SKOLEBYGNINGSANALYSE - SKANDERBORG KOMMUNE KONKLUSION OG SAMMENFATNING. SMAK architects. Forår 2018

Transkript

1 SKOLEBYGNINGSANALYSE - SKANDERBORG KOMMUNE KONKLUSION OG SAMMENFATNING Forår 2018 SMAK architects 1

2 INDHOLD 4 Indledning 6 Konklusion og sammenfatning 8 Kapacitet og Bygningsstandard 10 Faglokaler 12 Fleksibilitet 14 Personalefaciliteter 16 Tilgængelighed 17 Særlige bygningsmæssige forhold 18 Økonomisk overslag 2

3 3

4 INDLEDNING SMAK architects har i foråret 2018 besøgt 19 skoler og specialskoler i Skanderborg kommune, og vurderet dem ift. følgende kriterier: Kapacitet Faglokaler Fleksibilitet Personalefacaliteter Tilgængelighed økonomisk overslag, ift. en modernisering og udbedring af skolernes eventuelle kapacitetsproblemer. Derefter fulgte en rundvisning rundt på skolen, hvor alle lokaler blev besigtiget og vurderet ift. kapacitet, deres stand og evt. behov for pædagogisk modernisering. Kapaciteten vurderes med baggrund i fremskrivningsprognosen for skolerne i Skanderborg kommune frem mod 2027/28. På flere af skolerne blev det kommenteret, at man vurderer, at fremskrivningen ikke holder, ift. områdets udvikling. Hvis der sker større afvigelser fra fremskrivningsprognosen, skal skolernes fremtidige helhedsplan og det økonomiske overslag revideres. Besigtigelser og vurdering Besøgene på skolerne startede med en kort præsentation af skolen, og skolens overordnede vision. Skolernes bygninger markeredes med en bogstavbetegnelse, der sikrer overblikket ift. vurdering af bygningernes stand, samt beregning af et 4

5 SKOLEBYGNINGSANALYSE // SKANDERBORG KOMMUNE // SMAK ARCHITECTS 5

6 KONKLUSION OG SAMMENFATNING På de næste sider sammenfattes registrering og analyser ift. de fem kriterier: Kapacitet Faglokaler Fleksibilitet Personalefaciliteter Tilgængelighed For en nærmere beskrivelse henvises til delrapporterne for de enkelte skoler. 6

7 7

8 KAPACITET OG BYGNINGSSTANDARD På baggrund af Skanderborgs kommunes fremskrivning af elevtal frem mod 2018, vurderes det at langt de fleste skoler kan håndtere de fremtidige kapacitetsudfordringer. På enkelte skoler, vil det kræve en mindre ombygning, eller omstrukturering af klasselokaler, men for hovedparten af skolerne, vil det kunne håndteres under eksisterende tag. Der vurderes dog at være behov for tilbygning af klasselokaler på følgende skoler og specialskoler: Højboskolen: På baggrund af helhedsplan og fremskrivningsprognosen, vurderes der at være behov for nybyg af 3-4 klasselokaler, svarende til ca m2. Hørningskolen: Der vurderes at være behov for udbygning, af enkeltpersons lokaler, samt udvidelse af personalefaciliteter, svarende til ca. 70 m2. Afdeling D på Låsby Skole: Der er på afdeling D et akut behov for en ny afdeling/klasse, da man i øjeblikket tager personalefaciliteter og værksteder i brug. Der vurderes behov for ca. 80 m2 nybyg. Columbuskolen ved Skovbyskolen: På baggrund af besigtigelse og fremtidig helhedsplan, vurderes det ikke holdbart at lave ændringer på de eksisterende bygninger, og det anbefales at bygge en ny specialafdeling. Pædagogisk og didaktisk modernisering Ud over den konkrete vurdering af kapacitet, vurderedes også behovet for ombygning og omstrukturering af klasserne, samt overordnet vurdering af de pædagogiske og didaktiske kvaliteter ift. ruminddeling og indretning. På langt de fleste skoler opleves generelt gode forhold, og der tilbydes gode undervisningslokaler og personalefaciliteter. Det skal dog bemærkes at flere af skolerne har behov for en pædagogisk modernisering igennem et eventuelt fremtidigt indretningsprojekt. Dette beskrives nærmere i de enkelte skolers delrapporter. I de fleste skoler er der mulighed for programmering og kodning af lokalerne, og der oplevedes stor forskellighed i brugen af lokalerne. Nogle skoler arbejder med et overordnet pædagogisk princip, der også styrer indretning, mens andre skoler kører med lærerstyret indretning, der tilpasses den enkelte klasse. 8

9 KLASSERUM, NIELS EBBESEN SKOLE Ombygning som følge af modernisering Det vurderes, at mange af skolerne, har behov for ombygning, der ikke udløses som følge af kapacitetsudfordringer, men ift. at etablere moderne undervisningsmiljøer. Særligt på Højboskolen og Niels Ebbensen Skolen, vurderes der at være behov for omdannelse af arealer, for at modsvare et moderne undervisningmiljø. På Højboskolen er det særligt indskolingsafsnittet, og for Niels Ebbesen skolen er det særligt Indskolings- og Mellemtrinsafdelingen, der har behov for ombygning og modernisering af klasselokaler og fællesarealer. 9

10 TRADITIONELT SLØJDLOKALE, STILLING SKOLE FAGLOKALER I vurderingen fra SMAK er der ikke taget hensyn til muligt sambrug eller deling skolerne imellem, men det kan anbefales at koordinere indsatserne på de mindre skoler, så man evt. har lokaledeling på Billedkunst, Håndværk og design og Madkundskab. De andre fag vurderes at have så høj belægning eller korte forlløb, at det vil være uhensigtsmæssigt at dele disse. Håndværk og Design På langt de fleste skoler, går omstillingen fra Sløjd og Håndarbejde til Håndværk og Design, noget langsomt. Det betyder også, at man generelt arbejder i traditionelle Sløjd- og Håndarbejdslokaler. Dermed mangler lokaler, der understøtter faget, og der undervises tydeligvis forholdsvist traditionelt i faget. Ift. fremtidige indsatser anbefales det at besøge Gyvelhøjskolen med henblik på de større skoler, mens man kan besøge Bjedstrup Skole, når deres lokaler står færdige, ift. inspiration til løsning af de kreative faglokaler på en mindre skole. Naturfag Generelt virker det til at de naturfaglige lokaler er holdt i fornuftig stand på mange skoler, mens der samtidigt findes helt oprindelige naturfagslokaler på flere skoler. Ift. fremtidige indsatser anbefales det at se på Niels Ebbesen Skole eller Mølleskolen ift. moderne, inspirerende naturfagslokaler. Idræt og Bevægelse På de fleste skoler fremstår Idrætsale som traditionelle gymnastiksale, uden større mulighed for variation. Derudover er særligt omklædningrummene på de fleste skoler ikke tidssvarende, og der vurderes behov for ombygning og modernisering. På mange skoler har man samarbejde med idrætshaller, der dækker behovet for de større indendørs idrætsanlæg. I udeområderne har man generelt skabt gode muligheder for bevægelse, særligt med boldbaner, boldbure og parkour-baner. Ift. fremtidige indsatser anbefales at besøge Bjedstup Skole, ift. en mindre bevægelsessal, med mange funktioner. Ift. udendørs bevægelse anbefales at besøge Knudsø skole eller Skovbyskolen, ift. anvendelse af udeområder. 10

11 MODERNE NATURFAGSLOKALE, NIELS EBBESEN SKOLEN Musiklokaler Musiklokalerne på skolerne er generelt i god stand, og den største udfordring for musiklokalerne findes ift. den støj musikken genererer for de omkringliggende lokaler. Lang de fleste musiklokaler har plads til både undervisning ved instrumenter og til sanglege og bevægelse. Samtidigt har de fleste lokaler mulighed for brug af digitale medier, med visning på skærm og højtalere. Enkelte skoler kunne ønske mindre øverum i forbindelse med lokalet, mens andre skoler ikke ser det som en nødvendighed. Flere steder på de mindre skoler, er musikundervisningen lagt ind i samlingssalen, som skaber en god synergi mellem undervisning og optræden, samtidigt med at man skaber en dobbeltfunktion i lokalet. Ift. fremtidige indsatser kan det anbefale at se Niels Ebbesen Skolen musikhus, til trods for at studie og mindre øverum ikke er i brug. Madkundskab De fleste skolers Madkundskabslokaler er meget traditionelt opbygget, også selvom det er moderniserede lokaler. Enkelte skoler er begyndt at tænke sambrug mellem madkundskabslokaler og produktionskøkken, og er i gang med at udvikle strategier, ift. dette. Særligt Herskindskole er langt i processen ift. udviklingen af et madkulturhus, ligesom noget lignende ønskes af Voerladegård Skole. På Gyvelhøjskolen er den nye kantine og produktionskøkken etableret, så der er mulighed for sambrug af madkundskab og produktionskøkken. Billedkunst Standen af billedkunstlokalerne varierer meget, men er generelt rum af gode størrelser med plads til forskellige typer af udfoldelse. På mange skoler er lokalet placeret i kælderniveau, hvilket ikke er optimale forhold for lys og arbejde. Kontrasten ses tydeligt, ved besøg på skoler, hvor billedkunst er placeret over jorden, med gode lysforhold. Flere skoler arbejder med billedkunstlokalet som et flerfunktionslokale, og anvendes f.eks. i forbindelse med Håndværk og Design. Ift. fremtidige indsatser anbefales at besøge Knudsø Skolen. PLC Generelt er PLC lokalerne moderniserede, og er til dels rykket væk fra de traditionelle skolebiblioteker. På flere af skolerne er PLCen et naturligt samlingsrum, og bruges til gruppearbejde og fordybelse. Der er generelt stadig meget fokus på bøger og bogreoler, men på enkelte skoler, som Veng Skole er det dog et bevidst tiltag, da man arbejder specifikt med læsning som tema. 11

12 FLEKSIBILITET Begrebet fleksibilitet skal i denne sammenhæng forstås som muligheden for hurtigt at omdanne et lokale eller ændre skolens lokalemæssige organisering, samt udnytte skolens ikke-programmerede arealer. Fleksibilitet ift. organisering Mange af skolerne har arealer og lokaler nok, der sikrer mulighed for omorganisering, og er dermed omstillingsklar, ift, evt. ændringer ift. klasseantal og krav til undervisningen. Enkelte skoler er dog så tæt programmerede, at der ikke i de nuværende forhold er den store mulighed for fleksibilitet ift. omorganisering af lokaler. Dette gælder f.eks. Mølleskolen, hvor der for nuværende ikke er mulighed for større ændringer. Det vurderes dog, at man ved etablering af flere mindre grupperum, samt revurdering af antallet af lokaler til lærerforberedelse, ville kunne understøtte en mere fleksibel lokaleorganisering. Fleksibilitet ift. udnyttelse af ikke-programmerede arealer. Det vurderes at langt de fleste skoler har mulighed for fleksibilitet ift. ikke-oragramerede arealer, men at langt de fleste ikke udnytter potentialet. Særligt skolen store samlingsrum står ofte tomme hen, ligesom store gangarealer og fællesrum ikke udnyttes optimalt. I en større lokalemæssig sammenhæng kunne disse arealer understøtte flere af de forskellige læringsaktiviteter, såsom individuel fordybelse, gruppearbejde eller bevægelse, og derved sikre en større fleksibilitet ift. de traditionelle klasserum. På mange af skolerne har man taget tiltag som væghængte bænke, og forsøg på etablering af opholdsrum, men mange af områderne er så svagt kodet, at funktionen ikke er tydelig. Ift. fremtidige tiltag anbefales det at besøge Gyvelhøjsskolens fællesareal for indskolingen og SFO, samt Låsby Skolens fællesareal for udskolingen. 12

13 SFO OMRÅDE, GYVELHØJ SKOLE 13

14 LÆRERFORBEREDELSE, VOERLADEGÅRD SKOLE PERSONALEFACILITETER Det vurderes, at der generelt er gode forhold for personalet på langt de fleste skoler. Særligt forberedelseslokalerne vurderes at imødekomme kravene til lærerarbejdspladser, og stort set alle skolerne har én plads pr. ansat. Enkelte steder sidder personalet tæt, men det er oftest selvvalgt, da man ønsker at sidde sammen i teams, eller i nærhed af undervisningslokalerne, til trods for at der findes lokaler til personaleforberedelse andre steder på skolen. Flere skoler efterspørger flere mindre møderum, til mindre teammøder, forældremøder og lignende, men det tænkes mere fordelagtigt at etablere dem som grupperum, der kan bruges af både lærere og elever. Arealkrav På flere af skolerne kommenteredes de generelle arealkrav, og blandt andet Mølleskolen, kommenterede at de ikke havde arealer til grupperum og fællesarealer til eleverne, da de manglede plads til personaleforberedelse. Det er SMAKs vurdering, at personalet generelt har rigeligt kvadratmeter, og på flere skoler også væsentligt mere end de krav, der opstilles. Eksempelvis vurderes det, at der på Mølleskolen er behov for ca. 850 m2 personalefaciliter, inklusiv pauserum, Opmålinger af personalerettede arealer viser, at der er små m2 personalefaciliteter, altså 350 m2 mere end det anbefalede areal. Ift. fremtidig indsatser på personalefaciliteter, anbefales det at besøge Søndervangskolen i Aarhus kommune, hvor man særligt har arbejdet med optimering af areal ift. personalefaciliteter. 14

15 15

16 TRAPPELIFT, LÅSBYSKOLEN UMARKERET INDGANGSPARTI, GL. RYE SKOLE TILGÆNGELIGHED Kørestolsbrugere og dårligt gående Mange af skolerne har store udfordringer ift. at sikre handicapparkering, niveaufri adgang til skolen, samt uhindret bevægelse for kørestolsbrugere og gangbesværede inde på skolen. De fleste skoler har tiltag, der dækker dele af skolen eller enkelte etager, men har så ingen adgang til f.eks. kælder og loftsrum. Flere skoler løser dette ved at sikre at evt. kørestolsbrugere blandt børn og voksne, kommer i klasselokaler, hvor der er niveaufri adgang. Udfordringen er dog ofte, at faglokaler ligger i kældre eller under taget, og begrænser derved adgang for svagt gående og kørestolsbrugere. Tiltag til udbedring af tilgængelighed er ikke medtaget i det økonomiske overslag. Svagtseende og Wayfinding Stort set alle skoler har udfordringer ift. tydelig skiltning eller markeringer i belægningen, for at markere ankomstarealer. Det gør det på flere skoler næsten umuligt at orientere sig, også selvom man ikke har et synshandicap. På flere af skolerne ligger indgangspartiet tilbagetrukket i bygningen, og endvidere har man på flere skoler installationer til bevægelse ved indgangspartiet, der kan være en gene for synshandicappede. 16

17 SÆRLIGE BYGINGSMÆSSIGE FORHOLD Bygningsanalysen dækker som udgangspunkt ikke de tekniske installationer, og den egentlige bygningskrop. Der er dog gjort følgende observationer, der beskrives nærmere i skolernes delrapporter: Toiletter: På mange skoler vurderes toiletterne at være i ringe stand. Flere steder står toiletterne som da skolerne blev bygget. På flere af skolerne, blandt andet Gl. Rye skole, kommenteres det at særligt, toiletbåse der er åbne i top og bund er problematiske, både ift. lydgener, og muligt indkig. Indeklima: Stort set alle skoler oplever områder, hvor der er store problemer med indeklimaet. Eksempelvis har Gyvelhøj skole lokaler med store indeklimaudfordringer, både ift. luft-, lugt- og lydgener. På Morten Børup skole er der flere uopvarmede gangarealer, der dermed gør arealet mere eller mindre ubrugeligt i vinterhalvåret. 17

18 ØKONOMISK OVERSLAG Det vurderes at der skal afsættes ca mio kr til en fuld modernisering af skolerne i Skanderborg Kommune. Indeholdt i dette er de mindre tilbygninger, udløst af kapacitets behov, samt nybygning af Columbus skolen. Det økonomiske overslag er udregnet på baggrund af, at alle skoler sikres lige tilgang til alle faciliteter. Der er altså ikke taget hensyn til muligheden for at skoler deler eller låner faglokaler. Det anbefales dog at overveje, om deling af lokaler til Håndværk og Design, Billedkunst og Madkundsskab, kan være en løsning, særligt på de mindre skoler. Overslaget tager ikke hensyn til de igangværende projekter ift. mulige landsbyordninger i Gl. Rye og Stjær. Overslaget tager heller ikke hensyn til det igangværende vurdering af den tekniske stand af installationer og klimaskærme på skolerne. 18

19 Samlet økonomisk overslag Modernisering af skolerne i Skanderborg kommune Komplet modernisering i kr. Særlige fokusområder i kr.* Kommentarer Gl. Rye Skole , ,00 Låsby Skolen , ,00 Heraf om- og tilbyg af Afdeling D ,00 Mølleskolen , ,00 Ejer Bavnehøj , ,00 Bjedstrup ,00 Ingen særlige fokusområder Stilling skole , ,00 Stjærskolen , ,00 Knudsø , ,00 Voerladegård , ,00 Skovbyskolen , ,00 Heraf nybyg af Columbusskolen ,00 Gyvelhøj , ,00 Virring , ,00 Veng , ,00 Morten Børup skolen , ,00 Niels Ebbesen skole , ,00 Herskind Skole , ,00 Højboskolen , ,00 Hørning Skole , ,00 Bakkeskolen , ,00 Samlede omkostninger , ,00 alle priser ex. Moms. *= "Særlige fokusområder" er områder, hvor der er behov for snarlig eller akut bearbejdning. Det kunne være manglende eller mangelsfulde faglokaler, manglende kapacitet ift. undervisningsrum, eller akutte indsatser ift. indeklima og arbejdsmiljø. 19

20 SMAK architects SKOLEBYGNINGSANALYSE // SKANDERBORG KOMMUNE // SMAK ARCHITECTS