Aktuelt. Der burde være mange flere fugle i de danske skove
|
|
- Flemming Eskildsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Aktuelt Der burde være mange flere fugle i de danske skove Det er en kendt sag, at de danske skove mere er plantager end rigtige skove. Det er ikke så mærkeligt, idet skovdækket var nede på ca 4 pct i begyndelsen af 1800-tallet, og at de resterende samt de senere plantede skove siden er blevet drevet efter intensive skovdyrkningsmetoder. Vi er nu oppe på ca 12 pct skovdække, og staten tilstræber, at der om mindre end 100 år skal være 20 pct skov i Danmark. Men hvilken skov? I øjeblikket består to tredjedele af vores skove af fremmede nåletræsarter, og den resterende tredjedel af en blanding af oprindelige arter og fremmede arter af løvtræ. Intentionen er, at skovene i fremtiden skal være mere alsidige, og at der skal lægges mere vægt på biologisk mangfoldighed, dvs. en rigdom på dyre- og plantearter til glæde for os alle. Men hvad skal der til for at gøre skovene rigere på liv? Det foreligger der nu en ny undersøgelse af, og den er endnu grundigere end dem, der tidligere er lavet. Bent Otto Poulsen undersøgte i kvadrater på hver 1 km 2 skov forskellige steder i Danmark. De 10 var dominerede af løvtræer og de fire af nåletræer. På 12 tilfældigt fordelte punkter i hvert kvadrat noteredes alle fugle set eller hørt inden for en 7,5 minutters tælleperiode, og dette blev suppleret med en gennemgang af området for yderligere arter. Tællingerne fandt sted mellem kl. 5 og 8 om morgenen i perioden 19. maj til 20. juni. Omkring hvert optællingspunkt blev træernes artssammensætning, tæthed og alder (stammediameter) kortlagt. Gamle træer og mange træarter og aldersgrupper giver flere fugle I de fleste undersøgte kvadrater blev der fundet mellem 30 og 40 fuglearter. Det er væsentligt mindre end de 78 arter, der potentielt kunne findes i dansk skov, men sammenlagt forekom 68 arter i et eller flere af kvadraterne. Generelt var der flest arter i løvskovene. Jo flere gamle træer, der var, jo flere arter og større tætheder af fugle var der. Det hænger givet- Stor Flagspætte. Foto: Poul Reib. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 97 (2003):
2 170 Aktuelt vis sammen med, at gamle træer betyder mere dødt ved og dermed flere insekter, men gamle træer er også vigtige redepladser både for store fugle og for spætter og andre hulrugere. Gamle døde træer er således typiske for de meget fuglerige "urskove", der findes i det østlige Polen, og i Sverige er det påvist, at der er 2-3 gange så mange hulrugere i urørte "naturskove" som i forstligt drevne skove. Store træer foretrækkes af spætterne, og spættehuller udgør en tredjedel af de redehuller, der er til rådighed for de andre hulrugere. Gamle træer er også ensbetydende med mere åben plads mellem træerne, hvilket foretrækkes af flere arter. En anden ny dansk undersøgelse bekræfter, at det primært er adgangen til fouragering i dødt ved, der giver flere hulrugere i naturskove. Således fandt Jens Bursell næsten fem gange så mange hulrugere om vinteren i to naturskove på Sjælland sammenlignet med to forstligt drevne skove, og det var de arter, der fouragerer i dødt ved, der viste den største forskel. Opsætning af redekasser løser således ikke hele problemet. Jo mere blandede bevoksningerne var, jo flere fugle var der også. Mange forskellige arter af træer og buske giver f.eks. flere forskellige insekter, som fuglene lever af, og flere typer redepladser. Især er det et problem, at bævreasp og birk betragtes som "ukrudt" i skovbruget, idet disse træarter er vigtige redetræer for spætter. Også elletræer, som er vigtige redetræer for f.eks. Lille Flagspætte, er der blevet færre af på grund af dræning af skovene. Og jo flere størrelsesklasser af træer skovene havde, jo flere fugle var der. Især er underskoven vigtig for mange arter. Således kunne tre variable antal gamle træer, antal træarter og antal størrelsesklasser i kombination forklare pct af variationen både i antal fuglearter og antal individer. Plads til flere arter og individer Alene i et 1,87-3,58 km 2 område af Bialowiezaskoven i det østlige Polen blev der fundet 78 skovfuglearter i løbet af en 10-årig periode (varierende størrelse mellem undersøgelsesårene), og der er ingen tvivl om, at der vil kunne yngle næsten lige så mange i de fleste danske skove, hvis de fik lov til at udvikle sig naturligt. Den stærkt fragmenterede struktur af de danske skove med mange små og adskilte skove er dog et problem, og her vil den planlagte forøgelse af skovdækket hjælpe. Men det skal også være mere blandede skove med flere arter løv- og nåletræer og mange aldersklasser mellem hinanden, samt en større variation i form af våde og tørre partier, egentlige vådområder, lysninger, mange flere ældede træer, døde træer, stubbe og væltede træer. Undersøgelsen kommer ikke ind på de største fuglearters behov for fredelige ynglesteder. Som DOFs biolog, Knud N. Flensted, har påvist (Fugle og Natur 21(4): 17-19, 2001), er der en påfaldende mangel på ynglende ørne, glenter og fiskehejrer i de statsejede skove, hvor der er mere liberale adgangsbestemmelser end i de private skove. En mulig løsning på problemet kunne være oprettelsen af fredelige enklaver refugier i alle større danske skove, hvor de mest forstyrrelsesfølsomme arter kan yngle i fred, og hvor også hjorte, grævlinger og andre forstyrrelsesfølsomme arter kunne finde fred og ro, når det blev "for hedt" i resten af skoven. Hans Meltofte Poulsen, B.O. 2002: Avian richness and abundance in temperate Danish forests: tree variables important to birds and their conservation. Biodiversity and Conservation 11: Bursell, J. 2002: Winter abundance of hole-nesting birds in natural and managed woods of Zealand (Denmark). Acta Ornithologica 37:
3 Aktuelt 171 Workshop om europæiske fuglebestande "Turister, der besøger Prag, er ikke i fare", stod der indledningsvis i det materiale, vi fik tilsendt fra koordinator Petr Vorisek. Det var således beroligede, at vi i september 2002 kunne tage til Tjekkiets hovedstad for at deltage i en workshop om overvågning af europæiske fuglebestande. Få uger forinden havde Prag været plaget af de værste oversvømmelser i mere end 100 år, men da undertegnede, Henning Heldbjerg og Michael Grell sammen med 60 andre deltagere fra ikke mindre end 29 europæiske lande ankom til Tjekkiet, havde vandet heldigvis trukket sig tilbage fra Prags gader. Formålet med vores besøg var at deltage i Pan- European Common Bird Monitoring Project Workshop, der afholdtes på Prags Landbrugstekniske Universitet den september. En europæisk fugleovervågning? En lang række europæiske lande har i dag en Common Birds Census, dvs. fugletællingsprojekter, der har til formål at følge bestandene af almindelige yngle- eller vinterfugle. En sådan viden er bl.a. interessant, fordi ændringer i fuglebestandene må formodes at afspejle den måde, vi forvalter vores landskab på. I de fleste lande angives fuglenes bestandsudvikling som indeksværdier og vises i kurver, som man i Danmark kender det fra f.eks. rapporter fra Danmarks Miljøundersøgelser og DOF-publikationerne Fuglene i Danmark og Fuglenes Danmark. Formålet med workshoppen i Prag var at gøre status over de enkelte landes overvågningsprogrammer og på den baggrund aftale, hvad der skulle ske for at komme videre med tankerne omkring en fælleseuropæisk overvågning af ynglefugle. Tanken er helt enkelt at kombinere udviklingstendenserne i de enkelte lande i ét fælleseuropæisk indeks, der beskriver udviklingen for de enkelte arter i hele Europa under ét. Det er snart 10 år siden, at man fra bl.a. Royal Society for the Protection of Birds (RSPB) foreslog, at de mange nationale fugletællingsprogrammer skulle koordineres, således at man blev i stand til, i én kurve, at vise, hvordan arter som f.eks. Vibe og Sanglærke klarer sig, ikke blot i de enkelte lande, men i hele Europa. I de følgende 10 år var idéen om en fælles europæisk Common Birds Census oppe at vende med jævne mellemrum, bl.a. på konferencer i regi af European Bird Census Council (EBCC), men blev hver gang taget af bordet igen. Især fordi problemerne med at få koordineret de mange nationale programmer med alle deres forskelligheder til ét stort samlet europæisk overvågningsprogram syntes nærmest uoverskuelige. Både undersøgelsesdesign og beregningsmetoder varierer fra land til land. I lande med nye programmer, som f.eks. Ungarn, benytter man stringente og meget standardiserede undersøgelser og råder kun over korte tidsserier. I "gamle" lande som f.eks. Danmark opererer man med en større grad af frivillighed i f.eks. valget af ruter med de fejlkilder, dette indebærer. Til gengæld har man meget lange og værdifulde tidsserier, som nødigt skulle gå tabt ved overgangen til en fælleseuropæisk Common Birds Census. Som så ofte før ved sådanne lejligheder blev der også i Prag drøftet finansiering hvem skal betale for alle de gode ideer? De fleste overvågningspro- Eksempel på udarbejdelse af en europæisk ynglefuglekurve: pilotforsøg udført i samarbejde mellem EBCC og Statistics Netherlands i 1999 (fra workshop-materiale udarbejdet af Arco van Strien, Statistics Netherlands).
4 172 Aktuelt grammer modtager i dag en eller anden form for offentlig støtte, oftest fra de lokale miljøministerier, men et fælleseuropæisk overvågningsprogram vil givetvis kræve tilførsel af flere ressourcer. I den forbindelse er det værd at nævne, at det danske program så vidt vides er det eneste, der udelukkende baserer sig på private midler, idet Aage V. Jensens Fonde i perioden støtter gennemførelse og modernisering af det danske punkttællingsprogram. Dermed er det private midler, der sikrer, at også Danmark kan deltage i en fælleseuropæisk overvågning af ynglende fugle. Tiden ved at være moden I begyndelsen af 2002 blev Petr Vorisek ansat af RSPB som koordinator af den fælleseuropæiske fugleovervågning. Når man netop nu vælger at anvende ressourcer på at føre tankerne om en europæisk Common Birds Census ud i livet, er det næppe tilfældigt. Dominique Richard fra det Europæiske Tema Center for Naturbeskyttelse og Biodiversitet, som også deltog i workshoppen, kunne fortælle, at der i EU netop nu arbejdes ihærdigt med at udvikle indikatorer, der kan fortælle om de biologiske konsekvenser af den måde, det europæiske landskab forvaltes på. Der er i den forbindelse særlig interesse for lange tidsserier og for data, der omfatter hele Europa. En europæisk Common Birds Census synes at kunne opfylde flere af EUs ønsker. Derfor er tiden måske moden til, at et fælleseuropæisk overvågningsprogram kan opnå støtte fra EU. Det diskuteres stadig, hvad der på længere sigt skal komme ud af et fælleseuropæisk overvågningsprojekt. Her har den britiske Common Birds Census længe været lidt af et forbillede. I erkendelse af, at fugle er mere og andet end "blot" biologi, har man i Storbritannien udviklet et såkaldt Quality of Life Index, hvor udviklingen i fuglebestandene indgår som en af de faktorer, der har indflydelse på menneskers livskvalitet. Sideløbende med dette er udviklet særlige indekskurver, der viser fuglenes bestandsudvikling i bl.a. skov, agerland og by. Det er tanken på længere sigt at lade disse idéer omfatte hele Europa. Sådanne indeks kan belyse, hvordan fuglebestandene udvikler sig i skov, agerland og by på europæisk plan. Det vil være muligt at sammenligne agerlandsfuglenes bestandsudvikling i Øst- og Vesteuropa og belyse effekterne på naturen af f.eks. EUs landbrugspolitik. Før man når så langt, er der dog mange spørgsmål, der skal besvares. F.eks. er man nødt til at have i det mindste et indtryk af fuglenes bestandsstørrelser i de enkelte lande. Som et eksempel er den svenske ynglebestand af Broget Fluesnapper langt større end den danske. Derfor bør den svenske bestandsudvikling veje tungere end den danske i et fælleseuropæisk indeks. Landene bruger forskellig software, hvoraf en del (som det danske) er mere eller mindre hjemmestrikket. Det vanskeliggør udveksling af data landene imellem, hvorfor det blev aftalt, at alle deltagende lande skal levere indeksværdier beregnet ved hjælp af det hollandsk udviklede computerprogram TRIM (TRrends and Indices in Monitoring). I bl.a. Danmark beregnes indeks på basis af gentagne ruter, dvs. ruter, der er optalt i mindst to år under sammenlignelige forhold. Springer en tæller et år over, går der derfor mindst to år, før ruten atter indgår i beregningerne. Med TRIM er det muligt at beregne indeks på basis af alle ruterne, ikke kun de gentagne. Fra at være et løst formuleret luftkastel synes det nu mere sandsynligt end nogensinde, at et fælleseuropæisk fugleovervågningsprogram bliver en realitet. Workshoppen i Prag blev et vigtigt skridt i den retning. Der er ansat en fast koordinator til at tage sig af arbejdet med at indsamle de mange data og bistå med løsning af praktiske problemer. Der er aftalt deadlines og formater for udveksling af data, og finansiering virker ikke længere som en umulighed. Dermed har sommerens ynglefugletællinger i Simested Ådal, Utterslev Mose, Klosterheden og de andre ca 350 punkttællingsruter, der hvert år dækkes af DOFs mange frivillige, pludselig fået en europæisk dimension. Erik Mandrup Jacobsen
5 Lav duehøgebestand en følge af ulovlig bekæmpelse ved fasanudsætninger Aktuelt 173 Undersøgelser i Vendsyssel viser, at udsætningen af Fasaner har en negativ effekt på duehøgebestandens størrelse. Bestandens voldsomme tilbagegang i landsdelen skyldes ulovlig bekæmpelse, især af ynglende Duehøge, i forbindelse med fasanudsætning. Siden 1977 har jeg arbejdet med Duehøgen i et 2417 km 2 stort område af Vendsyssel. Bestandens størrelse og ynglebiologi er undersøgt på en standardiseret måde. Store dele af disse data blev bearbejdet i under projektet Populationsregulerende faktorer hos Duehøgen i samarbejde med Jan Drachmann og med økonomisk støtte fra Aage V. Jensens Fonde. Flere resultater af dette arbejde er publiceret i nærværende tidsskrift (DOFT 1998: ; 1999: 85-90, og ), og en samlet fremstilling er udkommet som en faglig rapport fra DMU (Drachmann & Nielsen 2002). Efter at Duehøgen blev totalfredet i Danmark i 1967 gik bestanden frem gennem 1970erne og 1980erne, men i løbet af 1990erne gik den atter tilbage flere steder i landet. I Vendsyssel voksede duehøgebestanden således fra 31 ynglepar i 1977 til 72 par i 1994, hvorefter den begyndte at falde, så den i 2001 var nede på 43 par (se Fig. 1). For at finde en årsag til denne voldsomme tilbagegang blev fuglenes overlevelse og ungeproduktion undersøgt. Menneskelig bekæmpelse ved ynglepladserne Ud af 1174 yngleforsøg i mislykkedes 421 (36%). Halvdelen af disse kunne tilskrives naturlige årsager som ubefrugtede æg, prædation eller unge og uerfarne forældrefugle, men henholdsvis 19% og 17% mislykkedes på grund af menneskelig forstyrrelse (primært længerevarende skovarbejde i nærheden af redestederne) og menneskelig forfølgelse (bevidst efterstræbelse af æg, unger og forældrefugle på ynglelokaliteterne). De resterende 14% kunne enten være mislykket på grund af naturlige årsager eller som følge af menneskelig forfølgelse. Af alle Duehøgens yngleforsøg i Vendsyssel gennem perioden mislykkedes således 6-11% som følge af menneskelig bekæmpelse ved ynglepladserne. Tilstedeværelse af fasanudsætningspladser inden for en radius af 1,5 km fra Duehøgenes redesteder havde en signifikant negativ effekt på både Duehøgens ynglesucces og overlevelse, og bekæmpelse af Duehøge i yngletiden var således direkte korreleret til menneskelige vildtinteresser. Fig. 1. Udviklingen i antal kendte fasanudsætningspladser (o venstre side), sammenstillet med udviklingen i ynglebestanden af Duehøge ( højre side) inden for undersøgelsesområdet i årene Standfugl I blev 1709 duehøgeunger ringmærket i Vendsyssel, hvoraf 75 døde inden de forlod redestedet. Af de resterende 1634 blev 206 (12,6%) senere genfundet uden for redestedet. I periodens begyndelse var genmeldningsraten 10-14%, men efter 1994 kun 3-5%. Genmeldningsrate og aldersfordeling var ens for hanner og hunner. Hovedparten af genmeldningerne blev gjort nær bebyggelser, og når der ses bort fra fugle uden kendt dødsårsag blev 56% af Duehøgene genmeldt ved fasanerier, dueslag og hønsegårde. Blandt disse udgjorde 1K-fuglene hovedparten (71%). 78% af genmeldingerne blev gjort mindre end 40 km fra redestedet, og de viser ingen foretrukken spredningsretning. Den eneste fugl, der blev genmeldt uden for den nordlig halvdel af Jylland, var en 3-årig han, der blev fundet i Västergötland i Sverige. De anvendte ringmærkningsdata viser således, at Duehøgene i Vendsyssel er standfugle. Spredningen bort fra fødestedet sker hovedsageligt i det første kalenderår. Af 66 1K Duehøge blev 27% genmeldt mere end 30 km fra reden, og 14% blev genfundet over 50 km fra reden. Opportunistisk fødevalg En analyse af Duehøgens fødevalg i yngletiden var baseret på indsamlede føderester fra byttedyr fordelt på 93 fuglearter og 16 pattedyrarter. De fem hyppigst forekommende arter var Tamdue, Ringdue, Skovskade, Solsort og Husskade, som tilsammen udgjorde 60% af alle byttedyr. Duer udgjorde 40%, kragefugle 20% og drosler 15% af
6 174 Aktuelt Fig. 2. Årlig andel af Fasaner i Duehøgens byttedyr henholdsvis i (o) og uden for ( ) yngletiden i årene Duehøgens bytte. At dømme ud fra bytteresterne var det kun blandt Ringdue, kragefugle, drosler og Stære, at udfløjne unger udgjorde vigtige fødeemner for Duehøgen i yngletiden. Der var stor regional variation i fordelingen af byttedyr; f.eks. tog Duehøgen langt flere måger i et delområde på Vendsyssels østkyst. Duehøgen i Vendsyssel er således mere eller mindre opportunistisk og jager de lokalt mest almindeligt forekommende fuglearter i størrelsesspektret fra Solsort til Fasan. Fasan udgjorde 2% af Duehøgens byttedyr i yngletiden og 8% uden for yngletiden. Andelen af Fasaner steg markant i 1990erne både i og uden for yngletiden (se Fig. 2). Stigningen hang sammen med en stigende mængde Fasaner i Vendsyssel, hvor interessen for at udsætte Fasaner til jagt tiltog voldsomt i samme periode (Fig. 1). Stigningen i antallet af udsatte Fasaner har således ført til en forstærket konflikt mellem Duehøgen og de menneskelige vildtinteresser på grund af Duehøgens tendens til at tage de mest tilgængelige byttedyr. Inden for undersøgelsesområdet blev der i 2001 udsat Fasaner. Problemer i forbindelse med fasanudsætning En matematisk populationsmodel blev anvendt til at afdække de mulige årsager til den observerede bestandsnedgang for Duehøgen i Vendsyssel efter På baggrund af estimater for Duehøgenes aldersspecifikke ungeproduktion og overlevelse blev en matrix-model med 10 aldersklasser konstrueret. Vha. modellen kunne det vises, at den primære årsag til tilbagegangen var et fald i ynglefuglenes overlevelse og ungeproduktion, som er konstateret efter Især har faldet for de 1- og 2-årige Duehøge haft betydning for bestandsudviklingen. Den mest sandsynlige forklaring er ulovlig bekæmpelse af Duehøge ved ynglepladserne, som ud over overlevelsen også påvirker ungeproduktionen gennem et forøget antal mislykkede yngleforsøg. En stor del af de Duehøge, som yngler inden for en radius af 5-6 km fra fasanudsætningspladser, fanges ved disse pladser, især i månederne juli-august. Disse fugle er indtil for få år siden blevet aflivet. Modellen viste også, at den eneste realistiske mulighed for at genoprette duehøgebestanden er at begrænse den ulovlige bekæmpelse. Endelig benyttedes modellen til at vurdere, hvordan en genoprettet bestand bedst vil kunne forvaltes, idet der formodentlig i lang tid fremover vil være et mere eller mindre udtalt ønske om at "regulere" Duehøgen. Det viste sig, at kun en meget begrænset bekæmpelse af ynglefuglene er mulig, før bestanden atter begynder at gå tilbage. Derimod kan 1K-fuglenes overlevelse reduceres en del uden at det påvirker ynglebestandens størrelse. For at finde en løsning på problemet med Duehøge og fasanudsætninger blev der i 2002 startet et nyt projekt, som skal køre frem til 2006: Fasanudsætningens betydning for duehøgebestandens størrelse. Her vil jeg bl.a. undersøge, om det er muligt både at have stor fasanudsætning og en naturlig duehøgebestand. I samarbejde med skytter og andre, der udsætter Fasaner, vil jeg afprøve forskellige skræmmeforanstaltninger og se hvordan de virker i praksis. Siden 1998 har jeg, ligeledes i samarbejde med skytterne i Vendsyssel og med tilladelse fra Skovog Naturstyrelsen, fanget Duehøge i fælder og genudsat dem ca 25 km væk. Vi er især interesseret i at se hvor mange Duehøge der vender tilbage til den lokalitet, hvor de blev fanget. Foreløbig er 10 ud af 97 1K Duehøge blevet genfanget, heraf 3 på samme lokalitet. Desuden vil vi se, om de pågældende høge fortsætter med at skabe problemer på andre udsætningspladser nær stedet, hvor de bliver genudsat, og om de Duehøge, der bliver flyttet, indgår i ynglebestanden. Der har været meget skepsis fra skytter og andre jæger med hensyn til effekten af disse flytteforanstaltninger, men fra år 2002 ser det ud til, at alle de store og en del mindre udsætninger i Vendsyssel er med på idéen. Det største problem med Duehøge ved udsætningspladserne er skræmte Fasaner i begyndelsen af udsætningsperioden, og tanken er at fange og fjerne en Duehøg så hurtig som mulig efter at den har opsøgt en udsætningsplads. Jan Tøttrup Nielsen Drachmann, J. & J.T. Nielsen 2002: Danske duehøges populationsøkologi og forvaltning. Faglig rapport fra DMU nr 398.
Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.
Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er
Læs mereRød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt
Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede
Læs mereFuglebestandes udvikling I tid og rum: Betydning af citizen science-baseret fugleovervågning for naturforvaltning
Fuglebestandes udvikling I tid og rum: Betydning af citizen science-baseret fugleovervågning for naturforvaltning Charlotte M. Moshøj, Thomas Vikstrøm, Timme Nyegaard, Henning Heldbjerg. Dansk Ornitologisk
Læs mereDen røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark
Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet
Læs mereRød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen
Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til
Læs mereRørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009
09-013 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Stigsnæs, Sydvestsjælland 1992 til 2009 af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse
Læs mereDUEHØGEN Accipiter gentilis
DUEHØGEN Accipiter gentilis Gejrfuglen, Østjysk Biologisk Forenings medlemsblad Af Jørgen Terp Laursen For blot en snes år siden var kendskabet til Duehøgens status i Danmark meget ringe. Med den stigende
Læs mereAtlas III. Grønne Råd, den 23. april 2014. Oplæg til møde i Svendborgs. kortlægning af Danmarks fugles udbredelse
Atlas III - en kort fortælling om den tredje store kortlægning af Danmarks fugles udbredelse Oplæg til møde i Svendborgs Grønne Råd, den 23. april 2014 Niels Andersen Sådan arbejder DOF for fuglene Kort
Læs mereDe store vingesus. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark
De store vingesus - anvisninger på, hvordan vi kan fremme havørnebestanden i Danmark Flere havørne yngler i Danmark Havørnen er en majestætisk flyver. Som Europas største rovfugl og sidste led i fødekæden
Læs mereDet nye fugleatlas - følg med online. Atlas III - Dansk Ornitologisk Forening
Det nye fugleatlas - følg med online Atlas III - Dansk Ornitologisk Forening Fugleatlasset registrerer alle ynglefugle i hele Danmark Det nye fugleatlas (Atlas III) er Dansk Ornitologisk Forenings (DOF)
Læs mereDen røde glente. Oplev fuglene. i naturen. Danmarks smukkeste skraldemand. Jordejer? Du er vigtig. for rød glente læs side 3
DOF er en medlemsorganisation med 14.000 medlemmer fordelt i 13 lokalafdelinger. Som medlem bliver du automatisk tilknyttet en lokalafdeling, hvor du har stemmeret, og hvis aktiviteter du kan indgå i.
Læs mereOptællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012
Optællinger af ynglefugle i det danske Vadehav 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. april 2013 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereStatus og tiltag for fuglenes diversitet
Status og tiltag for fuglenes diversitet COWI - biodiversitetsseminar 24. april 2009 Henning Heldbjerg, Dansk Ornitologisk Forening Status og tiltag for fuglenes diversitet DOF s fugleovervågning Viden
Læs mereConstant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007. Af Peter Søgaard Jørgensen
Constant Effort Site ringmærkning på Vestamager 2007 Af Peter Søgaard Jørgensen Constand Effort Site (CES) projektet fik trods sin lange historie i flere europæiske lande først sin start i Danmark i 2004
Læs mereGRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 2018
GRIBSKOVOMRÅDET YNGLEFUGLE 18 Natura -område nr. 133 Af Per Ekberg, Caretakeransvarlig for Gribskov Figur 1 Rivaliserende sortspætter. Foto Per Ekberg Indholdsfortegnelse Gribskovområdet... 3 Indledning...
Læs mereYnglende rovfugle i Sydvestsjælland 1986
87-004 Bestandsundersøgelse Ynglende rovfugle i Sydvestsjælland 1986 af Bent Møller Sørensen og Søren Klarskov Pedersen 1.1 Indledning I 1986 har vi foretaget undersøgelser af rovfuglenes yngleforekomst
Læs mereDe største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.
Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.
Læs mereDuehøge Accipiter gentilis og fasanudsætning: et forsøg med fangst og flytning af Duehøge ved fasanudsætningspladser i Vendsyssel 1998-2009
Duehøge Accipiter gentilis og fasanudsætning: et forsøg med fangst og flytning af Duehøge ved fasanudsætningspladser i Vendsyssel 1998-29 Jan Tøttrup Nielsen (With a summary in English: Goshawks and Pheasants:
Læs mereGPS-registrering på Naturstyrelsen, Søhøjlandets skovarealer Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 26. november 2014
GPS-registrering på Naturstyrelsen, Søhøjlandets skovarealer Skrevet af Bo Ryge Sørensen. Publiceret 26. november 2014 På et møde i marts 2013 mellem Naturstyrelsen Søhøjlandet og DOF Østjylland tilkendegav
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte
Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt
Læs mere6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ
6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6 Af +HQQLQJ(WWUXSRUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG OOHU-HQVHQ 6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJYHG%UDEUDQG6. Ved Brabrand Sø har Danmarks Ringmærkerforening i
Læs mereRørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland
09-020 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus Art Census-område undersøgelse for Holsteinborg, Sydvestsjælland Af Benth Micho Møller Indledning. Census-undersøgelse
Læs mereMetoder. Dataindsamling og analyser
Metoder Dataindsamling og analyser Projektet startede 1. februar 2005 og blev endeligt afsluttet i foråret 2009. Således er der indsamlet og analyseret informationer fra 3 fulde ynglesæsoner. Endvidere
Læs mereRovfuglegruppens årsmøde på Fangel Kro 3. november 2018
Rovfuglegruppens årsmøde på Fangel Kro 3. november 2018 Deltagere: Søren Andersen, Niels Peter Andreasen; Johannes Bang, Liva Bonnesen, Flemming Broksø, Dorthe Colditz, Per Ekberg, Luise Ekberg, Holger
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet
Læs mereReintro af bæver i Danmark. Naturstyrelsen Nordsjælland. Ostrupgaard, Gillelejevej 2B, 3230 Græsted, Tlf. 72 54 30 00
Reintro af bæver i Danmark Udsætning af bævere i Danmark Bæverne på Klosterheden 1999 blev 18 bævere sat ud på Klosterheden i Vestjylland Bestanden tæller i dag ca. 185 dyr I Nordsjælland er der i alt
Læs mereKortlægning og forvaltning af naturværdier
E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at
Læs mereREGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus
2008-002 RØD GLENTE MILVUS MILVUS RED KITE - ROTMILAN REGISTRERINGSMETODE OG VEJLEDNINGER Moniteringsvejledning for Rød Glente Milvus milvus Nedenstående registreringsmode er anvendt af Rovfuglegruppen
Læs mereRovfugle årsmøde Fangel Kro 5. november 2016.
Rovfugle årsmøde Fangel Kro 5. november 2016. Deltagere: Mogens Høg Andersen, Søren Andersen, Niels Peter Andreasen, Johannes Bang, Flemming H. Broksø, Dorthe Colditz, Per Ekberg, Luise Ekberg, Holger
Læs mereGPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter
GPS-registrering af redetræer med sjældne og hensynskrævende fuglearter Skrevet af Bo Ryge Sørensen, DOF-Østjyllands repræsentant i brugerrådet for NST, Søhøjlandet. Publiceret 14. juli 2016 Bøg med sortspættehuller.
Læs mereOvervågning af Løvfrø Kolding kommune 2009
Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT
Læs mereTitel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl
Titel: Overvågning af rød glente Milvus milvus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A112 Version: 2 Oprettet: 20.02.2018
Læs mereAtlas III nyhedsbrev november Indhold
Indhold Natuglerne tuder nu!... 2 Snart begynder den tredje TTT-vintersæson... 3 Atlas III var på programmet under EBCC-konferencen 2016... 4 Det femte Atlas III-årsmøde... 5 Sammenligning af Atlas I,
Læs mereRovfugleundersøgelser i Sydøstjylland 1999 BLÅKÆR-census, HARTE-census og DUEHØG-undersøgelsen
00-003 CENSUSOMRÅDE Rovfugleundersøgelser i Sydøstjylland 1999 BLÅKÆR-census, HARTE-census og DUEHØG-undersøgelsen af Kurt Storgård Indledning Optællingen af ynglende rovfugle i de 3 undersøgelser i 1999
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2015 Ynglesæsonen 2015 var præget af ret usædvanlig vejr, med kulde og megen regn i juni og juli. Hvilken påvirkning det har haft for ynglefuglene er ikke direkte blevet
Læs mereRedetræer og forstyrrelse af fugle
NOTAT 14. juli 2016 KAH Redetræer og forstyrrelse af fugle Indholdsfortegnelse Introduktion... 1 Formålet med reguleringen... 2 Reder og æg... 2 Redetræer... 3 Forstyrrelse af fugle med skadelig virkning
Læs mereVandfugle i Utterslev Mose
Vandfugle i Utterslev Mose NOVANA 2006 Rapport udarbejdet af CB Vand & Miljø, november 2006. Konsulenter: Carsten Bjørn & Morten Wiuf Indholdsfortegnelse INDLEDNING OG RESUMÉ...2 METODE...3 RESULTATER...4
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2013 Fuglene er optalt ved en lang række besøg igennem ynglesæsonen. Der er fokuseret på de arealer der ejes af Tarup/Davinde I/S, men der er også foretaget optællinger
Læs mereUdpegning af egnede opsætningssteder til redekasser til Perleugle
Udpegning af egnede opsætningssteder til redekasser til Perleugle Heidi M. Thomsen, Jørn Dyhrberg Larsen og Klaus Dichmann Projekt Fokuseret Fugleforvaltning, Perleugle i kasse. Foto: Johanna M. Hartmann
Læs mereNye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs
Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen
Læs mereAftale mellem Dansk Ornitologisk Forening og Miljø- og Fødevareministeriet om samarbejde om bevaring og overvågning af fugle
København 22. november 2017 Aftale mellem Dansk Ornitologisk Forening og Miljø- og Fødevareministeriet om samarbejde om bevaring og overvågning af fugle 2018-2020 Dansk Ornitologisk Forening (DOF) og Miljø-
Læs mereVil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet. Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011
Vil vi Viben? En beskrivelse af naturens forhold i agerlandet Møde i Det grønne Råd, Svendborg den 5. oktober 2011 Landbrugsjorden udgør 63 % af Danmarks areal -58 % under plov Danmark er det mest intensivt
Læs mereSkovens skjulte juveler
Skovens skjulte juveler om at sætte pris på de sjældne fuglearter, som holder biodiversiteten oppe i skovene Af Henrik Wejdling Intet er vel skønnere end at genhøre Sangdroslens fejende sang en martsaften,
Læs mereFuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014
Fuglene i Tarup/Davinde grusgrave 2014 I lighed med de foregående år er det især vandfuglene og fuglearter der er tilknyttet grusgravssøerne der er optalt. I år er der i forbindelse med Dansk Ornitologisk
Læs mereSTATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet
STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,
Læs mereKnopsvane. Knopsvane han i imponerepositur
Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og
Læs mereOm ynglebestandene af udvalgte vadefuglearter i Tøndermarskens Ydre koge og Margrethekog 2012 foreløbigt resultat
Om ynglebestandene af udvalgte vadefuglearter i Tøndermarskens Ydre koge og Margrethekog 2012 foreløbigt resultat Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 25. juni 2012 Preben Clausen
Læs mereNordsjællandske Musvågers (Buteo buteo) ungeproduktion, spredning og dødsårsager.
Nordsjællandske Musvågers (Buteo buteo) ungeproduktion, spredning og dødsårsager. af Bent Jensen Indledning Hermed fremlægges resultaterne af 8 års undersøgelse af Musvåge (Buteo buteo) i Nordsjælland,
Læs mereTitel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl
Titel: Overvågning af hvepsevåge Pernis apivorus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A111 Version: 1 Oprettet: 15.03.2018
Læs mereTitel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl
Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A167 Version: 1 Oprettet: 21.02.2017 Gyldig
Læs mereVaredeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand
Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn De danske skove og deres sundhedstilstand 0.2
Læs mereVildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11
Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereHegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.
Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når
Læs mereUdgået 1. april 2017 og sammenskrevet. i Overvågning af kystnære ternearter TAA Indhold. Titel: Overvågning af fjordterne som ynglefugl
Titel: Overvågning af fjordterne som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm, Stefan Pihl, Johnny Kahlert, Bjarne Søgaard & Thomas Bregnballe Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereFugle i Guldager Plantage
Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.
Læs mereAtlas III nyhedsbrev november Indhold
Indhold Natuglerne tuder nu!... 2 Snart begynder den tredje TTT-vintersæson... 2 Atlas III var på programmet under EBCC-konferencen 2016... 4 Det femte Atlas III-årsmøde... 5 Sammenligning af Atlas I,
Læs mereRingmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark
Ringmærkning og miljøundersøgelser af Vandrefalk i Danmark Feltrapport 2011 Knud Falk & Søren Møller for Ringmærkningsafdelingen, Zoologisk Museum, Statens Naturhistoriske Museum Indhold 1. Baggrund...
Læs mereFAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG
FAGLIG VURDERING AF SPØRGSMÅL VEDR. FALDENDE UDBYTTE FOR ARTER DER ER I FREMGANG Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 8. september 2017 Thomas Kjær Christensen og Jesper Madsen Institut
Læs mereYnglerapport Havørnene i Vrøgum-Filsø. Foto: Svend Bichel
Ynglerapport 2013 Havørnene i Vrøgum-Filsø Foto: Svend Bichel Jens Rye Larsen august 2013 Forord Havørnene er ved at få godt fat i Danmark. Til meget stor glæde for os alle - ikke kun ornitologer. På Ørnens
Læs mereTitel: Overvågning af hvid stork Ciconia ciconia som ynglefugl
Titel: Overvågning af hvid stork Ciconia ciconia som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereYnglende fugle ved Storesø-Lyngen Statusopgørelse. Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S
Statusopgørelse Notat til Egedal Kommune fra Orbicon A/S Rekvirent Egedal Kommune v/rikke Storm-Ringström Rådgiver Orbicon A/S, Ringstedvej 20, DK 4000 Roskilde Projektnummer 3621500038 Projektleder Erik
Læs mereRapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen
Rapportering af ynglefugle i DOFbasen Vejledning for artskoordinatorer og øvrige brugere af DOFbasen I starten af 2009 blev en forbedret onlineversion af DOFbasen taget i brug. Der optræder nu følgende
Læs mereTårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007
Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.
Læs mereFremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram
Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen
Læs mereReferat for rovfuglegruppens møde den 8. november 2008 på Naturhistorisk Museum i Århus
Referat for rovfuglegruppens møde den 8. november 2008 på Naturhistorisk Museum i Århus Start kl.10.00 Johs. Bang bød velkommen og alle 21 deltagere præsenterede sig. Deltagerliste er vedlagt referatet.
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.
Jernspurv En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske
Læs mereNY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING
FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige
Læs mereVejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer.
Vejledende standard for maskinel efterlevelse af økologiske retningslinjer. Baggrund Sikringen af naturværdier er et centralt mål for driften af statsskovene. For styrelsens skovbevoksede arealer er der
Læs mereINDLEDNING... 2 HVAD VIL VI OPNÅ MED FUGLEBESKYTTELSESARBEJDET?... 2 HVAD ER DER BEHOV FOR AT OPTÆLLE?...
Befolkning, videnskab og fuglebeskyttelse Oplæg til repræsentantskabsmøde Sammenstillet af Bo Kayser for Videnskabelig Udvalg oktober 2008 Senest opdateret 20. oktober 2008 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...
Læs mereOptællingsvejledning for medlemmer af rovfuglegruppen
Optællingsvejledning for medlemmer af rovfuglegruppen Rovfuglegruppen 2016 Indholdsfortegnelse Rovfuglegruppen... 3 Hvilke arter registreres?... 3 Dine opgaver... 3 Planlægning og optælling.... 3 Redeplaceringer...
Læs merePå uglejagt i Sønderjylland
På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark
Læs mereLærkefalken i Århus amt Historisk baggrund
Lærkefalken i Århus amt Historisk baggrund Accipiter 1995-2 Af Jørgen Terp Laursen Indledning Igennem hele dette århundrede har Lærkefalken (Falco subbuteo) været en sjælden dansk ynglefugl, hvor der næppe
Læs mereYnglefugle på Tipperne 2012
Ynglefugle på Tipperne 2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. oktober 2012 Ole Thorup Karsten Laursen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 7 Redaktør:
Læs mereYnglefugletællinger 2010
Ynglefugletællinger 2010 Borris Skydeterræn og Flyvestation Karup Ole Olesen og Egon Østergaard August 2010. Indhold Baggrund og fokusarter... 2 Optællinger... 3 Artsgennemgang... 5 Flyvestation Karup...
Læs mereEffekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov
Effekter af skovdrift på biodiversitet i bøgeskov Jacob Heilmann-Clausen Biodiversitetssymposiet 2017 Københavns Universitet, 1-2 februar Hans Henrik Bruun, Kirsten Carlsen, Jens Bjerregaard Christensen,
Læs mereDMU, AU - Danmarks ynglebestand af skarver i 2007
Page 1 of 6 Danmarks ynglebestand af skarver i 2007 Af Thomas Bregnballe & Jörn Eskildsen Skarv foto Florian Möllers I 2007 var der 35.261 skarvreder i Danmark. Det er det laveste antal i 15 år. Ud fra
Læs mereVejledning til TimeTælleTure (TTT)
Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter
Læs mereKriterier for ringduers yngletid og forårstræktid
Kriterier for ringduers yngletid og forårstræktid Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. maj 2015 Kevin Kuhlmann Clausen & Thomas Eske Holm Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereARBEJDSGRUPPEN FOR DANMARKS ROVFUGLE.
09-022 RØRHØG CIRCUS AERUGINOSUS MARSH HARRIER ROHRWEIHE Rørhøg Circus aeruginosus i Tystrup-Bavelse Naturpark 2002-2009. Arts-census undersøgelse Meddelelse nr. 2009-022 fra Arbejdsgruppen for Danmarks
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme
KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Læs mereTårnfalk Falco tinnunculus bestand og produktion i redekasseprojekt
09-006 TÅRNFALK FALCO TINNUNCULUS COMMON KESTREL - TURMFALK Tårnfalk Falco tinnunculus bestand og produktion i redekasseprojekt i Vestsjælland 99-997. Arbejdsgruppen Danmarks Rovfugle Meddelelse Nr. 009-006.
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2015
Ynglefuglene på Tipperne 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mere"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.
Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man
Læs merePartnerskaber Frilufts- og naturprojekter
Partnerskaber Frilufts- og naturprojekter Aftale mellem: Kommunernes Landsforening Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet Miljøministeriet Formål: Støtte frivillige lokalt forankrede frilufts- og
Læs merePopulations(bestands) dynamik
Populations(bestands) dynamik Fuglebestande er ikke statiske, men dynamiske størrelser der ændrer sig over tid, både cyklisk (årstidsbestemt), men i de fleste tilfælde også ændrer, sig alt efter om forholdene
Læs mereÅrsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland
Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Lars Haugaard Institut for Bioscience Aarhus Universitet Grenåvej 14, 8410 Rønde. E. post.: laha@dmu.dk Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen 1 1. Baggrund for
Læs mereHegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder.
Hegn bliver til hække -og fuglenes forrådskammer forsvinder. En ny tendens truer mangfoldigheden i det åbne land, når kilometervis af hegn forvandles til hække. Der er grund til at råbe vagt i gevær når
Læs mereNaturnær skovdrift i statsskovene
Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,
Læs mereCertificering af Aalborg Kommunes skove.
Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg
Læs mereVelfærdspolitisk Analyse
Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer
Læs mereDansk Land og Strandjagt
Forslag til ændring af jagttider udarbejdet under hensyntagen til bæredygtighed og balance i den danske fauna I nedenstående skema vises de aktuelle jagttider, iht. Naturstyrelsen, i venstre kolonne. Ændringer
Læs mereJan Steinbring Jensen. Skov- og Naturstyrelsen. Vadehavet Stensbækvej Gram. Vedr. dispensation til blåmuslingefiskeri i Vadehavet
Jan Steinbring Jensen Danmarks Skov- og Naturstyrelsen Miljøundersøgelser Vadehavet Stensbækvej 29 Aarhus Universitet 651 Gram Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Sags nr.: DMU-53-15 Ref.: pc/abm
Læs mereTitel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl
Titel: Overvågning af skestork Platalea leucorodia som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Bregnballe & Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: Version: A106
Læs mereFugleovervågningskatalog 2001
Fugleovervågningskatalog 2001 Ønsket med dette fugleovervågningskatalog er at lave en så komplet oversigt som mulig over den fugleovervågning, der foregår i Danmark. Et oplæg har været tilsendt til alle
Læs mereTitel: Overvågning af perleugle Aegolius funereus som ynglefugl
Titel: Overvågning af perleugle Aegolius funereus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA henvisninger
Læs mereTitel: Overvågning af bramgås Branta leucopsis og Edderfugl (Somateria mollissima) som ynglefugl
Titel: Overvågning af bramgås Branta leucopsis og Edderfugl (Somateria mollissima) som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.:
Læs mereOvervågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004
Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult
Læs mereSå er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015.
Boligbirding i DOF København, 2015 Så er det tid til en samlet status over Boligbirding i DOF København 2015. Perioden startede 1. januar og sluttede den 15. marts. Der var ingen regler for, hvordan en
Læs mere