AJOUR DECEMBER 2009 DECEMBER 2009 VÆKSTFORUM SJÆLLAND

Transkript

1 DECEMBER

2 UDGIVELSE Vækstforum Sjælland September 2009 REDAKTION & LAYOUT Regional Udvikling Lars Tomlinson Anette Moss OPLAG 50 eksemplarer 2

3 Status for vækstforums arbejde Denne udgave af vækstforums faktapublikation, Ajour, er opdelt i tre dele: Regionale erhvervsudviklingstendenser Første del, vil præsentere de nyeste regionale ledighedstal, hvor Region Sjælland fortsat fremstår som den region i landet, som har den laveste ledighed. Samtidig vil der på grafer og figurer blive vist nogle regionale erhvervsudviklingstendenser. I modsætning til de tidligere faktapublikationer, vil erhvervsstatistikken her være opgjort i forhold til ressourceområder (i stedet for de traditionelle branchekoder). Ressourceområder omfatter hele værdikæden, dvs. også underleverandører, afsætningserhverv mv. som har en direkte relation en bestemt branche. Fx er det ikke kun producenten af fødevare, som er opgjort under Fødevarer, men også underleverandører, som fx emballageproducenter samt afsætningsledet (detailhandel). Oversigt over Vækstforums Sjællands aktiviteter Del to vil beskæftige sig med det materiale og de opgørelser, som relatere sig til dette mødes Implementeringssag (punkt 6). Udover de opgørelser, som allerede er vedlagt som bilag, så er der også foretaget opgørelse på vækstforums bevillinger, fordelt på igangsatte aktiviteter, under temaer i erhvervs - udviklingsstrategien. Vækstforums innovationsindsats Tredje og sidste del af Ajour, vil omhandle vækstforums innovationsinitiativer. Vækstforum har fået foretaget en analyse af samtlige projekter, som vækstforum har godkendt indenfor temaet, innovation. Analysen er færdiggjort i november 2009 og viser bl.a. at omkring halvdelen af de projekter som vækstforum har godkendt, i større eller mindre grad arbejder med innovation. 3

4 1 Regionale erhvervsudviklingstendenser I september blev vækstforum præsenteret pct. i oktober. Næstlavest er Region for en ledighedsopgørelse, som viste at Syddanmark samt Midtjylland, som begge region Sjælland er den af landets regioner har en ledighed på 3,5 pct. med den laveste ledighedsprocent (juli). Samtidig viser figuren at såvel Region En aktuel opgørelse for ledighedstallene i Sjælland som resten af landet, siden har oktober, viser at dette billede fortsat er oplevet en stigning i ledigheden. Her har gældende. Figur 1.1 viser således at Region Sjælland siden august oplevet en Region Sjælland er den region med den ledighedsstigning 2,8 % til 3,1 pct. laveste ledighed, med en ledighed på 3,1 Figur 1.1 Ledighed opgjort på regioner 4,5 4 Pct. ledige 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0, M M M M M M M04 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken okt okt M M M M M M10 Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 4

5 Flere analyser har vist, at region Sjælland har en særlig stor andel af beskæftigede indenfor byggesektoren. I figur 1.2, ses en opgørelse på de 8 største brancheinddelinger (samt øvrige erhverv), på ressourceområder, opgjort på antal beskæftigede i den private sektor. Figuren bekræfter billedet af, at Bygge og bolig sektoren, i region Sjælland har den største andel af beskæftigede, med knap arbejdspladser i regionen (2008). Bygge og bolig dækker såvel fremstillings-, støtte- som serviceerhvervene i tilknytning til byggeriet og tegner sig dermed for 26 pct. af den private beskæftigelse. Ligeledes beskæftiger den største del af kommunens firmaer og iværksættervirksomheder sig med Byggeog boligområdet. Hele 44 pct. af nye virksomheder i 2006 lå inden for området. Derudover kan man også i figur 1.2 se at Engros- og detailhandel har forholdsvis stor andel af de beskæftigede i private virksomheder. 64,5 pct. af alle beskæftigede er ansat i den private sektor. Dette er en lavere andel end i hele landet (67,7 pct.). Figur 1.2 Opgørelse over arbejdspladser i den private sektor, i region Sjælland Bygge og bolig Øvrige Erhverv Ressourceområder for den private sektor Handel (Engros/detail) Fødevarer Transport ITK Medico og sundhed Ressourceområde Vidensservice Antal beskæftigede Kilde: estatistik.dk på baggrund af særkørsel hos Danmarks Statistik, Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik. Turisme Møbler og beklædning Energi og miljø 5

6 I figur 1.3 ses en opgørelse over, andelen af arbejdspladser i den private sektor, sammenlignet med de fire øvrige regioner. Region Sjællands erhvervsliv kan siges at være specialiseret inden for 6 af regionens ressourceområder. Specialiseringen udtrykkes ved, at der er relativt flere beskæftigede inden for de pågældende erhvervsområder end på landsplan. Figur 1.3 Erhvervsstruktur, andel af den private sektor (2008) Kilde: estatistik.dk på baggrund af særkørsel hos Danmarks Statistik, Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik. 6

7 I region Sjælland gælder specialiseringen særligt inden for Medico og sundhed, Fødevarer og Bygge og boligområdet. Det vil sige, at på trods af at Medico og Sundhed, er en relativt lille sektor i forhold til antallet af arbejdspladser, så er det den sektor, som har relativt flest beskæftiget i forhold til resten af landet. I forhold til resten af landet er der derimod færre beskæftigede i region Sjælland, inden for Oplevelsesøkonomi, IT & kommunikation (ITK) samt Videnservice (se figur 1.4). Figur 1.4 Andel beskæftigede i den private sektor i forhold til hele landet Kilde: estatistik.dk på baggrund af særkørsel hos Danmarks Statistik, Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik. 7

8 Region Sjælland er den af landets regioner, som har oplevet det næsthøjeste antal af nye virksomhedsetableringer ( ), kun overgået af Hovedstaden. I figur 1.5 kan man ligeledes se, at nye virksomheder har ydet et væsentligt bidrag til den samlede private jobvækst i region Sjælland. Mere end 9 pct. af alle fuldtidsansatte i den private sektor i 2007 var beskæftiget i en virksomhed som er etableret i perioden (gul søjle). Omvendt, så har recessionen kostet en del arbejdspladser i de nye virksomheder, hvor iværksætterne har mistet næsten 12 pct. af det samlede antal fuldtidsansatte inden for det seneste år. Figur 1.5 Iværksætteri Pct. og antal Hele Landet Region Sjælland Region Hovedstaden Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Vækst i antal nye virksomheder ( ) Gns. antal beskæftigede pr. overlevet virksomhed (etableret 2002) Nye virksomheders Jobandel Jobtab i nye virksomheder ( ) Kilde: estatistik.dk på baggrund af særkørsel hos Danmarks Statistik Iværksætterdatabasen og Generel firmastatistik 8

9 Figur 1.6 viser den procentvise vækst i antal af de beskæftigede i alderen år, der mindst har en mellemlang videregående uddannelse, dvs. personer med mellemlang videregående-, bachelorer, lang videregående- samt forskeruddannelser. Alle landets regioner er medtaget til brug for sammenligning. Figuren viser det interessante forhold, at region Sjælland er den af de fem regioner, som har oplevet den største stigning af antal ansatte i den private sektor, med en længerevarende uddannelse. Figur 1.6 Vækst i antal beskæftigede i den private sektor med længerevarende uddannelser - for personer i alderen år med arbejdssted i region Sjælland, i perioden Kilde: estatistik.dk og statistikbanken 9

10 2 Vækstforums Sjællands aktiviteter I figur , vises opgørelser af de vækstforumfinansierede projekter, som er igangsat siden 2007, frem til og med 2. september Opgørelserne viser fordelingen af økonomi på de fem temaer fra den regionale erhvervsudviklingsstrategi. Opgørelse på økonomi fordelt på henholdsvis regionale midler og EU s strukturfondsmidler under Mål 2 programmet Figur 2.1 Vækstforums bevilling fordelt på regionale udviklingsmidler og Mål Erhvervsmæssige styrkeposit... Naboer, byer, landdistrikter o... Innovation Iværksætteri Viden, uddannelse og kompet... Tværregionalt samarbejde Kontrakter Regionale midler Mål 2 midler Figur 2.2 Vækstforums bevilling fordelt på regionale udviklingsmidler og Mål Naboer, byer, landdistrikter o... Erhvervsmæssige styrkeposit... Innovation Iværksætteri Tværregionalt samarbejde Viden, uddannelse og kompet... Kontrakter Mål 2 midler Regionale midler 10

11 I figur 2.2 og i figur 2.3 ses det, at de økonomiske midler er fordelt relativt jævnt i forhold til projekter fordelt på temaer. I figuren med projekter fordelt på temaer er kontrakterne fordelt i forhold til, hvilket tema de støtter mest op om. Figur 2.3 Erhvervsmæssige styrkepositioner og fr... Projekter fordelt på temaer Naboer, byer, landdistrikter og yderområder Tværregionalt samarbejde Innovation Iværksætteri Viden, uddannelse og kompetencer 9 11

12 Af figur 2.4 ses det, at 25 % af de regionale midler er gået til kontrakterne. Økonomisk set har det været en stor satsning på temaet om Erhvervsmæssige styrkepositioner og fremtidige vækstområder. Set i forhold til antallet af projekter, er andelen af regionale midler til Innovation også relativt højt. Dette tyder på en satsning fra Vækstforum Sjællands og Regionsrådets side. Figur 2.4 De regionale midler fordelt på temaer 25% 31% Erhvervsmæssige styrkepositioner og fremtidige vækstområder ( kr.) Naboer, byer, landdistrikter og yderområder ( kr.) Innovation ( kr.) Iværksætteri ( kr.) 4% 9% 3% 21% 7% Viden, uddannelse og kompetencer ( kr.) Tværregionalt samarbejde ( kr.) Kontrakter ( kr.) Af figur 2.5 fremgår det, at det har været mest oplagt at benytte muligheden for mål2 midler i temaerne Erhvervsmæssige styrkepositioner og fremtidige vækstområder, Innovation og Viden, uddannelse og kompetence. Det skal bemærkes at figuren ikke viser, hvorvidt der er fundet finansiering via EU s Interreg-programmer eller andre fonde. Figur 2.5 Mål 2 midler fordelt på temaer Erhvervsmæssige styrkepositioner og fremtidige vækstområder ( kr.) Naboer, byer, landdistrikter og yderområder ( kr.) 35% 0% 42% Innovation ( kr.) Iværksætteri ( ) 1% 20% 2% Viden, uddannelse og kompetencer ( kr.) Tværregionalt samarbejde (0) 12

13 Figur 2.6 viser antal igangsatte projekter, fordelt på indsatsområderne, som er beskrevet i vækstforums strategi. Bemærk at der ved hvert projekt er foretaget en vurdering af hvilket område det primært henføres til. Således vil mange af projekterne i princippet kunne henføres til flere indsatsområder. I alt 122 initiativer er igangsat. Figur 2.7 viser at langt de fleste projektholdere er lokaliseret i Region Sjælland Figur 2.6 Antal projekter indenfor strategiens indsatsområder Energi- og miljø som væksterhverv Medico-sundhed og det sociale omr Udvikling af traditionelle erhverv Styrke turisme og oplevelsesøkonomi Udbygge samarbejdet med andre reg... Udvikling i yderområder og landdistrikter Anvendelse af ny teknologi Forbedre det innovative samspil Virksomhedstilpasset innovationsfr... Lettere adgang til kapital Iværksætteri Videnoverførsel til virksomheder Tværregionalt samarbejde Hæve regionens kompetenceniveau Medvirke til udvikling af uddannelser Kontrakter Figur 2.7 Geografisk fordeling af ansøgere til igangsatte projekter 18% 3% Internt i Region Sjælland Uden for Region Sjælland 79% Virksomheder, som har etableret kontor i Region Sjælland siden

14 Figur 2.8 viser fordelingen af de midler som vækstforum og senere Regionsrådet har bevilliget samt, hvad der senere er fremsendt til behandling hos Erhvervs- og Byggestyrelsen vedr. mål 2. Figur 2.8 Fordelingen af midler, som vækstforum har bevilliget til igangsatte aktiviteter kr kr Regionale midler Mål 2 Figur 2.9 viser at 12 af de projekter, som vækstforum har godkendt, ikke er blevet igangsat. Figuren viser kun de projekter, som efter et bevillingstilsagn efterfølgende har opgivet en gennemførelse af projektet. Figur 2.9 Ikke igangsatte projekter 3 Mål 2 ansøgninger Regionale udviklingsmidler 9 14

15 Figur 2.10 viser det samlede antal projekter, som de respektive regionale Vækstfora har godkendt i 2007 og Opgørelsen viser at kun Hovedstaden og Bornholm skiller sig ud ved at have mindre end 50 godkendte projekter i løbet af vækstforaernes første to leveår. Såvel Region Sjælland, Midtjylland og Syddanmark ligger alle omkring 100 projekter. Flest projekter blev der igangsat i Region Nordjylland, hvor der var mere end 150 godkendte initiativer i 2007 og Figur 2.10 Vækstforumprojekter 2007 og 2008 Antal igangsatte projekter af de regionale væsktfora Region Sjælland Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Bornholm 15

16 3 Vækstforums innovationsindsats Vækstforum har fået udarbejdet en analyse af Rambøll, omhandlende, samtlige projekter, som er godkendt indenfor innovationstemaet. Analysen er færdiggjort i november 2009 og har set nærmere på de 115 projekter, som vækstforum havde godkendt frem til og med marts Analysen har inddelt de godkendte projekter - på antal - i følgende kategorier. 42 Projekter, der understøtter regionale innovationssystemer i form af brede netværkssamarbejder om innovation Figur Godkendte projekter, opgjort på innovationstyper Regionale innovationsystemer 4 Produktinnovationer 1 Produkt og markedsføringsinnovation Produkt og procesinnovationer 23 Projekter, der sigter på konkret produkt-, service- og procesinnovation 50 Projekter, der ikke primært sigter på innovation Over halvdelen af projekterne karakteriseres altså som innovationsprojekter, men også i de projekter der ikke primært sigter på innovation, indgår der elementer heraf. Generelt er de projekter, der sigter på produktinnovation ca. 40 pct. større, målt i bevillinger, end de øvrige projekter Projekter uden særlig fokus på innovation Antal projekter Kilde: Rambøll, Analyse af Vækstforum Sjællands igangsatte innovationsprojekter Figur 3.1 viser, hvordan projekterne har fordelt sig inden for de tre overordnende kategorier. 57 pct. eller 65 af de igangsatte projekter er karakteriseret som innovationsprojekter, og at disse fordeler sig med 37 pct. på projekter, der sigter på at udvikle eller understøtte regionale innovations-systemer, og 20 pct. på projekter, der har til formål at skabe mere konkrete innovationer vedr. produkter, services og/eller processer og markedsføring. Resten er projekterne, i alt 50, svarende til 43 pct. har ikke formuleret innovationsfremme som et primært fokus, hvilket imidlertid, som nævnt ikke er ensbetydende med, at de ikke indeholder visse elementer af innovation. 16

17 Figur 3.2 viser, hvordan de 115 identificerede projekter, er fordelt på fire forskellig innvoationstyper. Regionale innovationssystemer indeholder såvel projekter, der sigter på at fremme regionale innovationssystemer af virksomheder, vidensinstitutioner og offentlige myndigheder, som projekter der retter sig mod innovationsfremme gennem erhvervsfremmesystemet og vidensoverførsel til virksomheder generelt. Figur 3.2 Innovationstyper: Af vækstforum afsatte midler - regionale midler og mål 2 Regionale innovationsystemer Produktinnovationer Produkt og procesinnovationer Produkt og markedsføringsinnovation Projekter uden særlig fokus på innovation Kilde: Rambøll, Analyse af Vækstforum Sjællands igangsatte innovationsprojekter Tabel 3.1 Innovationstype Regionale udviklingsmilder Mål 2, regionalfond Mål 2, socialfond Samlet bevilling Regionale innovationsystemer Regionale innovationsystemer Produktinnovationer Produkt og procesinnovationer Produkt og markedsføringsinnovatio n Projekter uden fokus på innovation Total Kilde: Rambøll, Analyse af Vækstforum Sjællands igangsatte innovationsprojekter I tabel 3.1 ses en ses den tilsvarende fordeling på bevillinger. Det fremgår, at især projekter uden innovativt fokus beløbsmæssigt udgør en mindre andel end antalsmæssig. Dette er udtryk for at projekterne i denne gruppe gennemsnitligt er mindre end innovationsprojekterne. Omvendt er produktinnovationsprojekterne relativt store, idet de beløbsmæssigt udgør 25 pct. af de samlede bevillinger, mens deres antalsmæssige andel kun udgør 18 pct. 17

18 I tabel er angivet resultatet af vurderingerne af de igangsatte projekters bidrag til opfyldelse af strategiens målsætninger. Det er angivet for hver projektkategori, hvor mange projekter der vurderes at bidrage til de opstillede analysespørgsmål vedr. de enkelte målsætninger. Tabellerne giver således et billede af, hvordan forventningerne i ansøgnings- og bevillingsfasen måtte være til de enkelte projekters bidrag til målopfyldelsen vedrørende innovation. Tabel 3.2 Tema 1 Styrke innovation i regionens virksomheder Spørgsmål 1.1 Forøger projektet andelen (antallet) af produktinnovative virksomheder i regionen? (Indi-kator fra erhvervsfremmestrategien) 1.2 Har projektet igangsat udvikling af nye produkter/serviceydelser i 2007? (Fra han-dlingsplan 2007) 1.3 Forøger projektet andelen af virksomheder hvis kerneprodukter eller serviceydelser in-deholder IKT af stor betydning for virksomhedens konkurrenceevne? (Indikator fra erh-vervsfremmestrategien) 1.4 Forøger projektet venturekapitalinvesteringerne pr. indbygger i regionen? (Indikator fra erhvervsfremmestrategien) 1.5 Kortlægger projektet hvilke innovationsbehov og barrierer virksomhederne har (på inno-vationsområdet)? (Fra Indsatsområde: Virksomhedstilpasset innovationsfremme) 1.6 Styrker projektet innovationsniveauet hos regionens virksomheder? (Fra Indsatsområde: Virksomhedstilpasset innovationsfremme) 1.7 Nedbringer projektet virksomhedernes barrierer på innovationsområdet? (Fra Indsat-sområde: Virksomhedstilpasset innovationsfremme) 1.8 Styrker projektet brugerdreven/medarbejderdreven innovation i regionen? (Fra Han-dlingsplan 2007) 1.9 Får projektet medfinansiering fra den nationale pulje for brugerdreven innovation i 2007? (Fra Handlingsplan 2007) 1.10 Sigter projektet mod anvendelse af ny teknologi ved at tiltrække højtuddannet arbejds-kraft til regionen? (Fra Indsatsområde: Anvendelse af ny teknologi) 1.11 Sigter projektet mod anvendelse af ny teknologi ved at uddanne virksomhedernes ar-bejdskraft? (Fra Indsatsområde: Anvendelse af ny teknologi) 1.12 Sigter projektet mod anvendelse af ny teknologi ved at deltage i nationale/internationale udviklingsprogrammer (fx Højteknologifonden)? (Fra Indsatsområde: Anvendelse af ny tekno-logi) 1.13 Er projektet med til at udvikle IKT-infrastrukturen i regionen? (Fra Indsatsområde: An-vendelse af ny teknologi) 1.14 Udnytter projektet nye teknologier inden for styrkeområderne i regionen, såsom energi og miljø, medico-sundhed, transport/logistik, turisme mv.? (Fra Handlingsplan 2007) Regionale innovationssystemer (42) Produkt og serviceinnovation (23) Projekter uden særlig sigte på innovation (50) 18% 30% 7% 16% 8% 52% 4% 16% 3% 13% 0% 4% 13% 0% 4% 7% 10% 0% 0% 4% 33% 30% 7% 21% 3% 0% 2% 2% 15% 13% 0% 8% 5% 0% 0% 2% 3% 0% 0% 1% 3% 0% 2% 2% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 10% 43% 0% 13% Alle projekter (115) 18

19 Det fremgår at projekternes forventede bidrag til innovationsmålsætningerne er meget forskellig for de fire målsætninger. Fordelingen på delmålsætninger for de tre projektkategorier er medtaget for at give et mere detaljeret billede af projektporteføljens sammensætning og fokus, men det er her vigtigt at være opmærksom på, at der naturligt vil være et vist overlap mellem fordelingen på projektkategorier og fordelingen på forventet målopfyldelse for de enkelte målsætninger og delmålsætninger. Tabel 3.3 Tema 2 Forbedre det innovative samspil mellem virksomheder, videninstitutioner og det offentlige Spørgsmål Regionale innovationssystemer (42) Produkt og serviceinnovation (23) Projekter uden særlig sigte på innovation (50) Alle projekter (115) 2.1 Forbedrer projektet det innovative samspil mellem virksomheder indbyrdes? (Indsat-sområde: Forbedre det innovative samspil) 2.2 Forbedrer projektet det innovative samspil mellem virksomheder og myndigheder/erhvervsfremmeaktører? (Indsatsområde: Forbedre det innovative samspil) 2.3 Forbedrer projektet det innovative samspil mellem virksomheder og videninstitutioner? (Indsatsområde: Forbedre det innovative samspil) 2.4 Sigter projektet på kommerciel udnyttelse af forskningsresultater i samarbejde mellem forskningseller videninstitutioner og private virksomheder. (Fra handlingsplan 2007) 2.5 Sigter projektet mod anvendelse af ny teknologi ved at fremme samarbejde mellem virk-somheder og viden/uddannelsesinstitutioner? (Fra indsatsområde: Anvendelse af ny teknolo-gi) 41% 13% 11% 22% 41% 26% 16% 27% 49% 26% 13% 29% 23% 17% 0% 12% 23% 17% 2% 13% 19

20 I forhold til målsætningen om at forbedre det innovative samspil mellem virksomheder, vidensinstitutioner og det offentlige er støtten til regionale innovationssystemer klart mest effektivt. På dette område ses det, at også projekterne uden fokus på innovation har en vis indflydelse. Meget få, men dog nogen af de igangsatte projekter bidrager til målsætningerne, Sikre en øget formidling af den nyeste viden om og værktøjer til innovation i samarbejde med rådgivningssystemerne og Sikre at virksomhedernes kendskab til og anvendelse af de finansielle systemer øges. Tabel 3.4 Tema 3 Sikre en øget formidling af den nyeste viden om og værktøjer til innovation i samarbejde med rådgivningssystemerne Spørgsmål Regionale innovationssystemer (42) Produkt og serviceinnovation (23) Projekter uden særlig sigte på innovation (50) Alle projekter (115) 3.1 Udvikler projektet et regionalt system, som kan afdække behovene for teknologitilførsel og understøtte en fremadrettet indsats i virksomhederne med udgangspunkt i de individuelle behov? (HP 2007) 3.2 Etablerer projektet et regionalt ledelsesakademi eller et ledelses- og kapitalnetværk, som kan bidrage til at uddanne virksomhedernes ledere til de globale udfordringer? (HP 2008) 5% 0% 0% 2% 0% 4% 0% 1% Tabel 3.5 Tema 4 Sikre at virksomhedernes kendskab til og anvendelse af de finansielle systemer øges Spørgsmål Regionale innovationssystemer (42) Produkt og serviceinnovation (23) Projekter uden særlig sigte på innovation (50) Alle projekter (115) 4.1 Øges kontakten mellem virksomhederne og finansieringssystemerne med projektet? (Indsatsområde: Lettere adgang til kapital) 8% 0% 4% 5% 20