Bording Kraft-Varmeværk. April Projektforslag for etablering af gas- og eldrevet varmepumpe

Transkript

1 April 2018 Projektforslag for etablering af gas- og eldrevet varmepumpe

2 PROJEKT Projektforslag Etablering af gas- og eldrevet varmepumpe Projekt nr Dokument nr Version 1 Udarbejdet af SAP Kontrolleret af LPP Godkendt af HAGH NIRAS A/S CVR-nr T: M: Ceres Allé 3 Tilsluttet FRI F: E: hagh@niras.dk 8000 Aarhus C E: niras@niras.dk

3 INDHOLD Indledning... 1 Projektbaggrund... 1 Sammenfatning Ansvarlig for projektet Forholdet til varmeplanlægning Forholdet til anden lovgivning VVM screening Naturbeskyttelsesloven Redegørelse for projektet Forsyningsområde Varmebehov Tekniske anlæg Referencen Alternativet Forsyningssikkerheden Tidsplan for etablering Arealafståelse m.v Redegørelse for projektansøgers forhandlinger m.v Økonomiske konsekvenser for forbrugerne Energi-, miljø-, samfunds-, og selskabsøkonomiske vurderinger Energimæssige vurderinger Selskabsøkonomiske konsekvenser Forudsætninger Selskabsøkonomisk resultat Følsomhedsanalyse Samfundsøkonomiske konsekvenser Forudsætninger Samfundsøkonomisk resultat Følsomhedsanalyse Klima- og miljømæssig vurdering...14 Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Anlægsbudgetter Selskabsøkonomi Samfundsøkonomi

4 INDLEDNING Energi Ikast Varme har med bistand fra NIRAS udarbejdet et projektforslag til etablering af en gas- og eldrevet varmepumpe. Projektforslaget fremsendes til Ikast Brande Kommune med henblik på godkendelse i henhold til Energi-, Forsynings- og klimaministeriets Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning LBK nr. 523 af 22/05/2017 (Varmeforsyningsloven) og Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg nr.825 af 24. juni 2016 (Projektbekendtgørelsen). Med godkendelse af projektforslaget godkender Ikast-Brande Kommune at der etableres en gas- og eldrevet varmepumpe med varmeproduktion på 4 MW samt en ny akkumuleringstank på 1000 m 3. Det betyder at godt 85 % af Bordings varmeforbrug vil blive produceret på varmepumpen. Den ene af de eksisterende kedler (4,5 MW) nedlukkes. Projektbaggrund Med bortfald af grundbeløbet ved udgangen af 2018 har Bording Kraft- Varmeværk udsigt til en væsentlig stigning i varmeprisen. Derudover er de nuværende naturgaskedler af ældre dato og står for at skulle udskiftes. Det er derfor nødvendigt med en omlægning af varmeproduktionen. Omlægningen består i at etablere en gas- og eldrevet varmepumpe, en ny akkumuleringstank på 1000 m 3, bygning og tekniske installationer. baserer i dag varmeproduktionen på naturgas, hvilket stadig vil være gældende ved etablering af en gas- og eldrevet varmepumpe. Dog nedlukkes den ene af de eksisterende kedler (4,5 MW). SAMMENFATNING For at sikre en billigere varmeproduktion bl.a. efter grundbeløbets bortfald ønskes det at etablere et gas- og eldrevet varmepumpeanlæg ved Fabriksvej i Bording. s nuværende naturgas kedler er af ældre dato og står for at skulle udskiftes. Referencen er derfor fortsat at producere varme på eksisterende gasmotor samt på gaskedler. Dette vil dog kræve en investering i en ny gaskedel. Alternativet er i stedet at etablere en gas- og eldrevet varmepumpe og skrotte den ene gaskedel. Gennemførelse af projektforslaget bevirker - en selskabsøkonomisk fordel og deraf en forbrugerøkonomiske fordel, - en samfundsøkonomisk fordel - en CO 2 besparelse. - En mere robust varmeforsyning, da varmepumpen kan drives på el. Energi Ikast Varme ser derfor væsentlige fordele ved gennemførelse af projektet. 1

5 1 ANSVARLIG FOR PROJEKTET har siden 1. januar 2007 været en del af Energi Ikast Varme. Energi Ikast Varme vil være ejer af det nye anlæg og er således ansvarlig for projektet. Energi Ikast Varme Europavej Ikast Kontaktperson: Peter Johansen, Driftsleder Tlf. direkte: Tlf. mobil: ph@iev.dk Vedrørende projektforslagets indhold kan rådgiver kontaktes: NIRAS A/S Ceres Alle Aarhus Kontaktperson: Mads Hagh, Projektleder Tlf. direkte: Tlf. mobil: hagh@niras.dk 2 FORHOLDET TIL VARMEPLANLÆGNING Lovgrundlaget for Ikast-Brande Kommunes varmeplanlægning er: Bekendtgørelse af lov om varmeforsyning nr. 523 af 22. maj 2017 (Varmeforsyningsloven) Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektiv varmeforsyning, BEK nr. 825 af den 24. juni 2016 (Projektbekendtgørelsen) Finansministeriets vejledning i samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger, august 2017 Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, Energistyrelsen juli o Tillægsblad til vejledning vedrørende nettoafgiftsfaktor og skatteforvridningsfaktor, Oktober 2017 Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger 2016, Energistyrelsen august Området hvor varmepumpeanlægget planlægges etableret er omfattet af lokalplan nr. 22 for Bording Stationsby. Nærværende projekt kræver ikke lokalplanændring da, området er udlagt til produktionserhverv, servicevirksomhed. Der må dog ikke udøves virksomhed hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles betydelige afstandskrav eller andre særlige beliggenhedskrav, jf, miljøbeskyttelsesloven, herunder virksomhed, som giver anledning til væsentlige 2

6 støj-, luftforurenings- eller lugtgener o.l. Dertil må ingen del af bebyggelsens ydervæg eller tag bortset fra særlige bygningsdele må hæves mere end 8,5 m over terræn. Spånsiloer m.v. regnes som særlige bygningsdele. Nærværende projekt vurderes at kunne gennemføres indenfor disse gældende rammer, men det bør dog afklares hvorvidt akkumuleringstanken er undtaget højdekravet, som det er gældende for spånsiloer, ellers vil dette kræve en dispensation. Afhængig af hvordan anlægget drives, kan det stadig producere el, hvorfor det fortsat vil være at betragte som et kraft-varme-anlæg jf. 11 i Projektbekendtgørelsen. 3 FORHOLDET TIL ANDEN LOVGIVNING Det vurderes ikke at projektforslaget har indvirkning på Planloven Bekendtgørelsen for lov om planlægning LBK nr. nr. 50 af 19. januar 2018, Lov om elforsyning LBK nr 114 af 09/02/2018 samt Naturgasforsyningsloven LBK nr af 06/09/2016. Projektet udføres derudover iht. gældende normer og standarder VVM screening Varmepumpeanlægget skal VVM-screenes i henhold til Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) LBK nr. 448 af 10. maj Anlægget er opført på bilag 2, pkt. 3a Industrianlæg til fremstilling af elektricitet, damp og varmt vand. Ikast-Brande Kommune skal igangsætte denne VVM screening. Resultatet af screeningen skal foreligge til den politiske behandling af projektforslaget. Såfremt der vil blive krævet VVM redegørelse, skal der udarbejdes en VVM redegørelse i henhold VVM bekendtgørelsen, før plangrundlaget er på plads og projektet kan realiseres Naturbeskyttelsesloven Lokalplanområderne er ikke omfattet af beskyttede naturtyper eller beskyttelseslinjer i henhold til naturbeskyttelsesloven. 4 REDEGØRELSE FOR PROJEKTET I det nedenstående beskrives forsyningsområdet, varmebehovet, de tekniske anlæg, herunder ledningsnet der påtænkes etableret og produktionsanlæg. Desuden redegøres for forsyningssikkerheden. 3

7 4.1 Forsyningsområde Nærværende projektforslag ændrer ikke ved det eksisterende forsyningsområde. s nuværende forsyningsområde udgøres af ca forbrugere. 4.2 Varmebehov Det årlige graddagekorrigerede varmebehov for Bording er MWh/år inkl. et ledningstab på MWh/år (30%). Nettabet svarer til det nuværende jævnfør årsregnskab for produceret henholdsvis solgt varme. 4.3 Tekniske anlæg Referencen En anlægsoversigt over nuværende anlæg fremgår af tabel 1. Brændsel Ydelse Virkningsgrad 4 stk. Motorer hver med en maksimal varmekapacitet på 1,6 MW EL: 36%, Varme: 59% Naturgas 1 stk. Kedel med en maksimal varmekapacitet på 4,5 MW 107 % 1 stk. Kedel med en maksimal varmekapacitet på 5,0 MW 107 % Tabel 1; Eksisterende anlæg under samt deres virkningsgrad. I referencen vil det være nødvendigt at levetidsforlænge naturgaskedlerne, som begge er fra 1990 og derfor bør udskiftes. De nye kedler forventes at have en samlet kapacitet på ca. 8 MW og en virkningsgrad der er marginalt bedre end de nuværende, i dette projektforslag er der forudsat en virkningsgrad på 108 % for den nyetablerede kedel. Til vurdering af nødvendige investeringer er der anvendt enhedspriser fra Energistyrelsens teknologikatalog 2016 samt erfaringstal fra lignende projekter. I bilag 1 er vist anlægsbudgetter og i Tabel 1 fremgår det overordnede anlægsbudget for referencen. Investering kr. ekskl. moms Naturgaskedel Ombygning Renovering af ledningsnet Omkostninger I alt Tabel 1: Oversigt over anlægsinvestering for reference ekskl. moms. 4

8 4.3.2 Alternativet En anlægsoversigt over fremtidige anlæg fremgår af Tabel 2. Brændsel Ydelse Virkningsgrad 4 stk. Motorer hver med en maksimal varmekapacitet på 1,6 MW EL: 36%, Varme: 59% Naturgas 1 stk. Kedel med en maksimal varmekapacitet på 5,0 MW 107 % 1 stk. Varmepumpe med en kapacitet på 4,0 MW 210 % (naturgas) /340% (el) Tabel 2: Fremtidige anlæg under samt deres virkningsgrad. Der ændres ikke på ejerskabet af de tekniske anlæg som Energi Ikast Varme bestrider. Energi Ikast Varme vil eje og drive den nyetablerede varmepumpe. Varmepumpen dimensioneres til en kapacitet på 4 MW jævnfør grund- og mellem-lastsituationen ved opstilling af varighedskurve. Varmepumpen har en gennemsnits COP på 2,1 henover året. Skitse over placeringen af varmepumpen er vist i figur 1. Figur 1; Skitse over projektområdet, hvor varmepumpen planlægges etableret i den nye bygning der er vist. 5

9 Varmepumpen planlægges tilsluttet fjernvarmenettet ved Fabriksvej, som ligger umiddelbart op ad grunden hvor varmepumpen etableres. Anlægsarbejdet omfatter: Bygning Levering og montering af varmepumpe, rør, styring- og reguleringsmodul, opkobling på naturgas- og fjernvarmenet, eltilslutning, samt diverse øvrige komponenter Pumper til transmissionsnettet Akkumuleringstank inkl. diffusere og nitrogen generator Svejse- og muffearbejde Til vurdering af nødvendige investeringer er der anvendt budgetpriser udregnet på baggrund af erfaringstal fra lignende projekter. I bilag 1 er vist anlægsbudgetter og i tabel 3 fremgår det overordnede anlægsbudget for alternativet. Investering Varmepumpe inkl. pumper og units kr. ekskl. moms Bygning El tilslutning, SRO anlæg, fiberforbindelse Grund inkl. byggemodning, flisebelægning, hegn og håndtering af overfladevand Ledningsnet inkl. pumper og tilslutning af varmepumpe Akkumuleringstank Omkostninger I alt Tabel 3; Oversigt over anlægsinvestering for alternativ ekskl. moms. 4.4 Forsyningssikkerheden Den nye varmepumpe kan være medvirkende til at forbedre forsyningssikkerheden i Bording, da den, i så fald at der etableres en elmotor, kan være medvirkende til at fremme en varmeforsyning som basseres på flere energikilder. Dette vil gøre den fremtidige varmeproduktionen mere robust overfor stigninger i brændselspriserne, hvilket både kan give en stabil varmepris og en forøget forsyningssikkerhed. 6

10 5 TIDSPLAN FOR ETABLERING Projektforslagets forudsættes endeligt godkendt i efterår 2018, hvorefter etableringen af varmepumpen kan påbegyndes i slutningen af 2018 og idriftsættes inden fyringssæsonen AREALAFSTÅELSE M.V. Projektforslaget kan gennemføres uden at det er nødvendigt med arealafståelser, servitutpålæg og aftaler med grundejere mv. Skitse over foreløbige placering af varmepumpeanlæg er vist i figur 1 på side 5. 7 REDEGØRELSE FOR PROJEKTANSØGERS FORHANDLINGER M.V. Der er afholdt møde med HMN Naturgas den 9. april 2018, men derforuden er der ikke ført forhandlinger med øvrige partner, idet dette ikke er nødvendigt for gennemførsel af projektforslaget. De berørte parter i forbindelse med etablering af projektet er: Ikast-Brande Kommune, der har ansvaret for den overordnede varmeplanlægning, godkendelse af projektet samt vejanlæg og andre installationer, som projektforslaget kan berøre. HMN Naturgas.. Energi Ikast Varme. 8 ØKONOMISKE KONSEKVENSER FOR FORBRUGERNE Som det fremgår af de efterfølgende selskabsøkonomiske beregninger vil gennemførelsen af projektforslaget være til økonomisk fordel for Bording Kraftvarmeværk, og vil dermed også være en økonomiske fordel for forbrugerne. I et typisk hus på 130 m² er det gennemsnitlige energiforbrug på 18,1 MWh. De brugerøkonomiske forhold er vist herunder for et standardhus som besparelse i varmeprisen i forhold til referencen. (438 kr./mwh kr./mwh) * 18,1 MWh/år = kr./år. 9 ENERGI-, MILJØ-, SAMFUNDS-, OG SELSKABSØKONOMISKE VURDERINGER I forbindelse med nærværende projektforslag er der udarbejdet følgende konsekvensberegninger: Selskabsøkonomisk analyse Samfundsøkonomisk sammenligning af referencen og alternativet Energi- og miljømæssig vurdering af projektet 7

11 9.1 Energimæssige vurderinger Beregningerne tager udgangspunkt i at anlægget driftes selskabsøkonomisk optimalt. Dermed forventes følgende produktionsfordeling i referencen (sammen produktionsfordeling er forudsat i alle år). Varmeproduktion, reference % MWh Naturgasmotorer 5% Naturgaskedler 95% Tabel 4; Varmeproduktionsfordeling i referencen Herunder er varighedskurven vist for referencen i Bording. Figur 2: Varighedskurve for referencen i Bording. Følgende produktionsfordeling forventes i alternativet Varmeproduktion, alternativ % MWh Naturgasmotorer 3% 793 Naturgaskedler 11% Gas- og eldrevet varmepumpe 86% Tabel 5; Varmeproduktionsfordeling i alternativet Herunder er varighedskurven vist for alternativet i Bording. 8

12 Figur 3: Varighedskurve for alternativet i Bording. 9.2 Selskabsøkonomiske konsekvenser Forudsætninger Følgende forudsætninger er brugt til den selskabsøkonomiske beregning: 1. Brændselspriserne eksklusiv afgifter på naturgas er 144,4 kr./mwh (jævnfør gasspotprisen, 30 dages gennemsnit den i perioden 07. februar 2018 og 30 dage før). 2. Drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne på naturgaskedlerne er 10 kr./mwh-varme og varmevirkningsgraden er 107 %. 3. Drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne på naturgasmotorerne er 65 kr./mwh-el, varmevirkningsgraden er 59 % og elvirkningsgraden er 36 %. 4. Drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne til varmepumpen er forudsat at være 25 kr./mwh-varme. 5. Energibesparelserne er prissat til 350 kr./mwh og er fratrukket investeringsomkostningerne. 6. Investeringen finansieres over 20 år med 2 % i rente 7. Elpris er 227 kr./mwh (jævnfør gennemsnitlig el spotpris fra Nordpool DK1-Vestdanmark 2017, tillagt 2 % inflation) 8. Grundbeløbet er ikke medregnet 9. Der er ikke regnet med PSO, da denne er under udfasning. 10. I en ny politisk aftale er det blevet besluttet at elafgiften skal reduceres. Fra maj 2018 og til og med 2019 vil elvarmeafgiften blive reduceret med 15 øre/kwh, i 2020 vil den blive reduceret med yderligere 5 øre/kwh. Fra 2021 og frem vil reduktionen være på 10 øre/kwh. I de selskabsøkonomiske beregninger er der regnet med en elafgift på 207 kr./mwh, svarende til niveauet i

13 Alle priser er angivet ekskl. moms Selskabsøkonomisk resultat Herunder selskabsøkonomiske resultat med gennemsnitlige varmepris over 20 års betragtning. Der er kun indregnet de omkostninger, som ændrer sig i forbindelse med gennemførelse af projektet. kr./mwh Reference 410 Alternativ (100 % gas) 243 Alternativ (100 % el) 308 Tabel 6; Selskabsøkonomisk resultalt ekskl. moms ved reference og alternativ situation. Af ovenstående ses en selskabsøkonomisk projektfordel med en gennemsnitlig varmepris der er mellem 28 og 44 % lavere end i referencesituationen, alt afhængigt af hvorvidt varmepumpen drives af naturgas eller el Følsomhedsanalyse For at påvise projektets robusthed overfor ændringer i de anvendte forudsætninger er der gennemført en række følsomhedsanalyser. Nedenstående oversigt viser projektforslagets robusthed i forhold til, ændringer i de selskabsøkonomiske forudsætninger. Robusthed (Kr./MWh) Reference: Naturgasmotor og kedel Alternativ: Naturgasmotor, kedel og varmepumpe (på gas) Alternativ: Naturgasmotor, kedel og varmepumpe (på el) Projektforslaget jf. beregninger Afgift efter V/E formel Nuværende elafgift (407 kr./mwh) Naturgaspris 1 kr./nm Naturgaspris 4 kr./nm Elpris stiger 50 % Elpris falder 50 % D&V på VP anlæg stiger til 40 kr./mwh Investering i reference er 50% lavere Der er ingen investering i reference For at påvise robustheden af investeringen er denne øget indtil produktionsprisen for varmepumpen svarer til prisen for at producere varmen på naturgaskedlen. Dette sker ved en investering på ca kr. 10

14 Resultatet viser, at selskabsøkonomien er positiv i alle følsomhedsberegninger. Det positive selskabsøkonomiske resultat for den alternative situation er derfor meget stabil og robust selv ved forholdsvis store stigninger i f.eks. brændselsomkostninger og investering. 9.3 Samfundsøkonomiske konsekvenser Forudsætninger De samfundsøkonomiske beregninger er foretaget for alternativet sammenlignet med referencen over en 20-årig med fuld drift i perioden fra Alle beløb er regnet i 2018-kr. Den samfundsøkonomiske konsekvens ved valget af energiforsyning opgøres i henhold til de af Energistyrelsens vedtagne samfundsøkonomiske forudsætninger, herunder centralt beregnede brændsels-, el- og emissionspriser jf. Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, udgivet af Energistyrelsen juli Som udgangspunkt for den samfundsøkonomiske vurdering i forbindelse med projektforslaget er der anvendt de seneste opdateringer af Samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger, udgivet af Energistyrelsen august 2017 og benyttet som grundlag til HMN s samfundsøkonomiske beregningsark version 1.93 af august Er den tekniske levetid længere end betragtningsperioden, medregnes anlæggets scrapværdi efter betragtningsperioden. Drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne følger de selskabsøkonomiske omkostninger. er en selvstændig produktionsenhed med P-nummer: og er udenfor CO 2 -kvotesystemet. 11

15 9.3.2 Samfundsøkonomisk resultat Resultat - Projektforslag for godkendelse af etablering af varmepumpe i Bording Nutidsværdi (2018-prisniveau kr) Naturgas motor og Naturgas motor og Projektfordel Forskel i pct. (vers. 1.93) kedel varmepumpe (på gas) Brændselskøb netto , , ,2 41,7% Investeringer , , ,5-134,3% Driftsomkostninger 5.576, , ,0-107,2% CO 2 /CH 4 /N 2 O-omkostninger , , ,4 32,9% SO 2 -omkostninger -3,2-1,6-1,6 49,2% NO x -omkostninger 356,3 595,5-239,2-67,1% PM 2,5 -omkostninger 1,7 1,7 0,0-2,8% Afgiftsforvridningseffekt , , ,0 26,2% Scrapværdi 0,0 0,0 0,0 - I alt , , ,1 7,7% Tabel 7; Samfundsøkonomisk resultat, kr. ekskl. moms. Som det fremgår af ovenstående tabel er den alternative situation samfundsøkonomisk fordelagtig. Samfundsøkonomisk betyder gennemførelse af projektet en besparelse over en 20-års periode på ca. 11 mio. kr. ekskl. moms svarende til en projektfordel på 7,7 % i forhold til referencen. Den samfundsøkonomiske beregning er samlet i bilag Følsomhedsanalyse Der er foretaget en række følsomhedsanalyser over resultatets robusthed. I hovedberegningen er det forudsat at gasforbruget i motor til drift af varmepumpen er pålagt en energiafgift på 3,010 kr./nm3 i 2018 (jf. gasafgiftslovens 1, stk. 3, 1. pkt.). Afhængig af hvordan varmepumpeanlægget drives, kan anlægget jf. afgørelsen SKM SR, anses for at være naturgas anvendt til el- og varmefremstilling på en stationærmotor i et kraftvarmeværk, hvorfor anlægget i stedet er pålagt en energiafgift på 2,199 kr./nm3 i 2018 (jf. gasafgiftslovens 1, stk. 3, 2. pkt.). Der er udarbejdet en følsomhedsanalyse af den samfundsøkonomiske konsekvens heraf. Der er udarbejdet en følsomhedsberegning i det tilfælde hvor der etableres en elmotor til at drive varmepumpen (gasmotor og generator er koblet fra). Brændslet er 100% el og der kan ske tilbagebetaling af elafgiften for elektricitet anvendt til varmefremstilling efter elafgiftslovens 11, stk. 3, 7. pkt. Der er ligeledes lavet en følsomhedsbetragtning på at varmepumpe drives af el, men at der sker en nedtrapning af elafgiften. 12

16 I hovedberegningen er energibesparelsen ikke fratrukken investeringsomkostningen. Der er lavet en følsomhedsanalyse af et tilfælde hvor energibesparelse på ca. 4,9 mio. kr. fratrækkes investering. Der er modsat også lavet en følsomhedsanalyse af konsekvensen såfremt investeringen i alternativet stiger 20% samt en følsomhed hvor investeringen i referencen kun er det halve. Der er udarbejdet følsomhedsberegninger på brændselspriser (hhv. at de stiger og falder 50%), at drift- og vedligeholdelsesomkostningen for varmepumpeanlægget stiger fra 25 til 40 kr./mwh og på konsekvensen af at CO 2 omkostningen halveres. Der er udarbejdet følsomhedsberegning af konsekvensen ved af virkningsgraden på varmepumpen (drevet af naturgas) kun er 180%. Der er udarbejdet følsomhedsberegning af en anderledes produktionsfordeling. Resultaterne af disse følsomhedsanalyser fremgår af nedenstående tabel. Robusthed Reference: Naturgasmotor og Alternativ: Naturgasmotor, kedel Projektfordel (1.000 kr.) Projektfordel (%) kedel (1.000 kr.) og varmepumpe (1.000 kr.) Projektforslaget jf. beregninger , , ,1 7,7% Afgift efter V/E formel (2,199 kr./nm3) , , ,9 6,9% Drevet af elmotor , , ,2 3,5% Drevet af elmotor, nedtrapning af elafgift , , ,7 3,3% Energibesparelse fratrækkes investering , , ,7 12,3% Investering stiger 20% , ,1 739,6 0,5% Investering i reference er 50% lavere , ,6 50,6 0,0% Brændselspriser stiger med 50% , , ,6 16,7% Brændselspriser falder med 50% , , ,3-11,3% D&V på VP anlæg 40 kr./mwh , , ,0 3,3% CO 2 omkostningen halveres , , ,4 5,0% Virkningsgrad 180% , , ,2 1,4% Anderledes fordeling: 25% motor, 0% kedel, 75% VP , , ,4 9,8% Anderledes fordeling: 0% motor, 25% kedel, 75% VP , , ,8 3,1% Motoren er tilgængelig % i stedet for 0-5% , , ,3 8,6% Ud fra ovenstående oversigt vurderes det, at projektforslaget er robust overfor ændringer i de samfundsøkonomiske forudsætninger. 13

17 9.4 Klima- og miljømæssig vurdering Gennemføres projektforslaget vil de samlede emissioner fra Bording Kraft- Varmeværk blive reduceret betydeligt, at det samlede naturgasforbrug reduceres. Omkring 86 % af varmen vil blive produceret på varmepumpen. Dette medfører en reduktion i den samlede mængde CO 2 ækvivalenter på tons over 20 år, se tabel 8. Emissioner (ekskl. el-produktion) (NPV for perioden ) Reference (ton) Alternativ (ton) Projektfordel (ton) CO 2 -ækvivalenter (inkl. CH 4 og N 2 O) , , ,0 SO2-emissioner -0,3-0,2-0,2 NOx-emissioner 50,8 84,9-34,1 PM2,5-emissioner 0,1 0,1 0,0 Tabel 8; Klima- og miljømæssig vurdering. 14

18 BILAG 1 - Anlægsbudget Reference - Naturgas KV BUDGET 2018 niv. NATURGASKEDLER Enhedspriser jævnfør datablade for fjernvarmeproduktion: 0,07-0,13 Mio. Euro/MW Naturgas Kedel (1 stk. 8 MW) á 0,13 mio. Euro/MW til kurs 7,34 DKK/Euro inkl. kondenser NATURGASKEDEL I ALT OMBYGNING Nedbrygning Ombygning NATURGASKEDEL I ALT Renovering af ledningsnet OMKOSTNINGER Miljøansøgning, projekt, rådgivning, tilsyn mv Forsikring i byggeperiode Uforudsigelige udgifter Byggerenter OMKOSTNINGER I ALT TOTAL

19 Alternativ gas- og eldrevet varmepumpe BUDGET 2018 niv. Anlæg Mio kr. VP-anlæg (ca. 5,3 mio. kr./mw inkl. pumpe- og veksler-units) Bygning El-tilslutningsafgift (til VP anlæg) SRO-anlæg og fiberforbindelse Grund Byggemodning (vand, kloak og el) Afløb og faskiner til overfladevand Flisebelægning inklusiv parkering (til tung trafik) Hegn Renovering af ledningsnet/tilslutning af VP Stikledning til naturgas Stikledning til fjernvarme distributionsnettet Pumper til transmissionsnettet (på anlægget) Akkumuleringstank inklusiv diffusere og nitrogen generator Anlæg I ALT OMKOSTNINGER Projekt, rådgivning, tilsyn mv Forsikring i byggeperioden Byggerenter Uforudsete udgifter OMKOSTNINGER I ALT TOTAL

20 BILAG 2 - Selskabsøkonomi Selskabsøkonomiske beregninger i 2018-priser ekskl. moms Inddata mærket med grøn farve Varmegrundlag og -produktion 2018 Fjernvarmebehov Forbrugere Antal Fjernvarmeproduktion MWh/år Fjernvarmesalg MWh/år Varmetab, ledningsnet 30,0% MWh/år I alt ab værk MWh/år Reference 2018 Fjernvarmeproduktion Fordeling Gasmotor 5 % MWh/år Gaskedel 95 % MWh/år I alt MWh/år Virkn. grad Elproduktion 36 % MWh/år 777 Brændselsforbrug, fjernvarmeværk Virkn. grad Motoranlæg 59 % MWh/år Naturgasfyret kedel 108,0% MWh/år I alt MWh/år

21 Alternativ - 4 MW gas- og eldrevet varmepumpe 2018 Fjernvarmeproduktion Fordeling Gasmotor 3 % MWh/år 793 Gaskedel 11 % MWh/år Varmepumpe 86 % MWh/år I alt MWh/år Elproduktion 36 % MWh/år 484 Brændselsforbrug Virkn. grad Motoranlæg 59 % MWh/år Naturgasfyret kedel 107 % MWh/år Varmepumpe 210 % MWh/år I alt MWh/år

22 Brændselsforudsætninger 2018 Brændselspriser + p.a. Naturgas 11 kw/nm3 Naturgas (motorer og kedler) 0% kr/mwh 144,4 El-pris (Elspotpris gns 2017) 0% kr/mwh 227 Afgifter Naturgas 11 kw/nm3 - Energiafgift + enerigspar. +nødfors. kr/mwh 199,9 - Energiafgift + enerigspar.+nødfors., VP kr/mwh 274,4 - CO2-afgift, NG GM /K kr/mwh 35,5 - Metanafgift, NG GM kr/mwh 6,09 - NOX-afgift, NG GM kr/mwh 2,64 - NOX-afgift, NG K kr/mwh 0,72 - Svovlafgift, alle brændsler kr/kgso2 11,70 SO2 emission Naturgas, kedeldrift g/mwh 1,8 Naturgas, motordrift g/mwh 1,44 El produktion g/mwh 109,0 19

23 BILAG 3 - Samfundsøkonomi 20

24 21