VELKOMMEN TIL TEMADAG OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED
|
|
- Mads Iversen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VELKOMMEN TIL TEMADAG OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED FRA VIDEN TIL HANDLING I HELE KOMMUNEN
2 Temadagens formål Formålet med dagen er at præsentere viden og drøfte indsatser i kommunen, der kan mindske den sociale ulighed i sundhed. Temadagen tager udgangspunkt i en fælles nordisk rapport, Tackling Health Inequalities Locally the Scandinavian Experience, hvor førende skandinaviske eksperter er gået sammen om at finde svaret på en styrket indsats mod social ulighed i sundhed på lokalt niveau. Hvad har betydning for social ulighed i sundhed? Hvordan kan kommunen arbejde for at reducere social ulighed i sundhed? Viden og inspiration til det tværgående arbejde i egen kommune
3 Programmet for i dag Velkomst og introduktion til dagen Social ulighed i sundhed. Hvad er det? v/ Tine Curtis, Center for Forebyggelse i praksis, KL Frokost Anbefalinger fra den nordiske rapport Tackling Health Inequalities Locally the Scandinavian Experience og erfaringer fra Sverige, Norge og Danmark v/ Niels Sandø, styregruppemedlem for den nordiske konference, Sundhedsstyrelsen Social ulighed i en kommunal kontekst. Hvad kan vi gøre? v/ Lisbeth Holm Olsen, Center for Forebyggelse i praksis, KL Tak for i dag Workshop med refleksion over egen kommunes muligheder Det videre arbejde
4 Kort præsentation Navn Kommune Hvor i organisationen arbejder du? Erfaringer Drøft kort med sidemanden Hvilke erfaringer har du med at arbejde med social ulighed i sundhed?
5 SOCIAL ULIGHED I SUNDHED. HVAD ER DET? v/ Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune og adj. professor Syddansk og Aalborg universiteter
6 Social ulighed i sundhed og sygdom I dag lever den rigeste fjerdedel af danske mænd i gennemsnit knap 10 år længere end I dag den lever fattigste den rigeste fjerdedel; fjerdedel for 25 af år danske siden mænd i var gennemsnit den forskel knap 5,510 år. år længere end den fattigste fjerdedel; for 25 år siden var den forskel 5,5 år. Sundere liv for alle, Regeringens Nationale mål for danskernes sundhed, 2014
7 Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? At mennesker med forskellig social position : har forskellig sundhedstilstand pga. forskellig udsættelse for risiko i sundhedsvaner og levevilkår samt forskellig sårbarhed oplever forskellige sociale konsekvenser af dårligt helbred; marginalisering, arbejdsmarkedstilknytning, rehabilitering samt brug af og behandling i sundhedsvæsenet (Social position forskelle i erhverv, indkomst og uddannelse samt regionale og etniske forskelle)
8 Hvad gør danskerne syge? Hvad dør vi af? Sygdomme relateret til KRAM (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) Hvad lider vi af? Dårlig mental sundhed Muskel-skelet lidelser
9 SOCIAL ULIGHED I SYGDOM Andel (%) af incidente tilfælde, der ville have været undgået, hvis hele befolkningen havde samme sygdomsmønster som gruppen med mellemlang/lang uddannelse, fordelt efter køn og udvalgte sygdomme. Årligt gennemsnit blandt personer i aldersgruppen år for Kilde: Flachs EM, Eriksen L, Koch MB, Ryd JT, Dibba E, Skov-Ettrup L, Juel K. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Sygdomsbyrden i Danmark sygdomme. København: Sundhedsstyrelsen: 2015.
10 Social ulighed og stress Erhvervsmæssig stilling Pct. Beskæftigede 16 Arbejdsløse 28 Førtidspensionister 50 DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2013
11 Storrygere Andelen er markant større blandt personer med grundskole som højeste gennemførte uddannelsesniveau end personer med lang videregående uddannelse Den Nationale Sundhedsprofil
12 Dagligrygere på ungdomsuddannelser Elever på Pct. Gymnasier 12 Erhvervsuddannelser 37 UNGDOMSPROFILEN 2014, STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED, SDU
13 Andel nyfødte udsættelse for passiv rygning i hjemmet - mors uddannelse års skolegang > 10 års skolegang Udsættes for passiv rygning hjemme Jørgensen S et al. SIF 2013 (5406 nyfødte i 11 kommuner i Region Hovedstaden 2012)
14 Uddannelse og rygning, overvægt og mentalt helbred Daglig rygning Svær overvægt Dårligt mentalt helbred Ingen Kort Mellem Lang Den Nationale Sundhedsprofil 2010
15 Alkoholforbrug over højrisikogrænse Procent Mænd Mænd Mænd 65 Grundskole Kort uddannelse Lang videregående Grundskole Kort uddannelse Lang videregående Grundskole Kort uddannelse Lang videregående Kvinder Grundskole Kort uddannelse Lang videregående Kvinder Grundskole Kort uddannelse Lang videregående Kvinder 65 Grundskole Kort uddannelse Lang videregående DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2013
16 Absolut forskel i dødelighed kortest/længst uddannede. Kvinder 30 år, aldersstandardiserede rater pr Rygning og alkohol Mange årsager Juel og Koch, marts 2013
17 Social ulighed i sundhed og sygdom I dag lever den rigeste fjerdedel af danske mænd i gennemsnit knap 10 år længere end I dag den lever fattigste den rigeste fjerdedel; fjerdedel for 25 af år danske siden mænd i var gennemsnit den forskel knap 5,510 år. år længere end den fattigste fjerdedel; for 25 år siden var den forskel 5,5 år. Sundere liv for alle, Regeringens Nationale mål for danskernes sundhed, 2014 Rygning og alkohol forklarer mellem 60% og 70% af den sociale ulighed i dødelighed, både for mænd og kvinder Statens Institut for Folkesundhed, SIF Statens Institut for Folkesundhed, SDU: Ugens tal for Folkesundhed, 2013
18 Hvorfor drikker Jeppe?
19 Ulighed i behandlingsresultater Kortuddannedes overlevelse af kræftsygdom Dalton et al : Eur J C 2008;44:2074 Kort vs. mellem/lang uddannelse i kræftoverlevelse ( ) Slide: F. Diderichsen
20 Ulighed i rehabiliteringsresultater Kortuddannede ryger i højere grad ud af arbejdsmarkedet efter sygdom (mænd) Grundskole Videregående uddannelse Indlagt skader 26 5 Indlagt kræft 39 8 Indlagt hjertekar Indlagt psykiatri Diderichsen F, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU Risiko (%) for at være udenfor arbejdsmarkedet 3 år efter indlæggelse (25-59 år aldersstandardiseret)
21 Sundhed blandt borgere, der er socialt udsatte Brugere af væresteder og herberger har markant dårligere helbred end den øvrige befolknings - og helbredet forværres med antallet af belastende livsomstændigheder (fattigdom, hjemløshed, psykisk sygdom)
22 Social ulighed og sårbarhed Mange risikofaktorer i levevilkår og sundhedsadfærd ophober sig hos personer med kort uddannelse og små indkomster Flere af disse risikofaktorer forstærker hinandens effekt og dermed øges de kortuddannedes sårbarhed for helbredseffekten af den enkelte faktor
23 Godt selvvurderet helbred og social ulighed Lang uddannelse, SUSY 2005 Mellem uddannelse, SUSY Kort uddannelse, SUSY 2005 Lighed i sundhed, SUSY Socialt udsatte, SUSY UDSAT 10 0 Statens Institut for Folkesundhed, SDU
24 Gradient og gap Gradient: En gradvis ulighed i den brede befolkning udsatheden for sundhedsrisici og sygdom i befolkningen stiger gradvis i takt med, at den sociale position falder Gab/social dikotomi: Markant ulighed ift. udsatte borgere udsatheden for sundhedsrisici og sygdom er markant højere blandt særligt udsatte grupper som fx narkomaner, hjemløse og prostituerede
25 Gradient og gap Gradient: En gradvis ulighed i den brede befolkning udsatheden for sundhedsrisici og sygdom i befolkningen stiger gradvis i takt med, at den sociale position falder Gab/social dikotomi: Markant ulighed ift. udsatte borgere udsatheden for sundhedsrisici og sygdom er markant højere blandt særligt udsatte grupper som fx narkomaner, hjemløse og prostituerede
26 Forebyggelse målrettet borgere, der er socialt udsatte Forebyggelse i dette perspektiv handler om at begrænse konsekvenserne af det dårlige liv: Bolig, omsorg samt smertelindring og behandling af sygdom Men: Også gode erfaringer med røgfrihed Røgfrihed for alle; foto fra projektets Magasin med gode historier, Sund By Netværket 2011
27 Forebyggelse og social ulighed i sundhed Forebyggelse i gradientperspektivet handler om at påvirke de risikofaktorer, som er socialt skævt fordelt Børns tidlige udvikling Skolegang og ungdomsuddannelse Sundhedsadfærd Arbejdsmiljø Nærmiljø Arbejdsløshed Socialt udsatte
28
29 Indsatser (eksempler)
30 Figur fra Sygdomsforebyggelse, Vallgårda et al, 2014.
31 Figur fra Sygdomsforebyggelse, Vallgårda et al, 2014.
32 Hvem er de udsatte eller særligt sårbare? 2% socialt udsatte iflg. Rådet for Socialt Udsatte 15-20% Sproghjælp indgang til 1. klasse Ungdomsuddannelse Langtidsarbejdsløse Flere end én kronisk sygdom
33 Hvilken betydning har jeres kommunes forståelse af social ulighed for den eksisterende indsats?
34 PAUSE TIL KL
35 ANBEFALINGER FRA DEN NORDISKE RAPPORT OG ERFARINGER FRA SVERIGE, NORGE OG DANMARK v/ Niels Sandø, chefkonsulent og styregruppemedlem for den nordiske konference, Sundhedsstyrelsen
36 Hvordan kan I bruge de nordiske anbefalinger og erfaringer ind i jeres arbejde med social ulighed i sundhed?
37 FROKOST TIL KL
38 INDSATS MOD SOCIAL ULIGHED. HVAD KAN KOMMUNEN GØRE? v/ Lisbeth Holm Olsen, konsulent, Center for Forebyggelse i praksis, KL
39 12 determinanter for ulighed i sundhed Tidlige determinanter som påvirker social position og helbred 1. Børns tidlige udvikling kognitivt, emotionelt og socialt 2. Skolegang uafsluttet skolegang 3. Segregering og socialt nærmiljø Determinanter som er påvirket af social position 4. Indkomst fattigdom 5. Langvarig arbejdsløshed 6. Social udsathed 7. Fysisk miljø partikler og ulykker 8. Arbejdsmiljø ergonomisk og psykosocial 9. Sundhedsadfærd 10. Tidlig nedsættelse af funktionsevne Determinanter som påvirker sygdomskonsekvenser 11. Sundhedsvæsenets rolle 12. Det ekskluderende arbejdsmarked
40 Social ulighed i sundhed hvad kan kommunen gøre? 2011 Tackling Health Inequalities Locally the Scandinavian Experience, 2015 Væsentligste faktorer, som har indflydelse på social ulighed i sundhed Børns tidlige udvikling Skolegang og ungdomsuddannelse Sundhedsadfærd Arbejdsmiljø Nærmiljø Borgere uden for arbejdsmarkedet Social udsatte Fremme barnets udvikling tidlig Undgå skolefrafald Regulere rygning, alkohol, kost og fysisk aktivitet Reguler arbejdsmiljø og udelukkelse fra arbejdsmarkedet
41 Social ulighed i sundhed - Hvad kan kommunen gøre? Film om relevante indsatser i kommunen hed/video Delt op i afsnit om: Barndom Ungdom Voksenliv Ældreliv
42 Barndom og ungdom Mål At reducere social ulighed i børns tidlige kognitive, sproglige, emotionelle og sociale udvikling At reducere andelen af unge, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse At minimere social segregering i dagtilbud og skoler At fremme sunde vaner hos børn og unge med fokus på tobak, alkohol og stoffer Eksempler på Indikatorer Resultat af sprogvurderingen af 3-årige opdelt efter forældres uddannelse og indkomst Andel unge som afslutter skolen uden en ungdomsuddannelse og andel unge som søger men ikke får praktikplads Blandingen af elever med varierende etnicitet og social baggrund Andelen unge der ryger, har et alkoholoverforbrug og eksperimentere forbrug af andre stoffer
43 Social ulighed i sundhed Et gennemgående tema i forebyggelsespakkerne Rammesættende indsatser Tilbud Tidlig opsporing af risikofaktorer Information og undervisning Giver effekt på hele befolkningens sundhedsadfærd Indsatser særligt målrettet socialt udsatte grupper
44 Sundhedsfremme til alle børn i hele kommunen Besøg af sundhedsplejen til alle nybagte forældre, men en ekstra opmærksomhed på socialt og psykisk mindre ressourcestærke familier Samarbejde mellem sundhedsplejen, dagtilbud og socialforvaltning om sammenhængende tidlig indsats til børn med sociale og mentale problemer Medarbejdere i dagtilbud arbejder systematisk ift. at fremme børns mentale sundhed og med at stimulere børnene sprog og motorik Tidlig opsporing af gravide og forældre med alkoholproblemer og familieorienterede behandlingstilbud
45 Skole og ungdomsuddannelser Sikre at alle børn får de bedste grundlæggende kompetencer fagligt og socialt i folkeskolen Folkeskole og ungdomsuddannelser skal være aktivt motiverende også for børn og unge, der ikke er stimulerede hjemmefra Forebyggelse af frafald på ungdomsuddannelser Røgfri miljøer inde og ude hvor børn og unge opholder sig Tidlig opsporing af unge med et eksperimenterende eller regelmæssigt forbrug af rusmidler i samarbejde med skolerne
46 Voksenlivet og alderdommen Mål Fremme sunde vaner med fokus på tobak og alkohol At fremme et arbejdsmiljø uden fysiske og psykiske belastninger Reducere langvarig arbejdsløshed, særligt blandt kortuddannede og psykisk sårbare Reduktion af social segregering i boligområder Reducere uligheden i behovsrelateret brug og effekt at sundhedsydelser Reducere sygdomsbyrden blandt socialt udsatte Eksempler på Indikatorer Andel dagligrygere og personer med alkoholoverforbrug Andel eksponeret for fysiske belastninger eller dårligt psykisk arbejdsmiljø Antal ledige der overgår til kontanthjælp Andel børn der vokser op i lokalsamfund med >25% uden for arbejdsstyrken Monitorering af ulighed i brug af sundhedsydelser og rehabiliteringsforløb
47 Sundhedsadfærd blandt voksne Lokale sundhedspolitikker på kommunens arbejdspladser og institutioner (tobak, alkohol, måltider, motion, trivsel) Frontpersonale informerer om kommunens tilbud Samspil mellem sygehus, almen praksis og kommune om henvisningsprocedure Opsøgende indsatser og tilbud i nærmiljøet, fx boligområder
48 Borgere udenfor arbejdsmarkedet Er fleksibelt og rummeligt arbejdsmarked Let tilgængelige sundhedstilbud til ledige og langvarigt sygemeldte Øget indsats ift. unge ledige mestringsevne og aktivering Tidlig opsporing af alkoholproblemer og dårlig fysisk og mental sundhed Indsatser i håndtering af kronisk sygdom og langvarig stressbelastning, angst og depression
49 Sunde rammer og tilbud i alderdommen Fremme rammer for at have et aktivt socialt og fysisk liv også i alderdommen Forebyggende hjemmebesøg med fokus på dem der ikke tager mod tilbuddet Rehabiliteringsforløb efter sygdom med særligt fokus på dem der ikke møder op eller falder fra Hjælp til at koordinere komplekse sygdomsforløb til mindre ressourcestærke
50 Forankring af forebyggelsesindsatser i nærmiljøet - eksempler Stærkt samarbejde mellem kommunes medarbejdere og lokale aktører - foreninger, boligsociale medarbejdere og frivillige Organisatorisk opbakning og bevidsthed Erfaringer fra SATS-pulje ( ) med 12 kommuner; Herlev, Høje-Taastrup, Køge, Lolland, Langeland, Svendborg, Esbjerg, Silkeborg, Struer, Thisted, Aalborg, Hjørring Satspuljeprojekt , SST
51 Sunde rammer og tilbud på psykiatri- og handicapområdet Fokus på mad og måltider samt fysisk aktivitet på institutioner og bosteder Røgfri miljøer og målgruppetilpassede rygestoptilbud Alkoholpolitik på institutioner og alkoholbehandlingstilbud til dobbeltbelastede (mental) støtte til udsatte borgere
52 Lighed i indsatser er ikke altid lig med retfærdighed Lighed Retfærdighed
53 WORKSHOP I FEM SPOR
54 Drøftelse i grupper Hver gruppe arbejder med et af fem spor indenfor social ulighed i sundhed; Sundhedsadfærd (tobak, alkohol) Børns tidlige udvikling (småbørn) Overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse Ledige og fastholdelse på arbejdsmarkedet Social udsathed (her de 2 %)
55 Drøftelse i grupper Hvilke indsatser i jeres spor er de vigtigste ift. at reducere social ulighed i sundhed? Vælg 3 indsatser Sid evt. først et par minutter og tænk selv. Drøft herefter indsatserne i gruppen og kom frem til 3 indsatser, der hver noteres på et papkort.
56 Drøftelse i grupper Hvordan kan I fremme implementering af de udvalgte indsatser? Hvad kan I gøre? Fx Hvordan skabe opbakning? Hvordan arbejde med kvalitet/systematik? Hvem har hvilke roller?
57 PAUSE TIL KL
58 Opsamling på workshoppen Hvilke tre indsatser er de vigtigste ift. at reducere social ulighed i sundhed og hvorfor? Hvordan kan implementering af de udvalgte indsatser fremmes? Hvad kan I gøre? Fx Hvordan skabes opbakningen? Hvordan arbejdes med kvalitet/systematik? Hvem har hvilke roller?
59 IMPLEMENTERING
60 Mange retningsgivende dokumenter både faglige og politiske Monitorering og sundhedsprofiler Styrings værktøjer Indsats mod social ulighed i sundhed Økonomi aftaler
61 Timing at finde your window of opportunity
62 Etablere et fælles vidensgrundlag Handler bl.a. om at arbejde med: Viden om social ulighed i sundhed (gradient/gap, sundhedsprofil) Dialog om mål for arbejdet (kerneopgaven) Den professionelle medarbejder Den pædagogiske praksis - Og opbakning fra ledelsen.
63 Rollen som brobygger generelle kompetencer
64 Borgerinddragelse hvad og hvorfor Hvordan borgernes viden og holdninger inddrages og får indflydelse på udviklingen og kvaliteten af indsatsen Overvej om borgerperspektivet er relevant belyst og inddraget ved prioritering og planlægning af aktiviteter
65 Opbyg kapacitet At finde bedste vej til implementering givet de muligheder og betingelser, din kommune har
66 DET VIDERE ARBEJDE
67 Konsulenten skal kunne mestre hele dansegulvet hver dag! Fokus på forretningen Formål og leverance Implementering med effekt Fokus på dagen Fokus på forløbet Interaktion Forandring af adfærd Fokus på mennesket Kilde: Implement Consulting Group
68 Et videre skridt: lokal temadag om social ulighed i sundhed for enkelt-kommuner Formålet med temadagen er at undersøge, etablere og videreudvikle samarbejdet på tværs af forvaltningsområder i løsning af social ulighed i sundhed problematikker Målgruppe: politikere, direktører, chefer, ledere, konsulenter og øvrige medarbejdere fra relevante forvaltningsområder Temadagen skræddersys i samarbejde mellem kontaktperson i kommunen og Center for Forebyggelse i praksis, KL
69 EVALUERING AF TEMADAGEN
70 Kort refleksion Er formålet med temadagen opfyldt? Formålet med dagen var at præsentere viden og drøfte indsatser i kommunen, der kan mindske den sociale ulighed i sundhed. Hvad tager du med fra dagen? Har dagen som helhed levet op til dine forventninger? Forslag til andre temadage eller emner, som Center for Forebyggelse i praksis bør arbejde videre med? Andet?
71 Dokumentation - den klassiske Spørgeskema Elektronisk via mail Brug 2 minutter hjemme
72
73 TAK FOR I DAG FOREBYGGELSEIPRAKSIS@KL.DK
Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereVelkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.
Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.2015 Lisbeth Holm Olsen og Eva Michelle Burchard Center for Forebyggelse
Læs mereKOMMUNALE SUNDHEDSOPGAVER ER DER EN ROLLE FOR BIBLIOTEKERNE?
KOMMUNALE SUNDHEDSOPGAVER ER DER EN ROLLE FOR BIBLIOTEKERNE? Temadag om biblioteket og sundhed, 20. maj 2016 Gentofte Hovedbibliotek Tine Curtis, leder af Center for forebyggelse i praksis, KL og forskningschef,
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereFOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN
FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De
Læs merePrioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed
Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Ingelise Andersen Lektor, PhD Institut for Folkesundhedsvidenskab Ulighed i sundhed globalt, nationalt og lokalt Er det overhovedet muligt
Læs mereHvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?
Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet
Læs mereHvordan har du det? 2017
Knud Juel Social ulighed i sundhed blandt syddanskerne Hvordan har du det? 2017 Middelfart, 12. marts 2018 Der er artikler i ulighed Nationale mål Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Sundere
Læs mereHvordan i praksis om social ulighed i sundhed. Niels Sandø & Katrine Finke Sundhedsstyrelsen
Hvordan i praksis om social ulighed i sundhed Niels Sandø & Katrine Finke Sundhedsstyrelsen Program Oplæg om social ulighed i sundhed Film Diskussion Social ulighed i sundhed er et spørgsmål om, at der
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk
Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet
Læs mereSAMMEN OM SUNDHED. Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet
SAMMEN OM SUNDHED Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet HJØRRING KOMMUNE, JANUAR 2019 SAMMEN OM SUNDHED Danskernes sundhed
Læs mereOrientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse
Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 2018-007141 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme
Læs mereAnvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet
Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål
Læs mereSundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg
Sundhedspolitik 2020 Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg 25.3.19 Involvering i - og kvalificering afsundhedspolitikken Langsigtet rammepolitik med principper og pejlemærker 2 årige strategier Handleplaner
Læs mereSocial ulighed i helbred & beskæftigelse
Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed
Læs mereFOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET TEMADAG OM FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET
TEMADAG OM FOREBYGGELSE PÅ ÆLDREOMRÅDET Anette Thorsmark og Lene Dørfler Center for Forebyggelse i praksis, KL OPSPORING AF RISIKOGRUPPER OG SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Forhold der påvirker sundhed - og lighed
Læs mereGladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver
Læs mereUDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN
SEMINARRUNDE 7 UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Eva Michelle Burchard Specialkonsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL 24. Oktober 2017 Arrangør: Danske Ældreråd Hvad er på programmet? Den sundhedspolitiske
Læs mereHvor meget kan sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme egentlig bidrage med i forhold til at mindske forbruget af sygehusydelser?
Hvor meget kan sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme egentlig bidrage med i forhold til at mindske forbruget af sygehusydelser? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr.
Læs mereForebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014
Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede
Læs mereMere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN
Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN Ulighed og lungesygdomme Astma: 50% højere blandt borgere med kort uddannelse i forhold til borgere med
Læs mereHvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune
#RMsundhedsprofil @DKfact Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune Jes Bak Sørensen, forsker, ph.d. Program Kort om undersøgelsen Tendenser i Region Midtjylland Overblik over sundheden i Skanderborg
Læs mereHvad virker? Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Den 17. november 2014
Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen i nærområdet: Hvad virker? Den 17. november 2014 Eva Michelle Burchard, konsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL De syv anbefalinger 1. Fælles mål og indsatser
Læs mereNår systemet spænder ben en tidlig indsats. Kristine Binzer, lægefaglig konsulent, Kvalitet og Udvikling. kbi@regionsjaelland.dk
Når systemet spænder ben en tidlig indsats Kristine Binzer, lægefaglig konsulent, Kvalitet og Udvikling. kbi@regionsjaelland.dk Det vil jeg fortælle om idag Broen til bedre sundhed -en kort introduktion
Læs mereKobling mellem sundhedsprofil og forebyggelsespakker
Kobling mellem sundhedsprofil og forebyggelsespakker Temadag Region Syddanmark, Middelfart 14. marts 2014 Konsulent Lisbeth Holm Olsen Forebyggelsespakkerne: Et redskab til at nå målene En samling af de
Læs mereKommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune
Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereIndsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1
katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mereFrokostordninger i daginstitutioner
Frokostordninger i daginstitutioner - Hvordan spiller de ind i kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse Konference. Børnehaven som læringsrum for sundhed & maddannelse - fra evidens til forandring.
Læs mereUlighed i sundhed - set i et livsforløb
Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid
Læs mereUdfordringer på forebyggelsesområdet
Udfordringer på forebyggelsesområdet Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Udfordringer på forebyggelsesområdet Hvad er de
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereMental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent
Mental sundhed Niels Sandø Specialkonsulent Hvad er mental sundhed Mental sundhed er mere end fraværet af psykisk sygdom. At opleve at have det godt At fungere godt i hverdagen. WHO-definition: Mental
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereForebyggelsespakke Overvægt
Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?
Læs mereSocial lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland?
Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Kvinder
Læs mereForebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014
Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave
Læs mereTEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER
. TEMADAG TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER Karen K. Eriksen og Eva M. Burchard Konsulenter i Center for Forebyggelse i praksis, KL Center for Forebyggelse i praksis Formål 2016-2018 Center for
Læs mereHvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.
Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Claus Vinther Nielsen Professor, forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og
Læs mereKommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak
Kommunernes arbejde med implementering af forebyggelsespakken om tobak Knudshoved 15.6. 2015 Center for Forebyggelse i praksis. Konsulent Lisbeth Holm Olsen llo@kl.dk o Center for Forebyggelse i praksis
Læs mereTil alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik
Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik
Læs mereRubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017
Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...
Læs mereVelkommen til temadagen. Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes?
Velkommen til temadagen Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Hvad skal der til, for at det lykkes? Formål Viden og inspiration Erfaringsudveksling - til det videre arbejde med implementering
Læs mereUlighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed
Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Folketinget, lokale 2-080, fredag den 14. oktober 2016 kl ]
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: SUMSAH Koordineret med: Sagsnr.: 1609031
Læs mereIndsatser der virker Faglige anbefalinger til den kommunale indsats til fremme af børns sundhed
Indsatser der virker Faglige anbefalinger til den kommunale indsats til fremme af børns sundhed Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Nødvendigt at styrke sundhedsfremme og forebyggelse
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereForebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune
Forebyggelsespakker Mental Sundhed Lene Dørfler Udvikling og Forebyggelse Silkeborg Kommune 1 Hvad sker der på forebyggelsesområdet? Regeringen har stigende fokus på forebyggelse Regeringsgrundlaget nationale
Læs mereGennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.
Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte
Læs mereDen Nationale Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser
Læs mereÆLDRE MED ALKOHOLOVERFORBRUG
. DEN 1. MARTS 2017 ÆLDRE MED ALKOHOLOVERFORBRUG -HVORDAN KAN KOMMUNEN STYRKE FOREBYGGELSEN? Silkeborg Kommune, den 1.3.2017 Karen Eriksen og Eva M. Burchard Konsulenter i Center for Forebyggelse i praksis,
Læs mereAndelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.
Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé
Læs mereANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE
SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR VOKSNE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereForslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik
Punkt 2. Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik 2015-2018. 2014-2390. Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender, at Sunde rammer, Lighed i sundhed, Mental
Læs mere08-03-2016 SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE - HVAD ER STATUS. SUFO Årskursus 2016. Danskeres helbred. Børns og unges sundhed
SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE - HVAD ER STATUS SUFO Årskursus 2016 Tine Curtis, Leder af Center for forebyggelse i praksis, KL og Adj. professor, Syddansk Universitet Danskeres helbred 8
Læs mereSOCIAL ULIGHED I SUNDHED
Christina Viskum Lytken Larsen Forsker, Ph.d. Center for Sundhedsforskning i Grønland E-mail: cll@si-folkesundhed.dk SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Vigtige pointer fra professoren En global udfordring I London
Læs mereSyddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010
Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd
Læs merePræsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018
Præsentation af Region Syddanmarks Hvordan har du det? 2017 Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 i spørgeskemaundersøgelsen spørgsmål Assens Kommune I Assens Kommune er 2500 borgere inviteret til at deltage
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereAlkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010
Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer
Læs mereResultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014
Resultater fra kortlægning af forebyggelsespakkerne - Socialudvalget den 14. maj 2014 Forebyggelsespakkerne Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forebyggelsespakkerne: indeholder vidensbaserede faglige anbefalinger
Læs mereSTATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF ANBEFALINGERNE I FOREBYGGELSESPAKKERNE Udviklingen fra 2013-2015 i Hørsholm Kommune 1 Indhold Mad og Måltider Slides 4-8 Fysisk aktivitet Slides 9-13 Hygiejne Slides 14-18 Solbeskyttelse
Læs mereDen folkesundhedsmæssige udfordring lige nu
Den folkesundhedsmæssige udfordring lige nu Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Sund i Naturen konference 2018 Middellevetid
Læs mereFLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED. Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL
FLERE SKAL LEVE ET LIV MED BEDRE MENTAL SUNDHED Oplæg ved Lisbeth Holm Olsen Center for forebyggelse i Praksis, KL eller stress. Tal for mental sundhed i Hjørring Kommune Stigning i andelen af borgere
Læs mereSTRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE
STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.
Læs mereSUNDHEDS- OG PSYKIATRI- POLITIK. Gældende fra 2019 til 2022
Alle borgere i Greve Kommune skal have mulighed for at leve et så sundt og aktivt liv som muligt --- SUNDHEDS- OG PSYKIATRI- POLITIK Gældende fra 2019 til 2022 Borgere i Greve Kommune med fysiske eller
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen
Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser
Læs mereSocial ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Social ulighed i sundhed omfang og muligheder Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Problemet: Hvornår er social ulighed i sundhed blevet
Læs mereGodkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen
Punkt 8. Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik 2015-2018 og Strategi for det nære sundhedsvæsen 2017-050028 Sundheds- og Kulturforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Kulturudvalget godkender,
Læs mereANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE
SUNDHEDSSTYRELSENS FOREBYGGELSESPAKKER 2013 ANBEFALINGER FOR UNGE TIL BRUG FOR MEDARBEJDERE MED BORGERKONTAKT OG DERES LEDERE INTRODUKTION Sundhedsstyrelsen har i 2012-2013 udgivet 11 forebyggelsespakker
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereFremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL
Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mereNy viden om mental sundhed - Forebyggelsespakken og nye initiativer. Mille Pedersen M: T:
Ny viden om mental sundhed - Forebyggelsespakken og nye initiativer Mille Pedersen M: mikp@sst.dk T: 72 22 75 51 Agenda Fælles forståelse af mental sundhed Ny viden og initiativer på området Anbefalinger
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereSundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Middelfart 8. marts 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Læs mereDet nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet
Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af
Læs mereFolkesundhed i et kommunalt perspektiv. Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet
Folkesundhed i et kommunalt perspektiv Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet Hvorfor sundhed og forebyggelse? Sundhed er at have det godt, være rask,
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereStrategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune På vej mod Røgfri Kommune
Strategi for Røgfri Fremtid i Esbjerg Kommune 2019-2030 - På vej mod Røgfri Kommune Vi skal forebygge, at unge begynder at ryge Esbjerg Kommune har en høj andel af dagligrygere. Især udviklingen blandt
Læs mereODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK
SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Et sundere arbejdsmarked...
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Læs mereTre paradokser i den danske folkesundhed
SDU 50 år Tre paradokser i den danske folkesundhed Morten Grønbæk Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet 26. 8 oktober 2016 Tre paradokser i den danske folkesundhed Social ulighed Rygning
Læs mereFOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN
FOREBYGGELSE FOR FREMTIDEN Temadag med inspiration til at sætte forebyggelse på dagsorden i kommunen Forebyggelsen er kommet godt fra start i 2018 KL s sundhedskonference havde forebyggelse som hovedtema
Læs mereSundhed Godkendt den
Sundhed Godkendt den 21.2.2019 Denne strategi er todelt med et fokus på mental sundhed og et fokus på fysisk sundhed. Begge dele beskrives nedenfor. Mental sundhed fremgår af del 1 og fysisk sundhed af
Læs mereVelkommen til Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer
Velkommen til Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer Program for Implementeringskursus for sundhedskoordinatorer 20. november 2014 hotel Scandic Horsens Bygholm Hotel, Schüttersvej 6, 8700 Horsens
Læs mereEksempel på individuel tilrettelagt interviewguide
Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?
Læs mereMental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende
Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere
Læs merewww.centerforfolkesundhed.dk
www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på
Læs mereIndledning Læsevejledning
1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer
Læs mereHvad er ulighed i sundhed
Ulighed i sundhed Hvad er ulighed i sundhed Social ulighed handler om en systematisk association mellem menneskers sociale position i samfundet og deres helbred (Sundhedsstyrelsen 2011) Ulighed i sundhed
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mere