Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Vækstforum Midtjyllands indsatsområder Indholdsfortegnelse
|
|
- Nora Charlotte Steensen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 9. november 215 /Brikam Sag Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Vækstforum Midtjyllands indsatsområder Indholdsfortegnelse 1. Indledning Energi og miljø Fødevarer Velfærdsinnovation Turisme Innovation og forretningsudvikling Iværksætteri Uddannelse og kompetenceudvikling Sammenfatning...61 ERHVERVSSTYRELSEN Vejlsøvej Silkeborg Tlf Fax CVR-nr E-post erst@erst.dk ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET 1. Indledning Hovedparten af de erhvervsudviklingsprojekter, som medfinansieres med strukturfondsmidler (Regionalfonden og Socialfonden) og regionale erhvervsudviklingsmidler sigter på at skabe vækst og beskæftigelse i private virksomheder. Regionerne, Bornholms regionskommune, Danmarks Statistik og Erhvervsstyrelsen følger systematisk og faktabaseret op på, om indsatsen har de ønskede effekter på vækst og jobskabelse i den private sektor. Indeværende effektvurdering fokuserer på virksomheder, der har deltaget i projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland og medfinansieret af EU s Regional- og Socialfond. Projekterne er opdelt efter Vækstforum Midtjyllands syv indsatsområder: Energi og miljø Fødevarer Velfærdsinnovation Turisme Innovation og forretningsudvikling Iværksætteri
2 2/61 Uddannelse og kompetenceudvikling Hvad angår data og metode bygger nærværende effektvurdering videre på de målinger der tidligere er gennemført af Vækstforum Midtjyllands indsatsområder. Data stammer fra Danmarks Statistiks registeroplysninger om virksomhedernes faktiske beskæftigelse, økonomiske nøgletal mv. Der er i alt 87 strukturfondsprojekter, der medio 215 har indrapporteret oplysninger om deltagervirksomheder til Erhvervsstyrelsen. Indeværende effektvurdering fokuserer på deltagervirksomheder fra de 8 projekter, der blev igangsat fra 27 til 211. De 8 projekter har samlet modtaget 492,7 mio. kr. i medfinansiering fra EU s Regional- og Socialfond. EU-midlerne medfinansierer op til 5 pct. af et regional- eller socialfondsprojekts samlede udgifter. Det samlede budget for de 8 projekter er derfor mindst 985,4 mio. kr. Der er igangsat flest projekter inden for indsatsområderne Uddannelse og kompetenceudvikling og Iværksætteri, mens den samlede EU-medfinansiering er størst inden for indsatsområdet Iværksætteri, jf. figur 1.1. Figur 1.1 Antal projekter og EU-medfinansiering (i mio. kr.) fordelt på indsatsområder (figuren omfatter kun projekter igangsat fra 27 til 211) EU-medfinansiering i mio. kr Uddannelse og kompetenceudvikling Iværksætteri Innovation og forretningsudvikling Energi og miljø Turisme Fødevarer Velfærdsinnovation Antal projekter Antal projekter EU-medfinansiering i mio. kr. Tilsammen har de 8 projekter indrapporteret ca deltagervirksomheder. 1 Projekter fra indsatsområdet Uddannelse og kompetenceudvikling har indrapporteret 4226 virksomheder og er dermed det største indsatsområde opgjort på antal indrapporterede virksomheder, jf. figur 2. Projekter fra indsatsområdet Iværksætteri har indrapporteret virksomheder, mens der er indrapporteret virksomheder fra Innovation og forretningsudvikling. 1 Der indgår både offentlige og private virksomheder blandt de indrapporterede virksomheder, ligesom der indgår dubletter, ophørte- og inaktive virksomheder mv.
3 3/61 De øvrige deltagervirksomheder fordeler sig med 484 virksomheder fra Turisme, 339 virksomheder fra Velfærdsinnovation, 227 virksomheder fra Energi og miljø og 24 virksomheder fra Fødevarer. Den seneste måling af Vækstforum Midtjyllands indsatsområder omfattede virksomheder, der har deltaget i projekter igangsat i perioden 27 til 21, og projekterne blev effektvurderet fra 21 og henholdsvis 1 år, 2 år og 3 år frem (213). I indeværende måling medtages projekter, der er igangsat i 211, og udviklingen i virksomhedernes beskæftigelse og omsætning følges frem til udgangen af 214. I stedet for at effektmåle samtlige projekter for hele perioden 27 til 211 i en samlet gruppe, opdeles projekterne i to grupper på baggrund af deres starttidspunkt. Herved reduceres risikoen for at overse effekter, der er opstået inden effektvurderingsperioden. Hvis nogle projekter har skabt effekter i 21 og tidligere år, vil disse ikke blive opfanget i effektvurderingen, hvis måleperioden er 211 til 214. Desto længere tid der går fra virksomhederne har deltaget i projektet til effekterne måles, desto større er sandsynligheden for at effekterne overses. Samtidig øges sandsynligheden for at målingen forstyrres af udefrakommende faktorer, når perioden fra projektdeltagelse til måletidspunkt forlænges. Der er i alt igangsat 59 projekter fra 27 til 29, der tilsammen har indrapporteret virksomheder. I 21 og 211 er der igangsat 21 projekter, der tilsammen har indrapporteret virksomheder, jf. figur 1.2. Figur 1.2. Antal deltagervirksomheder fordelt på indsatsområde og år projekter har indrapporteret virksomheder Energi og miljø Velfærdsinnovation Innovation og forretningsudvikling Uddannelse og kompetenceudvikling 21 projekter har indrapporteret virksomheder Fødevarer Turisme Iværksætteri Anm: Fordelingen af deltagervirksomheder er baseret på projektets startdato. Der indgår dubletter, offentlige virksomheder, samt ophørte og inaktive virksomheder, mv. i figuren. Virksomhedernes P-numre kobles med Danmarks Statistisk registeroplysninger om virksomhedernes branche, størrelse, alder og lokalitet. 2 Der hentes ligeledes
4 4/61 oplysninger om udviklingen i virksomhedernes fuldtidsbeskæftigelse og omsætning. Fra de indrapporterede virksomheder fjernes dubletter, så samme virksomhed kun indgår én gang pr. indsatsområde (dog vil samme virksomhed optræde to gange inden for samme indsatsområde, hvis virksomheden både har deltaget i et projekt med start i og i et andet projekt med start i hvilket der er et betydeligt antal virksomheder, som har). Samtidig frasorteres offentlige virksomheder, ophørte virksomheder og inaktive virksomheder, så målingen udelukkende omfatter private virksomheder med reel økonomisk aktivitet. I gruppen af deltagervirksomheder fra projekter igangsat i 27 til 29 medtages kun virksomheder, der kan genfindes i alle halvår fra 2. halvår 28 til 2. halvår 214. Tilsvarende medtages kun virksomheder, der kan genfindes i alle halvår fra 2. halvår 29 til 2. halvår 214 i gruppen af deltagervirksomheder fra projekter igangsat i 21 eller Det efterlader i alt private virksomheder fordelt med virksomheder fra projekter igangsat fra 27 til 29 og virksomheder fra projekter igangsat i 21 og 211. I begge delperiode er der indrapporteret flest virksomheder af projekter fra indsatsområdet Uddannelse og kompetenceudvikling, jf. tabel 1.1. Der er som nævnt virksomheder, der har deltaget i projekter i begge perioder, og virksomheder, der har deltaget i projekter inden for mere end ét indsatsområde (dubletter). Tabel 1.1 Antal private virksomheder fordelt på indsatsområder Projekter Projekter Energi og miljø Fødevarer Velfærdsinnovation Turisme Innovation og forretningsudvikling Iværksætteri Uddannelse og kompetenceudvikling I alt (inkl. dubletter) Anm: Der er ikke igangsat projekter i indsatsområdet Velfærdsinnovation i 21 og 211 I de følgende afsnit beskrives resultaterne af effektvurderingen af de syv midtjyske indsatsområder. Hver enkelt indsatsområde monitoreres og effektvurderes for sig. 2 Baggrundsoplysninger (branche, alder, mv.) for virksomheder der er indrapporteret af projekter fra perioden 27 til 29 er opgjort i 2. halvår 29, mens baggrundsoplysningerne for virksomheder der er indrapporteret af projekter, igangsat i 21 eller 211, er opgjort i 2. halvår Projekterne fra perioden 27 til 29 effektvurderes i perioden 2. halvår 29 til 2. halvår 214, mens projekter fra perioden 21 til 211 effektvurderes fra 2. halvår 211 til 2. halvår 214.
5 5/61 2. Energi og miljø I monitoreringen af indsatsområdet Energi og miljø indgår der 89 virksomheder fra 6 projekter igangsat i 27 til 29 og 31 virksomheder fra 2 projekter igangsat i 21 og Faktabaseret monitorering af deltagervirksomhederne Deltagervirksomhedernes lokalisering Ca. 66 pct. af deltagervirksomhederne fra projekterne er lokaliseret i Region Midtjylland, mens det tilsvarende gør sig gældende for ca. 9 pct. af virksomhederne fra projekterne, jf. figur 2.1. Ca. 23 pct. af deltagerne i projekterne er lokaliseret i Region Nordjylland, mens godt 11 pct. er lokaliseret i Region Hovedstaden. I projekterne igangsat fra 27 til 29 kommer ca. 25 pct. af deltagerne fra Holstebro Kommune. Godt 16 pct. af deltagerne i projekterne kommer fra Aarhus Kommune. 4 Figur 2.1. Antal deltagervirksomheder fordelt på region (pct.), 2. halvår 29 og 2. halvår Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Projekter Projekter Deltagervirksomhedernes alder 5 Andelen af deltagervirksomheder der er etableret før 21 er lidt større blandt projekterne (ca. 6 pct.) end blandt projekterne (ca. 52 pct.), jf. figur 2.2. Ca. 11 pct. af deltagerne i projekterne er etableret efter 26, mens knap 23 pct. af deltagerne i projekterne er etableret efter For en komplet oversigt over deltagervirksomhederne fordelt på kommune henvises til baggrundsdata. 5 Deltagervirksomheder der er etableret efter 28 er udeladt af monitoreringen af projekter igangsat i 27 til 29, da udviklingen i deltagervirksomhedernes beskæftigelse i perioden forud for effektvurderingsperioden bruges i udvælgelsen af kontrolgruppen.
6 6/61 Figur 2.2. Antal deltagervirksomheder fordelt på etableringsår (pct.), 2. halvår 29 og 2. halvår Projekter Projekter eller før Deltagervirksomhedernes størrelse Knap 4 pct. af deltagerne i projekterne har under 5 fuldtidsansatte, jf. figur 2.3. Der har ikke deltaget virksomheder med over 5 fuldtidsansatte i projekter igangsat i 21 og 211. I projekterne igangsat i 21 og 211 har ca. 1 pct. af deltagerne mere end 5 fuldtidsansatte og knap 6 pct. har mere end 1 fuldtidsansatte. Figur 2.3. Antal deltagervirksomheder fordelt på størrelse (antal ) (pct.), 2. halvår 29 og 2. halvår Under Projekter Projekter Over 15 Deltagervirksomhedernes branchesammensætning I begge perioder udgør industrien den største enkeltbranche. I projekterne kommer mere end halvdelen af alle deltagervirksomhederne fra industrien, jf. figur 2.4. Godt 4 pct. af deltagerne i projekter igangsat i 27 til 29 kommer fra brancherne Handel og transport og Erhvervsservice, mens det kun
7 7/61 gælder for knap 2 pct. af virksomhederne i projekter igangsat i 21 og 211. Figur 2.4. Antal deltagervirksomheder fordelt på brancher (pct.), 2. halvår 29 og 2. halvår 211 Industri Handel og transport Erhvervsservice Bygge og anlæg Information og kommunikation Finansiering og forsikring Hoteller og restauranter Landbrug, mv. Kultur, fritid og anden service Ejendomshandel og udlejning Projekter Projekter Anm: Branchekategorien Landbrug, mv. omfatter brancherne landbrug, fiskeri, forsyningsvirksomhed og råstofindvinding. Kategorien Offentlig administration, mv. indgår ikke i figuren, da der ikke deltager virksomheder fra denne branche. Kategorien Uoplyst er ikke vist i figuren Hvordan har den faktiske udvikling i deltagervirksomhedernes beskæftigelse og omsætning været? Beskrivelsen af deltagervirksomhedernes beskæftigelses- og omsætningsudvikling er baseret på den population af virksomheder, der udgør grundlaget for effektvurderingen, dvs. at virksomheder med mere end 1 fuldtidsansatte er frasorteret, ligesom virksomheder med ekstreme udviklingsmønstre ( outliers ), som højst sandsynligt skyldes datatekniske forhold (fx sammenlægninger eller opsplitninger af virksomheder), og virksomheder, hvortil der ikke kan findes en passende match blandt virksomhederne i kontrolgruppen, udelades. 6 Den samlede beskæftigelse i de 77 virksomheder der indgår i målingen af projekter igangsat fra 27 til 29, er vokset med 135 fuldtidsstillinger fra 2. halvår 29 til 2. halvår 214, jf. figur 2.5. Det svarer til en stigning på ca. 13 pct. 6 Virksomheder med 1 eller flere fuldtidsansatte udelades for at reducere risikoen for, at store virksomheder dominerer den samlede udvikling i beskæftigelse og omsætning i effektvurderingen.
8 8/61 Figur 2.5. Udvikling i samlet fuldtidsbeskæftigelse i deltagervirksomheder fra projekter igangsat fra 27 til 29, 2. halvår halvår 214 () halvår halvår halvår halvår halvår halvår 214 I den samme periode er omsætningen vokset med 342 mio. kr. fra 769 mio. kr. i 2. halvår 29 til mio. kr. i 2. halvår 214, jf. figur 2.6. Figur 2.6. Udvikling i samlet omsætning i virksomheder fra projekter igangsat fra 27 til 29, 2. halvår halvår 214 (mio. kr. i løbende priser) halvår halvår halvår halvår halvår halvår 214 Der indgår i alt 29 virksomheder i effektvurderingen af de 6 projekter igangsat i 21 og 211 inden for indsatsområdet energi og miljø. Den samlede beskæftigelse i de 29 virksomheder er vokset fra 511 fuldtidsstillinger i 2. halvår 211 til 7 fuldtidsstillinger i 2. halvår 214, jf. figur 2.7.
9 9/61 Figur 2.7. Udvikling i samlet fuldtidsbeskæftigelse i deltagervirksomheder fra projekter igangsat i 21 og 211, 2. halvår halvår 214 () halvår halvår halvår halvår 214 Omsætningen i de 29 virksomheder er vokset fra 53 mio. kr. i 2. halvår 211 til 651 mio. kr. i 2. halvår 214, jf. figur 2.8. Figur 2.8. Udvikling i samlet omsætning i virksomheder fra projekter igangsat i 21 og 211, 2. halvår halvår 214(mio. kr. i løbende priser) halvår halvår halvår halvår Effektvurdering af indsatsområdet Energi og miljø hvor meget af deltagervirksomhedernes udvikling kan tilskrives de midtjyske projekter Metode hvordan måles effekterne? Effektvurderingen sker ved at sammenligne andelen af deltagervirksomheder med positiv vækst i beskæftigelse og omsætning med den tilsvarende andel i en kontrolgruppe af virksomheder, som ligner deltagerne, men ikke har deltaget i de midtjyske projekter. Virksomhederne i kontrolgruppen ligner deltagervirksomhederne med hensyn til lokalisering, branche, antal fuldtidsansatte, omsætning og historisk udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen. 7
10 1/61 Testresultaterne skal tolkes forsigtigt, idet der kan være vigtige karakteristika, der ikke tages højde for i dannelsen af kontrolgruppen, herunder uobserverbare karakteristika som virksomhedernes motivation og engagement, vækstorientering, udviklingsbehov mv. Det kan således ikke udelukkes, at en eventuel forholdsvis høj vækst i deltagervirksomhederne delvist kan tilskrives sådanne karakteristika snarere end effekter af deltagelse i de midtjyske projekter. En anden effektmålingsmæssig problemstilling er, at nogle virksomheder både har deltaget i projekter startet i og i projekter startet i inden for samme indsatsområde. I sådanne tilfælde bliver effekterne af de tidlige og de senere projekter svære at adskille, og når samme virksomhed deltager i både tidlige og senere projekter, bliver effekterne på denne virksomhed talt med to gange, både i effektmålingen af de tidlige projekter og effektmålingen af de senere projekter. Man kan derfor generelt ikke addere effekterne af de tidlige projekter med effekterne af de senere projekter (inden for samme indsatsområde). Samme problemstilling optræder på tværs af indsatsområder, idet nogle virksomheder har deltaget i flere forskellige indsatsområder. Effekterne på sådanne virksomheder vil blive talt med flere gange, hvorfor man heller ikke kan addere effekterne på tværs af indsatsområder. Resultaterne skal ligeledes tolkes med forbehold for selektionsproblemer (selektionsbias). Altså at virksomhedernes projektdeltagelse ikke er tilfældig, men afhænger af udvælgelseskriterier, enten i form af projektets screening af potentielle deltagere, eller ved at bestemte virksomheder aktivt vælger projektdeltagelse til. I det første tilfælde opstår selektionsproblemet ved, at projektet udvælger virksomheder, der kan opnå et særligt udbytte af at deltage i projektet. I det andet tilfælde vælger virksomheder at deltage i projektet ud fra en forventning om at opnå nogle særlige fordele ved projektdeltagelse. Virksomheder, som har deltaget projekter igangsat i perioden 27 til 29, måles samlet og effektvurderes fra 2. halvår 29 og efter henholdsvis 1 år (2. halvår 21), 2 år (2. halvår 211), 3 år (2. halvår 212), 4 år (2. halvår 213) og 5 år (2. halvår 214). Virksomheder, der har deltaget i projekter med start i 21 eller 211, måles over perioden 2. halvår 211 og efter henholdsvis 1 år (2. halvår 212), 2 år (2. halvår 213) og 3 år (2. halvår 214). Effektvurderingen måler udviklingen i virksomheder på tværs af alle projekter, der er igangsat i den målte periode inden for indsatsområdet. Der tages ikke højde for forskelle i projekternes indhold og evt. variationer i, hvornår effekterne kan forventes at indtræde. Har de midtjyske projekter påvirket deltagervirksomhedernes beskæftigelse? 7 I forhold til de målinger som tidligere er foretaget af de regionale indsatsområder i 214, tages der i indeværende måling også højde for deltagervirksomhedernes omsætning i udvælgelsen af virksomheder til kontrolgruppen.
11 11/61 Figur 2.9. viser andelen af succeser (virksomheder med positiv beskæftigelsesvækst) efter henholdsvis 1 år, 2 år, 3 år, 4 år og 5 år i henholdsvis deltagergruppen og kontrolgruppen for gruppen af projekter igangsat i Eksempelvis oplevede 49 pct. af deltagervirksomhederne positiv vækst i beskæftigelsen fra 2. halvår 29 til 2. halvår 21, mens det samme kun var tilfældet for 45 pct. af de virksomheder, som ikke har deltaget i indsatsen, men som ligner virksomhederne i deltagergruppen på lokalisering, antal fuldtidsansatte, omsætning, branche og historisk udvikling i beskæftigelsen (kontrolgruppen). Forskellen på deltagergruppen og kontrolgruppen kan i princippet skyldes tilfældigheder. Det kan man teste statistisk ved at beregne sandsynligheden for, at andelen af virksomheder med positiv vækst er ens i deltagergruppen og kontrolgruppen (P-værdien). P-værdien for den 1-årige effektvurderingsperiode er,5 (jf. figur 2.9), hvorfor man ikke kan afvise, at forskellen på andelen af succeser i deltagergruppen og kontrolgruppen skyldes statistiske tilfældigheder. Normalt forudsætter man, at p-værdien skal være,5 (5 pct. signifikansniveau) eller lavere for at afvise, at forskellene skyldes statistiske tilfældigheder. Andelen af virksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen er også større i deltagergruppen end i kontrolgruppen efter 2, år, 3 år, 4 år og 5 år. Det kan dog ikke afvises, at forskellen skyldes statistiske tilfældigheder (p-værdien er i alle tilfælde højere end,5). Effektmålingen tyder således ikke på, at de midtjyske projekter har bidraget til at styrke deltagervirksomhedernes beskæftigelse. Figur 2.9. Projekter fra 27-29: Andel virksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen efter henholdsvis 1 år(fra 2. halvår 29 til 2. halvår 21), 2,8,7,6 P-værdi:,5 P-værdi:,19 P-værdi:,23 P-værdi:,13 P-værdi:,7,5,4,3,2,1, 2. halvår 29 til 2. halvår halvår 29 til 2. halvår halvår 29 til 2. halvår halvår 29 til 2. halvår 213 Deltagergruppen Kontrolgruppen 2. halvår 29 til 2. halvår 214
12 12/61 år (fra 2. halvår 29 til 2. halvår 211), 3 år(fra 2. halvår 29 til 2. halvår 212), 4 år(fra 2. halvår 29 til 2. halvår 213) og 5 år((fra 2. halvår 29 til 2. halvår 214) Det er ikke muligt at effektvurdere de to projekter igangsat i 21 og 211inden for indsatsområdet Energi og miljø, da de to projekter har indrapporteret for få private deltagervirksomheder til at de kan måles. Har de midtjyske projekter bidraget til øget omsætning? Figur 2.1. viser andelen af virksomheder med positiv vækst i omsætningen i deltagergruppen og i kontrolgruppen, for projekter igangsat i Beregningerne af omsætningseffekterne er foretaget på helt samme måde som beskæftigelseseffekterne. Andelen af virksomheder med positiv vækst i omsætningen er større i deltagergruppen end i kontrolgruppen efter 1 år og efter 3 år, 4 år og 5 år. Målt over den 2-årige effektvurderingsperiode er andelen af virksomheder med positiv vækst i omsætningen større i kontrolgruppen end i deltagergruppen. P-værdien er større end,5 for alle fem effektvurderingsperioder og det kan dermed ikke afvises at forskellen på andelen af succeser i deltagergruppen og kontrolgruppen skyldes statistiske tilfældigheder. Effektmålingen tyder således ikke på, at de midtjyske projekter har styrket virksomhedernes omsætning. Som vist ovenfor kan der heller ikke måles effekter på virksomhedernes beskæftigelse. Figur 2.1. Projekter fra 27-29: Andel virksomheder med positiv vækst i omsætningen efter henholdsvis 1 år(fra 2. halvår 29 til 2. halvår 21), 2 år (fra 2. halvår 29 til 2. halvår 211), 3 år(fra 2. halvår 29 til 2. halvår 212), 4 år(fra 2. halvår 29 til 2. halvår 213) og 5 år((fra 2. halvår 29 til 2. halvår 214) 1,,9,8,7,6,5,4,3,2,1, P-værdi:,68 P-værdi:,8 P-værdi:,61 2. halvår 29 til 2. halvår halvår 29 til 2. halvår 211 Deltagergruppen 2. halvår 29 til 2. halvår 212 P-værdi:,12 P-værdi:,4 2. halvår 29 til 2. halvår 213 Kontrolgruppen 2. halvår 29 til 2. halvår 214
13 13/61 3. Fødevarer Monitoreringen af deltagervirksomhederne fra indsatsområdet Fødevarer omfatter 68 deltagervirksomheder fra to projekter igangsat fra 27 til 29 og 39 deltagervirksomheder fra ét projekt igangsat i Monitorering af deltagervirksomhederne Deltagervirksomhedernes lokalisering Ca. 8 pct. af deltagere i projekterne er lokaliseret i Region Midtjylland, mens de resterende 2 pct. er jævnt fordelt i de øvrige regioner, jf. figur 3.1. I projektet fra 211 kommer knap hver tredje deltagervirksomhed fra Region Hovedstaden. Figur 3.1. Antal deltagervirksomheder fordelt på region (pct.), 2. halvår 29 og 2. halvår Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Projekter Projekter Deltagervirksomhedernes alder Andelen af virksomheder etableret før 21 er lidt mindre i projekter igangsat fra 27 til 29 (ca. 47 pct.) i forhold til projektet der er startet i 211 (59 pct.), jf. figur Det ene projekt der er igangsat i indsatsområdet Fødevarer i 211 er regionalfondsprojektet Nyt værktøj til aktiv innovation i fødevarebranchen.
14 14/61 Figur 3.2. Antal deltagervirksomheder fordelt på etableringsår (pct.), 2. halvår 29 og 2. halvår Projekter Projekter eller før Deltagervirksomhedernes størrelse Blandt projekterne igangsat i 21 og 211 har knap halvdelen af deltagervirksomhederne under 5 fuldtidsansatte, jf. figur 3.3. Der har deltaget store virksomheder med mere end 1 fuldtidsansatte i begge projektgrupper. I projekterne har ca. 13 pct. af deltagerne over 15 fuldtidsansatte. Figur 3.3. Antal deltagervirksomheder fordelt på størrelse (antal ) (pct.), 2. halvår 29 og 2. halvår Under Deltagervirksomhedernes branchesammensætning Projekter Projekter Over 15
15 15/61 Der kommer flest deltagervirksomheder fra industrien og fra branchen Handel og transport, jf. figur 3.4. Knap 18 pct. af deltagerne i 211-projektet kommer fra branchen Landbrug, mv. Figur 3.4. Antal deltagervirksomheder fordelt på brancher (pct.), 2. halvår Industri Handel og transport Landbrug, mv. Erhvervsservice Hoteller og restauranter Kultur, fritid og anden service Ejendomshandel og udlejning Information og kommunikation Offentlig adminstration, mv Projekter Projekter Anm: Branchekategorien Landbrug, mv. omfatter brancherne landbrug, fiskeri, forsyningsvirksomhed og råstofindvinding. Branchekategorien Offentlig administration mv. omfatter offentlig administration, undervisning og sundhed. Branchekategorierne Bygge og anlæg og Finansiering og forsikring indgår ikke i figuren, da der ikke deltager virksomheder fra disse kategorier. Kategorien Uoplyst er ikke vist i figuren Faktisk udvikling i beskæftigelse og omsætning i deltagervirksomhederne Der indgår 58 virksomheder i effektvurderingen fra projekter igangsat i 27 til 29. Den samlede beskæftigelse i de 58 virksomheder er vokset fra 699 fuldtidsstillinger i 2. halvår 29 til 846 fuldtidsstillinger i 2. halvår 214, jf. figur 3.5. Figur 3.5. Udvikling i samlet fuldtidsbeskæftigelse i deltagervirksomheder fra projekter igangsat fra 27 til 29, 2. halvår halvår 214 () halvår halvår halvår halvår halvår halvår 214
16 16/61 Omsætningen i de 58 virksomheder er i samme periode vokset med 434 mio. kr., jf. figur 3.6. Figur 3.6. Udvikling i samlet omsætning i virksomheder fra projekter igangsat fra 27 til 29, 2. halvår halvår 214(mio. kr. i løbende priser) halvår halvår halvår halvår halvår halvår 214 Effektvurderingen af det ene projekt igangsat i 211 omfatter i alt 31 virksomheder, der tilsammen har oplevet en fremgang i fuldtidsbeskæftigelsen på 63 fuldtidsstillinger fra 2. halvår 211 til 2. halvår 214, jf. figur 3.7. Figur 3.7. Udvikling i samlet fuldtidsbeskæftigelse i deltagervirksomheder fra projektet igangsat i 211, 2. halvår halvår 214 () halvår halvår halvår halvår 214 Omsætningen i de 31 deltagervirksomheder er vokset med 317 mio. kr. i den samme periode, jf. figur 3.8. Figur 3.8. Udvikling i samlet omsætning i virksomheder fra projektet igangsat i 211, 2. halvår halvår 214(mio. kr. i løbende priser)
17 17/ halvår halvår halvår halvår Effektvurdering af indsatsområdet Fødevarer Effektvurderingen af indsatsområdet Fødevarer foretages på helt samme måde som ovenstående effektvurdering af indsatsområdet Energi og miljø. Og resultaterne skal tolkes med de samme vigtige forbehold nævnt i afsnit 2.3. Det ene projekt der er igangsat under indsatsområdet Fødevarer i 211 har ikke indrapporteret tilstrækkeligt mange private virksomheder til at de kan effektvurderes. I det følgende måles derfor kun på virksomheder fra projekter igangsat fra 27 til 29. Figur 3.9. viser andelen af virksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen i deltagergruppen og kontrolgruppen. Andelen af succeser i deltagergruppen er større i deltagergruppen end i kontrolgruppen efter både 1 år, 2 år, 3 år, 4 år og 5 år. P-værdien er samtidig mindre end,5, hvilket indikerer, at de midtjyske projekter har styrket deltagervirksomhedernes beskæftigelse. Figur 3.9. Projekter fra 27-29: Andel virksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen efter henholdsvis 1 år(fra 2. halvår 29 til 2. halvår 21), 2 år (fra 2. halvår 29 til 2. halvår 211), 3 år(fra 2. halvår 29 til 2. halvår,8,7,6 P-værdi:,2 P-værdi:,3 P-værdi:, P-værdi:, P-værdi:,,5,4,3,2,1, 2. halvår 29 til 2. halvår halvår 29 til 2. halvår 211 Deltagergruppen 2. halvår 29 til 2. halvår halvår 29 til 2. halvår 213 Kontrolgruppen 2. halvår 29 til 2. halvår 214
18 18/61 212), 4 år(fra 2. halvår 29 til 2. halvår 213) og 5 år((fra 2. halvår 29 til 2. halvår 214) Andelen af virksomheder med positiv vækst i omsætningen er større i deltagergruppen end i kontrolgruppen efter 2 år, 3 år, 4 år og 5 år, jf. figur 3.1. Samtidig er p-værdierne mindre end,5, hvilket indikerer, at de midtjyske projekter har styrket virksomhedernes omsætning. Andelen af succeser er større i kontrolgruppen end i deltagergruppen efter ét år, men den tilhørende p-værdi er meget høj (,83) og det kan derfor ikke afvises at forskellen skyldes statistiske tilfældigheder. Figur 3.1. Projekter fra 27-29: Andel virksomheder med positiv vækst i omsætningen efter henholdsvis 1 år(fra 2. halvår 29 til 2. halvår 21), 2 år (fra 2. halvår 29 til 2. halvår 211), 3 år(fra 2. halvår 29 til 2. halvår 212), 4 år(fra 2. halvår 29 til 2. halvår 213) og 5 år((fra 2. halvår 29 til 2. halvår 214),9 P-værdi:,4 P-værdi:, P-værdi:, P-værdi:,,8 P-værdi:,83,7,6,5,4,3,2,1, 2. halvår 29 til 2. halvår halvår 29 til 2. halvår halvår 29 til 2. halvår halvår 29 til 2. halvår 213 Deltagergruppen Kontrolgruppen 2. halvår 29 til 2. halvår Hvor mange job har indsatsen skabt? Testresultaterne, som altså sammenligner andelen af succeser i deltagergruppen med den samme andel i kontrolgruppen, kan med visse forbehold omsættes til absolutte tal for jobskabelsen. 9 Beregningen gennemføres kun i de tilfælde, 9 Beregningsmæssigt går den statistiske måling ud på at sammenligne andelen af virksomheder med positiv vækst i deltagergruppen med den tilsvarende andel i
19 19/61 hvor effektvurderingen indikerer, at deltagervirksomhederne har klaret sig bedre end virksomhederne i kontrolgruppen, dvs. at forskellen på andelen af virksomheder med positiv vækst i deltagergruppen og kontrolgruppen er statistisk signifikant (p-værdi mindre end,5). Den røde tidsserie i figur viser den faktiske beskæftigelsesudvikling fra 2. halvår 28 til 2. halvår 214 i deltagervirksomhederne fra projekter igangsat i perioden 27 til 29 i indsatsområdet Fødevarer. Den orange tidsserie viser den kontrafaktiske udvikling, dvs. hvordan beskæftigelsen i deltagervirksomhederne ville have været, hvis deltagervirksomhederne havde oplevet samme vækst som virksomhederne i kontrolgruppen. Den orange tidsserie er dermed effektvurderingens estimat på, hvordan den samlede beskæftigelsesudvikling ville have været i deltagervirksomhederne, hvis de ikke have deltaget i de midtjyske projekter. Udviklingen i deltagervirksomhedernes beskæftigelse fra 2. halvår 28 til 2. halvår 29 anvendes til at udvælge virksomhederne til kontrolgruppen. Beskæftigelsesudviklingen i de to grupper vil derfor pr. konstruktion følge hinanden frem til starttidspunktet for effektvurderingen (2. halvår 29). Efter 2. halvår 29 har virksomhederne, der har deltaget i de midtjyske projekter, oplevet en mere gunstig beskæftigelsesudvikling end virksomhederne i kontrolgruppen. Forskellen på beskæftigelsesudviklingen i de to grupper kan tolkes som et estimat på effekten af de midtjyske projekter. Effektvurderingen indikerer således, at beskæftigelsen i deltagervirksomhederne er ca. 5 fuldtidsstillinger højere i 2. halvår 21, end hvis virksomhederne ikke havde deltaget i indsatsen. Den estimerede jobskabelse vokser til ca. 6 fuldtidsstillinger i 2. halvår 211, ca. 15 fuldtidsstillinger i 2. halvår 212, ca. 18 fuldtidsstillinger i 2. halvår i 213 og til ca. 2 fuldtidsstillinger i 2. halvår 214. De estimerede effekter for de fem tidshorisonter skal hver især ses som et udtryk for den samlede effekt på beskæftigelsen efter henholdsvis 1 år, 2 år, 3 år, 4 år og 5 år tallene kan altså ikke lægges sammen på tværs af år. Figur Projekter 27-29: Faktisk og kontrafaktisk udvikling i beskæftigelsen i deltagervirksomhederne samt estimeret jobskabelse (antal fuldtidsbeskæftigede), 2. halvår 28-2.halvår Faktisk udvikling 8 kontrolgruppen. I en sådan test vejer små og store virksomheder nøjagtig lige meget. 63* 23* 152* 181* Når 7man sammenligner den absolutte beskæftigelsesudvikling i hele deltagergruppen med den absolutte beskæftigelsesudvikling 45* i kontrolgruppen vejer store virksomheder i sagens 6 natur mere end små virksomheder. Udvikling Og selv i beskæftigelsen om de største virksomheder hvis deltagerne (over havde fulgt 1 fuldtidsansatte) er frasorteret i effektvurderingen, udviklingen i kontrolgruppen kan det ikke udelukkes, at den samlede 5 beskæftigelse primært afspejler udviklingen i nogle få forholdsvis store deltagervirksomheder. Man kan således godt forestille sig, at projekterne har haft 4 positiv effekt på jobskabelsen i de små virksomheder, men at dette helt eller delvist 2. halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår 214 overskygges af en negativ udvikling som ikke har noget med projekterne at gøre i nogle få større virksomheder. Det Faktisk omvendte udvikling kan også være tilfældet. Kontrafaktisk udvikling
20 2/ Hvor stor en meromsætning har indsatsen skabt? Med de samme forbehold, som målingen på deltagervirksomhedernes beskæftigelse kan omsættes til faktiske tal for jobskabelsen, kan testresultaterne fra måling på deltagervirksomhedernes omsætning omsættes til absolutte tal for den skabte meromsætning. Den røde tidsserie i figur viser den faktiske udvikling i omsætningen fra 2. halvår 28 til 2. halvår 214 i deltagervirksomhederne fra projekter igangsat i perioden 27 til 29. Den orange tidsserie viser den kontrafaktiske udvikling, dvs. hvordan omsætningen i deltagervirksomhederne ville have været, hvis deltagervirksomhederne havde oplevet samme vækst som virksomhederne i kontrolgruppen. Den orange tidsserie er dermed effektvurderingens estimat på, hvordan den samlede omsætningsudvikling ville have været i deltagervirksomhederne, hvis de ikke have deltaget i de midtjyske projekter. Figur Projekter 27-29: Faktisk og kontrafaktisk udvikling i omsætningen i deltagervirksomhederne samt estimeret meromsætning (mio. kr. i løbende priser), 2. halvår 28-2.halvår * Faktisk udvikling 2. halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår * 179* 255* Udviklingen i omsætningen hvis deltagerne havde fulgt udviklingen i kontrolgruppen Faktisk udvikling Kontrafaktisk udvikling 4. Velfærdsinnovation Der er ikke igangsat projekter i indsatsområdet Velfærdsinnovation i 21 og 211, hvorfor det følgende afsnit kun omfatter deltagervirksomheder fra projekter igangsat i 27 til 29. Monitoreringsafsnittet omfatter 135 deltagervirksomheder fra to projekter Monitorering af deltagervirksomhederne Deltagervirksomhedernes lokalisering Hovedparten af deltagerne i indsatsområdet Velfærdsinnovation er lokaliseret i Region Midtjylland, men hver femte deltagervirksomhed
21 21/61 er lokaliseret i Region Hovedstaden, jf. figur 4.1. Godt 8 pct. af deltagerne kommer fra Region Syddanmark. Figur 4.1. Antal deltagervirksomheder fordelt på region (pct.), 2. halvår Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Projekter Deltagervirksomhedernes alder Deltagervirksomhederne fra indsatsområdet Velfærdsinnovation fordeler sig forholdsvis jævnt i forhold til etableringstidspunkt, jf. figur 4.2. Figur 4.2. Antal deltagervirksomheder fordelt på etableringsår (pct.), 2. halvår eller før Projekter Deltagervirksomhedernes størrelse Knap 1 pct. af deltagervirksomhederne i Velfærdsinnovation har under én fuldtidsansat, mens godt 8 pct. har over 15 fuldtidsansatte, jf. figur 4.3.
22 22/61 Figur 4.3. Antal deltagervirksomheder fordelt på størrelse (antal ) (pct.), 2. halvår Under Projekter Deltagervirksomhedernes branchesammensætning Ca. 3 pct. af deltagervirksomhederne i indsatsområdet Velfærdsinnovation kommer fra branchen Information og kommunikation, mens yderligere 25 pct. kommer fra industrien, jf. figur Over 15 Information og kommunikation Figur 4.4. Antal deltagervirksomheder fordelt på brancher (pct.), 2. halvår Anm: Branchekategorien Landbrug, mv. omfatter brancherne landbrug, fiskeri, forsyningsvirksomhed og råstofindvinding. Branchekategorien Offentlig administration mv. omfatter offentlig administration, undervisning og sundhed. Kategorien Uoplyst er ikke vist i figuren Faktisk udvikling i beskæftigelse og omsætning i deltagervirksomhederne Industri Erhvervsservice Handel og transport Offentlig adminstration, mv. Kultur, fritid og anden service Ejendomshandel og udlejning Finansiering og forsikring Landbrug, mv. Hoteller og restauranter Bygge og anlæg Projekter Den samlede fuldtidsbeskæftigelse i de 11 deltagervirksomheder, der indgår i effektvurderingen, er vokset med 25 fuldtidsstillinger fra 2. halvår 29 til 2. halvår 214, jf. figur 4.5. Det svarer til godt 1 pct. Beskæftigelsen voksede med 171 fuldtidsstillinger i første del af
23 23/61 perioden (fra 2. halvår 29 til 2. halvår 211), men faldt i den resterende del af perioden med 146 fuldtidsstillinger. Figur 4.5. Udvikling i samlet fuldtidsbeskæftigelse i deltagervirksomheder fra projekter igangsat fra 27 til 29, 2. halvår halvår 214 () halvår halvår halvår halvår halvår halvår 214 Den samlede omsætningen i de 11 deltagervirksomheder voksede med 116 mio. kr. fra 2. halvår 29 til 2. halvår 214, jf. figur 4.6. Omsætninger er ligesom beskæftigelsen vokset i den første halvdel af perioden (fra 2. halvår 29 til 2. halvår 211), mens den er faldet i anden halvdel af perioden (fra 2. halvår 211 til 2. halvår 214). Figur 4.6. Udvikling i samlet omsætning i virksomheder fra projekter igangsat fra 27 til 29, 2. halvår halvår 214(mio. kr. i løbende priser) halvår halvår halvår halvår halvår halvår Effektvurdering af indsatsområdet Velfærdsinnovation Andelen af virksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen er større i deltagergruppen i forhold til kontrolgruppen i indsatsområdet velfærdsinnovation efter alle fem effektvurderingsperioder, jf. figur 4.7.
24 24/61 P-værdien for den 2-årige effektvurderingsperiode er større end,5 og det kan derfor ikke afvises, at forskellen på andelen af succeser i deltagergruppen og kontrolgruppen skyldes statistiske tilfældigheder. For de øvrige effektvurderingsperioder er p-værdien mindre end,5 og det kan dermed afvises, at forskellen skyldes statistiske tilfældigheder. Effektvurderingen indikerer dermed, at de midtjyske projekter har bidraget til at styrke deltagervirksomhedernes beskæftigelse. Figur 4.7. Projekter fra 27-29: Andel virksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen efter henholdsvis 1 år(fra 2. halvår 29 til 2. halvår 21), 2 år (fra 2. halvår 29 til 2. halvår 211), 3 år(fra 2. halvår 29 til 2. halvår 212), 4 år(fra 2. halvår 29 til 2. halvår 213) og 5 år((fra 2. halvår 29 til 2. halvår 214),8,7,6 P-værdi:,1 P-værdi:,14 P-værdi:,2 P-værdi:,3 P-værdi:,2,5,4,3,2,1, 2. halvår 29 til 2. halvår halvår 29 til halvår 29 til 2. halvår 211 halvår 212 Deltagergruppen 2. halvår 29 til 2. halvår 213 Kontrolgruppen 2. halvår 29 til 2. halvår 214 Andelen af virksomheder med positiv vækst i omsætningen er ligeledes større i deltagergruppen end i kontrolgruppen igennem hele perioden, jf. figur 4.8. P-værdien for den 3-årige effektvurderingsperiode er meget tæt på nul og det kan dermed afvises at forskellen på de to grupper kan tilskrives statistiske tilfældigheder. De øvrige p-værdier er alle betydeligt større end,5 og der er således ikke tegn på, at deltagervirksomhederne har haft gavn af at deltage i indsatsen for de øvrige effektvurderingsperioder.
25 25/61 Figur 4.8. Projekter fra 27-29: Andel virksomheder med positiv vækst i omsætningen efter henholdsvis 1 år(fra 2. halvår 29 til 2. halvår 21), 2 år (fra 2. halvår 29 til 2. halvår 211), 3 år(fra 2. halvår 29 til 2. halvår 212), 4 år(fra 2. halvår 29 til 2. halvår 213) og 5 år((fra 2. halvår 29 til 2. halvår 214),8 P-værdi:,38 P-værdi:,4 P-værdi:, P-værdi:,26 P-værdi:,38,7,6,5,4,3,2,1, 2. halvår 29 til 2. halvår halvår 29 til 2. halvår 211 Deltagergruppen 2. halvår 29 til 2. halvår halvår 29 til 2. halvår 213 Kontrolgruppen 2. halvår 29 til 2. halvår 214 Samlet indikerer effektvurderingen, at deltagervirksomhederne har klaret sig bedre end virksomhederne i kontrolgruppen målt på beskæftigelsesudvikling, mens der kun er meget begrænset forskel på deltagergruppen og kontrolgruppen, når der måles på omsætning Hvor mange job har indsatsen skabt? Testresultat fra den statistiske test i figur 4.7 omsættes til estimater for den faktiske jobskabelse på samme måde som i afsnit 3.4. Resultaterne skal tolkes med de samme forbehold. Fuldtidsbeskæftigelsen i deltagervirksomhederne fra projekter igangsat i 27 til 29 er ifølge effektmålingen ca. 7 fuldtidsstillinger højere i 2. halvår 21 end hvis virksomhederne ikke havde deltaget i indsatsen, jf. figur 4.9. Den estimerede jobskabelse stiger til 2 fuldtidsstillinger i 2. halvår 212, men falder efterfølgende til knap 15 fuldtidsstillinger i 2. halvår 213 og godt 1 fuldtidsstillinger i 2. halvår 214. Den lidt ujævne udvikling i effekterne kan ud over forbeholdene nævnt i afsnit 3.4 skyldes, at effektmålingen omfatter en række projekter, hvis effekter ikke nødvendigvis indtræffer (og forsvinder) synkront.
26 26/61 Figur 4.9. Projekter 27-29: Faktisk og kontrafaktisk udvikling i beskæftigelsen i deltagervirksomhederne samt estimeret jobskabelse (antal fuldtidsbeskæftigede), 2. halvår 28-2.halvår * 2. halvår halvår halvår halvår halvår halvår halvår 214 Faktisk udvikling Faktisk udvikling 2* 146* Udvikling i beskæftigelsen hvis deltagerne havde fulgt udviklingen i kontrolgruppen Kontrafaktisk udvikling 14* 5. Turisme 5.1. Monitorering af deltagervirksomhederne Der er igangsat 6 projekter i perioden 27 til 29, hvorfra der indgår 48 private deltagervirksomheder i monitoreringsafsnittet, mens der er igangsat ét enkelt projekt i 211 (monitoreringen omfatter 28 deltagervirksomheder fra dette projekt). 1 Deltagervirksomhedernes lokalisering Langt hovedparten af deltagervirksomhederne er fra Region Midtjylland, jf. figur 5.1. I projekter igangsat fra 27 til 29 deltager kun virksomheder fra Region Midtjylland (98 pct.) og Region Hovedstaden (2 pct.), mens der deltager virksomheder fra alle fem regioner i projektet fra 211. Figur 5.1. Antal deltagervirksomheder fordelt på region (pct.) 2. halvår 29 og 2. halvår Knap 4 pct. af deltagerne i projekterne og godt 25 pct. af 8 deltagerne fra projektet igangsat i 211 er lokaliseret i Ringkøbing- Skjern Kommune Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Projekter Projekter Det ene projekt der er igangsat i indsatsområdet Turisme i 211 er socialfondsprojektet Det Professionelle Turisterhverv.
27 27/61 Deltagervirksomhedernes alder Godt 62 pct. af deltagervirksomhederne fra projekter igangsat fra 27 til 29 er etableret før år 21, jf. figur 5.2. Samtidig er andelen af helt nye virksomheder relativ højt, idet hver femte deltagervirksomhed fra projekterne er etableret efter 26. Det er 5 procent point mere end i projektet fra 211, selvom der i denne gruppe indgår helt nye virksomheder fra 29. Figur 5.2. Antal deltagervirksomheder fordelt på etableringsår (pct.), 2. halvår 29 og 2. halvår Projekter Projekter eller før Deltagervirksomhedernes størrelse Godt 1 pct. af deltagerne i projekter igangsat fra 27 til 29 har under én fuldtidsansat og knap 6 pct. af virksomhederne har under 5 fuldtidsansatte, jf. figur 5.3. Der har ikke deltaget virksomheder med over 1 fuldtidsansatte i projekterne. Der har også deltaget flest små virksomheder i projektet fra 211, men der har dog også deltaget enkelte store virksomheder med mere end 1 fuldtidsansatte.
28 28/61 Figur 5.3. Antal deltagervirksomheder fordelt på størrelse (antal ) (pct.), 2. halvår 29 og 2. halvår Under Projekter Projekter Over 15 Deltagernes branchesammensætning Hver tredje deltagervirksomhed i projekter igangsat fra 27 til 29 kommer fra branchen Hoteller og restauranter, mens det samme gælder for godt 45 pct. af deltagerene i projektet fra 211, jf. figur 5.4. Både i projekter start i 27 til 29 og i projektet fra 211 kommer omkring hver sjette deltagervirksomhed kommer fra branchen Kultur, fritid og anden service. Figur 5.4. Antal deltagervirksomheder fordelt på brancher (pct.), 2. halvår 29 og 2. halvår 211 Hoteller og restauranter Erhvervsservice Kultur, fritid og anden service Ejendomshandel og udlejning Landbrug, mv. Handel og transport Information og kommunikation Industri Offentlig adminstration, mv. Bygge og anlæg Projekter Projekter Anm: Branchekategorien Landbrug, mv. omfatter brancherne landbrug, fiskeri, forsyningsvirksomhed og råstofindvinding. Branchekategorien Offentlig administration mv. omfatter offentlig administration, undervisning og sundhed. Branchekategorien Finansiering og forsikring indgår ikke i figuren, da der ikke deltager virksomheder fra branchen. Kategorien Uoplyst er ikke vist i figuren.
29 29/ Faktisk udvikling i beskæftigelse og omsætning i deltagervirksomhederne Der indgår 45 virksomheder fra projekter igangsat i 27 til 29 i effektvurderingen (opgjort ekskl. store virksomheder med mere end 1 fuldtidsansatte, mv.). De 45 virksomheder har tilsammen oplevet en fremgang i beskæftigelsen på ca. 5 fuldtidsansatte (ca. 14 pct.) fra 2. halvår 29 til 2. halvår 214, jf. figur 5.5. Figur 5.5. Udvikling i samlet fuldtidsbeskæftigelse i deltagervirksomheder fra projekter igangsat fra 27 til 29, 2. halvår halvår 214 () halvår halvår halvår halvår halvår halvår 214 Omsætningen i de 45 virksomheder er vokset med 23 mio. kr. i den tilsvarende periode, svarende til en stigning på 24 pct., jf. figur 5.6. Figur 5.6. Udvikling i samlet omsætning i virksomheder fra projekter igangsat fra 27 til 29, 2. halvår halvår 214 (mio. kr. i løbende priser) halvår halvår halvår halvår halvår halvår 214
30 3/61 De 22 virksomheder der indgår i målingen af projektet fra 211, har tilsammen oplevet en fremgang i beskæftigelsen på 8 fuldtidsstillinger fra 2. halvår 211 til 2. halvår 214, jf. figur 5.7. Figur 5.7. Udvikling i samlet fuldtidsbeskæftigelse i deltagervirksomheder fra projektet igangsat i 211, 2. halvår halvår 214 () halvår halvår halvår halvår 214 Virksomhedernes samlede omsætning er vokset med 41,5 mio. kr. fra 2. halvår 211 til 2. halvår 214, svarende til en stigning på 5 pct., jf. figur 5.8. Figur 5.8. Udvikling i samlet omsætning i virksomheder fra projektet igangsat i 211, 2. halvår halvår 214(mio. kr. i løbende priser) halvår halvår halvår halvår Effektvurdering af indsatsområdet Turisme Effektvurderingen af indsatsområdet Turisme er foretaget på samme måde som effektvurderingen af de øvrige indsatsområder og skal tolkes med de samme vigtige forbehold, jf. afsnit 2.3 ovenfor.
31 31/61 Andelen af virksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen er større i deltagergruppen end i kontrolgruppen efter alle fem effektvurderingsperioder, jf. figur 5.9. De tilhørende p-værdier er større end,5 efter 1 år, 2 år, 3 år og 4 år, mens p-værdien for den 5-årige effektvurderingsperiode er tæt på nul. Det indikerer, at de midtjyske projekter har effekt på beskæftigelsen, men effekterne indtræffer først efter adskillige år. Figur 5.9. Projekter fra 27 til 29: Andel virksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen efter henholdsvis 1 år(fra 2. halvår 29 til 2. halvår 21), 2 år (fra 2. halvår 29 til 2. halvår 211), 3 år(fra 2. halvår 29 til 2. halvår 212), 4 år(fra 2. halvår 29 til 2. halvår 213) og 5 år((fra 2. halvår 29 til 2. halvår 214),8,7,6,5,4,3,2,1, P-værdi:,11 2. halvår 29 til 2. halvår 21 P-værdi:,17 P-værdi:,11 P-værdi:,26 2. halvår 29 til 2. halvår halvår 29 til 2. halvår halvår 29 til 2. halvår 213 P-værdi:, 2. halvår 29 til 2. halvår 214 Deltagergruppen Kontrolgruppen Andelen af virksomheder med positiv vækst i omsætningen er ens i deltagergruppen og kontrolgruppen efter 1 år, 2 år og 4 år. Andelen er størst i kontrolgruppen efter 3 år, mens andelen er størst i deltagergruppen efter 5 år, jf. figur 5.1. Ligesom med beskæftigelseseffekterne er omsætningseffekterne først statistisk signifikante efter 5 år. Figur 5.1. Projekter fra 27-29: Andel virksomheder med positiv vækst i omsætningen efter henholdsvis 1 år (fra 2. halvår 29 til 2. halvår 21), 2 år (fra 2. halvår 29 til 2. halvår 211), 3 år (fra 2. halvår 29 til 2. halvår 1,,9,8,7,6,5,4,3,2,1, P-værdi:,92 P-værdi:,97 P-værdi:,17 P-værdi:,88 2. halvår 29 til 2. halvår halvår 29 til 2. halvår 211 Deltagergruppen 2. halvår 29 til 2. halvår halvår 29 til 2. halvår 213 Kontrolgruppen P-værdi:,2 2. halvår 29 til 2. halvår 214
32 32/61 212), 4 år(fra 2. halvår 29 til 2. halvår 213) og 5 år (fra 2. halvår 29 til 2. halvår 214) Andelen af virksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen er større i deltagergruppen end i kontrolgruppen i projektet fra 211, efter både 1 år, 2 år og 3 år, jf. figur Efter ét år kan det ikke afvises at forskellen på deltagergruppen og kontrolgruppen skyldes statistiske tilfældigheder (P-værdien er større end,5). P-værdierne for den 2-årige og den 3-årige effektvurderingsperiode er begge mindre end,5, hvilket indikerer, at projektet har styrket deltagervirksomhedernes beskæftigelse. Figur Projektet fra 211: Andel virksomheder med positiv vækst i beskæftigelsen efter henholdsvis 1 år(fra 2. halvår 211 til 2. halvår 212), 2 år (fra 2. halvår 211 til 2. halvår 213) og 3 år(fra 2. halvår 211 til 2.,6,5 P-værdi:,44 P-værdi:,2 P-værdi:,,4,3,2,1, 2. halvår 211 til 2. halvår halvår 211 til 2. halvår halvår 211 til 2. halvår 214 Deltagergruppen Kontrolgruppen halvår 214) Der er også flere virksomheder i deltagergruppen end i kontrolgruppen der har oplevet fremgang i omsætningen efter både 1 år, 2 år og 3 år, jf. figur Forskellen på andelen af succeser i deltagergruppen og kontrolgruppen er ikke statistisk signifikant efter 1 år, mens p-værdien for den 2-årige og den 3-årige effektvurderingsperioder er meget tæt på nul. Det svarer til resultaterne fra effektmålingen på beskæftigelse.
Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Vækstforum Midtjyllands indsatsområder Indholdsfortegnelse
9. november 215 /Brikam Sag Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Vækstforum Midtjyllands indsatsområder 27-214 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Energi og miljø... 5 3. Fødevarer...
Læs mereFaktabaseret monitorering og effektvurdering af Bornholms vækstforums indsatsområder
23. november 2015 /Brikam Sag Faktabaseret monitorering og effektvurdering af Bornholms vækstforums indsatsområder 2007-2013 Hovedparten af de erhvervsudviklingsprojekter, som medfinansieres med strukturfondsmidler(regionalfonden
Læs mereFaktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013
Faktabaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i 2007-2013 I perioden 2007 til 2014 har 563 strukturfondsprojekter tilsammen indrapporteret 38.271 virksomheder Fordeling af virksomheder
Læs mereMonitorering og effektvurdering af de syv tværregionale indsatsområder
9. marts 2016 Monitorering og effektvurdering af de syv tværregionale indsatsområder 1. Indledning Hovedparten af de regionale erhvervsudviklingsprojekter, som medfinansieres med strukturfondsmidler fra
Læs mereMonitoreringen og effektvurderingen omfatter kun strukturfondsprojekter og medtager ikke andre projekter igangsat af Vækstforum Midtjylland.
Danmarks Statistik, regionerne, Bornholms regionskommune og Erhvervsstyrelsen har udviklet et værktøj, som gør det muligt at følge (monitorere) den faktiske udvikling i de virksomheder, der deltager i
Læs mereFaktabaseret monitorering og effektvurdering af iværksætterne i strukturfondsperioden 2007-2013
Faktabaseret monitorering og effektvurdering af iværksætterne i strukturfondsperioden 2007-2013 De unge deltagervirksomheder Indeværende monitorering og effektvurdering omfatter strukturfondsprojekter
Læs mereSyddanmark Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i
Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond
Læs mereMonitorering og effektmåling af Bornholms vækstforums indsats igangsat i
24. november 2016 Monitorering og effektmåling af Bornholms vækstforums indsats igangsat i 2010-2012 Resumé: Effektmålingen omfatter 17 virksomhedsrettede projekter, som Bornholms vækstforum har igangsat
Læs mereStrukturfondsindsatsen i Region Midtjylland
Monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen Side 1 Strukturfondsindsatsen i Region Midtjylland Monitorering og effektvurdering De fem regioner, Bornholms Regionskommune, Danmarks Statistik
Læs mereVækstforum, tirsdag den 15. december Monitorering og effektmåling af erhvervsfremmeindsatsen
, Monitorering og effektmåling af erhvervsfremmeindsatsen 2007-2014 1 Effektmålingen omfatter udelukkende de 80 projekter, der er igangsat fra 2007 til 2011 og som er finansieret af såvel regionale erhvervsudviklingsmidler
Læs mereMonitorering og effektmåling af Vækstforum Midtjyllands indsats igangsat i
22. november 2016 Monitorering og effektmåling af Vækstforum Midtjyllands indsats igangsat i 2010-2012 Resumé: Effektmålingen omfatter 14 virksomhedsrettede projekter, som Vækstforum Midtjylland har igangsat
Læs mereSyddanmark 2007 2011. Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i
Monitorering og effektmåling Strukturfondsindsatsen i Syddanmark 2007 Design og kreative erhverv Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation Turisme Brede indsatser DEN EUROPÆISKE UNION
Læs mereEffektmåling / Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 til 2013 afsluttende effektvurdering DEN EUROPÆISKE UNION. Den Europæiske Socialfond
Effektmåling 2018 -- / Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 til 2013 afsluttende effektvurdering DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
Læs mereEffekter af den regionale vækstindsats
Effekter af den regionale vækstindsats Effekter af den regionale vækstindsats Resumé De seks regionale vækstfora igangsætter hvert år en række initiativer, som bidrager til at skabe vækst og udvikling
Læs mereSyddanmark 2007 2010. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter
Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark 2007 2010 Design Energieffektivisering Offshore Sundheds- og velfærdsinnovation DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE
Læs mereSyddanmark. Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i
Monitorering og effektmåling Strukturfondsprojekter i Syddanmark Sundheds- og Bæredygtig energi Oplevelseserhverv Klynger og spirende klynger DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE
Læs mereRegisterbaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i Danmark. v/ vicedirektør Anders Hoffmann
Registerbaseret monitorering og effektvurdering af strukturfondsindsatsen i Danmark v/ vicedirektør Anders Hoffmann Kort om strukturfondsindsatsen i Danmark DK har i 2007-2013 fået ca. ½ mia. kr. årligt
Læs mereBILAG september 2016 /ERST. Sag. Vejlsøvej Silkeborg
BILAG 3 22. september 2016 /ERST Sag Metodenotat: Registerbaseret effektmåling af den regionale virksomhedsrettede erhvervsfremmeindsats Danmarks Statistik har i samarbejde med Erhvervsstyrelsen, de fem
Læs mereKort om effekter af. vækstforum investeringer
Kort om effekter af vækstforum investeringer 2011-2015 11 22 Den regionale vækstindsats leverer resultater Regionerne investerer i vækst og arbejdspladser i hele Danmark. Det giver positive resultater.
Læs mereMonitorering og effektmåling af Vækstforum Midtjyllands samlede strukturfondsindsats
06. november 2017 /Brikam Monitorering og effektmåling af Vækstforum Midtjyllands samlede strukturfondsindsats 2007-2013 Resumé: Effektmålingen omfatter alle virksomhedsrettede social- og regionalfondsprojekter
Læs mereNationens tilstand. Eller noget lidt andet Anders N. Hoffmann
Nationens tilstand. Eller noget lidt andet Anders N. Hoffmann Lysten til at starte ny virksomhed: CVR-registreringer: Danmark 180 Antal CVR-registeringer (2001=100) 160 140 120 100 80 1 2 3 4 1 2 3 4 1
Læs mereIværksætter- statistik
Iværksætter- statistik 2010 Regionshuset Viborg Regional Udvikling Iværksætteri Indhold Nye virksomheder...2 Etableringsrate...4 Nye virksomheder med ansatte og eksport...5 Nye virksomheders aktivitet...7
Læs mereestatistik April 2017 Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter
Bygge og anlæg hamrer frem men iværksætteraktiviteten halter I finanskrisens første år tabte bygge- og anlægsbranchen hver femte fuldtidsstilling, mens den private sektor kun mistede hver tiende. I bygge-
Læs mere14. december 2018 Sag Niechr/Hannag. Vejlsøvej Silkeborg. Tlf CVR-nr E-post
14. december 2018 Sag 2018-15082 Niechr/Hannag Bilag 6.2: Overblik over aktive erhvervsfremmeprojekter som overtages fra regionerne d. 1. januar 2019 (figur 1 og figur 5 samt tilhørende tekst under figur
Læs mereIværksættere i Business Region Aarhus
Iværksættere i Business Region Aarhus 1 Iværksætteri i Business Region Aarhus 1. Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af nye virksomheder i Business Region Aarhus stiger med 1,6 procent fra 2013
Læs mereKonkursanalyse Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal
Færre konkurser i 2017 Iværksætterselskaber booster konkurstal Konkurstallet for december 2017 slog alle rekorder, hvilket bidrog væsentligt til, at antallet af konkurser i andet halvår 2017 ligger 21,5
Læs mereKonkursanalyse Flere ældre virksomheder går konkurs
Flere ældre virksomheder går konkurs Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra Danmarks
Læs mereFSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK
Udviklingen af konkurser blandt danske virksomheder, januar 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.
Læs mereRegion Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.
Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi
Læs mereFSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED
København, august 2013 Udviklingen i konkurser blandt danske virksomheder August 2013 FSR ANALYSE I SAMARBEJDE MED ESTATISTIK www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer
Læs mere2. kvartal september 2013
2. kvartal 2013 1. september 2013 Velkommen til Væksthusstatikken! Væksthusstatistikken er en midtvejsstatus pr. 30. juni 2013. Når året er omme, opgøres Væksthusenes samlede resultater for 2013 og offentliggøres
Læs mereKonkursanalyse 2014. Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien
Jobtabet i konkurser styrtdykker i finanssektoren og industrien Antallet af konkurser var 4.049 i 2014. Dermed faldt konkurstallet for fjerde år i træk og ligger 2.412 under konkurstallet i 2010. De traditionelle
Læs mereAppendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK
Appendiks 2 KORTLÆGNING AF SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER I DANMARK September 2013 Indholdsfortegnelse Introduktion 3 Identifikation af socialøkonomiske virksomheder 3 Forskellige typer af socialøkonomiske
Læs mereFaktaark: Iværksættere og jobvækst
December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er
Læs mereBrugen af deltidsansatte steget i flere serviceerhverv
1K 213 2K 213 3K 213 4K 213 1K 214 2K 214 3K 214 4K 214 1K 21 2K 21 3K 21 4K 21 1K 216 2K 216 Fakta om økonomi August 216 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Brugen af deltidsansatte steget i flere serviceerhverv
Læs mereKonkursanalyse 2015. Flere tabte jobs ved konkurser i 2015
Flere tabte jobs ved konkurser i 2015 Resumé: Samlet gik 4.029 virksomheder konkurs i 2015. Dermed er konkurstallet stort set identisk med 2014, hvor 4.049 virksomheder gik konkurs. Det viser udtræk fra
Læs mereKvartalsnyt fra estatistik Oktober 2015
16 kommuner har lagt finanskrisen bag sig I 16 ud af landets 98 kommuner er der i dag flere fuldtidsjob end i 2008. Det viser specialkørsler fra Danmarks Statistiks beskæftigelsesstatistikker, som estatistik
Læs mereFigur 1: Samlet resttilsagn fordelt på regioner samt år for projektudløb. mio. kr. Udløb i 2022 Udløb i 2021 Udløb i 2020 Udløb i 2019
13. september 219 Sag 218-17922 Bilag 3.1.4: Projektportefølje Som input og baggrund for bestyrelsens første drøftelse om udmøntninger efter 219 beskriver nærværende notat kort nogle vigtige fakta om den
Læs mereKonkursanalyse 2012. 5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet
5456 konkurser i 2012 færre ansatte mister jobbet 2012 ligner 2011, når man ser på antallet af konkurser. I modsætning til 2011 er der tabt 12 procent færre job i de konkursramte virksomheder og dermed
Læs mereIværksættere bidrager til jobfest i Hoteller og restauranter
Iværksættere bidrager til jobfest i har siden 2010 iført sig den jobmæssige førertrøje. Beskæftigelsen er i dag væsentlig højere end ved finanskrisens start i 2008 på trods af et kraftigt fald i finanskrisens
Læs mereKonkursanalyse pct. færre konkurser i 1. kvartal 2017
33 pct. færre konkurser i 1. kvartal 217 Det seneste år er antallet af konkurser herhjemme faldet med næsten 7 svarende til et fald på 33 pct. Samtidig udgør aktive virksomheder, hvor der er høj omsætning
Læs mereKonkurser og jobtab 2013
14.814 tabte arbejdsplader ved konkurser i 2013 Efter et konstant konkursniveau i 2011 og 2012 faldt antallet af konkurser igen i 2013. Der kan samtidig konstateres et beskedent fald i antal tabte fuldtidsstillinger,
Læs mereNational aftale for Væksthusene i 2016 Opgørelse af resultatma l
06. april 2017 Sag 2017-262 National aftale for ene i 2016 Opgørelse af resultatma l Indledning ene er sparringspartner og indgang til viden og netværk for danske virksomheder, som arbejder ambitiøst med
Læs mereFærre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen
Færre ufaglærte job trods fremgang i beskæftigelsen Siden starten af 2013 har vi oplevet en fremgang i lønmodtagerbeskæftigelsen. AE har undersøgt, hvilke uddannelsesgrupper der har draget fordel af beskæftigelsesfremgangen.
Læs mere" # % $# '()* &+ '(), * &#
! " # $ % $# & '()* &+ '(), * &# (! %!, -.( ", -. /, 0 / ) 1 23 Antal nye virksomheder Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Danmark 2006 8.848 3.510
Læs mereKonkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under
Konkurstallet falder for tredje kvartal i træk jobtab på vej under 1. Antallet af konkurser i tredje kvartal 214 faldt til det laveste niveau i seks år. Det seneste kvartals fald trækkes af bygge- og anlægssektoren
Læs mereKonkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*
2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1
Læs merePROFIL AF VEJLEDTE VIRKSOMHE-
Væksthus Midtjylland PROFIL AF VEJLEDTE VIRKSOMHE- DER I DEN LOKALE ERHVERVSSER- VICE I REGION MIDTJYLLAND TABELLER MED NØGLETAL FOR VEJLEDTE OG ALLE VIRKSOMHEDER (REV.) 9. MAJ 2011 KOLOFON Forfatter:
Læs mereErhvervsnyt fra estatistik Oktober 2014
Laveste konkurstal i seks år jobtab halveret siden 21 Antallet af konkurser i tredje kvartal 214 faldt til det laveste niveau i seks år. Det seneste års fald er især sket øst for Storebælt og trækkes af
Læs mereAkademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016
Juni 2017 Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor 2008 til 2016 Indhold Beskæftigelsen i den private sektor...2 Beskæftigelsen i den private sektor fordelt på uddannelsesniveau....4 Beskæftigelsen
Læs mereKvartalsstatistik nr
Kvartalsstatistik nr. 1 2017 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene indeholder
Læs mere2. kvartal september 2014
2. kvartal 2014 15. september 2014 Velkommen til Væksthusstatikken! Væksthusstatistikken er en midtvejsstatus pr. 30. juni 2014. Når året er omme, opgøres Væksthusenes samlede resultater for 2014 og offentliggøres
Læs mereNational aftale for Væksthusene i 2017 Opgørelse af resultatma l
24. april 2018 National aftale for Væksthusene i 2017 Opgørelse af resultatma l Indledning Væksthusene er sparringspartner og indgang til viden og netværk for danske virksomheder, som arbejder ambitiøst
Læs mereVÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse
VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den
Læs mereMål 3: Højere tilfredshed blandt virksomheder i Aalborg Kommune. Mål 1: flere jobs i Mål 2: virksomheder i Aalborg Kommune i 2030
29. januar 2019 Mål 1: 20.000 flere jobs i 2030 Metode: 20.000 flere job (målt som 20.000 flere beskæftigede lønmodtagere ultimo 4. kvartal 2018 til ultimo 4. kvartal 2030). Nulpunktsanalyse laves medio
Læs mereKonkursanalyse Konkurstal på ret kurs 33 procent færre konkurser i første kvartal 2017
Konkursanalyse 217 Konkurstal på ret kurs 33 procent færre konkurser i første kvartal 217 Efter et rekordhøjt antal konkurser i 216, faldt konkurstallet med 33 procent fra første kvartal 216 til 217. Konkurstallet
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.
Læs mereProfilanalyse Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland
Profilanalyse 2017 Analyse af brugerne af den lokale- og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 1: Hovedresultater fra Profilanalyse 2017... 4 1.1 De lokalt
Læs mereVækstRegnskab ROSKILDE kvartal. VækstAnalyse NØGLETAL PR. 4. KVARTAL
VækstRegnskab 2015 3. kvartal NØGLETAL PR. 4. KVARTAL 13.579 13.991 14.085 13.579 11.088.123 11.123 08 21.722.849 19.496 3.09 16.483.056 17.221.543.181 15.259 % 8% 6% 6 7 %, 87 96,45 0 +100 ROSKILDE 13.695
Læs mereAMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst Januar 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016
Læs mereVækstbarometer. Automatisering og digitalisering. Region Hovedstaden
Vækstbarometer Region Hovedstaden Automatisering og digitalisering Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015
Læs mereKapitel 1. Hovedresultater fra Profilanalyse Kommunalt bidrag til operatøren af lokal erhvervsservice De lokalt vejledte...
Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Hovedresultater fra Profilanalyse 2018... 4 1.1 Kommunalt bidrag til operatøren af lokal erhvervsservice... 4 1.2 De lokalt vej... 4 1.3 De specialiserede vej... 7 Kapitel
Læs mereTitusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet
Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet
Læs mereKonkursanalyse procent færre konkurser i andet kvartal 2017
20 procent færre konkurser i andet kvartal 2017 Efter et rekordhøjt antal konkurser i 2016 er konkurstallet faldet med 20 procent fra andet kvartal 2016 til andet kvartal 2017. Antallet af konkurser er
Læs mereHalvdelen af den danske jobfremgang
Halvdelen af den danske jobfremgang er deltidsjob Fra starten af 13 har der været fremgang på det danske arbejdsmarked. Målt i hoveder er lønmodtagerbeskæftigelsen steget markant mere end opgjort i fuldtidspersoner.
Læs mereStatistiske informationer
Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2013 1. januar 2013 (ultimo 2012) pendlede 54.009 personer til Aarhus Kommune, mens 31.011 pendlede ud af kommunen.
Læs mereAfsnit 1: Status for udvalgte resultatmål. Afsnit 2: Udviklingen i beskæftigelse, Afsnit 3: Beskrivende statistik for
2. kvartal 2015 Fakta om Væksthusstatikken Væksthusstatistikken er en midtvejsstatus på aktiviteten i Væksthusene pr. 30. juni 2015. Når året er omme, holdes Væksthusenes resultater i 2015 op imod målene
Læs mereVækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland
Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland Væksthus Midtjyllands bestyrelsesmøde, Hadsten, den 26. august 2015. v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk
Læs mereUdviklingen i kontanthjælpsmodtagere mv. med ordinære løntimer fordelt på brancher
Analyseenheden Deskriptiv analyse: Udviklingen i kontanthjælpsmodtagere mv. med ordinære løntimer fordelt på brancher Marts 2019 Analysens hovedkonklusioner Der er sket en stigning i antallet af personer
Læs mereAMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015
Læs mereAMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal
Læs mereVÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE
VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udviklingstendenser
Læs mereFakta om advokatbranchen
Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har
Læs mereAfsnit 1 gør status for udvalgte resultatmål pr. Side 2. Afsnit 2 følger udvikling i beskæftigelse, Afsnit 3 præsenterer beskrivende statistik for
1. halvår 2016 statistikken statistikken er en midtvejsstatus på aktiviteterne i de fem regionale væksthuse opgjort pr. 30. juni 2016. Når året er omme, holdes enes samlede resultater i 2016 op imod målene
Læs mereVÆKSTIVÆRKSÆTTERE. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse
VÆKSTIVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING Indhold Baggrund og analyse I kølvandet på den
Læs mereVæksthus Midtjylland Profilanalyse 2015
Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse
Læs mereAMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm
AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen
Læs mereRegion Hovedstadens Vækstbarometer
Region Hovedstadens Vækstbarometer Sund, kreativ, grøn og smart vækst Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region
Læs mereIdentifikation af brancher og virksomheder i vækst. Ved Kent Nielsen, estatistik 23. februar 2017
Identifikation af brancher og virksomheder i vækst Ved Kent Nielsen, estatistik 23. februar 2017 1 Rolighedsvej 36B, 8240 Risskov, Tlf. +45 8625 0818 www.estatistik.dk info@estatistik.dk 2 estatistik -
Læs mereVækstlagsanalysen. Vækstforum. Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen,
Vækstlagsanalysen Kompetencerådet, den 8. maj 2015 v/ Bent Mikkelsen, www.vaekstforum.rm.dk Behovet for et stærkere regionalt analyseværktøj Hvad har vi? Omfattende og solid viden fra mange evalueringer
Læs mereVÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE
8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,
Læs mereNytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne
Nytilkommet arbejdskraft er koncentreret hos 1 pct. af virksomhederne Den procent af virksomhederne i Danmark, som har mest nytilkommet arbejdskraft fra EU10- lande og ikke-vestlige lande, har omkring
Læs mereVÆKST- IVÆRKSÆTTERE TEMA. Nye virksomheder i vækst BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse
VÆKST- IVÆRKSÆTTERE BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK TEMA Nye virksomheder i vækst Antal og geografi Beskæftigelse Jobskabelse Uddannelse INDLEDNING INDHOLD BAGGRUND OG ANALYSE I kølvandet på
Læs mereVæksthusenes præstationer i 2013 Opgørelse af resultatmål
enes præstationer i 2013 Opgørelse af resultatmål Indledning KL og regeringen indgik den 11. juni 2012 en national aftale for enes indsats i 2013. Aftalen er indarbejdet i hver af de fem regionale aftaler,
Læs mereFakta om Advokatbranchen
Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har
Læs mereVækstbarometer. Big data. Region Hovedstaden
Vækstbarometer Region Hovedstaden Big data Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører
Læs mereBaggrund for arbejdet med viden og kompetenceudvikling
Baggrund for arbejdet med viden og kompetenceudvikling Kompetencerådets møde 5.2.2016 v./ Merete Giehm-Reese, Kompetenceteam, RM www.regionmidtjylland.dk Vores baggrund for at arbejde med VEU Først og
Læs mereDe regionale vækstforuminvesteringer hovedkonklusioner
N O T A T De regionale vækstforuminvesteringer 2014 - hovedkonklusioner 1. Regionale investeringer i erhvervsudvikling for over 1,3 mia. kroner Regionerne og de regionale vækstfora har i 2014 været med
Læs mereestatistik Januar 2015
Resume Dansk erhvervsliv har siden finanskrisen oplevet en øget internationalisering med en vækst på 20 procent i antallet af eksportvirksomheder fra 2009 til 2013. Stigningen trækkes af en større underskov
Læs mereBranchemobilitet blandt NNFmedlemmer
Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Analysen viser, at hovedparten af NNF-medlemmerne er ansat inden for industri samt handel & transportsektoren. Siden 2004 er der dog sket forskydninger i sammensætningen
Læs mereOmkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport
3. juli 2018 2018:13 Omkring 40 pct. af stigningen i beskæftigelsen fra 2013 til 2016 skyldtes øget eksport Af Peter Rørmose Jensen, Michael Drescher og Emil Habes Beskæftigelsen er steget markant siden
Læs mereVækstRegnskab KØGE NØGLETAL PER 1. KVARTAL VækstAnalyse. Udarbejdet oktober
VækstRegnskab NØGLETAL PER 1. KVARTAL 2015 Udarbejdet oktober 2015 13.991 14.085 13.579 13.695 13.012 11.143 11.088 11.100 11.138 11.123 11.123 10.780 10.550 10.507 10.157 9.608 21.722 22.147 21.700 20.225
Læs mereBeskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK
Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-
Læs mereBeskæftigelsesministeriet Analyseenheden
Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Analyse: Småjob på det danske arbejdsmarked November 216 1. Indledning og sammenfatning Denne analyse undersøger, hvor mange småjob der findes på det nuværende
Læs mereKonjunkturer i Region Midtjylland. 2. kvartal Region Midtjylland Regional Udvikling
Konjunkturer i Region Midtjylland 2. kvartal 2017 Region Midtjylland Regional Udvikling 1 Beskæftigelsen i Region Midtjylland er steget med 8.850 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere det seneste år. Den private
Læs mereVirksomhedspraktik til flygtninge
Virksomhedspraktik til flygtninge Af Lasse Vej Toft, LVT@kl.dk Formålet med dette analysenotat er, at give viden om hvad der har betydning for om flygtninge kommer i arbejde efter virksomhedspraktik Analysens
Læs mereI Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint.
Marts 2017 Der er fortsat store forskelle på kvinder og mænds lederchancer Djøf har på baggrund af Danmarks Statistiks registre foretaget en analyse af kvinder og mænds sandsynlighed for at blive leder.
Læs mereNøgletal for arbejdsmarkedet og rekrutteringssituationen. Arbejdsmarkedskontor Syd
Nøgletal for arbejdsmarkedet og rekrutteringssituationen Økonomisk Redegørelse, december 2016, Økonomi- og indenrigsministeriet 12. december 2016 Fremgangen i dansk økonomi er fortsat i 2016, og væksten
Læs mereJobfremgang på tværs af landet
1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K
Læs mere