VækstTendens væksttendens Tværkommunal benchmark på de sjællandske kommuner

Transkript

1 1 væksttendens 2010 Tværkommunal benchmark på de sjællandske kommuner

2 2 VækstTendens 2010 forord Strategier kræver viden; viden om den enkelte kommune og om alle 17 kommuner, om særlige kommunale, delregionale og regionale styrkepositioner og indsatsområder; de spirende tendenser og de særligt udsatte erhverv. Væksttendens er en tværkommunal benchmarkanalyse på de 17 sjællandske kommuner. Formålet er at skabe et stærkt fælleskommunalt videngrundlag, til brug for det erhvervsstrategiske arbejde. Det er første gang denne type analyse udarbejdes her i regionen. Dermed kan vi nu afdække ny viden. Væksttendens er således en enestående chance for at kommunerne i samarbejde kan udarbejde en konsistent og sammenhængende erhvervspolitik i Region Sjælland. Analysen tager sit primære afsæt i de enkeltstående kommunale erhvervsprofiler, som er udarbejdet i et bredt kommunalt samarbejde. Væksthus Sjælland har med afsæt i erhvervsprofilernes rådata foretaget en række centrale viderebearbejdninger samt foretaget en række særkørsler og opdateringer på kommuneniveau med Danmarks Statistik og estatistik som statistikleverandører. Gennem analysen tegnes et billede af de særlige tværkommunale væksttendenser; klyngeudviklinger, branchetendenser og iværksætteri. Væksttendens giver således et overblik over erhvervsvilkårene på tværs af de 17 sjællandske kommuner. I tillæg til Væksttendens er udarbejdet et bilag over øvrige erhverv. Som det fremgår af erhvervsprofilerne udgør erhvervsgruppen et betydeligt ressourceområde. I flere kommuner tegner øvrige erhverv sig således, som en af de mest markante erhvervsgrupper, hvorfor en oversigt over erhvervsgruppens konstruktion og tværgående grupperinger er efterspurgt. Bilaget leverer dette tillæg.

3 indhold VækstTendens Forord 5 Beskæftigelse og erhvervsstruktur 23 Virksomheder og iværksættere 31 Uddannelse 39 Pendling 43 Befolkning og indkomst 47 Tillæg - de øvrige erhverv

4 4

5 5 beskæftigelse og erhvervsstruktur

6 6 VækstTendens 2010 Beskæftigelse og erhvervsstruktur Beskæftigelse og erhvervsstruktur Alle sjællandske kommuner er ramt af den økonomiske recession og ledigheden er steget voldsomt. Ledigheden i Region Sjælland er dog lavere end i resten af landet De nordlige kommuner har generelt en højere erhvervsdensitet. Kommunerne har således en højere andel privatansatte i den arbejdsdygtige alder Region Sjælland har en markant beskæftigelsesandel indenfor 3 ressourceområder: fødevarer bygge og bolig medico og sundhed Region Sjælland har relativt få ansatte indenfor 3 ressourceområder: turisme ITK møbler og beklædning Beskæftigede med bopæl i området Tabellen viser den samlede befolkning i alderen 16 til 66 år med bopæl i de 17 sjællandske kommuner. Andelen af beskæftigede, antal ledige samt personer uden for arbejdsstyrken er opgjort som procentdel af den samlede befolkning. Beskæftigede med bopæl i de enkelte kommuner , samt ledige februar 2010 I alt år Beskæftigede Ledige Uden for arbejdsstyrken Ledige Februar 2010 Ændring Hele landet ,6% 1,6% 22,7% 4,6% +288% Region Sjælland ,7% 1,8% 23,5% 4,4% +244% ,3% 2,2% 22,5% 5,2% +237% ,5% 1,1% 20,5% 2,9% +272% ,3% 3,3% 24,3% 4,8% +145% ,2% 1,9% 22,0% 3,8% +200% ,2% 1,5% 28,4% 4,2% +280% ,9% 1,1% 21,0% 4,9% +445% ,6% 1,6% 24,9% 4,8% +300% ,0% 1,5% 20,6% 3,5% +233% ,0% 2,8% 33,1% 6,3% +222% ,1% 1,8% 27,0% 4,6% +256% ,8% 1,8% 21,4% 5,1% +279% ,9% 1,6% 28,5% 5,3% +331% ,6% 1,5% 19,9% 4,4% +293% ,9% 1,4% 21,7% 4,4% +314% ,3% 1,1% 18,7% 2,9% +264% ,3% 1,4% 21,3% 4,7% +336% ,3% 1,6% 18,1% 3,1% +200%

7 7 Generelt er det kendetegnende, at de kommuner, der ligger relativt tæt på hovedstaden, har en beskæftigelsesgrad over landsgennemsnittet, imens kommuner med afstand til hovedstaden modsat har en lavere beskæftigelsesgrad. Alle kommuner har pga. finanskrisen haft en markant stigning i ledigheden. Region Sjælland har imidlertid haft en mindre stigning i ledigheden end resten af landet, og ledigheden i regionen er nu under landsgennemsnittet. Beskæftigede med arbejdssted i kommunen Tabellen viser antal beskæftigede i henholdsvis den offentlige og den private sektor. Imens den foregående figur gav indblik i befolkningens generelle erhvervsaktivitet, giver denne figur indblik i kommunernes og regionens arbejdspladser. Region Sjællands andel af offentligt ansatte er større end landsgennemsnittet. Beskæftigede med arbejdssted i de enkelte kommuner Område I alt Den offentlige sektor Procent Den private sektor Procent ,9% ,1% ,4% ,6% ,5% ,5% ,6% ,4% ,7% ,3% ,9% ,1% Hele landet ,4% ,6% ,3% ,7% ,7% ,3% ,8% ,2% Region Sjælland ,5% ,5% ,6% ,4% ,8% ,2% ,9% ,1% ,4% ,6% ,6% ,4% ,1% ,9% ,7% ,3% ,4% ,6%

8 8 VækstTendens 2010 Erhvervsdensitet Figuren illustrerer den private erhvervsdensitet for de sjællandske kommuner. Erhvervsdensiteten viser kommunens andel af regionens samlede antal privatansatte i forhold til kommunens befolkning i aldersgruppen 16 til 66. Kommunal erhvervsdensitet: Andel af regionens samlede privatansatte Antal personer i aldersgruppen år Over eller lig med regionalt gennemsnit Under regionalt gennemsnit Væsentligt under regionalt gennemsnit Selvom der ikke tegner sig et entydigt billede, viser figuren en klar tendens til, at de nordlige kommuner har en højere erhvervsdensitet, med undtagelse af og pendlerkommunerne. Udvikling i privatbeskæftigelse I hele Danmark steg antallet af beskæftigede i den private sektor med 6,58% fra 2003 til 2008, imens ændringen i Region Sjælland var på 8,28%. De nye ledighedstal viser dog et markant fald i beskæftigelsen, om end det er mindre end landsgennemsnittet.

9 9 Regionens positive udvikling er specielt trukket op af kommunerne,,, og, der alle har haft en vækst på over det dobbelte af landsgennemsnittet., og oplevede en tilbagegang i antallet af ansatte i den private sektor. Vækst i den private beskæftigelse 2003 til 2008 Over det dobbelte af landsgennemsnittet Omkring landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet Selvom der ikke tegner sig et entydigt billede, viser figuren en klar tendens til, at de nordlige kommuner har en højere erhvervsdensitet, med undtagelse af, og pendlerkommunerne. Regional specialisering Analysen af den regionale specialisering er baseret på de af Erhvervs- og Byggestyrelsen definerede ressourceområder samt tværgående ressourceområder. Et ressourceområde er en større sammenhængende erhvervsfamilie, der går på tværs af traditionelle brancheinddelinger. Ressourceområderne er produktorienterede og indeholder en bred vifte af brancher indenfor lignende produkttyper, ligesom samtlige trin i værdikæden til det endelige produkt inkluderes. Eksempelvis inkluderer bygge- og boligområdet såvel produktion af diverse byggematerialer som selve opførelsen af bygninger. Følgende tabel viser antallet af privatansatte indenfor de klassiske ressourceområder i Region Sjælland. Samtidig er ressourceområdernes procentvise andel af regionens samlede private beskæftigelse angivet. I højre side af tabellen er ressourceområderne yderligere opdelt på værdikædeniveau.

10 10 VækstTendens 2010 De klassiske ressourceområder i Region Sjælland Ressourceområde Region Sjælland Procent af alle erhverv Fødevarer ,3% +23,4% Møbler og Beklædning ,4% -22,0% Turisme ,5% -14,1% Bygge og Bolig ,1% +15,6% ITK ,0% -40,1% Transport ,5% +3,5% Energi og Miljø ,7% -3,7% Medico og Sundhed ,9% +27,0% Difference Landsgenenmsnit Værdikæde Region Sjælland Primære erhverv ,7% Fremstilling ,6% Støtteerhverv ,6% Service ,7% Møbler, Fremstilling ,3% Møble,Service ,7% Beklædning, Fremstilling ,8% Bekl, Service ,9% Service ,2% Øvrige ,8% Primære erhverv ,7% Fremstilling ,8% Støtterhverv ,9% Service ,2% Fremstilling ,8% Støtteerhverv ,1% Service ,1% Primær erhverv 0-100,0% Fremstilling ,4% Service ,2% Primære erhverv ,9% Fremstilling ,6% Service ,7% Fremstilling ,8% Service ,0% Fremstilling ,8% Handel ,3% Difference Landsgennemsnit Finansielle sektor ,1% Øvrige ,5% -9,5% Generel videnservice Offentlig administration ,6% ,4% Uddannelse ,9% Plejesektor ,4% Operationel service mm ,3% Foreninger mv ,3% Alle erhverv ,0%

11 11 De tværgående ressourceområder inddrager samme data som ressourceområderne, men er centreret om, hvilken type arbejde eller service der leveres uafhængigt af den endelige produkttype. De tværgående ressourceområder i Region Sjælland Tværgående Ressourceområder Region Sjælland Procent af alle private erhverv Difference Landsgenemsnit Handel (Engros/Detail) ,8% +7,3% Operationel Service ,3% +8,8% Videnservice ,9% -36,5% Oplevelsesøkonomi ,3% -24,1% Alle erhverv ,0% De mest markante specialiseringer i Region Sjælland er medico og sundhed, fødevarer samt bygge og bolig. Indenfor medico og sundhed placerer Region Sjælland sig 27% over landsgennemsnittet. Specialiseringen er speciel stærk indenfor fremstilling, hvor bl.a. plastindustrien er rigt repræsenteret, men også indenfor service ligger regionen en anelse over resten af landet. På Fødevareområdet ligger Region Sjælland 23,4% over landsgennemsnittet. Specialisering er her særlig stærk indenfor de primære erhverv, men også indenfor støtteerhvervene og service er regionen stærk. Også indenfor bygge og bolig eksisterer der en relativ specialisering i Region Sjælland. Bygge- og boligspecialiseringen er fortrinsvis karakteriseret ved en styrkeposition indenfor service, mens fremstilling placerer sig under landsgennemsnittet. Regionen er karakteriseret ved at have relativt få ansatte indenfor ITK, møbler og beklædning, turisme, videnservice, og oplevelsesøkonomi. Tværkommunal specialisering - økonomiske styrker og svagheder Tværkommunale specialiseringer Stort set alle kommuner er stærke indenfor bygge og bolig Over halvdelen af de sjællandske kommuner er stærkt specialiserede indenfor fødevarer. Både nationalt og regionalt er udviklingen dog for nedadgående Regionens nordlige kommuner har en specialisering indenfor medico og sundhed. Kommune bidrager i høj grad til den samlede specialisering Enkelte geografisk adskilte kommuner er stærke indenfor energi og miljø De midtsjællandske kommuner er stærke indenfor transport En mindre gruppe kommuner er specialiserede indenfor turisme De by-dominerede kommuner er stærke indenfor handel I tillæg til de regionale specialiseringer, kan der identificeres flere tværkommunale klynger med specialiseringer indenfor udvalgte ressourceområder. For hvert ressourceområde er udarbejdet et boblediagram, der giver et samlet overblik over udviklingen, specialiseringen, og størrelsen af ressourceområdet i de enkelte kommuner. Modeldiagrammet viser boblediagrammets logik.

12 12 VækstTendens 2010 Modeldiagram 40% Tilvækst i antal beskæftigde fra Lav specialisering, men i vækst Lav specialisering og negativ vækst 0% Kommune Høj specialisering og i vækst % Høj specialisering, men negativ vækst Specialiseringsgrad X-aksen angiver specialiseringsgraden for kommunerne. Specialiseringsgraden 1 på X-aksen angiver landsgennemsnittet. Hvis specialiseringsgraden er over 1, arbejder der relativt mange indenfor underområdet. Er den under 1, arbejder der relativt få. Specialiseringsgrad: Beskæftigede indenfor resourceområde i kommunen Alle privatbeskæftigede i kommunen Beskæftigede indenfor resourceområde i hele landet Alle privatbeskæftigede i hele landet Den procentvise udvikling er angivet på Y-aksen. Det absolutte tal beskæftigede udgør størrelsen af boblen. Hvis tilstrækkelig mange kommuner er specialiseret indenfor et ressourceområde, er der tale om en tværkommunal klynge. En kommune er her defineret som specialiseret, hvis andelen af private beskæftigede er statistisk signifikant højere end landsgennemsnittet for det respektive ressourceområde. Til de statistiske beregninger er benyttet en ensidet T-test med et 95% sikkerhedsniveau, hvilket betyder, at kommunen med meget høj sandsynlighed har en andel af beskæftigede indenfor området, som er signifikant højere end gennemsnittet.

13 13 Fødevarer Specialisering fødevarer 5% Tilvækst i antal beskæftigde fra ,6 1,2 1,6-5% -15% -25% Specialiseringsgrad En større gruppe af kommunerne er relativt specialiserede indenfor fødevarer. Fødevareklyngen kan ses som gruppen af kommuner til højre i diagrammet. Der er specielt tale om regionens sydlige og vestlige kommuner. Udviklingen indenfor fødevareområdet er dog langt fra positiv. I hele landet faldt antallet af ansatte i den angivne periode med 10%, i Region Sjælland var faldet på 8,9%. Klyngen er således hårdt ramt. For hver klynge er andelen af privatansatte inden for ressourceområderne angivet i tabelform. Dette tal er holdt op mod landsgennemsnittet og forskellen er angivet nederst i tabellen. I klyngen bestående af,,,,,,, og arbejder 21,7% af alle privatbeskæftigede med fødevarer. I hele landet arbejder kun 14,0% af alle privatbeskæftigede med fødevarer, og andelen af ansatte indenfor fødevarer i fødevareklyngen er altså 54,5% højere end i resten af landet. Fødevareklyngen Andel af privatansatte indenfor fødevarer 23,8% 21,4% 24,0% 20,5% 21,8% 19,7% 21,0% 21,4% 23,0% Klynge 21,7% Hele Danmark 14,0% Procentvis forskel +54,5%

14 14 VækstTendens 2010 Medico og sundhed Specialisering medico og sundhed 60% Tilvækst i antal beskæftigde fra % 20% 0,5 1,5 2,5 3,5 * -20% Specialiseringsgrad * kommune placerer sig udenfor diagrammet. Det er i Kommune vi finder den største specialisering. Specialiseringen her bidrager i høj grad til regionens styrkeposition. Også kommunerne,,,, og har relativt mange beskæftigede. Klyngen består således af de nordlige kommuner, med undtagelse af, der på trods af sit høje antal beskæftigede og positive udvikling, ikke oplever en decideret specialisering. I hele landet steg beskæftigelsen med 7,5% indenfor ressourceområdet medico og sundhed, i Region Sjælland var stigningen kun på 5,7%. Medico og sundhedsklyngen Andel af privatansatte indenfor Medico og Sundhed 18,7% 6,8% 8,9% 6,7% 8,2% 6,2% Klynge 9,7% Hele Danmark 4,7% Procentvis forskel 108,9%

15 15 Energi og miljø Specialisering energi og miljø 160% Tilvækst i antal beskæftigde fra % 80% 40% 0,2 1,2 2,2-20% -40% Specialiseringsgrad Regionen har klyngedannelser indenfor energi og miljø. Klyngen består af en række geografisk adskilte kommuner med en relativ stor andel privatbeskæftigede. Kommune tegner sig entydigt for den største specialisering, men også og er specialiserede. Det skal bemærkes at specialiseringen i Kommune knytter sig til en stor fremstillingsvirksomhed, imens de øvrige kommuner fortrinsvis er specialiserede inden for service. Samlet oplever Region Sjælland en positiv udvikling indenfor energi og miljø. Hvor beskæftigelsen i hele landet steg med 8,4%, steg den i regionen med over det dobbelte nemlig 18,4%. Energi og miljøklyngen Andel af privatansatte indenfor energi og miljø 4,9% 3,2% 4,5% 8,2% 3,4% 3,5% Klynge 4,7% Hele Danmark 2,8% Procentvis forskel 64,1%

16 16 VækstTendens 2010 Bygge og bolig Specialisering bygge og bolig 35% Tilvækst i antal beskæftigde fra % 15% 5% 0,9 1,1 1,3 1,5-5% Specialiseringsgrad Region Sjælland har generelt en høj beskæftigelse indenfor bygge- og boligområdet. Specielt i midten af regionen er der mange ansatte. På regionsniveau steg beskæftigelsen med 14%, mens stigningen på landsplan var 11,5%. Det er dog her væsentligt at bemærke at bygge- og boligsektoren sidenhen har været hårdt ramt af den økonomiske recession. Bygge og boligklyngen Andel af privatansatte indenfor bygge og bolig 28,6% 27,0% 27,8% 31,0% 27,6% 26,3% 30,6% 24,8% 28,3% 34,0% 26,3% Klynge 27,6% Hele Danmark 22,6% Procentvis forskel 22,6%

17 17 Transport Specialisering transport 80% Tilvækst i antal beskæftigde fra % 0,8 1,2 1,4-40% Specialiseringsgrad På landsgennemsnit steg beskæftigelsen indenfor transportområdet med 6,8%. I Region Sjælland var stigningen på 12,9%. I midten af regionen tegner sig en transportklynge, som ses til højre i diagrammet. Transportklyngen Andel af privatansatte indenfor transport 12,7% 13,4% 12,1% 11,6% 13,7% 13,7% Klynge 12,8% Hele Danmark 10,1% Procentvis forskel 26,8%

18 18 VækstTendens 2010 Turisme Specialisering turisme 50% Tilvækst i antal beskæftigde fra % 10% 0,7 0,9 1,1 1,3-10% -30% Specialiseringsgrad Beskæftigelsen i hele landet steg med 9,9% inden for ressourceområdet turisme. I Region Sjælland var den samlede stigning på 16,8%. De fire kommuner,, og er specialiserede indenfor Turisme. Turismeklyngen Andel af privatansatte indenfor TURISME 4,7% 4,5% 4,7% 4,3% Klynge 4,6% Hele Danmark 3,8% Procentvis forskel 21,0%

19 19 Møbler og beklædning Specialisering møbler og beklædning. 35% 25% Tilvækst i antal beskæftigde fra % 5% 0,3 0,5 0,7 1,1 1,3-5% -15% -25% Specialiseringsgrad Indenfor møbler og beklædning ses ingen reelle specialiseringer, men dog en vækst i flere kommuner. Her er således ikke tale om egentlige klyngedannelser, hvorfor regionskortet er udeladt. Kun i Kommune ses en specialisering.

20 20 VækstTendens 2010 Informationsteknologi og kommunikation (ITK) Specialisering ITK 30% Tilvækst i antal beskæftigde fra % 0,3 0,5 0,7 0,9 1,1-10% -30% Specialiseringsgrad ITK er ikke et regionalt styrkeområde. ITK er generelt koncentreret omkring store byer, og den lave beskæftigelsesgrad i regionen skal ses i dette lys.

21 21 Handel (detail/engros) Specialisering handel 30% Tilvækst i antal beskæftigde fra % 10% 0,65 0,85 1,05 1,25 1,45 1,65 Specialiseringsgrad De store bykommuner skiller sig ud med en større specialisering indenfor det tværgående ressourceområde handel. Der ses endvidere en klar tendens til at samme kommuner har en større vækst i beskæftigelsen. Region Sjælland har generelt haft en positiv udvikling indenfor handel. Hvor beskæftigelsen steg med 12,0% i regionen, var den landsgennemsnitlige stigning på 7,5%. Kommune er unik med en klar specialisering indenfor handel. Handelsklyngen Andel af privatansatte indenfor HANDEL 36,0% 25,5% 25,0% 26,4% 24,6% 27,0% 24,8% Klynge 26,6% Hele Danmark 21,9% Procentvis forskel 21,8%

22 22

23 23 Virksomheder og iværksættere

24 24 VækstTendens 2010 Virksomheder og iværksættere Virksomheder og iværksætteri Region Sjælland har en lavere etableringsrate end landsgennemsnittet De sjællandske iværksættere er gode til at skabe nye job og beskæftigelse Inden for bygge- og boligområdet har Region Sjælland særligt mange iværksættere og virksomheder Der ses ingen spin-off effekt mellem virksomheder og iværksætteri i regionen, bortset fra på byggeog boligområdet. I Kommune, hvor der er en særdeles stor specialisering inden for medico og sundhed, er der således heller ingen spin-off effekt Uden spin-off vil kommunen over tid være sårbar overfor enkeltvirksomheders eventuelle reduktioner eller flytninger Region Sjælland er tydeligt påvirket af recessionen og tilgangen af nye virksomheder er langt under niveauet fra højkonjunkturen. Faldet i antallet af nye virksomheder er større end på landsplan Recessionen betyder, at de nye virksomheder taber flere job også flere end på landsplan Konkursraten i Region Sjælland er lavere end på landsplan Banks konkurs har ikke trukket konkursraten væsentligt op, men har til gengæld forårsaget store jobtab Nye iværksættertal viser, at der i 2007 blev grundlagt 3527 nye virksomheder i Region Sjælland. Samlet er der virksomheder. Opgørelsen over antallet af eksisterende virksomheder og nye iværksættere er baseret på virksomhedernes momsopgørelse, der reflekterer aktiviteten i de enkelte virksomheder. Virksomheder og nye iværksættere i Region Sjællands kommuner Iværksættere Virksomheder

25 25 Etableringsrate i Region Sjælland og på landsplan ,0% 10,0% 9,0% 8,0% 7,0% Region Sjælland Hele landet Region Sjælland har en etableringsrate under landsgennemsnittet. Etableringsraten steg væsentligt under højkonjunkturen, hvor den en kort overgang lå over landsgennemsnittet. I dag placerer Region Sjælland sig igen en anelse under det landsgennemsnitlige niveau. Etableringsraten er beregnet, som antallet af nye iværksættere i forhold til antallet af eksisterende virksomheder. Kommunernes andel af iværksættere Høj: 7-11% Middel: 4-6% Lav: 3-4%

26 26 VækstTendens 2010 Der ses ingen spin-off-effekt mellem virksomheder og iværksætteri i regionen. Kommunernes iværksætterandel følger således kun i mindre grad erhvervsdensiteten. Eksempelvis ses der i og, der er kendetegnet ved en høj erhvervsdensitet, ikke tilsvarende høje etableringsrater. Derimod har Kommune og Kommune begge høje etableringsrater på trods af en relativ lav erhvervsdensitet. Etableringsrate 2007 og vækst i antal virksomheder i kommunerne 11,0% Etableringsrate ,0% Sjælland 9,0% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Vækst i antal nye virksomheder Etableringsraten var i 2007 generelt lavere i Region Sjælland end på landsplan. Regionen har imidlertid større vækst i det årlige antal af nye iværksættere. De fem nord- og nordvestlige kommuner,,, og står særligt stærkt på iværksætteri. Nye iværksætteres ( ) jobandel af den samlede beskæftigelse i % 08% 6% 7% 7% 7% 8% 9% 9% 9% 10% 10% 10% 10% 11% 11% 12% 12% 12% 9% 8% 04% 00% Region Sjælland Hele landet

27 27 De nye iværksættere skaber mange arbejdspladser i Region Sjælland. Iværksætternes jobandel set i forhold til den samlede beskæftigelse er således større i Region Sjælland end på landsplan. Der er tale om en klar regional tendens, og ikke enkelte kommuner, der trækker gennemsnittet op. Det er på trods af, at etableringsraten ligger lavere i Region Sjælland end på landsplan. Regionens iværksættere er altså gode til at skabe beskæftigelse. Virksomheder og iværksættere fordelt på ressourceområder Ser vi på de enkelte ressourceområder ligger fordelingen af Region Sjællands virksomheder og iværksættere sig tæt op af fordelingen på landsplan. I regionen ses alligevel styrker og udfordringer. Virksomheder og iværksættere i Region Sjællands fordelt på ressourceområder 2007 Fødevarer Møbler og beklædning Turisme Bygge og bolig ITK Transport Energi og miljø Medico og sundhed Øvrige erhverv 2,9% 3,6% 3,7% 4,4% 4,6% 4,4% 3,3% 3,8% 4,6% 5,1% 5,8% 7,7% 6,5% 9,5% 9,8% 8,9% 8,6% 8,2% 0,7% 0,6% 0,8% 0,6% 5,8% 6,4% 3,6% 4,3% 20,1% 18,5% 19,0% 21,4% 24,6% 31,8% 28,2% 29,2% 35,1% 43,8% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Virksomheder Region Sjælland Virksomheder Hele landet Iværksættere Region Sjælland Iværksættere Hele landet Inden for medico og sundhed, hvor Region Sjælland har en markant specialiseringsgrad i Kommune, ses ikke en spin-off - en afsmittende effekt - mellem virksomhed og iværksætteri. De såkaldte spin-off-iværksættere er interessante, fordi der identificeres en tydelig sammenhæng og synergi mellem virksomheder og iværksættere inden for en branche. Spin-off er bl.a. resultatet af stærke lokalt forankrede videnmiljøer. Uden spin-off vil kommunen over tid være sårbar overfor enkeltvirksomheders eventuelle reduktioner eller flytninger. Bygge- og boligbranchen er et markant ressourceområde i Region Sjælland med mange virksomheder. Langt det største antal iværksættere findes også inden for bygge og bolig, hvor regionen har en klart større andel iværksættere end det er tilfældet på landsplan. Regionens spin-off på bygge- og boligområdet må imidlertid formodes primært at være håndværkere, der starter egen virksomhed frem for f.eks. intelligent byggestyring, hvor ingeniører bryder ud fra et større dansk ingeniørfirma. Inden for fødevarer eksisterer der også relativt mange virksomheder i Region Sjælland, hvilket stemmer fint overens med den store andel beskæftigede. Der er til gengæld få iværksættere indenfor fødevarer området, både på landsplan og i Region Sjælland. Her ses således en meget lille spin-off effekt.

28 28 VækstTendens 2010 Inden for turismeområdet har Region Sjælland både en mindre andel virksomheder og en mindre andel iværksættere end det er tilfældet på landsplan. Set i lyset af den massive indsats der ydes i såvel regionalt som nationalt regi, findes der få nye turismeiværksættere. Recessionens indvirkning på virksomheder og iværksættere Tilgang af nye virksomheder pr kvartal indeks 1. kvartal 2006 = /2006 2/2006 3/2006 4/2006 1/2007 2/2007 3/2007 4/ / / / / / /2009 Hele landet Region Sjælland De nyeste iværksættertal fra 2009 er vist som et indekstal. Udviklingen er vist i indekstal, således at landsgennemsnittet og Region Sjælland er vist fra et fælles udgangspunkt. Region Sjælland er tydeligvis påvirket af recessionen og tilgangen af nye virksomheder er langt under niveauet fra højkonjunkturen. Faldet i antallet af nye virksomheder er noget større end på landsplan, men ikke markant. Jobtab i nye virksomheder for virksomheder etableret i perioden Hele landet Region Sjælland 0% -10% -20% -25% -19% -16% -15% -14% -14% -14% -13% -12% -11% -10% -9% -6% -5% -3% -3% -1% -11% -8% -30% Regionens nye iværksættere har et større jobtab, end det er tilfældet på landsplan. Årsagen hertil skal givetvis findes i regionens store andel af iværksættere inden for det konjunkturfølsomme bygge- og boligområde. Der er store kommunale forskelle på, hvor høj en andel af de nye jobs, der er tabt i de enkelte kommuner.

29 29 Konkursraten 2009 antal beskæftigede per konkursramt virksomhed 12,0 Antal fuldtidsansatte pr. konkursramt virksomhed 8,0 4,0 Sjælland 0,0 0,0% 1,0% 2,0% 3,0% Konkursraten 2009 Generelt ligger konkursraten for Region Sjælland under den landsgennemsnitlige konkursrate. Dette er de første tendenser fra den økonomiske afmatning. Banks konkurs har ikke trukket konkursraten væsentligt op, men har til gengæld forårsaget store jobtab. De fem kommuner,,, og har en konkursrate, der er lidt over landsgennemsnittet, mens de regionalt yderliggende kommuner,, og har lave konkursrater i 2009.

30 30 VækstTendens 2010

31 31 uddannelse

32 32 VækstTendens 2010 Uddannelse uddannelse De sjællandske kommuner har en mindre andel af indbyggere med længerevarende uddannelser end landsgennemsnittet. Det gælder både for personer med bopæl og arbejdssted i kommunen Andelen af indbyggere med længerevarende uddannelser er dog i kraftig vækst, om end der startes fra et lavere udgangspunkt En generel tendens for de sjællandske kommuner er, at specialiseringen i en given branche ikke tilsvarende afspejles i specialisering på uddannelse Regionen Sjælland har en højere andel, der står uden kompetencegivende uddannelse, når der sammenlignes med landgennemsnittet Bopæl i kommunen Uddannelse er et indsatsområde i regionen, både hvad angår at tiltrække højtuddannet arbejdskraft fra andre kommuner, herunder ikke mindst fra hovedstadsområdet, samt fastholdelse af højtuddannede med bopæl i de sjællandske kommuner. Andelen af personer med længerevarende (mellemlange og lange) uddannelser med bopæl i kommunerne ligger lavt i regionen. Sammenholdes det regionale gennemsnit med landsgennemsnittet ses det, at Region Sjælland har en relativ lille andel af højtuddannede med bopæl i kommunerne. Kommunerne, der ligger over regionens gennemsnit, er placeret tæt ved hinanden.,, og ligger inden for rækkevidde af den, i uddannelsesmæssig sammenhæng, stærkeste kommune,. Andel af personer med længerevarende uddannelse, 1.januar For personer i alderen år med bopæl i kommunen Region Sjælland Hele landet 11,2% 13,5% 13,5% 14,8% 14,9% 15,0% 15,3% 15,7% 15,7% 16,5% 16,5% 16,8% 16,8% 18,1% 18,2% 18,4% 20,7% 22,3% 25,2% 0,0% 10,0% 20,0% 30,0%

33 33 Arbejdssted i kommunen De sjællandske kommuners andel af beskæftigede i den private sektor med længerevarende uddannelse er alle noget lavere end landsgennemsnittet. Kun Kommune nærmer sig landsgennemsnittet. I kommunerne og Guldborgssund har kun omkring hver femtende, der er beskæftiget i den private sektor, en længerevarende uddannelse. I nogle kommuner er der forskel på andelen af beskæftigede med arbejdssted og bopæl i kommunen. Særligt iøjnefaldende er Kommune, som har en lav andel af beskæftigede med længerevarende uddannelse og bopæl i kommunen, men en høj andel af beskæftigede med længerevarende uddannelse og arbejdssted i kommunen. Kommune har således en stor andel pendlere. Andel beskæftigede i den private sektor med længerevarende uddannelse, 1.januar For personer i alderen år med arbejdssted i kommunen Region Sjælland Hele Landet 6,3% 6,9% 7,3% 7,7% 7,8% 7,9% 8,1% 8,4% 8,4% 8,8% 8,9% 9,1% 9,2% 9,2% 9,6% 10,4% 12,0% 13,9% 14,5% 0,0% 4,0% 8,0% 12,0% 16,0% Udviklingen i antallet af privatansatte med længerevarende uddannelse Region Sjælland har en stærk tilvækst i antallet af beskæftigede med en længerevarende uddannelse i den private sektor, om end regionen starter fra et lavt udgangspunkt. Alle på nær fire kommuner har haft en højere vækst i antal beskæftigede med længerevarende uddannelse, når der sammenlignes med landsgennemsnittet. Nogle kommuner har både en lav vækst og en lav andel personer med længerevarende uddannelse., og er alle kommuner, der er særligt udfordret i forhold til privatansatte med længerevarende uddannelse, da de både har en lav vækst og en lav andel.

34 34 VækstTendens 2010 Vækst i antal beskæftigede i den private sektor med længerevarende uddannelse, 1.januar januar For personer i alderen år med arbejdssted i kommunen Hele landet Region Sjælland 10% 19% 23% 24% 28% 28% 31% 31% 32% 32% 34% 35% 35% 36% 36% 41% 45% 46% 54% 0% 20% 40% 60% Uddannelsesspecialisering For at give et indblik i kommunernes fremadrettede muligheder og udfordringer, er graden af uddannelsesspecialisering billedliggjort gennem boblediagrammer. Der fokuseres på to brancher: medico og sundhed samt energi og miljø. Begge brancher er valgt fordi de udgør regionale indsatsområder. Hvor der generelt er et højt uddannelsesniveau inden for medico og sundhed ligger uddannelsesniveauet inden for energi og miljø lavt. Energi og miljø Som det ses i boblediagrammet har kun et indekstal på over 100 inden for energi og miljø, dvs. at er den eneste kommune, som har en uddannelsesmæssig specialiseringsgrad, der ligger over landsgennemsnittet. Bemærkelsesværdigt er det endvidere, at Kommune, som har en endda meget høj specialiseringsgrad på beskæftigelse inden for energi og miljø, ligger væsentligt under landsgennemsnittet, når det gælder uddannelse. Det kunne tyde på, at en stor del af arbejdsstyrken ikke besidder videntunge job. Dette bekræftes endvidere af, at hele 83% af det samlede antal beskæftigede i den private sektor inden for energi og miljø i Kommune er beskæftiget med fremstilling.

35 35 Længerevarende uddannelse for privatansatte energi og miljø. For personer i alderen år med arbejdssted i kommunen 150% 100% Tilvækst i antal ansatte i energi og miljø fra % 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,2 1,4-50% Uddannelsesspecialisering Medico og sundhed Uddannelsesniveauet inden for medico og sundhed er væsentligt højere end for andre brancher. Det hænger bl.a. sammen med at praktiserende læger, som har en lang uddannelsesmæssig baggrund, indgår i statistikkerne. Da der findes praktiserende læger i alle kommuner trækker det uddannelsesniveauet i branchen betydeligt op. Kommune har en særdeles høj specialiseringsgrad inden for medico og sundhed med en indeksværdi på over 300. Det vil sige, at Kommune er blandt de kommuner i landet, som har den højeste andel af privatansatte i medico- og sundhedsvirksomheder i forhold til kommunens private arbejdsstyrke. På trods af den stærke specialisering ligger under landsgennemsnittet, når det kommer til uddannelsesspecialisering. En generel tendens for de sjællandske kommuner er, at specialiseringen i en given branche ikke tilsvarende afspejles i en specialisering på uddannelsesniveauet. Det er gældende for alle kommuner i samtlige brancher, og vidner om en mindre andel af videnjobs i de sjællandske kommuner.

36 36 VækstTendens 2010 Længerevarende uddannelse for privatansatte medico og sundhed For personer i alderen år med arbejdssted i kommunen 40% Tilvækst i antal privatansatte i Medico/ sundhed 0,2 0,6 1,4-40% -80% Uddannelsesspecialisering Uddannelsesniveauet i Region Sjælland Regionen har en stor andel af studerende som gennemfører en erhvervsuddannelse, men få studerende der tager en almengymnasial eller erhvervsgymnasial uddannelse. Både når det gælder korte, mellemlange og lange uddannelser, står regionen over for betydelige udfordringer. Sjælland er den region, der har den mindste andel af beboere med en lang videregående uddannelse, og samtidig blandt de regioner, som har den laveste andel beboere med hhv. en kort og mellemlang uddannelse.

37 37 Uddannelsesniveau for alderen Hele landet Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region NordJylland I alt Grundskole 30,84% 25,80% 33,78% 33,87% 31,07% 34,72% Almengymnasial udd. 6,01% 9,00% 3,94% 4,20% 5,83% 4,30% Erhvervsgymnasial udd. 2,29% 2,21% 1,81% 2,23% 2,70% 2,43% Erhvervs udd. 32,03% 26,66% 36,82% 34,50% 32,75% 34,37% Korte videregående udd. 4,92% 4,83% 4,76% 5,12% 5,14% 4,58% Mellemlange 12,28% 12,75% 11,73% 12,32% 12,38% 11,35% videregående udd. Bachelor 1,63% 2,82% 0,70% 0,94% 1,51% 1,10% Lange 6,14% 10,46% 3,85% 3,65% 5,16% 4,01% videregående udd. Forskeruddannelser 0,38% 0,73% 0,22% 0,15% 0,31% 0,17% De udfordringer der tegnes gennem modellen har vidtrækkende konsekvenser for værdiskabelsen i regionen. Region Sjælland ser ud til fremadrettet at få en højere andel, der står uden kompetencegivende uddannelse, når der sammenlignes med landsgennemsnittet og en lavere andel af unge med en ungdomsuddannelse. Ungdomsårgangen 2007 opgjort på forventet opnået uddannelseskompetence 25 år efter 9.klasse. Kilde: Undervisningsministeriet Region Sjælland 34,5% Hele landet 38,6% MVU + LVU Region Sjælland 38,9% Hele landet 37,6% KVU + Erhvervsudd. Region Sjælland 81,8% Hele landet 83,9% Region Sjælland 100% Hele landet 100% Ungdomsuddannelse Grundskole Region Sjælland 17,8% Hele landet 15,8% Uden kompetancegivende udd.

38 38 VækstTendens 2010

39 39 pendling

40 40 VækstTendens 2010 Pendling Pendling Region Sjælland er en pendlerregion, med en høj andel af udpendlere, og er decideret udpendlingskommuner Langt størstedelen af udpendlingen foregår til København Region Sjælland er en udpendlingsregion. Hvor 38,3% af befolkningen på landsplan udpendler og 38,6% indpendler, er tallene i Region Sjælland henholdsvis 44,4% og 28,0%. Figuren viser andelen af natbefolkningen (bopælskommune), der pendler ud af kommunen samt indpendlingen til de enkelte kommuner. Procentvis udpendling og indpendling af natbefolkning per % 70% Udpendling som pct. af natbefolkning 60% 50% 40% 30% Region Sjælland Hele landet 20% 10% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Indpendling som pct. af natbefolkningen

41 41 Generelt har alle kommuner i regionen en større udpendling end indpendling. Specielt højt ligger udpendlingen i kommunerne, og, der alle har en udpendlingsandel af natbefolkingen på over 70%. Men også,,,, og har en udpendlingsrate på over 50%. Det er ikke overraskende, at de kommuner, der ligger længst fra København, både har mindre indpendling og udpendling. Udpendling til Hovedstaden per Udpendling Kommune Natbefolkning Generelt til Hovedstaden Antal Procent Antal Procent ,1% ,3% -1,2% ,3% ,3% -4,5% ,7% ,3% 2,4% ,2% ,9% -1,0% ,2% ,8% -0,8% ,5% ,2% -5,3% Region Sjælland ,1% ,4% 1,6% ,5% ,1% 9,2% ,4% ,2% 3,2% ,1% ,6% 2,4% ,7% ,3% 5,8% ,7% ,8% 4,5% ,1% ,6% 3,2% ,7% ,1% 0,6% ,2% ,3% 6,3% ,9% ,6% 5,4% ,1% ,1% 10,5% ,7% 897 4,3% 13,5%

42 42 VækstTendens 2010

43 43 Befolkning og indkomst

44 44 VækstTendens 2010 Befolkning og indkomst Befolkning og indkomst 14 ud af de i alt 17 kommuner har oplevet en befolkningsfremgang Indkomstniveauet i de sjællandske kommuner kan i høj grad afspejles i rækkevidden til hovedstadsområdet Region Sjælland har et lille befolkningsgrundlag - kun Nordjylland har færre indbyggere. Til sammenligning har Region Hovedstaden over dobbelt så mange indbyggere som Region Sjælland. Befolkningstal i regionerne fra til Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Nordjylland Der er stor forskel på befolkningstallet i de enkelte kommuner. Den største kommune,, har næsten fire gange så mange indbyggere som den mindste,. 14 ud af de i alt 17 kommuner har oplevet en befolkningsfremgang fra 2007 til 2009., og er de eneste kommuner, der har haft et vigende befolkningstal gennem de seneste tre år. Befolkningstal i Region Sjællands kommuner fra til

45 45 Indkomstniveauet i de sjællandske kommuner kan i høj grad afspejles af rækkevidden til hovedstadsområdet. Desto tættere kommunerne er beliggende i forhold til hovedstadsområdet, desto højere er den gennemsnitlige erhvervsindkomst pr. indbygger. Erhvervsindkomst for året 2007 for personer med bopæl i Region Sjælland -skattepligtige personer på 15 år og derover Gennemsnitlig erhvervsindkomst for personer med indkomsttypen Hele landet Region Sjælland

46 46 VækstTendens 2010

47 47 Tillæg -de øvrige erhverv

48 48 VækstTendens 2010 De Øvrige erhverv Øvrige erhverv udgør et betydeligt ressourceområde på tværs af de 17 sjællandske kommuner. I flere kommuner tegner de øvrige erhverv sig således som en af de mest markante erhvervsgrupper. Eftersom de enkelte kommunale erhvervsprofiler ikke indeholder en karakteristik af denne gruppe, har Væksthus Sjælland udarbejdet dette særlige tillæg til Væksttendens. Tillægget har til formål at give en indsigt i konstruktionen af erhvervsgruppen øvrige erhverv samt levere et overblik over de øvrige erhvervsgrupperinger på tværs af de sjællandske kommuner herunder fordelingen på kommuneniveau. De øvrige erhverv er en heterogent sammensat gruppe af erhverv, der generelt kun har det tilfældes, at de ikke indgår i de traditionelle ressourceområder. Det er derfor svært at lave en meningsfyldt klassificering i brancheopdelinger. Øvrige erhverv er pr. definition fragmenteret i meget forskellige brancher, hvorfor erhvervsgruppen - specificeringen til trods - fortsat fremstår sløret. Øvrige erhverv består af følgende underområder: Underområder Beskrivelse Eksempler Øvrig fremstilling Øvrig handel Finansiel sektor Øvrig generel videnservice Offentlig administration Uddannelse Øvrig turisme og oplevelser Øvrig operationel service mv. Dækker en bred vifte af fremstillingserhverv, der ikke hører under de traditionelle ressourceområder Dækker en bred vifte handelserhverv, der ikke falder ind under de traditionelle ressourceområder Dækker den finansielle sektor Dækker en meget bred vifte af serviceerhverv, der ikke falder ind under de traditionelle ressourceområder Dækker private beskæftigede indenfor offentlig administration Dækker private beskæftigede indenfor uddannelse Dækker over oplevelseserhverv, der ikke falder ind under de traditionelle ressourceområder Dækker over en bred vifte af serviceerhverv, der ikke falder ind under de traditionelle ressourceområder Kemiske produkter og kemikalier, farvestoffer, metalprodukter, almindelige maskinforarbejdningsprocesser, industrimaskiner, "andre" varer Agenturhandel, diverse engroshandel, varehuse, diverse detailhandel, caféer og værtshuse Banker, sparekasser og andelskasser, forsikringsvirksomheder Udlejning af varer, forskning, advokat- og revisionsbistand, virksomhedsrådgivning, vikarbureauer, vagt- og overvågningsvirksomhed Brandvæsen og redningskorps (reelt det eneste område) Folkeskoler, specialskoler for handicappede, undervisning i øvrigt Teatervirksomhed, sportsklubber, kunstnere, spillevirksomhed Erhvervs- og institutionsvaskerier, frisørsaloner, sol-, motions- og helsecentre mv.

49 49 Øvrige erhverv i Region Sjælland Øvrige erhverv udgør op mod en fjerdedel af alle beskæftigede, og udgør således en stor erhvervsgruppe i Region Sjælland. Samtidig er det dog værd at bemærke, at erhvervsgruppen ikke skiller sig ud fra landsgennemsnittet. Pr havde Region Sjælland beskæftigede indenfor øvrige erhverv. Øvrige erhvervs andel af beskæftigede i Region Sjælland % = Antal beskæftigde i Øvrige Erhverv Regionen Hele landet Antal beskæftigde i Øvrige Erhverv flyt Andel af samlet beskæftigelse For hver kommune i Region Sjælland er der lavet et diagram, der viser fordelingen af øvrige erhverv på ti underområder. Herudover er der angivet en såkaldt specialiseringsgrad for hvert underområde. Specialiseringsgraden angiver om andelen af beskæftigede indenfor underområdet er over eller under landsgennemsnittet. Er specialiseringsgraden over 1, arbejder der relativt mange indenfor underområdet, er den under 1, arbejder der relativt få. Antallet af beskæftigede er angivet i diagrammet med en grå søjle, mens specialiseringsgraden er angivet med en sorte søjle. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% = Andel af samlet beskæftigelse Region Sjælland Øvrige erhverv i Region Sjælland Foreninger mv. Øvrig operationel service mm. Øvrig turisme og oplevelser Øvrig plejesektor Uddannelse Offentlig administration Øvrig generel videnservice Finansielle sektor Øvrig handel Øvrig fremstilling Specialiseringsgrad De to mest markante underområder i Region Sjælland er øvrig operationel service og øvrig handel med henholdsvis og privatbeskæftigede. Begge underområder placerer sig tæt op ad landsgennemsnittet.

50 50 VækstTendens 2010 Kommune Øvrige erhverv i Kommune Foreninger mv. Øvrig operationel service mm. Øvrig turisme og oplevelser Øvrig plejesektor Uddannelse Offentlig administration Øvrig generel videnservice Finansielle sektor Øvrig handel Øvrig fremstilling Specialiseringsgrad I Kommune udgør øvrig operationel service den største gruppering, andelen af privatbeskæftigede placerer sig en anelse over landsgennemsnittet. Kommune Øvrige erhverv i Kommune Foreninger mv. Øvrig operationel service mm. Øvrig turisme og oplevelser Øvrig plejesektor Uddannelse Offentlig administration Øvrig generel videnservice Finansielle sektor Øvrig handel Øvrig fremstilling Specialiseringsgrad I Kommune er øvrig handel markant arbejder indenfor øvrig handel, og andelen af privatbeskæftigede indenfor dette område er over det dobbelte af landsgennemsnittet. Dette skyldes i høj grad det store antal varehuse i kommunen. Kommune Øvrige erhverv i Kommune Foreninger mv. Øvrig operationel service mm. Øvrig turisme og oplevelser Øvrig plejesektor Uddannelse Offentlig administration Øvrig generel videnservice Finansielle sektor Øvrig handel Øvrig fremstilling Specialiseringsgrad I Kommune udgør øvrig operationel erhverv og øvrig handel de største grupperinger. Andelen af beskæftigede indenfor disse områder ligger på landsgennemsnittet.

51 51 Kommune Øvrige erhverv i Kommune Foreninger mv. Øvrig operationel service mm. Øvrig turisme og oplevelser Øvrig plejesektor Uddannelse Offentlig administration Øvrig generel videnservice Finansielle sektor Øvrig handel Øvrig fremstilling Specialiseringsgrad I Kommune udgør øvrig operationel service med 1124 beskæftigede det største underområde. Andelen er beskæftigede ligger en anelse over landsgennemsnittet. Andelen af beskæftigede indenfor offentlig administration placerer sig imidlertid langt over landsgennemsnittet, hvilket skyldes et højt antal beskæftigede indenfor brandvæsen og redningskorps. Kommune Øvrige erhverv i Kommune Foreninger mv. Øvrig operationel service mm. Øvrig turisme og oplevelser Øvrig plejesektor Uddannelse Offentlig administration Øvrig generel videnservice Finansielle sektor Øvrig handel Øvrig fremstilling Specialiseringsgrad I Kommune udgør øvrig fremstilling det største underområde med 880 beskæftigede. Andelen af beskæftigede indenfor øvrig fremstilling placerer sig dermed væsentligt over landsgennemsnittet.

52 52 VækstTendens 2010 Kommune Øvrige erhverv i Kommune Foreninger mv. Øvrig operationel service mm. Øvrig turisme og oplevelser Øvrig plejesektor Uddannelse Offentlig administration Øvrig generel videnservice Finansielle sektor Øvrig handel Øvrig fremstilling Specialiseringsgrad I Kommune udgør øvrig fremstilling det største underområde. Totalt er der privatbeskæftigede indenfor øvrig fremstilling, hvilket betyder at andelen af privatbeskæftigede ligger på over det dobbelte af landsgennemsnittet. Kommune Øvrige erhverv i Kommune Foreninger mv. Øvrig operationel service mm. Øvrig turisme og oplevelser Øvrig plejesektor Uddannelse Offentlig administration Øvrig generel videnservice Finansielle sektor Øvrig handel Øvrig fremstilling Specialiseringsgrad I Kommune udgør de øvrige erhverv en mindre erhvervsgruppe. Øvrig operationel service tegner sig for den største undergruppe med 253 beskæftigede. Kommune Øvrige erhverv i Kommune Foreninger mv. Øvrig operationel service mm. Øvrig turisme og oplevelser Øvrig plejesektor Uddannelse Offentlig administration Øvrig generel videnservice Finansielle sektor Øvrig handel Øvrig fremstilling Specialiseringsgrad I Kommune udgør øvrig operationel service den største undergruppe med 633 beskæftigede. Det placerer området omkring landsgennemsnittet.

53 53 Kommune Øvrige erhverv i Kommune Foreninger mv. Øvrig operationel service mm. Øvrig turisme og oplevelser Øvrig plejesektor Uddannelse Offentlig administration Øvrig generel videnservice Finansielle sektor Øvrig handel Øvrig fremstilling Specialiseringsgrad I Kommune udgør øvrig handel det største underområde med privatbeskæftigede. Det placerer undergruppen en anelse over landsgennemsnittet. Sammen med er den eneste kommune i regionen, hvor antallet af privatbeskæftigede inden for den finansielle sektor er på højde med det landsgennemsnitlige niveau. Kommune Øvrige erhverv i Kommune Foreninger mv. Øvrig operationel service mm. Øvrig turisme og oplevelser Øvrig plejesektor Uddannelse Offentlig administration Øvrig generel videnservice Finansielle sektor Øvrig handel Øvrig fremstilling Specialiseringsgrad I Kommune udgør øvrig operationel service med 373 privatbeskæftigede det største underområde. Andelen af beskæftigede inden for underområdet placerer sig en anelse under det landsgennemsnitlige niveau. Øvrig fremstilling ligger med 306 privatbeskæftigede en anelse over landsgennemsnittet.

54 54 VækstTendens 2010 Kommune Øvrige erhverv i Kommune Foreninger mv. Øvrig operationel service mm. Øvrig turisme og oplevelser Øvrig plejesektor Uddannelse Offentlig administration Øvrig generel videnservice Finansielle sektor Øvrig handel Øvrig fremstilling Specialiseringsgrad I Kommune udgør underområdet øvrig handel det største underområde med 535 privatbeskæftigede tæt efterfulgt af øvrig operationel service med 519 privatbeskæftigede. På begge underområder ligger den private beskæftigelse dog lidt under landsgennemsnittet. Kommune Øvrige erhverv i Kommune Foreninger mv. Øvrig operationel service mm. Øvrig turisme og oplevelser Øvrig plejesektor Uddannelse Offentlig administration Øvrig generel videnservice Finansielle sektor Øvrig handel Øvrig fremstilling Specialiseringsgrad Kommune har relativt mange beskæftigede indenfor øvrige erhverv - flere af underområderne placerer sig over landsgennemsnittet. Øvrig handel udgør med privatbeskæftigede den største undergruppe. Kommune har som den eneste kommune i regionen en andel af privatbeskæftigede indenfor øvrig generel videnservice, der placerer sig over landsgennemsnittet. Kommune Øvrige erhverv i Kommune Foreninger mv. Øvrig operationel service mm. Øvrig turisme og oplevelser Øvrig plejesektor Uddannelse Offentlig administration Øvrig generel videnservice Finansielle sektor Øvrig handel Øvrig fremstilling Specialiseringsgrad I Kommune ligger andelen af privatbeskæftigede flere steder over landsgennemsnittet. Øvrig handel er det største underområde med privatbeskæftigede.