Arbejdsgruppen, især visitationsmyndighed og handicaprepræsentanter, foretog en måludpegning af de steder, hvor der kommer mange handicappede.

Transkript

1 Vejforum 2005 Tilgængelighedsplan for Haslev Af Tove Pedersen, ingeniør, Haslev Kommune, Jacob Deichmann, arkitekt MAA og tilgængelighedsrevisor, Rambøll Nyvig, og Annette Bredmose, ingeniør og tilgængelighedskonsulent, Rambøll Nyvig, Indledning Haslev Kommune igangsatte i juni 2004 arbejdet med udarbejdelse af en tilgængelighedsplan for Haslev By samt landsbyerne Teestrup og Terslev. Desuden vedtoges, at tilgængelighed skulle være et særskilt tema i den kommende kommuneplan. Derfor skulle der sættes fokus på tilgængelighed i forbindelse med kommende vejanlæg, og der skulle afsættes midler til at udbedre de mangler, der kan konstateres på de eksisterende veje. Dette forudsatte igen øget kendskab til tilgængelighed hos både forvaltning og driftsafdeling. Arbejdsgruppe Tilgængelighedsplanen er udarbejdet i tæt samarbejde mellem Rambøll Nyvig og en arbejdsgruppe bestående af folk fra Haslev Kommunes Park og Vej (både forvaltning og driftsafdeling) og Visitationsmyndighed samt folk fra handicaporganisationerne, herunder Sclerosehospitalet. Denne sammensætning blev valgt ud fra et ønske om en tæt forankring mellem de projekterende og brugerne. Det har været af stor betydning at inddrage visitationsmyndigheden, idet kendskabet til, hvor mennesker med handicap bor, ligger her. Driftsafdelingens medvirken har ligeledes været af afgørende betydning, idet det er manden med skovlen, som i sidste ende afgør, om de udførte arbejder bliver tilgængelige. Måludpegning og tilgængelighedsnet Arbejdsgruppen, især visitationsmyndighed og handicaprepræsentanter, foretog en måludpegning af de steder, hvor der kommer mange handicappede. De udpegede mål blev efterfølgende forbundet med hinanden via et tilgængelighedsnet bestående af fortove og stier. Det var tydeligt, at langt de fleste, og mest benyttede, mål var placeret langs en enkelt rute gennem byen. Denne rute blev derfor udpeget som hovedrute (fra Sclerosehospitalet ad Ringstedvej, Slagterivej og Jernbanegade til Gamle By). Hovedruten blev lagt ad Slagterivej og ført over jernbanen ved stationen, fordi det ikke var muligt at øge fortovsbredden (på under 1 m) ved jernbaneoverskæringen på Ringstedvej/Tingvej pga. et fundament til bommene. Denne ruteføring viste sig oven i købet at være fordelagtig, idet der blev skabt en genvej (se kort næste side).

2 Kort over det foreslåede tilgængelighedsnet i Haslev By. Hovedruten fremhævet med fed streg. Registrering i GIS Rambøll Nyvig foretog registreringen af det udpegede tilgængelighedsnet ved hjælp af en bærbar tablet-pc, hvor de enkelte problemer blev indtastet direkte i GIS-kort. Denne metode har sparet meget tid ved den efterfølgende databehandling. Registreringen er baseret på en række almindeligt forekommende standardproblemer, hvor der for hvert problem kan indtastes en eller flere talværdier, f.eks. rampehældning målt i promille. Handlingsplan Arbejdsgruppen og Rambøll Nyvig udarbejdede på baggrund af registreringerne en handlingsplan ud fra følgende principper: Hovedruten er prioriteret først. I planen er inddraget kendte fortovsrenoveringer, som afholdes af driften og derfor ikke belaster tilgængelighedsplanens økonomi (Strækning af Ringstedvej og Troelstrupvej).

3 Problemer som er direkte trafikfarlige er prioriteret først, således stationspladsen, rundkørslen Jernbanegade Gamle By, og krydset Nygade Bregentvedvej Gamle By frem for selve Jernbanegade. Haslev Kommune har i første omgang afsat kr. i 2005 på et tilgængelighedsbudget med intention om at afsætte tilsvarende beløb de kommende år. Typiske problemer Nogle problemer går igen i hele kommunen. Disse beskrives kort nedenfor, idet de sandsynligvis også optræder i resten af landet: I store dele af byen er anlagt såkaldte Københavner-fortove, hvor især den midterste række chaussésten har sat sig i forhold til de øvrige fliser. Fortovene har ofte også for stor sidehældning (mere end 25 ), hvilket er meget generende for kørestolsbrugere. Ved næsten samtlige overgange ved kryds eller passage af sideveje er der problemer med kantstensramperne: Enten mangler de helt eller de er for stejle. Desuden er der ingen steder udført kantstensopspring på 2,5 3 cm, som ellers er det accepterede kompromis mellem kørestolsbrugere og synshandicappedes forskellige behov. Mange af hellerne i fodgængerfelterne er hverken markerede med kantstensopspring eller taktil belægning. Det er af afgørende betydning at midterheller markeres med kantstensopspring og evt. taktil belægning således, at blinde ved, når de er på hellen. Udeladelse heraf kan selvsagt skabe farlige trafikale situationer. Taktile opmærksomhedsfelter findes stort set ikke, hverken ved fodgængerfelter eller ved busstoppesteder. Ej heller findes de ved ramper eller trapper. Enkelte steder er der anlagt for smalle opmærksomhedsfelter på kun 25 cm dybde. Dette bevirker, at man let kan tage et skridt hen over feltet uden at opdage dette. Netop skridtlængden er bestemmende for, at opmærksomhedsfelter bør have en dybde på 90 cm. På flere fortovsstrækninger findes elmaster, elskabe og vejskilte stående på eller ragende ind over fortovet. Byens hovedstrøg, Jernbanegade, er anlagt som sivegade med meget brede fortove, som helt mangler enten markerede gangbaner eller ledelinier. Flere stier er ikke delt for hhv. cykler og gående. På nogle stier er delingen markeret med en hvid stribe, som ikke taktilt kan erkendes. Stibomme mangler generelt den nederste tværbom 0,15-0,20 m over vej, som er vigtig for synshandicappede, idet den kan fanges med den hvide stok, inden man går ind i bommen. Inddragelse af Driftsafdelingen Som nævnt i indledningen er det en vigtig del af arbejdet at sikre, at tilgængelighedshensynet indarbejdes i alle projekter, også mere rutineprægede arbejder som f.eks. lednings- og asfaltarbejder. Hvis f.eks. kantsten skal retableres, er der mulighed for at etablere nedsænkede kantsten ved kryds stort set uden ekstraudgifter.

4 For at øge kendskabet til tilgængelighed, også hos de udførende, blev der gennemført et ½ dags seminar for Driftsafdelingens personale, hvor der bl.a. var mulighed for at afprøve handicappedes hjælpemidler. Det var tydeligt, at der efter prøv-selv-turen, hvor afdelingen havde prøvet bl.a. at forcere stejle kantstensramper i kørestol og ujævne fortove iført simulationsbriller og hvid stok, var stor interesse og spørgelyst for at forbedre byens tilgængelighed. Udførte forbedringer Takket være det snævre samarbejde med kommunens driftsafdeling var det muligt allerede i løbet af projektarbejdet at få afprøvet nogle af de principper, der ønskedes anvendt i fremtidige anlægsarbejder. Kommunen skulle således i løbet af efteråret 2004 foretage en renovering af fortov og krydsning af sideveje på en strækning af Ringstedvej samt anlægge en hævet flade i krydset Nygade/Torvegade. Begge projekter blev finansieret over driften, dvs. at udgiften ikke belastede tilgængelighedsbudgettet. Omlægning af fortov og kantsten ved krydset Ringstedvej Nordskovvej. Før og efter. I stedet for den lille asfaltrampe er hele fortovet sænket til en højde 2,5 3 cm over kørebanen. Der er desuden etableret opmærksomhedsfelt. Ny belægning Københavnerfortovet på Ringstedvej blev udskiftet, med den lille, men betydningsfulde, forskel, at chausséstensrækken i midten blev erstattet af Holmegårdssten 14 x 21 cm. Dette fordi disse sten har samme højde som fortovsfliserne og derfor kan lægges på det stampede stabilgrus samtidig med de øvrige fliser. Sidehældning blev udført med kun 15, som er minimumskrav for afvanding. Nedsænkede fortove ved kryds Da der hverken var plads på kørebane eller fortov til hhv. asfaltramper eller indvendige ramper, valgte man i stedet at sænke hele fortovet inklusiv kantsten ved side-

5 vejene til 2,5-3,0 cm over vejkote. Niveauforskellen til det nye nedsænkede fortov udlignes så over en længere strækning af fortovet. Til venstre: En af driftsafdelingens brolæggere prøver, hvor svært det er for en kørestolsbruger selv med alle armkræfter i behold - at komme op over en for stejl og ujævn rampe. Til højre: Ombygning af krydset Nygade Torvegade. I stedet for den traditionelle chausséstensoverkørsel, som er meget generende for kørestolsbrugere, er overkørslen udført af asfalt indrammet af brostensbånd. På billedet mangler afmærkningen. Hævet flade i T-kryds I krydset Nygade / Torvegade blev der etableret en hævet flade for fartdæmpning. Den hævede flade ligger 2,5 cm under fortovskote og er afgrænset af brosten mod resten af kørebanen. For at lede synshandicappede lige over Torvegade, hvor der er fortovsrundinger fra begge sider, blev der anlagt en ledelinie af 2 rækker brosten tværs over sidevejen i kantstenens forlængelse. Konklusion Haslev Kommune har med tilgængelighedsplanen fået et godt værktøj til at planlægge de kommende års tilgængelighedsarbejder, men også i kraft af selve planlægningsprocessen fået skærpet opmærksomheden om tilgængelighed i forvaltning og driftsafdeling, således at tilgængelighed også vil blive indarbejdet i alle andre projekter og arbejder i kommunen. Succesen kan for en stor del tilskrives arbejdsgruppens sammensætning samt de enkelte deltageres respekt og lydhørhed for hinandens synspunkter og viden. I denne forbindelse kan nævnes, at interessen for at etablere tilgængelighed tydeligt blev skærpet, når der blev argumenteret for løsningerne. Vejreglen Færdselsarealer for alle har sparet mange diskussioner i arbejdsgruppen.