

13 Trænende træk i læremidler

14 14 Læreplaner? Læremidler Faget Færdigheder Kompetencer Viden Elev Lærer Didaktisk blik

15 Lærerens rolle i forhold til trænende læremidler Specifically, teacher materials can treat the teacher as an instrument for the unaltered delivery of the curriculum (speaking through the teacher) or can speak directly to the teacher as a professional user of the materials who necessarily influences what, how, and when curricular ideas are presented (Remillard, 1999). 15

16 Formidlende træk 16

17 17

18 18

19

20 20 Læreplaner Læremidler Faget Færdigheder Viden Kompetencer? Elev Lærer Didaktisk blik

21 Læreren forklarer begrebet baggrund i forhold til læringsmålet Jeg kan forklare om Kalmarunionens baggrund og udvikling. 21 Læreren læser den første sætning højt for klassen: Hvad gør man, når de stærkeste bestemmer, og stridigheder ofte bliver afgjort med kamp og krig? Herefter opsummerer læreren de ting, der står Om forløbet, herunder at eleverne skal lave en plakat.

22 Herefter er klassen nået til 22 Opstart. De ser filmen, Spillet om magten, som er det første vi ser, når vi klikker videre i forløbet. Bagefter, en halv times tid inde i dobbeltlektionen a 60 minutter, lægger læreren op til at de i dialog begynder at lave et mindmap over hvad de lærte i filmen på tavlen. De starter det op i fællesskab; men snart skal eleverne fortsætte på egen hånd i grupper; de skal udfylde hvad de ved i forvejen om Middelalderen og hvad de lærte i filmen.

23 Læreren vejler primært om det tekniske omkring programmet Mindmeister i resten af timen (60 minutter). Efter pausen fortæller læreren eleverne, hvilke ressourcer, de skal arbejde videre med på portalen og rækkefølgen, samt at de skal have hørebøffer på, da de skal se noget video. Eleverne arbejder i par resten af timen og til sidst fortæller læreren hvilken opgave, de skal arbejde med den næste time, nemlig en plakatøvelse. Denne introduceres kort den efterfølgende gang, eleverne guides hen til øvelsen, og herefter arbejder eleverne i par resten af timen. Lærerens vejledning går mest på proces hvem gør hvad, hvordan skal overskrifter laves mv. 23

24 Under overskriften Formål og 24 proces får læreren at vide, hvad målene med forløbet er inklusive hvilke kompetenceområder, der primært arbejdes med. Herefter en beskrivelse af forløbet, altså hvordan forløbet er opdelt og der nævnes de særlige aktiviteter, som indgår. Samt hvilket kanonpunkt, eleverne møder.

25 Herefter opridses to problemstillinger og en række arbejdsspørgsmål. 25

26 Under punktet Forberedelse anbefales læreren at eleverne bruger MindMeister til at lave et mindmap. 26 Der henvises til at eleverne kan vælge mellem svær og let tekst og det anbefales at arbejde med de læseguides, som støtter elevernes læseforståelse og faglige viden. Sidst kan læreren læse, hvordan forløbet tænkes evalueret fra producentens side.

27 27 Desuden er der såkaldte Lærerguides i forløbet. I eksemplet her (Organisering) peges læreren, ligesom i Til læreren hen til programmet MindMeister.

28 Lærerens rolle i forhold til formidlende læremidler? 28 Tales der til eller gennem læreren (Remillard, 1999)? Italesættes læreren primært som bruger? Er lærerens rolle at være facilitator? Hvem har den fagdidaktiske stemme?

29 Stilladserende didaktisk læremiddel De stilladserende læremidler har fokus på kompetencemål og elevens brug af viden og færdigheder. Eleven skal undersøge, eksperimentere, være aktivt lærende og udforskende. Eleven støttes af læremidlet i at kunne udføre handlinger på et højere kognitivt niveau end hun ville kunne uden læremidlet. Progression sker gennem identifikation af elevens ZNU. Læremidlet iscenesætter et dialogisk samspil mellem elev, medelever og lærer og strukturerer elevernes arbejdsproces, således at organisering og strukturering støtter elevernes undersøgelse og tilegnelse.

30

31

32 Læreren i iskriv Computeren erstatter på ingen måde læreren, men computeren kan kvalificere og støtte elevernes udforskende dialog før mødet med læreren. Computeren giver læreren bedre mulighed for at koncentrere sine kræfter hos de elever, der har brug for særlig støtte hvad enten det er fagligt stærke eller svage elever. (Novovic et al. 2013a, 27)

33 Interviews med tre lærere der bruger iskriv Undersøgelsen viser, at lærerne bruger iskriv meget forskelligt. En lærer følger læremidlets anvisninger og vurderer det meget positivt. De to andre læreres didaktiske design afviger på nogle områder markant fra læremidlets anbefalede didaktiske design, og disse lærere er kritiske i deres vurdering af læremidlet.

34 Undervisning: Kompleks størrelse. Ikke læremiddelstyret. Generel lærervejledning: 50 sider + lærervejledning til hvert genreforløb. Der tales til læreren. Skrivedidaktisk bud, specialiseret læremiddel. Er tiden løbet fra læremidler som dette?

35 Det analoge system 35 Taler typisk til læreren. Repræsenterer et mere eller mindre kvalificeret, men didaktisk sammenhængende bud på undervisning i faget (eller et fagområde) på et bestemt trin.

36 29. august 2018

37 At skære kagen Kun analoge, didaktiske læremidler. Fokus på mellemtrinnet (4.-6. klasse). Kun fokus på grundbøgerne og lærervejledningerne til systemerne (ikke fx digitalt eller analogt supplement med mindre det nævnes i grundbog eller lærervejledning). Tematisk tværsnit: fokus på færdigheds- og vidensområdet Måling, som indgår i kompetenceområdet Geometri og måling, samt de Matematiske kompetencer.

38 Matematiske kompetencer Matematiske stofområder Der skal ske et samspil mellem de læringsmål, der er knyttet til kompetenceområdet matematiske kompetencer, og de læringsmål, der er knyttet til stofområderne tal og algebra, geometri og måling samt statistik og sandsynlighed. Færdighedsmål Vidensmål Faser

39 FM: Seks matematiske delkompetencer Ti matematiske delkompetencer Otte matematiske delkompetencer

40 FM, formål for faget matematik: Formålet med faget matematik i Folkeskolen er, at gøre eleverne i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer vedrørende daglig-, fritids-, uddannelses-, arbejds- og samfundsliv. Det indebærer, at eleverne må udvikle færdigheder og viden, der gør dem i stand til at forstå, udøve, anvende og vurdere matematik og matematikvirksomhed i en mangfoldighed af sammenhænge, hvori matematik indgår eller kan komme til at indgå.

41 Formel situerethed Vi arbejder med ren matematik, uden at binde an til en virkelighed uden for abstrakte figurer og symbolsk notation.

42 Påhæftet situerethed er, hvor der nødtørftigt bindes an til en virkelighed uden for en snæver matematisk tankegang, men hvor det egentlig ikke har konsekvenser for den måde eleven arbejder med matematik eller anskuer det at arbejde med matematik.

43

44 Lægger læremidlet op til, at eleverne selv skal opstille matematiske modeller? Lærervejledning:

45 Problembehandling 1: Lægger læremidlet op til, at eleverne skal anvende forskellige strategier til matematisk problemløsning i forhold til (forskellige) matematiske problemer (dvs. lukkede, åbne, rene og omverdensrelaterede)?

46 KonteXt klasse Problembehandling, ræsonnement og kommunikation Færdighedstræning og problemløsning Scenarier, flere kompetencer i spil Opsummering af erfaringer, formalisering til matematisk viden, matematisk sprog Gøre og røre. Modellering.

47

48 Nyhedsbrev fra Læremiddel.dk 48 Generelle nyheder fra Læremiddel.dk Inspiration til praktikere Tidsskriftet Learning Tech laeremiddel.dk/tilmeld-nyhedsbrev

49 Konference 49 Moderator: Jacob Fuglsang Mød blandt andre Jesper Balslev, Jeppe Bundsgaard, Stig Toke Gissel og Thomas Illum Hansen Den 25. oktober på UCL i Odense Tilmelding på: laeremiddel.dk/it-virker-virker-it/ 29. august 2018

50 50 Tak for opmærksomheden! Stig Toke Gissel Ph.d. og leder af Læremiddel.dk 29. august 2018