Ulighed i sundhed - set i et livsforløb
|
|
|
- Merete Emma Carstensen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1
2 Voksende ulighed i middellevetid for 30-årige efter uddannelse. Kvartiler Mænd Kilde:Brønnum-Hansen & Baadsgaard. BMC Public Health 2012;12:994 Dias 2
3 Mindre men også voksende ulighed i middellevetid for 30-årige kvinder efter uddannelse. Dias 3
4 Større ulighed efter indkomst er både årsag til og effekt af sygdom. Mænd Differens kvartil Dias 4
5 Indkomst kvartiler Dias 5
6 17 europæiske lande: Indkomstulighed (Gini) og uddannelsesulighed i dødelighed (per ). Overdødeligh ed for lavtuddannede Euro GBD SE Dias 6
7 De udenlands fødte er ikke en del af forklaringen. Dødelighed Kilde: Nørredam et al: BMC Publ Health 2012;12:757 Oprindelsesland Mænd Kvinder Asien 0,35* 0,40* Østeuropa 0,47* 0,62 Tidl. Jugoslavien 0,50 0,58 Irak 0,27* 0,45 Mellemøsten 0,45* 0,36* Nordafrika 0,31* 0,30* Sydlige Afrika 1,12 0,83 Alle indvandrere 0,44* 0,43* Dansk født 1 (ref.) 1 (ref.) Dias 7 * P<0,001
8 Forskel i dødelighed mellem 1. og 4. uddannelseskvartil Danmark Aldersstandardiserede døde per Kilde: K.Juel SIF 2013 Mænd Dias 8
9 Overdødelighed bland kort uddannede med og uden tobak- & alkoholrelaterede dødsfald Dias 9
10 De som dør i dag voksede op i et andet Danmark Indkomstfordeling (Gini) Danmark Kilde Viby-Mogensen 2010 Dias 10
11 Social ulighed i sundhed to perspektiver 1. En gradient med stigende sygdomsbyrde i takt med faldende uddannelse og indkomst en udfordring for skole, arbejdsmarked, usund levevis mm. 2. Social udsathed som årsag til - og konsekvens af dårligt helbred en udfordring for et sundhedsvæsen som skal være for alle Dias 11
12 Ulighed i kroniske sygdomme (OR med mellemlang videregående uddannelse=1. Sundhedsprofil Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 12
13 Ulighed i multisygdom. Andel (%) med 3 eller flere langvarige sygdomme. Sundhedsprofil Region Hovedstaden. Dias 13
14 Department of Public Health Af 1000 unge på 16 år dør 15 inden de bliver 40 år. Af dem som ikke får mere end grundskole dør 25 inden de er 40 Af dem som får en lang videregående uddannelse dør 5 Få dødsfald - men toppen af et meget ulige fordelt isbjerg T2Dialog Dias 14
15 Department of Public Health Declining effect of class origin on educational attainment in cohorts Breen et al: Am. J. Sociology 2009;114(5): SME Dias 15
16 Department of Public Health Relativ risiko for at dø for dem som ikke har en ungdomsuddannelse Svag sproglig udvikling i førskolealderen øger risiko for indlæringsvanskeligheder i skolen Det øger risikoen for psykiske symptomer i skolealderen De symptomer øger igen risikoen for vanskeligheder med skolearbejdet Denne onde cirkel øger risikoen for ikke at få en ungdomsuddannelse T2Dialog Dias 16
17 Relativ overdødelighed (<45 år) for mænd med grundskole sammenlignet med lang videregående uddannelse. Tre kohorter (Søndergaard et al: Am.J.Epid. 2012;176(8):675-83) Dias 17
18 Effekt af sundhedsplejen: Et naturligt eksperiment: Hjemmebesøg af sundhedsplejerske til spædbørnsfamilier indførtes gradvis kommune for kommune Analyse af dødelighed i alderen år viser at de som boede i en kommune med hjemmebesøg har en 5-8 % lavere dødelighed og indlæggelseshyppighed, særlig i kardiovaskulære sygdomme og diabetes. Hjort J et al: SFI/Columbia 2014 Dias 18
19 Mange risikofaktorer i levevilkår og sundhedsadfærd ophober sig hos personer med kort uddannelse og små indkomster. Flere af disse risikofaktorer forstærker hinandens effekt og dermed øges de kortuddannedes sårbarhed for helbredseffekten af den enkelte faktor. Dias 19
20 Department of Public Health Cardiovascular risk factors act multiplicatively Conroy et al: EHJ 2003;24:987 DASAM Dias 20
21 Department of Public Health Differential susceptibility to cancer effects of smoking (Rod, Andersen, Marott, Diderichsen Epidemiology 2012;23(5):733-37) Lung cancer incidence per Age 50+ Daily smoking No smoking Smoking effect (RD) Short Education Long Education Differential susceptibility (interaction on an additive scale calculated with an additive hazards model) 18,5 ( ) DASAM Dias 21
22 Et eksempel på ulighed i behandlingens resultat Ulighed mellem kort vs. mellem/lang uddannelse i kræftoverlevelse Dalton et al : EuJC 2008;44: års overlevelse for kort uddannede Mænd Kvinder Lungekræft -30% -10% Tyktarmskræft -9% -6% Brystkræft -8% Prostatakræft -19% Alle kræftformer -23% -19% Årsagerne kan være mange: Ulighed i tobaksrygning, multisygdom, adgang, ventetid, kvalitet mm Dias 22
23 Department of Public Health Effekt på andel (%) i beskæftigelse 3 år efter diagnose Brystkræft Kort uddannelse Uden justering -7,8-14,2-3,5 Yderligere effekt af brystkræft for dem med kort uddannelse Justering for Kræft stadie og andre sygdomme -7,8-7,0-4,4 Vanløse Dias 23
24 Department of Public Health Effekt på andel (%) i beskæftigelse 3 år efter diagnose Depression og angst Kort uddannelse Uden justering -38,1-21,3 3,2 Yderligere effekt af depression for dem med kort uddannelse Justering for andre sygdomme -21,3-9,4 1,3 Vanløse Dias 24
25 Andel (%) kontanthjælpsmodtagere som er i behandling for psykisk lidelse er fordoblet Der er er stadig 20% i alderen år som står udenfor arbejdsstyrken og det bliver en gradvis sygere gruppe absolut og i relation til de beskæftigede
26 Tak for ordet! Dias 26
Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det
Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Finn Diderichsen Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet FCFS030414 Dias 1 Uddannelsesulighed i middellevetid
Ulighed i sygdom en udfordring for det nære syndhedsvæsen
Ulighed i sygdom en udfordring for det nære syndhedsvæsen Finn Diderichsen Speciallæge Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid
Ulighed i sundhed de største udfordringer
Ulighed i sundhed de største udfordringer Finn Diderichsen Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 100 års politisk og videnskabelig interesse for ulighed i
Ulighed i sundhed er systemet en større del af løsningen end af årsagen?
Ulighed i sundhed er systemet en større del af løsningen end af årsagen? Finn Diderichsen Speciallæge Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Institut for Folkesundhedsvidenskab
Social ulighed i helbred & beskæftigelse
Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed
Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed
Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Ingelise Andersen Lektor, PhD Institut for Folkesundhedsvidenskab Ulighed i sundhed globalt, nationalt og lokalt Er det overhovedet muligt
Reducere ulighed i sundhed - hvad skal prioriteres
Reducere ulighed i sundhed - hvad skal prioriteres Finn Diderichsen Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet Dias 1 100 års politisk og videnskabelig
Ulighed i sundhed årsager og velfærdspolitiske udfordringer
Ulighed i sundhed årsager og velfærdspolitiske udfordringer Finn Diderichsen Professor em. Dr.med Købenavns Universitet Fundação Oswaldo Cruz, Brasilien Jeg vil i dag berøre følgende spørgsmål: 1. Social
Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk
Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet
Findes der social ulighed i rehabilitering?
Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for
Social ulighed i sundhed en udfordring for forebyggelse i nærmiljøet
Social ulighed i sundhed en udfordring for forebyggelse i nærmiljøet Finn Diderichsen Speciallæge Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Store bydelsforskelle
Social ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland?
Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Kvinder
Knud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016
Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016 80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915
REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Social ulighed i kræftoverlevelse
Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen
Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager
Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller
Kræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.
Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab
[email protected] Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer
Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer [email protected] Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter
Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år
Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden
Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden
Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og
26-12-2012. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund. Hvem taler vi om? Oversigt. Hvem taler vi om?
Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund
Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet.
Sundhed blandt mænd med anden etnisk baggrund. Maria Kristensen, ph.d. Adjunkt. Dansk Forskningscenter for Migration og Etnicitet. Københavns Universitet. Sundhed blandt mænd med etnisk minoritetsbaggrund
Københavns Kommunes Sundhedspolitik
Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 1 Forord v. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (Afventer) 2 Lev det gode københavnerliv Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives
VELKOMMEN TIL TEMADAG OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED
VELKOMMEN TIL TEMADAG OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED FRA VIDEN TIL HANDLING I HELE KOMMUNEN Temadagens formål Formålet med dagen er at præsentere viden og drøfte indsatser i kommunen, der kan mindske den
Bio-psyko-sociale Sygdomsmodel
Afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Bio-psyko-sociale Sygdomsmodel Dagens undervisning Forstå og anvende den bio-psyko-sociale sygdomsmodel Forstå sociale forholds indflydelse
PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED
PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Dette notat handler om social ulighed i sundhed. Først vil der blive beskrevet, hvad social ulighed i sundhed er,
Mænd og lungekræft. Svend Aage Madsen Rigshospitalet. Svend Aage Madsen. Forekomst og dødelighed. Dødelighed: Svend Aage Madsen
Rigshospitalet Forekomst og dødelighed Forekomst: M/K 1,18 Dødelighed: M/K 1,26 Tlf: +45 35454767 - E-mail: [email protected] & [email protected] 1 Lungekræft-uligheden Mænd i DK har 18 procent større
Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN
Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN Ulighed og lungesygdomme Astma: 50% højere blandt borgere med kort uddannelse i forhold til borgere med
En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren
En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,
13 års forskel i Ålborg
MÆNDS SUNDHED Program Nanna Ahlmark: Mænd i København: peer-til-peer som metode til at mindske ulighed i sundhed. Dag Ellingsen: Men Only et norsk projekt om mænd i rehabilitering. Annette Pedersen: Tidlig
Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet
1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft
SUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund
Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af
SUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Sygdomsbyrden i Danmark
Knud Juel Sygdomsbyrden i Danmark Nordisk Folkesundhedskonference Aalborg, 23. august 2017 Formål: At levere byrdeestimater for de sygdomme, der belaster folkesundheden i Danmark mest med fokus på social
Kognitiv funktion og demografiske faktorer. Kognitiv funktion
Kognitiv funktion og demografiske faktorer Erik Lykke Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab og Center for Sund aldring Kognitiv funktion Specifikke kognitive funktioner: Opmærksomhed, koncentration,hukommelse
Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (7.100 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (2.400 personer i kommunen) 16 18 21
Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (5.200 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 20 24 17 23 24 12 6 8 8 7 8 8 6 ALKOHOL.......
Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning (2.000 personer i kommunen) Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere (600 personer i kommunen) 16 10 12 9
Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 SUNDHEDSADFÆRD OG RISIKOFAKTORER Tal for 2017 RYGNING....... Dagligrygning Daglig passiv rygning blandt ikke-rygere 16 12 11 13 13 13 10 6 5 5 4 10 3 5 ALKOHOL....... Storforbrug af
Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen
Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser
Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed
Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed
Social ulighed i sundhed i Københavns Amt
Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns
Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden
Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret
Svend Aage Madsen. Chefpsykolog, Rigshospitalet SVEND AAGE MADSEN
Kan det lade sig gøre? Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet Og hvad er så fordelen? Levetid i Colombia: Mænd: 72 år Kvinder: 79 år Kilde: WHO 1 Global udvikling i middelevtid 1980 2015 1980 2015
Hvordan i praksis om social ulighed i sundhed. Niels Sandø & Katrine Finke Sundhedsstyrelsen
Hvordan i praksis om social ulighed i sundhed Niels Sandø & Katrine Finke Sundhedsstyrelsen Program Oplæg om social ulighed i sundhed Film Diskussion Social ulighed i sundhed er et spørgsmål om, at der
Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent
Mental sundhed Niels Sandø Specialkonsulent Hvad er mental sundhed Mental sundhed er mere end fraværet af psykisk sygdom. At opleve at have det godt At fungere godt i hverdagen. WHO-definition: Mental
færre kræfttilfælde hvis ingen røg
6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen
FAKTAARK Tema 2014: Mænd som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder
2014 FAKTAARK Tema 2014: som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder Problemstilling: Hvordan kan vi få gjort noget ved danske mænds dårlige helbred og korte levetid, særligt de kortuddannede
Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent
Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne
Den Nationale Sundhedsprofil
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 www.danskernessundhed.dk Anne Illemann Christensen Forskningschef Statens Institut for Folkesundhed 7. juni 2018 Danskeres sundhed Spørgeskemaet Nationale undersøgelser
Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner
Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter
Folkesundheden i Danmark. Skal vi ikke bare spise nogle flere økologiske gulerødder?
Folkesundheden i Danmark Skal vi ikke bare spise nogle flere økologiske gulerødder? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Unge
Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?
Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk
MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND
FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG
Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.
Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan
Ulighed i sundhed starter i fosterlivet
Ulighed i sundhed starter i fosterlivet Anne-Marie Nybo Andersen Institut for Folkesundhedsvidenskab E-mail: [email protected] Dias 1 Sundhedspolitik i Danmark: Middellevetid 1970-2007 Det første sundhedspolitiske
Hvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne?
Hvad betyder socioøkonomisk status og sociale relationer for tab af funktionsevne? Charlotte Juul Nilsson Cand.med., phd-studerende Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns
Ensomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen
SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT Signe Benzon Larsen Disposition Social position Social position og brystkræft Årsager til sociale forskelle Livsstil og overlevelse Social position Social
Mænds sundhed og Fællesskaber
Mænds sundhed og Fællesskaber 2016 Mænds sundhed og Fællesskaber Program til inspirationskonference MHW 2016 Forum for Mænds Sundhed Hvorfor mænd og fællesskaber? - v/ Svend Aage Madsen, Forum for Mænds
