Faxe Kommune - Samfundsøkonomisk analyse Ørslev-Terslev Fjernvarmeværk. Faxe Kommune (Anne Svendsen - John Birkegaard)

Transkript

1 MEMO TITEL Faxe Kommune - Samfundsøkonomisk analyse Ørslev-Terslev Fjernvarmeværk DATO 16. januar 2013 TIL Faxe Kommune (Anne Svendsen - John Birkegaard) KOPI FRA PROJEKTNR Kurt Madsen A Indledning Faxe Kommune ønsker udført en samfundsøkonomisk analyse, der sammenligner fortsat drift af Ørslev-Terslev fjernvarmeværk med nedlæggelse af fjernvarmeværket og overgang til individuel forsyning baseret på etablering af varmepumper og træpillefyr i de ejendomme, der i dag er tilsluttet fjernvarmeværket. Dette memo indeholder forudsætningerne for og resultatet af den gennemførte samfundsøkonomiske analyse. Alle anførte priser er i 2012-prisniveau og er eksklusive moms. 2 Forudsætninger 2.1 Baggrund for udarbejdelse af samfundsøkonomiske analyser I forbindelse med ændringer (udvidelser, nedlægning mv.) på kollektive varmeforsyningssystemer som eksempelvis fjernvarmesystemet i Ørslev-Terslev skal der i henhold til Varmeforsyningsloven udarbejdes en ansøgning herom til kommunen. Ansøgning skal udformes i overensstemmelse med regler fastlagt i Bekendtgørelse nr. 795 af 12. juli 2012: Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Ansøgningen skal indeholde en samfundsøkonomisk analyse. Denne analyse skal sammenligne mellem det der ansøges om (projektet), og en referencesituation. Referencesituationen er som hovedregel defineret som fortsættelse af nuværende forsyningsform. Energistyrelsen har udsendt en Vejledning med tilhørende beregningsforudsætninger, som skal anvendes ved udarbejdelsen af en samfundsøkonomisk analyse. Beregningsforudsætningerne indeholder samfundsøkonomiske energipriser, emissionsfaktorer for relevante brændsler: CO 2, SO 2 (Svovl), NO X (kvælstof) og partikler og den samfundsøkonomiske skadesværdi for disse. De samfundsøkonomiske brændselspriser er opgjort uden afgifter.

2 Afgifterne indregnes efterfølgende i henhold til Vejledning, således at 20 % af omkostningerne til afgifter på de relevante brændsler fratrækkes ved opgørelsen af de samlede samfundsøkonomiske omkostninger. Reelt svarer det til en beskyttelse mod projekter, der alene søger at omlægge til afgiftsfrie brændsler. Samtlige omkostninger i både projekt og reference skal opgøres over en 20-årig periode, hvorefter disse omkostninger tilbagediskonteres med en af Energistyrelsen fastsat rente på p.t. 5 %. I beregningerne værdisættes også den samfundsøkonomiske omkostninger til hhv. CO 2, SO 2, NO X mv. Evt. afgiftsforskelle ved de anvendte brændsler i både projekt og reference indgår ligeledes, som beskrevet ovenfor Kommunen, dvs. kommunalbestyrelse/byråd skal i sin vurdering af en ansøgning alene kigge på det samfundsøkonomiske beregningsresultat. Kommunen er i henhold til Bekendtgørelsen forpligtiget til at vælge det samfundsøkonomisk sete mest fordelagtige resultat. Kommunen må således ikke tage udgangspunkt i hverken brugerøkonomi eller selskabsøkonomi i henhold til de gældende regler. Som hovedregel vil en given ansøgning om en ændring i et kollektivt varmeforsyningssystem tage udgangspunkt i at det relevante projekt vil være en fordel både for selskab og forbrugere, hvorfor ansvaret for samfundsøkonomien er pålagt den pågældende kommune. 2.2 Generelle forudsætninger Beregningerne er baseret på den af Energistyrelsen udsendte vejledning for udarbejdelse af samfundsøkonomiske analyser fra 2007 samt de per oktober 2012 udsendte samfundsøkonomiske brændselsprisforudsætninger. Beregningerne er alle udført i 2012-prisniveau og er for perioden Der anvendes den af Energistyrelsen udmeldte kalkulationsrente på 5 %. 2.3 Specifikke forudsætninger Fortsat drift af fjernvarmesystemet Der er taget udgangspunkt i følgende hoveddata:

3 Tabel 2.1 Oversigt nøgletal varmebehov, energiforbrug og elproduktion/salg Tekst Enhed Antal Forbrugere Stk. 276 Varmesalg MWh Varmeproduktion MWh Nettab MWh 3.564(40,8%) Elproduktion MWh Elsalg MWh 7.01 Gasforbrug motor Millioner m3 1,653 Gasforbrug kedel Millioner m3 0,002 Ovenstående data er forudsat at være konstante i hele beregningsperioden. Oplysninger om nødvendig drift og vedligehold samt reinvesteringer i produktionsanlæg, ledningsanlæg og udskiftning af fjernvarmebrugerinstallationer er leveret fra Klaus Fafner, Rambøll. Oplysningerne er vurderet at være rimelige og realistiske for fortsat drift af fjernvarmeværket. Data er leveret på elektronisk form i et regneark. Dette regneark indeholder også oplysningerne om varmesalg per kunde. Data er gengivet i Bilag A - Specifikke forudsætninger Overgang til individuel forsyning Det er generelt forudsat, at alle lidt større forbrugere (med et forbrug over ca. 55 MWh/år) som alternativ til fjernvarmen installerer fuldautomatiske træpillefyr.

4 Det drejer sig om følgende større forbrugere: Tabel 2.2 Oversigt over større forbrugere Større forbrugere Varmebehov Navn og adresse Adresse MWh Mess Invest ApS Espeskovvej 95 D.A.B Nysøvænget 8-76 (Afd. 0902) Nysøvænget 452 Boligkontoret Danmark Terslev Bygade 175 Terslev Kirke og Prostikontor Terslev Bygade 67 E/F Den Gamle Lægegård Terslev Bygade 55 Brugerrådet for skolen Terslevvej 197 Terslev Skole Terslev Skolevej 304 Terslev Fritidshjem Terslev Skolevej 61 DAB Ørslev Gade 114 I alt for ovennævnte 9 større forbrugere Af de øvrige forbrugere forudsættes halvdelen af disse (133 stk.) også at installere fuldautomatiske træpillefyr. De resterende forbrugere forudsættes at installere jord-til-vand varmepumper (67 stk.) og luft-til-vand varmepumper (67 stk.). I nedenstående tabel er anført en oversigt over investeringerne på brugerniveau. Tabel 2.3 Oversigt over investeringer og drift og vedligehold på brugerniveau Tekst Investeringsbeløb kr./stk. Årlige omkostninger til drift og vedligehold kr./år Træpillefyr (mindre forbrugere) Jord-til-vand varmepumper kr./stk Luft-til-vand varmepumper kr./stk større forbrugere (træpillefyr) I alt Fjernvarmeunits (forudsat udskiftet i 2020) 500 Såfremt radiatoranlæg er beregnet til høje fremløbstemperaturer, kan det være nødvendigt at installere en eller flere ekstra radiatorer ved varmepumpeanlæg. Eventuelle meromkostninger hertil er ikke indregnet. Der er indtil videre ikke indregnet omkostninger til nedlæggelse af fjernvarmesystemet i den samfundsøkonomiske analyse.

5 Det forudsættes, at de eksisterende fjernvarmeledninger får lov at blive liggende. Det kan dog ikke udelukkes, at der skal afholdes nogle omkostninger til nedlukning af selve kraftvarmeværket. Samlet set kan der være behov for nogle yderligere omkostninger, såfremt det besluttes at søge at nedlægge fjernvarmeforsyningen. 3 Beregningsresultater I nedenstående tabel er anført resultatet af den samfundsøkonomiske analyse: Tabel 3.1 Samfundsøkonomisk analyse - fortsat drift af fjernvarmeanlæg versus overgang til individuel forsyning 1 Individuel forsyning 2 Fortsat fjernvarme I Nutidsværdier Enhed Brændsel kr Elindtægt kr Investeringer i alt kr Scrapværdi kr Drift og vedligehold kr CO2-ækvivalenter kr SO kr Nox kr Partikler kr Afgiftsforvridning kr I alt kr Det fremgår af tabellen, at fortsat fjernvarmeforsyning samfundsøkonomisk set er det mest fordelagtige. Den samfundsøkonomiske fordel er på lige knap 21 millioner kr. set over den 20-årige planperiode. Denne fordel dækker over flere forskelle. Ved fortsat fjernvarme er der høje brændselsudgifter, men disse opvejes af den samfundsøkonomiske værdi af elproduktionen. Investeringsmæssigt er der tale om betydeligt højere investeringer ved etablering af varmepumpeanlæg/træpilleanlæg end ved fortsat drift af fjernvarmesystemet. Emissionsmæssigt er individuelle anlæg en fordel CO 2 -mæssigt og ved NO X. For SO2 og partikleres vedkommende er fortsat fjernvamre bedst. Afgiftsmæssigt indregnes den store afgift på naturgas som en fordel for fortsat drift af fjernvarmesystemet i henhold til Vejledningens beregningsmetode. Der er ikke noget overraskende i resultatet, da det er forbundet med betydelige individuelle investeringer at overgå til individuel forsyning. Selv % lavere investeringer ved individuel forsyning vil ikke påvirke resultatet synderligt.

6 Det bemærkes endvidere, at omkostninger til nedlukning af fjernvarmeværket ikke er medtaget. Medtages disse vil fordel ved fortsat fjernvarmeproduktion blive forøget. Gasmotoranlæggets elproduktion er i beregningerne forudsat afregnet efter den samfundsøkonomiske gennemsnitspris for el. Da anlægget reelt optimeres efter markedsvilkårene ville indregning heraf kunne forøge elindtægten med måske op til %, hvilket ville forøge den samfundsøkonomiske fordel ved fjernvarmeproduktion yderligere. Forsyningssikkerhedsmæssigt vurderes fortsat fjernvarmeforsyning at være mere optimalt end de individuelle anlæg, især for nogle af de større forbrugere. Der vil også skulle bruges mere tid til at sørge for indkøb af træpiller og almindelige eftersyn af især træpilleanlæggene. Omkostninger til dette tidsforbrug er ikke medtaget i beregningerne. Den samfundsøkonomiske analyse er suppleret med af følgende følsomhedsanalyser: Ændringer i varmebehov: ± 15% Ændringer i investeringer: ± 15% Uden største forbruger Resultatet fremgår af nedenstående tabel: Tabel 3.2 Resultat følsomhedsanalyser: Følsomhedsanalyser Enhed Fordel Projekt Reference mio. kr 20,9 Investeringer + 15% mio. kr 23.8 Investeringer - 15% mio. kr 18,0 15% højere varmebehov mio. kr 22,7 15 % lavere varmebehov mio. kr 18,8 Uden største kunde mio. kr 18,7 Det fremgår af tabellen, at der ikke er den store forskel i beregningsresultaterne. Fortsat vil fjernvarmedrift være det samfundsøkonomisk mest fordelagtige også ved de her anførte følsomhedsanalyser. Samlet set vurderes det det som værende rimeligt robust at forudsætte at fortsat fjernvarmeproduktion samfundsøkonomisk set er det mest fordelagtige.

7 Bilag A - Specifikke forudsætninger

8 Bilag A1 - Specifikke forudsætninger for samfundsøkonomisk analyse Samlet varmesalg for de individuelle kunder udgør : MWh/år Ledningstab MWh/år Antal forbrugere Private 256 Stk. Samlet varmeproduktion MWh/år Erhverv 20 Stk. Heraf motoranlæg MWh/år I alt 276 Heraf kedelanlæg 20 MWh/år Større forbrugere Varmebehov Effektbehov (1800 timer -gns). Navn og adresse Adresse MWh kw Investering træpillefyr Pris ifølge teknologikatalog 170 EUR/kW ved over 100 kw for under 100 kw er et mindre tillæg skønnet Mess Invest ApS Espeskovvej Omregningskurs inklusive regulering til 2012-niveau 1 EUR = 7,5 DKK D.A.B Nysøvænget 8-76 (Afd. 0902) Nysøvænget D&V i første omgang antaget til kr/stk i gennemsnit Boligkontoret Danmark Terslev Bygade Terslev Kirke og Prostikontor Terslev Bygade E/F Den Gamle Lægegård Terslev Bygade Brugerrådet for skolen Terslevvej Terslev Skole Terslev Skolevej Terslev Fritidshjem Terslev Skolevej DAB Ørslev Gade I alt for ovennævnte 9 større forbrugere Til rest Antal almindelige forbrugere 267 Stk Varmebehov MWh Fordelt med træpillefyr 133 Stk og MWh Pris træpillefyr inkl skorsten EUR D&V kr/år Luft-til vand varmepumper 67 Stk og 917 MWh Pris luft-til vand-varmepumpe EUR D&V kr/år Jord-til-vand varmepumper 67 Stk og 917 MWh Pris vand-til vand-varmepumpe EUR D&V kr/år Check MWh Reinvestering i år kr/varmepumpe Samlet oversigt over varmebehov Beskrivelse Enhed Antal større forbrugere i alt Stk Varmebehov MWh Antal almindelige forbrugere i alt Stk Varmebehov MWh Tilsluttet antal større forbrugere Stk Tilsluttet antal almindelige forbrugere stk Tilsluttet varmebehov MWh Nettab MWh Samlet fjernvarmebehov MWh

9 Bilag A2 Specifikke forudsætninger samfundsøkonomisk analyse Investeringer Individuel varmeforsyning Træpillefyr Kr. D&V Kr./år Luft-til vand varmepumper Kr. D&V Kr./år Vand-til-vand-varmepumper Kr. D&V Kr./år Reinvestering varmepumper ( kr/stk år 10) Fortsat fjernvarmeproduktion Data fra regneark fra Klaus Fafner Ledningsanlæg Beskrivelse Enhed Reinvest. D&V Kr Ekstraordinært muffer, pumper, filtre, ventile Kr I alt Scrapværdi - 40 års levetid reinvestering Kr Produktionsanlæg Reinvestering produktionsanlæg Beskrivelse Enhed Udskiftning af PLC samt evt. tavler Kr Udskifning af generator ( h) Kr Udskiftning af kobling (90.000h) Kr Reinvestering på produktionsanlæg i alt Kr Scrapværdi - 20 års levetid reinvestering Kr Variabelt vedligehold produktionsanlæg 60 Kr/MWh produceret varme samt ekstra kr/år jf. regneark Klaus Fafner Beskrivelse Enhed Variabelt vedligehold produktionsanlæg Kr Vedligehold i alt Kr Brugeranlæg fortsat fjernvarmeforsyning Anlæg starte op i 1995 Fj-unit holder i ca 25 år, dvs følgende reinvesteringer indregnes Almindelige units udskiftes til ca kr/stk D&V almindelige forbrugere 500 Kr./stk Gennemsnit større forbrugere Kr/Stk D&V større forbrugere Kr./stk Reinvesteringer Beskrivelse Enhed Samlede reinvesteringer Kr I alt Kr Scrapværdi - 25 års levetid reinvestering Kr Drift og vedligehold Beskrivelse Enhed Drift og vedligehold almindelige forbrugere Kr Drift og vedligehold større forbrugere Kr Drift og vedligehold i alt Kr

10 Bilag B - Samfundsøkonomiske beregninger individuel forsyning

11 Bilag B Samfundsøkonomiske beregninger individuel forsyning Beregning af energistrømme Enhed Varmebehov an forbruger MWh Fordelt på Større forbrugere MWh Træpillefyr alm forbrugere MWh Luft-til-vand varmepumper MWh Jord-til-vand varmepumper MWh Virkningsgrader: Træpillefyr % COP-værdi luft-til-vand varmepumper COP-værdi jord-til-vand varmepumper 3,30 3,30 3,30 3,30 3,30 3,30 3,30 3,30 3,30 3,30 3,30 3,30 3,30 3,30 3,30 3,30 3,30 3,30 3,30 3,30 Træpilleforbrug MWh Træpilleforbrug GJ Elforbrug MWh Miljø Enhed CO2-ækvivalenter træpiller Tons CO2-ækvivalenter elforbrug varmepumper Tons CO2-ækvivalenter i alt Tons SO2/SO4 -træpiller kg SO2/SO4 -elforbrug varmepumper kg SO2/SO4 i alt kg NOx - træpiller kg Nox - elforbrug varmepumper kg Nox i alt kg Partikler træpiller kg Partikler elforbrug varmepumper kg Partikler i alt kg Afgifter Enhed Energiafgift elforbrug varmepumper kr Forsyningssikkerhedsafgift-træpiller kr Afgifter i alt kr Investeringer og drift og vedligehold Enhed Investeringer Træpilleanlæg kr Varmepumpeanlæg kr Scrapværdi træpillefyr og varmepumper kr Var. vedligehold træpillefyr og varmepumpe1.000 kr Vedligehold i alt kr Samfundsøkonomiske beregninger (beregningspriser) Samfundsøkonomi Enhed NPV Energi Træpiller kr Elforbrug varmepumper kr Energi i alt kr Investeringer kr Scrapværdi kr Drift og vedligehold kr CO2-ækvivalenter kr SO kr NOX kr Partikler kr Afgiftsforvridning kr Samfundsøkonomiske omkostninger i alt kr

12 Bilag C - Samfundsøkonomiske beregninger fortsat drift af Ørslev-Terslev Fjernvarmeværk

13 Bilag C1 Samfundsøkonomiske beregninger fortsat fjernvarmeproduktion Beregning af energistrømme Enhed Samlet fjernvarmebehov MWh Produktionsmix Gasmotoranlæg MWh Gaskedelanlæg MWh Leveret elproduktion MWh Naturgasforbrug motor i alt MWh Naturgasforbrug motor i alt GJ Naturgasforbrug motor varme (V-formel) MWh Naturgasforbrug motor varme (V-formel) GJ Naturgasforbrug kedel MWh Naturgasforbrug kedel GJ Miljø Enhed CO2-ækvivalenter gasmotor Tons CO2-ækvivalenter gaskedel Tons Sparede CO2-ækvivalenter CH4 lok. elprod. Tons Sparede CO2-ækvivalenter N2O lok. elprod. Tons CO2-ækvivalenter i alt Tons SO2/SO4 -gasmotor kg SO2/SO4 -naturgas kg Sparet SO2/SO4 -lokal elproduktion kg SO2/SO4 i alt kg NOx-Gasmotor kg Nox-gaskedel kg Sparet Nox-lokal elproduktion kg Nox i alt kg Partikler - gasmotor kg Partikler gaskedel kg Sparede partikler lokal elproduktion kg Partikler i alt kg

14 Bilag C2 Samfundsøkonomiske beregninger fortsat fjernvarmeproduktion Afgifter Enhed Energi - og CO2 - gasmotor kr Metanafgift gasmotor kr NOx -gasmotor kr Energi og CO2 afgift gaskedel (afgiftsloft) kr NOX-afgift naturgas-kedler kr Forsyningssikkerhedsafgift - N-gas kr Afgifter i alt kr Investeringer og drift og vedligehold Enhed Investeringer Reinvesteringer produktionsanlæg kr Reinvesteringer gadeledninger kr Brugerinvesteringer fjernvarmeunits kr Investeringer - i alt kr Scrapværdier Scrapværdi produktionsanlæg kr Scrapværdi-reinvesteringer ledninger kr Brugerinvesteringer fjernvarmeunits kr Scrapværdier i alt kr Vedligehold Variabelt vedligehold motoranlæg kr Vedligehold brugeranlæg kr Vedligehold i alt kr Samfundsøkonomiske beregninger (beregningspriser) Samfundsøkonomi Enhed NPV Energi Naturgas kr Elindtægter kr Investeringer kr Scrapværdi kr Drift og vedligehold kr CO2-ækvivalenter kr SO kr NOX kr Partikler kr Afgiftsforvridning kr Samfundsøkonomiske omkostninger i alt kr

15