Guldborgsund Kommune Ny belægning i Østergågade Idékatalog

Transkript

1 Hammel Kommune Guldborgsund Kommune Ny belægning i Østergågade Idékatalog August 2007 Rambøll Nyvig - by- og trafikudvikling

2 Kongensgade G F D E Dronningensgade C B Langgade A Hollands Gård H Lille Torv Oversigtsplan 1:1.000

3 Indledning Guldborgsund Kommune har anmodet Rambøll og Rambøll Nyvig om at udarbejde et idekatalog med muligheder for belægnings- og inventarvalg til Østergågade samt dennes forlængelse over Torvet. Desuden redegøres kort for mulighederne for at tilpasse et kommende projekt for Torvet. Anlægsoverslag fremsendes som separat notat. Inddeling af projektområdet Projektområdet kan inddeles i følgende delområder: A Den lange smalle strækning fra Lilletorv til knækket. Bredden fra facade til facade er i gennemsnit 9 m. Indretningen her vil udgøre normalopbygningen som med variationer vil danne udgangspunkt for hele projektet for gågaden. Der er meget begrænset plads til inventar. Belysning foreslås kabelophængt, evt. genbrug af den eksisterende. B Strækningen forbi Hollands Gård og Teatret, hvor gaden også skifter retning. Her er der både funktionelle og geometriske årsager til at der skal ske noget Muligheder: Hollands Gårds belægning trækkes lidt ud i Østergågade. En rød løber foran teatret eller anden dekorativ belægning, måske med udgangspunkt i den karakteristiske runde bygningsdel. Særlig belysning. Et par bænke. Plakatsøjle. E Den lille del af Torvet inkl. udmundingen af Dronningensgade. Nærmere om udførelsen af denne må afhænge af det videre arbejde. Kvalitets- og detaljeringsniveau som selve Torvet. F Selve Torvet. Der bør lægges vægt på at løsningerne på Østergågade vælges, så materialer mm kan genbruges på Torvet, men at der fortsat vil være frihed til at vælge andre løsninger især på den centrale del af Torvet (også evt scenearrangement, vandkunst o.s.v.). Se også side G Området omkring Bjørnebrønden Den eksisterende, forholdsvis nye belægning umiddelbart omkring Bjørnebrønden bevares, mens den ældre belægning udenom udskiftes til en belægning svarende til gangarealet på Torvet. Der kan tænkes 4-6 bænke her, i øvrigt begrænset inventar. H Lille Torv Området skal retableres under hensyn til geometrien fra de tilgrænsende gader. Det vil formodentlig være lettest at få geometrien til at gå op ved at Lille Torv udføres som et særskilt element. Der skal tages hensyn til den kørende trafik fra Nygade til Rådhusstræde. Der vil være begrænset mulighed for inventar. C Strækningen fra Teatret til Torvet. Bredden fra facade til facade er i gennemsnit 11 m. Det foreslås, at normalopbygningen går igen her for at skabe ro. Der er plads til normalopbygningens gangareal mellem de 2 træer. Evt lidt supplerende inventar her. D Strækningen over Torvet. Det vurderes at den naturlige grænse til Torvet ligger lidt uden på rækken af træer og bænke. Geometrien kan placeres, så både Østergågade og Torvet overholder den eksisterende hovedgeometri. På skitsen er vist, at Torvets ydre ramme strækker sig ud i dette område. Det er en gangvenlig belægning i familie med Østergågades gangareal. Løsningen i hjørnet ved Kongensgade - Vestensborg Allé er ikke gennemarbejdet.

4 Inventarzone Vandrende Gangareal Inventarzone Vandrende Normalopbygning På de følgende 5 sider vises 5 forslag til en normalopbygning af Østergågade med forskellige kombinationer af belægninger. I den tidligere udformning var det centrale gangareal 472 cm, dog 585 cm på den lidt bredere strækning nærmest Torvet. Det vurderes, at butikkernes behov for udstillingsareal medfører, at gangarealet skal være smallere. Dette skal dog holdes op mod den æstetiske virkning af byrummet. Et meget smalt gangareal og relativt brede inventarzoner kan give et uheldigt indtryk af, at gaderummet er fyldt op med vareudstilling. Der er ikke taget endelig stilling til dette, men det vurderes, at en rimelig bredde af gangarealet vil ligge på cm (målet vil i den endelige udformning bl.a. afhænge af dimensionerne på det valgte materiale). Vandrender på cm i hver side. Inventarzone resten, cm i hver side. I alt 900 cm. Andre kombinationer end de viste er mulige, der kan f.eks. tænkes en opbygning med granitfliser i gangarealet og betonklinker i inventarzonen. Tegningerne er ikke målfaste, men skal opfattes som diagrammer.

5 Forslag 1-40 X 40 cm granitfliser Ideen med dette forslag er at vise en løsning, som er meget i familie med den tidligere udformning af af gaden, derfor de diagonalt lagte 40 X 40 cm fliser, der dog nu udføres i granit i stedet for beton. Vandrenderne udføres af 4 rækker brosten. Inventarzoner udføres af chaussésten lagt vinkelret på facaderne, hermed er det lettest at optage uregelmæssigheder i facadeforløbene. Ved indgangsdøre etableres dørmåtter af 40 X 40 cm fliser, så der er jævn adgang til butikkerne. Mindre niveauforskelle optages ligeledes i inventarzonerne. Ledelinie: Kanten mellem granitfliser og vandrende fungerer som ledelinie. Forslaget sikrer en stærk sammenhæng til den eksisterende belægning i Jernbanegade m.fl.

6 Forslag 2 - Granitfliser fra facade til facade Gangareal: Granitfliser Vandrende: Granit-vandrendeelement (ref. Helsinge) Inventarzone: Granitfliser. Eksempel på belægning, der består af en kombination af flere formater sten (Fredericia) På tegningen vises en løsning, hvor både gangareal og inventarzone er udført i fliser i målet 30 X 60 cm. Dette kan varieres på mange måder, f.eks. kan fliserne i gangarealet være større end i inventarzonen, ligesom der kan arbejdes med en farveforskel. Gangzonen bør i så fald være mørkere end inventarzonen, så der opstår en kørebane - fortov effekt. Ledelinie: 30 cm ledelinie-element, DSB design men udført i granit. (Gangarealets bredde skal i så fald være et ulige multiplum af 30 cm, f.eks. 390 cm) Vandrende udført af granit (Helsinge)

7 Forslag 3 - Betonklinker Gangareal: Betonklinker i sildebensmønster (f.eks. klostersten) Vandrende: 3 rk. chaussésten Inventarzone: Betonklinker sat vinkelret på facaden. Gågadebelægning af betonklinker (Allerød)

8 Forslag 4 - Betonfliser Gangareal: 30 X 30 cm betonfliser i halvstensforbandt Vandrende: Betonvandrende-element Inventarzone: Betonklinker sat vinkelret på facaden. Ledelinie: DSB udført af beton Sivegade af 30 X 30 cm betonfliser (Vordingborg)

9 Forslag 5 - Teglklinker Gangareal: Teglklinker i sildebensmønster (f.eks. 22,5 X 7,5 cm) Vandrende: 3 rk. chaussésten Inventarzone: Teglklinker sat vinkelret på facaden. Gangbelægning af teglklinker (Helsinge)

10 Inventar Hvad angår inventar er der en lang række danske og udenlandske leverandører at vælge mellem, eller man kan vælge at udvikle sit eget design. Ekskursionen på Sjælland viste en række af mulighederne. Følgende typer inventar vurderes nødvendige / relevante i Østergågade: Bænk (evt plint (uden ryglæn)) Affaldsspand Slyngplantestativ Plakatsøjle Skiltning Desuden afvandings- og træhulsriste, som kan udføres i et fælles design med det øvrige inventar. I selve gågaden vil mængden af inventar dog være begrænset p.g.a. pladsforholdene. Det er vigtigt at se skiltningen som en del af inventaret og ikke kun som et trafikteknisk element i byrummet. Færdselstavlernes udseende er reguleret af Vejreglerne, men opsætningen i galge / stander kan udføres, så det passer sammen med det øvrige inventar. Lampe og affaldsspand fra Helsinge-projektet. Mobilia plint og affaldsspand. Findes desværre ikke med ryglæn. Siddeelement med træsæde og blomsterkasse fra Helsinge. Siddemuligheder bør dog have ryg- og armlæn. Idéskitse af bænk med granitsokkel baseret på DAN-INTRAS Arki bænk

11 Belysning Gågaden På grund af de snævre pladsforhold foreslås det at den generelle belysning fortsat består i kabelophængte armaturer, evt med genbrug af de eksisterende Københavnerarmaturer. Et elegant nyere armatur, der vil være egnet er Louis Poulsens ICON, som består af en halvkugleformet skærm af opaliseret hvidt glas. Den er bl.a. brugt på Holmbladsgade i København. Torvet På Torvet, herunder Østergågades forlængelse over Torvet vil det være nødvendigt med belysning monteret på standere. Der findes en lang række armaturer at vælge mellem. En mulighed kunne være at anvende ovennævnte ICON-lampe i en udgave monteret på stander. Dette vil sikre visuel sammenhæng til Østergågade. Andre armatur-stander kombinationer vurderes dog mere egnede, f.eks. Cast-Iron fra GH-form. De nuværende lamper på Torvet er Louis Poulsens SEL-lampe, som også kan genanvendes. ICON fra Louis Poulsen, kabelophængt (Holmbladsgade) Effektbelysning F.eks. ved teatret og på selve Torvet kunne det være ønskeligt med effektbelysning, som ikke har nogen funktionel betydning, men som medvirker til at gøre byrummene interessante. Også her er der en lang række muligheder inden for f.eks. nedfældet belysning. Evt. kan belysningen udføres i samarbejde med en kunstner. ICON-lampen i udgaven på stander Nedfældet effektbelysning. Cast-iron lampe

12 Beplantning Der er begrænsede muligheder for ny beplantning. De eksisterende træer bevares så vidt muligt, inkl. de 2 ved Østergågades udmunding i Torvet. På selve Østergågade vurderes der ikke at være plads til træer, men slyngplantestativer kan overvejes, f.eks. ved teatret.

13 Tilgængelighed Tilgængelighed for færdselshandicappede projekteres efter Færdselsarealer for Alle, vejregel fra Tilgængelighedshensynet bør indtænkes fra starten af projekteringen, ellers kan man blive nødt til at lave påklistrede uskønne løsninger bagefter. Følgende forhold vurderes specielt relevante for Østergågade: Jævn belægning a.h.t. kørestols- og rollatorbrugere. De ovenfor nævnte løsningsmuligheder opfylder alle dette. Jo større sten, jo færre og smallere fuger, jo bedre. Niveaufri adgang til butik i Næstved. En meget demonstrativ udformning. Niveaufri adgang til butikker Ved butikker bør der etableres niveaufri adgang, hvis pladsen overhovedet tillader det. Ramper i denne situation må etableres med en hældning op til 100 (1 til 10). Med den foreslåede inventarzone på cm kan der altså overvindes en højdeforskel på cm. Siddemuligheder er væsentlig for specielt ældre menneskers færden i byen. Siddemulighederne (eller i hvert fald nogen af dem) bør være egentlige bænke med ryg- og armlæn. Ledelinier og opmærksomhedsfelter Ledelinier benyttes af blinde og svagtseende til at orientere sig efter. Ledelinier kan enten bestå af specialdesignede og -producerede elementer eller af naturligt forekommende kanter mellem jævn og ujævn belægning. I begge tilfælde forudsættes omhyggelig planlægning, gerne i samarbejde med repræsentanter for brugergruppen. I de løsningsforslag, hvor vandrenden udføres af chaussé- eller brosten kan denne anvendes som ledelinie. Ellers anbefales en centralt placeret ledelinie af specialelementer. Det p.t. bedste produkt vurderes at være en serie udformet for DSB som består af 30 X 30 betonelementer. Frie gangbaner Tilgængelighed er ikke kun et spørgsmål om den fysiske udformning i belægninger mm, men ligeså meget om hvordan gaderummet bruges. Sandwichskilte og vareudstillinger placeret uden omtanke kan spolere tilgængeligheden i et i øvrigt rigtigt planlagt gaderum. Det er derfor vigtigt at udarbejde - og håndhæve - et letforståeligt gågaderegulativ. I den forbindelse er synlige linier og kanter i gaderummet også vigtige, da de gør det lettere for butiksindehaverne at vide, hvor de må stille deres udstyr. DSBs ledeliniesten, her af beton

14 Bod Scene Bod Bjørnebrønden Vandkunst (eks.) Inventarzone

15 Torvet Projektet for Østergågade bør som nævnt tilrettelægges, så det ikke binder udformningen af selve Torvet mere end nødvendigt. På Torvet er der plads til en lang række funktioner og elementer, som der ikke er plads til i gågaderne: Scene Marked Boder med pølser, is o.s.v. Vandkunst og anden kunstnerisk udsmykning (inkl. de eksisterende) Det er dog væsentligt at sørge for, at Torvet ikke fyldes op med en masse elementer, som kan reducere friheden i brugen af Torvet. Dekorativ belægning (Posthustorvet, Skive) Fast inventar bør derfor naturligt koncentreres i en række inventarzoner langs Torvets rand, der hvor træer og bænke i dag allerede er placeret. En scene bør opbygges med en permanent forhøjning, f.eks. med trapper, som kan bruges som uformel siddemulighed, når scenen ikke er i brug. Ved koncerter og andre arrangementer kan scenen overdækkes med et dekorativt sejl. Belægningen på den centrale åbne del af Torvet kan være særligt udformet i dekorativt mønster eller lignende, så der også er noget at se på, når der ikke ellers sker noget. En ny vandkunst kan etableres sammen med scenen eller et andet sted. Ønskes en vandkunst i det centrale rum, kan denne etableres i selve belægningen. Så kan der lukkes for den, når der er marked eller andre arrangementer. Endelig kan den eksisterende vandkunst bevares, eller bassinet ombygges, mens skulpturen bevares. Løse stole til koncerter, markedsstader, sejlet til scenen mm bør opbevares i nærheden af Torvet, f.eks. i pavillionbygning. Fast sceneopbygning med teltoverdækning (Næstved) Træerne belyses om vinteren Trappe med indbygget vandkunst (Malmö)

16