Referat fra 2. møde i kronikergrupperne

Transkript

1 Referat fra 2. møde i kronikergrupperne Dato: Vor ref.: HBJ Dato: Mandag den 30. april 2012 Sted: Deltagere: Radisson Blu Scandinavia Hotel, Århus Tina Heide, Region Nordjylland Helen Houmøller Rasmussen, Region Nordjylland Carsten S. Mortensen, Region Nordjylland Lone Mylund, Region Nordjylland Carl Nielsen, Region Nordjylland Dennis Mølkær, Region Nordjylland Karen Von Påhlmann, Region Nordjylland Louise Pape Larsen, Region Midtjylland Liv Marit Schougaard, Region Midtjylland Hans Christian Damgaard, Region Midtjylland Allan Nasser, Region Syddanmark Søren Thaulow, Region Sjælland Torben Lage Frandsen, Region Hovedstaden Frederik Endsleff, Region Hovedstaden Anne Frølich, Bispebjerg Hospital Ingeborg Buus, Frederikshavn Kommune Birgitte Kvist, Frederikshavn Kommune Birgit Simonsen, Aalborg Kommune Marianne Nielsen, Aalborg Kommune Maj-Britt Gulstad, Jammerbugt Kommune Betty Dencker Hansen, Vejle Kommune Mette Brøsted Nielsen, Esbjerg Kommune Tina Riegels-Jakobsen, Esbjerg Kommune Anette Thuelund Hannibal, Odense Kommune Camilla Eggeling, Odense Kommune Allan Hansen, NSI Beathe Mathisen, NSI Mikkel Schou-Nielsen, RSI Finn Klamer, sundhed.dk Glenn Leervad-Bjørn, sundhed.dk Peter Torsten Sørensen, DSAM Søren Friborg, DAK-E Preben Larsen, DAK-E Nicolai Kirkegaard, Danmarks Lungeforening Søren Worsøe Laursen, Kræftens Bekæmpelse Glenn Petersen, 7N Casper Dahl Marcussen, MedCom

2 Dorthe Skou Lassen, MedCom Henrik Bjerregaard Jensen, MedCom Jan Petersen, MedCom Mette Atipei Craggs, MedCom Michael Due Madsen, MedCom Svend Juul Jørgensen, MedCom Iben Søgaard, MedCom (referent) Fraværende: Lene Birket-Smith, Region Nordjylland Jørn Enggaard, Region Midtjylland Niels Henrik Hjøllund, Region Midtjylland Peter Vedsted, Århus Universitet Anne Sorknæs, OUH Svendborg Kenneth Egstrup, OUH Svendborg Annette Lyneborg Nielsen, Region Hovedstaden Jette Kidholm, Region Hovedstaden Birgitte Drewes, NSI Steen Dalsgaard Jespersen, SST Jette Blands, SST Mette Grønholt Harbo, Danske Regioner Charlotte Meyer Henius, KL Thomas Holme, sundhed.dk Henrik Schroll, DAK-E Kim Brixen, Dansk Endokrinologisk Selskab Hans-Henrik Lervang, Dansk Endokrinologisk Selskab Peter Rossing, Steno Diabetes Center Lars Hulbæk, MedCom Referat: 1. Velkommen Velkomst v. Henrik Bjerregaard Jensen. Kort præsentationsrunde. Christina Wanscher, som var projektleder for projektet, har desværre fået andet arbejde, hvorfor Henrik fungerer som projektleder, indtil vi får fundet en anden til at overtage. Kort gennemgang af dagsordenen. 2. Projektplan og møder v/henrik, MedCom Henrik præsenterede kort de involverede projekter. Seks kommuner er ligeledes involveret i projektet. Kommunerne skal ikke lave deres egne projekter, men hjælpe med at få de regionale projekter udbredt til kommunerne. De regionale projekter skal have eget fokus, egen organisation, egen plan og egen økonomi. Skal kunne udveksle MedComs kronikerdatasæt nationalt mellem regioner og tværsektorielt mellem region, læge, kommune og borger. Skal udvikle eget system, så det kan udveksle kronikerdatasættet. Henrik gennemgik den overordnede tidsplan for Forskellen mellem version 0 og version 1 af kronikerdatasættet er bl.a. fejlrettelser, men herudover også inddragelse af de kommunale data. 3. Scope og samlet kronikerløsning v/glenn, 7N Overblik over den samlede løsning og de nationale og regionale/kommunale dele. Der har fra flere sider været ønske om at få forklaret den samlede tekniske løsning, og hvad den betyder for de enkelte projekter. 2

3 Glenn skitserede den nationale kronikerinfrastruktur. Mange data er read only det er data, der hentes andre steder fra. Kronikerplatformen vil bestå af nogle data, nogle databaser og nogle services. NSI har været i udbud i forhold til NPI, og det er Systematic, der skal bygge den. Glenn skitserede de forskellige parters rolle i NPI. EOJ-data er ikke tænkt med i version 1, men det vil være oplagt, at de på sigt kommer til at ligge på linje med de øvrige databaser (E- og P-Journal, LPR, patobanken, mikrobiologibanken, labportalen, FMK, DDV og IBI). Kronikerinfrastrukturen vil blive etableret, herunder serviceplatform, database til monitorerings- og egne oplysninger samt adgang til nationale services. Et antal kroniker-web-services vil blive udstillet på NSP en. Man kan selv hente kronikerdata og lave egne præsentationer alternativt anvende en framet løsning. Opdateringer af kronikernes egne data kan ske via sundhed.dk eller via services. Glenn præsenterede indholdet set i forhold til en række interessenter: Sundhed.dk: Glenn præsenterede overblik over de 15 datasegmenter i kronikerdatasættet i version 0 med angivelse af henholdsvis kildesystem eller egne. Det forventes at være på sundhed.dk, man kan hente det fulde kronikerdatasæt. Sundhed.dk er borgerens indgang. Skal vedligeholde alle borgerens egne data. Der vil blive lavet en række web-services. Kronikerprojekter: Kan hente og præsentere hele kronikerdatasættet. Kan i princippet uploade alle egne og monitoreringsdatasegmenter, men egentlig bør egne datasegmenter opdateres via sundhed.dk. Der vil blive lavet en række web-services. EPJ-leverandører: Kan hente og præsentere hele kronikerdatasættet. Sender udredninger/henvisninger og kronikerdiagnoser. Vedligeholder kontaktpersoner på sygehuset. Sender SKL-noter og aftaler. Kan aflevere monitoreringsdata. Der vil blive lavet en række webservices. EOJ-leverandører: Kan hente og præsentere hele kronikerdatasættet. Sender udredninger/henvisninger (uden diagnoser). Vedligeholder kontaktpersoner i kommunen. Sender SKL-noter og aftaler. Kan aflevere monitoreringsdata. Der vil blive lavet en række web-services. Lægepraksisleverandører: Kan hente og præsentere hele kronikerdatasættet. Sender udredninger/henvisninger og kronikerdiagnoser. Sender SKL-noter og aftaler. Kan aflevere monitoreringsdata. Der vil blive lavet en række web-services. Glenn skitserede en oversigt over de forskellige parters involvering i de forskellige datasegmenter. Over middag når vi bliver delt op, vil der være mulighed for at stille mere uddybende spørgsmål fra de forskellige parter. Glenn Petersen, Michael Due Madsen og Allan Hansen vil også gerne tage på besøg rundt i landet, hvis man har behov for det. Punkter til afklaring fra sidste møde: Sikkerhed i forhold til FMK via NSP: Alle personer skal logge ind med Digital Signatur. Til sundhedspersoner udleveres et token, som gælder op til 9 timer. Ønske om at hente hele kronikerdatasættet ved et kald direkte til kronikerplatformen uden om NSP. Muligheden diskuteres med NSI. Skal kronikerplatformen opbevare kopier af data af hensyn til såvel performance som sikring af historik: I udgangspunktet nej, men hvis der bliver performanceproblemer, må vi tage det op igen. Hvordan skal logning håndteres: Ved anvendelse af MinLog på NSP en. Skal det være muligt at genskabe søgeresultater: Nej. Sammenhængen mellem borgerens kalender og sundhed.dk s aftalebog: Stadig uafklaret. Bookingprocessen, herunder anvendelse af MedComs bookingmeddelelser: Stadig uafklaret. Behovet for at abonnere på oplysninger: Stadig uafklaret. Hvor skal abonnementer håndteres: Stadig uafklaret, men sandsynligvis på kronikerplatformen. Skal MedCom-meddelelser gå direkte til kronikerplatformen: Stadig uafklaret. Kommuner (KL) har krav og ønsker, der endnu ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til: Kommer med i kronikerdatasættet version 1 og version 2. 3

4 Opsamler og lagrer man selv data, inden man sender dem videre? Det må man selv bestemme bare man sender dem videre, så andre kan se dem. I forhold til samtykke er det planen, at patienterne selv via sundhed.dk skal gå ind og give tilladelse til datadeling. Der gives udtryk for, at man som oftest i klinikken kun er interesseret i at se, hvad der er sket siden sidst. Indtil videre er der specificeret en læseservice for hele datasættet, men der kan sagtens laves mindre enheder af læseservices. Er 9-timers billetten på plads i forhold til Datatilsynet? Den er vist på plads i forhold til FMK, men det er ikke ensbetydende med, at den gælder for øvrige data. Hvad med borgere, der ikke anvender it? Der gøres i kommunerne et stort arbejde med at opkvalificere borgere i forhold til it. Der er i første omgang ikke tænkt mulighed ind for at lave epidemiologiske studier vha. kronikerdatasættet. Der blev spurgt til, hvor dybt man logger. Det, der bliver udstillet for patienten, bliver lavet på det niveau, som vi aftaler i projektet, og som giver mening for patienten. Glenn har været inde og læse beskrivelsen af den samtykkeservice, der udvikles i forbindelse med Sundhedsjournalen, og her kan man angive et tidsrum for, hvor længe samtykket gælder, og hvis man ikke angiver noget, gælder den et år. Der er et spor i UNIK-samarbejdet, hvor man vil afklare samtykke i Shared Care-projekter. 4. Hvem er udførende for hvad? National Infrastruktur: a. Fælles kronikerdata sundhedsfagligt indhold og snitfladestandard (Udførende: MedCom) b. Borger- og sundhedsfaglig adgang til KD (Udførende: sundhed.dk) c. NSP - National Service Platform (Udførende: NSI) Da hele projektet baserer sig på NSP, er tidsplanen afhængig af, om NSI kan levere til tiden. Derfor skal det klart defineres, hvilke ting der forventes at være på NSP. d. Ny KD- & monitoreringsdatabase (Udførende: RS?) e. Øvrige nationale services (eksisterende nationale datakilder): CPR- og yderregister (Udførende: NSI), LPR (Udførende: NSI), DAK-E/E+P-Journal (Udførende: MedCom), labportal (Udførende: MedCom), FMK (Udførende: NSI), monitoreringsdata (Udførende: KIH Region Sjælland), egne borgerdata (Udførende: Region Sjælland). f. Det foreslås endelig, at adgang til praksisdata sker via DAK-E s Datafangst (Udførende: PLO, MedCom og DAK-E) Regional og kommunal infrastruktur: g. Regionernes kronikersystemer, PAS- eller EPJ-systemer (Udførende: Regioner) h. Kommunens omsorgs- og sundhedscentersystemer (Udførende: Kommuner) MedCom forsøger sammen med NSI at skubbe NSP i gang. 4

5 5. Hvem betaler for hvad? MedCom-traditionen er, at hver part betaler egne omkostninger. Hvis man ser det på den måde, er der nogle uafklarede ting bl.a. kronikerdatabasen og databasen til borgernes egne data. Der er dog i KIH-projektet afsat penge til en hjemmemonitoreringsdatabase. Det skal afklares nationalt, hvorvidt der bliver fx klickafgift pr. opslag på CPR. Indtil videre er der ikke nogen finansieringsmodel for NSP, men det kan ikke udelukkes, at der på et tidspunkt vil blive lavet en. Økonomien tages yderligere op mellem NSI, RSI og MedCom, så det kan tages op på næste kronikerstyregruppemøde. 6. GRUPPER Gruppe 1: Projektledere og teknikere (v/ Glenn7N og Michael, MedCom) Mål: Klarhed om, hvordan den lokale og den nationale infrastruktur passer sammen? Glenn: Foreslog projektrunde bordet rundt. Tilbød, at han samt Michael kan komme rundt til projekterne for at klarlægge behov/afdække spørgsmål. NSI: Behov for at afklare omkostningssiden, så ikke alle projekterne eksempelvis skal betale kr. for integration til CPR-registret. RSD: Vælger at lave løsninger selv i første omgang grundet kort deadline. Forventer dog at koble på NSP, når muligt. Projektrunde: Shared Care: Samme som sidst. Samme tidsplan. Projekt slutter til nytår. 3 delleverancer. Hjerteområdet valgt til pilotafprøvning. Meget fokus på en klinisk tilgang, derfor brug for mere specifik datatilgang. Mener ikke, de to projekter (SharedCare & Kronikerprojektet) går hinanden i bedene. TeleCare Nord: Overblik infrastrukturelt under udarbejdelse. Presset i forhold til business case besværliggør arbejdet med det tværsektorielle. Oplæg via konsulenter til projektets næste styregruppemøde. Oplægget er, at de følger Glenns tegning/oplæg, men tænker også i regional opsamling af data grundet usikkerheden omkring de nationale services. Vil gerne tage imod besøg fra Glenn og Michael. RSI: Uddybende spørgsmål. Afhænger I fuldt af de nationale løsninger, eller opsætter I lokale systemer? TeleCare Nord: I første omgang lokalt, men på sigt vil de benytte de nationale services. Driftsomkostninger på det, som KIH etablerer, er vigtige. Ambuflex: Ingen til stede. Helbredsprofilen: Var ikke til stede sidst i Aalborg. Kort opsummering af projekt er, at den er borgercentreret. Kronikerprojektet er kommet som en gave, men er usikker på, om tidsplanen kan holde, idet projektperioden for helbredsprofilen efter planen udløber til nytår. Implementerer løbende, som tingene kommer fra kronikerprojektet. Meget interesseret i at snakke nærmere med MedCom. RH/KIH: Organisering har været primært fokus siden sidst. 3 kliniske delprojekter har fået tildelt projektledere. Silverbullet er kontaktet for at lave kravspecifikation (infrastruktur, mv.). Lægges op til diskussion med klinikere. Region Midtjylland vil også gerne modtage besøg fra MedCom. Oplyser, at en kliniker på diabetesområdet har sagt, at projektets datasæt opfylder de krav, han måtte have. Usikkerhed omkring udbud. 5

6 Bemærkning: Sundhedsjournal forsinket, hvilket kan medføre forsinkelser i forhold til kronikerdatasættet. Meget skal gå godt, hvis noget skal være klart til oktober. Glenn oplyser, at enkelte delelementer ikke bør få indflydelse på det overordnede projekt, men at dette kan få indflydelse på delelementer. Spørgsmål: Hvor store er chancerne for, at vi når i mål i forhold til tidsplanen? Risiko må være ret høj. Stor usikkerhed, og en reel risiko. Glenn Leervad-Bjørn: Det er vigtigt, at der laves en konkret og mere deltaljeret tids- og aktivitetsplan for projektet, hvoraf det fremgår, hvilke aktiviteter der er afhængige af hvilke andre aktiviteter og afklaringer, så der dermed fokuseres på at få forudsætningerne for projektet på plads fra start. Helbredsprofil: En måde at løse problemstillingen kunne være et mere fast commitment fra parterne. RSI: Mangel på beslutninger og commitment fra parterne. Styregruppen har ikke været så aktiv endnu (enkelt møde). RSI vil samarbejde med MedCom omkring skarpe oplæg til styregruppen. Hvis dette ikke lykkes, er det forståeligt, at projektdeltagerne er usikre. Nord: Der er én central aktør (NSI), så de kunne godt bruge et klart svar derfra. Er det realistisk? NSI: Ift. NSP og data gennem NSP så kræver det en prioritering. P.t. ingen afklaring. Foreløbig plan siger oktober. Hvis plan siger oktober, kræver det, at datasættet kommer på inden da. Afhænger desuden af release, idet der kun er tre årlige releases. Vil ikke sige, at det er urealistisk, men meget afhænger af dette. Glenn: (til NSI) send venligst oversigt over releases. NSI: arbejdet med at udstille data via NSP er ikke besværlig, men arbejdet med at hente og sammenstille data er noget mere besværligt. (Der skal under alle omstændigheder indgås aftaler). Nord: nødvendigt at afklare, hvad de forskellige parter venter på. En koordineret indsats vil betyde, at alle projektdeltagerne eksempelvis ikke skal betale kr. for hver integration. Partnerne om bordet virker til at mangle konkrete commitments. NSI: spørgsmålet om, hvornår det er klart, afhænger af forventningen om, hvad en klar release indebærer. Hvis denne kun er mindre delelementer, betyder det, at det gøres mindre komplekst. Hvis det skal være en endelig løsning, vil det tage længere tid. Vigtigt at spille med åbne kort omkring forventningerne. RSI: Vigtigt at få styregruppen til reelt set at være styregruppe. Deadlinen for kronikerprojektet er fastsat ud fra slutningen af MedCom8-perioden, så denne deadline bør måske tages til efterretning. NSI: Enig. Med deadline og manglende commitment, så kan deadline tages til efterretning. Glenn Leervad-Bjørn: Vigtigt at få et overblik over, hvem der betaler for hvad og gør hvad. Hovedstaden: Dette er også noget af det, parterne mangler lige nu. Nord: vigtigt at have dette overblik, når man skal hyre folk til at lave løsningen (til deres kravspecifikation). Dorthe: megen fokus på KIH-løsningen. Selve kronikerdatasættet kommer jo ikke til at ligge i en database. To spor: KIH s database, kronikerdatasættet og services. Glenn: Det bør afklares med KIH, hvad de tager sig af, og hvad vi skal gøre, og hvad det koster. Nord: Hvem gør hvad NU (først)? MedCom: vi snakker med NSI og KIH. Finansiering afklares. RSI: KIH finansierer den nationale monitoreringsdatabase. NSI: Ikke bare sådan lige at hente data. Kildeafklaring nødvendig hvad gør man, hvis man ikke lige kan hente data fra kilderne. Glenn: Vi regner med at hæfte os på NSI omkring sundhedsjournalen. NSI: NPI-delen er meget vigtig. NSI har ikke regnet med at styre processen omkring sundhedsjournalen. Derfor vigtigt, at fælles forudsætninger (forventninger) afklares. Mere detaljeret plan anbefales. Glenn: Trin 1: Monitoreringsdatabasen + services, der udstilles via NSP. 6

7 Trin 2: Databasen til egne data + services, der udstilles via NSP. Trin 3. Adgang til kildesystemer. Michael koordinerer møder med projekterne, Glenn sender trinene per mail? NSI: Vigtigt, at commitment er på plads inden næste styregruppemøde den 16. maj. Næste kronikerprojektledermøde: 4. juni. Gruppe 2: Sundhedsfaglige v/jan, MedCom? Mål: Klarhed over indholdet i Version 1 og planen for Version 2 a. Forslag til ver. 0 v/svend, MedCom Der er lavet en del ting gennem de senere år, som gør det meget nemmere at lave et sådant projekt, end det ville have været for år tilbage. NIP, RKKP, DAK-E, LPR m.m. har vænnet os til at registrere data på et struktureret niveau. Kronikerdatasættet er blot en opsamling af allerede indtastede data det skal ikke pålægge os yderligere registreringer. Datasættet omfatter ICD 10 og ICPC2. Behandlingsansvar og kontaktpersoner. I kommunen eksempelvis forløbskoordinator og praktisk ansvarlig, men i dag kan det ikke umiddelbart opsamles fra hospitalerne. Medicinstatus. Laboratoriedata. Andre undersøgelser (evt. på sigt også undersøgelsesresultater). Rehabilitering (SOFT). Funktionsevne (for patienter med hjemmeplejekontakt). Relevant komorbiditet. I version 0 er der kun taget udgangspunkt i diabetes, KOL og hjerteinsufficiens. De enkelte punkter under diabetes. Under laboratorieresultater skal tilføjes LDL og HDL. Øjenlægerne er tilbudt DAK-E, så inden længe rapporterer de også data til NIP. I andet halvår af 2012 vil vi grave dybere ned og se, hvordan vi kan få fat i de kommunale data. De enkelte under KOL. FEV ændres til FEV1 og ratio. Til komorbiditet tilføjes diabetes og hjertekarsygdomme. Under rehabilitering vil man også gerne vide, om rehabilitering er tilbudt, men ikke ønsket, og hvilke årsager. Den findes nogle steder, men andre steder ikke. De enkelte under hjerteinsufficiens: Det blev diskuteret, om kolesterol skulle med, men resultatet har ingen betydning for den videre behandling. NYHA tilføjes. Depression tilføjes under komorbiditet. Der gives udtryk for, at der i praksis er behov for at vide, om patienten har pacemaker. Der er aftalt møde med NIP for at aftale nærmere omkring muligheder for udveksling af data. Version 0 udvikles til version 1 fra marts til juni 2012 for KOL, diabetes og hjerteinsufficiens. Version 1 udvikles til version 2 fra juli-december 2012, hvor der også laves plan for udrulning til andre sygdomme. Strukturerede patientnotater, målepunkter fra forløbsprogrammer samt kvalitetsdata. Prioritering af sygdomme: Hjerte-karsygdomme, muskel-skeletsygdomme og psykiske lidelser. Kræftsygdomme, allergiske sygdomme, neurologiske sygdomme og progredierende sygdomme. Kræft er et af de store satsningsområder inden for kommuneområdet fra efteråret, så det ville være oplagt at tage den som en af de næste. Der efterlyses et andet navn end kronikerdatasæt. Patienter føler sig ofte ikke som kronikere. b. Forslag til plan for ver. 2 v/svend, MedCom c. Det videre forløb Der kom en udmelding fra Sundhedsstyrelsen for et par dage siden. Der er behov for at udvikle et værktøj, der kan understøtte sammenhængen og koordineringen af indsatser overfor patienter, der har behov for en tværfaglig og tværsektoriel sundhedsindsats. Lægeforeningen har i disse dage afholdt repræsentantskabsmøde og er kommet med den udmelding, at de vil arbejde for, at hver patient kun skal have én elektronisk journal, der gælder for hele sundhedsvæsnet. 7

8 Kræftens Bekæmpelse efterlyser effektiv it-understøttelse af overgangen mellem sektorer og skift af behandlingssted. Har anmodet MedCom om samarbejde. Der er aftalt møde med dem 23. maj. MedComs forslag til et fælles kronikerdatasæt kan benyttes som fælles referencegrundlag og give et fælles overblik for almen praksis, sygehus, kommune og borger gennem et langvarigt kronisk sygdomsforløb. Vil blive et aktivt kommunikationsværktøj for patienten. Henrik betragter kronikerdatasættet som endnu en kilde til sundhedsjournalen. Det er vigtigt, at kommunerne tænkes ind i de nationale planer. På alle tegninger, skitser og planer mangler EOJ-systemerne. Danske Regioner har investeret mange mio. kr. i Lægehåndbogen, som både kan bruges af de sundhedsprofessionelle og borgerne. Udvikle kronikerdatasættet med patiensrapporterede oplysninger og synliggørelse af kvalitetsparametre. Vi talte lidt om, hvordan man får oprettet et kronikerdatasæt, og hvordan man får givet patienterne besked om, hvilke muligheder de har. Udover at det er rart at vide, hvad der er sket siden sidst, kunne det også være rart, hvis man kunne se, hvad der skal ske fremover fx ambulante undersøgelser forskellige steder. Det er planen, at der bliver en tværsektoriel kalender, men data skal fødes et sted fra, og det vil være meget forskelligt fra system til system. Kan man regne med, at alle data er til rådighed, når man har brug for dem? MedCom er ved at få et testsystem op at køre, hvor der er indhentet tilladelse fra 60 rigtige patienter til at få adgang til deres data, og her vil man teste dette. På digitaliseringskonferencen for 1 måned siden var der et indlæg omkring samtykke, og man er ved at kigge på det lovgivningsmæssigt, for ellers får vi aldrig disse ting til at spille sammen. Det er vigtigt at tænke Datatilsynet med ind fra start. Peter Torsten Sørensen er inviteret til et møde i KL den 22/5 vedr. kronikerdata, men det har ikke noget med MedComs projekt at gøre. De kommunale repræsentanter i denne gruppe kender heller ikke til mødet. De kommunale repræsentanter venter i forvejen på en dato fra KL, hvor de skal mødes. Vil prøve at kontakte KL for at høre, om ikke møderne kunne slås sammen. 7. Afslutning Teknisk: Der blev udtrykt lidt uro fra projekterne over tidsplanen. Man delte det tekniske op i 3 dele: Få lavet en database til de opsamlede data. Få lavet en database til egne data. Få adgang til kildesystemerne. Glenn vil skrive en liste over aktiviteter inden for de 3 spor, som vil blive sendt rundt en af de nærmeste dage. Der vil stå ansvarlige på listen og arbejdsopgaver for parterne. Sundhedsfaglig: Enighed om oplæg til 1. testversion. Herudover ganske mange ønsker til den videre udvikling. Systematisk arbejde med yderligere patientinvolvering samt involvering af yderligere diagnoser. Opfordring til at kigge på udenlandske erfaringer. Ønske til at finde et andet navn end kronikerdatasæt. Forholdet mellem kronikerdatasættet og sundhedsjournalen. Inddragelse af EOJsystemerne. Patientinddragelse. Lægehåndbogen. Se patientens kalender/bookinger. Svartider og tidstrohed er vigtigt. Inddragelse af Datatilsynet. Kronikerstyregruppen holder møde den 16. maj. I denne gruppe er der møde igen den 4. juni. Det kunne være fint, hvis vi på mødet den 4/6 kunne præsentere et mere gennemarbejdet dokument over aktiviteter og arbejdsopgaver for de forskellige parter. Der vil ikke være noget nyt i forhold til det sundhedsfaglige indhold på mødet den 4/6. 8