Ny scene sat i kampen mod ekstremisme

Transkript

1 NYHEDSANALYSE MAJ 2008 Ny scene sat i kampen mod ekstremisme Kirstine Sinclair The Quilliam Foundation er en ny uafhængig britisk tænketank med det formål at bekæmpe islamistisk ekstremisme. Initiativtagerne er alle tidligere medlemmer af Hizb ut-tahrir, og det er med særligt fokus på bekæmpelse af netop Hizb ut- Tahrir, at tænketanken lanceres. Personerne bag The Quilliam Foundation har i den indledende fase lagt stor vægt på håndteringen af presse og medier og iscenesættelse af tænketanken som central politisk og samfundsmæssig aktør. Spørgsmålene, der rejser sig i den forbindelse, er dels om tænketanken er mere mediecirkus end substans, og om den risikerer at give næring til Hizb ut-tahrir i kraft af sit ensidige fokus?

2 Kirstine Sinclair: Ny scene sat for kampen mod ekstremisme 2 En ny tænketank med det formål at bekæmpe ekstremisme har set dagens lys i Storbritannien. Personerne bag initiativet, Ed Hussein og Maajid Nawaz, er begge tidligere medlemmer af Hizb ut-tahrir og deres initiativ er en eksplicit reaktion på denne organisations ideologi, politiske mål og rekrutteringsstrategi. Verden har allerede hørt Ed Husseins og Maajid Nawazs historier. Ed Hussein fik sin livshistorie udgivet af forlaget Penguin in 2007 under titlen; "The Islamist", Islamisten, og Maajid Nawaz har fortalt om sin vej ind i og ud af Hizb ut-tahrir på nationalt britisk tv i bedste sendetid i BBC programmet "Hard Talk" og til mange andre tv-kanaler og aviser over hele Europa. Nu har de to forenet deres kræfter i en tænketank, der har sit navn fra Abdullah William Quilliam ( ), en engelsk konvertit til Islam som etablerede Storbritanniens første moské og grundlagde uddannelsesinstitutioner og velgørenhedsorganisationer. På hjemmesiden, hedder det videre: Quilliam-organisationen er en tænketank grundlagt i samme ånd med henblik på at skabe en britisk islam, som med sit udgangspunkt i Storbritannien er fri af bitterheden kendt fra den arabiske og muslimske verden. Tænketankens formålsbeskrivelse redegør som følger: Quilliam-fonden vil under ledelse af højt profilerede tidligere islamister søge at: blotlægge og udfordre svagheder, uoverensstemmelser og fejl i den islamistiske ideologis tanker og aktiviteter. tilbyde et tekstbaseret, teologisk og ideologisk alternativ til den rigide islamisme og ekstreme Wahhabisme. fortælle offentligheden om, hvorfor islamister og ekstreme Wahhabister (repræsentanter for forskellige skoler) har forladt disse bevægelser. opfordre islamister og ekstreme Wahhabister til at bryde med deres bevægelser til fordel for mere gængse fortolkninger af islam. fungere som talerør for muslimers fulde integration i vestlige samfund som borgere frem for trossamfund og dermed modsvare islamisters arbejde for separatisme. Det er næsten for godt til at være sandt, ikke sandt? Her præsenteres vi for tidligere ekstremister, som vil hjælpe med at bekæmpe den eksisterende ekstremisme fra et muslimsk standpunkt og med insider-kendskab til islamistiske organisationer. Er dette ikke hvad Vesteuropa har savnet siden 2001, 2004 og 2005?

3 Kirstine Sinclair: Ny scene sat for kampen mod ekstremisme 3 På mange måder er det - og idéen har været luftet ved tidligere lejligheder uden den store succes. I Danmark gav Tegninge-sagen anledning til at en ny forening blev dannet i februar Naser Khader stod i spidsen for "Demokratiske Muslimer" og blev bakket op af muslimske og ikke-muslimske personer med indflydelse fra alle dele af det danske samfund: finans-, kunst-, kulturog politiske kredse og dertil en lang række almindelige sekulære danskere med muslimsk baggrund. Ikke desto mindre har Demokratiske Muslimer stort set ikke givet lyd fra sig siden Khader trak sig ud til fordel for andre projekter og mærkesager efter ét år. Et af problemerne for Demokratiske Muslimer har været at de ikke repræsenterer praktiserende muslimer. Foreningens stemme talte for demokrati og liberale friheder i et kor af enslydende stemmer og udgjorde ikke en ny stærk platform for dialog eller en ofte overhørt minoritet men snarere en gruppe almindelige mennesker med sekulære, demokratiske holdninger og gennemsnitlige politiske meninger. I modsætning hertil består Quilliam-tænketanken af praktiserende muslimer, som er stolte af deres tro og aktive i deres menigheder. Desuden er frontfigurerne tidligere højtstående medlemmer af en af de mest kendte islamistiske organisationer i Europa, Hizb ut-tahrir. Og heri ligger to potentielle problemer for tænketanken: Hvordan distancerer man sig fra det etablerede samfund som uafhængig tænketank, når ens offentlige profil er baseret på mediernes interesse for to personers livshistorier? Og det andet: Hvordan undgår man at skabe ny og større opmærksomhed om Hizb ut-tahrir og dermed nyt rekrutteringsgrundlag for organisationen, til trods for at initiativet er rettet eksplicit mod denne gruppe? Lad mig vende tilbage til The Quilliam Foundation's fødsel, tirsdag den 22. april Programmet og talerækken var et studium værd i sig selv - en sikker førstepræmie i selviscenesættelse. D'herrer Nawaz og Hussein fremstod som meget indflydelsesrige med venner i alle lejre, på alle kontinenter og fra alle dele af deres globale muslimske trossamfund. Blandt talerne var mænd og kvinder, troende og ikke-troende, muslimer og ikke-muslimer, sunni- og shiamuslimer, intellektuelle, politikere, fredsmæglere, diplomater og andre berømtheder. Iblandt et par stykker, jeg ikke havde forventet at se til sådan et arrangement: Historieprofessor Timothy Garton Ash kendt for en række bøger om europæisk, politisk samtid og en populær klumme i The Guardian, Lord Paddy Ashdown, det britiske liberale parties grundlægger og tidligere diplomat i eks-jugoslavien, Emima Khan, tidligere gift med en pakistansk rigmand, cricketstjerne og politiker - nu kæreste med Hugh Grant, Rachel North, forfatter og

4 Kirstine Sinclair: Ny scene sat for kampen mod ekstremisme 4 foredragsholder efter at have overlevet bombeangrebet af Piccadillyundergrundslinjen i London den 7. juli Alle på talerstolen roste idéen bag Quilliam-tænketanken og de to initiativtageres mod til at konfrontere den islamistiske ideologi. En af de meget få beklagelser fra talerstolen kom fra Dr. Musraraf Hussain al-ashari, som denne dag repræsenterede det nationale, britiske forum for kristne og muslimer, Karimia-institutet i Nottingham og velgørenhedsorganisationen "Muslim Hands", idet han beklagede ikke at have fået idéen til en uafhængig tænketank først. Kernen i initiativet bag Quilliam tænketanken er initiativets største styrke, nemlig tanken at islamistisk ekstremisme kan bekæmpes med samme våben som narkotikaproblemer: Dels forebyggelsesarbejde rettet mod risikogrupper (unge) baseret på information om ulemper og risici præsenteret af personer, der har gjort egne erfaringer og er kommet ud på den anden side, dels rehabiliteringscentre. Hele idéen om at tackle islamisme (og alle andre slags ekstremisme) som en afhængighedsskabende, dårlig vane, er relevant, ny og lyder både god og sund. Men er personerne i Quilliam de rigtige til at levere budskabet? Ed Hussein og Maajid Nawaz har drivkræften til rent faktisk at rejse sig og fortælle deres betydningsfulde historier, men de to er efterhånden så berømte i Europa og i Storbritannien i særdeleshed, at det er svært at se, hvordan almindelige unge muslimer i kontakt med islamistisk ekstremisme i Bradford eller Brabrand skal kunne spejle sig i Ed Husseins og Maajid Nawazs historier. De har i al deres veltalenhed talt sig ind midt i det etablerede samfund. Når man i samme måned bliver citeret af den britiske premierminister og tager på turné rundt i Europa for at fortælle sin historie til store forsamlinger og nyhedsmedier, så er man i fare for at blive betragtet som et omrejsende teater frem for en uafhængig tænketank. Tilblivelsesarrangementet i april støtter denne pointe. Arrangementet begyndte kl. 13 med en pressekonference efterfulgt af det egentlige program med den lange talerække og en teaterforestilling. De mange fremmødte journalister, CNN var der også, kunne således få deres historie, slippe for talerne og nå hjem i tide til at færdigredigere før deadline. Det vil være en stor glæde at se Quilliam-tænketanken få succes, og jeg ønsker dem al mulig held og lykke med deres arbejde fremover. Men jeg håber, at deres arbejde vil blive rettet mod alle former for ekstremisme frem for at skabe nye overskrifter til Hizb ut-tahrir, og at den forebyggende medarbejder med materiale om ekstremismens faldgruber, de sender til min gamle skole, er en person, jeg ikke allerede har læst om i avisen: en almindelig person med en mere almindelig historie.

5 Kirstine Sinclair: Ny scene sat for kampen mod ekstremisme 5 Kilder: Hussein, Ed (2007) The Islamist, London: Penguin. Alle citater er oversat fra engelsk af forfatteren Emneord: Hizb ut-tahrir, Quilliam Foundation, Ed Husein, Maajid Nawaz