Energistyrelsen Amaliegade København K att.: Renée van Naerssen, Ansøgning om at bevare ejerandele i Energi Viborg A/S

Transkript

1 Energistyrelsen Amaliegade København K ens@ens.dk att.: Renée van Naerssen, rvn@ens.dk Kommunaldirektøren Prinsens Alle 5 DK-8800 Viborg Tlf.: Fax.: kik@viborg.dk Ansøgning om at bevare ejerandele i Energi Viborg A/S Dato: 5. december 2011 Sagsnr.: 2011/56399 Sagsbehandler: rak I henhold til varmeforsyningsloven godkendte Viborg Kommune den 11. august 2011 et projektet for opførelse af et geotermisk anlæg ved Kvols med tilhørende transmissionsnet til varmeforsyning af Viborg, Skals, Stoholm og Løgstrup. Energi Viborg Kraftvarme A/S deltager i en styregruppe bag projekt Viborg Geotermi, ledet af Viborg Fjernvarme. Energi Viborg A/S har til hensigt at deltage som part i forprojektet, og såfremt forprojektet ender positivt, også at deltage som part i det endelige geotermiselskab. Energi Viborg A/S er ejet af Viborg Kommune. Energi Viborg Kraftvarme A/S har forespurgt Energistyrelsen, om de med Energi Viborg A/S s ejerstruktur kan deltage i forprojekt og senere geotermiselskabet. Energistyrelsens har udtalt, at der er tale om en væsentlig ny aktivitet, der med den pågældende ejerstruktur kræver Energistyrelsens tilladelse. Energistyrelsen har tilkendegivet, at styrelsen er indstillet på at give tilladelse, idet aktiviteten har en naturlig sammenhæng med den bestående aktivitet, og det allerede efter varmeforsyningsloven er tilladt, at der anvendes varmemidler til udvinding af geotermi og forundersøgelser hertil. Med forbehold for Viborg Byråds godkendelse på sit møde den 21. december 2011 ansøges Energistyrelsen hermed om tilladelse til, at Viborg Kommune bevarer ejerandelene i Energi Viborg A/S, hvis Energi Viborg Kraftvarme A/S deltager i forprojektet, etableringen og driften af geotermianlægget i Kvols, herunder gennem Viborg Geotermi A.m.b.a. Der ansøges om klima- og energiministerens tilladelse i henhold til elforsyningsloven 37 a, stk. 1, og varmeforsyningsloven 23 m, stk. 1. Med venlig hilsen Lasse Jacobsen kommunaldirektør

2 Viborg Kommune Att. Lasse Jacobsen Prinsens Allé Viborg sendt via mail: kik@viborg.dk og rak@viborg.dk 22. december 2011 J.nr. 2301/ Ref. rvn/bgi Energiforsyning Side 1/5 HØRINGSUDKAST Vedr. ansøgning om tilladelse i henhold til elforsyningslovens 37 a og varmeforsyningslovens 23 m Indledning Ved udtalelse af 13. september 2011 har Energistyrelsen konkluderet, at Viborg Kommune skal opnå tilladelse fra klima-, energi- og bygningsministeren for at kunne bevare ejerandele i Energi Viborg A/S, der ejer Energi Viborg Kraftvarme A/S, hvis dette selskab deltager i et projekt vedrørende udvinding af geotermisk energi. Projektet indeholder et forprojekt til undersøgelse af mulighederne for udvinding af geotermisk energi samt evt. deltagelse i et selskab, der skal etablere og drive geotermianlægget og et tilhørende transmissionsanlæg, Viborg Geotermi A.m.b.A. Ved brev af 5. december 2011 har Viborg Kommune søgt om tilladelse, jf. 37 a, stk. 1, i elforsyningsloven (herefter: EFL) og 23 m, stk. 1, i varmeforsyningsloven (herefter: VFL), til at bevare ejerandele i Energi Viborg Kraftvarme A/S, hvis dette selskab deltager i ovennævnte projekt vedrørende udvinding af geotermisk energi. Energistyrelsen har i udtalelse af den 13. september 2011 meddelt, at aktiviteten betragtes som en væsentlig ny aktivitet. Afgørelse Viborg Kommune får tilladelse, jf. elforsyningslovens 37 a, stk. 1, og varmeforsyningslovens 23 m, stk. 1, til at bevare ejerandelene i Energi Viborg A/S, der ejer Energi Viborg Kraftvarme A/S, hvis dette selskab deltager i forprojektet og Viborg Geotermi A.m.b.A. Aktivitetens indhold og økonomiske konsekvenser I forbindelse med Energi Viborg Kraftvarme A/S tidligere henvendelse om evt. deltagelse i forprojektet og Viborg Geotermi A.m.b.A. har Energistyrelsen fået flere oplysninger om aktiviteten, heriblandt de økonomiske konksekvenser, som deltagelsen i aktiviteten vil medføre. Oplysningerne er delvis gengivet i Energistyrelsens udtalelse af 13. september 2011, som er sendt i kopi til Viborg Kommune, og som der henvises til. Energistyrelsen Amaliegade København K Tlf Fax ens@ens.dk Ekspeditionstid: Mandag-torsdag Fredag CVR-nr EAN-nr Renée van Naerssen Tlf dir rvn@ens.dk

3 Viborg Kommunes argumentation Viborg Kommune har påpeget, at Energistyrelsen har tilkendegivet, at styrelsen er indstillet på at give tilladelse til, at kommunen bevarer ejerandele i Energi Viborg A/S, der ejer Energi Viborg Kraftvarme A/S, idet de af det sidstnævnte selskab planlagte aktiviteter har en naturlig sammenhæng med den bestående aktivitet, og det allerede efter varmeforsyningsloven er tilladt, at der anvendes varmemidler til udvinding af geotermi og forundersøgelser hertil. Energistyrelsens vurdering og begrundelse for afgørelse Energistyrelsen har ved udtalelse af 13. september 2011 vurderet, at Energi Viborg Kraftvarme A/S deltagelse i etablering og drift af et geotermianlæg og forprojektet er en væsentlig ny aktivitet for selskabet. Der henvises til denne udtalelse for en begrundelse for denne vurdering. Eftersom deltagelse i Viborg Geotermi A.m.b.A. og forprojektet er en væsentlig ny aktivitet, og aktiviteten ikke er undtaget fra 37 a, stk. 1/ 23 m, stk. 1, kan Viborg Kommune alene med tilladelse fra klima-, energi- og bygningsministeren bevare ejerandele i Energi Viborg A/S, der ejer Energi Viborg Kraftvarme A/S, hvis dette selskab deltager i forprojektet og geotermianlægget. Beføjelsen til at give tilladelse er ved 3, stk. 1, nr. 8, i bekendtgørelse nr af 22. december 2010 delegeret til Energistyrelsen. Energistyrelsen har overvejet følgende: Af EFL 37 a, stk. 1, og VFL 23 m, stk. 1, fremgår det, at kommuner ikke uden tilladelse fra klima-, energi- og bygningsministeren må bevare ejerandele i virksomheder omfattet af EFL 37, stk. 1, og VFL 23 l, stk. 1, såfremt der i de pågældende virksomheder eller i virksomheder, som de direkte eller indirekte ejer andele i, påbegyndes væsentlige nye aktiviteter. Formålet med bestemmelsen er (jf. bemærkninger til lov nr. 452 af 10. juni 2003): at undgå, at der i helt eller delvist kommunalt ejede virksomheder opsamles kapital, der stammer fra eleller varmeforsyningsvirksomhed, som derefter anvendes til andre kommunale aktiviteter, uden at der sker reduktion i tilskud efter lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner. Forsyningslovenes bestemmelser om påbegyndelse af nye aktiviteter i virksomheder omfattet af EFL 37 a, stk. 1, og VFL 23 m, stk. 1, finder dog ikke anvendelse, når den pågældende aktivitet er omfattet af varmeforsyningsloven, idet EFL 37 a, stk. 2, og VFL 23 m, stk. 2, undtager sådanne aktiviteter. Energi Viborg Kraftvarme A/S og Viborg Geotermi A.m.b.A. er/vil være en virksomhed, der er omfattet af både EFL 37 a, stk. 1, og VFL 23 m, stk. 1. Energi Viborg Kraftvarme A/S vil være med til at etablere og drive Viborg Geotermi A.m.b.A., der beskæftiger sig med udvinding af geotermisk varme, og vil deltage i forundersøgelserne. Disse aktiviteter vil være omfattet af lov om anvendelse af Danmarks undergrund. Et geotermianlæg, der er reguleret i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, er, jf. varmeforsyningslovens 2, stk. 4, ikke et kollektivt varmeforsyningsanlæg og dermed ikke omfattet af varmeforsyningsloven. Aktiviteten er således ikke omfattet af undtagelsesbestemmelserne i EFL 37 a, stk. 2, og VFL 23 m, stk. 2. Side 2/5

4 Lovbemærkninger til lov nr. 452 af 10. juni 2003 angiver formålet med undtagelsesbestemmelserne: Den foreslåede bestemmelse sikrer, at kommuner og amtskommuner kan udøve forsyningsvirksomhed omfattet af elforsyningsloven, varmeforsyningsloven og naturgasforsyningsloven, uden at de ved påbegyndelsen af sådanne aktiviteter vil skulle opnå tilladelse efter det foreslåede stk. 8. Dette gælder uanset aktivitetens omfang. Baggrunden herfor er, at de pågældende aktiviteter har en naturlig sammenhæng med eller samme karakter som de aktiviteter, som har resulteret i, at der er oparbejdet værdier i de af stk. 1 omfattede virksomheder. Da det ikke er hensigten med det foreslåede stk. 8, at kommuner og amtskommuner skal være forhindret i at deltage i eller udvide eksisterende forsyningsaktiviteter omfattet af de nævnte love, er det fundet hensigtsmæssigt at indsætte en udtrykkelig undtagelse fra bestemmelsen i det foreslåede stk. 8, således at kommunerne og amtskommunerne ikke skal indhente tilladelse til udøvelse af disse former for aktiviteter. Udvinding af geotermisk varme er alene af administrative grunde ikke omfattet af varmeforsyningsloven. Aktiviteten vil ellers have været omfattet af denne lov. Et geotermisk anlæg adskiller sig teknisk set fra de andre varmeproduktionsformer, der er omfattet af loven, men formålet er det samme, nemlig at producere energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. Hensigten bag bestemmelserne er således ikke relevant i forhold til udvinding af geotermisk varme. Det har nemlig ikke været hensigten, at kommuner på grund af de pågældende bestemmelser bliver forhindret i at deltage i eller udvide aktiviteter, der har en naturlig sammenhæng med eller samme karakter som de aktiviteter, som har resulteret i, at der er oparbejdet værdier i de af EFL 37 a, stk. 1, og VFL 23 m, stk. 1, omfattede virksomheder. Det udelukkes i øvrigt dog ikke, at der kan være anden lovgivning, der forhindrer, at kommunen udøver aktiviteten (se eksempelvis det sidste afsnit). Geotermianlæg er endvidere omfattet af varmeforsyningslovens prisbestemmelser, og lovgiver har udtrykkeligt bestemt, at varmeforbrugerne kan pålægges at betale for udgifterne til de nødvendige undersøgelser for udvinding af geotermisk varme. Af lovbemærkningene til ændring af varmeforsyningslovens 20, stk. 1, ved lov nr. 451 af 31. maj 2000 fremgår det, at: I konsekvens af at geotermianlæg nu er omfattet af varmeforsyningslovens prisbestemmelser, kan en forsyningsvirksomhed indregne udgifterne til de nødvendige undersøgelser forud for etablering af geotermianlæg i prisen. Den aktivitet, som Energi Viborg Kraftvarme har påtænkt at deltage i er således ikke en aktivitet, der principielt skulle være varmeforbrugerne uvedkommende. Under hensyn til disse helt særlige omstændigheder giver Energistyrelsen Viborg Kommune tilladelse til at bevare ejerandele i Energi Viborg A/S, som ejer Energi Viborg Kraftvarme A/S, hvis dette selskab deltager i forprojektet, og indirekte at bevare ejerandele i Viborg Geotermi A.m.b.A., hvis dette selskab bliver medstiftet af Energi Viborg Kraftvarme A/S. Side 3/5

5 Energistyrelsen skal bemærke, at en tilladelse, jf. elforsyningslovens 37 a, stk. 1/varmeforsyningslovens 23 m, stk. 1, ikke er hjemmelgivende. Af lovbemærkningerne til lov nr. 520 af 7. juni 2006, fremgår det, at: Det skal understreges, at hverken den gældende 37, stk. 10, eller den foreslåede 37 a giver hjemmel til at udføre aktiviteter. En kommune skal således altid have hjemmel til at varetage eller deltage i en aktivitet andetsteds. Med venlig hilsen Renée van Naerssen Kopi er sendt til: - Energi Viborg Kraftvarme A/S, via mail bh@energiviborg.dk - Viborg Fjernvarme, via mail post@viborg-fjernvarme.dk - Overlund Fjernvarme A.m.b.a., via mail kontoret@overlund-fjernvarme.dk - Boligselskabet VIBORG, via mail post@boligviborg.dk - Boligselskabet Sct. Jørgen, via mail post@bsjviborg.dk Side 4/5

6 Klagevejledning Energistyrelsens afgørelse vedrørende tilladelse efter elforsyningslovens 37 a, stk. 1/varmeforsyningslovens 23 m, stk. 1, kan påklages til: Energiklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K. En eventuel klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger fra meddelelsen af denne afgørelse. Side 5/5

7 Redegørelse til Økonomiudvalget vedrørende geotermiprojektet Udarbejdet af forvaltningen ved Viborg Kommune og ledelsen i Energi Viborg. Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund for projektet strategiske overvejelser for både Viborg Kommune og Energi Viborg Organisation og ejerskab Myndighedsbehandling Udarbejdet af Viborg Kommune Historikken og kritiske faktorer i projektet Teknikken Økonomi A. Budgetterne for projektet B. De selskabsøkonomiske beregninger C. Finansiering Det videre forløb og indstilling februar 2012 Side 1

8 1. Formål og baggrund for projektet strategiske overvejelser for både Viborg Kommune og Energi Viborg Udarbejdet af Energi Viborg. I forbindelse med idriftsætning af Viborg Kraftvarmeværk i 1996 blev der indgået en driftsaftale mellem Energi Viborg Kraftvarme og de fire fjernvarmedistributører i Viborg; Viborg Fjernvarme, Overlund Fjernvarme, Boligselskabet Viborg og Boligselskabet Sct. Jørgen. Ifølge denne driftsaftale er det Energi Viborg Kraftvarme, som er eneproducent af fjernvarme i Viborg by. Driftsaftalen udløber i 2016, men har indbygget muligheder for forlængelse. Derudover er der opnået enighed med de fire distributører omkring en ny driftsaftale i forbindelse med både geotermiprojektet og L90 projektet vedrørende et nyt forbrændingsanlæg. Denne aftale er dog pt. ikke underskrevet, idet den afventer endelig beslutning omkring L90 projektet. Baggrunden for det geotermiske projekt er, at Viborg Fjernvarme i 2008 fik en henvendelse fra Dansk Geotermi ApS vedrørende muligheden omkring etablering af et geotermi projekt i Kvols. På baggrund af henvendelsen besluttede bestyrelsen for Viborg Fjernvarme at lade Rambøll undersøge mulighederne for geotermi i Kvols. Jf. den nuværende driftsaftale kan Viborg Fjernvarme ikke stå for fjernvarmeproduktion og valgte derfor at lægge op til en løsning, hvor geotermiprojektet ejes af i alt 8 parter i et Amba selskab. Udover de fire distributører er der tale om Energi Viborg Kraftvarme samt varmeværkerne i Stoholm, Skals og Løgstrup. Dette er således ikke i overensstemmelse med den nuværende driftsaftale. For Energi Viborg Kraftvarme accepterede den tidligere bestyrelse denne løsning, dog med den betingelse, at - al fjernvarme til de fire distributører i Viborg by afregnes via Energi Viborg Kraftvarme for at sikre afviklingen af gælden i kraftvarmeværket, samt at nødvendige omkostninger i kedel og veksler stationer kunne afholdes i fremtiden. - det geotermiske projekt kunne indpasses i fjernvarmeforsyningen sammen med L90 s affaldsprojekt og med L90 projektet som første prioritet. Projektet er således løbende blevet vurderet i forhold til L90 projektet, således det kunne sikres, at der var overensstemmelse mellem projektforudsætningerne i de to projekter. Baggrunden for, at den tidligere bestyrelse accepterede denne løsning, var primært, at det geotermiske projekt er et miljøvenligt tiltag i bestræbelserne på at udfase fossile brændsler og dermed reducerer udledningen af CO2. 2. Organisation og ejerskab Udarbejdet af Energi Viborg. Følgende 8 selskaber deltager i forprojektet: - Viborg Fjernvarme, Overlund Fjernvarme, Boligselskabet Sct. Jørgen og Boligselskabet Viborg, de tre varmeværker i Løgstrup, Stoholm og Skals samt Energi Viborg Kraftvarme. Som nævnt i det ovenstående var det Viborg Fjernvarme, som blev kontaktet af Dansk Geotermi ApS omkring evt. etablering af et geotermisk anlæg. Det er derfor også Viborg Fjernvarme, der indtil december 2011 alene varetog projektledelsen. Side 2

9 Styregruppen for forprojektet er sammensat af repræsentanter for de otte selskaber. For Energi Viborg Kraftvarme deltager bestyrelsesformand Benny Ragner, adm. direktør Christian Hagelskjær samt kraftvarmechef Benny Højholt. Grundet krav fra Energi Viborg Kraftvarme, Boligselskabet Sct. Jørgen, Boligselskabet Viborg og Løgstrup varmeværk blev projektledelsen, som indtil da havde bestået af direktør Henry Juul Nielsen, Viborg Fjernvarme, i december 2011 udvidet med Benny Højholt fra Energi Viborg Kraftvarme og fra 1. marts 2012 med Søren Lorentzen fra Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab. Årsagen til dette beskrives under punktet Historikken og kritiske faktorer i projektet. Såfremt prøveboringerne falder heldigt ud, og styregruppen vurderer, at der er baggrund for etablering af det fulde projekt, er planen i givet fald, at de 8 selskaber indgår i et amba, som skal sikre udvindingen af det geotermiske varme. Det skal understreges, at Energi Viborg Kraftvarme for nuværende udelukkende har indgået en aftale omkring forundersøgelserne af de geotermiske muligheder, dog med forbeholdet Ved Energi Viborg Kraftvarme A/S s underskrift af nærværende aftale forudsættes, at der opnås godkendelse fra Energistyrelsen til, at Viborg Kommune kan bevare ejerandelene af Energi Viborg A/S, således Energi Viborg Kraftvarme kan deltage som angivet i nærværende aftale for forprojekt. Der er således pt. ikke indgået aftale omkring dannelse af amba selskabet, men det kan oplyses, at Energi Viborg Kraftvarme og Viborg Fjernvarmearbejder på vedtægterne til amba selskabet. 3. Myndighedsbehandling Udarbejdet af Viborg Kommune Varmeplanlægning Det gældende administrationsgrundlag i Viborg Kommunes varmeplanlægning udgøres af: - Varmeplaner (kommunale og regionale), som var godkendt ved ikrafttrædelse af varmeforsyningsloven i 1990 dvs. for de tidligere kommuner inden kommunesammenlægningen. Varmeplanerne kan ændres ved godkendelse af nye projekter. - Godkendte projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. Siden 1990 har Kommunen ikke længere kunnet godkende bindende varmeplaner med hjemmel i varmeforsyningsloven. Det påhviler dog Byrådet at udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter, bl.a. til brug for kommunalbestyrelsens behandling og godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg 1. Kommunen vurderer selv, hvorvidt, hvordan og hvor ofte kommunen vil foretage en mere overordnet helhedsvurdering af den kommunale energiforsyning, og hvorvidt kommunen vil gøre en indsats for at initiere varmeprojekter. Kommunen kan altså frivilligt angive overordnede, men ikke bindende, rammer for kommunens varmeplanlægning i en form for varmeplan eller - strategi. En sådan har mere karakter af hensigtserklæring end de tidligere varmeplaner, og vil i højere grad være et politisk værktøj. Geotermiprojektets sammenhæng med Kommunens klimastrategi I Viborg Kommunes Klimastrategi er det målet, at Kommunens udledning af drivhusgasser reduceres, så Kommunen som helhed bliver CO2 neutral.. For at opfylde denne målsætning, 1 4 stk. 1 i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg nr af 13/ Side 3

10 fastlægger klimastrategien, at varmeplanlægningen for Viborg Kommune skal gennemgås med henblik på at revurdere de fremtidige forsyningsprincipper set i lyset af klimaudviklingen, herunder aktivt at arbejde for: at der kan ske en udbygning af fjernvarmeforsyningen i hele Kommunen at der kan etableres CO2 neutrale varmeanlæg som f.eks. biogasanlæg, bio(kraft)varmeanlæg og slamforbrændingsanlæg samt geotermiske anlæg, hvis dette er en teknisk mulighed. Geotermiprojektet stemmer overens med denne strategi. Myndighedsbehandling af projektforslag for Viborg Geotermi Viborg Kommune modtog den 30. marts 2011 et projektforslag for opførelse af et geotermisk anlæg ved Kvols til varmeforsyning af Viborg, Skals, Stoholm og Løgstrup også kaldet Viborg Geotermi. Følgende interessenter og projektansvarlige står bag projektet: Løgstrup Varmeværk, Skals Kraftvarmeværk, Stoholm Fjernvarmeværk, Energi Viborg Kraftvarme, Viborg Fjernvarme, Overlund Fjernvarme, Boligselskabet Sct. Jørgen og Boligselskabet Viborg. Projektforslaget indeholder en samfundsøkonomisk analyse af 4 scenarier, hvor anlægget får en max. varmeeffekt på 8, 16, 24 eller 32 MW. Disse sammenholdes med to referencesituationer, hvor forskellen består i, om der etableres et affaldsforbrændingsanlæg i Kjellerup eller ej. Således er den ene reference varmeproduktion på eksisterende produktionsanlæg i Viborg, Løgstrup, Skals og Stoholm. Den anden reference er de samme eksisterende produktionsanlæg + et affaldskraftvarmeanlæg ved Kjellerup. I forhold til affaldskraftvarmeanlægget foreligger der ikke noget projektforslag til behandling efter varmeforsyningsloven, så der indgår en række antagelser om et sådan anlæg etablering og drift. En evt. godkendelse af et affaldskraftvarmeanlæg vil ske ved en selvstændig behandling. For ovennævnte scenarier og referencesituationer viser projektforslagets samfundsøkonomiske beregninger følgende resultater: Samfundsøkonomisk fordel (mio. kr.) Reference uden affaldsvarme Reference med affaldsvarme Geotermisk anlæg på 8 MW Geotermisk anlæg på 16 MW Geotermisk anlæg på 24 MW Geotermisk anlæg på 32 MW Tabel 1. Samfundsøkonomisk fordel i mio. kr. hvis et geotermisk anlæg opføres sammenholdt med referencen som er fortsat drift på eksisterende varmeanlæg i Viborg, Løgstrup, Skals og Stoholm og kombineret med hhv. at der etableres et affaldskraftvarmeværk eller ej. Det er bl.a. forudsat at et evt. affaldskraftvarmeanlæg vil få en varmeeffekt på 68,6 MW, hvor 50 % af varmeproduktionen leveres som grundlast til Viborg. Det fremgår af projektforslaget, at Viborg Geotermi ved en kapacitet fra 8 til 32 MW vil udvise en bedre samfundsøkonomi end referencen, hvor driften på de eksisterende anlæg fortsætter som i dag. Projektforslaget viser, at jo større kapacitet geotermianlægget kan få, jo bedre bliver samfundsøkonomien. Projektforslagets beregninger viser, at gennemførelse af projektet vil medføre en samfundsøkonomisk fordel i beregningsperioden på mellem 79 og 457 mio. kr. afhængig af, hvilken størrelse geotermisk anlæg det er muligt at etablere. Hvis projektet gennemføres, samtidig med at der evt. etableres et anlæg til produktion af affaldsvarme i Kjellerup, er den samfundsøkonomiske fordel beregnet til at ligge mellem 29 og 136 mio. kr. Side 4

11 Projektforslaget viser desuden, at geotermianlægget vil være selskabsøkonomisk og miljømæssigt fordelagtigt. Projektforslagets hovedresultater vedr. selskabsøkonomi og CO 2 - udledning fremgår af nedenstående tabeller. Balancerede varmepris (kr./mwh) Reference uden affaldsvarme Reference med affaldsvarme Reference (drift på eksisterende anlæg / eksisterende anlæg + affaldskraftvarmeværk) Geotermisk anlæg på 8 MW Geotermisk anlæg på 16 MW Geotermisk anlæg på 24 MW Geotermisk anlæg på 32 MW Tabel 2. Den balancerede varmepris i de 8 scenarier angivet i kr./mwh. Dette angiver den gennemsnitlige varmepris, der lige akkurat dækker de samlede omkostningerne i løbet af beregningsperioden på 20 år. CO2-reduktion (1000 ton CO2-ækvivalenter) Reference uden affaldsvarme Reference med affaldsvarme Geotermisk anlæg på 8 MW Geotermisk anlæg på 16 MW Geotermisk anlæg på 24 MW Geotermisk anlæg på 32 MW Tabel 3. Reduktion i CO2-udledning opgjort i 1000 ton CO2-ækvivalenter, hvis et geotermisk anlæg opføres sammenholdt med referencen som er fortsat drift på eksisterende varmeanlæg i Viborg, Løgstrup, Skals og Stoholm og kombineret med hhv. at der etableres et affaldskraftvarmeværk eller ej. Reduktionerne skal ses i forhold til CO2-udledningen i referencerne, som er ton uden affaldsvarme og ton med affaldsvarme. Projektforslagets oplysninger, bl.a. om samfundsøkonomi, selskabsøkonomi og miljøforhold som beskrevet ovenfor, er lagt til grund for behandlingen af projektforslaget efter varmeforsyningsloven. På baggrund af projektforslaget vurderede Kommunen således, at projektet er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven, herunder formålsbestemmelsen, samt at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Planlægningsopgaver vedr. varmeområdet varetages af Klima- og Miljøudvalget, jf. styrelsesvedtægten for Viborg Kommune. Klima- og Miljøudvalget godkendte varmeprojektet for Viborg Geotermi den 11. august 2011 (sag nr. 126): udvalget godkender projektforslaget for Viborg Geotermi. Dette indebærer bl.a. etablering af det geotermiske projekt med en varmeeffekt på op til 32 MW, men med mulighed for at reducere effekten fra det geotermiske anlæg, såfremt de forestående prøvepumpninger viser, at der ikke kan leveres 32 MW fra det geotermiske anlæg. Godkendelsen blev givet i henhold til 4 i lov nr. 347 af 17/ , lov om varmeforsyning. Forinden godkendelsen er der foretaget en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg nr af 13/ (projektbekendtgørelsen). Derefter blev ansøgerne og de høringsberettigede underrettet om afgørelsen i brev af 19. august Der er udarbejdet et juridisk notat af 6. februar 2012, som bl.a. belyser de nærmere regler for kommunens godkendelse af varmeforsyningsprojekter. Side 5

12 Behov for yderligere undersøgelser Det følger af projektbekendtgørelsens 24, at Byrådet skal foretage en vurdering inden projektgodkendelse, hvor det skal påses, at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, og jf. 21 stk. 1 nr. 10 skal den samfundsøkonomiske analyse omfatte de scenarier, der er relevante for projektet. Som beskrevet omfatter projektforslaget 4 scenarier for projektet, og det viser, at alle disse scenarier er mere fordelagtige end referencesituationerne, hvilket er det vigtigste grundlag for projektgodkendelsen. Godkendelsen giver mulighed for at etablere det størst mulige geotermiske anlæg på op til 32 MW, som er belyst i projektforslaget. Projektets produktionsanlæg og transmissionsledninger er godkendt i sin helhed, hvilket giver mulighed for at anlægget kan levere varme til både Viborg, Løgstrup, Skals og Stoholm. Selvom projektet er godkendt, har Byrådet til stadighed en vis forpligtigelse til at drage omsorg for, at det faktiske anlæg optimeres, så man fremmer den mest samfundsmæssige og miljøvenlige varmeproduktion. Jf. varmeforsyningslovens 6 påhviler det Byrådet at drage omsorg for, at der udarbejdes projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der belyser mulighederne for at anlægget indrettes på en måde, som sikrer den mest økonomiske anvendelse af energi. Varmepumper Det fremgår af projektforslaget, at det forventes at det geotermiske vand har en temperatur på ca C, og at det derfor ikke er nødvendigt at booste det geotermiske vand, idet vandet fra boringen er varmt nok til at gå direkte ud i distributionsnettene. Det fremgår, at transmissionssystemet udlægges til en fremløbstemperatur på 75 C og en returtemperatur på 35 C. Dvs. at det oppumpede vand i princippet kun afkøles med 40 C i varmevekslere, som overfører varmen til fjernvarmevandet. Derefter pumpes vandet på ca. 35 C ned i undergrunden igen. Det er muligt at få mere varme ud af det oppumpede vand ved at benytte varmepumper. Dette er ikke belyst i projektforslaget. Byrådet kan jf. varmeforsyningslovens 8 kan Byrådet pålægge et kollektivt varmeforsyningsanlæg at udarbejde et projekt der belyser mulighederne for at anlægget indrettes på en måde, som sikrer den mest økonomiske anvendelse af energi. Herunder brug af varmepumper. Alternativt kan kommunen selv udarbejde et sådan projekt. Transmissionssystem Såfremt det ikke er muligt at udvinde den forventede varmemængde i Kvols, bør man overveje, hvordan varmen fordeles bedst muligt. Dette ved såvel en samfundsøkonomisk, virksomhedsøkonomisk samt forbrugerøkonomisk vurdering. I det godkendte projekt indgår, at der etableres et 32 km langt transmissionssystem mellem Kvols-Viborg-Løgstrup-Skals-Stoholm Som ekstra scenarier til projektet kan det evt., afhængig af den mulige varmemængde, endvidere undersøges, om det er mere fordelagtigt at reducere transmissionssystemet til fx følgende alternativer: Kvols-Viborg-Løgstrup-Skals Kvols-Viborg-Løgstrup-Stoholm Kvols-Viborg-Løgstrup Kvols-Viborg Side 6

13 Uafhængigt af projektbehandlingen er de ovennævnte undersøgelser imidlertid delvis foretaget i en rapport om "Fjernvarmenet Viborg Kommune, som blev forelagt Klima- og Miljøudvalget den 11. august 2011 (sag nr. 125). I rapporten indgår en række overslagsberegninger på samkøring af kommunens fjernvarmesystemer. Rapporten er udarbejdet af Rambøll på vegne af hovedparten af kommunens fjernvarmeværker. Bl.a. undersøges sammenkoblinger, som kan levere ca. 90 % af varmebehovet på værkerne i følgende områder: Viborg-Stoholm Viborg-Løgstrup-Skals Viborg-Løgstrup-Skals-Stoholm-Kvols For hver af disse sammenkoblinger er der beregnet den maksimale pris pr. MWh varme for nye varmeproduktionsanlæg, for at sammenkørslen + den nye varmeproduktion kan være konkurrencedygtig med de nuværende varmepriser i de pågældende byer. Ved de tre ovennævnte sammenkoblinger skal varmeprisen fra den nye varmeproduktion max. være henholdsvis 147 kr./mwh, 376 kr./mwh og 549 kr./mwh, for at varmen ikke bliver dyrere end i dag. Beregningerne viser således, at det kræver, at der etableres en ny særdeles billig varmeproduktion, hvis det skal være rentabelt at sammenkoble Viborg-Stoholm. For de to andre sammenkoblinger viser beregningerne, at det er mere sandsynligt, at der kan gennemføres sammenkørsel + ny varmeproduktion, som er prisdygtig med den nuværende varmeproduktion. Den maksimale refencepris på 549 kr./mwh er i øvrigt interessant at sammenholde med de balancerede varmepriser for geotermiprojektet, som er angivet i tabel Historikken og kritiske faktorer i projektet Udarbejdet af Energi Viborg. Projektet startede i 2008, med at Dansk Geotermi ApS kontaktede Viborg Fjernvarme vedrørende undersøgelse af muligheden for at etablere geotermi i Kvols. Det kan oplyses, at der i perioden fra 2008 og til dato har været afholdt i alt 16 styregruppemøder, samt at sagen har været behandlet løbende i bestyrelsen for Energi Viborg Kraftvarme. Projektet har siden starten gennemgået en væsentlig udvikling, idet ikke mindst budgettet for forundersøgelserne, flere gange, er revideret i stigende retning. Tilsvarende er tidsplanen udskudt gentagne gange. I perioden fra 2008 og frem til den 21. september 2011 er budgettet for forundersøgelserne steget fra kr. ca. 9 mio. til kr. ca. 38 mio., og det skal understreges, at det endelige budget for forundersøgelserne, efter ledelsen i Energi Viborg Kraftvarmes overbevisning, vil vise yderligere stigninger, inden forprojektet er gennemført. Såfremt det endelige projekt etableres, vil omkostningerne til forprojektet blive indregnet i dette. I det tilfælde projektet ikke videreføres, vil omkostningerne blive fordelt mellem de deltagende parter med følgende pct. sats: Boligselskabet Sct. Jørgen: 1,2 % Boligselskabet Viborg: 4,8 % Energi Viborg Kraftvarme: 2,9 % Løgstrup varmeværk: 4,1 % Overlund Fjernvarmeværk: 3,8 % Skals Kraftvarmeværk: 5,1 % Stoholm Fjernvarmeværk: 4,7 % Viborg Fjernvarme: 73,3 %. Side 7

14 Fordelingen er foretaget ud fra den varmemængde, som de enkelte selskaber har leveret til slutkunderne. Udviklingen i budgetterne er sket løbende i perioden fra 2008 og til dato, dog er de største stigninger sket i Budgetudviklingen har været følgende: Rev. 1.0: Rev. 1.1: Rev. 1.2: Rev. 1.3: Rev. 1.4: Rev. 2.0: Rev Rev Rev Rev ,8 mio. kr. 12,2 mio. kr. 12,6 mio. kr. 15,4 mio. kr. 16,4 mio. kr. 18,2 mio. kr. 19,3 mio. kr. 20,2 mio. kr. 25,99 mio. kr. 37,97 mio. kr. Bestyrelsen for Energi Viborg Kraftvarme har løbende fulgt projektet og herunder forholdt sig nøje til udviklingen i budgettet for forundersøgelsen samt til den aftale omkring forundersøgelserne, som nu er indgået. Bestyrelsen for Energi Viborg Kraftvarme har forholdt sig skeptisk til budgettet for forprojektet, idet det er almindeligt kendt i fjernvarmesektoren, at Sønderborg Fjernvarme har anvendt ca. 125 mio. kr. til gennemførsel af to geotermiske boringer. Fra Viborg Fjernvarme og deres rådgivere har det dog hele tiden været fastholdt, at projektet i Viborg ikke kunne sammenlignes med projektet i Sønderborg, idet der i 1970 erne blev gennemført en prøveboring efter olie i Kvols, hvilket betyder, at man har et større kendskab til undergrunden. Det kan oplyses, at bestyrelsen for Energi Viborg Kraftvarme godkendte at indgå i aftalen vedrørende forundersøgelserne den 25. maj På dette tidspunkt lød budgettet på knapt 26 mio. kr., heraf udgjorde Energi Viborg Kraftvarmes andel ca kr. Baggrunden for denne beslutning var en rapport fra De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS, som meget klart konkluderede, at sandsynligheden for at kunne udvinde geotermisk varme i Kvols var god, men at det først endeligt kan afklares ved at gennemføre en prøveboring og efterfølgende prøvepumpning. I august 2011 gjorde Energistyrelsen Energi Viborg Kraftvarme opmærksom på, at Viborg Kommune skulle ansøge om at bevare ejerandele i Energi Viborg A/S, såfremt Energi Viborg Kraftvarme A/S ønskede at deltage i forprojekt og det endelige geotermi selskab. I sammen anledning gjorde Energistyrelsen opmærksom på, at de vurderede budgettet for forundersøgelsen til at være sat meget lavt. Bestyrelsen for Energi Viborg Kraftvarme besluttede, at der skulle gøres opmærksom på dette forhold ved førstkommende styregruppemøde. Viborg Fjernvarme fremlagde herefter i september 2011 et nyt budget, som viste en stigning fra ca. 26 mio.kr. til ca. 38 mio. kr. altså en stigning på 12 mio.kr. og en stigning i forhold til det første budget på ca. 30 mio. kr. Side 8

15 Denne stigning blev drøftet på styregruppemødet den 23. september 2011, og det blev fra flere af deltagerne fremført en skrap kritik af udviklingen i budgettet, og der blev givet klart udtryk for at projektledelsen, det vil sige Viborg Fjernvarme, ikke havde levet op til sit ansvar. Fra projektledelsen blev dette kommenteret med bemærkningen at såfremt jeg havde oplyst, at projektet ville komme til at koste 100 mio.kr., så var der jo ingen, som ville deltage. På Energi Viborg Kraftvarmes bestyrelsesmøde den 5. oktober 2011 blev udviklingen i budgettet drøftet, idet ledelsen for Energi Viborg Kraftvarme måtte konstatere, at de ikke længere havde tillid til projektledelsens håndtering af projektet. På styregruppemødet den 7. oktober 2011 fremførte adm. direktør Christian Hagelskjær således følgende på vegne af Energi Viborg Kraftvarmes bestyrelse: Bestyrelsen for Energi Viborg Kraftvarme havde møde onsdag den 5. oktober, hvor det blev drøftet, om EVK skulle fortsætte med deltagelse i forundersøgelserne vedrørende geotermiprojektet. CH oplyste, at bestyrelsens holdning er, at det er positivt, at der tilsyneladende er varmt vand, som kan anvendes til fjernvarme, og at man ønsker at udnytte denne energikilde. Men bestyrelsen er bekymret over troværdigheden og tilliden til budgetudviklingen og dermed også til projektledelsen. Bestyrelsen besluttede derfor at kræve, at der nedsættes en ny følgegruppe til styring af projektet, og at Dansk Fjernvarme Geotermiselskab inddrages i projektet for at sikre den nødvendige ekspertise i projektet. CH oplyste endvidere, at såfremt der ikke er opbakning til dette krav, så gør Energi Viborg Kraftvarme opmærksom på, at jf. vores driftsaftale har Energi Viborg Kraftvarme produktionsretten i Viborg og denne fastholdes om nødvendigt. Projektledelsen, ved direktør Henry Juul Nielsen, Viborg Fjernvarme, konkluderede, at der udarbejdes en økonomisk og historisk redegørelse for projektet samt at den endelige redegørelse fremsendes til kommentering hos Dansk Fjernvarme Geotermiselskab. Projektledelsen fremkommer endvidere med et oplæg til, hvordan Dansk Fjernvarme Geotermiselskab fremadrettet skal involveres i projektledelsen. I forbindelse med indkaldelse til styregruppemødet den 21. november 2011 kunne det konstateres, at projektledelsen kun havde udarbejdet en redegørelse vedrørende projektforløbet. Redegørelsen var først fremsendt til Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab den 16. november Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab havde derfor ikke haft mulighed for at fremsende deres kommentarer til redegørelsen til mødet den 21. november Endvidere kunne konstateres, at projektledelsen samtidigt stillede krav om, at alle parter på mødet den 21. november 2011 skulle komme med deres endelige beslutning omkring deres fortsatte deltagelse i forprojektet. Den 15. november 2011 afholdes derfor et møde med deltagelse af Boligselskabet Sct. Jørgen, Boligselskabet Viborg, Løgstrup Fjernvarme og Energi Viborg Kraftvarme. På dette møde var der enighed om bl.a. at kræve Dansk Fjernvarme Geotermiselskab inddraget i projektledelsen, samt at mødedeltagerne fortsat krævede, at Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab skulle fremsende deres konklusion på projektledelsens redegørelse. Side 9

16 På bestyrelsesmødet i Energi Viborg Kraftvarme den 21. november 2011 blev det besluttet at indgå i forprojektet, såfremt kravene stillet på mødet den 15. november 2011 af Boligselskabet Sct. Jørgen, Boligselskabet Viborg, Løgstrup Fjernvarme og Energi Viborg Kraftvarme blev opfyldt. På styregruppemødet den 21. november 2011 blev det oplyst, at Dansk Fjernvarme Geotermi selskab tidligst kunne indtræde på fuldtid i projektledelsen pr. 1. marts Styregruppen besluttede derfor, at kraftvarmechef fra Energi Viborg Kraftvarme, Benny Højholt, skulle indtræde i projektledelsen med øjeblikkelig virkning. På styregruppemødet den 30. november 2011 gennemgik direktøren, Søren Berg Lorenzen (SBL), for Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab den redegørelse, som var udarbejdet af den oprindelige projektledelse. SBL havde forud for mødet fremsendt en kort gennemgang af redegørelsen. Denne uddybede han på mødet. Herfra kan fremhæves følgende: - Projektet virker optimistisk, hvilket også afspejles i udviklingen af budgettet for projektet, samt at der fortsat er tale om et optimistisk budget. - Der er ikke valgt at inddrage erfaringer fra tidligere/sideløbende projekter. - Der bør indregnes varmepumper i projektet. Dette er pt. ikke sket. - De manglede tilbud på casing og forsikring må udgøre væsentlige elementer og dermed usikkerheder i det samlede budget. - En forøgelse af det samlede budget fra 9,7 mio. kr. til 38 mio.kr. svarende til knap 300 % forekommer dog voldsomt, og må være udtryk for enten grundlæggende og meget væsentlige ændringer i projektet eller meget grove fejlskøn eller en kombination af begge dele. - Ved gennemlæsning af afsnittet om boringerne efterlades man med det indtryk, at der er gjort en række meget optimistiske antagelser i starten af projektet. Disse optimistiske antagelser har så måtte forkastes, efterhånden som virkeligheden har vist sig at være mere kompliceret. Opjusteringerne af budgettet kunne sandsynligvis have været undgået eller i det mindste minimeret ved fra starten af at basere budgetterne på erfaringer fra de øvrige geotermiske projekter i Danmark. - Det er ikke korrekt, at Viborg Fjernvarme er first mover på anvendelsen af geotermi til produktion af fjernvarme. Der er værdifulde erfaringer fra anlæggene i Thisted, på Amager og i Sønderborg, som med fordel kunne have været inddraget i projektet. Der er således ikke behov for at opfinde, men derimod for at tilpasse koncepter, beskrivelser mv. Efter Søren Berg Lorenzen s gennemgang drøftede styregruppen situationen, og 6 af selskaberne sagde ja til at fortsætte projektet. Boligselskabet Viborg skulle have sagen godkendt af bestyrelsen inden endeligt tilsagn, og Energi Viborg Kraftvarme sagde ja, under forudsætning af Energistyrelsens godkendelse af vores deltagelse. Viborg Kommune skulle ansøge om at bevare ejerandele i Energi Viborg A/S, såfremt Energi Viborg Kraftvarme ønskede at deltage i forprojekt og endelig geotermi selskab. Det kan oplyses, at en væsentlig forudsætning i overvejelserne omkring Energi Viborg Kraftvarmes deltagelse var, at Energi Viborg Kraftvarme ved ikke at deltage i projektet, stillede sig udenfor enhver indflydelse i projektet, hvilket ikke vurderes hensigtsmæssigt i forhold til hverken projektet eller Energi Viborg Kraftvarmes fremtidige rolle i fjernvarmeforsyningen i Viborg. Projektet er herefter fortsat med indgåelse af aftaler med de nødvendige samarbejdspartnere i forbindelse med gennemførsel af prøveboringen. Side 10

17 Dog udestår fortsat væsentlige forhold, som hvordan projektet kan finansieres, beslutning omkring evt. indgåelse af forsikring mod dry hole samt afklaring af, hvor det oppumpede vand fra prøvepumpningen kan bortledes. På styregruppemødet den 20. december 2011 blev det besluttet, at der skal arbejdes på at bore samtlige 8 huller i træk, såfremt prøvepumpningen, ud fra en analyse af reservoiret, viser et godt resultat. Styregruppen vil herefter forholde sig til analyseresultatet. 5. Teknikken Udarbejdet af Energi Viborg. Ifølge GEUS findes der egnede sandstenslag i Danmarks undergrund med et varmeindhold svarende til Danmarks samlede varmebehov i flere hundrede år. Geotermisk energi kan udnyttes ved f.eks. at pumpe varmt vand op fra dybe vandførende lag i undergrunden og udnytte den til opvarmning. I Danmark stiger temperaturen med ca C pr. km., man borer i undergrunden. I Kvols forventes, at man kan finde det varme vand i ca m s dybde. For at udnytte den geotermiske varme handler det i princippet om at bore to huller. Fra det ene hul oppumpes varmt vand med en vandtemperatur på for eksempel 73 grader, og ved hjælp af en varmeveksler trækkes varmen ud af vandet. Det afkølede vand føres herefter tilbage til undergrunden. Den udvundne varme overføres til fjernvarmekunderne gennem et transmissionsnet til de fire byer. I Kvols projektet planlægges boring af i alt 8 huller. Det vil sige 4 produktionsboringer og 4 returboringer. Transmissionsnettet forventes at få en samlet længde på ca. 32 km fra Kvols til hver af de fire byer. Det kan oplyses, at der findes geotermiske anlæg i Thisted, på Amager og i Sønderborg. Alle er dog af en væsentlig mindre størrelse. 6. Økonomi Udarbejdet af Energi Viborg. A. Budgetterne for projektet Forprojektet, det vil sige prøveboringen, er pt. budgettet til 38 mio. kr., men ledelsen for Energi Viborg Kraftvarme forventer, at dette beløb vil stige. Projektledelsen er derfor blevet bedt om at udarbejde et ajourført budget for forprojektet, som dog ikke er modtaget endnu. Side 11

18 Såfremt prøveboringen efter styregruppens vurdering falder positivt ud, vil omkostningen blive indregnet i det samlede projekt. Hvis prøveboringen ikke falder positivt ud, vil de anvendte midler skulle betales af de 8 parter i projektet jf. fordelingsnøglen vist i afsnit 4. Det samlede projekt forventes, jf. projektledelsen, at koste mellem 400 og 450 mio. kr. mod tidligere oplyst 364 mio.kr. i det godkendte varmeprojektforslag. Dette inkluderer 8 boringer, produktionsanlægget i Kvols samt de nødvendige transmissionsledninger mellem byerne. Inden projektet eventuelt gennemføres, er det ledelsen i Energi Viborg Kraftvarmes holdning, at det bør undersøges, om det er en fordel at føre transmissionsledninger til alle de fire byer ud fra en forbruger-, virksomhedsmæssig-, og samfundsøkonomisk betragtning. Samt hvorvidt der skal etableres varmepumper for at afkøle returvandet. B. De selskabsøkonomiske beregninger Vedrørende de selskabsøkonomiske varmepriser samt beregning af max. investering er disse beregnet af rådgiverfirmaet Rambøll. De selskabsøkonomiske priser er opgjort som besparelsen i forhold til reference, det vil sige det nuværende kraftvarmeværk. Reference 8 MW geotermi 16 MW geotermi 24 MW geotermi 32 MW geotermi Kr. / MWh Kr. / MWh Kr. / MWh Kr. / MWh Kr. / MWh Varmepriser Besparelse Tabel nr. 4. Varmepriserne og besparelserne er oplyst på styregruppemødet den 30. november I beregningerne er anvendt Energistyrelsens samfundsøkonomiske forudsætning pr. april Rambøll har endvidere lavet en beregning af den maximale investering, som kan foretages i projektet inden varmeprisen i projektet bliver højre end i den nuværende situation; Maks. Investering ved samme varmeproduktionspris som referencen Mio. kroner 8 MW 16 MW 24 MW 32 MW Geotermi Tabel nr. 5. Følsomhed over hvor meget, der kan investeres i projektet, inden der opnås samme varmepris som i den nuværende situation. C. Finansiering Det kan oplyses, at Viborg Fjernvarme har oplyst, at de har indgået aftale omkring byggekreditter til gennemførsel af forprojektet samt boring af alle 8 huller, samt at de mener at kunne få en byggekredit til det samlede projekt. Igennem projektforløbet har projektlederen hos Viborg Fjernvarme oplyst, at geotermiselskabet har ret til en kommunegaranti fra Viborg kommune i henhold til varmeforsyningsloven, idet Vi- Side 12

19 borg Kommune har godkendt varmeforsyningsprojektet. Benny Højholt har på projektledermøde den stillet spørgsmål ved den ambitiøse tidsplan på baggrund af den manglende afklaring af f.eks. finansieringen af projektet. Der er udarbejdet et juridisk notat, som bl.a. belyser Viborg Kommunes eventuelle forpligtigelser vedrørende kommunegaranti til varmeprojekter. Hovedkonklusionen i det juridiske notat er, at Viborg Kommune ikke, i og med godkendelsen af varmeprojektforslaget i henhold til varmeforsyningsloven, har accepteret at ville stille en kommunegaranti, selv om de har godkendt varmeforsyningsprojektet. For yderligere information henvises til det juridiske notat. 7. Det videre forløb og indstilling Udarbejdet af Energi Viborg/Viborg Kommune Det forventes, at prøvepumpningerne på det første hul sker i starten af marts 2012, hvorefter der skal tages stilling til det videre projekt. Det er derfor nødvendigt med en hurtig afklaring af Energi Viborg Kraftvarmes videre deltagelse i projektet I den sammenhæng skal der gøres opmærksom på, at Energi Viborg Kraftvarme i dag har retten til at forestå den nødvendige varmeproduktion i Viborg. Såfremt Energi Viborg Kraftvarme ikke deltager i geotermiprojektet, vil selskabets rolle som fremtidig varmeproducent blive reduceret væsentligt og dermed også Viborg Kommunes fremtidige indflydelse på fjernvarmeområdet i Viborg. Omkostningerne til gennemførelse af projektet vil, uanset hvilken løsning der vælges, skulle afholdes af fjernvarmekunderne. Det kan oplyses, at i forbindelse med den igangværende udarbejdelse af vedtægterne til amba selskabet, er der enighed mellem Energi Viborg Kraftvarme og Viborg Fjernvarme om, at det er Energi Viborg Kraftvarme, som skal forestå den daglige drift af det geotermiske anlæg i fremtiden, så den samlede produktionsplanlægning kan gennemføres optimalt, herunder kraftvarmeproduktionen. Indstilling Viborg Kommune og Energi Viborg skal tage stilling til, hvorvidt Energi Viborg Kraftvarme skal deltage i det endelige projekt. Energi Viborg Kraftvarme har, indtil videre, kun forpligtet sig til at deltage i forprojektet. Forvaltningen og ledelsen i Energi Viborg er enige om at indstille til henholdsvis økonomiudvalget og til bestyrelsen i Energi Viborg Kraftvarme at deltagelse i det endelige projekt afhænger af: - at resultatet af prøveboringen vurderes tilfredsstillende vurderet af Energi Viborg Kraftvarme, - at der fra styregruppen udarbejdes et revideret budget for det endelige projekt med en positiv selskabsøkonomi vurderet af Energi Viborg Kraftvarme og Viborg Kommune, - at der fra styregruppen fremsættes et tilfredsstillende finansieringsforslag med positiv selskabsøkonomi vurderet af Energi Viborg Kraftvarme og Viborg Kommune. Side 13

20 Forvaltningen og ledelsen i Energi Viborg finder på det foreliggende grundlag, at det er meget usikkert, om der kan skaffes finansiering til projektet uden kommunal garanti. Forvaltningen indstiller derfor yderligere til økonomiudvalget, - at eventuel kommunal garantistillelse derudover suppleres med vilkår til projektet. Eksempler på vilkår indgår i det juridiske notat. Side 14

21 Kristian Raun Larsen Advokat Sagsnr krl/jhp T krl@bechbruun.com KOMMUNAL GARANTISTILLELSE 7. februar Indledning og sammenfatning Energi Viborg A/S har bedt Bech-Bruun redegøre for fremgangsmåden i relation til kommunal garantistillelse i forbindelse med Viborg Kommunes godkendelse af projektforslaget for "Viborg Geotermi". Redegørelsen beskriver fremgangsmåde for kommunal garantistillelse i henhold til kommunalfuldmagtsreglerne og lånebekendtgørelsen. Sammenfattende kan det anføres, at Viborg Kommune kan stille garanti for optagelse af lån til lovlige kommunale formål, og at garantistillelsen ikke vil påvirke kommunens låneramme, i det omfang lånebekendtgørelsen giver kommunen automatisk låneadgang til anlægsomkostningen. Kommunen er forpligtet til at handle økonomisk forsvarligt og er derfor berettiget og forpligtet til at stille relevante og saglige vilkår for garantien til sikring af, at kommunens risiko ved garantistillelsen minimeres mest muligt. Baseret på en gennemgang af materialet modtaget fra Viborg Kommune vedrørende projektgodkendelse af 11. august 2011 for geotermisk anlæg ved Kvols til fjernvarmeforsyningen af Stoholm, Løgstrup, Skals og Viborg, er det vores vurdering, at kommunen ikke samtidig har accepteret at stille garanti for optagelsen af et lån til etablering af projektet. Det bemærkes, at en kommunal garantistillelse efter omstændighederne kan udgøre statstøtte i henhold til EU traktatens artikel 107. Vi anbefaler, at der forud for en eventuel beslutning om garantistillelse til etableringen af geotermiprojektet foretages en konkret vurdering af, om beslutningen og vilkårene opfylder kriterierne for lovlig statstøtte. 1 1 Kommissionens praksis på området kan indebære, at kommunen i visse tilfælde, på trods af betalingen af en garantiprovision, maksimalt kan stille garanti for 80 % af det optagne lån eller de samlede udestående forpligtelser, jf. Kommissionens meddelelse om anvendelsen af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte i form af garantier, 20. juni

22 2. Forudsætninger og faktiske forhold Viborg Kommune har den 11. august 2011 godkendt projektforslaget for etablering af det geotermiske anlæg "Viborg Geotermi" bestående at et overfladeanlæg samt varmetransmissionsledning i henhold til varmeforsyningsloven. Etablering og drift af det geotermiske anlæg vil ske i et i samarbejde mellem Løgstrup Varmeværk, Skals Kraftvarmeværk, Stoholm Fjernvarmeværk, Energi Viborg Kraftvarme A/S, Viborg Fjernvarme, Overlund Fjernvarme, Boligselskabet Sct. Jørgen og Boligselskabet Viborg. Samarbejdet organiseres i et andelsselskab med begrænset ansvar (A.m.b.a.). Denne selskabsform er kendetegnet ved, at formålet opfyldes gennem andelshavernes deltagelse i selskabets virksomhed, som aftagere eller leverandører af selskabets ydelser, og at selskabets kreditorer ikke kan rette krav mod andelshaverne. Der findes ikke lovregler, der specifikt regulerer andelsselskabets organisatoriske forhold, og disse afhænger derfor først og fremmest af selskabets vedtægter. 3. Kommunal garantistillelse til "Viborg Geotermi" 3.1 Kommunalfuldmagtsreglerne Kommuner kan som hovedregel ikke uden lovhjemmel yde økonomisk støtte i form af tilskud, lån, garantistillelse eller lignende til private erhvervsvirksomheder. Forbuddet mod at yde individuel støtte til private erhvervsvirksomheder modificeres dog i det omfang, kommunen herved varetager en lovlig kommunal interesse. 2 Der er ikke i den skrevne lovgivning hjemmel til, at kommuner kan stille en kommunal garanti for lån til etablering af et privat geotermisk anlæg. Etablering og drift af et geotermisk anlæg med henblik på produktion af varme til kollektiv varmeforsyning er imidlertid en opgave, som kommuner selv kan varetage med hjemmel i kommunalfuldmagten og i overensstemmelse med varmeforsyningslovens regler. Det indebærer, at en kommune i stedet for selv at etablere det geotermiske anlæg henblik på produktion af varme til kollektiv varmeforsyning kan yde individuel økonomisk støtte til en privat virksomhed ved at stille en kommunal garanti for virksomhedens lån til brug for etableringen af anlægget. Kravet til kommunerne om at sikre en økonomisk adskillelse mellem den skattefinansierede del af kommunens økonomi og forsyningsvirksomhedernes økonomi indebærer efter Økonomi- og Indenrigsministeriets praksis, at kommunen skal opkræve et vederlag for garantistillelsen på markedsmæssige vilkår. 3 2 Kommunernes opgaver kommunalfuldmagten, 2. udgave, 2010, Karsten Revsbech, s Vejledning om kommunegaranti til private biogasanlæg, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 27. oktober 2010, s

23 Kommunen skal ved fastsættelsen af vederlaget for garantistillelsen udfolde sædvanlige og rimelige bestræbelser på at konstatere, hvad et vederlag på markedsvilkår indebærer i det konkrete tilfælde. 3.2 Ansøgning om og meddelelse af kommunal garantistillelse Lovgivningen indeholder ikke specifikke krav til indholdet af en ansøgning om kommunal garantistillelse. Ansøgningerne kan derfor indeholde mere eller mindre fyldestgørende oplysninger om det projekt eller anlæg, hvortil der ansøges om kommunal støtte i form af en garantistillelse for virksomhedens lån. Kommunen er imidlertid som konsekvens af officialprincippet både berettiget og forpligtet til at stille krav til indholdet af en ansøgning om kommunal garantistillelse, således at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse herom på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Efter vores vurdering bør en ansøgning om kommunal garantistillelse som minimum indeholde oplysninger om baggrunden for ansøgningen, budget og finansieringsoversigt, oplysninger om ansøgerens økonomi, oplysninger om allerede indgåede aftaler eller planlagt indgåede aftaler, tidsplan for projektet, samt det specifikke beløb for lånet, hvortil der søges om kommunal garantistillelse. Ansøgningen bør derudover indeholde oplysning om, at det påtænkte lån vil opfylde de for kommunal låntagning gældende vilkår, idet kommunen ellers ikke vil kunne meddele ansøgeren en garanti. 4 Det kan ikke forventes, at ansøgningen indeholder en redegørelse for den kommunale garantistillelses eventuelle påvirkning på den kommunale låneramme, men en sådan vurdering bør altid foretages og fremlægges af forvaltningen i forbindelse med sagens behandling i de politiske udvalg og kommunalbestyrelsen. Vurderingen af garantistillelsens eventuelle påvirkning på den kommunale låneramme skal ske efter reglerne i lånebekendtgørelsen, der regulerer spørgsmålet om, hvorvidt en kommunegaranti skal henregnes til kommunens låntagning Kommunens behandling af en ansøgning om kommunal garantistillelse Kommunen er ikke i henhold til lovgivningen forpligtet til at stille garanti for en privat virksomheds optagelse af lån, herunder optagelse af lån til etablering af kollektive varmeforsyningsanlæg eller andre energi- og forsyningsanlæg efter anden lovgivning. 4 Jf. 12 i bekendtgørelse nr af 15. december 2011 om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v. (lånebekendtgørelsen). 5 Industri- og Socialministeriets vejledning om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier m.v., 26. juni 2009, s

24 Adgangen til at stille garanti for optagelse af lån til lovlige kommunale opgaver hviler på kommunens dispositionsfrihed over egne midler i henhold til kommunalfuldmagten. Kommunen er derfor tillagt et skøn i forhold til, hvilke lovlige kommunale opgaver som kommunen ønsker at støtte ved at stille en kommunal garanti. Beslutninger om optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtelser skal som udgangspunkt træffes af kommunalbestyrelsen i et møde. 6 Kommunalbestyrelsen kan dog bemyndige økonomiudvalget eller et andet stående udvalg til at træffe beslutning herom, inden for den beløbsramme og de vilkår, som kommunalbestyrelsen fastsætter. 7 Kommunen er som en del af den offentlige forvaltning undergivet de almindelige forvaltningsretlige regler og princippet om økonomisk forsvarlighed. 8 Princippet om økonomisk forsvarlighed indebærer, at en kommune i forbindelse med tilsagn om en kommunal garantistillelse til et i øvrigt lovligt kommunalt formål, skal sikre sig, at projektet er økonomisk bæredygtigt, idet kommunen ellers med stor sandsynlighed vil komme til at lide tab. 9 På forsyningsområdet vil det derudover kunne stride mod hvile-i-sig-selv princippet, hvis kommunen stille en garanti under omstændigheder, hvor det på forhånd er overvejende sandsynligt, at garantien vil blive udløst, da dette reelt vil antage karakter af et kommunalt tilskud. 10 Beslutninger om meddelelse af garantier af en vis størrelse skal derfor baseres på en juridisk og økonomisk vurdering af kommunens risiko i projektet og forudsætter, at ansøgeren meddeler alle relevante oplysninger om anlæggets finansiering og driftsbudgetter. Kommunens risikovurdering skal efter vores vurdering være baseret på grundlag af alle relevante aktuelle og potentielle forhold, der kan have indvirkning på projektets økonomi. 3.4 Vilkår for garantien Da kommunen ikke er forpligtet til at stille en garanti for en privat virksomheds optagelse af lån, herunder optagelse af lån til etablering af kollektive varmeforsyningsanlæg, vil kommunen lovligt kunne stille vilkår for garantien, herunder som konsekvens af kommunens forpligtelse til at agerer økonomisk forsvarligt i enhver henseende. Der kan ikke fastlægges nogen nærmere afgrænsning af, hvilke vilkår kommunen kan opstille som betingelse for meddelelse af garantien til et konkret projekt. Dog skal vilkårene være saglige i forhold til det formål, de forfølger og må ikke stride mod de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om proportionalitet og lighed. 6 Jf. 41, stk. 1 i lov om kommunernes styrelse og lånebekendtgørelsens 15, stk Jf. lånebekendtgørelsens 15, stk Kommunernes opgaver kommunalfuldmagten, 2. udgave, 2010, Karsten Revsbech, s Kommunernes opgaver kommunalfuldmagten, 2. udgave, 2010, Karsten Revsbech, s Kommunernes opgaver kommunalfuldmagten, 2. udgave, 2010, Karsten Revsbech, s

25 Vilkårene skal grundlæggende mindske risikoen for, at garantien bliver aktuel, og de skal sikre kommunen den bedst mulige retsstilling i tilfælde af, at garantien aktualiseres, herunder at kommunen ikke påføres uforudsete udgifter. Afhængigt af det konkrete projekt for ansøgningsmateriale vil det kunne være relevant at stille vilkår om, at: Andelsselskabet til enhver tid skal have en egenkapital/indskudskapital af en vis størrelse, og at deltagerne forud for garantiens ikrafttrædelse skal have indbetalt den forudsatte indskudskapital At kommunen skal godkende alle aftaler og dispositioner af væsentlig betydning for anlæggets etablering, drift og økonomi At anlæggets driftsleder skal godkendes af kommunen, herunder at driftslederen skal have den fornødne tekniske indsigt og kapacitet til at varetage hvervet som driftsleder At anlægget mv. holdes fuldt forsikret i alle henseender At kommunen løbende kan føre et økonomisk tilsyn og kontrol med anlæggets drift At kommunen kan udpege et eller flere medlemmer af bestyrelsen At vedtægterne afspejler de af kommunen fastsatte vilkår, og at kommunen skal give samtykke til eventuelle ændringer af vedtægterne Overfladeanlægget og varmetransmissionsledningen skal ejes af hvert sit selvstændige selskab. Det bemærkes, at ovenstående oplistning af mulige vilkår for kommunens garantistillelse ikke er udtømmende, og at der for hvert tilfælde skal foretages en konkret vurdering af vilkårets relevans. 3.5 Retsstillingen ved kommunegarantiens aktualisering Kommunens retsstilling ved garantiens aktualisering afhænger af de for lånet og garantien aftalte vilkår. Af Kommunekredits almindelige vilkår fremgår det, at kommunen indestår som selvskyldnerkautionist for rigtig og skadesløs betaling af de forpligtelser, som låntageren har påtaget sig ved optagelsen af lånet. Som selvskyldnerkautionist hæfter kommunen for betalingen af det fulde beløb, som kommunen har kautioneret for. I tilfælde af at låntager misligholder sine forpligtelser overfor Kommunekredit, kan Kommunekredit ved låntagerens manglende betalingsevne rette det fulde krav mod kommunen Det følger af Kommunekredits almindelige vilkår, at gælden forfalder til øjeblikkelig indfrielse, såfremt: 1)afdrag, renter, bidrag eller ekstraordinære bidrag til KommuneKredits reserver ikke betales rettidigt og ikke er betalt senest 8 bankdage efter, at KommuneKredit har sendt skriftligt krav om betaling, 2) debitor går i betalingsstandsning, erklæres konkurs, træder i solvent likvidation, beder om akkord eller indleder forhandlinger om udenretlig akkord, 3) debitor afhænder sine aktiviteter eller en væsentlig del deraf, nedlægges eller ophører, 4) garantierne eller en af disse bortfalder eller erklæres ugyldig uanset grund, 5) debitor ikke straks orienterer KommuneKredit skriftligt om vedtægts- eller adresseændringer, 6) debitor misligholder andre forpligtelser over for KommuneKredit

26 Hvis Kommunekredit vælger at tiltræde garantien og rette et krav mod kommunen, vil kommunen herefter kunne rette et tilsvarende økonomisk krav mod låntageren. Kommunens efterfølgende krav mod låntageren er som udgangspunkt ikke sikret og vil derfor som udgangspunkt medføre en ikke uvæsentlig risiko for et økonomisk tab for kommunen. Der er efter vores vurdering ikke noget til hinder for, at kommunen i forbindelse med garantistillelsen stiller krav om pant i det pågældende anlæg, at projektets deltagere forpligter sig som garanter overfor kommunen ud fra en nærmere bestemt fordelingsnøgle, eller at kommunen har ret til midlertidigt eller permanent at overtage projektet. En minimering af kommunens risiko gennem pant i anlægget eller lignende vil alt andet lige skulle indgå i vurderingen i forhold til fastsættelsen af størrelsen af garantiprovisionen. 3.6 Viborg Kommunes projektgodkendelse af 11. august 2011 Klima- og Miljøudvalget i Viborg Kommune har på et møde den 11. august 2011 godkendt projektforslaget for geotermisk anlæg ved Kvols til fjernvarmeforsyningen af Stoholm, Løgstrup, Skals og Viborg. Afgørelsen er truffet i henhold til varmeforsyningslovens 4, hvorefter kommunalbestyrelsen godkender projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af ændringer i eksisterende anlæg. Projektforslaget indeholder ikke en detaljeret beskrivelse af, hvordan etableringen af anlægget påtænkes finansieret af de deltagende parter, herunder om en eventuel låneoptagelse forudsættes at ske med kommunal lånegaranti. Det fremgår helle ikke specifikt eller forudsætningsvis af projektforslaget mv., at de deltagende parter samtidig med kommunens godkendelse af projektforslaget forventer, at kommunen samtidig indvilger i at garantere for optagelsen af et lån. På den baggrund er det vores vurdering, at Viborg Kommune ikke ved projektgodkendelse af 11. august 2011 samtidig har accepteret efterfølgende at ville godkende en garantistillelse for optagelsen af et lån til etablering af projektet. 4. EU's statsstøtteregler I henhold til EU traktatens artikel 107 er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af offentlige midler under enhver tænkelig form, herunder garantier, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandlen mellem medlemsstaterne. Offentlige myndigheders garantier til private til brug for optagelse af lån kan dermed være statsstøtte i henhold til EU traktatens artikel 107, hvis garantien begunstiger virksomheden, og dette er uforeneligt med fællesmarkedet

27 Ved vurderingen af, om en garanti indebærer en fordel, har EU Domstolen fastslået, at garantien skal vurderes på basis af det markedsøkonomiske investorprincip. Efter dette princip vil der ikke være tale om statsstøtte, hvis det kan sandsynliggøres, at en privat investor, der opererer under markedsøkonomiske forhold, ville stille en tilsvarende garanti på samme vilkår. I sin meddelelse om anvendelsen af EU traktatens bestemmelse om statsstøtte har Kommissionen opstillet en række kumulative betingelser for, hvornår det er tilstrækkeligt til at udelukke statsstøtte 12 : 1. Låntageren er ikke en kriseramt virksomhed 2. Garantiens størrelse kan måles korrekt på det tidspunkt, hvor garantien ydes. 3. Garantien dækker højst 80 % af de enkelte udestående lån eller andre finansielle forpligtelser. 4. Der betales markedspris for garantien. Maksimumsgrænsen på 80 % finder imidlertid ikke anvendelse på en garanti, der ydes for at finansiere en virksomhed, der har fået overdraget at udføre "tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse", og når disse udgør dens eneste aktiviteter. Det afhænger af en konkret vurdering, om virksomheden udfører tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse. Fastlæggelsen af markedsprisen for garantien skal tage hensyn til garantiens og det underliggende låns karakteristika. Betingelsen vil være opfyldt, hvis virksomheden betaler et beløb til kommunen for garantien, der mindst svarer til garantiprovisionen på de finansielle markeder. Vi anbefaler derfor, at der forud for en eventuel beslutning om garantistillelse til etableringen af geotermiprojektet foretages en konkret vurdering af, om beslutningen og vilkårene opfylder kriterierne for lovlig statsstøtte. Omfattes garantien af EU traktatens artikel 107 skal det sikres, at den pågældende transaktion lever op til den af Kommissionen fastsatte praksis om garantistillelse. Alternativt hertil kan kommunen stille garanti for 100 % af lånet og anmelde garantien til Kommissionen som statsstøtte med henblik på at opnå Kommissionens godkendelse. Per Hemmer Kristian Raun Larsen 12 Kommissionens meddelelse C155/10 af 20. juni

28 Kristian Raun Larsen Advokat Sagsnr krl/jhp T krl@bechbruun.com VARMEFORSYNINGSPLANLÆGNING 6. februar Indledning Energi Viborg A/S har bedt Bech-Bruun redegøre for en række forhold vedrørende kommunal garantistillelse i forbindelse med Viborg Kommunes godkendelse af projektforslaget for "Viborg Geotermi" og Viborg Kommunes rettigheder og pligter i forhold til den kommunale varmeplanlægning. I vores notat af 2. februar 2012 har vi redegjort for forholdende vedrørende den kommunale garantistillelse. Dette notat indeholder vores redegørelse for Viborg Kommunes rettigheder og pligter i forhold til den kommunale varmeplanlægning, herunder kommunens rolle som initiativtager til og godkendelsesmyndighed for nye kommunale eller private projekter. 2. Den kommunale varmeforsyningsplanlægning 2.1 Planlægning for varmeforsyningen Det påhviler kommunalbestyrelsen i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter at udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen. 1 I den forbindelse skal kommunalbestyrelsen planlægge varmeforsyningen, drage omsorg for, at der udarbejdes projekter for varmeforsyningen, behandle og godkende projekter, der opfylder 1 Jf. 3 i lovbekendtgørelse nr af 14. december 2011 om varmeforsyning (varmeforsyningsloven) og 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen)

29 gældende betingelser mv., og påse, at projekter gennemføres inden for de gældende frister, eventuelt i form af påbud. 2 Derudover skal kommunalbestyrelsen drage omsorg for, at varmeplanlægningen inddrages i forbindelse med den fysiske planlægning, region-, kommune- og lokalplanlægning. 3 Varmeforsyningsloven eller bekendtgørelser udstedt i medfør heraf opstiller ikke regler for udførelsen af planlægningen, herunder hvordan samarbejdet mellem kommunen og forsyningsselskaberne samt de andre berørte parter nærmere skal foregå. 4 Det er således op til kommunalbestyrelsen at foretage en vurdering af omfanget og karakteren af samarbejdet til opfyldelse af lovens bestemmelser. Varmeforsyningsplanlægningen sker i dag ved behandling af projektforslag for den kollektive varmeforsyning. De varmeplaner, som var godkendt ved ikrafttrædelsen af varmeforsyningsloven i 1990, kan fortsat være gældende, men vil efterhånden blive afløst af projektforslag. 5 Kommunalbestyrelsen har imidlertid ikke i dag hjemmel i varmeforsyningsloven til at godkende bindende varmeforsyningsplaner. Kommunalbestyrelsen kan dog udforme varmeplaner som politisk værktøj og derved opnå energipolitiske eller klimapolitiske målsætninger. Sådanne varmeplaner er dog ikke bindende, hverken for borgere eller virksomheder Varmeforsyningsprojekter Det påhviler kommunen at drage omsorg for, at der udarbejdes projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg. 7 Kommunalbestyrelsen kan også påbyde et kollektivt varmeforsyningsanlæg at udarbejde et varmeforsyningsprojekt samt at gennemføre et godkendt projekt inden en vis frist. Ved iværksættelsen af et nyt varmeforsyningsprojekt efter varmeforsyningsloven 4 må en kommune påse, at projektet dels indgår i kommuneplanen, dels vurderes og afklares efter varmeforsyningsloven. 8 2 Jf. projektbekendtgørelsens 4, stk Jf. projektbekendtgørelsens 5. 4 Jf. Statsforvaltningens udtalelse af 27. august 2010 til et fjernvarmeselskab. 5 Energistyrelsens vejledning til bekendtgørelse nr af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, s Energistyrelsens vejledning til bekendtgørelse nr af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, s. 11, Varmeforsyningsloven med kommentarer af Klavs V. Graversen m.fl., 2004, s. 42. Oplæg om strategisk energiplanlægning, marts 2010, s Jf. varmeforsyningslovens 6, stk Varmeforsyningsloven med kommentarer, Pernille Aagaard og Bent Ole Gram Mortensen, 2003, s

30 Tilsvarende er en kommune, i det omfang det er påkrævet for at etablere et nyt varmeforsyningsanlæg eller foretage større ændringer i et eksisterende anlæg, forpligtet til at udarbejde en lokalplan, som kan vedtages senest samtidig med projektgodkendelsen af anlægget. Den kommunale varmeforsyningsplanlægning kan ændres af kommunalbestyrelsen ved godkendelse af et projekt. Der foreligger altså mulighed for, at kommunalbestyrelsen fraviger en allerede godkendt kommunal varmeforsyningsplan. 9 Varmeforsyningsprojekter skal bidrage til at opfylde varmeforsyningslovens formålsbestemmelser, herunder at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt brugsvand. Projektbekendtgørelsen kræver derfor, at kommunen kun godkender det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt. Det for samfundet mest fordelagtige projekt skal findes ved en samfundsøkonomisk beregning og en sammenligning mellem flere forskellige mulige løsninger. Energistyrelsens anfører således i sit oplæg om strategisk energiplanlægning, at kommunen derfor ikke kan give afslag på projekter, der opfylder projektbekendtgørelsens krav, men som ikke passer inden for de rammer, der er fastlagt i kommunens varmeplan. 10 Også i Energistyrelsens vejledning til projektbekendtgørelsen anføres det, at: "Kommunalbestyrelsen kan ikke godkende et projektforslag, der udviser en dårligere samfundsøkonomi end ét eller flere af de relevante scenarier, der indgår i den samfundsøkonomiske analyse." 11 Der må imidlertid være tillagt kommunalbestyrelsen et skøn i forhold til vurderingen af de i projektforslaget indeholdte informationer og forudsætninger for, hvordan fremtidige forhold vil udvikle sig, herunder i forhold til den energimæssige, miljømæssige og samfundsøkonomiske vurdering. 12 Hvordan disse informationer og forudsætninger indbyrdes vægtes er overladt til kommunalbestyrelsen, herunder om de anvendte forudsætninger indenfor projektbekendtgørelsens rammer er for usikre til, at kommunalbestyrelsen vil godkende projektet. 9 Ifølge varmeforsyningslovens 4 er det kommunalbestyrelsen, der skal godkende projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller udførelse af større ændringer i eksisterende anlæg. 10 Oplæg om strategisk energiplanlægning, marts 2010, s Energistyrelsens vejledning til bekendtgørelse nr af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, s Ved vurderingen skal kommunalbestyrelsen påse, at projektet er i overensstemmelse med varmeforsyningsloven, herunder formålsbestemmelsen, samt at projektet ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. projektbekendtgørelsens 24, stk

31 Efter vores vurdering bør kommunalbestyrelsen imidlertid også kunne iværksætte udarbejdelsen af et alternativt projekt, der lever op til den af kommunen fastlagte varmeplan, med henblik på at vurdere den samfundsøkonomiske fordel op i mod dette scenarie. Derudover kan Energistyrelsen i særlige tilfælde dispensere fra reglerne i bekendtgørelsen, eksempelvis ved udviklings- eller demonstrationsprojekter, hvis kommunen har et ønske om at opnå/opretholde en "grøn" profil, eller hvis kommunen ønsker at opnå en mere fleksibel varmeforsyning i forhold til brændsler og teknologi. En dispensations kræver en ansøgning fra den kommune, som skal godkende projektet for det kollektive varmeforsyningsanlæg. 13 Per Hemmer Kristian Raun Larsen 13 Energistyrelsens vejledning til bekendtgørelse nr af 13. december 2005 om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, s

32 Energi Viborg A/S Bestyrelsen for Energi Viborg Kraftvarme A/S bemærkninger til redegørelsen til ØK af den 9. februar Bestyrelsen for Energi Viborg Kraftvarme har på et ekstraordinært bestyrelsesmøde d.d. behandlet redegørelsen og har følgende bemærkninger: Kapitel 1, side 2. Her ønskes følgende tilføjet som sidste afsnit i kapitel 1: På Viborg Fjernvarmes generalforsamling i april 2009 blev fremlagt et budget for forundersøgelserne på kr. Spørgsmålet om projektets igangsætning blev forelagt generalforsamlingen til beslutning. Ifølge Viborg Fjernvarmes hjemmeside besluttede generalforsamlingen for Viborg Fjernvarme at igangsætte forprojektet for Geotermisk varme med en udgiftsramme på ca. 13 millioner. kr. Hvis undersøgelsen i forprojektet viser, at der kan etableres en rentabel produktion har generalforsamlingen, bemyndiget bestyrelsen til at forsætte projektet, herunder at foretage de nødvendige investeringer og låneoptagelser, idet de samlede investeringer forventes at ligge i størrelsesordenen millioner kr. Kapitel 4, side 7 efter andet afsnit. Det ønskes her tilføjet, Det er blevet styregruppen oplyst, at der den 25. maj 2009 blev afholdt møde med Viborg Kommune med deltagelse af bl.a. Borgmesteren og Kommunaldirektøren, hvor Viborg Fjernvarme gav en orientering omkring projektet. Kapitel 4, side 9. Det kan oplyses, at bemærkningen, som er anført i første afsnit; at såfremt jeg havde oplyst, at projektet ville komme til at koste 100 mio.kr., så var der jo ingen som ville deltage, fremgår af styregruppemødereferatet nr. 13 af den 7. oktober Kapitel 4, side 9 mellem afsnit 2 og afsnit 3 ønskes tilføjet: På mødet besluttede bestyrelsen følgende: Bestyrelsen er enig i, at det på styregruppemødet vedrørende såvel L90 projektet som geotermiprojektet skal gøres klart opmærksom på, at det er Energi Viborg Kraftvarme som jf. de nuværende driftsaftaler har produktionsretten i Viborg, samt at dette skal føres til referat på begge møder. På begge møder gøres endvidere opmærksom på, at bestyrelsen for Energi Viborg Kraftvarme har drøftet sagen, og er sammen med ledelsen bekymret over troværdigheden og tilliden til budgetudviklingen og projektledelsen, og at de har besluttet at lægge op til en løsning, hvor Energi Viborg Kraftvarme kræver, at der nedsættes en ny følgegruppe, hvor det tekniske personale i de enkelte selskaber deltager, samt at Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab inddrages i projektet. 2011/ Side 1

33 Energi Viborg A/S Såfremt de øvrige deltagere i projektet siger nej til dette forslag, støtter bestyrelsen op om, at vi skal fremføre, at Energi Viborg Kraftvarme fastholder produktionsretten som beskrevet i den nuværende driftsaftale med de fire distributører. Kapitel 4, side 9 andet sidste afsnit. Her ønskes formuleringen tilføjet det med kursiv fremhævede: I forbindelse med indkaldelse til styregruppemødet den 21. november 2011, som der blev indkaldt til den 15. november 2011, kunne det konstateres, at projektledelsen kun havde udarbejdet en redegørelse vedrørende projektforløbet. Kapitel 4, side 10. For god ordens skyld kan oplyses, at bestyrelsesmødet den 21. november 2011 blev afholdt før styregruppemødet samme dag. Kapitel 4, side 11. Under andet afsnit ønskes tilføjet: Christian Hagelskjær har efter styregruppemødet fremsendt følgende bemærkninger til referatet fra den 20. december Af konklusionen på side 8 fremgår det, at det blev besluttet, at vi arbejder videre med de 8 huller. Dette er muligvis konklusionen, men jeg skal gøre opmærksom på, at dette absolut er under forudsætning af, at de nødvendige analyser vedr. vandmængder og temperatur forhold er i orden og foreligger inden der tages stilling til boring af flere huller. - Derudover er det min klare holdning, at finansieringen skal være på plads, herunder nødvendige kommunegarantier, inden styregruppen skal tage beslutning omkring evt. fortsættelse af det endelige projekt. Kapitel 6, side 11. Det kan oplyses, at efter færdiggørelsen af redegørelsen til Økonomiudvalget vedrørende det geotermiske projekt er der den 9. februar 2012 modtaget et revideret budget for forundersøgelserne fra Viborg Fjernvarme. Som forventet udviser dette reviderede budget en større samlet omkostning. Budgettet er således nu på ca. 63 mio. kr. mod tidligere 38 mio. kr. Heraf udgør ekstraarbejdet i forbindelse med fortsættelsen af boring af Kvols nr. 3 ca. 13 mio. kr., som ikke har været indregnet i budgettet på de 38 mio. kr. Kapitel 6, side 12. I andet afsnit er oplyst, at det samlede projekt jf. projektledelsen kommer til at koste mellem 400 og 450 mio.kr. Det kan oplyses, at dette beløb er fremkommet i forbindelse med projektledelsens forhandlinger med Jyske Bank og Nykredit omkring lånerammen til finansieringen. Kapitel 7, side 13. Bestyrelsen for Energi Viborg Kraftvarme har nu behandlet indstillingen i redegørelsen og har besluttet at lave følgende ændringer og tilføjelser til de af forvaltningen og direktionen i Energi 2011/ Side 2

34 Energi Viborg A/S Viborgs formulerede at er, således at økonomiudvalget bedes tage stilling til følgende indstilling. Energi Viborg Kraftvarmes deltagelse i det endelige projekt afhænger således af: - At resultatet af prøveboringen vurderes tilfredsstillende ud fra de nødvendige analyser af vandmængder og at temperaturforholdene på vandet er i orden, og godkendt af Energi Viborg Kraftvarmes direktion og bestyrelse. - At der fra styregruppen udarbejdes et revideret budget for det endelige projekt med en positiv selskabsøkonomi - godkendt af Energi Viborg Kraftvarmes direktion og bestyrelse samt af Viborg Kommune. - At der fra styregruppen fremsættes et tilfredsstillende finansieringsforslag med positiv selskabsøkonomi godkendt af Energi Viborg Kraftvarmes direktion og bestyrelse samt af Viborg Kommune. Desuden forudsætter et flertal af bestyrelsen, for Energi Viborg Kraftvarme, at en tilfredsstillende finansieringsløsning hviler på en af byrådet bevilget kommunegaranti. Endvidere ønskes tilføjet to ekstra at er med følgende ordlyd: - At projektledelsen udarbejder en realistisk tidsplan for projektet. - At Viborg Kommune godkender Energi Viborg Kraftvarmes deltagelse i det endelige projekt under forudsætning af, at de første 3 at er opfyldes. Som referent: Den 9. februar 2012 Christian Hagelskjær Adm. direktør Energi Viborg 2011/ Side 3

35 ENERGI VIBORG KRAFTVARME A/S REFERAT Mødedato: 9. februar 2012 Mødested: Bøssemagervej 8 Mødenummer: 2 Fraværende: