Referat fra dialogmøde med brugere af tilbud i Gentofte Kommune den juni maj 2007

Transkript

1 Referat fra dialogmøde med brugere af tilbud i Gentofte Kommune den juni maj 2007 Unge med nedsat funktionsevne Kommentarer: paavej@gentofte.dk Læs mere:

2 Referat fra dialogmøde med brugere af tilbud I Gentofte Kommune d. 07. juni 2007 Metode: En vigtig del af den handicappolitiske proces er dialo - gen med brugere af vore tilbud i Gentof te Kommune. Gennem dialogen med brugerne er ideer og ønsker for den kommende handicappolitik drøf tet. Der er taget udgangspunkt i for tællinger fra brugeres hverdag. Dialogmødet har taget udgangspunkt i en model, der består af fire trin, som vi vil uddybe herunder. Metode: En vigtig del af den handicappolitiske proces er dialogen med brugere af vore tilbud i Gentofte Kommune. Gennem dialogen med brugerne drøftes ideer og ønsker for den kommende handicappolitik. Der er taget udgangspunkt i fortællinger fra brugernes hverdag. Dialogmøderne tager udgangspunkt i en model, der består af fire trin, som vi vil uddybe herunder. Trin 1 består i, at projektgruppen udarbejder vejledende spørgsmål, som medarbejderne kan tage udgangspunkt i ved brugermødet (trin 2). Der vil være spørgsmål indenfor alle 5 områder i den handicappolitiske ramme: Bolig, fritid, uddannelse/ beskæftigelse, mobilitet/ tilgængelighed og samfundsdeltagelse. Resultaterne fra brugermødet sendes til projektgruppen. Projektgruppen udarbejder en interviewguide ud fra brugermødets resultater, som skal bruges ved dialogmødet. Dette er modellens trin 3. Dialogmødet, der er modellens trin 4 starter med en fokusgruppediskussion/ interview, der efterfølges af billedfortælling og historiefortælling, der dels går ud på, at deltagerne medbringer billeder fra deres liv og fortæller om dem, dels at der bliver taget udgangspunkt i fortællinger fra deltagernes drømme for fremtiden. Deltagerne skal sætte ord på, hvad de gerne ville fremhæve som særligt væsentligt i deres tilværelse. Resultaterne fra henholdsvis brugermødet, fokusgruppediskussionen, billedfortællingen og historiefortællingen følger herunder. Trin 2 består i, at én eller flere medarbejdere samler de brugere, der er valgt ud som deltagere, til et brugermøde. Brugermødet tager udgangspunkt i en diskussion af, hvad der har betydning indenfor de områder, som den handicappolitiske proces handler om. Fx Hvad har betydning for, at du synes, du har en rar bolig?.

3 Referat fra dialogmøde med brugere af tilbud I Gentofte Kommune d. 07. juni 2007 Metode: En vigtig del af den handicappolitiske proces er dialo - gen med brugere af vore tilbud i Gentof te Kommune. Gennem dialogen med brugerne er ideer og ønsker for den kommende handicappolitik drøf tet. Der er taget udgangspunkt i for tællinger fra brugeres hverdag. Dialogmødet har taget udgangspunkt i en model, der består af fire trin, som vi vil uddybe herunder. Afrapportering: Projektgruppen har bearbejdet materialet fra henholdsvis: brugermødet, fokusgruppediskussionen og billedfortællingen. Der er valgt en fremgangsmåde, hvor afrapporteringen dels består af vores tolkning af deltagernes udsagn, dels direkte citater fra dialogmødet. Citaterne er gjort mere læsevenlige ved, at der er fjernet gentagelser og overflødige ord. Deltagerne har fået materialet til gennemsyn for ad denne vej at fjerne eventuelle mistolkninger. Projektgruppen valgte derfor at sætte særlig fokus på temaet: uddannelse og beskæftigelse, ved dette dialogmøde. Deltagerne ved dialogmødet bestod af tre kvinder og to mænd i alderen år. Endvidere deltog pædagogisk personale, hvis rolle var at støtte deltagerne. Deltagere: I dialogmødet deltog brugere fra Job og Aktivitetscenter Nord (Jac- Nord). Flere af deltagerne er ikke bosiddende i Gentofte Kommune, men har sin daglige gang i kommunen i forbindelse med deres arbejde på Jac-Nord.

4 Bolig Det første tema var de visioner, mangler, behov og ideer, som deltagerne finder gældende i forhold til boligområdet. Nogle af deltagerne bor i egen lejlighed med støtte fra hjemmevejleder, mens andre bor i bofællesskaber. En af deltagerne bor hos sine forældre. Deltagerne fremhæver følgende ting som væsentlige for en god bolig: At der er mulighed for at lukke sin egen dør og samtidig mulighed for at deltage i et fællesskab At der er plads nok (deltagerne var inde på, at der mangler mere plads og de foreslår to værelser, køkken og bad samt fælles rum med de andre i bofællesskabet) At der er en god tone i måden, man kommunikerer med hinanden på At man kan lave mad sammen med andre, men også har sin eget køkken Deltagerne i egen lejlighed udtrykte endvidere følgende ting, der er væsentlige: At der er støtte og hjælp til rengøring og indkøb At der er støtte og hjælp til, at man får købt madvarer, der er billige og sunde At man har et godt forhold til naboerne, der hvor man bor Min hjemmevejleder tager med ned i fakta en gang om ugen og så køber vi ind. Jeg kan spise alt, men jeg er tynd, så hvis jeg ikke passer på, så er jeg tæt på at blive underernæret. Jeg får hjælp til at købe billigt ind og så få købt gardiner, det er det eneste jeg skal bruge hende (red. hjemmevejlederen) til her og nu.

5 Fritid Projektgruppen ønskede herefter at få dialog om de visioner, mangler, behov og ideer, som deltagerne finder gældende i forhold til fritidslivet. Da flere af deltagerne ikke er bosiddende i kommunen og heller ikke bruger fritiden i kommunen, prioriterede vi at bruge mere tid på uddannelse & beskæftigelse Deltagerne giver indtryk af, at de har et aktivt fritidsliv, hvor de dyrker deres interesser som computerspil, syning, fodbold. Deltagerne er af den opfattelse, at de synes, at det er dyrt at dyrke sport. En deltager var inde på, at det i Gentofte Kommune skal være muligt at dyrke en interesse som golf og forslår, at der etableres et samarbejde mellem golfklubber og idræt for handicappede. En deltager var ligeledes inde på, at kurser på aftenskole stopper for sent om aftenen og det kan være et problem, at man er træt og at man skal være ude sent. Jeg kan godt lide at shoppe og sy tøj. I min fritid er jeg også sammen med min forlovede. Hvis jeg keder mig, så ser jeg bare dvd er.

6 Uddannelse & beskæftigelse Uddannelse og beskæftigelse var det næste emne, som der blev talt om for herved at finde frem til de visioner, mangler, behov og ideer, som deltagerne finder gældende i forhold til uddannelsesmuligheder, arbejdsmarkedet og beskæftigelsesområdet. Fælles for deltagerne er, at de alle er tilknyttet beskæftigelsestilbud i Gentofte Kommune. Deltagerne mener, at et arbejde er vigtigt idet: man bliver udfordret man har noget at lave og keder sig ikke man møder andre mennesker man har gode kolleger man tjener penge Jeg har det godt med det jeg laver, jeg har nogle gode arbejdskollegaer, så det er et rart sted at være med flinke folk. Jeg har noget at lave, man keder sig jo ihjel, hvis man kun sidder på sin flade. Jeg arbejder for at tjene lidt penge. Jeg går på arbejde for at få løn og i stedet for at sidde alene og bare være hjemme. Jeg arbejder for at jeg ikke skal sidde og dovne den derhjemme og på grund af pengene. Jeg håber, at jeg kan få nogle af de gode udfordringer. Deltagerne er af den opfattelse, at der mangler overvejelser om følgende områder af deres beskæftigelsessituation: At arbejdet bliver mere udfordrende og tilpasses den enkeltes kompetencer.

7 Uddannelse & beskæftigelse Det er vigtigt, at det arbejde man får tilbudt er spændende og udfordrende. For nogle er arbejdet på de beskyttede værksteder ikke udfordrende nok og de føler sig udenfor, idet de ikke har ikke har ret meget tilfælles med dem, de arbejder sammen med. Derfor er det væsentlig, ifølge deltagerne, at muligheden for at arbejde med støtte på det almindelige arbejdsmarked bliver bibeholdt og udvidet. Jeg har fået noget, jeg ønsker mig. Jeg har fået lov til at være i IKEA. Det er den største udfordring i mit liv og I (red. henvendt til det pædagogiske personale) skal have tak for den udfordring og at I giver mig chancen og tror på mig. Det viser at I stoler på mig og det er godt for min selvtillid, fordi jeg er lidt hård ved mig selv ( ) Man har et eneste liv, uden nogen mulighed for at vise, at man kan noget mere end det, som man kan her (red. Jac-Nord). Jeg vil godt vise at jeg også kan noget andet. Jeg kan godt lide mit arbejde på IKEA, fordi der er mange her (red. Jac-Nord), der er mere handicappede end jeg og jeg føler ikke, at jeg har så meget sammen med dem. Der er ikke så mange af min slags. At personalet giver deltagerne mere selvbestemmelse. Deltagerne udtrykker, at personalet i højere grad skal lytte til deres medarbejdere og give dem øget indflydelse på deres arbejdsdag. Jeg føler ikke, at man har så meget indflydelse her. Jeg føler, at hvis jeg kommer med en ting, så siger de: nå, det er bare X og så sker der ikke noget, - i stedet for at man tager mine ideer alvorligt. De (red. personalet) spørger ikke, om jeg gider at gøre det, i stedet siger de: du skal.

8 Uddannelse & beskæftigelse At arbejdet bliver mere varieret At man bliver motiveret til at prøve nye ting / nyt arbejde / ny beskæftigelse. Ifølge deltagerne er det vigtigt i forhold til arbejdsglæden, at ens arbejde er varieret, og at man får mulighed for at prøve nye ting. Flere af deltagerne udtrykker ønsker om, at prøve nye ting og flere er i tvivl om, hvad de skal gøre for at få de ønsker opfyldt. Herudover mener deltagerne, at det er væsentligt med en grundig instruktion til de opgaver, man skal løse på ens arbejde. Jeg kunne godt tænke mig at komme på en kunstskole og male noget kunst. Jeg bruger meget tid på at sidde og male og tegne, og se hvad tingene kan blive til. Jeg kunne godt tænke mig at prøve noget andet, men hvordan? Jeg kan faktisk godt lide kunst, det er imponerende, hvad folk laver. At der bliver arrangeret ture og udflugter i forbindelse med arbejdspladsen. Dette punkt hører ligeledes ind under variation i arbejdet, idet flere deltagere er inde på, at udflugter udenfor arbejdspladsen kunne være en ide til at skabe variation i hverdagen. At der personalet ikke blander sig i konflikter med mindre, der bliver spurgt om deres hjælp. Deltagerne finder, at de altid kan komme til personalet, hvis de har brug for hjælp til noget i forbindelse med deres arbejde. Flere deltagere er inde på, at personalet ikke bør blande sig i konflikter på arbejdet med mindre, de bliver bedt om at blande sig.

9 Uddannelse & beskæftigelse Jeg spørger om de (red. personalet) vil hjælpe mig med, hvordan jeg laver mit arbejde ( ) de (red. personalet) er søde og rare at være sammen med. Jeg hygger mig med personalet ( ) Hvis jeg bliver mobbet, så hjælper personalet og snakker med dem som mobber. (Red. Hvis man er indblandet i en konflikt) Nogle personaler har lært det, andre skal man næsten sparke væk, da de ikke har fattet, at jeg kan godt klare det selv. Afslutningsvis er deltagerne inde på, at de også kan føle stress på deres arbejde. Især hvis der er travlt med arbejdsopgaver, der skal være færdige. Stress er derfor et tema, som deltagerne finder væsentligt, når man taler om arbejde. Flere deltagere har skånejob på almindelige arbejdspladser og de udtrykker stor tilfredshed med denne jobform. Deltagere fortæller bl.a. at de kompetencer, de får i forbindelse med deres skånejob er ting, som de kan bruge i deres privatliv. Jeg arbejder på et plejehjem. Det er dejligt og jeg kan godt lide at arbejde med ældre mennesker. De er så søde, man kan spille kort med dem og snakke med dem. Jeg synes, det er hyggeligt. Det kan godt være, at de er senile, men de er totalt søde, man skal bare vænne sig til det ene og det andet ( ) Det giver en lidt mere selvtillid, når jeg nu skal på sommerferie, så ved jeg lige, hvad jeg skal gøre fx hjælpe en gammel dame over vejen. Man kan mærke selvtilliden inde i sig selv. Jeg har lært mange ting derude. Jeg har lært at made og hjælpe dem i seng og lært, hvordan jeg skal snakke til dem.

10 Uddannelse & beskæftigelse Flere af de øvrige deltagere udtrykker, at de ligeledes ønsker mulighed for, at komme ud og arbejde på det almindelige arbejdsmarked. I forhold til arbejde og beskæftigelse er der ifølge deltagere ved dialogmødet også flere mangler. I overvejelserne omkring arbejde og beskæftigelse, fremhæves især tre ting: Arbejdet skal være mere udviklende og udfordrende Der er for få udfordringer. Deltagerne udtrykker, at de derfor i arbejdssituationer kommer til at kede sig. Det er et ønske at der tages udgangspunkt i den enkelte, således at man sikrer, at hver især føler at arbejdet er spændende,udviklende og givende. Der skal være flere og dermed nok arbejdsopgaver Flere deltager oplever, at der på deres arbejde til tider mangler arbejdsopgaver og de derfor ikke ved, hvad de skal lave og har svært ved at få tiden til at gå. (Særligt et par medarbejdere på Sandtoften giver udtryk for dette). lønforhold skal forbedres Deltagerne på Sandtoften er af den opfattelse, at deres lønforhold er blevet forringet, efter at Gentofte Kommune har overtaget tilbudet efter amtet. De får mindre i løn og samtidig mangler de at modtage en lønseddel. Det har stor betydning for deltagerne, at de modtager en lønseddel.

11 Uddannelse & beskæftigelse Det er godt, at andre kan købe det vi laver og blive glade for det, så bliver vi også glade. Man keder sig, når man ikke har noget at lave. Jeg er sur over, at jeg får mindre i løn og ingen lønseddel, så det brokker jeg mig over. Der er nogle gange ikke nok at lave på mit arbejde Arbejdet kunne godt være lidt mere indviklet end det er, - sådan lidt mere med ledninger og skruer. Mit drømmejob er i en børnehave. Det er sjovt at være sammen med de små, lege med dem og læse for dem. Jeg vil gerne i praktik som maler, for jeg kan godt lide at male vægge, men jeg ved ikke, om det er for krævende. Nogle gange om vinteren er der ikke så meget at lave på mit arbejde. Jeg bliver altid sat til at rydde op, for det er jeg god til og lederen kan aldrig finde sine ting igen, for dem har jeg smidt ud.

12 Tilgængelighed Temaet handler om de visioner, mangler, behov og ideer, som deltagerne mener er gældende i forhold til tilgængelighed. Temaet handler om de visioner, mangler, behov og ideer, som deltagerne mener, er gældende i forhold til tilgængelighed. Under tilgængelighedstemaet fortæller deltagerne at de er glade for, det er muligt, at man kan blive kørt til sit arbejde i bus, når man ikke, på grund af sit fysiske handicap, kan benytte almindelige busser. De deltagere, der benytter den almindelige offentlige trafik, mener der mangler busser i ydertimerne. Det betyder at det ofte kommer til at tage lang tid, før man er hjemme efter fx familiebesøg. Deltagerne er også inde på, at ledsagerordning er med til at gøre byen og omgivelserne tilgængelige. Ledsageren hjælper med at finde vej og det er hyggeligt, at have ledsagerens selskab. I forhold til ferier, er deltagerne af den opfattelse, at det er meget dyrt, idet man som handicappet også skal betale billetten for den hjælper, som man har med på ferien. Derfor bliver ferier meget dyre og svære at spare op til på en pension og generelt.

13 Samfundsdeltagelse Under temaet samfundsdeltagelse var der dialog om de visioner, mangler, behov og ideer, som deltagerne finder gældende for, at de føler sig som deltagende i samfundslivet. At føle man deltager i samfundet er ifølge flere af deltagerne ensbetydende med at man får indflydelse på sit eget liv og selv har lov til at bestemme over fx arbejdsopgaver. Nogle af deltagerne er også inde på, at det er væsentligt for dem, at man har en kæreste. I den forbindelse nævner to af deltagerne at, der kunne oprettes et dating bureau, hvor man kunne finde nogle, man er ligestillet med. Deltagerne er også inde på, at det er i klubmiljøet, man styrker sit sociale liv og derfor er det væsentligt, at dette miljø styrkes. Man vil gerne finde nogle (red. kærester), man er ligestillet med og som godt kan forstå dig. Endelig er deltagerne inde på at de føler de deltager i samfundslivet, når de stemmer til kommunale og nationale valg. De stemmer på nogle, der vil noget godt for mennesker med handicap.