Vor ref.: HN/hjn Viborg kommune Den 5. marts 2012 Prinsens Alle Viborg

Transkript

1 Borgmester Søren Pape Poulsen Vor ref.: HN/hjn Viborg kommune Den 5. marts 2012 Prinsens Alle Viborg Kommentar til redegørelse af 9. februar 2012 Bestyrelsen for Viborg Fjernvarme skal hermed fremsende sine kommentarer til den af Forvaltningen ved Viborg Kommune i fællesskab med ledelsen i Energi Viborg A/S udarbejdede redegørelse af 9. februar 2012 om geotermiprojektet (bilag nr. 3) samt de af bestyrelsen for Energi Viborg Kraftvarme A/S afgivne bemærkninger til nævnte redegørelse (bilag nr. 6). Viborg Fjernvarmes bestyrelse, har som forudsætning for Viborg Fjernvarmes fortsatte deltagelse geotermiprojektet, at, de nødvendige vandmængder og temperaturer skal være til stede i den første boring, Kvols-2 at, selskabsøkonomien skal være positiv at, finansieringen af det endelige projekt skal være sikret, hvilket kræver, at Viborg kommune vil stille den nødvendige garanti til rådighed at, finansiering sker via Kommune Kredit, som kan give en fordelagtig finansiering, en finansiering, som kun er mulig med en kommunegaranti og at, Viborg Geotermi A.m.b.a. etableres Det vil tillige være ønskeligt, at Viborg kommune fortsætter med den hidtidige praksis med at pålægge tilslutning til kollektiv varmeforsyning for ny bebyggelse i nye lokalplanområder, hvorved det sikres, at der også i fremtiden vil mulighed for afsætning af varme fra Viborg Geotermi A.m.b.a., således den af Viborg kommune stillede kommunegaranti ikke kommer i anvendelse. På samme måde som de nuværende distributører tilsluttet Energi Viborg Kraftvarme A/S har sikret økonomien i værket siden anlæggets start. Bestyrelsens kommentarer er anført i vedhæftede bilag. Afslutte er det bestyrelsens overbevisning, at geotermiprojektet som antaget vil vise sig at være en stor gevinst for hele lokalområdet. Med venlig hilsen Viborg Fjernvarme Heinrich Nüchel formand Henry Juul Nielsen direktør

2 Bilag Nærværende bilag indeholder bestyrelsen for Viborg Fjernvarme kommentarer til den af Forvaltningen ved Viborg Kommune i fællesskab med ledelsen i Energi Viborg A/S udarbejdede redegørelse af 9. februar 2012 om geotermiprojektet (Redegørelse) samt de af bestyrelsen for Energi Viborg Kraftvarme A/S afgivne bemærkninger til nævnte redegørelse (Kommentar). Redegørelse, kapitel 1, side 2, 1. afsnit Viborg Fjernvarme har fra første færd holdt den nuværende driftsaftale for øje, det er bestyrelsens opfattelse, at Energi Viborg Kraftvarme A/S stadig er eneleverandør til distributørerne i Viborg by. Det har fra starten været styregruppens opfattelse, at Energi Viborg Kraftvarme A/S skal stå for tilrette og står for driften i det samlede system, således det hele tiden sikres at varmen produceres billigst muligt og mest miljørigtigt. Kommentar, side 1, 4. afsnit Det projekt der blev forelagt på Viborg Fjernvarmes generalforsamling i 2009 er væsentlig forskelligt fra det projekt, der blev godkendt i forbindelse med Viborg kommunes godkendelse af varmeforsyningsprojektet, Viborg Geotermi, KMU sag nr. 126, 11. august Det godkendte projekt omfatter nu forsyning af både Viborg by, Løgstrup, Skals og Stoholm tilligemed, at der etableres 8 geotermibrønde mod forventet genanvendelse af den eksisterende boring, Kvols-1, og etablering af yderligere en boring, og sidst men ikke mindst er der taget højde for, at geotermiprojektet kan kombineres med L90 s affaldsværk i Kjellerup. Viborg Fjernvarmes tabsrisiko i forbindelse med forprojektet er indenfor generalforsamlingens beslutning. Redegørelse, kapitel 2, side 2, 2. afsnit Projektledelsen blev indtil den 21. november 2011 varetaget af Viborg Fjernvarme i samarbejde med Rambøll. Viborg Fjernvarme havde i starten af projektet drøftet muligheden for, at Energi Viborg Kraftvarme A/S deltog i projektet, direktør Christian Hagelskjær kunne på daværende tidspunkt ikke afse ressourcer til at deltager mere aktivt i projektet, da man også deltog i arbejdet med L90 s affaldsprojekt. Et synspunkt, som Viborg Fjernvarme havde fuld forståelse for. Viborg Fjernvarme finder det særdeles positivt, at Energi Viborg Kraftvarme A/S lader kraftvarmechef Benny Højholt være en del af projektledelse. Benny Højholt er et stort aktiv for projektet. Desuden har Viborg Fjernvarme bestyrelse med tilfredshed tilsluttet sig styregruppens beslutning om, at Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab skal tilknyttes projektledelsen. H:\Viborg\Bestyrelse\2012\Møde 02 - marts\svar til borgmesteren docx Side 1

3 Redegørelse, kapitel 2, side 3, 4. afsnit Spørgsmålet om dannelse af Viborg Geotermi A.m.b.a., blev første gang drøftet mellem parterne på et møde den 22. september 2009 hos Energi Viborg Kraftvarme A/S. På dette møde blev det fastslået, at en væsentlig forudsætning for en miljø- og økonomisk drift var, at der var en central driftsansvarlig og dette skulle være Energi Viborg Kraftvarme A/S, hvorfor Viborg Fjernvarmes bestyrelse mener, at det er en nødvendig forudsætning for projektet videreførelse, at Energi Viborg Kraftvarme A/S er andelshaver i Viborg Geotermi A.m.b.a. Redegørelse, kapitel 3, side 6, 4. afsnit Spørgsmålet om varmepumper har tidligere været drøftet i styregruppen, hvor konklusionen blev, at der ikke var behov for varmepumper til at hæve fjernvarmetemperaturen, da den forventede temperaturen fra geotermianlægget på ca. 75 C i en stor del af året, ville være tilstrækkelig til fjernvarmeforsyning. Da geotermianlægget er en del af et større projekt, affaldsvarme fra L90, var det vurderet at der ikke kunne skaffes en økonomi, der kunne forrente og afskrive en yderligere investering i varmepumper. Tillige kan det oplyses, at Energistyrelsen har oplyst, at den ikke har krav til en minimal eller maksimal returtemperatur på det vand, som pumpes tilbage i undergrunden. Det er bestyrelsens opfattelse, at den opståede usikkerhed om affaldsprojektet, gør det interessant, at få undersøgt muligheden for at etablerer varmepumper. En mulighed, som bestyrelsen forventer, at styregruppen undersøger, men også en effektiviseringsmulighed, der kan gennemføres på et senere tidspunkt. Redegørelse, kapitel 3, side 6, 7. afsnit Bestyrelsen er orienteret om, at Energi Viborg Kraftvarme A/S, i styregruppen har fremsat et ønske om en nærmere økonomisk vurdering af transmissionsledningerne til Skals og Stoholm. Det er dog vigtigt for bestyrelsen, at der foruden de økonomiske vurderinger fortages en miljømæssig vurdering af disse transmissionsledninger, idet en fremførsel af geotermivarmen til Skals og Stoholm er en betingelse for, at der kan ske en CO 2 fortrængning i disse byer. Der er på et tidligere tidspunkt, lavet supplerende tarifberegninger, som viste at der ville være en økonomisk gevinst for alle de tilsluttede byer ved, at blive tilsluttet geotermianlægget i Kvols. Transmissionsnettet kan desuden være med til, at gøre visionerne i Fjernvarmenet Viborg kommune til virkelighed. Redegørelse, kapitel 4, side 7, 3. og 4. afsnit Det er blevet fremført, at budgettet for Kvols-projektet er skredet, og at der ikke er styr på budgetterne. H:\Viborg\Bestyrelse\2012\Møde 02 - marts\svar til borgmesteren docx Side 2

4 Det er ikke korrekt, budgetterne er ændret i samme takt, som projektet er blevet ændret eller korrigeret. I 2009 besluttede Viborg Fjernvarmes forbrugere på en generalforsamling, at man ville bruge penge på en undersøgelse, om der med fordel kunne hentes varmt vand op af den gamle efterforskningsboring i Kvols den såkaldte Kvols 1. Tanken var så at føre det varme vand ind til Viborg by. Siden har projektet udviklet til at omfatte fem varmeværker, nemlig varmeværkerne i Viborg, Overlund, Løgstrup, Stoholm og Skals. Derudover ønskede de to store boligselskaber i Viborg at deltage, og endelig kom Energi Viborg Kraftvarme med, da det er dette selskab, der til sin tid skal styre varmeproduktionen ganske som det gør i dag. Viborg Fjernvarmes bestyrelse har hele tiden været inddraget i disse udviklingsplaner, og generalforsamlingen har både i 2010 og 2011 sagt god for de ændrede planer med dertil hørende budgetter. Det er korrekt, at økonomien i projektet er vokset. Dette er sket i takt med at forudsætningerne har ændret sig, og at rent faktisk er tale om et helt andet projekt end det oprindelige. Men bestyrelsen har gennem sit medlem af styregruppen, formand Heinrich Nüchel, været med til samtlige møder i styregruppen, og været med til at tage de nødvendige beslutninger. Redegørelse, kapitel 4, side 8, 3. afsnit Budget, rev. 1.0 af 23. april 2009 er det første oplæg til budget, som har været drøftet i Viborg Fjernvarmes bestyrelse. Budgettet har ikke været forelagt Viborg Fjernvarmes forbrugere, men alene har været behandlet i Viborg Fjernvarmes bestyrelse. Redegørelse, kapitel 4, side 8, 5. afsnit Viborg Fjernvarmes bestyrelse er ikke ubekendt med omkostningerne til boringerne i Sønderborg, bestyrelsen ved, fra både Sønderborg Fjernvarme, GEUS og Ross Engineering, at den væsentligste årsag til omkostningen på 125 mill. kr. havde baggrund i, at de geologiske vurderinger som lå til grund for boreprogrammet ikke holdt, da geologien i virkeligheden var væsentlig anderledes. Bestyrelsen har fået oplyst, bl.a. fra GEUS, at man i Kvols ikke vil finde samme geologiske risiko, da man allerede har en boring, Kvols-1, som kan anvendes i den geologiske prognose. Viborg Fjernvarmes bestyrelse finder ikke anledning til at bringe disse oplysninger i tvivl. Redegørelse, kapitel 4, side 8, 6. afsnit Det har hele tiden været en forudsætning for Viborg Fjernvarmes bestyrelse, at omkostninger til forprojektet skulle betales af det endelige projekt, samt at risikoen skulle holdes lavest muligt. Dette er bl.a. sket ved at tegne en Exploration Risk Insurances. Tillige nævner GEUS, i sin rapport fra maj 2011, at sandsynligheden for at finde tilstrækkelig med varmt vand er høj, men at den endelige afklaring først kan ske ved at lave en prøvepumpning fra undergrunden, dette er kun muligt ved, at gennemføre en prøveboring. H:\Viborg\Bestyrelse\2012\Møde 02 - marts\svar til borgmesteren docx Side 3

5 Omkostningerne til prøveboringen er af en sådan størrelse, at Viborg Fjernvarmes bestyrelse mener, at prøveboringen skal laves således, at brønden efterfølgende kan anvendes, som en geotermibrønd, velvidende at det vil gøre brønden dyrere, men at det samtidig er rettidig omhu, med respekt for varmeforbrugernes penge. Redegørelse, kapitel 4, side 9, 1. afsnit Direktør Henry Juul Nielsen er blevet foreholdt, direktør Christian Hagelskjærs bemærkning i mail af 13. oktober CH har noteret, at HJN som svar på kritikken fremførte, at "såfremt han havde oplyst, at projektet ville komme til at koste 100 mio. kr., så var der jo ingen som ville deltage". Dette bør også fremgå af referatet. Henry Juul Nielsen har overfor bestyrelsen klart tilkendegivet, at han ikke på noget tidspunkt har fremført dette citat, hvorfor dette må bero på et fejlcitat. Redegørelse, kapitel 4, side 9, 10. afsnit Den sene fremsendelse af redegørelsen til Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab beror på en anden tolkning af styregruppens beslutning, om udarbejdelse af redegørelsen i projektledelsen, hvor det var opfattelsen at redegørelsen forinden fremsendelsen til Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab, skulle behandles i styregruppen. Da projektledelsen blev gjort opmærksom på dette, blev redegørelsen straks sendt til kommentering hos Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab. Projektledelsen har siden beklaget overfor styregruppen. Redegørelse, kapitel 4, side 9, 11. afsnit Viborg Fjernvarme blev efter henvendelse fra Boligselskabet Sct. Jørgen, Boligselskabet Viborg, Løgstrup Fjernvarme og Energi Viborg Kraftvarme A/S klar over, at der var opstået tvivl om hvad der var baggrunden for projektledelsens mail af 15. november Baggrunden for projektledelsens oplysning om, at der skulle træffes beslutning var, at såfremt arbejdet skulle i gangsættes hurtigst mulig, var det nødvendigt at indgå en række aftaler med leverandører af rig og serviceydelser. Helt konkret havde projektledelsen, på rig-siden, et tilbud liggende, som udløb den 1. december Der havde været afholdt udbud på rig, med en vedståelsesfrist på 3 måneder på tilbuddet. Hvis der ikke blev indgået aftale inden udløbet af vedståelsesfristen ville rig-selskabet ikke længere reservere riggen til os. Det var projektledelsens indtryk, at riggen var blevet tilbudt til et andet projekt, og det var derfor ikke muligt at få rig-selskabet til at forlænge vedståelsesfristen. Projektledelsen havde argumenteret for, at tilbuddet var gældende frem til den 1. december Dette var rig-selskabet ikke umiddel- H:\Viborg\Bestyrelse\2012\Møde 02 - marts\svar til borgmesteren docx Side 4

6 bart enig i, og havde ønsket en tilbagemelding/klar tilkendegivelse senest den 22. november Dette anså projektledelsen ikke for en mulighed, da ovenstående ikke havde været forelagt styregruppen. Hvis riggens tilbud bortfaldt, skulle der afholdes et nyt udbud. Projektledelsen var desuden bekymret, da der var forlydender om, at rig-raterne ville stige pga. øget efterspørgsel, og det var derfor ikke ønskeligt at projektet skulle i et nyt udbud. Dertil kom tiden, der vil gå med at indhente nye udbud. Hvis boring skulle igangsættes i starten af januar 2012, skulle der forinden indkøbes casing til første brønd, bestilles well head (brøndhoved) og andre ydelser, som der var leveringstid på. Derfor behovet for en stillingtagen hurtigst mulig, da projektet ellers ville blive yderligere forsinket. Redegørelse, kapitel 4, side 10, 6. afsnit Viborg Fjernvarme er ikke ubekendt med driftsaftalens bestemmelser om Energi Viborg Kraftvarme A/S eneret til at producerer varme i Viborg. Det har hele tiden været en forudsætning for Viborg Fjernvarmes bestyrelsen, at geotermivarmen skulle købes af Energi Viborg Kraftvarme A/S og derefter videresælges til distributørerne. Dette skal bl.a. sikre, at Energi Viborg Kraftvarme A/S kan betale renter på de lån, der er optaget i selskabet i forbindelse med bygningen af kraftvarmeværket samt afskrivninger. Energi Viborg Kraftvarme A/S skal desuden fortsat kunne levere varme, i de perioder, hvor geotermianlægget ikke kan leverer nok varme. Alt sammen forhold, der gør det tvingende nødvendigt for varmeforbrugerne i Viborg, at Energi Viborg Kraftvarme A/S kan leve op til sine forpligtigelser i henhold til de indgåede driftsaftaler. Kommentar, side 2, 4. afsnit Viborg Fjernvarmes bestyrelse er helt enig i direktør Christian Hagelskjærs bemærkninger, idet bestyrelsen kun kan tilslutte sig en videreførelse af projektet såfremt følgende betingelser er opfyldt: de nødvendige vandmængder og temperaturer skal være til stede i den første boring, Kvols-2 selskabsøkonomien skal være positiv finansieringen af det endelige projekt skal være sikret, hvilket kræver, at Viborg kommune vil stille den nødvendige garanti til rådighed og at finansiering sker via Kommune Kredit, som kan give en fordelagtig finansiering, en finansiering, som kun er mulig med en kommunegaranti H:\Viborg\Bestyrelse\2012\Møde 02 - marts\svar til borgmesteren docx Side 5

7 Kommentar, side 2, 5. afsnit Den første prøveboring i Kvols kaldet Kvols 2 vil koste ca. 26 mill. kroner. De øvrige udgifter til projektet løber op i cirka 20 mill. kroner, og der skal bruges 1-3 mill. kroner til selve prøvepumpningen. Den samlede investering i forprojektet bliver på omkring 50 mill. kroner. Det er mange penge, men budgettet er løbende blevet justeret og godkendt af styregruppen. Beløbet på 76 mill. kroner, er det beløb, som projektledelsen i samråd med Willis og Munich RE, har vurderet til at være de samlede omkostninger til Kvols-2 og Kvols-3, hvis det i forbindelse med prøvepumpning må konstateres, at GEUS forventninger ikke holder. På styregruppemødet den 20. december 2011, blev projektledelsen bemyndiget til, efter beslutning af styregruppen, at tegne en forsikring hos det tyske forsikringsselskab Munich Re. Selskabet er internationalt anerkendt som ekspert indenfor geotermi og efterforskningsboringer. Forsikringssummen er som tidligere anført aftalt til 76 mill. kroner, og omfatter samtlige udgifter, der har været afholdt indtil nu, og samtlige udgifter, der måtte løbe på for at gøre efterforskningen færdig. Omfattet er også udgifterne til Kvols 3, samt selve den forsikringspræmie, som parterne skal betale for forsikringen. Hvis alt går galt og der ikke er varmt vand nok i boringen, stopper projektet. Munich Re betaler 80 % af udgifterne, og parterne i Viborg Geotermi skal betale resten. Parterne hæfter i forhold til deres varmekøb, og Viborg Fjernvarme vil i værste fald stå med en regning på 11 mill. kroner eller mindre, en regning som Viborg Fjernvarmes generalforsamling godkendte i Redegørelse, kapitel 6, side 12, 2. afsnit På styregruppemødet den 30. november 2011 forelagde Rambøll, de i notatet angivne selskabsøkonomiske varmepriser, da styregruppen tidligere havde konstateret, at det samlede projekt i værste tilfælde kunne kommer over 400 mill. kr. Styregruppen ville derfor gerne vide, hvad en stigende investering betød for projektet, samt hvor meget der kunne investeres før den økonomiske fordel ved projektet var væk, således der kun var de miljø- og klimamæssige fordele i projektet. Projektledelsen har med baggrund i kritikken af budgettet for forprojektet, genvurderet det samlede investeringsbudget, og har for at være på den sikre side ansøgt om en kommunegaranti på op til 500 mill. kr. Redegørelse, kapitel 6A, side 12, 3 Bestyrelsen er enig med Energi Viborg Kraftvarme A/S i at det bør undersøges, om transmissionsnettet skal føres til alle de fire byer. Det skal dog tilføjes, at de miljømæssige konsekvenser medtages, da det er vigtigt for bestyrelsen, at alle varmeforbrugere i de fire byer også får mulighed for at H:\Viborg\Bestyrelse\2012\Møde 02 - marts\svar til borgmesteren docx Side 6

8 være med til at nedsætte udledningen af CO 2. Dette har haft stor indflydelse på bestyrelsens beslutning om at deltage i projektet. Redegørelse, kapitel 6B, side 12, De gennemførte beregning viser, at der fortsat er en økonomisk fordel ved at gennemfører projektet, det er Viborg Fjernvarmes bestyrelses vurdering, at projektet vil betyde, at varmeudgiften for et standard hus (Energitilsynets beregningsforudsætninger) ville kunne reduceres med ca kr./år. Er det kun muligt, at få et anlæg med en effekt på 24 MW, så vil besparelsen blive på ca kr./år. Dette er en besparelse som bestyrelsen ikke kan sidde overhørig, set i lyset af at udgifterne til opvarmning er steget med næsten 30 % på grund af, at Energi Viborg Kraftvarme A/S har været nødsaget til at hæve varmeprisen til distributørerne. Redegørelse, kapitel 6C, side 12, 2. afsnit Vedrørende spørgsmålet om kommunegaranti, har det været Viborg Fjernvarmes bestyrelses opfattelse, at en sådan ville være betinget af et godkendt varmeforsyningsprojekt. En kommunegaranti skal søges hos kommunen, og kommunen kan så vælge at give en sådan garanti. En garanti hvor der kan være tilknyttet forskellige betingelser, som altid fastsættes af kommunen. Viborg Fjernvarme har fået oplyst hos Dansk Fjernvarme, at det har været kutyme, at kommunerne giver en sådan kommunegaranti, hvis fjernvarmeværket har søgt en sådan på grundlag af et godkendt varmeforsyningsprojekt. Det er tillige bestyrelsens helt klare opfattelse, at andelshaverne i Viborg Geotermi A.m.b.a. skal forpligtige sig til, at betale samtlige omkostninger i selskabet indtil kommunegarantien er indløst om 25 til 30 år. Derved sikres det, at kommunen ikke kommer til at indløse kommunegarantien, fjernvarmeværkerne har kommune sikret via lokalplanlægningen, idet Viborg kommune gennem de seneste mange år har lavet tilslutningspligt for nye bebyggelser i alle lokalplan områder, hvor der er kollektiv forsyning i form af enten fjernvarme eller naturgas. Redegørelse, kapitel 6C, side 13, 3. afsnit Viborg Fjernvarme deltager gerne, som en af otte andelshavere i Viborg Geotermi A.m.b.a. i en drøftelse af de vilkår, som Viborg kommune måtte stille for at yde projektet en kommunegaranti. H:\Viborg\Bestyrelse\2012\Møde 02 - marts\svar til borgmesteren docx Side 7

9 Redegørelse, kapitel 7, side 13, 1. afsnit Viborg Fjernvarmes bestyrelsen er helt klar over de meget korte tidsfrister, der er til at beslutte en videreførelse af projektet efter en positiv prøvepumpning, hvorfor bestyrelsen er indstillet på at mødes med meget kort varsel. Redegørelse, kapitel 7, side 13, indstilling Viborg Fjernvarme er ikke uenig i bestyrelsen for Energi Viborg Kraftvarme A/S betingelser for at deltage i projektet, de falder i god tråd med bestyrelsens egne betingelser for fortsættelse af projektet. Viborg Fjernvarmes bestyrelse, er på nuværende tidspunkt, helt afklaret med, at såfremt følgende forhold/betingelser er til stede at, de nødvendige vandmængder og temperaturer skal være til stede i den første boring, Kvols-2 at, selskabsøkonomien skal være positiv at, finansieringen af det endelige projekt skal være sikret, hvilket kræver, at Viborg kommune vil stille den nødvendige garanti til rådighed og at, finansiering sker via Kommune Kredit, som kan give en fordelagtig finansiering, en finansiering, som kun er mulig med en kommunegaranti så vil bestyrelsen indstille til styregruppen, at geotermiprojektet fortsættes. En beslutning om fortsættelse af projektet kan ikke ske hurtigt nok. Det vil dog være ønskeligt, at Viborg kommune fortsætter med sin hidtidige praksis med pålægge tilslutning til kollektiv varmeforsyning i nye lokalplanområder, hvorved det sikres, at der også i fremtiden vil mulighed for afsætning af varme fra Viborg Geotermi A.m.b.a., således den af Viborg kommune stillede kommunegaranti ikke kommer i anvendelse. Viborg Fjernvarme Heinrich Nüchel, formand Henry Juul Nielsen, direktør H:\Viborg\Bestyrelse\2012\Møde 02 - marts\svar til borgmesteren docx Side 8