Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF & VUC Nordsjælland 2 årigt HF Naturvidenskabelig faggruppe Regina Spiss, Kenneth Trane, Anker Jørgensen (kemi: aug dec) og Lotte Vaa (kemi: jan maj) 1 A Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Titel 5 Titel 6 Titel 7 Titel 8 Titel 9 Titel 10 Titel 11 Titel 12 Titel 13 Hvad består naturen af Hvad er det gode liv Den genetiske arv Skoven og klima Introduktion til kemi Kemiske forbindelser salte Molekyler med fokus på molekylerne i kosten Mængdeberegning Organisk kemi ph Hvad består jorden af? Hvad er det gode liv? Vind og vejr (særfagligt forløb) Side 1 af 21

2 Titel 14 Global opvarmning Titel 15 Titel 16 Titel 17 Titel 18 Side 2 af 21

3 Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 BIO: Hvad består naturen af? Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof. Hvilke grundstoffer består du af? (Opgave 1 på fronter) grundstoffer bestaarmennesket af NF Grundbogen s (kopier), Lindhardt og Ringhof : Hvad er liv? Hvad består et menneske af? Hvordan ser celler ud og hvad indeholder de? Eksempler på processer i cellen. Biologi i udvikling s (kopier), Frøsig M. m.fl., Nucleus 2014 Cellernes livscyklus Mitose Biologi til tiden, s ; Egebo Lone m.fl.; Nucleus 2007; Sex en nyttig opfindelse Sexuelle reaktioners funktion Kønsorganers funktion Mandens og kvindens kønsorganer Menstruationscyklus Prævention Øvelser: Mikroskopering af celler Fotosyntese og respiration LH ægløsningstest Anvendt uddannelsestid: Kompetencer, læreplanens mål, progression - Eukaryote og prokaryote celler - Fotosyntese og respiration - Mandens og kvindens kønsorganer - Menstruationscyklus og dens hormonelle regulering Læse fagtekster og arbejde med fagbegreber Tegne modeller efter fagtekster Arbejde med laboratorieudstyr Indsamling af kvalitative data Skrive journal og rapport Side 3 af 21

4 Klasseundervisning/virtuelle /projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Side 4 af 21

5 Titel 2 BIO: Hvad er det gode liv Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof. Biologi til tiden, s ; Egebo Lone m.fl.; Nucleus 2007; NF Grundbogen s (kopier), Lindhardt og Ringhof: Cellernes energiproduktion Blodets kredsløb og blodets bestanddele Åndedrættet Hjerte og blodtryk Biologi til tiden, s.19 24, 26 27, 31 32; Egebo Lone m.fl.; Nucleus 2007; NF Grundbogen s (kopier), Lindhardt og Ringhof: Kroppens energibalance Kostens energiindhold og danskernes kostvaner Kostrådene Kulhydrater og fedtstoffer De søde børn Øvelser: Vitalkapacitet Blodtryk Beregninger om energiindholdet i madvarer Anvendt uddannelsestid: Kompetencer, læreplanens mål, progression Særligt fokus på kostrådene og biologisk/kemisk forklaring hvorfor de ser du som de gør. Klasseundervisning/virtuelle /projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Side 5 af 21

6 Titel 3 BIO: Den genetiske arv Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof. Biologi til tiden: , Gener og kromosomer Mutationer Nedarvning af monogene sygdomme Genetiske grundbegreber Stamtavler Proteiner og proteinsyntese Øvelse: Isolering af DNA fra bananer og kiwi Anvendt uddannelsestid: Ca. 15 lektioner Kompetencer, læreplanens mål, progression - Klasseundervisning/virtuelle /projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Side 6 af 21

7 Titel 4 BIO: Skoven og klima Anvendt litteratur og andet undervisningsmateriale fordelt på kernestof og supplerende stof. Kompendiet: Skoven og klima med klip fra : NF Grundbogen: 31, 58, 59, 61, 62 Biologi til tiden: og 26 Biologi i fokus: Hvordan hjælper skoven klimaet? Kulstofkredsløbet hvad betyder det for klimaet? Hvorfor hjælper det klimaet at bruge træ? Klimaforandringer Skov og klima Skoven og kuldioxid Økosystemer grundbegreber Primærproducenter, konsumenter, planteædere, rovdyr Græsnings og nedbryderfødekæde Næringsstoffernes omsætning i jorden Kulstoffets kredsløb Skoven som problem eller løsning Øvelse: Anvendt uddannelsestid: Ca. 15 lektioner Kompetencer, læreplanens mål, progression - Klasseundervisning/virtuelle /projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Side 7 af 21

8 Retur til forside Titel 5 Kemi Introduktion til kemi Kernestof: Parbo, H m.fl., Kend Kemien 1, Gyldendal, 2.udgave, 1.oplag (2014), side 12 13, 41, 44 47, Supplerende: Forskellige opgaver fra Kend kemien 1 samt et opgavekompendium. Anvendt uddannelsestid. Ca. 5 timer Kompetence, læreplanens mål, progression: Kursisten skal have kendskab til: Grundstoffernes periodesystem Atomets Opbygning Navne på, samt anvendelse af alment laboratorieudstyr Sikkerhed i laboratoriet Kursisterne skal: Kunne forstå og anvende det det kemiske sprog Kende til sikkerhed i laboratoriet. Klasseundervisning/virtuelle /projektarbejde/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Lærestyret undervisning Gruppearbejde og individuelle opgaver Eksperimentelt arbejde Skriftligt arbejde Retur til forside Side 8 af 21

9 Retur til forside Titel 6 Kemiske forbindelser salte Kernestof: Parbo, H m.fl., Kend Kemien 1, Gyldendal, 2.udgave, 1.oplag (2014), side Supplerende: Opgaver og videoer om ioner, salte og fældningsreaktioner Øvelse: Fældningsreaktioner (Journal) Anvendt uddannelsestid. Ca. 15 timer Kompetence, læreplanens mål, progression: Kursisten skal have kendskab til: Dannelse af simple ioner Ionforbindelsers opbygning, navngivning, egenskaber og anvendelse Reaktionsskemaer og tilstandsformer Fældningsreaktioner Næringsstofferne Kursisterne skal: kunne det kemiske sprog kunne følge en øvelsesvejledning relatere observationer til teori opskrive reaktionsskemaer Retur til forside Klasseundervisning/virtuelle /projektarbejde/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Lærestyret undervisning Gruppearbejde og individuelle opgaver Eksperimentelt arbejde Skriftligt arbejde Side 9 af 21

10 Retur til forside Titel 7 Molekyler med fokus på molekylerne i kosten Kernestof: Parbo, H m.fl., Kend Kemien 1, Gyldendal, 2.udgave, 1.oplag (2014), side 15, 21 22, 82 87, 89 92, , Schou, Benthe. Kost og ernæring, Kemi Forlaget, 1. udgave, 3.oplag (2012), side 7 8, 11 12, 17 20, 26 27, 29, 32 34, Supplerende: Opgaver med molekylebyggeset Demonstrationsforsøg: Sublimation af diiod (journal) Øvelse: Opløsningsmidlers egenskaber (rapport) Chokolade og tyggegummi (journal) Retur til forside Anvendt uddannelsestid. Ca. 25 timer Kompetence, læreplanens mål, progression: Kursisten skal have kendskab til: Reaktionsskemaer og tilstandsformer Elektronprikmodel og stregformler Simple uorganiske molekylers opbygning og navngivning Vands egenskaber Stoffers opløselighed Opbygning af kulhydrater, proteiner og fedt Kursisterne skal: Kunne det kemiske sprog Følge en øvelsesvejledning og begå sig i laboratoriet Skive en rapport Klasseundervisning/virtuelle /projektarbejde/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Klasseundervisning Gruppearbejde Opgaver løst individuelt arbejde Eksperimentelt arbejde Side 10 af 21

11 Retur til forside Titel 8 Mængdeberegning Kernestof: Parbo, H m.fl., Kend Kemien 1, Gyldendal, 2.udgave, 1.oplag (2014), side Supplerende: chemicalequations Forskellige opgaver Demonstrationsforsøg: Fremstilling af magnesiumoxid (journal) Øvelse: Opvarmning af natron (journal) Anvendt uddannelsestid. Ca. 12 timer Kompetence, læreplanens mål, progression: Kursisten skal have kendskab til: Afstemme reaktionsskemaer Stofmængdeberegninger i relation til reaktionsskemaer Kursisterne skal: Kunne anvende det kemiske sprog Lære at begå sig i laboratoriet. Klasseundervisning/virtuelle /projektarbejde/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Klasseundervisning Gruppearbejde Opgaver løst individuelt arbejde Eksperimentelt arbejde Retur til forside Side 11 af 21

12 Retur til forside Titel 9 Organisk kemi Kernestof: Aurum Kemi for gymnasiet 1, Kristiansen K.R. & Cederberg, G., Lindhardt og Ringhof, 1. udgave, (2006), side Parbo, H m.fl., Kend Kemien 1, Gyldendal, 2.udgave, 1.oplag (2014), side , , Rosgaard, L m.fl., Fra halm til alkohol, Aktuel Videnskab (2005), side Supplerende: Forskellige opgaver med molekylebyggeset Øvelse: Alkoholers opløselighed (Journal) Gæring med mængdeberegning Anvendt uddannelsestid. Ca. 15 timer Kompetence, læreplanens mål, progression: Kursisten skal have kendskab til: Carbon kredsløbet Opbygning og anvendelse af olie Navngivning af carbonhydrider Forbrændingsreaktioner 1. og 2. generations bioethanol Navngivning af alkoholer Alkoholers egenskaber Enzymers funktion og egenskaber Kursisterne skal: Kunne anvende det kemiske sprog Lære at begå sig i laboratoriet. Klasseundervisning/virtuelle /projektarbejde/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Klasseundervisning Gruppearbejde Opgaver løst ved individuelt arbejde Eksperimentelt arbejde Retur til forside Side 12 af 21

13 Retur til forside Titel 10 Kemi ph Kernestof: Parbo, H m.fl., Kend Kemien 1, Gyldendal, 2.udgave, 1.oplag (2014), side , Demonstrationsforsøg: Reaktion mellem ammoniak og saltsyre Magnesium i syre Øvelse: Rødkålsindikator (journal) Anvendt uddannelsestid. Ca. 1,5 timer Kompetence, læreplanens mål, progression: Kursisten skal have kendskab til: Koncentrations beregning Syre basereaktioner Stærke og svage syrer og baser ph begrebet Kursisterne skal: Kunne anvende kemiske sprog Opskrive syre base reaktioner Klasseundervisning/virtuelle /projektarbejde/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Klasseundervisning Gruppearbejde Opgaver løst ved individuelt arbejde Eksperimentelt arbejde Retur til forside Side 13 af 21

14 Titel 11 Geografi Hvad består jorden af Kernestof: NaturgeografiGrundbogen af Jan Winther Jørgensen og Charlotte Skotte Møller () Jordens overflade, ( NaturgeografiGrundbogen af Jan Winther Jørgensen og Charlotte Skotte Møller () Jordens overflade, ( NaturgeografiGrundbogen af Jan Winther Jørgensen og Charlotte Skotte Møller () Jordens overflade, ( NaturgeografiGrundbogen af Jan Winther Jørgensen og Charlotte Skotte Møller () Under udarbejdelse, ( NaturgeografiGrundbogen af Jan Winther Jørgensen og Charlotte Skotte Møller () Jordens overflade, ( Supplerende stof: Bjergarterne: hf.dk/intranet/geo/geologi/bjergarterne.htm Råstoffer hvad bruger vi dem til? Geoviden, nr. 4, 2012, s. 2 3 Kallesøe, Anders J. et. al.: Indvending af danske mineralske råstoffer en geografisk sammenstilling, MiMa, GEUS, 2016, s og 7 9 Film: Det geologiske kredsløb: Når landet skaber sig, 2015 (Uddrag) Istider i dk: Sådan formedes Danmark: Randmoræner: Tunneldale: Dødishuller: Side 14 af 21

15 Figurer: Undersøgelsesnøgle til bjergarter: Rapporter og opgaver geografi c lab kursus.html Det geologiske kredsløb: Det geologiske kredsløb II: Istiden: Landskabskort over Danmark, Naturgeografi Jorden og mennesket, geografiforlaget Leret og sandet jord i Danmark: png?size=webview Flere figurer om grundvandsdannelse: Samlet udvinding af råstoffer i Danmark i %, kilde: Råstoffer er der behov for en national strategi?, Danske Regioner, Videncenter for miljø og ressourcer, 2017, fig. 9. Fremtidens udsigter for råstofindvinding i Danmark, kilde: Råstoffer er der behov for en national strategi?, Danske Regioner, Videncenter for miljø og ressourcer, 2017, fig. 10. Jordarternes fordeling i Danmark, Kilde: GEUS Øvelse: Råstoffer og istid i Danmark Anvendt uddannelsestid. Ca. 14 moduler af 45 min. Observere, beskrive, strukturere og klassificere geofaglige rumlige mønstre, data og resultater Udføre simple former for geofagligt eksperimentelt arbejde Behandle og anvende geofaglige data og resultater Forstå forskellen mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed Side 15 af 21

16 Analysere geofaglige problemstillinger ved anvendelse af fagsprog og hensigtsmæssige faglige analyseværktøjer herunder enkle matematiske modeller Udtrykke sig både mundtligt og skriftligt om geofaglige emner med fagbegreber og fagets repræsentationsformer Klasseundervisning/virtuelle /projektarbejde/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Klasseundervisning Gruppearbejde Opgaver løst ved individuelt arbejde Eksperimentelt arbejde Titel 12 Geografi Hvad er det gode liv? Kernestof: Grosen, A: NF grundbogen. Lindhardt og Ringhof, s Den demografiske transition (naturgeografiportalen): Lav, mellem og højindkomstlande (naturgeografiportalen): I og Ulande (Naturgeografiportalen): Befolkningspyramider (naturgeografiportalen): Figurer: Data fra Data fra Øvelse: Den demografiske transition i Danmark Sammenligning af I og Ulande Anvendt uddannelsestid. Ca. 16 moduler af 45 min. observere, beskrive, strukturere og klassificere geofaglige rumlige mønstre, data og resultater Side 16 af 21

17 behandle og anvende geofaglige data og resultater sætte lokale natur og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser udtrykke sig både mundtligt og skriftligt om geofaglige emner med fagbegreber og fagets repræsentationsformer anvende geofaglig viden til mulige løsninger og til stillingtagen i relation til naturvidenskabernes og teknologiens rolle i den aktuelle samfundsudvikling. Klasseundervisning/virtuelle /projektarbejde/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Klasseundervisning Gruppearbejde Opgaver løst ved individuelt arbejde Eksperimentelt arbejde Titel 3 Vejr og Vind Kernestof: Leholt, Otto: Klimatologi, 2017: s. 1-15, Supplerende stof: Foredrag: Jesper Theilgaard, Foredrag om Klimaudfordringerne globalt set Film: BBC: Kampen om klimaet Debatten, sendt på DR2 28 feb Jordens bane om solen: Hvor kommer vinden fra: Anvendte figurer: Figur 2.1: solens indstråling, Geografi, fag og undervisning 1999 Årstiderne og jordens bane omring solen, Geografihåndbogen 1999 Interaktiv figur om solens indstråling: Det globale vindsystem: /10/tropisk tordensloerer global opvarmning/ Drivhuseffekten: Mennesket påvirker atmosfæren: Strålingsbalancen: om/temaer/klima/drivhuseffekten/ Albedoeffekten: Pearson Prentice hall, 2007 CO2 i atmosfæren: om/temaer/klima/drivhuseffekten/ Klimazoner på jorden: Side 17 af 21

18 Eksempel på klimazoner i Kina: Animation af ITK zonen: ml Termiske højtryk og termiske lavtryk: Batigne, Stephane et al (2005): Vejret, Aschehoug, side 11 Det globale vindsystem: Sanden, Elsebeth et al (2009): Alverdens Geografi, GO Forlaget, Figur 2.12 Hydrotermfigur over København og Moskva: Sanden, Elsebeth et al (2009): Alverdens Geografi, GO Forlaget, Figur 2.4 Luftens mætningskurve: Mangelsen, Jimmy (2011): Naturgeografi vores verden, Geografforlaget, Figur side 246. Model der viser nedbørstyper: Mangelsen, Jimmy et al (2011): Naturgeografi vores verden, Geografforlaget, Figur Corioliseffekten: /corioliskraft og roterendevejr/ Animation af jordens vindsystem: ,43.14,759/loc= , Animation af det globale vindsystem: ml Animation af frontsystemer: Stigningsregn: Frontnedbør: Konvergensnedbør: Rapport: Strålingsbalancen Journal: Vejrforhold Onlineøvelser: Klimazoner: Hydrotermfigurer: Side 18 af 21

19 Ca. 20 lektioner af 45 minutter Observere, beskrive, strukturere og klassificere geofaglige rumlige mønstre, data og resultater Udføre simple former for geofagligt eksperimentelt arbejde, herunder feltarbejde og dataindsamling Behandle og anvende geofaglige data og resultater Forstå forskellen mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed Analysere geofaglige problemstillinger ved anvendelse af fagsprog og hensigtsmæssige faglige analyseværktøjer herunder enkle matematiske modeller Sætte lokale natur og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser Udtrykke sig både mundtligt og skriftligt om geofaglige emner med fagbegreber og fagets repræsentationsformer Anvende geofaglig viden til mulige løsninger og til stillingtagen i relation til naturvidenskabernes og teknologiens rolle i den aktuelle samfundsudvikling. arbejdsforme r Klasseundervisning, gruppearbejde, individuelle opgaveløsninger, rapportskrivning, eksperimentelt arbejde Klasseundervisning Gruppearbejde Opgaver løst ved individuelt arbejde Eksperimentelt arbejde Titel 4 Global opvarmning Kernestof: Theilgaard, Jesper: Global opvarmning, fra (hele kapitlet) Kristensen, Lene et al. : Dannelsen af Olie og gas, fra: ossile_braendstoffer/kapitler/fossile_braendstoffer.aspx (uddrag) Side 19 af 21

20 Mangelsen, Jimmy et. al.: Naturgeografi vores verden, geografiforlaget, 2011, s Supplerende stof: Anvendte figurer: Tilbageværende olie i verden: olieproduktionen toppede i Figur over kulstoffet: i atmosf ren Den nuværende fordeling af verdens kulstof i de fire sfære (fig. E.5): og faglig viden/e energi/e4 kulstofkredsloebet Kulstofkredsløbet (fig. E.6): og faglig viden/e energi/e4 kulstofkredsloebet Albedoeffekten (fig. Hedder selvforstærkende effekt): en tikkendeklimabombe/er jorden blevet varmere Drivhuseffekten: en tikkende klimabombe/lille stigning i drivhusgasser har stor konsekvens Danmarks samlede energiforbrug fordelt på energikilde : Grosen, Anders et al (2014): NF grundbogen, Lindhardt og Ringhof, side 145 Det globale olieforbrug: Mangelsen, Jimmy et al. Naturgeografi vores verden, 2011, fig. 3.1 Indlandsisen smelter: en tikkende klimabombe/indlandsisen smelter Grønlandspumpen: klima.org/kap%204/s4_5a1.html Indlandsisen smelter: Eksempel på feedbackmekanisme: om/temaer/klima/klimaord/tilbagekobling/ FN s bæredygtighedsmål: fn/verdensmaalene RCP Scenarierne: Kilde: klima/klimascenarier/nye scenarier fra ipcc/ Artikel om Bjørn Lomborg: er Lomborgs mest kontroversiellesynspunkter Journal: Olies migration Anvendt uddannelsestid Ca. 25 af 45 minutter Observere, beskrive, strukturere og klassificere geofaglige rumlige mønstre, data og resultater Udføre simple former for geofagligt eksperimentelt arbejde Behandle og anvende geofaglige data og resultater Opstille enkle problemformuleringer ud fra en geofaglig tilgang Forstå forskellen mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed Side 20 af 21

21 Identificere, udvælge og behandle geofaglige variable faktorer Analysere geofaglige problemstillinger ved anvendelse af fagsprog og hensigtsmæssige faglige analyseværktøjer herunder enkle matematiske modeller Sætte lokale natur og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser Udtrykke sig både mundtligt og skriftligt om geofaglige emner med fagbegreber og fagets repræsentationsformer Anvende geofaglig viden til mulige løsninger og til stillingtagen i relation til naturvidenskabernes og teknologiens rolle i den aktuelle samfundsudvikling. Klasseundervisning, gruppearbejde, virtuel opgaveløsning, CL-øvelser, klassediskussion, individuel opgaveløsning, rapportskrivning Klasseundervisning Gruppearbejde Opgaver løst ved individuelt arbejde Eksperimentelt arbejde Side 21 af 21